INDSATSPLAN FOR JORDFORURENING 2017
Forord Regionerne er ansvarlige for indsatsen over for jordforurening. Indsatsen består blandt andet af at kortlægge, undersøge og rense forurenet jord for at sikre grundvand, miljø, natur og menneskers sundhed. Da opgaven er stor og med en lang tidshorisont, er der behov for en løbende prioritering af opgaven. Hvert år sender Region Sjælland forslag til det kommende års indsatsplan i offentlig høring. I det følgende kan du læse mere om de indsatser, vi planlægger gennemført i 2017. Hvis du har bemærkninger til planen, skal du sende dem til os, så vi har dem inden den 6. februar 2017. Herefter tager vi stilling til den endelige plan for indsatsen i 2017. 2
Strategi for jordforureningsområdet I 2015 vedtog Regionsrådet en ny strategi for jordforureningsområdet. I strategien er det fastlagt, at grundvandstruende forureninger prioriteres højt, ligesom der er fastlagt en fokusering af indsatsen over for forureninger, der truer ejendomme med følsom anvendelse. Den relativt nye opgave i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og natur er også indarbejdet. Grundvand overblik og prioritering Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation et middel til god opgaveløsning Vi lægger stor vægt på at løse opgaverne i tæt samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere. Fælles, fokuseret og fremtidssikret er tre vigtige pejlemærker for vores arbejde. Jordforurening En strategi for Region Sjællands indsats er bygget op om overskrifterne til højre. I 2017 arbejder vi på at konkretisere datagrundlaget for en eventuel opdatering og justering af strategien i 2018, herunder indarbejdelse af arbejdet med pesticidpunktkilder der truer grundvandet. 3
Pesticidindsatsen Forurening af grundvandet med pesticider Forurening med pesticider fra punktkilder er en alvorlig trussel mod grundvandet i Region Sjælland. Opsporing af pesticidpunktkilder har ikke hidtil været en del af den systematiske kortlægning. Det skyldes, at det er vanskeligt at finde punktkilderne, og at der har manglet effektive metoder til rensning af grundvandet for pesticider. Nye metoder I de senere år er forsknings- og udviklingsindsatsen på området øget. Blandt andet har Miljøstyrelsen fået udviklet et værktøj til at vurdere, om fund af pesticider i en boring skyldes fladebelastning (sprøjtning på marker) eller skyldes en punktkilde. Regionens indsats er afgrænset til at håndtere forurening fra punktkilder. I 2014-2016 har regionen testet metoder til opsporing af pesticidpunktkilder i projekter på Stevns og ved Slimminge. I de kommende år vil forskellige metoder til rensning af grundvandet for pesticider blive afprøvet på regionens testgrund ved Stengården i Hvalsø. Vi arbejder desuden tæt sammen med de andre regioner om vidensopbygning og erfaringsudveksling på området. Fremgangsmåde Vi vil fokusere indsatsen med at opspore pesticidpunktkilder på at finde maskinstationer og lignende aktiviteter. Erfaringen fra de gennemførte projekter viser, at her findes de mest alvorlige forureninger. Opsporingen af maskinstationer tilrettelægger vi sammen med den øvrige indsats overfor punktkilder, som sker i samlede geografiske områder. Vi vil supplere med en bredere opsporing af pesticidpunktkilder i de områder, hvor drikkevandsboringer i dag er forurenet med pesticider på grund af en punktkilde. I en radius på ca. 1,5 km fra de forurenede boringer vil vi opspore alle lokaliteter, der kan have anvendt pesticider. Det kan f.eks. være landbrug, gartnerier, planteskoler, lossepladser og engroshandler. Indsats i 2017 I 2017 vil vi opspore pesticidpunktkilder på det nordvestlige Lolland, og vi vil gennemføre videregående undersøgelser for de pesticidpunktkilder der allerede er fundet på Stevns (Trommeslagervej), ved Slimminge ved Køge, på Femø og på Bogø. Pesticider Brugen af pesticider har været udbredt siden 1950 erne. Selvom anvendelsen har været kraftigt reguleret i de senere år, har de første mange års brug medført en omfattende grundvandsforurening. I Region Sjælland viser data fra GEUS, at der findes spor af pesticider i ca. 23% af drikkevandsboringerne. Forureningen skyldes blandt andet nedsivning fra tidligere vaskepladser på maskinstationer og deponering af pesticidaffald på lossepladser. 4
Grundvand - overblik og prioritering Kortlægning af forureninger Med indsatsen for at beskytte grundvandet håndterer vi lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandsforurening og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand (OSD og indvindingsopland). Indsatsen planlægges og gennemføres i samlede geografiske områder. Det gør indsatsen mere effektiv, fordi vi tager stilling til risikoen fra de væsentlige forureninger i området på én gang, i forhold til den konkrete vandforsyning nu og i fremtiden. Når den samlede indledende indsats (V1- og V2- kortlægning) er afsluttet udarbejder vi en målrettet handlingsplan for området. Arbejde i geografiske områder er basis for et givende samarbejde med andre aktører om beskyttelsen af grundvandet. Samarbejde med andre Danske Regioner og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har indgået en paraplyaftale om samarbejde for at sikre bedre beskyttelse af grundvandet, specielt i forhold til punktkilder med pesticider. Aftalerne kan omfatte konkrete initiativer til opsporing af punktkilder med pesticider, men de kan også handle om udviklingsaktiviteter. Partnerskab med Skovbo Vandsamarbejde I 2016 indgik vi en aftale med Skovbo Vandsamarbejde og Køge Kommune om opsporing af en pesticidpunktkilde i Slimminge området. Det lykkedes at identificere to maskinstationer, som årsag til forureningen. I 2017 vil vi afgrænse forureningen med videregående undersøgelser. Samarbejdsaftale, Nybølle Grundvandsområde i Region Hovedstaden Nybølle Kildeplads er beliggende i Region Hovedstaden, men en del af indvindingsoplandet ligger i Region Sjælland. Her har vi i 2016 indgået en samarbejdstale med kommunerne, vandforsyningerne og Region Hovedstaden. Det overordnede formål med samarbejdet er at sikre en koordineret planlægning af de grundvandsbeskyttende tiltag, herunder overvågning. Aftalen skal sikre opbygning af et forbedret, fælles vidensgrundlag til gavn for alle. Drikkevandsinteresser I Region Sjælland indvindes der årligt ca. 107 mio. m 3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m 3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det er områder, der er udpeget til at kunne forsyne borgerne med drikkevand nu og i fremtiden. OSD-områder udgør ca. 35 % af Danmarks areal. I Region Sjælland udgør OSD ca. 52 % af arealet. Der indvindes også vand i indvindingsoplande udenfor OSD, disse arealer udgør ca. 9 % af arealet i Region Sjælland. 5
Arbejdet med kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 1 i 2017 Kortlægningen af mulig forurening (vidensniveau 1) i prioriteringsgruppe 1 og 2 er afsluttet. I 2017 arbejdes der videre i både prioriteringsgruppe 3 og 4. Opgaven er foran den tidsplan der fremgår af Strategi for Jordforureningsområdet og forventes afsluttet i efteråret 2018, hvis vi arbejder videre med opgaven, som den er defineret nu. Den gode fremdrift på denne opgave muliggør dog inddragelse af pesticidlokaliteter. På figuren herunder er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og indledende undersøgelsesindsats. De lokaliteter, der vurderes og er vurderet, er dem, der udgør en mulig grundvandsrisiko. 6
Planen for kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 2 i 2017 I 2017 færdiggøres de indledende forureningsundersøgelser (vidensniveau 2) i Naturstyrelsens kortlægningsområder Solrød, NV Lolland, Værebro, Roskilde og Øerne. Det igangværende arbejde på Møn og Lolland fortsættes, og der vil blive igangsat undersøgelser på lokaliteter beliggende i prioriteringsgruppe 2. Alle lokaliteter med klorerede opløsningsmidler og andre væsentlige kilder (dog ikke pesticider) med høj grundvandsrisiko i prioriteringsgruppe 1 planlægges at være indledende undersøgt med udgangen af 2017 (med undtagelse af få lossepladslokaliteter). På figuren herunder er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og undersøgelsesindsats. 7
Den videregående indsats og områdetilgang over for grundvand i 2017 I forbindelse med prioritering af den videregående indsats og selve undersøgelserne ser vi gode muligheder for en effektiv indsats ved at vurdere lokaliteter i afgrænsede geografier. Med afgrænset geografi mener vi et indvindingsopland, et industrikvarter, et kortlægningsområde eller lignende. Udgangspunktet er, at vi ved at vurdere flere tætliggende lokaliteter på én gang kan sikre en sammenhæng i indsatsen over for grundvand. Den områdeprioriterede videregående indsats på grundvandsområdet fortsættes i 2017 i kortlægningsområderne Slimminge og Almsgård med en samlet indsatsplan for disse områder. I det område, der kaldes Øerne (samlet betegnelse for Agersø, Omø, Orø, Sejerø, Bogø, Femø, Fejø og Askø) og i Køge Midt, igangsættes den videregående indsats. Opsporing af pesticidpunktkilder sættes i gang på Øerne og NV- Lolland. Videregående undersøgelse Kragemosevej 14 på Lolland er en lokalitet med en meget kraftig forurening af klorerede opløsningsmidler. De forurenende stoffer er i tidens løb blevet bortskaffet via en dyb brønd på ejendommen. Deponiet er på den måde i direkte kontakt med grundvandsressourcen. Og samtidig umulig at grave bort. De tunge klorerede opløsningsmidler bevæger sig nemt længere ned til det primære magasin. Undersøgelserne på denne ejendom skal fastslå hvordan forureningen spredes og i hvilket omfang den udgør en trussel mod de aktive grundvandsindvindinger i området. Der er brug for nogle meget dybe boringer for at danne sig det korrekte billede og der bores til over 60 meters dybde. Arbejdet med undersøgelse af den kraftige forurening har stået på igennem nogle år. Oprensning og grundvandshandlingsplaner I handlingsplaner for de enkelte områder foretages en helhedsvurdering af forureningerne for at træffe fremtidssikrede beslutninger om den lokale oprensningsindsats. Derfor er det vigtigt at få afgrænset og analyseret de kendte forureninger inden der planlægges oprensning i området. Målet med oprensningerne er at beskytte indvindingen af grundvand til drikkevand. I handlingsplanerne fremgår hvornår oprensningen forventes at forløbe. I 2017 vil vi fortsætte det tætte samarbejde med vandforsyninger og kommuner med formidling af resultaterne af den områdevise V1 og V2 kortlægning. Resultaterne præsenteres i en handleplan med oversigtskort for de enkelte vandforsyningers oplande. Sammen med kortet præsenterer vi en vurdering af risikoen for grundvandet fra den enkelte punktkilde og en tidsplan for regionens indsats, f.eks. oprensninger. Beslutning om håndtering af punktkilderne i området ønsker vi at tage i samarbejde med kommunen og vandforsyningen. Regionens indsats skal ses som et led i den samlede grundvandsbeskyttelse i området, så der sikres en bæredygtig vandforsyning på langt sigt. I boksen til venstre er baggrunden for en af de grundvandssager vi kommer til at bruge ressourcer på i 2017 kort beskrevet. Listen over de videregående undersøgelser og oprensninger, vi arbejder med i 2017, kan ses i bilag 2. 8
Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads De forureninger, der udgør den største risiko for boliganvendelsen og for anvendelsen til børneinstitution, skal håndteres først. Vores strategiske indsats er derfor fokuseret på fire problemstillinger: 1) Akut risiko ved særligt farlige stoffer 2) Kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler 3) Eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende methangas fra nedlagte lossepladser 4) Lokaliteter, hvor børn kan udsættes for kontakt med jordforurening på daginstitutioner og offentlige legepladser Akut risiko Vi planlægger ingen systematisk opsporing af denne type forureninger i 2017. I forbindelse med undersøgelser af det tidligere Stege Gasværk, er der konstateret forurening med Arsen. Når forureningen er afgrænset, vil risiko og en mulig oprensning blive vurderet. Kronisk effekt Jordforurening kan medføre problemer med indeklima i boliger. Særligt problematisk er forureninger med klorerede opløsningsmidler. Som udgangspunkt bliver indeklimasagerne først prioriteret, når vi får kendskab til dem som følge af grundvandsindsatsen. Gas fra nedlagte lossepladser I 2017 vil vi fortsætte undersøgelser på tre nedlagte deponier af organisk affald med sandsynlighed for gasproduktion. De to ligger på Lolland: Højbygård Sukkerfabrik og Horslunde Saftstation, mens Pollerup Saftstation ligger på Møn. En ny sag igangsættes i 2017. Det er Vesterborg Saftstation, der ligger på NV-Lolland. Alle fire lokaliteter er prioriteret til undersøgelse, fordi der ligger boliger i nærheden af de tidligere deponier. Offentlige legepladser og daginstitutioner I 2016 igangsættes en afværge af gasudsivning fra en gammel losseplads i Kettinge på Lolland. Det skal sikres, at gassen ikke spredes til den nærliggende børnehaves lokaler. Afværgesagen fortsættes i 2017. Regionen har tidligere gennemført en indsats over for børneinstitutioner og offentlige legepladser. Ud over den nævnte børnehave i Kettinge, er der pt. ingen kendte forureninger i disse kategorier. Hvis regionen får ny viden om forurening eller mulig forurening på børneinstitutioner eller offentlige legepladser, vil disse sager blive højt prioriteret. Værditabsordningen Nogle boligejere har mulighed for at få en undersøgelse og evt. også afværge under den statsfinansierede ordning, der kaldes værditabsordningen (VTO). Denne ordning giver mulighed for, at grundejer kan få undersøgt sin grund hurtigere end under regionens prioritering. I 2017 forventes staten at afsætte midler til 4-5 undersøgelser og ca. 5 oprensninger under denne ordning i Region Sjælland. 9
Den videregående indsats over for arealanvendelse i 2017 De sager, der udgør en risiko for arealanvendelsen, bliver identificeret i den indledende indsats via den systematiske grundvandsindsats, via 1-årsundersøgelser på boligejendomme og via indledende undersøgelser på lokaliteter med mistanke om gasrisiko. prioriteret til videregående undersøgelser og afværge. Nye sager bliver indplaceret i prioriteringslisten afhængig af den risiko, de udgør. På den måde bliver nye sager prioriteret blandt ældre sager. I 2017 vil vi fortsætte arbejdet med at gennemgå listen over lokaliteter med indeklimaproblemer med henblik på en yderligere afklaring af risikoen over for boligen. Inden lokaliteter når til den videregående indsats undergår de en skarp prioritering. Det er de lokaliteter, der udgør den største risiko, der bliver Nedenstående sager er eksempler, der er blevet prioriteret til videregående indsats. Videregående undersøgelse Højbygård Sukkerfabrik på Lolland er en stor ejendom, der nu anvendes til andre erhvervsformål. Dengang Sukkerfabrikken stadig producerede sukker af sukkerroer, havde virksomheden store bassiner, hvor roerne blev vasket. Affaldsproduktet var organisk materiale, der blev opkoncentreret når vaskevandet sivede ned gennem jorden. Disse bassiner udgør i dag en risiko for gasudvikling. Ligger bassinerne i nærheden af boliger bliver ejendommene prioriteret til undersøgelse. I den aktuelle sag undersøger vi rundt om ejendommen for at undersøge om der spredes gas fra ejendommen til de omkringliggende boligområder. Videregående undersøgelse Hvor Stege Gl. Gasværk på Møn engang havde produktion ligger nu boliger. Vi har i indledende undersøgelser konstateret bla. Arsen i det øverste lag jord, men også andre miljøfremmede stoffer findes i jorden i høje koncentrationer. Gasproduktionen fra kul havde mange giftige biprodukter. Nogle af dem kunne anvendes til nyttige formål (f.eks. koks og tjære), men der blev også deponeret affald fra produktionen på jorden. Det nemmeste var at deponere restprodukterne på en nabogrund, så de ikke skulle transporteres så langt. Derfor finder vi i dag forurening på flere boligejendomme, der ligger op til den tidligere gasværksgrund i Stege. Der er planlagt en videregående undersøgelse af det samlede område i 2017. 10
Vedligeholdelse og optimering af oprensningsanlæg til sikring af grundvand og boliger Regionen driver og vedligeholder 58 anlæg, der sikrer og oprenser forureninger over for grundvand og indeklimaet i boliger. Disse anlæg er bygget gennem de sidste 25 år, og de kræver en løbende vurdering af deres tilstand. Denne vurdering gælder både anlæggenes fysiske tilstand, og en vurdering af om den aktuelle indsats er den helt rigtige i forhold til forureningens udbredelse. En del af vores samlede indsats er derfor også revurderinger af allerede eksisterende anlæg. Herunder ses placeringen af de nuværende oprensningsanlæg. 11
Gode livs- og vækstvilkår Ved salg af bolig, byggeri mv. er det af stor værdi for borgerne at vide, hvor lang tid der går, inden deres sag bliver behandlet. Vi har derfor opstillet servicemål for sagsbehandling på en række af opgaverne på jordforureningsområdet. Mange sager behandles hurtigere end servicemålet, og vi tilstræber altid at yde god service - også når sagerne haster. Opgave Aktindsigt Indledende kortlagte med bolig (vurdering af kortlægning i forbindelse med salg eller låneproblemer) Servicemål Færdigbehandlet indenfor 7 arbejdsdage. Ved store sager kvitteringssvar indenfor 7 arbejdsdage, og behandlet hurtigst muligt herefter. 4 mdr. fra henvendelse til varsel 1 års undersøgelser 1 år fra grundejers anmodning Nuancering af forureningsbeskrivelsen på V2 kortlagte arealer med bolig Hastekortlægning efter anmodning fra kommunerne Høringssvar til kommunernes udkast til tilladelse til ændret anvendelse på forurenede grunde eller muligt forurenede ejendomme ( 8) Vurdering af om fund af forurening ved byggeri og jordarbejde skal kortlægges ( 71) Vurdering af kommunale sager om påbud til forureneren ( 40/41) Vurdering af kommunale påbudssager om villa olietanke ( 48) Frivillige undersøgelser og oprensninger (grundejer/bygherre betaler) Nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytninger (bortset fra sager om fund ved byggeri og jordarbejde) Undersøgelse og oprensning efter værditabsordningen Dispensation til tilførsel af jord til råstofgrave ( 52) 2 mdr. fra grundejeres anmodning Opstart på sagsbehandling senest 2 uger efter at sagen er modtaget. 4 uger Svar på om regionen vil kortlægge eller ej. 80 % svares inden for én uge, 100 % indenfor 4 uger Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Opstart på sagsbehandling af henholdsvis teknisk undersøgelse og oprensning, senest 6 uger efter at sagen er modtaget Opstart af sagsbehandling senest 12 måneder efter at sagen er modtaget. Afsluttes 18 måneder efter disponering af midler fra Finansstyrelsen. Afgørelse truffet senest 6 mdr. fra sagen er modtaget og fuldt oplyst 12
Beskyttelse af overfladevand og natur Fra 2014 blev jordforureningsloven ændret til også at omfatte beskyttelse af overfladevand og natur mod jordforurening. Miljøstyrelsen har stillet et webbaseret screeningsværktøj til rådighed. Ved hjælp af dette skal regionen i perioden 2014-2018 skaffe overblik over hvilke lokaliteter, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Vurderingen skal ske på det eksisterende datagrundlag. Det betyder, at vi ikke skal udføre fysiske undersøgelser specifikt i forhold til overfladevand og natur. Vi forventer at skulle gennemgå ca. 470 sager i alt i forhold til vurdering af risiko overfor overfladevand og natur. For 2017 er målet at gennemgå ca. 180 sager. Fra 2021 og fremefter skal regionen gennemføre oprensninger på de lokaliteter, der viser sig at udgøre en faktisk risiko. Danske Regioner skal forinden forhandle med staten om tildeling af midler til oprensnings-indsatsen. Innovation og udvikling Vi skønner, at løsning af de samlede jordforureningsopgaver vil koste ca. 2 mia. kr., og det vil tage op mod 50 år at løse opgaverne, med de nuværende ressourcer, prioriteringer, metoder og teknikker. De afsatte midler anvendes bredt til innovation, offentlig-private innovations-partnerskaber (OPI) og andre former for samarbejder, som fremmer udvikling af nye metoder, teknikker og samarbejdsformer. I den nye strategi er det derfor fastlagt, at Region Sjælland gennem tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere skal fokusere på at udvikle og implementere innovative løsninger, der effektiviserer opgaveløsningen, giver flersidede fordele og så vidt muligt fremmer udvikling af teknologiske løsninger, som har markedspotentiale i ind- og udland. I den sammenhæng fokuserer vi også på løsninger, der tager hensyn til konsekvenserne af klimaændringer og forebyggelse af klimaforandringer. Region Sjælland har to testgrunde, som indgår i det landsdækkende netværk af testgrunde. I 2017 arbejder vi videre med innovative løsninger på testgrunden på Stengården losseplads i Lejre Kommune og planlægger igangsætning af tests på testgrunden på Tujavej i Køge kommune. Vi har i 2017 særligt fokus på at professionalisere innovations- og udviklingsindsatsen, både i hverdagen ( hverdagsinnovation ) og i forhold til at arbejde for den banebrydende innovation ( radikal innovation ). 13
Budget 2017 Herunder ses en overordnet fordeling af budgettet på hovedopgaver. En mere detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver der ligger inden for hovedopgaverne, ses i afsnittet oversigt over opgaver og aktiviteter. Driftsbudgettet for 2017 udgør 32,6 mio. kr. Hertil kommer 37,2 årsværk. Budget for 2017 Årsværk Økonomi mio. kr. a. Ledelse og Planlægning 4,6 1,2 b. IT og data 4,0 2,6 c. Borgerrettede opgaver 6,5 0,6 d. Vidensniveau 1 kortlægning 4,5 2,4 e. Indledende undersøgelser 7,3 13,7 f. Videregående undersøgelser* 1,8 4,0 g. Projektering og etablering af oprensning* 3,3 2,9 h. Drift og overvågning* 2,5 2,6 i. Tværgående opgaver og udviklingsprojekter** 2,7 2,6 Sum total 37,2 32,6 * Værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter finansieres af Staten og indgår derfor ikke under udgifter, men kun med årsværk. ** Til innovation og udvikling indenfor jordforurening og råstoffer er afsat et beløb på 1,5 mio. kr., hvoraf ca. 1,2 mio. kr. går til jordforureningsområdet. 14
Oversigt over opgaver og aktiviteter 2017 Ledelse og planlægning Ledelse Sekretariatsopgaver, juridisk sagsbehandling samt planlægning Bidrag til Videncenter for Miljø og Ressourcer IT og data Drift og vedligeholdelse af databaser og andre IT-systemer. Implementering af ny jordforureningsdatabase JAR Indtastning af analysedata i GeoGisdatabasen Kvalitetsstyringsarbejde Indberetning af forurenede grunde til DKjord Borgerrettede opgaver Forespørgsler fra ejendomsmæglere, servicetelefon m.v. Aktindsigt ca. 400 Høringer - kommunalt påbud i olieforureningssager ( 48), ca. 15 sager Høringer - kommunalt påbud ( 40 og 41) ca. 30 sager 71-sager, ca. 20 sager Høringer vedr. 8 - tilladelse til byggeri på forurenede ejendomme, ca. 150 høringssager Frivillige undersøgelser og afværge, ca. 225 sager Vedligeholdelse af internet Netværk med kommunerne og staten Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen V1 kortlægning V1 kortlægning af ca. 100 boligejendomme Grundvandsprioriteret V1 kortlægning af ca. 300 sager Videregående undersøgelser Videregående undersøgelser opstart af 6 nye grundvandsundersøgelser og 5 undersøgelser videreført fra 2016 Videregående undersøgelser opstart af 1 ny arealanvendelsesundersøgelse og 2 videreført fra 2016 4-5 undersøgelser under værditabsordningen for boligejere Projektering og etablering af afværge Grundvand opstart af 1 oprensningsprojekt og videreførelse af 2 oprensningsprojekter fra 2016 Arealanvendelse videreførelse af 3 oprensningsprojekt fra 2016 Afværgeprojekter under værditabsordningen for boligejere, der forventes 5-6 sager Drift og overvågning Drift af 58 anlæg, hvor oprensning er i gang Overvågning af forurening m.v. på ca. 15 sager Tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter Manuel gennemgang af lokaliteter, der kan true overfladevand og natur ca. 180 sager Implementering af Handlingsplan for opsporing af pesticidpunktkilder Testgrund ved Stengårdens losseplads Testgrund på Tujavej Risikovurdering af indeklimasager Gasprojekt undersøgelser og metodeudvikling og erfaringsopsamling på gasproducerende deponier Indledende undersøgelser V2 undersøgelser (1 års reglen) boligejendomme ca. 25 sager V2 undersøgelser grundvand ca. 135 sager (inkl pesticidsager på øerne og NV- Lolland) V2 undersøgelser grundvand og arealanvendelse ca. 25 sager Anmodning om nuancering 15 sager Kortlægning af indberettede forureninger, ca. 120 sager 15
Bilag 1: Beskrivelse af Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet Telefoniske henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere, advokater, m.fl. I regionens servicetelefon kan borgerne få råd og vejledning om forurenede grunde. Via et søgesystem på hjemmesiden har borgere, ejendomsmæglere mv. mulighed for selv at søge oplysninger om kortlægning på V1 og/eller V2 samt ejendomme, der ikke indgår i regionens jordforureningskortlægning. Ved muligt forurenede grunde, der endnu ikke er behandlet (V0), henvises til regionens servicetelefon/ mail via systemet. Indledende kortlægning (V0-kortlægning) Ejendomme, der indgår i den indledende kortlægning, kaldes ofte V0, selvom dette ikke er et officielt begreb. V0-sager er ejendomme, som endnu ikke er kortlagte, da oplysningerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at afgøre, om ejendommen skal kortlægges. Indsamlingen af oplysninger stammer fra de tidligere amter, der har fundet materialet i telefonbøger og ved gennemgang af arkiver. Grundejer er ikke i alle tilfælde informeret om dette materiale Begrundet mistanke om forurening (V1- kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om aktiviteter, der kan være potentielt forurenende i forhold til jord og grundvand. Der må højst forløbe 2 år, inden kortlægningsspørgsmålet er afgjort; de 2 år gælder fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 1 (V1). Påvist forurening (V2-kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 2 (V2) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om jordforurening. Dette sker efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse, hvor potentielle kilder til forurening afklares. Der må på samme måde som for V1- kortlægningen, højst forløbe 2 år fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2), og indtil kortlægningsspørgsmålet er afgjort. For boligejere, der er V1 kortlagte, findes der en særlig ordning. Regionen skal, efter anmodning fra grundejere, igangsætte og betale for undersøgelse af, om potentielt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) skal V2-kortlægges, eller tages helt ud af kortlægningen. For boligejere, der er V2 kortlagte, findes der også en særlig ordning. Boligejere kan efter anmodning få deres ejendom "nuanceret" i forhold til, hvilken betydning forureningen har for boliganvendelsen (F0, F1, F2). Dette sker typisk på V2-kortlagte ejendomme, der skal sælges. Værditabsordningen Boligejere kan under visse forudsætninger søge om at få deres ejendom undersøgt og oprenset efter værditabsordningen. Ordningen finansieres af staten via den årlige finanslov, men det er regionen, som står for gennemførelse af projekterne. Værditabsordningen er oprindeligt tænkt som en hjælp til boligejere til at "komme frem i køen" i forhold til ovennævnte offentlige indsats, men i dag er der mange års ventetid, idet de årlige bevillinger fra staten ikke er fulgt med stigningen i antallet af sager. Forsikringsordning for villaolietanke samt andre nyere forureninger Kommunerne kan udstede påbud om undersøgelse og oprensning ved forurening fra villaolietanke. En forsikringsordning dækker udgifterne hertil (dog ikke selvrisikoen). Kommunerne og staten kan endvidere udstede påbud til eksisterende virksomheder, hvis der konstateres forurening, som kan dateres efter 1. januar 1992 (undersøgelsespåbud) og 1. januar 2001 (oprensningspåbud). Regionen bistår kommunerne med at vurdere undersøgelses- og afværgeoplæg ved, at kommunerne har sendt påbuddet i høring i regionen. Når påbuddet er efterkommet, skal regionen tage stilling til, om der efterladt en restforurening, der skal kortlægges. Der konstateres løbende forureninger, som ikke kan oprenses ved udstedelse af påbud. Disse konstaterede forureninger skal Regionen ligeledes vurdere i forhold til, om de skal kortlægges efter lov om forurenet jord. 16
Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret anvendelse på forurenede grunde Ejendomme med forurening eller mulig forurening skal have tilladelse efter 8 i Lov om forurenet jord, inden byggeri eller gravearbejde kan igangsættes. Forud for tilladelsen er der ofte et forløb med undersøgelser og risikovurdering, inden det kan vurderes, om projektet er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kompetencen til at udstede disse tilladelser ligger hos kommunerne, der dog skal indhente en udtalelse fra Regionen, inden tilladelsen kan gives. Det er vigtigt, at Regionen hurtigt kan give disse udtalelser for ikke at forsinke byggeriet unødigt. Regionen har 4 uger til dette. Regionen skal ved fund af forurening ved byggeri eller gravearbejde, jf. 71 i Lov om forurenet jord vurdere, om forurening skal kortlægges. Regionen har 4 uger til at vurdere, om forureningen skal kortlægges. Frivillige undersøgelser og oprydninger I jordforureningsloven er der ikke direkte nævnt noget om, hvordan frivillige undersøgelser og oprydninger skal behandles i modsætning til eksempelvis 8-sager. Oplysninger fremkommet ved frivillige undersøgelser og oprydninger skal dog behandles efter principperne for V2- kortlægning. Dvs. at regionen inden for 2 år skal vurdere, om nyfundne forureninger eller efterladte restforureninger giver anledning til kortlægning eller ej. Videregående undersøgelser, afværge, drift og overvågning (regionens indsats) Det er regionens opgave at prioritere, bekoste og gennemføre den nødvendige indsats på forurenede grunde indenfor de indsatsområder, som er nævnt i jordforureningsloven, under de offentlige indsatsområder. Indsatsområderne omfatter: Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg Jordforureninger, som kan have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for overfladevand og natur. Før man begynder at rense en forurenet grund, er det nødvendigt med et detaljeret kendskab til forureningen: Hvilken risiko udgør den? Hvor stort et område er forurenet? Hvordan spredes forureningen? Hvilke rensningsteknikker kan bruges? Hvad bliver prisen for en eventuel oprensning? Derfor laver man ofte grundige videregående undersøgelser som optakt til en oprensning. Oprensningerne kaldes også "afværgeprojekter", fordi de især har til formål at afværge en risiko for drikkevand og mennesker. Man oprenser derfor kun forureninger, som udgør en risiko, og kun til et niveau, hvor denne risiko er afværget. Dette betyder i praksis, at der ofte efterlades forurening efter endt oprensning. Hvor det er muligt, foretrækker man at grave den forurenede jord væk. I mange tilfælde ligger forureningen dog utilgængeligt, f.eks. under et hus eller dybt i jorden. I sådanne tilfælde etablerer man anlæg, som behandler forureningen på stedet, f.eks.: Dræning eller oppumpning af det forurenede grundvand Beluftning af jorden Stimuleret biologisk og kemisk nedbrydning Teknikker til at indkapsle eller afskærme forureningen, så den ikke breder sig. Oprensning med de nævnte anlæg tager ofte lang tid, og de skal derfor være i drift i mange år, ligesom forureningen skal overvåges i denne periode. 17
Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2017 INDSATSPLAN 2017 Bilag 2: Oversigt over videregående undersøgelser i 2017 Videregående undersøgelser forløber ofte over flere år. Oversigten nedenfor indeholder derfor såvel videreførte undersøgelser fra foregående år og forslag til nye videregående undersøgelser. Adresse Kommune Forurening Søndergade 22-24, Sakskøbing Guldborgsund Klorerede opløsningsmidler x x Ejbyvej 37B Køge MTBE og benzin x x Slimmingevej 63 og 67 Køge Pesticider x x Slimmingevej 110 Køge Olie x x Spanagervej 32 Køge Pesticider x x Horslunde saftstation Lolland Gas x x Høkerstræde 6 (Femø) Lolland Olie x x Kirke Alle 2 (Femø) Lolland Pesticider x x Kirke Alle 5 (Femø) Lolland Pesticider x x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Bjælkerupvej 160 Stevns Klorerede opløsningsmidler x x Trommeslagervej 22 Stevns Pesticider x x Mosedalen Ålborgvej 21 (Bogø) Vordingborg Pesticider x x Stege Gl. Gasværk Vordingborg Arsen mm. x x Østkildevej 16 (Bogø) Vordingborg Pesticider x x 18
Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2017 INDSATSPLAN 2017 Bilag 2, fortsat: Oversigt over oprensninger i 2017 Oprensning af forurening forløber ofte over flere år. Oversigten indeholder derfor videreførte oprensninger fra foregående år og forslag til nye oprensninger. Adresse Kommune Forurening Håndværkerbyen (revurdering af driftsanlæg) Lunikvej 32 (revurdering af driftsanlæg) Greve Klorerede opløsningsmidler x x Greve Klorerede opløsningsmidler x x Platanvej 19, Øster Toreby Guldborgsund Klorerede opløsningsmidler x x Tujavej Køge Klorerede opløsningsmidler x x Kettinge losseplads, Rågelundevej 2 Lolland Gas x x Poppel Alle 17 Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Venteliste: Slimmingevej 63/67 Venteliste: Kragemosevej 14, Nakskov Venteliste: Trommeslagervej 22, Køge Pesticider x Lolland Klorerede opløsningsmidler x Stevns Pesticider x 19
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen 15 4180 Sorø Tlf. 70 15 50 00 E-post naturmiljo@regionsjaelland.dk Udgivelsesår 2017 ISBN 978-87-92026-88-0 20 Forsidefoto, Indvielsen af regionens testgrund på Roskildevej 17 i Hvalsø