FAQs om eksamen i engelsk A/hhx (opdateret maj 2011)



Relaterede dokumenter
FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

Eksamen i engelsk stx/hf:

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Eksamen i engelsk stx/hf:

Censorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Eksamensperioden strækker sig i år fra den 21. maj, hvor de skriftlige prøver begynder, til den 25. juni, som er sidste mundtlige prøvedag.

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017

Eksamensbestemmelser

Censorvejledning Engelsk A, STX (analog prøve og digitalt forsøg) 2013-læreplan Maj 2019

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Eksamensbestemmelser

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nye prøveformater stx B og A 2017 læreplaner

Niveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Eksamensbestemmelser

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:

FIP spansk marts 2018

TILLADTE HJÆLPEMIDLER VED SKRIFTLIGE PRØVER

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Niveau Gennemsnit (2017) Ikke beståede i % (2017) Begyndersprog A uden 5,12 (3,5) 14,63% (26%) Fortsættersprog A 6,13 (4,3) 00% (5,3%)

Faglig udvikling i praksis

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Information til skriftlige censorer

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Dansk A hhx, februar 2014

Censorvejledning Engelsk A, STX (analog prøve og digitalt forsøg) Engelsk B, STX Maj 2017

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

FIP fransk april 2018

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Nyhedsbrev # 14 (maj 2012)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen

Information til skriftlige censorer

EUX EKSAMENSREGLEMENT

FIP i samfundsfag marts 2018

prøven i almen studieforberedelse

Evaluering af skriftlig prøve i spansk begyndersprog A, hhx, maj/juni 2018.

Fagplan. Engelsk E-niveau

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Faglig udvikling i praksis - italiensk

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Eksamensbestemmelser

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Spansk begyndersprog A hhx

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Spansk A hhx, juni 2013

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Naturvidenskabelig faggruppe

HHX EKSAMENSREGLEMENT

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Information til skriftlige censorer

Lærerens hæfte. Forsøg med ny skriftlig digital eksamensopgave Spansk A hhx. Råd og vink til arbejdet med nye opgavetyper.

Vigtige datoer. Eksamensorientering

Afsætning A hhx, juni 2010

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital

Workshop 4: Prøveformer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Information til skriftlige censorer

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner

Samfundsfag, niveau G

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Samfundsfag B htx, juni 2010

Eksamensinformation Sommer 2014

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

International økonomi A hhx, juni 2010

Eksamen og eksamensbilag :

Lærerens hæfte 4. Spansk begyndersprog A stx. Forsøg med ny skriftlig eksamensopgave eksamenstermin maj/juni 2019

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Transkript:

Mange lærere henvender sig med spørgsmål om skriftlig og mundtlig eksamen. Denne FAQ gengiver svarene på ofte stillede spørgsmål og supplerer den opdaterede undervisningsvejledning til læreplanen for engelsk A. På sidste side er der links til centrale dokumenter i fb med eksamen. God eksamen! Claus Zedlitz Fagkonsulent i engelsk, hhx FAQs om eksamen i engelsk A/hhx (opdateret maj 2011) 1. Ny eller gammel læreplan?... 2 2. Undervisningsbeskrivelsen... 2 3. Skriftlig eksamen... 3 4. Mundtlig eksamen... 4 4. 1 Det ukendte prøvemateriale... 4 4.1.1 Tematisk sammenhæng med kernestof... 4 4.1.2 Ukendte tekster i fh til emner fra undervisningen... 4 4.1.3 Formalia... 5 4.1.4 Instruks... 5 4.1.5 Procedure ved trækning af ukendte tekster... 5 4.2 Prøveformer... 6 5. Censors rolle... 6 6. Relevante links i forbindelse med eksamen... 6 Side 1 af 7

1. Ny eller gammel læreplan? Med revidering af læreplanerne i august 2010 er der to gældende sæt. Hovedreglen er, at gamle elever (hh2 og hh3) følger den gamle læreplan og nye elever (hh1 med start august 2010) følger ny læreplan. Skolens leder har iflg. 128, stk. 3 dog mulighed for at lade gamle elever følge ny læreplan. I praksis er der ikke stor forskel på de to sæt læreplaner! Den reviderede læreplan for engelsk A indeholder primært en række præciseringer i forhold til allerede eksisterende praksis. Hvad angår faglige mål er der i ny læreplan tydeliggørelse af målet om sprogindlæringsstrategier og anvendelse af tekstanalysemetoder. Hvad angår kernestof er der tydeliggørelse af det udvidede tekstbegreb med specificering af elektronisk baseret materiale. Endvidere præciseres det, at man i tillæg til UK og USA også skal beskæftige sig med andre engelsktalende områder. Der er ingen ændringer i fh til skriftlig eksamen, men læreplanen indeholder i ny læreplan en tydeliggørelse af proceduren for udlevering af delprøve 1 og delprøve 2 samt ændring angående adgang til internetordbøger (se under skriftlig eksamen herunder). I forhold til eksamen er der i den nye læreplan ændrede angivelser for omfanget af det ukendte tekstmateriale. I prøven med 1 times forberedelse angives længden i gl. læreplan til ca. 5 sider, hvor det i ny læreplan er ændret til 4-6 sider. I prøven med 24 timers forberedelse angives længden i gl. læreplan til 10-15 sider, hvor det i ny læreplan er ændret til 12-15 sider. I det tilfælde, at man har undervist efter ny læreplan - og elever således skal til eksamen efter ny læreplan - er det en god idé at informere censor herom for at undgå forvirring. 2. Undervisningsbeskrivelsen Iflg. uddannelsesbekendtgørelsens 114 udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse ved fagets afslutning. Beskrivelsen skal anvende ministeriets skabelon ( 114, stk. 3), se link på sidste side. Formålet med undervisningsbeskrivelsen er tosidigt. Dels er den et godt redskab til planlægning af egen undervisning og giver overblik over progressionen over 3 år, dels indgår den i eksamensøjemed som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver ( 114, stk. 2). Den giver med andre ord censor et billede af, om undervisningen er foregået i overensstemmelse med læreplanens krav om eksempelvis faglige mål, kernestof/supplerende stof og emnelæsning. I forbindelse med mundtlig eksamen giver den endvidere censor et indtryk af, hvordan det ukendte tekstmateriale hænger sammen med læste emner. Det giver god mening, at punktet Særlige Fokuspunkter udfyldes i form af en beskrivelse af formålet med et emne (kan evt. flyttes frem som indledning til emnet), hvor man trækker de overordnede linjer og genstandsområder op for forløbet. Eksaminanderne vil også kunne drage fordel af denne oversigt i deres forberedelse af den mundtlige eksamen. Endvidere suppleres med vigtigste faglige mål, der er arbejdet med, så censor kan se, hvordan de faglige mål har været i spil i undervisningen. Side 2 af 7

Emne: US Area Study >> Gun Control Særlige fokuspunkter Emnet er et delemne i forhold til overordnet portræt af det amerikanske samfund. Væsentligt indhold Våbendebatten i USA er blevet undersøgt og diskuteret. Fokus på lovgivning, diskussion af Bill of Rights /2nd amendment, amerikanske kulturtræk, statistik, interesseorganisationers rolle, school shootings, sociale forhold, mediernes rolle og aktuelle kampagner, fx PAX. Væsentlige faglige mål Terminologi, afsender-modtager forhold, sproglig analyse, varierede former for autentisk engelsk, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, viden om US historie/kultur/samfund, redegøre for og samtale om US samfund. Eksempel på udfyldelse af særlige fokuspunkter i undervisningsbeskrivelsen Det er almindelig god praksis at detaljere samtlige kilder med fuldstændig kildeangivelse (Forfatter, år, forlag). Det er ikke meningen, at censor skal have kopi af kernestof/supplerende stof, men det vil være naturligt at fremsende tekster, som censor ønsker at orientere sig i. Se afsnit om censors rolle for vejledning i, hvordan man som censor agerer, hvis undervisningsbeskrivelsen synes ufuldstændig eller ikke lever op til læreplanens krav. 3. Skriftlig eksamen Den skriftlige eksamen efter 3. år vedrører stof, der henhører under kernestoffet. Læg mærke til udleveringsproceduren, hvor det tillades eleverne at påbegynde delprøve 2 og dermed får de mere tid til denne prøve før den første time er gået, men under forudsætning af, at denne er afleveret til tilsynet først. Denne instruks gælder også for gammel læreplan og kontor for Eksamen orienterer skolerne herom i løbet af maj. 3.1 Hjælpemidler NB: Vær også opmærksom på, at Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, pr. 7/4 2011 har udsendt følgende besked til skolerne Ved prøver, hvor anvendelse af ordbøger er tilladt, er det også tilladt at anvende onlineordbøger, såfremt institutionen kan sikre, at der er en isoleret adgang hertil. Det betyder således, at adgang til internetordbøger er tilladt, hvis man laver en IT-løsning, der sikrer, at elever via deres internetadgang udelukkende kan tilgå online ordbøger, fx Gyldendal, som skolen abonnerer på. 3.2 Hvad tester vi? Delprøve 1 tester grammatisk og anden sproglig iagttagelsesevne og paratviden samt beherskelse af grammatisk og sproglig terminologi. Mht grammatisk kernestof beskæftiger prøven sig med grammatiske hovedområder. I øvelse A, der består af en række fejlsætninger, som eleven skal finde, skal eleven også skrive den korrekte sætning. Her vil det være tilstrækkeligt, hvis eleven blot skriver rettelsen med et par ord før og efter. Der er ingen grund til at spilde tid med at reproducere fejlfri tekst. Et eksempel kan være fejlsætningen He decided to ignore his teachers advice, hvor eleven angiver genitivfejl og skriver his teacher s advice Side 3 af 7

Delprøve 2 tester i form af to delopgaver elevernes sprogbeherskelse (fluency, idiomatik, semantik, morfologi, syntaks og ortografi), formidlingsevne (struktur, kohærens, kohæsion, præcision), evne til selektion og vægtning af stof fra tekstmaterialet, tekstlæsningsfærdigheder (inkl. forståelse af audiovisuelt materiale), perspektiveringsevne og brug af relevante hjælpemidler. 3.3 Forcensur Skriftlige censorer skal udfylde kommentarer til forcensuren ang. områder i opgavesættet, der synes at volde eleverne særligt besvær. Fagkonsulenten informerer skriftlige censorer herom i separat censorbrev. Forcensuren identificerer særlige problemområder i fb med eksamenssættet og skaber konsensus om bedømmelser. Eksamensevaluering med referat af væsentlige pointer omkring årets eksamenssæt offentliggøres august/september. 4. Mundtlig eksamen 4. 1 Det ukendte prøvemateriale 4.1.1 Tematisk sammenhæng med kernestof I den nye læreplan er nu indskrevet krav om, at det ukendte prøvemateriale i begge prøveformer skal have tematisk sammenhæng med de emner, man har arbejdet med i undervisningen. Den gamle læreplan skelner imidlertid mellem de to mundtlige prøveformer, hvor det kun er prøveform b) der har decideret krav om et ukendt tekstmateriale af et omfang på 10-15 normalsider med tilknytning til et af de studerede emner. I de mundtlige bedømmelseskriterier står imidlertid, at eleven bl.a. bedømmes på evne til at udfolde og foretage relevante perspektiveringer, hvilket som udgangspunkt vil sige til tekster og diskussioner fra undervisningen. Dygtige elever vil kunne tegne bredere perspektiver og også inddrage viden fra andre fag (fx kulturforståelse, dansk, afsætning, IØ) men de svagere elever vil nyde godt af, at det ukendte tekstmateriale er tematiseret i fh til noget velkendt, dvs kernestof. Det vil derfor give mening også i prøveform a) at vælge ukendte tekster, der har tematisk sammenhæng med kernestof inden for de studerede emner. 4.1.2 Ukendte tekster i fh til emner fra undervisningen Der er ikke tale om, at samtlige emner fra undervisningen skal være repræsenteret i det ukendte prøvemateriale. Det afgørende er, at det ukendte prøvemateriale dækker de faglige mål og kernestoffet samlet set. For eksempel skal der være tekster om både USA og UK foruden andre dele af sprogområdet, lige såvel som både skønlitterære og sagprosatekster skal være repræsenteret. Emnerne skal omfatte tekster om såvel kulturelle, erhvervsrelaterede, økonomiske og samfundsmæssige problemstillinger eller forhold. Udvælgelsen af de ukendte tekster skal samlet set skabe mulighed for at nå rundt om alle de faglige mål, der knytter sig til fagets mundtlige side. Det enkelte materiale skal give eleven mulighed for at demonstrere målopfyldelse i forhold til en række af de faglige mål og ikke kun enkelte mål. Det kan derfor også være en god idé at lade flere tekster indgå i det enkelte prøvespørgsmål, således at emnet peges i flere retninger. For eksempel kunne man lade en tekst om USA s sundhedsvæsen supplere af et tekstuddrag eller videoklip af Obama s tale om emnet. Side 4 af 7

4.1.3 Formalia Normalsidetal Der er forskellige definitioner på, hvordan normalsidetallet opgøres. Som udgangspunkt gælder 1300 anslag uden mellemrum, men en pragmatisk indfaldsvinkel til at vurdere det rette omfang i fh til bekendtgørelsens krav tager også højde for, at der er stor forskel på skønlitteratur og sagprosa mht sværhedsgrad. Ved tvivl kan man vurdere, hvor lang tid det ville tage en gennemsnitselev at læse og forstå materialet og justere det ukendte tekstmateriales længde i henhold til dette. Glossering Som udgangspunkt glosseres det ukendte tekstmateriale ikke, da det vil ændre teksternes sværhedsgrad. Man kan vælge at glossere enkelte ord eller vendinger, som man må forvente, at eleven ikke vil kunne slå op i standardordbøger (i stil med glossering anvendt i de skriftlige eksamensopgaver). Tekst/lyd/video Den nye læreplan taler om elektronisk baseret materiale som en del af kernestoffet. Gammel læreplan anvender også det udvidede tekstbegreb, hvor der tales om tekster og kommunikationsformer. I stil med den skriftlige elektroniske eksamen gælder det udvidede tekstbegreb og ukendt tekstmateriale kan således også omfatte video-/lydsekvenser, fx interviews eller nyhedsklip. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til en normalside. Nyhedsklip med komprimerede budskaber er typisk kortere end klip fra spillefilm. Kilder Kilder angives for de ukendte tekster. Det tilstræbes, at teksterne er skrevet af native speakers og tekster i oversættelse, eller som er skrevet af danskere, bør derfor undgås jf læreplanens faglige mål om at elever skal forstå autentisk engelsk. 4.1.4 Instruks Det ukendte tekstmateriale suppleres af en instruks, der giver eleven et fokus i behandlingen af de ukendte tekster. Eksisterende vejledning giver fin inspiration til formulering af instrukser, men vær opmærksom på bedømmelseskriteriet om, at eleven skal have mulighed for at demonstrere evne til udvælgelse af informationer, og vise evne til at udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer. Eksaminator skal derfor sørge for, at spørgsmål i instruks ikke bliver for omfangsrige og styrende. Det er vigtigt at give plads til elevens selvstændige behandling af det ukendte tekstmateriale og fokus er på elevens analyse og perspektivering. Det giver derfor ikke mening, at man beder eleven om at perspektivere til navngivne tekster fra kernestoffet, da der ikke længere er tale om pensum. Man kan derimod bede eleven perspektivere til emner fra undervisningen, hvor eleven evt. vælger selv at inddrage specifikke tekster. Se eksempler på instrukser i undervisningsvejledningen link på sidste side 4.1.5 Procedure ved trækning af ukendte tekster Ifølge Eksamensbekendtgørelsens afsnit 4 skal det samlede prøvemateriale foreligge fra starten af prøven, dvs. alle trækningsmuligheder skal være til stede ved eksaminationens påbegyndelse første dag og altså også, hvis eksaminationen strækker sig over flere dage. Hvert enkelt eksamensspørgsmål kan gå igen tre gange og sidste elev skal have mindst fire mulige valg. Prøvematerialet sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Side 5 af 7

4.2 Prøveformer Prøveformerne A (med en times forberedelse) og B (med 24 timers forberedelse + 30 minutter) står udførligt beskrevet i undervisningsvejledningen til faget engelsk A (se link til sidst). 5. Censors rolle Censors rolle står præcist formuleret i Eksamensbekendtgørelsens 29. Censorer varetager eksaminandenss tarv og konstaterer man som censor, at eksaminationsgrundlaget jf ovenstående - ikke er opfyldt har man indberetningspligtt (jf stk. 4) og skal kontakte skolens leder her- utilstræk- om. Imidlertid kan mange problemer løses pragmatisk. Modtager man som censor eksempelvis en kelig undervisningsbeskrivelse vil det være naturligt at bede eksaminator fremsende yderligere detaljer før man i yderste tilfælde må kontakte skolenss leder og gøre opmærksom på problemet. Andre censorer har tidligere oplevet, at det ukendte tekstmateriale ikke opfylder kravene formuleret i afsnit 4.2 i læreplanen. Her vil det være naturligt at kontakte læreren med konkrete forslag til, hvad der mangler og hvordan man kan løse problemet. Fagkonsulenten rådgiver gerne om ovenstående. 6. Relevante links i forbindelse med eksamen Uddannelsesbekendtgørelsen for hhx (BEK nr 691 af 23/06/2010) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132607 Læreplan for engelsk A (GL. læreplan) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120567#bil11 Læreplan for engelsk A (NY læreplan) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132607#b10 Skabelon til undervisningsbeskrivelserr http://www.uvm.dk/uddannelse/gymnasiale%20uddannelser/proever%20og%20eksamen/underv isningsbeskrivelser.aspx Eksamensbekendtgørelsenn https://www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id=133219 Side 6 af 7

Kontakt Claus Zedlitz Undervisningsministeriet Fagkonsulent i engelsk Uddannelsesstyrelsen Afdeling for Almene Uddannelser Kontor for Gymnasiale Uddannelser Mobil: 2557 4142 Mail: claus.zedlitz@udst.dk Side 7 af 7