Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 Marts 2007 Kortbilag 3.B.1 0 10 20 30 40 50 1:500 0 10 20 30 40 50 1:750 0 20 40 60 80 100 1:1.000 3.B.22 0 20 40 60 80 100 1:1.500 0 50 100 150 200 3.O.10 1:2.000 0 40 80 120 160 200 1:3.000 0 50 100 150 200 250 300 1:4.000 3.B.2 0 100 200 300 400 500 1:5.000 0 100 200 300 400 500 600 700 800 1:8.000 400 600 800 1000 0 200 1:10.000 3.E.1 3.C.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2 8.S.3 RAMMEKORT Matrikelkort med kommuneplanrammer 8.S.4 Målforhold: 1:10.000 4 En ny superkystlinje i Kalø Vig Syddjurs Kommunes ansøgning til forsøgsordning for kyst- og naturturisme
Indhold Indledning... 1 Syddjurs Kommune og Djursland som feriedestination... 2 Turismeudvikling med fokus på superkystlinjer, naturoplevelser og kulturarv... 3 Kalø Vig som stærkt feriested... 4 Delprojekt A: Forskerboxe ved kursuscenteret Kaløvig Center... 6 Delprojekt B: Overnatning for familier Kaløvig Strandgård Camping... 8 Den videre proces... 10
Indledning Med nærværende ansøgning ønsker Syddjurs Kommune at udvikle kyststrækningen ved Kalø Vig i Syddjurs Kommune som en superkystlinje og et helt særligt, stærkt feriested, der i fremtiden skal tiltrække mange nye danske og udenlandske turister til det i forvejen velbesøgte område. Vi mener fra kommunens side på baggrund af de seneste års erfaringer, at potentialet for dette er betydeligt, ligesom vi finder udviklingen af Kalø Vig som superkystlinje afgørende for turismeudviklingen i Syddjurs Kommune, hvor turismen spiller en helt særlig rolle med stor kommunaløkonomisk betydning. Syddjurs Kommune ønsker derfor at invitere Naturstyrelsen til at indgå i dialog herom. På de følgende sider kan I læse mere om projektet, ligesom Syddjurs Kommune selvfølgelig står til rådighed for uddybende oplysninger. Med venlig hilsen Claus Wistoft Borgmester 1
Syddjurs Kommune og Djursland som feriedestination Djursland er en af Danmarks stærkeste feriedestinationer og modtager hvert år hundredtusindvis af både danske og udenlandske gæster. Turismen på Djursland generer således ca. 2450 arbejdspladser på baggrund af direkte og indirekte effekter. Det er ca. 7 % af det samlede antal beskæftigede på Djursland, hvilket er markant over gennemsnittet for Region Midtjylland på 2,2 % og det nationale tal på 3,5 %. Samtidig medfører turismens aktiviteter på Djursland en årlig omsætning på ca. 1,7 mia. kr. Det betyder 1 mia. kr. i værditilvækst og offentlige indtægter på 720 mio. kr. Det svarer til 8 % af det samlede skatteprovenu i kommunerne på Djursland. Dette er langt over gennemsnittet for Region Midtjylland på 3 procent. Djursland tilbyder en stor tæthed af attraktioner med særdeles høj kvalitet, ligesom her findes kystbyer og oplevelsesbrands med høj regional, national og international kendskabsgrad. I Syddjurs Kommune findes blandt andet turistmagneten Ebeltoft med sit autentiske købstadsmiljø, Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland, Kalø Slotsruin, Fregatten Jylland, Ree Park Ebeltoft Safari, Skandinavisk Dyrepark og det internationalt anerkendte Glasmuseet. Disse attraktioner er sammen med nogle af landets mest børnevenlige badestrande, enestående kulturmiljøer, fantastiske naturområder og landskaber med Nationalpark Mols Bjerge som den største perle med til at udgøre Syddjurs Kommunes høje attraktionskraft. Nabokommunerne Norddjurs, Randers og Aarhus har ligeledes en række stærke turistattraktioner, der understøtter Syddjurs Kommune som ferie- og besøgsmål. En stærk og samlet turistpolitisk indsats på Djursland de seneste fem år, der blandt andet omfatter en markant styrket markedsføringsindsats på de udenlandske nærmarkeder (Norge, Sverige, Tyskland og Holland), har de seneste to år bidraget til en positiv udvikling af turismen på Djursland med en betydelig stigning i antallet af både danske og udenlandske turister. Der er efter flere års tilbagegang nu som et af de få steder i Danmark - vækst i turismeforbruget på Djursland og positive vækstrater i overnatningstallene. Virksomhederne, herunder attraktionerne på Djursland, oplever derfor også vækst, ligesom der fra virksomhedernes side investeres markant i produktudvikling. 2
Turismeudvikling med fokus på superkystlinjer, naturoplevelser og kulturarv Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje samt den nære beliggenhed til Aarhus og Randers, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter er i dag omdrejningspunkt for både turistudvikling og bosætning. Derfor indgår kulturarven også som et strategisk element i såvel turismesatsningerne som kommuneplanen, med udgangspunkt i de betydelige muligheder der ligger i en målrettet satsning på kystens kulturarv, den historiske turismekultur og Nationalpark Mols Bjerge. Langs Syddjurslands kyst findes således en bred vifte af kulturmiljøer såsom havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Syddjurs Kommune arbejder sammen med turismeudviklingsselskabet Destination Djursland og Norddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser på målrettet og strategisk at udvikle turismen på hele Djursland. I denne strategi står ovenstående forhold stærkt. Det vækstpotentiale, der aktuelt udmøntes i stigende besøgstal, flere overnatninger og massive investeringer fra erhvervets side er i høj grad bundet op på udviklingen af såkaldte superkystlinjer, der knytter havet, kysten, naturoplevelserne og kulturmiljøerne sammen. Turismestrategien fokuserer således på at udvikle få udvalgte superkystlinjer på Djursland som stærke og konkurrencedygtige oplevelsesområder. Disse skal gennem øget professionalisering, udvikling, samarbejde og ikke mindst markedsføring skabe mere attraktive feriemål. I arbejdet med udvikling af superkystlinjer har Syddjurs Kommune i samarbejde med Norddjurs Kommune og Destination Djursland under arbejdstitlen Stærke Feriesteder gennemført projekter for at udvikle superkystlinjer ved Ebeltoft og Femmøller Strand i Syddjurs Kommune, og Bønnerup og Fjellerup i Norddjurs Kommune. Dette har medført en stigning i antallet af både danske og udenlandske turister på disse feriemål Med denne ansøgning sigter Syddjurs Kommune efter at gøre kystlinjen ved Kalø Vig til det næste nedslagspunkt, hvor nye danske og udenlandske turister vil vælge at holde deres ferie. Til dette formål er der behov for at kunne udvikle faciliteter også indenfor kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. I nedenstående oversigt beskrives, hvorledes der ønskes igangsat en række udviklingstiltag med fokus på de ovenstående punkter for udmøntningen af vækstpotentialet. Aktiviteterne i dette projekt bygger bl.a. videre på erfaringerne og de grundlæggende koncepter udviklet i forbindelse med de pågående turismestrategier under overskriften Oplevelsesudvikling langs Djurslands kyster og Djursland Vækst gennem oplevelser. 3
Kalø Vig som stærkt feriested Syddjurs Kommune ser et stort potentiale for turismeudvikling på kyststrækningen i Kalø Vig i den nordlige ende af Aarhus Bugten. Vi har derfor til denne ansøgning udpeget kyststrækningen fra Kalø Camping i vest til Kalø Slotsruin i øst, hvor vi med en række delprojekter ønsker at forløse områdets potentiale som turistmål for danske og udenlandske turister og begynde udviklingen af området som superkystlinje. Nærværende ansøgning skal således ses som et samlet projekt med en række underliggende delprojekter, der tilsammen massivt vil løfte Kaløvig som turismeområde. Der er mange grunde til at pege på Kalø Vig som den næste superkystlinje på Djursland. Kalø Slotsruin, der er et af de mest besøgte steder i Syddjurs, er placeret i den østlige ende af det udpegede projektområde og repræsenterer en storslået natur- og kulturoplevelse, der hvert år tiltrækker op imod 300.000 besøgende. Samtidig opfattes området af mange som porten til Nationalpark Mols Bjerge, da man her første gang krydser ind over nationalparkens grænse, når man kommer fra vest. Den udpegede kyststrækning bindes fysisk sammen af en eksisterende og meget anvendt kystnær stiforbindelse, der går fra Aarhus, gennem Mols Bjerge, til Ebeltoft og videre nordpå gennem Djursland. Storbyen Aarhus ligger kun ca. 20 kilometer væk, hvilket gør det muligt at kombinere storbyferien i Danmarks næststørste vækstcenter med Kalø Vigs mange kvaliteter forbundet med kysten, naturen og de store attraktioner. I den vestligste og midterste del af den udpegede kyststrækning findes eksisterende overnatningsfaciliteter i form af det store sommerhusområde ved Følle Strand, campingpladsen Kaløvig Camping og kursuscenteret Kaløvig Center. Ca. en kilometer nordpå fra kysten ligger byerne Rønde og Ugelbølle, der servicerer turisterne med handelsmuligheder og restauranter, ligesom Rønde er et knudepunkt for offentlige transportforbindelser mod Aarhus, Ebeltoft, Mols, Grenå, Randers og den nærtliggende Aarhus Lufthavn i Tirstrup. Kalø Slotsruin ligger i Nationalpark Mols Bjerge og er en af Danmarks vigtigste borgruiner, hvor nogle af landets tidligste kulturhistoriske undersøgelser og udgravninger er foretaget. I nærområdet er der flere formidlings- og naturaktører som udover Nationalparken omfatter blandt andet Danmarks Jægerforbunds nye domicil med Jagtens Hus, Naturstyrelsen Kronjylland, BioScience under Aarhus Universitet på Kalø Hovedgård samt Danmarks eneste Økologiske Landbrugsskole. 4
Syddjurs Kommune er da heller ikke de eneste, der har set potentialerne i at løfte Kalø Vig-områdets turismekvaliteter. Således er Realdania med en større investering i færd med at opgradere oplevelsen af Kalø Slotsruin som en del af projektet Steder i landskabet, hvor anlæggets historie formidles på vejen fra parkeringspladsen ud til øen og op i tårnet i den gamle ruin. Ligeledes er Nationalpark Mols Bjerge langt i planerne med at opføre et nyt, unikt velkomstcenter ved ankomsten til Kalø Slotsruin. Velkomstcentret vil ligge som en gateway til parken og vil som indgangsportal tiltrække gæster fra ind- og udland. Med velkomstcentret skabes et levende og unikt informations- og oplevelseshus, der vil understøtte og udvikle de mange forskelligartede aktiviteter, som i dag finder sted i området omkring Kalø Slotsruin. Men det er ikke nok! Overnatningskapaciteten i området skal sikres, udvides og mangfoldiggøres. Dette er helt i tråd med den turistpolitiske satsning på at udvikle stærkt feriesteder langs Djurslands kystlinje. Nærværende projekt omfatter to delprojekter, der sigter mod at skabe større overnatningskapacitet, nye oplevelser og nye muligheder for turisme i naturskønne omgivelser. Delprojekt A Forskerboxe ved kursuscenteret Kaløvig Center. Delprojekt B Udvidelse af Kaløvig Strandgård Camping De to delprojekter ligger Aarhus-nært ved Kalø Slotsruin, en af Syddjurs meget besøgte attraktioner, ved indkørslen til Nationalpark Mols Bjerge og ved eksisterende sommerhusområder. 5
Kaløvig Center har mange faciliteter, inkl. et trætophus, der kan bruges til møderum og overnatning Delprojekt A: Forskerboxe ved kursuscenteret Kaløvig Center Det første delprojekt sigter imod en udvidelse af eksisterende faciliteter i form af en udvidelse af værelseskapaciteten på kursuscenteret Kaløvig Center i form af opførelsen af såkaldte forskerboxe. Forskerboksene udformes som enkeltstående enheder, der indpasses diskret i kursuscenterets grønne område, og vil tilbyde arbejdsplads, tekøkken og overnatningsfaciliteter for gæsterne på centeret. Forskerboxene henvender sig især til forskere eller andre personer, der for en kortere eller længere periode ønsker at opholde sig i det unikke og unikt beliggende kursuscenters uforstyrrede atmosfære af skønhed, fordybelse og arbejdsro. De kan altså både ses som understøttende for det eksisterende uddannelses- og vidensmiljø i Kalø og Storaarhus, samtidig med at de kan tiltrække turister i forbindelse med kursuscenterets øvrige aktiviteter. Trods navnet forskerboxe er faciliteterne på ingen måde alene forbeholdt forskere. Tværtimod vil faciliteterne kunne anvendes af alle områdets besøgende herunder ferieturisterne, der allerede i dag særligt i højsæsonen fra juni til august benytter centeret og dets overnatnings- og restaurantfaciliteter. Visualisering Forskerboxene har udsigt til Kalø Vig og terrasse vendt mod skrænt og kystlinje 6
Visualisering de tre forskerboxe set fra vandet Kaløvig Center er et velbesøgt og succesfuldt kursuscenter beliggende ved Følle Strand. Huset er oprindeligt opført som badehotel for mere end 100 år siden, og i dag danner stedet som revitaliseret kulturarv rammen om møder, konferencer, fester, uddannelser, refugieophold og feriebesøg. Kunderne er en bred vifte af store og små, private og offentlige virksomheder, privatpersoner og udenlandske gæster. Kaløvig Center er derudover foregangseksempel indenfor bæredygtighed, hvor investeringer i både jordvarme og solvarme har betydet, at kursuscenterets energiforbrug i dag er CO2 neutralt, ligesom der planlægges yderligere grønne forbedringer i form af solceller og måske egen vindmølle. Der er for nærværende ansøgnings vedkommende konkret tale om tre forskerbokse, der for at sikre rolige omgivelser placeres et stykke fra de andre bygninger og med passende afstand til hinanden, på skrænten sydøst for kursuscenterets øvrige bygninger. Boxene opføres, så de forstyrrer naturen mindst muligt og indpasses i de eksisterende forhold. Det indebærer en placering, der tillader havkig fra hver enkelt enhed, samtidig med at de er skjult af skræntbeplantningen fra vandsiden. Enhederne konstrueres i holdbart dansk egetræ med træfacader i et moderne udtryk, og forsynes med kursuscenterets eksisterende jordvarme. Det vil derfor blive et bæredygtigt, æstetisk byggeri, der er meget lavmælt ud mod vandet og komplementerer og bevarer den eksisterende natur i nærområdet. Ligeledes vil forskerboxene med deres fysiske udtryk på smuk vis komplementere centerets ikoniske og nationalt enestående trætophus, der placeret otte meter oppe i en prægtig bøg tilbyder nogle helt unikke møde- og/eller overnatningsfaciliteter. Offentlighedens adgang til naturen og vandet ændres ikke, idét den eksisterende sti, der løber langs kysten nedenfor forskerboxenes placering, ikke vil påvirkes af byggeriet. De tre forskerboxe placeres på skrænten 30+ meter fra vandkanten, bag eksisterende kystnær sti og tilbagetrukket fra kursuscenterets øvrige faciliteter. 7
Kaløvig Strandgård Camping er den eneste campingplads ved vandet mellem Aarhus S og Fuglsø i Ebeltoft Vig Delprojekt B: Overnatning for familier Kaløvig Strandgård Camping Det andet delprojekt sigter imod en udvidelse af overnatningskapaciteten i området. Udvidelse af Kaløvig Strandgård Camping skal sikre campingpladsens fortsatte overlevelse og samtidig udgøre et løft i serviceniveauet for de camperende turister i Østjylland. Der eksisterer nemlig et generelt behov for at udvide overnatningskapaciteten i Syddjurs, styrke dens kvalitet og mangfoldighed og etablere flere kystnære overnatningstilbud, da dette er en forudsætning for at skabe større vækst. Og dette gælder særligt for området ved Kaløvig, hvis ambitionen om at udvikle et særligt stærk feriested her, en superkystlinje, skal lykkes. Kaløvig Strandgård Camping er således den eneste campingplads ved vandet fra Aarhus syd til Fuglsø ved Ebeltoft Vig og er et oplagt ophold på turisternes naturlige rute langs kysten. Campingpladsen har som sådan en enestående beliggenhed og stand, der udmønter sig i en højbelægningsprocent og et stort potentiale for videre udvikling. Kystnær beliggenhed efterspørges i høj grad, både af danske og udenlandske turister. Det vurderes derudfra, at der er stort potentiale i en udvidelse af campingpladsen i forhold til både den generelle udvikling af turismen i Syddjurs i almindelighed og udviklingen af Kaløvig som en superkystlinje i særdeleshed. Grundet for få campingenheder på pladsen, må Kaløvig Strandgård Camping i sommerhalvåret i dag afvise mange turister med et ønske om at overnatte på stedet. Samtidig oplever campingpladsen på grund af pladsbegrænsningen voksende udfordringer med at opretholde driften. Kaløvig Strandgård Camping har i dag 125 enheder, og ifølge Campingrådet skal der minimum 250 enheder til for at sikre campingpladsers levedygtighed i dag. En udvidelse af campingpladsen er altså ikke blot nødvendig for at udmønte det store potentiale for turismen ved Kalø Vig, men også for opretholdelsen af det eksisterende niveau, dvs. campingpladsens fortsatte eksistens. Offentlighedens adgang til den eksisterende badebro sikres fortsat med trappe og stiforbindelse 8
Campingpladsen udvides på det grønne areal syd for Strandgården, mellem den eksisterende campingplads og vandet Kaløvig Strandgård Camping ønsker at udvide campingpladsen mod syd, ud mod vandet. Her er et areal til rådighed, som i dag henligger til grønt rekreativt område, hesteindhegning, bålplads og adgang til en eksisterende bade- og bådebro. Fra arealet er der en stejl skrænt ned til stranden, og udvidelsen vil derfor have begrænset visuel påvirkning mod vandsiden. Det pågældende areal ligger ligeledes, så det ikke kan ses fra de omkringliggende udsigtsfredede arealer, ligesom en kortlægning har vist, at der ikke er tale om et område med højt naturindhold. Udvidelsen vil bestå i udlægning af flere enheder til sommercamping og vil ikke medføre opførelse af hytter eller lignende. Installationer til campingenhederne skjules i respekt for landskabet. Dertil er det nødvendigt at anlægge en mindre parkeringsplads samt bygge en lav servicebygning til servicering af de nye campingenheder, som opføres i samme stil som den eksisterende strandgård med stråtag. Servicebygningen kan uden problemer placeres 150 m fra vandkanten. I den nordligste ende af det nye areal ønskes anlagt en krolfbane, og mod øst udlægges et græsareal til rekreativt ophold såsom boldspil, der ligger adskilt fra vandet af en offentlig sti og eksisterende sommerhuse. Offentlighedens fortsatte adgang til stranden sikres blandt andet ved at anlægge offentlig sti og trappe ned til den eksisterende badebro. Campingpladsen udvides syd for eksisterende camping, vest for eksisterende sommerhusområde, med servicefaciliteter i nærheden af eksisterende bebyggelse og fortsat offentlig adgang til stranden. 9
Den videre proces Projektet og de enkelte delprojekter vil blive realiseret i samarbejde mellem de private aktører/ejere og de relevante myndigheder. De to her nævnte delprojekter vurderes umiddelbart at kræve udarbejdelse af nye lokalplaner samt undtagelse fra strandbeskyttelseslinje samt kystnærhedszone. I den proces vil landskabelige, miljømæssige, æstetiske og andre relevante forhold blive redegjort for og afgøre den konkrete udformning af de endelige projekter, idet tilpasninger af de her fremlagte projektforslag kan blive nødvendige for at tage relevante hensyn til omgivelserne. Fælles for projekterne er således nødvendigheden af dispensationer fra planloven og naturbeskyttelsesloven under forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Alle projekterne ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Som konsekvens af den smukke beliggenhed ligger campingpladsen indenfor en eksisterende udsigtsfredning. Udsigtsfredningerne administreres af Fredningsnævnet, som derfor skal godkende projekterne forud for en realisering. For campingpladsens vedkommende er der udover den eksisterende fredning også et fredningsforslag rejst af Dansk Naturfredningsforening. Som del af realiseringen af projektet ønsker Syddjurs Kommune at indgå i dialog med Fredningsnævnet omkring. Det er vores overbevisning, at det gennem dialog kan sikres, at projektet kan realiseres i en form, der tager hensyn til fredningernes formål og områdets skønhed. Og vi mener på baggrund af tidligere redegørelse i denne sag, at campingpladsens overlevelse er af stor værdi for turismeudviklingen i turismeudviklingen omkring Kalø Vig, og at denne overlevelse på sigt er fuldkommen afhængig af en kapacitetsudvidelse og derfor også Fredningsnævnets positive indstilling overfor projektet. Vi er i denne forbindelse vidende om, at forsøgsprojekterne som udgangspunkt ikke levner mulighed for undtagelser fra fredninger og/eller fredningsforslag. Vi finder dog udviklingen af Kalø Vig som superkystlinje helt afgørende for turismeudviklingen i Syddjurs Kommune, hvor turismen spiller en helt afgørende rolle med stor kommunaløkonomisk betydning. Syddjurs Kommune ønsker derfor at invitere Naturstyrelsen til at indgå i dialog herom. 10
11
syddjurs.dk