Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Relaterede dokumenter
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø

Velkommen til Søndre Havn

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Velkommen til Søndre Havn

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Carlsberg - rammelokalplan

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

Fremtidens Nordøst Amager

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel

FREMGANG I FÆLLESSKAB

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

WORKSHOP NÆSTE ETAPE AF AARHUS Ø

Carlsberg - rammelokalplan

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke. Prospekt

5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

HØJE TAASTRUP C. VISION

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7

Borgermøde om Tåsinge Plads

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Business Aarhus. Byggeboom i Aarhus. Overblik over byens mange investeringer og projekter

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Masterplan Hersted Industripark

Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

SHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SYDHAVNSKVARTERET BENTE LYKKE SØRENSEN

HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen og Aarhus Midtby

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Transkript:

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen

Aarhus en by i vækst

Vi bygger os ud af krisen

SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8 ungdomsboliger under opførelse Indflytning 2012 Bestseller Under opførelse Indflytning 2013 Navitas Under opførelse Indflytning sept. 2014 Havnehusene Byggeriet påbegyndes i 2013 Light*house Bygning I Indflytning maj 2012 Bygning G under opførelse Indflytning oktober 2012 Bygning L under opførelse Isbjerget under opførelse indflytning primo 2013 Pakhus 2013 Byggeriet påbegyndes 2013 Urban Mediaspace Under opførelse Indflytning ultimo 2014

Felt 5 Ca. 13.500 kvm. private boliger fordelt på 3 byggefelter i sammenhæng med yderligere ca. 12.000 kvm. boliger Udbud igangsat i maj 2012 Felt 8 Syd - erhverv Op til 23.000 kvm. erhverv Forventet udbud 2012/13 Pier 2, Felt 2- erhverv Ca. 20.000 kvm. Erhvervsbyggeri Ø3, Felt 1 14.000 kvm. private (seniorvenlige) boliger udbydes i maj 2012. I sammenhæng med 21.000 kvm. kommunale ældreboliger og en daginstitution Forventet overtagelse v/årsskiftet 2012/13 Ø3, Felt 2 + 3 boliger Ca. 23.000 kvm. bolig Udbud igangsat i maj 2012

Kontrolleret udvikling mod tæt monocentrisk byudvikling Monocentrisk Fordele: Kortere afstande mellem funktioner såsom arbejde, bolig og service, og understøtter dermed cykel- og gangtrafik Mindre biltrafik forurening og tidsforbrug Bedre grundlag for kollektiv transport Mere kompakt byggeri -> mindre energiforbrug Mindre fodaftryk af bygninger > bedre ift. regnvand Positiv for fjernvarmeforsyning Færre udgifter til veje og trafik Kontrolleret udvikling kommuneplanlægning sikrer Flere services indenfor en begrænset radius Økonomisk muligt at bo i by -> Social diversitet Kollektiv trafik -> e.g. letbanen Grønne og blå områder -> Høj herlighedsværdi og tiltrækkende Polycentrisk

Byudvikling i et 360 perspektiv - Udvalgte bæredygtighedselementer

Arealudvikling - udfordrer bæredygtighed på De Bynære Havnearealer via tildelingskriterier Bæredygtig lavenergi-beton F.eks. er Ringgården indstillet til Bæredygtig Beton Prisen 2013. Betonelementerne har en samlet dimension på kun 520 mm -> god pladsudnyttelse og minimeret betonmængde Genbrug af så meget jord som muligt F.eks. genbruges ca. 70 % af jorden på Multimediehuset Størstedelen af alle materialer sejles til byggefelter F.eks. sejles 95 % af alle materialer til Multimediehuset til feltet -> mindre miljøbelastning, luftforurening, trafik og støj Grønne tage F.eks. er tage på Bestseller, Ligthouse og Ringgården med vegetation -> bl.a. produktion af ilt og ekstra varmeisolering Solceller F.eks. er altanbrystninger og solafskærmning på Ringgården ved sydvendte facader solceller -> mindre materialeforbrug F.eks. er der installeret over 4.000 m 2 solceller på tagene af Bestseller og Urban Mediaspace Havvandskøling Anvendes f.eks. på Bestseller, Urban Mediaspace og Navitas Multimediehuset, byggegruben forår 2012 Ringgården, solceller som solafskærmning Lighthouse, grønne tage SIDE

Diversitet en levende og tiltrækkende bydel for alle Social diversitet Tilgængelige fællesområder Multifunktionel Miks af bolig, arbejdspladser og uddannelse gør bydelen levende døgnet rundt og tryg at færdes i Boliger i forskellig prislejer og ejerformer tiltaler befolkningsgrupper med forskellig indkomst. F.eks. er 25 % af første udbudsetape almene Naturskønne offentlige pladser og promenader, der indbyder besøgende og kan anvendes til forskellige formål f.eks. afhængig af årstid Daginstitution, uddannelse og forskellige boligtyper, gør stedet attraktivt for alle - inklusiv unge og familier med forskellige livsformer Rekreativ forbindelse tiltrækker cykellister, løbere, gående mv.

Byliv og bykvalitet Byliv der betaler sig: Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere sådan i kroner og øre Hvor og hvilket byliv kan bedst betale sig Praktisk tilgang med inddragelse af investorer Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet Forskningsprojekt, som har til formål at udvide vores viden om og sprede kendskabet til de økonomiske gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Gennemførelse af husprisanalyser, hvor der er særligt fokus på variable, der afspejler elementer i byrum og byliv, som kan påvirkes af byplanlægningen og som forventes at påvirke kvaliteten og dermed værdien af byområderne SIDE

SIDE