Nr. 3 73. ÅRGANG NØRRE AABY December 2010

KIRKE OG SOGN Nr. 3 73. ÅRGANG NØRRE AABY December 2010 Men der skal nok være steder og områder i kommunen, som vi slet ikke kender. Det betyder, at der er et lager med oplevelser og erfaringer, der venter på os. Det kan faktisk være rart, at der er uberørte og ukendte steder. Det kan give os en forestilling om, at kommunen er stor eller større. På den anden side kan vi da i fremtiden sætte os for at lære hele vor kommune at kende. Der er en masse veje, som vi kan tilbagelægge til fods, på cykel, i bil eller i båd. Vi kan selvfølgelig også køre hen og sætte bilen et helt nyt sted og så gå eller cykle videre derfra. Peter Storm

Glædelig advent Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge, kan drage ind. Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge. GT salme 24 Det er som at tale til en dør mon ikke de fleste af os ved, hvad denne sætning betyder. Nemlig at det man vil sige ikke trænger ind. Lige gyldigt hvordan og hvor længe man taler, sker der intet, der er ligesom en dør imellem, og døren er lukket. I skolen kan læreren stå og forklare og forklare, eleverne lukker bare ørerne. Det kan også være forældre, der taler til deres børns lukkede ører, ja og det kan også være den modsatte vej. At børnene gerne vil fortælle noget spændende, de taler og taler, men de voksne modtager det slet ikke. Det er som at tale til en dør. Ergo, det er ikke godt at tale til en dør. Overskriften er taget fra salme 24 fra Det gamle Testamente. Der læser vi, om nogle der talte til en dør, ikke en hvilken som helst dør ganske vist, men tempeldøren eller tempelporten i Jerusalem. Arken har været udenfor templet og kommer nu tilbage. Arken eller Pagtens ark var en kiste, der havde et låg, der var udformet som en tom gudetrone båret af kerubsskikkelser. Gud troner altså usynligt på Arken, samtidig er hans trone i himlen. Hans nærvær er knyttet til Arken, men ikke bundet til den. Således er det for Israel virkelig ærens konge, der med Arken kommer til sit tempel. Folkeskaren standser foran tempeldøren og spørger om indgangsbetin - gelserne. Præsterne svarer ganske kort inden for portene, at betingelserne er rene hjerter og skyldfri hænder. Derefter lyder råbet til porten: Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. Nu er det ikke en gennemgribende restaurering der er tale om, men gør døren høj, gør porten vid betyder slet og ret, at vi skal slå dørene op på vid gab, for nu kommer Kristus. Og Kristus kom til Jerusalem i påsken, derfor hører vi 1. søndag i advent, 1. søndag i det nye kirkeår om Jesu indtog palmesøndag. Matthæus-evangeliets beretning om Jesu indtog i 2 Jerusalem er den eneste tekst, der bruges to gange på samme kirkeår, nemlig i dag og så palmesøndag. Indtogsberetningen høres ved advent, først og fremmest som en forudgående proklamation af Kristi komme til verden, og ved påsketid som fortællingen om Jesu sidste komme til dom, død, kors og opstandelse. Egentlig er det en historie om, hvordan man kommer til Gud. Der er en port imellem. Man kan vælge at råbe til den, så er det som at tale til en dør, altså sådan en dør, hvor man ikke kan trænge igennem. Men man kan også vælge at banke på døren, sige hvem man er, og så blive lukket ind. Det er det, det handler om. Der er ikke en mur mellem Gud og os, men en dør. Man kan ikke mase sig ind, men blive budt indenfor. Guds hus, det er ligesom en dør, der kun kan åbnes indefra. Gud selv er værten, der åbner for os. Som det hedder i Johannes Johansens konfirmations-salme: Vi kommer til din kirke Gud, og finder døren åben. Det navn bliver aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben. Det siges ofte, at det moderne menneske finder kirkens dørtrin uoverstigeligt højt, men dette vers udtrykker og minder os om, at barnedåben er indgangen. At det første møde mellem Gud og mennesket sker, fordi den stærkeste siger ja til den svageste, og det styrkeforhold og den accept ændres aldrig. Adventstiden er ventetiden, vi venter på Herrens komme, vi venter på julen. I denne ventetid kan vi åbne os for julens budskab, at Jesu fødsel i stalden i Betlehem skabte virkelig forandring for hele verden til alle tider. Derfor kan vor bøn være Jeg hjertets dør vil åbne dig, o Jesus drag dog ind til mig! Ja, ved din nåde lad det ske, at jeg din kærlighed må se! Vi beder døren om at åbne sig, så Gud kan komme ind. Gud er stadig stærk og vældig, sådan som vi hørte om det fra Det gamle Testamente, men hans magt er for os det samme som hans selvhengivende kærlighed. Derfor kommer Gud til os som Jesus Kristus, sagtmodig og ridende på et æsel. For nu er Guds magt og Guds kærlighed ikke længere forskellige guddommelige egenskaber. I Jesus Kristus bliver Guds sejrende magt og kærlighedens selvhengivelse et og det samme. Det må da ikke blot få tempelporte og kirkedøre til at åbne sig på vid gab. Det må også kunne åbne selv lukkede og vinterkolde hjerter. Advent er, at vi åbner vore hjerter og byder kærligheden indenfor i varmen. Akkurat som Maria gjorde det, da englen Gabriel besøgte hende i Nazareth, og hvor hun først tøvede, men derefter sagde ja til at være Herrens tjenerinde. Maria havde stor forventning til dette barn, hendes barn og Guds søn. Og vi bliver indbudt til at træde med i den forventning. At udråbe adventstiden som en anderledes tid i året, hvor vi for en gang skyld vover os ud i at undsige det kolde og det opgivende. Hvor vi får gnisten til at tænde lys midt i mørket, og hvor vi får mod og lyst til at synge Vær velkommen Herrens år. Anne Marie Krogh

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET I år er der tilmeldt 2 hold á 28 konfirmander og undervisningen foregår i konfirmandstuen tirsdag og torsdag. Der er ligeledes tilmeldt 28 minikonfirmander (4. klasse), som undervises torsdag eftermiddag samme sted. Den 4. september var der studietur for ansatte ved kirken og menighedsrådet. Turen gik til Løgumkloster Refugium og Højskolen. Vi lyttede til klokkespillet, som består af 49 klokker. Der var også tid til at besøge kirkemusikskolen. Vi fik frokost, kaffe og aftensmad, og dagen sluttede med aftenandagt i kirken. Hilder og Brighton Kahigi har haft sølvbryllup i august 2010. Menig - hedsrådet sendte en gave i anledningen af dagen. Menighedsrådet har modtaget en hilsen og en gave, som vil blive hængt op i våbenhuset i kirken. Der er sendt en tak til parret for gaven. Kahigi var på returmission i perioden 1996-1999 fra Tanzania. 21 sogne i Middelfart og Assens provstier blev i tre år arbejdsplads for præstefamilien, som havde valgt at slå sig ned i Nørre Aaby. Formand Lillian Lind Sønderjyllandstur med ophold på Løgumkloster Refugium Fredag den 1. april - mandag den 4. april 2011 Mange mennesker fra menigheder og foreninger m.m. har taget på en Sønderjyllandstur - år efter år og haft gode dage sammen. Nu gør vi det også. Der arrangeres en 4-dages tur med ophold på Løgumkloster Refugium, som er et pragtfuldt sted. Her er dejlige lokaliteter fyldt af atmosfære og den lækreste mad. Løgumkloster har en bred vifte af historiske og kulturelle værdier og er samtidig en hyggelig by med handelsry, hvor man mærker den sønderjydske venlighed og gemytlighed. Der vil blive arrangeret bustransport Sangaften i sognehuset torsdag den 7. oktober På opdagelse i Højskolesangbogen. En aften i oktober søgte omkring 30 sangglade mennesker mod sognehuset. Der var kaldt sammen til sangaften, hvor organisten og kirkesangeren ville tage sig af det musikalske. De havde udvalgt nogle få, lidt oversete sange. Deltagerne havde derfor rig lejlighed til at komme med forslag. Programmet blev derved en righoldig blanding af sange, der spændte vidt. Vi var igennem bl.a. efterårssange, salmer og folkeviser på dansk, jysk, fynsk og engelsk. I aftenens løb kom vi omkring både Kingo, Grundtvig, Blicher og Bjørnson foruden et par nutidige digtere. Der var en god vekselvirkning mellem deltagerne og de udøvende, og tonen var direkte og hyggelig. I pausen bød man på ost, vand og vin. Et rigtig godt arrangement. Henry Hedemann til og fra Refugiet. På Sønder jyl - landsturen tilbydes der et varieret program for gæsterne i dagenes løb. Der tilbydes guidede udflugter i grænselandet. Det kunne f.eks. være udflugt til Noldemuseet, Vidåslusen ved Højer og Vadehavets særprægede natur. I programmet indgår også fortælling, fællessang og foredrag ved Refugiets ansatte og masser af hyggeligt samvær på Refugiet. Der kan også være andre typer indslag som rundvisning i Lø gum - kloster Kirke, guidet gåtur i byen, morgensang i Kapitel - salen, aftensang i Kloster kirken og gudstjeneste. Alle gæster er velkomne til at deltage i Søn - der jyllandsturens program - tag gerne en ven eller veninde med. Eneste krav til dig er, at du skal være selvhjulpen. Vi er interesserede i at høre din evt. interesse for turen. Dette kan du gøre ved uden binding at kontakte turlederne: Stud. theol. Margit N. Lau - ridsen og Mogens W. Christensen, Nr. Aaby, tlf. 64 40 31 51. Ethvert bidrag modtages med tak og kan indbetales til Nordea Reg. nr. 2018 konto nr. 777 04 16340 Mrk.: Kirkeblad 3

Efterskolerne i Nørre Aaby Sogn Tredje og sidste efterskole i sognet er Nørre Aaby Efterskole (NÅE). Helt tilbage i 1867 blev der arbejdet på at oprette friskoler i Brangstrup og Udby. Først efter 10 år kunne en forældrekreds starte friskole i et lille hus i Byllerup. Ønsket var, at læreren tænkte Grundtvigs tanker ind i undervisningen. Mads Hansen Laursen blev ansat. Det gik godt, han oprettede en foredragsforening, men grundet for ringe løn sagde han op. Så kom Theodor Jensen i 1881. Sammen med hustruen Margrethe drev han skolen frem til 1886. Der blev bygget øvelseshus i 1883 og i 1884 en helt ny friskole ved siden af øvelseshuset. Parret satte gang i aftenskole, skyttekreds og gymnastik. Også de stoppede grundet for lille løn. Så kom der en mand, der virkelig satte sit aftryk på skolen og egnens ungdomsliv. Navnet var Olaf Nielsen. Efter konens tidlige Den gamle stråtækte friskole. Olaf Nielsen Øvelseshuset med siden til. død i 1888 ægtede han Anna Anine Jensen fra Kongsgården. Til 1897 drev han skolen som ren friskole, men den driftige mand ville mere. Erfaringen med det store ungdomsarbejde, han satte i gang kort efter sin tiltræden, gav mod på at undervise konfirmerede børn, som jo ellers skulle ud at tjene. Forældrene bakkede op, men turde ikke bygge en nødvendig tilbygning, de overdrog skolen til Olaf Nielsen på gode vilkår. Han byggede selv til og kunne i 1898 åbne en Friog Efterskole. Første hold var på kun 4 elever, men tallet voksede hurtigt. Det var en fremsynet og holdbar beslutning til inspiration for andre. Olaf Nielsen stoppede sit virke i 1934, Hans og Signe Hansen tog over. Fra 1963 hed forstanderparret Poul og Carla Agergaard, så fulgte Gorm Brandborg og Ruth Kristensen i 1992. Peter Dam drev skolen fra 1999-2002, hvor nuværende forstanderpar Kent og Anne Grethe Bauer kom til. Man bliver begejstret over, hvad sko- 4 len kan tilbyde eleverne af gode, tidssvarende faciliteter i smukke omgivelser. Alt bærer præg af god styring og orden i tingene. Kent har opnået stor erfaring gennem 20 år på Vester - dal, et forskningsprojekt i Ollerup, headhuntet til en skrantende efterskole i det nordjydske. Han har atter fået NÅE med sine 112 år på bagen i god gænge. Kent er egentlig historiker, men valgte efterskolelivet. Han snakker sig varm, da måden at tackle eleverne på, bliver vendt. Den lange tradition her gavner elevtilgangen, men absolut kun, hvis forholdene er trygge og i orden. Op til 1980-erne var det primært landmandsbørn, nu har vi elever fra alle lag. 20% er tredje generationselever, men loyaliteten er generelt faldende. Vi vil kun have elever, der vil det her. Vi stiller krav, men giver også stor frihed. Skolen er røgfri, eleverne må heller ikke ryge i byen, når de er i skolens varetægt. Flere er blevet røgfri efter skoleopholdet. Vi taler et ikke akademisk sprog, som alle forstår. Der er boglige fag om formiddagen og kreative fag om eftermiddagen. Man skal vælge to liniefag (de kreative). Det gøres fem gange pr. år, d.v.s. eleven kan nå 10 forskellige kreative fag i forløbet, men kan også fortsætte med det/de første valg. Fodbold og dans er populært. Der er flest piger, nok fordi tidligere modenhed gør dem klar til at prøve sig selv af. Skolen har nået den optimale størrelse, den må aldrig blive en fabrik. Idegrundlaget bygger på Dannelse ved mødet mellem mennesker og på Stor mangfoldighed. Vi tager afsæt i Grundtvig p.g.a. det positive livssyn Guddommeligt eksperiment i støv og ånd. Mennesket er ingen abekat. Man skal udvikle eleverne ikke dressere dem. Disciplin giver tryghed, men må ikke være undertrykkende. Vi har en leveregel som hedder, Du skal være rar at være sammen med, fortsætter forstanderen. Respekt for forskellighed betyder, at her er det til-

ladt at være lidt skør. Man skal turde udfolde sig. Det kan være en øjenåbner for de øvrige. Skøre indfald kan være speed-dating, hvor hver elev siddende i en rundkreds speed-dater 55-60 andre elever på ca. 1½ time. Vi har nedsat et surprise-udvalg. Næste surprise er, at vi serverer morgenmad på sengen, eller lærerne synger måske godnatsang. Vi har lige afsluttet et superdøgn, hvor eleverne på 24 timer uden ophold på deres værelser skulle løse ca. 65 opgaver i hold á 20. Det er en vældig god øvelse i at løfte i flok. Målet er at vinde. Skolen har også en rekordbog. Kan man både dyrke egoet og flok-mentaliteten, ville jeg gerne vide. Eleverne bestemmer selv, hvilke rekorder, de evt. vil forsøge at slå og kan fint både være individualist og velfungerende i en gruppe, slår Kent Bauer fast. Hvis regeringen, som bebudet, reducerer kraftigt i elevtilskudet til efterskolerne, hvad tror du, det vil betyde? Jeg tror, at antallet af levedygtige efterskoler vil falde til en tredjedel. Her har vi heldigvis ikke investeret, før vi havde pengene i kassen. Vore lån er beskedne, så vi er godt rustede, og vi har nye planer. Det er vigtigt at være fremsynede, slutter efterskolens forstander, medens vi står på øverste trin af amfiteatret og nyder de smukke grønne udearealer i højt, klart solskinsvejr. Kilder: Henning Mejer Mortensen. Lokalhistorisk Arkiv, Rolund. Bogen: En by bliver til fra samme arkiv. Forstander Kent Bauer. Ju bi - læumsskrift fra skolen. Hans Jensen Grundtvig altid nærværende Hvordan kan Grundtvigs skolevisioner indgå i en moderne efterskole i en globaliseret hverdag år 2010. Mit svar på dette spørgsmål skal være klart og utvetydigt illustreret ved Bjarne Reuters digt - EN RUM TID -: Og således sagde faderen til sønnen: Gør du det ikke Tager vi dine klodser og gemmer dem væk. Og sønnen svarede: Og hva så? Og faderen sagde: I denne uge inddrager jeg dine lommepenge. Og således skete det. På den måde gik der en tid. Så sagde faderen: For det du har gjort Får du ikke lov til at forlade dit hjem I fjorten dage & fjorten nætter. Og sønnen svarede: Nåh Og det var i de dage, at sønnens lærer Sagde: Bli r du ved på denne måde går det galt. Og drengen så spørgende på ham. Således gik der en tid. Så sagde faderen: Det her er den sidste advarsel. Og sønnen svarede: Der kan man bare se. På skolen talte læreren Du bliver smidt ud, hvis det ikke snart hører op. Og drengen sagde: Det rager mig en papand. På den måde gik en rum tid. Så skreg arbejdsgiveren Det er ud, hvis du ikke makker ret Og drengen, der var blevet manden svarede: Nå - men så adjø. Så tog politikeren til orde: Stoppes han ikke nu Går det for alvor galt. Og manden så spørgende på ham. Derpå gik der kun kort tid. Så sagde Gud til manden: Trykker du på den knap ryger du og den hele menneskehed ad helvede til. Men manden kendte ikke forskel på Gud Og helvede Og trykkede promte på knappen. Derpå gik der en rum tid, hvor ingen sagde noget. I digtet berettes om et barn, der vokser op uden rollemodeller, og som følge heraf må leve med uindskrænket ligegyldighed fra alle sider. Derved er drengen uden begreb om, hvad der er godt og hvad der er ondt - helt uden forudsætninger for at skelne Gud fra Fanden. Et sådan barn nærer i sig kimen til en katastrofe, både for sig selv, sin familie og det omgivende samfund. Med lov skal land bygges siger man. Tillad mig at omformulere dette en smule, og måske derved gøre citatet lidt mere nærværende: MED LOV SKAL MAN BYGGES. Det er her De Grundtvigske skrevne og uskrevne love - efter min mening - udøver en uvurderlig påvirkning af efterskolens børn og unge. Den Grundtvigske efterskole er værdibaseret. Drengen i digtet er værdiløs mange moderne hjem baserer sine værdier på det, der kan købes og præsteres - altså på det ydre og det forbigående, som jo er underlagt tilbudskulturens supermarked. Der er for længst taget afsked med det folkelige fællesskab - der tænkes mere på sig selv, end på at tænke selv! I vore dages folkeskole har vi ikke længere den undervisning, hvor en person der ved noget, står foran en gruppe mennesker, som ikke ved noget, OG FORTÆLLER, hvad han ved. Derimod har vi en situation, hvor en person, som godt ved noget, IKKE FORTÆLLER, men opfordrer dem, der ikke ved noget til at finde ud af, hvad han ved. Det hedder vist gør det selv-uddannelse. Det som seminarierne kalder - ansvar for egen læring, altså en ikke værdibaseret samværsform. Vi har som aldrig før brug for Grundtvig, samt hans sange og salmer i dannelsen af den danske ungdom. Vi må tro på, at der stadig er noget, som ALLE der ønsker at være danske bør vide til glæde og gavn for sammenhængskraften i vort samfund. Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet han først ej havde kær. Sådan vejleder Grundtvig med eviggyldige sentenser. Det sidste tiår har mere end en kvart million unge mennesker været på efterskole - det vil i sig selv bringe Grundtvig i Centrum mange år frem over. Birger Andreasen 5

Kirkehøjskolen rest sæson 2010-2011 Den fælles overskrift er Kristendom og kunst Pris 50 kr. pr. lørdag med mindre man har betalt for hele forløbet. Læs mere om Kirkehøjskolen på - www.kirkehojskole.dk. 4. lørdag den 5. februar 2011 kl. 9-12: Kristendom og musik Underviser: Jørgen I. Jensen, tidl. lektor i kirkehistorie på Københavns Universitet Sted: Nørre Aaby sognehus, Kirkevej 45 a, 5580 Nørre Aaby. 5. lørdag den 5. marts 2011 kl. 9-12: Kristendom og litteratur Underviser: Anders Thyrring Andersen, litteraturhistoriker, forfatter og stipendiat på Syddansk Universitet. Sted: Gelsted sognehus ved Gelsted kirke, Gelstedvej 58, 5591 Gelsted. Gudstjenester på plejehjemmet Kongshøjscentret tirsdage kl. 14.00 7. dec. Hanne Drejer 24. dec. Anne Marie Krogh (Julegudstjenste kl. 10.00) 4. jan. Tamira Mariann Jørgensen - altergang 25. jan. Anne Marie Krogh 15. feb. Hanne Drejer 8. mar. Anne Marie Krogh - altergang 29. mar. Tamira Mariann Jørgensen Brochure og postkort kan købes i våbenhuset i kirken Vi er stolte af at kunne præsentere Nørre Aaby kirkes nye brochure samt postkort. Pris: brochure 15,- kr. og postkort 5,- kr. pr. stk. Tilbud: Tag en brochure og tre postkort for 20,- kr. 6 Det sker i sognet Torsdag den 16. december kl. 19.30 er der jule - koncert med Snoghøjkoret i Nørre Aaby Kirke Snoghøjkoret er et blandet kor bestående af ca. 26 engagerede korsangere. Koret henter inspiration fra mange kilder og har selvfølgelig rod i nordi - ske traditioner og de smukke og spændende korarrangementer herfra gennem mange år. Repertoiret er alsidigt med hovedvægt på den rytmiske musik. Dirigenten, Christina Dahl, er uddannet som sanger og sangpædagog fra det Fynske Musikkonservatorium. Hun arbejder som souschef på Den Torsdag den 17. marts kl. 19.30 er der forårs koncert med Trio Salix Trio Salix skriver om sig selv: Fra middelalderens Elverhøje og mørke skove, gennem Irlands grønne landskaber, til øjeblikke af tidløs hjertemusik og ind i nutidens insisterende farvede palet. Trio Salix har dybe rødder i den klassiske muld, den irske tørv og den gode danske lerede jord. Udgangspunktet er skønhed, inderlighed og enhed. Sussie Nielsen har studeret irsk folkemusik på University of Limerick i Irland. Hun har derudover sat musik til danske digte, senest til viser fra Danmarks første folkevisesamling, hundredvisebogen. RØDE KORS Nørre Aaby afdeling Program 2010/2011 Mandag den 1. december: Julefrokost med Lucia-optog. Mandag den 7. februar: Niels Ole Frederiksen emne: Michael Tauber - en ufortalt historie fra besættelsestiden. Mandag den 7. marts: Modeopvisning fra Røde Kors butikken. Mandag den 4. april: Vestfyns Musiklaug spiller op til en glad aften. Alle møderne er på Kongshøjcentret kl. 19.00. Pris for kaffe m. brød kr. 35,00. Michaels Taxa kan benyttes. Alle er velkommen Foredrag i sognehuset torsdag den 7. april 2011 kl. 19.30. Landskaber i ord og billeder v. ægteparret Peter Storm og Nina Ferlov. Mere herom i Ugeavisen Vestfyn. Bemærk! datoændring i forhold til det trykte og omdelte blad Kreative Skole i Fredericia samt som freelance sanger. Koret vil i forbindelse med julekoncerten synge både traditionel, klassisk og rytmisk julemusik. Hun akkompagneres ved koncerten i Nørre Aaby Kirke af pianisten Ole B. Kiilerich, der er fast tilknyttet Odense Symfoniorkester, og violini - sten Kristine Heebøll, der udover sin koncertvirksomhed også underviser på Det Fynske Musik konser vato - rium. Trioen vil byde på irske viser, egne kompositioner og danske sange. Nørre Aaby Seniorskoles program foråret 2011 Alle møder foregår i Sognehuset kl. 15.00-17.00 Onsdag den 12. januar: Tidligere amtsborgmester Poul We - ber, Svendborg. 8.000 km. med den transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing. Onsdag den 26. januar: Komponist Bjarne Haahr, Brædstrup. En sangeftermiddag med sange af de bedste danske digtere. Onsdag den 9. februar: Skoleinspektør Leo Schmidt, Nørre Aaby. En rejse i fortid og nutid i Adri ater - havet og det græske øhav. Onsdag den 2. marts: Overlæge Ole Helmig, Ebeltoft. Humor og muntre oplevelser - godt for stress og udbrændthed. Alle er meget velkomne

Siden sidst Døbte, viede og begravede/bisatte fra Nørre Aaby Kirke i perioden fra 6. august 2010 til 13. oktober 2010. Døbte: 08.08.2010 Marcus Kondal Hansen 15.08.2010 Cirkeline Kjær Rasmussen 29.08.2010 Celine Lykke Nielsen 29.08.2010 Alfred Bang Jørgensen 12.09.2010 Eleonore Johanne Traugott-Nissen 03.10.2010 Louise Kern Lykking 10.10.2010 William Beyer Nielsen 17.10.2010 August Søby Breitenstein 24.10.2010 Lea Kvistholm Pedersen 31.10.2010 Albert Loftager Bang Olsen Begravede og bisatte: 06.08.2010 Bent Eriksen 27.08.2010 Karl Ejnar Frydenlund Christensen 27.08.2010 Birthe Kvist 10.09.2010 Ella Marie Johansen 14.09.2010 Jens Peter Sindahl Larsen 23.09.2010 Helene Jørgensen 30.09.2010 Betty Valborg Sørensen 01.10.2010 Edith Nielsen 05.10.2010 Ole Hulehøj 08.10.2010 Maja Hedvig Jensen 08.10.2010 Lise Marie Beyer 13.10.2010 Erling Rasmussen Hvor skal vi henvende os? Ved fødsel: Anmeldes senest 14 dage efter fød - slen til sognepræsten ved aflevering af fødselsanmeldelse (fra sygehuset) sammen med forældrenes dåbs-/navneattest, vielsesattest eller omsorgsog ansvarserklæringen. Ved dåb: Aftales med sognepræsten og finder normalt sted ved alle gudstjenester, søndage og helligdage. Samtidig med aftalen om dåbsdagen aftaler man et tidspunkt, hvor præsten kan komme hjem til familien til en samtale. Nyfødte skal have navn, før de bliver 6 måneder. Ved bryllup: Aftales med sognepræsten. Inden vielsen kan foretages, påkræves en prøvelsesattest, som udstedes af borgmesterkontoret i bopælskommunen. Prøvelses at tes ten må ikke være mere end fire måneder gammel på vielsesdagen. Ved henvendelse til præsten medbringes dåbsattester samt ovennævnte prøvelsesattest. Ved dødsfald: Meddeles snarest muligt til sognepræsten. Der aftales tidspunkt for begravelse eller bisættelse. Der ud - Menighedsrådets medlemmer: Formand: Lillian Lind, tlf. 64 42 20 41. Næstfmd: Vibeke Brøns Sund, tlf. 64 42 31 11. Medlem: Bente Nielsen, tlf. 64 42 11 48. fyldes evt. gennem bedemanden en døds anmeldelse og anmodning om begravelse eller bisættelse. Sjælesorgssamtaler: Man kontakter sognepræsten og aftaler tid og sted. ADRESSER Sognepræst: Anne Marie Krogh Præstegårdsvej 11 5580 Nørre Aaby. Tlf. 64 42 22 52. Træffes bedst kl. 12.00-13.00, undtagen mandag. E-mail: amkk@km.dk Nørre Aaby Kirkes hjemmeside: www.nr-aaby-kirke.dk Menighedsrådsformand: Lillian Lind, Havevej 13, 5580 Nørre Aaby, Tlf. 64 42 20 41. lillian.lind@mail.dk Graver: Keld Lind, Havevej 13, 5580 Nørre Aaby. Træffes bedst i arbejdstiden på kirkegården og kl. 12.00-12.45 på kirkegårdens telefon 64 42 33 75. nr-aaby-kirkegaard @mail.dk Kirkeværge: Alex Nielsen, tlf. 64 42 23 46 / 26 16 42 17. Sekretær: Marianne Lorentzen, tlf. 20 28 47 16. Medlem: Lone Brantner tlf. 29 70 75 51. Organist: Peter Martin Møberg, Brovejen 250 1. th. 5500 Middelfart Tlf. 27 21 66 24 pmmoeberg@gmail.com Kirkesanger: Heidi Aagaard Olsen, Rugårdsvej 17 st. tv. 5000 Odense C Tlf. 24 42 84 90 heidi@itkonsulenten.dk Kirkeværge: Alex Nielsen, Tingløkken 14, 5580 Nørre Aaby, tlf. 64 42 23 46. Mobil 26 16 42 17. alex-merete@c.dk Kasserer: Vibeke Brøns Sund Kongeløkken 21 5580 Nørre Aaby Tlf. 64 42 31 11 vbsund@gmail.com Kirkebil: Michaels Taxi, tlf. 64 42 19 12. Ved kirkelige handlinger og arrangementer kan Michaels Taxi rekvireres for et reduceret beløb. Ring senest dagen før. Fmd. Det stående udvalg og kontaktperson: Lars Davidsen, tlf. 64 42 16 28 / 20 23 34 27. Sognepræst: Anne Marie Krogh, tlf. 64 42 22 52. 7

KIRKETIDER 28. november 2010-17. april 2011 Til opslagstavlen Dato Tidspunkt Hvilken slags gudstjeneste 28. november Kl. 10.00 1. søndag i advent 5. december Kl. 16.00 Musik-gudstjeneste 12. december Kl. 10.00 Minikonfirmand-afslutning 19. december Kl. 10.00 4. søndag i advent 24. december Kl. 14.30 og 16.00 Juleaften 25. december Kl. 10.00 Juledag 26. december Kl. 10.00 2. juledag 1. januar Kl. 16.00 Nytårsdag 2. januar Kl. 10.00 9. januar Kl. 10.00 Nytårsfrokost i sognehuset 16. januar Kl. 10.00 20. januar Kl. 19.00 Stillegudstjeneste 23. januar Kl. 14.00 Jette Rosendal 30. januar Kl. 16.00 Kyndelmisse-gudstjeneste 6. februar Kl. 10.00 10. februar Kl. 19.00 Stillegudstjeneste 13. februar Kl. 10.00 20. februar Kl. 10.00 27. februar Kl. 14.00 Hanne Drejer 3. marts Kl. 19.00 Stillegudstjeneste 6. marts Kl. 14.00 Fastelavns-gudstjeneste 13. marts Kl. 14.00 Hanne Drejer 20. marts Kl. 10.00 27. marts Kl. 14.00 Ni-læsninger - kirkekaffe 3. april Kl. 10.00 10. april Kl. 10.00 17. april Kl. 10.00 Palmesøndag Indsamlinger i kirken: Jul: Børnesagens Fællesråd Nytårsdag: Det Danske Bibelselskab Søndag den 13. marts: Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2011 bliver afholdt den 13. marts 2011 med udgangspunkt fra sognehuset. Der vil senere blive annonceret i Ugeavisen Vestfyn for yderligere oplysninger om tilmelding og tidspunkt. Stille-gudstjeneste Vi vil også i 2011 tilbyde tre stille-gudstjenester i Nørre Aaby kirke. Det bliver torsdage kl. 19.00 den. 20. januar, den 10. februar og den 3. marts. I kirken vil der primært være levende lys, og der lægges op til en stille stund med musik, sang og tekstlæsning. Lys er helt afgørende for liv. I Bibelen er lyset et billede på både liv og fællesskab. Jeg er verdens lys siger Jesus om sig selv, og lidt senere siger han, at vi alle er verdens lys. Som det hedder i en ny salme, Flammerne er mange, lyset er ét, lyset Jesus Kristus, flammerne er mange, lyset er ét, vi er ét i ham! KIRKE OG SOGN Udgives af menighedsrådet og ud kommer tre gange årligt. Kirkebladsudvalget: Anne Marie Krogh, Hanne Vibeke Nielsen, Henry Hedemann, Hans Jensen og Vibeke Brøns Sund. Næste nummer udkommer i december 2010. Stof til»det sker i Sognet«sendes til Vibeke Brøns Sund på mail: vbsund@gmail.com Tlf. 64 42 31 11. Deadline: 6. marts 2011. Ansvarshavende: Vibeke Brøns Sund UgeAvisen Vestfyn Tlf. 64 42 12 05