DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin MØDEREFERAT 7. NOVEMBER 2013 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Onsdag den 9. oktober 2013 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl. 13.00 16.00 Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF 29624064 DIR 29624064 Til stede: Peter Holm, Charlotte Bjørnvad Bonnie Edahl Hoelstad og Svend Erik Garbus Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Karina Pouldóttir (veterinær studievejleder) Julie Fjeldborg (undervisningsudvalgsformand repræsentant for IPH) Lisbeth Roland, Niels Haahr og Jørgen Willadsen (AUS sektion for uddannelseskvalitet og ledelsesinformation (punkt 3) Birgit Nørrung (Prodekan for veterinærområdet) (punkt 4) Hans Henrik Saxild (Prodekan for uddannelse) (punkt 4) Bitta Nielsen (Uddannelseschef i AUS) (Punkt 4) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: 014-0070/12-3012 Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Maria Vang Johansen, Stine Jacobsen, Linea Falk Theut og Karl Johan Møller Jensen Christina Stigaard (leder af den veterinære studievejledning)
SIDE 2 AF 11 Dagsorden: 1. Dagsorden for mødet ca. kl. 13.00 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 100 den 19. august og nr. 101 den 5. september (ikke godkendt af formanden inden) 2013 (Bilag) ca. kl. 13.05 3. Ny evalueringspraksis på SUND (Bilag) ca. kl. 13.10 Gæst Niels Hofmann Haahr fra Uddannelse og Studerende 4. SUND strategi (Bilag) ca. kl. 13.40 Gæster Hans Henrik Saxild og Bitta Nielsen 5. Fortroligt punkt ca. kl. 15.10 A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 100 den 19. august 2013 (Bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (Bilag) (og der er MANGE tunge sager) kommer senest fredag den 4. oktober 2013 6. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl.15.40 7. Orientering fra Uddannelsesråd (Bilag) ca. kl. 15.45 8. Meddelelse ca. kl. 15.50 A. AVMA kommer på besøg B. Fordeling på differentieringerne 9. Evt. ca. kl. 15.55 Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen bemærkninger. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 100 den 19. august og nr. 101 den 5. september Referatet fra møde nr. 100 den 19. august blev godkendt uden bemærkninger. Referatet fra møde nr. 101 den 5. september var ikke blevet set af formanden, da han var på ferie. Han havde efterfølgende i samarbejde med Charlotte Bjørnvad indarbejdet korrektioner (særligt vedr. pkt. 3 eksamensformer på Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis). Studienævnet blev orienteret om, hvad der var blevet ændret. Efter mødet har stu-
dienævnets medlemmer haft mulighed for at kommentere på ændringerne indtil den 23. oktober. Referatet blev derefter godkendt med rettelser. SIDE 3 AF 11 Ad. 3. Ny evalueringspraksis på SUND Niels Hofmann Haahr, Lisbeth Roland og Jørgen Willadsen fra AUS sektion for uddannelseskvalitet og ledelsesinformation deltog i behandlingen af punktet. Niels Hofmann Haahr fremlagde tankerne bag ny evalueringspraksis på SUND. Studienævnet skal tage stilling til, hvilken evalueringsmodel der skal anvendes fremover. Formålet med projektet er at sikre, at der er: Fælles retningslinjer for evaluering af undervisning med et begrænset antal evalueringsmodeller, der er delvist standardiserede. Fokus på opfølgning. Optimal ressourceanvendelse til evaluering i uddannelsesmiljøerne og administrationen. En evalueringskultur, hvor evalueringsresultater er synlige og bruges aktivt. Fokus på kursusansvarliges rolle. Integration med fakultetets kvalitetssikringssystem og være på forkant med nye krav og behov ift. institutionsakkreditering. Masteruddannelserne er omfattet af projektet. Evalueringsmodeller fremadrettet: I forhold til den konkrete gennemførsel af undervisningsevalueringen vil der blive tre overordnede modeller, hvoraf de to første er supporteret administrativt af fakultetet (AUS - Evalueringsenheden). Studienævnene beslutter, hvilken model der skal benyttes i evalueringen af den pågældende uddannelses undervisning. Uanset valg af evalueringsmodel gælder de fælles retningslinjer for opfølgning m.v. Spørgeskema Model Svarer i hovedtræk til den model der er anvendt af de fleste studier på det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men med et nyudviklet og delvist standardiseret skema. De konkrete spørgsmål er under udarbejdelse; undervisningsudvalg og studienævn høres inden spørgeskemaet færdiggøres. Dialog model Svarer til den model der anvendes på bacheloruddannelsen på det tidligere Farmaceutiske Fakultet. Evalueringen foretages på fællesmøder/ dialogmøder mellem studenterrepræsentanter, kursusansvarlige og studieledelsen, f.eks. en gang hvert semester.
Værktøjskasse model Studierne varetager selvstændigt evalueringen ud fra metode(r), der på forhånd er beskrevet i evalueringsplanen. Der er metodefrihed, hvad angår den konkrete gennemførsel af evalueringer. SIDE 4 AF 11 Et delvist standardiseret spørgeskema Hvis uddannelsen vælger spørgeskemamodellen til evaluering, vil evalueringen blive gennemført med et spørgeskema der er modulopbygget og består af: 1. Et fælles SUND modul med standardiserede spørgsmål der måler nøgleparametre. 2. Moduler der er specifikke for kursustyper (klinisk, forelæsninger, øvelser etc.) 3. Modul hvor kursusansvarlige kan vælge frit at formulere spørgsmål. Med et delvist standardiseret modulopbygget skema vil resultaterne give feedback til kvalitetsudvikling og samtidig gøre det muligt at formidle og distribuere data til studieledere, institutledere m.v., som er overskuelige og sammenlignelige på tværs. For at undgå evalueringstræthed er det vigtigt, at spørgeskemaer ikke bliver for omfattende. Fælles overordnede retningslinjer og ansvarsfordelinger Det bliver klart beskrevet, hvad diverse aktører er forpligtet til uanset, hvilken konkret evalueringsmodel der anvendes. Ansvarsfordelingen lægger sig op af funktionsbeskrivelser, som Fakultetets Ledelsesteam har vedtaget. I de fleste tilfælde vil denne fremgangsmåde ikke betyde væsentlige ændringer i forhold til praksis i dag. Dog gives de kursusansvarlige en rolle, der også formelt er mere central end det er tilfældet de fleste steder på SUND. Kursusansvarlige har en central rolle For at sikre at evalueringsresultater bliver set og sat i spil dér, hvor der er brug for dem, og dermed bliver brugt til kvalitetsudvikling, skal den kursusansvarlige være i centrum. Dekanatet har derfor besluttet, at kursusansvarlige skal forholde sig skriftligt, men kortfattet og skematisk, til evalueringsresultater. Denne tilbagemelding tilgår (sammen med evalueringsresultaterne) studienævnet samt evt. instituttets undervisningsudvalg, når dette er relevant. Implementering: Det forventes, at den nye evaluerings praksis kan sættes i værk allerede fra blok 3 i foråret 2014. De veterinære institutter ønsker dog at afvikle blok 3 og 4 i foråret 2014 efter gammel praksis og starte den nye evalueringsform op fra 1. september 2014. Undtagelsen er de obligatoriske rotationskurser på kandidatuddannelsen, som vil blive evalueret efter ny praksis pr. 1. februar 2014.
Studienævnet havde følgende bemærkninger: De kliniske kurser på veterinæruddannelsen har mange forskellige elementer, og der skal findes en balance, så hvert element evalueres, uden at de studerende føler, at de overevaluerer (f.eks. skal besvare de samme spørgsmål for alle elementer i et kursus). Det er godt, at man kan variere typen af spørgsmål alt efter undervisningstype. De forskellige modeller kan kombineres, således at f.eks. rotationskurserne evalueres efter værktøjsmodellen og de øvrige efter spørgeskemamodellen. Undervisningsudvalgene er centrale aktører i at beslutte, hvilken model der skal vælges på kurserne. Studienævnet kunne derfor ikke træffe beslutning om en fordeling af modellerne, før de har fået respons fra undervisningsudvalgene. Der er efter mødet meldt en ny frist for beslutningen, nemlig mandag den 18. november 2013. Den nye proces skal først træde i kraft pr. 1. september 2014. Der bør være en halvårlig indrapportering fra institutterne. Institutterne sender evalueringsresultaterne ind halvårligt til studienævnet, hvorefter de sammen med studielederen behandler de indsendte resultater. Studielederen vil på baggrund af de halvårlige rapporter udarbejde en årlig rapport. Efter mødet er det aftalt med formanden for studienævnet, at han indkalder til møde med undervisningsudvalgsformænd på de veterinære institutter, alle studieleder på uddannelser der er placeret i studienævnet. På mødet vil formanden få input til studienævnets holdning. SIDE 5 AF 11 Ad. 4. SUND strategi Gæster: Prodekan for uddannelse Hans Henrik Saxild og Uddannelseschef i AUS Bita Nielsen. Hans Henrik Saxild orienterede om SUNDs strategi, der kan ses på hjemmesiden: http://sund.ku.dk/omsund/strategi/strategi_uddannelse/uddannelse-maal/ Han havde udvalgt et par fokusområder fra strategien og koblet handlinger på: Tidssvarende uddannelser Udvikling af nye tidssvarende uddannelser Internationalisering og Mobilitetsmuligheder Digitale eksamener, opgaveafleveringer og specialer - IT-certificering
Rekruttere de bedste og mest motiverede studerende Rekruttering af udenlandske studerende Fokus på prærekruttering Implementering af KUs vejledningsstrategi SIDE 6 AF 11 Styrke undervisere og forskningsbaseret undervisning Forbedret gennemførsel ved udvikling af studieordninger, undervisningsplanlægning, merit og summer schools Pædagogisk, didaktisk enhed på SUND Center for online og blended learning Innovation og entreprenørskab i uddannelserne Inspirerende studiemiljø Udvikling af de fysiske rammer som en del af generalplanen SUND-identitet Nemt tilgængelig information via KUnet - Kursusbase Innovation og entreprenørskab: Dekanatet ønsker respons fra studienævnet i relation til Innovation og entreprenørskab i uddannelserne - Hvordan opfatter studienævnet begrebet? Birgit Nørrung orienterede om, at der bliver et professorrat i Innovation og entreprenørskab. Meningen er, at vedkommende skal være innovations ambassadør og hjælpe de kursusansvarlige. Ny pædagogisk didaktisk organisation: Derudover blev der præsenteret en ny organisation (med tre ben) indenfor de pædagogiske didaktiske områder: Naturfagenes didaktik, Center for online og blended learning og Absalon enheden i AUS. Det er endnu ikke helt klart organiseret mht., hvilken kompetencer der er placeret hvor. Birgit Nørrund efterspurgte synlighed i forhold til de pædagogiske tiltag. Charlotte Bjørnvad fortalte, at de har udarbejdet videoer for lang tid siden og de står nu med det problem, at de ikke kan få hjælp til at konvertere disse videoer, da de skal redigeres, så de kan blive opdateret. De har været innovative før systemet var klar til det. Peter Holm mente, at der i fremtiden bliver brug for mange flere simulatorer og attrapper, hvilket bør understøttes systemisk. Dette kunne f.eks. betyde, at man ikke skal sende studerende til Jylland i forbindelse med undervisningen i reproduktion og obstetrik.
Studiefremdriftsreformen: Målet med reformen er at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Hvis de studerende er mere end 6 måneder forsinket, bortfalder deres SU. Universiteterne bliver bedømt på, hvor hurtigt de studerende gennemfører uddannelserne, dvs. de skal opfylde ministerielt fastsatte reduktionsmål for at få tildelt ressourcer. Universiteterne skal opfylde et reduktionsmål på 4,3 måneder. KU har specifikt fået et reduktionsmål på 7,6 måneder. Hvis målet ikke opfyldes, straffes universiteterne kollektivt i forhold til tildeling af ressourcer. SUND har et reduktions mål på 4,2 måneder. SUNDs studerende har (ifølge fremsendte tal) en overskridelse af studietiden med 12, 5 måneder, på KU er det 17,9. SUND er det fakultet med den laveste overskridelse af studietiden på KU se nedenstående tabel: SIDE 7 AF 11 Der skal ske en indfasning af reduktionsmålene på Fakulteterne fra 2015 til 2020. Orlov tæller ikke med i udregningerne af de studerendes studietid. Der tælles fra første indskrivnings dag til den dag uddannelsen er afsluttet. Hvis reduktionen lykkes, vil det betyde at SUND får ca. 124,6 mio. kr., hvis reduktionen ikke lykkes, så får SUND tildelt færre penge. Universiteterne har et meget stort incitament til at få reduceret gennemførselstiden på uddannelserne. De veterinære studerende optjener følgende ECTS pr. år: Bachelorstuderende optjener 43,3 pr. år (SUND 43,6 KU 40,6) Kandidatstuderende optjener 45,9 pr. år (SUND 42,9 KU 32,6) Dvs. de studerende er godt med, men der er fortsat et forbedringspotentiale.
82,5 af bachelorstuderende afslutter indenfor normeret tid, for kandidatstuderende er det 83,2. Der vil blive set på hver enkelt uddannelse på SUND, og de uddannelser med størst volumen er der størst effekt i at forbedre gennemførslen på. De studerende skal tilmeldes 30 point på semester (to blokke), og de kan ikke afmelde eksamen. Hvis de dumper eller er syge, vil de blive tilmeldt reeksamen automatisk. Bitta Nielsen sagde, at studienævnene skal se på deres studieordninger og vurdere, om der er bindinger der gør det svært for de studerende at opfylde kravet om 30 point, hvis der er kurser de dumper, eller de af andre grunde ikke tager kurser/eksaminer i den rækkefølge der er beskrevet i studieordningen. Studienævnet var bekymret for, om den faglige progression der er indarbejdet i kandidatstudieordningen skulle sættes under pres eller ophæves pga. reformen. Hans Henrik Saxild sagde, at studienævnet skal holde fast i faglig progression, men skal være meget bevidst om, at det kun er de virkeligt nødvendige bindinger (indtegningsbetingelser/kursusattester ol.) der skal fastholdes. Undervisningen skal være forsvarlig, og det er ikke alt der skal laves om. Peter Holm sagde, at et af problemerne på Veterinæruddannelserne er, at der kun er optag på kandidatuddannelsen en gang årligt, hvilket betyder at studerende der mangler et fag på bacheloruddannelsen, der afvikles i blok 1 eller 2, først kan optages i september. Det vil være ekstremt omkostningskrævende at afvikle kandidatuddannelsens kurser i blok 1 og 2 igen i foråret i blok 3 og 4. Disse kursers kursusattester er indtegningsbetingelse for, at de studerende kan tage rotationskurserne. Bitta Nielsen sagde, at studerende skal have afsluttet bacheloruddannelsen for at kunne blive optaget på kandidatuddannelsen. Der kan gives dispensation til, at de studerende kan tage enkelte kandidatkurser på bacheloruddannelsen. Peter Holm understregede, at selvom der løsnes op for deltagelse i kandidatkurserne, er det fortsat problematisk, da en del af de studerende, der ikke består bacheloruddannelsen rettidigt, typisk er forsinkede af andre årsager, og derfor kan det være problematisk at give dispensation til at tage kandidatfag. Der er ingen nem løsning. Bonnie Hoelstad var bekymret for, at studienævnet ikke havde nogen indflydelse på, hvilke regler der kommer til at være vedr. muligheden for at tage kandidatkurser på bacheloruddannelsen. Studienævnet støtter den nuværende kurs med en meget restriktiv holdning. Bonnie Hoelstad var også bekymret for de studerende, der kommer bagud og mister SU. De vil komme ind i en ond cirkel, da de er nødt til at arbejde og dermed kommer endnu mere bagud. SIDE 8 AF 11
Peter Holm mente ikke, at det vil blive et problem med den nye reform i relation til internationaliseringen. Hvis uddannelsen bliver AVMA akkrediteret, så vil der åbne sig mange muligheder for udlandsophold, samt mange studerende vil ønske at komme hertil. Hvis de veterinærstuderende skal have mulighed for forskningsår, skal der være klare regler for dette. SIDE 9 AF 11 Studienævnet skal melde forslag til optimering af studieordningerne til dekanatet. Peter Holm mene, at studienævnet kan fokusere på følgende områder: - Kvote II optag (er det de rigtige der kommer ind?) - Optagelsesprøve - Mere luft på bacheloruddannelsen - Fokus på fag med høj dumpe % - Holdning til at studerende kan tage kandidatkurser på bacheloruddannelsen - Optage mere end en gang på kandidatuddannelsen - Indtegningsbetingelser på kandidatuddannelsen er det de rigtige bindinger? Peter Holm ønskede at understege, at han opfattede det som en paradoks, at studienævnet skulle komme med forslag til hurtige ændringer af studieordningerne i forbindelse med studiefremdriftsreformen, når det generelt opleves, at når studienævnet ønsker faglige ændringer, tager det nemt 1-1,5 år. Kort sagt ønsker administrationen/ledelsen, at ændringer træder hurtigt i kraft. Men studienævnets forslag skal igennem en lang og tung proces. Den nu vedtagne proces vedr. ændringer af årshjul for behandling af studieordninger og kursusbeskrivelser opleves som unødig administrativ tung. Studienævnet er gået aktivt ind i høringsprocessen, men det opleves ikke, at der er lyttet til de input der er givet vedr. den tunge proces. Særligt opleves det ekstremt tungt, når der er tale om små ændringer, der ønskes gennemført. Bitta Nielsen sagde, at det godt kan være, at der skal ses på årshjulet særligt det lille, om det fungerer efter hensigten. Det er en sag for Dekanatet og AUS at vurdere dette. Hvis der opleves problemer, skal der oplyses om dette til hende. Årshjulet er udarbejdet, så der er tydelig forventningsafstemning vedr. arbejdsopgaver. Hans-Henrik Saxild sagde, at han tog Peters bemærkninger som et vink med en vognstang om, at systemet skal være mere smidigt. Han understre-
gede, at det er vigtigt for Dekanatet at have styr på økonomien og de påtænkte tiltags påvirkning af denne. Hans-Henrik Saxild, sagde derudover, at der skal strammes op vedr. dispensationspraksis. Dvs. det er bedre tidligt på uddannelsen at give afslag på dispensation end at de studerendes studieforløb trækker ud og dermed giver fakultetet en dårlig score på gennemførselstiden. Ovennævnte holdning kan få betydning for dispensationspraksis i studienævnet. Der blev efterlyst, at man laver et koordineret fokus på dispensationspraksis, så studienævnene taler sammen om den kommende praksis. Birgit Nørrung gav klart tilkende, at Uddannelsesrådet meget gerne spiller en rolle i forhold til at drive nogle af de processer, der skal til for at øge studiefremdriften. SIDE 10 AF 11 Ad. 5. Fortroligt punkt Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 100 den 19. august 2013. Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger Se det fortrolige referat. Ad. 6. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. Studielederen vil tage initiativ til at undersøge, om det er tilfældet at studerende er blevet optaget på bacheloruddannelsen med et karaktergennemsnit, der er under minimum. Ved optag på kandidatuddannelsen skal det undersøges, om bacheloruddannelsen er bestået. Ad. 7. Orientering fra Uddannelsesråd Ingen bemærkninger. Ad. 8. Meddelelse Ad. A. AVMA kommer på besøg Ad. B. Fordeling på differentieringerne Ad. C. Det nye årshjul er vedtaget og det betyder, at det er de nye rammer for behandling af studieordninger og kursusbeskrivelser, der arbejdes efter til studieåret 2014/2015. Alle de kursusbeskrivelser institutterne ønsker udbudt til studieåret 2014/2015skal sendes ind af institutterne senest den 25. november 2013.
Ad. 9. Evt. Institutterne skal gøres opmærksom på, at de studerende ikke må skrive speciale før det sidste år på uddannelsen. SIDE 11 AF 11 Mødet sluttede kl. 17.00. Louise Berntsen