Arbejdsmiljø - Sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: arbejdsmiljø; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 30.11.2006 Status: Historisk Udskrevet: 2.2.2017
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 30. november 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2004-860-0009 Sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Regelgrundlaget 2.1. Bestemmelser i arbejdsmiljøloven om straf 2.2. Særligt om arbejdsgiverens strafansvar 2.3. Særligt om de ansattes strafansvar 3. Sagernes behandling 3.1. Tiltalepraksis i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven 3.2. Arbejdstilsynets anmeldelse af sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven 3.3. Straffene i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen 3.3.1. Arbejdsgiveren 3.3.2. Den ansatte 4. Visse overgangsspørgsmål - 1 -
- 2 -
Afsnit 1. Side 1 1. Indledning Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 blev der gennemført ændringer af straffebestemmelserne i arbejdsmiljølovens 82-83 og 86. Formålet med lovændringen var at begrænse arbejdsgiverens ansvar for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der begås af de ansatte, jf. herved den nye bestemmelse i arbejdsmiljølovens 83, stk. 3. Endvidere blev der ved lovændringen indsat en bestemmelse i arbejdsmiljølovens 82, stk. 3, hvorefter der i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren er straffri, skal ske en skærpelse af straffen for de ansattes forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af loven. I denne meddelelse redegøres der nærmere for strafansvaret efter arbejdsmiljøloven med særlig fokus på de ændringer, som blev gennemført ved lov nr. 300 af 19. april 2006 (afsnit 2). Meddelelsen indeholder endvidere retningslinjer for behandlingen af sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven (afsnit 3.1. og 3.2.) samt for bødepåstande i disse sager (afsnit 3.3.). Afsnit 4 beskriver overgangsspørgsmål i forbindelse med den seneste lovændring. - 3 -
- 4 -
Afsnit 2.1. Side 1 2. Regelgrundlaget 2.1. Bestemmelser i arbejdsmiljøloven om straf De væsentligste bestemmelser om straf i arbejdsmiljølovens kapitel 15 har nu følgende ordlyd (bestemmelserne er her medtaget i uddrag): 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der 1) overtræder 15, 15 a, 16, 17, stk. 1 og 2, 19, 20, stk. 1, 21, 23, 25-34, 37, stk. 1, 38, stk. 1, 42, stk. 1, 45, stk. 1, 48, stk. 1, 63, stk. 5, 75, stk. 3, eller 76, stk. 1, 2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, 3) ikke efterkommer påbud efter 77, 77 a, eller 4) undlader at meddele oplysninger efter 22, stk. 2, Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis lovovertrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens kapitel 4, betragtes som en skærpende omstændighed, at ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om 1) anvendelse af personlige værnemidler, 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5) certifikater til kran og gaffeltruck. Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som skærpende omstændighed, 1) at der ved lovovertrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) at der tidligere er afgivet påbud efter 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold, eller 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. - 5 -
Afsnit 2.1. Side 2 Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1. Stk. 6 8. (Udeladt) 83. For overtrædelse af 15, 15 a, 16, 38, stk. 1, 42, stk. 1, 45, stk. 1, 48, stk. 1, 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 2. Ved bødens beregning finder 82, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om 1) anvendelse af personlige værnemidler, 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5) certifikater til kran og gaffeltruck. 86. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. De nævnte bestemmelser suppleres af arbejdsmiljølovens 84 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i henhold til loven. - 6 -
Afsnit 2.2. Side 1 2.2. Særligt om arbejdsgiverens strafansvar Arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljøloven hovedansvarlig for virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren er efter lovens kapitel 4 ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at det kan udføres lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom arbejdsgiveren gennem tilstrækkelig instruktion og effektivt tilsyn er ansvarlig for, at arbejdet også rent faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Som arbejdsgiver anses i relation til strafansvaret ejere af enkeltmandsvirksomheder samt kollektive enheder (selskaber og lign.). Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed kan som arbejdsgiver ifalde strafansvar efter den almindelige bestemmelse i arbejdsmiljølovens 82, der gælder for alle fysiske personer, som har pligter efter loven. Strafansvaret efter 82 omfatter stort set alle de materielle regler i arbejdsmiljøloven. Der er strafansvar for såvel uagtsomme som forsætlige overtrædelser. Bestemmelsen hjemler bødestraf og ved grovere overtrædelser fængselsstraf indtil 2 år. Ejeren af en enkeltmandvirksomhed kan endvidere ifalde strafansvar efter bestemmelsen i arbejdsmiljølovens 83, stk. 1, om objektivt individualansvar. Efter denne bestemmelse kan der pålægges bødeansvar for visse overtrædelser af loven, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Strafansvaret er betinget af, at en eller flere personer inden for virksomheden uagtsomt eller forsætligt har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, eller at overtrædelsen er begået af virksomheden som sådan. Det er ikke en betingelse, at - 7 -
Afsnit 2.2. Side 2 en bestemt person kan gøres ansvarlig for den pågældende overtrædelse. Anonyme eller kumulative overtrædelser er således også omfattet af strafansvaret. Endvidere gælder den nye bestemmelse i 83, stk. 3, om straffrihed for arbejdsgiveren, som omtales nærmere nedenfor, for enkeltmandsvirksomheder. For arbejdsgivere, der driver virksomhed i selskabsform, gælder bestemmelsen i arbejdsmiljølovens 86, som henviser til de almindelige regler om selskabsansvar i straffelovens kapitel 5. Også selskaber vil kunne fritages for strafansvar, hvis betingelserne i arbejdsmiljølovens 83, stk. 3, er opfyldt, jf. 86, 2 pkt., og nedenfor. Som nævnt i afsnit 1 blev der ved lov nr. 300 af 19. april 2006 indsat en ny bestemmelse i arbejdsmiljølovens 83, stk. 3. Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen i 83, stk. 1, om det objektive individualansvar. Ifølge forarbejderne er formålet med bestemmelsen at begrænse arbejdsgiverens ansvar for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som begås af de ansatte. Herom anføres bl.a. følgende i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 14, Folketingsåret 2005-2006, afsnit 2.1.2.): Arbejdsgivere kan i dag blive straffet for ansattes overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, uanset om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4, herunder navnlig at arbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren har udarbejdet skriftlig arbejdspladsvurdering, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt - 8 -
Afsnit 2.2. Side 3 forsvarligt, samt at arbejdsgiveren har sørget for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted, og deltager i samarbejdet. Arbejdsgiveren kan ved disse overtrædelser ikke forvente eller tage højde for, at den ansatte vil udføre ulovlige handlinger, hvorfor det ikke synes rimeligt, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde skal straffes for den ansattes overtrædelser. Om bestemmelsens nærmere indhold og anvendelsesområde anføres herefter følgende i de specielle bemærkninger til lovforslaget: Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer eller kan tilpasses til den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende. - 9 -
Afsnit 2.2. Side 4 Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, f. eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet Som det fremgår, er anvendelsesområdet for 83, stk. 3, om fritagelse af arbejdsgiveren for strafansvaret begrænset til de særligt opregnede overtrædelser, der er nævnt i arbejdsmiljølovens 82, stk. 3, om skærpelse af straffen for de ansatte (se herom nærmere nedenfor under afsnit 2.3.). Det er ikke en betingelse for anvendelse af 83, stk. 3, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Den ansattes simpelt uagtsomme overtrædelser er også omfattet, ligesom anonyme og kumulative overtrædelser efter forarbejderne er omfattet. I disse sidstnævnte tilfælde kan resultatet blive, at der hverken rejses tiltale mod arbejdsgiveren eller den ansatte, idet der efter praksis ikke rejses tiltale mod ansatte for simpelt uagtsomme overtrædelser, jf. herom nedenfor afsnit 3.1. Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 og dermed eventuelt skal fritages for strafferetligt ansvar, vil der ifølge Arbejdstilsynet i overensstemmelse med det i forarbejderne anførte kunne lægges vægt på følgende: a) om arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikre og forsvarlige, herunder om sikkerhedsudstyr er udleveret og tilstede, om sikkerhedsudstyret er godkendt, om det er muligt at anvende sikkerhedsudstyret, og om sikkerhedsudstyret lovligt kan anvendes til det konkrete arbejde, b) om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, c) om arbejdsgiveren har sikret sig, at virksomhedens sikkerhedsarbejde fungerer, herunder om virksomheden har en sikkerhedsorganisation, såfremt dette er påkrævet, - 10 -
Afsnit 2.2. Side 5 d) om arbejdsgiveren har instrueret den ansatte, herunder givet den fornødne instruktion til udførelsen af det konkrete arbejde, og e) om arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med arbejdet. Bestemmelsen i 83, stk. 3, gælder ikke for overtrædelser, som kun arbejdsgiveren er ansvarlig for, f.eks. overtrædelser vedrørende arbejdets planlægning eller tilrettelæggelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis arbejdsgiveren selv udfører det pågældende arbejde, der indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. - 11 -
- 12 -
Afsnit 2.3. Side 1 2.3. Særligt om de ansattes strafansvar De ansatte kan ligesom arbejdsgiveren ifalde strafansvar efter den almindelige bestemmelse i arbejdsmiljølovens 82. Som det fremgår ovenfor under afsnit 1, blev der ved lov nr. 300 af 10. april 2006 indsat en bestemmelse i arbejdsmiljølovens 82, stk. 3, om en skærpet straf for visse overtrædelser begået af de ansatte. Ifølge 82, stk. 3, skal det betragtes som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling, såfremt den ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de i bestemmelsen nævnte krav i arbejdsmiljølovgivningen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser efter lovens kapitel 4 og således er straffri efter bestemmelsen i 83, stk. 3. Om bestemmelsens nærmere indhold og anvendelsesområde anføres bl.a. følgende i de specielle bemærkninger til lovforslaget (L 14, Folketingsåret 2005-2006, specielle bemærkninger til nr. 5): Ansatte har efter arbejdsmiljølovens 28 en strafbelagt pligt til at medvirke til, at arbejdsgivere kan overholde arbejdsmiljøloven. Dette indebærer, at den ansatte skal bidrage til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ved straffens udmåling efter 82, stk. 1, nr. 1, skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis en ansat forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljøloven inden for de områder, der er angivet i bestemmelsen. - 13 -
Afsnit 2.3. Side 2 Anvendelsesområdet for den foreslåede 82, stk. 3, vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens 28 sammenholdt med de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen, som navnlig vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens 38 om arbejdets udførelse, 45 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og 48 om anvendelse af farlige stoffer og materialer. Det er en betingelse for anvendelse af strafskærpelsen over for ansatte, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4 Om de enkelte numre i 82, stk. 3, fremgår herefter følgende: 82, stk. 3, nr. 1, omfatter tilfælde, hvor den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker mv., hvor der er pligt hertil efter arbejdsmiljølovgivningen. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at værnemidlerne er stillet til rådighed for den ansatte, at udstyret passer til eller kan tilpasses den ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er tilstede på arbejdspladsen m.v. 82, stk. 3, nr. 2, omfatter manglende brug af procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at udsugningsanlægget m.v. er etableret og fuldt forsvarligt at anvende. 82, stk. 3, nr. 3, omfatter de situationer, hvor beskyttelsesudstyr sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet eller ikke sat på plads. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v. 82, stk. 3, nr. 4, omfatter åbenbart uforsvarlige arbejdsmetoder, hvor den ansatte tilsidesætter krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, i medfør navnlig af reglerne om arbejdets udførelse, anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder at tekniske hjælpemidler anvendes efter deres hensigt, og anvendelse af stoffer og materialer, der er foreskrevet med henblik - 14 -
Afsnit 2.3. Side 3 på at sikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Overtrædelserne kan angå: - Uforsvarlig gaffeltruckkørsel, hvor den ansatte har certifikat. - Manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes. - Uforsvarlig stabling/læsning, således at der opstår risiko for væltning. - Uforsvarlige personløft med kran, hvor den ansatte har certifikat. - Forkert anvendt anhugningsgrej, f.eks. tovstropper i stedet for kæder. - Overbelastning af elevator. - Anvendelse af teknisk hjælpemiddel, der er uegnet til arbejdet. - Risiko for sammenstyrtning ved jordarbejde som følge af manglende afstivning, manglende anlæg m.v. - Overtrædelser af forbud, eksempelvis forbud mod brug af byggehejs til persontransport. - Svejsearbejde på lukkede tønder, som indeholder rester af antændelige væsker. - Arbejde uden at elektrisk spænding er afbrudt. - Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer der f.eks. har høj akut giftighed. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at den ansatte er blevet instrueret om den korrekte forsvarlige arbejdsmetode. 82, stk. 3, nr. 5, omfatter ansatte, der fører gaffeltruck eller kran uden at være i besiddelse af lovpligtigt gaffeltruckfører- eller kranførercertifikat. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte udtrykkeligt er blevet instrueret om ikke at føre gaffeltruck eller kran uden certifikat. Om straffens udmåling i de tilfælde, hvor der er grundlag for at henføre den ansattes overtrædelse af arbejdsmiljøloven under 82, stk. 3, henvises til afsnit 3.3. nedenfor. - 15 -
- 16 -
Afsnit 3.1. Side 1 3. Sagernes behandling 3.1. Tiltalepraksis i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven Der er i forarbejderne til lov nr. 300 af 19. april 2006 en nærmere beskrivelse af gældende tiltalepraksis i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår, at der i almindelighed kun rejses tiltale for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, når der er tale om overtrædelse af klare og velkendte regler, hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare. Endvidere rejses der efter praksis kun tiltale mod den ansatte for groft uagtsomme eller forsætlige overtrædelser, og kun såfremt den ansatte inden for sit område havde mulighed for at udføre arbejdet på lovlig vis. Hvis den ansatte alene har udvist simpel uagtsomhed, rejses der kun tiltale mod arbejdsgiveren. Endelig rejses der ikke tiltale mod en ansat, såfremt denne eller dennes nærtstående er kommet til skade ved overtrædelsen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke ved lovændringen er tilsigtet ændringer i tiltalepraksis generelt. På to punkter er der dog lagt op til en ændring af tiltalepraksis. For det første fremgår det, at der efter hidtidig praksis kun har været rejst tiltale mod den ansatte, såfremt der samtidig blev rejst tiltale mod arbejdsgiveren. Denne praksis kan ikke længere opretholdes i de sager, hvor der er grundlag for at henføre den ansattes overtrædelse under strafskærpelsesbestemmelsen i arbejdsmiljølovens 82, stk. 3. Som anført ovenfor under afsnit 2.3. er det således en betingelse for at - 17 -
Afsnit 3.1. Side 2 henføre den ansattes forhold under 82, stk. 3, at arbejdsgiveren er straffri efter bestemmelsen i 83, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsen om, at arbejdsgiveren skal være straffri, tillige indebærer, at spørgsmålet om arbejdsgiverens strafansvar altid må afklares, før det vurderes, om der skal rejses tiltale mod den ansatte med påstand om skærpet straf efter 82, stk. 3. Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden skønner, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod arbejdsgiveren, jf. arbejdsmiljølovens 83, stk. 3, og 86, 2. pkt., vil der således kunne rejses tiltale mod den ansatte med påstand om en skærpet bøde efter 82, stk. 3. I andre tilfælde, hvor der tillige rejses tiltale mod arbejdsgiveren, vil der alene kunne rejses tiltale mod den ansatte efter bestemmelsen i 82, stk. 1, nr. 1. For det andet fremgår det, at der efter hidtil gældende praksis alene har været rejst tiltale mod de ansatte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om anvendelse af personlige værnemidler, anvendelse af udsugningsforanstaltninger og anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsudstyr. Dette svarer til de områder, der er nævnt i den nye bestemmelse i arbejdsmiljølovens 82, stk. 3, nr. 1-3. Efter den ny bestemmelse i 82, stk. 3, nr. 4 og 5, skal der imidlertid fremover også rejses tiltale mod de ansatte for forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningens regler om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder og krav om certifikater til kran og gaffeltruck. Det er forudsat i bemærkningerne, at dette gælder, uanset om der er grundlag for en skærpet bødestraf efter 82, stk. 3, eller der alene rejses tiltale med påstand om straf efter bestemmelsen i 82, stk. 1, nr. 1. - 18 -
Afsnit 3.2. Side 1 3.2. Arbejdstilsynets anmeldelse af sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven Anmeldelse af mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil ofte blive indgivet til politiet af Arbejdstilsynet på baggrund af et tilsynsbesøg eller lignende. Arbejdstilsynet har over for Rigsadvokaten tilkendegivet, at tilsynet ofte ikke alene på baggrund af et tilsynsbesøg vil kunne vurdere, om der er grundlag for at fritage arbejdsgiveren for ansvar efter den nye bestemmelse i 83, stk. 3. I de tilfælde, hvor det ikke på baggrund af oplysningerne i tilsynssagen er muligt at vurdere, om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, agter Arbejdstilsynet således indtil videre at indgive anmeldelse mod både arbejdsgiver og den ansatte med henblik på politiets nærmere efterforskning. Arbejdstilsynets anmeldelse vil indeholde en beskrivelse af sagen, de oplysninger som arbejdstilsynet har indhentet i forbindelse med tilsynsbesøget samt eventuelt en nærmere beskrivelse af, hvilke forhold arbejdstilsynet ikke finder tilstrækkeligt belyst med henblik på en vurdering af, hvorvidt der skal rejses tiltale mod arbejdsgiveren og/eller den ansatte. Det bemærkes, at anklagemyndigheden i sager, hvor der er spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren skal fritages for ansvar efter 83, stk. 3, i almindelighed bør forelægge sagen for Arbejdstilsynet, forinden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet. Der henvises i øvrigt til RM 6/1994 vedrørende samarbejdet i særlovssager med særmyndigheden. - 19 -
- 20 -
3.3. Straffene i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen RM 8/2006 Afsnit 3.3. Side 1 Som det fremgår ovenfor under afsnit 2, straffes overtrædelse af arbejdsmiljølovens 82 med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. 82, stk. 1. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvis lovovertrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. 82, stk. 2. Strafansvar for overtrædelse af arbejdsmiljølovens 83 (om objektivt individualansvar) og 86 (om ansvar for juridiske personer) medfører bøde. I praksis er udgangspunktet ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen en bødestraf. Der foreligger således ikke i hidtidig praksis afgørelser, hvor der er udmålt frihedsstraf. 3.3.1. Arbejdsgiveren Arbejdsgiverens overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen straffes som udgangspunkt med en bøde på 20.000 kr. Der skal herved henvises til U 2000.293/3H og U 2000.295H, hvor Højesteret havde lejlighed til at tage stilling til bødeniveauet i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven efter ændring af straffebestemmelserne i 82 og 83 ved lov nr. 379 af 10. juni 1997. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at formålet med ændringen var at skærpe niveauet for straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen generelt, således at bøderne blev bragt op på et niveau, hvor det var mere føleligt for virksomhederne. I begge sager udtalte Højesteret, at udgangspunktet for bødefastsættelsen bør sættes til 20.000 kr. - 21 -
Afsnit 3.3. Side 2 Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i 82, stk. 4, forhøjes bøden til 25.000 kr., jf. de to ovennævnte højesteretsdomme samt U 2005.1958Ø, U 2006.1650V og U 2006.2206Ø. Ved særlig skærpende omstændigheder som nævnt i 82, stk. 5, forhøjes bøden til 30.000 kr., jf. U 2001.1169V og U 2005.1063V. Ved særlig grove overtrædelser, der har medført skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. 82, stk. 4, nr. 1, eller 82, stk. 5, vil bøden efter en konkret vurdering kunne udmåles højere. Som eksempler kan nævnes U 2006.1010V, hvor et stilladsfirma blev idømt en bøde på 40.000 kr., idet en stilladsmontør uden at bære sikkerhedsline arbejdede i ca. 40 meters højde på et uafskærmet afsnit af et stillads. Der kan endvidere henvises til TfK 2001.526, hvor to selskaber hver blev idømt en bøde på 50.000 kr., idet en ansat hos det ene selskab døde som følge af, at han faldt gennem et hul på en platform, hvor der manglede en rist. Ved overtrædelser af mere ordensmæssig karakter udmåles bøden formentlig som udgangspunkt til 10.000 kr., jf. U 2002.1617V. Det fremgår af praksis, at bødestørrelsen i gentagelsestilfælde kan forhøjes, jf. TfK 2005.144, U 2002.2766Ø og U 2001.939V. Er der tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, beror det på en konkret vurdering, om den samlede bødestraf bør fastsættes ved en sammenlægning af de normale bøder (absolut kumulation) eller til et mindre beløb (modereret kumulation), jf. straffelovens 88. På arbejdsmiljøområdet foreligger en række domme, - 22 -
Afsnit 3.3. Side 3 hvor domstolene har anvendt absolut kumulation, jf. U 2004.2173V, TfK 2002.176 og U 2001.442V. 3.3.2. Den ansatte Den ansattes overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen straffes i almindelighed med en bøde på 1.000 kr. Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 blev der som anført indsat en strafskærpelsesbestemmelse i 82, stk. 3, for visse overtrædelser begået af de ansatte. Det fremgår af forarbejderne, at der i de tilfælde, hvor der er grundlag for at henføre forholdet under 82, stk. 3 for derved at tilkendegive alvoren af at tilsidesætte elementære og almindelige sikkerhedskrav bør udmåles en bøde i størrelsesordenen 2.500 kr. Det angivne vejledende bødeniveau vil ifølge forarbejderne kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder. - 23 -
- 24 -
Afsnit 4. Side 1 4. Visse overgangsspørgsmål Ændringerne i arbejdsmiljøloven trådte i kraft den 28. april 2006. Det følger af 2 i ændringsloven, at de nye strafferegler i arbejdsmiljølovens 82-83 og 86 kun finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden den 28. april 2006. I en dom afsagt af Vestre Landsret den 8. august 2006 har landsretten taget stilling til, om lovgiver ved den angivne ikrafttrædelsesbestemmelse må anses at have fraveget den almindelige regel i straffelovens 3 om ophør af en handlings strafbarhed. Under den pågældende sag var en arbejdsgiver tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens 83, stk. 1, ved at have ladet en ansat i sin virksomhed anvende et løfteredskab på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forholdet var begået før ikrafttrædelsen af lov nr. 300 af 19. april 2006. Under sagen gjorde forsvareren gældende, at den nye regel i 83, stk. 3, måtte finde anvendelse, jf. herved straffelovens 3, stk. 1, 2. pkt., og at der derfor skulle ske frifindelse af arbejdsgiveren. Hertil bemærkede landsretten følgende: Efter oplysningerne om baggrunden for indsættelsen af 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven og de bemærkninger, der er knyttet til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, må det antages, at Folketinget i medfør af straffelovens 2 har bestemt andet om arbejdsgivernes strafansvar i medfør af arbejdsmiljølovens 83, end det ville følge af bestemmelsen i straffelovens 3. Der er allerede som følge heraf ikke - 25 -
Afsnit 4. Side 2 grundlag for i medfør af arbejdsmiljølovens 83, stk. 3, at frifinde tiltalte. I forbindelse med strafudmålingen i sagen foretog landsretten dog en vurdering af, om den konkrete overtrædelse også ville have været strafbar, hvis den havde været begået efter den 28. april 2006. Landsretten fandt, at det var tilfældet, og lovændringen blev således ikke tillagt vægt ved strafudmålingen. Det er på denne baggrund rigsadvokaturens opfattelse, at sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået før ændringslovens ikrafttræden, som først pådømmes efter ikrafttrædelsesdatoen, bør søges afgjort efter de hidtil gældende regler. Endelig bemærkes, at Rigsadvokaten Informerer nr. 3/1998, 24/1999, 5/2000, 19/2000 og nr. 1/2001 ophæves ved denne meddelelse. Henning Fode - 26 -