Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Transkript

1 Krop og Hoved Ude

2 Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og bevægelse igangsat af lærere, pædagoger, praktikanter eller større elever. Her følger en række ideer, som kan tilpasses skolens frikvarterskultur, frikvarterernes varighed og skolens udeområder. Udgangspunktet er, at eleverne skal udenfor i frikvartererne. Først og fremmest er det en rigtig god ide at lave en slags bod, hvor elever på alle klassetrin kan låne redskaber som hulahopringe, kridt, bolde, bats, kegler, vikingespil, kæmpe-mikado, kængurustylter osv. Boden kan styres meget simpelt ved hjælp af to til tre store elever, der har vagt hvert frikvarter. Når en elev vil låne en ting, noterer vedkommende navn, klasse og det udlånte. Det udlånte afleveres umiddelbart før frikvarteret ender, og eleven stryges fra listen. Boden kan styres fra et depotrum, nogle store opbevaringskasser, eventuelt med en hængelås, i umiddelbar nærhed af skolegården eller udeområderne. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Der findes selvfølgelig et hav af gode ideer til aktivitet. Her er nogle forslag: (gå ind under legedatabasen) Krop og hoved - Ude

3 Ideer til bevægelse på skolevejen Bevægelse undervejs til skole er en oplagt mulighed for alle elever for at få lidt motion før og efter skoletid og dermed give sig selv bedre vilkår for indlæring. De fleste børn bor tæt på deres skole, og mange cykler eller går allerede til skole. Men tal fra 2005 viser, at antallet af børn, der cykler til skole, er faldet med næsten 30 procent indenfor de sidste 15 år, og samtidig er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget. GåBusser En GåBus er en enkel, sund og pædagogisk måde at få de mindre børn bragt til eller fra skole uden brug af bil. GåBussen består typisk af fire til otte børn, der sammen med en chauffør går til skole langs en fastlagt rute med aftalte stoppesteder. Det er børn, der bor i nærheden af hinanden, der følges i den samme GåBus. Forældrene skiftes til at være chauffør og aftaler indbydes, hvem der går hvornår. Driften afgåbussen er forældrenes ansvar, men alle GåBus-chauffører bliver informeret om deres opgaver og om færdselsreglerne. GåBusserne kan også bestyres af store elever, og stoppestederne kan fordeles efter, hvor de store elever bor. Adskillige skoler og kommuner har afprøvet ideen om GåBusser, som oprindeligt stammer fra England. GåMetro En lidt udvidet version af GåBusserne er en GåMetro, der primært retter sig mod de ældste elever i indskolingen. Eleverne mødes på forskellige stationer, og der tegnes en streg på fortovet, som eleverne skal følge. Ruten skal streges op med kridtmaling, så den holder uden for megen vedligeholdelse. Stregerne kan have forskellige farver, der markerer forskellige ruter og længder. GåMetroen kan passere veje, hvor der er lyskryds eller skolepatruljer.optimalt set skal ruterne i første omgang males op af Teknisk Forvaltnings personale. Efterfølgende kan skolebestyrelse, elevråd og forældre holde øje med behovet for vedligeholdelse, som kan varetages af forældre, store elever eller Teknisk Forvaltning. Trafikfri Zone For at gøre det mere sikkert for eleverne at cykle til skole, indføres en trafikfri zone i en kilometers radius omkring skolen. Ved indfaldsvejene (zonens grænse) kan man opstille skilte, der minder bilisterne om, at zonen - så vidt muligt - skal holdes bilfri om morgenen og om eftermiddagen. Bliv fulgt til skole af din mor eller far Indfør en dag om ugen, hvor eleverne cykler eller går til og fra skole med en af forældrene. På vejen til skolen kan der eventuelt opstilles aktivitetsposter i form af skolepatruljer eller legepatruljer, der laver små morgengymnastikøvelser med de forbipasserende elever. Find en bevægelsesven På mange skoler er der allerede etableret læsevenner og legevenner. Konceptet kan udvides, så større elever en dag om ugen eller lignende følger deres bevægelsesven til eller fra skole. Det er være hensigtsmæssigt, hvis følgesvendene bor i nærheden af hinanden. Krop og hoved - Ude - 3

4 Bevægelse i frikvarteret Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og bevægelse igangsat af lærere, pædagoger, praktikanter eller større elever. Her følger en række ideer, som kan tilpasses skolens frikvarterskultur, frikvarterernes varighed og skolens udeområder. Udgangspunktet er, at eleverne skal udenfor i frikvartererne. Først og fremmest er det en rigtig god ide at lave en slags bod, hvor elever på alle klassetrin kan låne redskaber som hulahopringe, kridt, bolde, bats, kegler, vikingespil, kæmpe-mikado, kængurustylter osv. Boden kan styres meget simpelt ved hjælp af to til tre store elever, der har vagt hvert frikvarter. Når en elev vil låne en ting, noterer vedkommende navn, klasse og det udlånte. Det udlånte afleveres umiddelbart før frikvarteret ender, og eleven stryges fra listen. Boden kan styres fra et depotrum, nogle store opbevaringskasser, eventuelt med en hængelås, i umiddelbar nærhed af skolegården eller udeområderne. Ideer til klasse Organiseret leg i frikvartererne Hvis skolen har en legepatrulje, er det oplagt at sætte legepatruljen i gang. Det kan også være gårdvagten, der igangsætter en række lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblanding. Lege fra timerne Eleverne motiveres til selv at igangsætte lege og øvelser, som deallerede har leget i timerne i forbindelse med Sæt Skolen i Bevægelse! Eksempelvis er Halli Hallo og Hoppetabeller skolegårdslege, som eleverne sagtens selv kan organisere. Mange lege fra idrætsundervisningen kan også med små ændringer overføres til skolegården. Hjælp eleverne med at få øje på disse muligheder. Temadage Lav et tema for dagens leg. Det kan f.eks. være gemmedag, hvor der organiseres gemmelege, fangedag med fangelege, bolddag med boldlege, 4 - Krop og hoved - Ude

5 hjuldag, hvor eleverne gerne må cykle, køre på løbehjul, skateboard osv. i skolegården, konkurrencedag med sjove konkurrencer (hvor længe kan du stå på et ben med lukkede øjne, hvor mange bolde kan du få i en basketballkurv på et minut osv.). Ideer til Klasse Boldbasis på en ny måde Introducer nogle anderledes boldlege for eleverne. Spil f.eks. basketball, hvor det gælder om at score omvendt, det vil sige gennem kurven nedefra. Eller spil død-og levendebold, finsk rundbold, squarebold og andre mindre kendte boldspil. Se mere på Musik skaber bevægelse Stil et musikanlæg op et sted i skolegården og sæt noget funky musik på. Hvad sker der? Eleverne kan f.eks. skate og løbe på rulleskøjter til musikken. Husk at sikre, at de bruger det nødvendige sikkerhedsudstyr. Krop og hoved - Ude - 5

6 Lege fra timerne Eleverne motiveres til selv at igangsætte lege og øvelser, som de allerede har leget i timerne i forbindelse med Sæt Skolen i Bevægelse! Eksempelvis er Halli Hallo og Hoppetabeller skolegårdslege, som eleverne sagtens selv kan organisere. Klassestafetten Lad klasserne finde på deres eget stafetløb. Skal de løbe en tur rundt om legepladsen og kravle under et borde-bænkesæt i løbet af stafetten? Skal de drible med en bold hele vejen? Lad eleverne få adgang til nogle simple redskaber, så skal fantasien nok komme i gang for eleverne på mellemtrinet. Lad klasserne dyste i par, så de afprøver hinandens stafetter. Øvelsen kan nemt organiseres af de store elever. Elevrådet Elevråd skal sikre, at der altid er lavet optegnede baner til f.eks. ost og fodtennis. Elevrådet skal arbejde på at skabe gode udemiljøer og gennem repræsentation i skolebestyrelsen tale for, at der afsættes midler hertil, så der kan købes udendørs bordtennisborde og andre rekvisitter til brug i frikvartererne. Ideer til klasse Walk n talk Mange af de ældste elever vil gerne sludre og snakke i frikvartererne. Men hvorfor sidde ned og gøre det? Frisk luft og jordforbindelse skal ikke undervurderes, og desuden gør fysisk bevægelse noget helt særligt for samtalens flow. Introducer eleverne til walk n talk og lad dem selv undersøge metoden. Bed eleverne prøve walk n talk nogle gange i frikvartererne, eksempelvis ved at lade dem gå en tur rundt om skolen eller en runde i den nærmeste park. Lad dem mærke, hvad bevægelse gør ved deres refleksion og udviklingen i samtalen. Også mange gruppearbejder kan løses i bevægelse. 6 - Krop og hoved - Ude

7 Kinesisk Frikvarter I Kina laver man gymnastik, kampsport og Tai Chi på hvert et gadehjørne. Reserver et område i skolegården til stille aktiviteter. Er der nogen af eleverne, der dyrker kampsport, så få dem til at planlægge et lille program i nogle forskellige slag og spark. Er der nogen af skolens lærere, der dyrker Tai Chi eller yoga, kan de måske lokkes til at lave en lille aktivitet med eleverne i løbet af temaugen. Skolegårdsturnering Lad de ældste elever organisere nogle turneringer i f.eks. streetbasket, vikingespil, streetfodbold, hockey eller forhindringsbaner. Musik skaber bevægelse Stil et musikanlæg op et sted i skolegården og sæt noget funky musik på. Hvad sker der? Eleverne kan f.eks. skate og løbe på rulleskøjter til musikken. Husk at sikre, at de bruger det nødvendige sikkerhedsudstyr. Streetmovement Parkour og streetmovement kan opleves på mange gadehjørner, p-pladser og i parker. Kender dine elever til denne nye gadestil? En opdagelsestur på Streetmovement vil vist inspirere de fleste elever. Men pas på, så start i det små med lidt balancegang og nogle små sikre hop. Mange elever vil synes det er sjovt at forevige de skægge spring på mobilens kamera. Afklar først, hvad skolens regler er på dette område. Bliv eventuelt inspireret af denne workshop på Buddinge Skole eller søg på Street movement på Youtube. Anden inspiration Link til gamle lege hos Museer i København. Link til FDF s Legedatabase Krop og hoved - Ude - 7

8