RudersdalRutens Univers Få inspiration til at benytte Universet
RudersdalRutens Univers - Motion, natur og oplevelser RudersdalRutens Univers er et unikt motions- natur- og oplevelsesunivers, som består af en række temaruter samt fire aktivitetspladser tre med træningspavilloner og en sundhedsplads med redskaber. Mulighederne for naturoplevelser i RudersdalRutens Univers er mange. Gå på jagt på hjemmesiden her for at få gode ideer til aktiviteter med børnene. Læs alt om RudersdalRutens Univers på www.rudersdalruten.dk. Fysiske kort kan rekvireres ved at skrive til rudersdalruten@rudersdal.dk. MULIGHEDER: Geocaching skattejagt med GPS I Rudersdal kommune findes over 250 caches (skatte). Mange af dem langs RudersdalRuten, hvor de er placeres i forbindelse med de årlige tilbagevendende geocaching-events. Hvert år inviterer Rudersdal Kommune i samarbejde med frivillige lokale spejdere og geocachere til geocachingevents, hvor der placeres nye historiske caches. Prøv evt. geocaching op til en geocaching-event, så kan børnene vise deres forældre, hvordan man gør. Med GPS finder I skattene samtidig med at børnene får kendskab til bl.a. historiske steder i kommunen samt oplever den smukke natur. Hvis I ønsker at låne GPS'erne skal I henvende jer til Rudersdal Museer på 46 11 56 50 eller Rudersdal Bibliotekerne på 46 11 57 00 På jagt med GPS efter den næste skat, kan man kun blive revet med. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/geocaching Fotosafari i RudersdalRutens Univers Tag på tur med skolens digitale kamera eller brug mobiltelefonerne og lad børnene skyde nogle gode billeder. Der er mange steder i RudersdalRutens Univers, hvor I kan møde sjove ting og smuk natur, som I kan tage billeder af. 2
Brug billederne til julegaver i en fin ramme, på skolens hjemmeside, som fotoudstilling eller lav en smileside:-) Download: Smilesiden (dot - 3,5 MB) Træningspavillonerne Undervejs på RudersdalRuten finder I tre aktivitetspladser med træningspavilloner. Hver aktivitetsplads består af tre træningspavilloner. Redskaberne i træningspavillonerne er til styrke-, balance- og koordinationstræning. Desuden giver træningspavillonerne mulighed for bl.a. udstrækning og massage. I finder aktivitetspladserne her: Cathrinelystparken i Birkerød (den gl. Politipark) Vedbæk Strandpark Vangeboskolen i Søllerød - som er tilgængelig for alle Træningspavillonerne Temaruterne RudersdalRutens Univers rummer en række temaruter dvs. ruter med forskellige temaer og/eller til forskellige målgrupper, som I kan lave ture til. Ruter som kan være særligt interessante for jer: TrørødSløjfen 1,7 km minirute med sløjfe Ruten er en lille løberute omkring Trørødskolens udearealer, som er åben for alle. Temaet er løb, aktivitet og bevægelse i hverdagen for alle. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/troeroedsloejfen TusindbenRuten historiefortælling og naturformidling TusindbenRuten er en natur og bevægelsesrute med naturformidling for børn og barnlige sjæle ved Mariehøj Naturlegeplads i Gl. Holte. Temaet er leg og bevægelse kombineret med natur i børnehøjde. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/tusindbenruten SkodsborgRuten 6,6 km med motion og refleksion En naturoplevelsesrute, som kombinerer motion med historie, natur og refleksion. Ruten har 9 refleksionsspots, som fås ved downloade SkodsborgRutens app. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/skodsborgruten 3
ForskerRuten 2,5, 7,5 eller 13 km Temaet er natur, motion og forskning/videnskab. Det hele er forenet i en motionsrute mellem Forskerparken Scion DTU ved Hørsholm og RudersdalRuten ved Naturskolen i Rude Skov. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/forskerruten MotionSjernen Med MotionStjernen har I mulighed for at prøve at fange dyr, løse opgaver og finde poster med mobiltelefonen i naturen. Der er lagt en virtuel bane ud omkring Træningspavillonerne ved Vangeboskolen i Søllerød. MotionStjernen er bevægelse, men som sjov motion med opgaveløsning ved hjælp af mobilen i hånden. Læs mere her: MotionSjernen RudersdalStafetten RudersdalStafetten er en årlig lokal begivenhed, der sætter gang i Rudersdal og sætter fokus på værdien af løb og motion i hverdagen. Stafetten binder kommunens borgere, skoler, foreninger, virksomheder og klubber sammen omkring en fælles motionsbegivenhed. Stafetten starter og slutter altid i Cathrinelystparken i Birkerød, som ligger på RudersdalRuten. Klar parat start! Skoleklasserne løber 5x2,4 km (de ældste fra 7.-10. klasse dog 3x5,2 km), mens motionisterne og eliteløberne kan vælge mellem en lang rute på 3x5,2 km og en kort rute på 5x2,4 km. For dem, som ikke kan stille et hold, eller bare ønsker at løbe alene, er det muligt at løbe 5,2 km individuelt. Der er tradition for at en del elever fra de forskellige skoler dyster mod hinanden men der er plads til mange flere. RudersdalStafetten er derfor en god mulighed til jer som ønsker at lave løbetræning med børnene. Med RudersdalStafetten har I det perfekte slutmål for jeres løbetræning. Læs mere her: http://www.rudersdal.dk/rudersdalstafetten 4