Vedtaget vedtaget Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Hjørring Kommunes fremtidige udvikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen, og der kan ikke vedtages lokalplaner, som strider mod kommuneplanen. Byrådet kan beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Ofte vil det også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en forudgående offentlighed for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, offentliggøres det i mindst 8 uger, hvor borgerne har mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag, hvorefter tillægget kan vedtages endeligt. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for den enkelte borger. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Kommuneplantillægget medfører ikke handlepligt. 2 / 7
Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg plannr Tillæg nr 44 Dato for offentliggørelse af forslag Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden 11. januar 2016 27. april 2016 11. maj 2016 Høring start 11. januar 2016 Høring slut 7. marts 2016 Formål Der findes to typer solenergianlæg Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom. Med dette kommuneplantillæg fastlægges rammerne for den fremtidige planlægning for placering af større kollektive solenergianlæg, altså både solcelleparker og solfangerparker. Rammerne består af retningslinjer for placering og udformning af anlæg samt udpegning af seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg. For kollektive solfangeranlæg gør det sig gældende, at de som oftest vil blive placeret i nærheden af eksisterende varmeværker. Samtidig er størrelsen på kollektive solfangeranlæg erfaringsmæssigt mellem 2 ha og 5 ha. Derfor udpeges der ikke potentielle områder for kollektive solfangeranlæg. Det er ikke muligt at etablere et anlæg alene på baggrund af dette kommuneplantillæg. Etablering af anlæg inden for de udpegede områder, skal ske på baggrund af en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM redegørelse og lokalplan. Hvorfor etablering af solenergianlæg Etablering af solenergianlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet og klimaet. Nogle af de positive effekter er: Solenergi udgør en stor uudnyttet energiresource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Solenergi kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul og olie. Solenergi er godt at kombinere med mange forskellige vedvarende energiformer, da den giver mulighed for en større og mere sikker energiproduktion. F.eks. supplerer vindmøller og solceller hinanden godt. Når solen skinner, blæser det som oftest mindre og omvendt. Ændret anvendelse fra landbrug til solenergianlæg kan i nogle tilfælde have en positiv effekt for drikkevand og natur, da driften af arealer vil blive mindre intensiv. Statslige målsætninger for vedvarende energi I 2012 blev der indgået et bredt politisk forlig om den danske energipolitik 2012 2020 med henblik på en omstilling af Danmarks Energiforsyning til vedvarende energi. I 2013 præsenterede den daværende regering sin klimaplan. Det overordnede mål i den plan er, at udledningen af CO2 reduceres med 40 % i forhold til 1990 niveau. Fælles for de statslige udmeldinger er, at de indeholder en lang række tiltag, der tilsammen skal reducere udledningen af CO2, bl.a. i form af udbygning af vindkraft og fremme rammebetingelserne for biogasudbygningen. De statslige udmeldinger indeholder også konkrete mål for udbygning af solenergianlæg. Et af tiltagene i Klimaplanen er, at der skal ydes støtte til etablering af 100 MW solcelleanlæg. Klimaplanen er første skridt mod en langsigtet strategi om at bidrage til at opfylde en EU målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 80 95 % frem mod 2050 i forhold til 1990. For at nå det mål er der, udover klimaplanens overordnede mål, målsætninger om, at Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, dækkes af vedvarende energi i 2050. I 2035 er der en målsætning om, at el og varmeforsyningen skal være dækket 100 % af vedvarende energi. Hjørring Kommunes klimaindsats (kommunale målsætninger) I Hjørring Kommune ønsker vi at bidrage til en nedbringelse af CO2 udledningen. Derfor har kommunen i 2013 vedtaget Energipakken, som er Hjørring Kommunes strategiske energiplan for bæredygtig energi. Energipakken er en strategi, der opstiller mål og handlinger frem mod 2025 for at reducere CO2 udledningen, og medvirker dermed til at opnå den samlede nationale målsætning om nedbringelse af CO2 udledningen. Energipakken indeholder et mål om, at den årlige el produktion fra solceller i Hjørring Kommune skal være 170 TJ/år i 2025, hvilket svarer til ca. 10.000 husstandsanlæg på knap 5.000 kwh. Omregnet til effektivt solcelleareal svarer det til, at der skal opsættes 40 50 ha solceller. For at der er plads til afskærmende beplantning og afstand mellem solcellerækkerne i de enkelte områder, skal der i alt udpeges minimum 200 ha, hvorpå der kan etableres solcelleanlæg. "Bæredygtig energi Vejen til grøn vækst" sætter også mål om, at fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme. Samtidig har flere varmeværker allerede etableret solfangerparker eller overvejer at etablere solfangerparker. Udpegning af arealer til solenergianlæg skal dermed bidrage til, at kommunens målsætninger i Energipakken kan indfries. Debatfase Forud for udarbejdelse af dette tillæg har der været afholdt en debatfase fra den 13. februar 2015 til den 13. marts 2015. I debatperioden modtog kommunen 2 bemærkninger Indhold Udpegningsgrundlaget for potentielle områder Uanset hvilket område, der udpeges til kollektive solcelleanlæg, skal terrænet være fladt og ligge syd for evt. høje strukturer. Disse forudsætninger skal sikre, at der kan etableres afskærmende beplantning og sikre mod skyggepåvirkninger af anlæggene, så de bedste produktionsbetingelser sikres. Arealstørrelse Der udpeges kun områder større end 10 ha for at sikre, at anlæggene samles i færre, men store enheder. Ved at samle solcelleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede solcelleparker kan store landskabsrum friholdes for anlæg. Desuden skal områderne have en vis volumen for, at det er rentabelt at opsætte solenergianlæggene. Byudviklingsinteresser 3 / 7
Større arealer udpeges ikke i tilknytning til Hjørring eller områdebyerne Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken, da disse byer i forvejen generelt har begrænsede byudviklingsmuligheder. Omkring Hjørring og områdebyerne er der bl.a. udpeget særligt bevaringsværdige landskaber, der er særligt værdifulde naturområder, kystnærhedszone, kulturmiljøer, potentielle leveområder for bilag IV arter, fredskov og drikkevandsinteresser. Samtidig vil store anlæg i tilknytning til byerne risikere at hindre videre byudvikling og i en længere periode udgør en irreversibel arealanvendelse. Ved afvikling af solcelleanlæg kan der afhængigt af levetiden på anlægget opstå et areal, hvor der er dårlig tilslutning til infrakstruktur veje, vand og kloak fordi byudviklingen er sket udenom arealet. Derfor kan det kræve ekstra ressourcer at koble det område på resten af byen. Mindre anlæg vil afhængigt af byens strukturer give færre begrænsninger for fremtidig byudvikling end store anlæg. Derfor vil små anlæg på 2 3 ha efter en konkret vurdering kunne placeres i tilknytning til byerne. Nabohensyn vægter også tungt i forbindelse med planlægning for større solcelleanlæg. Hvis solcelleparkerne placeres i tilknytning til byerne, vil flere naboer blive berørt af anlægget både visuelt og i form af naboskabet til et passivt område, der ikke er en del af byens strukturer. Udover konflikten med byudviklingsmulighederne vil et solcelleanlæg i tilknytning til byen også begrænse den rekreative brug af de bynære arealer. Det strider mod det planlægnings og udviklingsarbejde, der foregår i kommunens områdebyer, hvor der arbejdes med områdefornyelse, hvor de rekreative værdier i byerne skal udnyttes, så de bliver et aktiv for byen. Udpegning i tilknytning til større tekniske anlæg Arealerne der udpeges til kollektive solcelleanlæg skal så vidt muligt udpeges i tilknytning til større tekniske anlæg således den visuelle påvirkning af landskabet mindskes mest muligt. Opførte vindmølleområder, hvis områderne kan udpeges syd for møllerne for at undgå skyggevirkninger. Vindmølleområderne skal have en vis levetid tilbage, således de ikke fjernes umiddelbart efter opførelsen af solenergianlæggene. Biogasanlæg Motorvejen, men arealet udpeges kun efter en konkret vurdering, hvis det vurderes, at det tekniske anlæg ikke fremstår meget tydeligt fra vejen. Lufthavn Andre større tekniske anlæg Hvis et område ikke kan udpeges i tilknytning til et eksisterende teknisk anlæg,bliver det kun udpeget, hvis det vurderes, at et anlæg kan indpasses i landskabet med slørende beplantning, således den visuelle påvirkning af landskabet minimeres. Områder med drikkevandsinteresser er ikke en prioritet i sig selv, men etablering af solenergianlæg i de områder vurderes at være foreneligt med drikkevandsinteresserne, da solenergianlæg ikke forurener grundvandet. Beskyttelseshensyn Der er en række hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solcelleanlæg, som knytter sig til interesser for landskabet, naturen, landbrug eller kulturarv. Der må således kun udpeges potentielle områder til større kollektive solcelleanlæg, hvor den visuelle betydning for omgivelserne er minimal. Det betyder også, at de potentielle områder, som udgangspunkt ikke placeres indenfor udpegninger i kommuneplanen som sikre hensyn til landskab, kulturarv, natur, landbrug, f.eks. særligt bevaringsværdige landskaber, uforstyrede landskaber, særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde naturområde, værdifulde kulturmiljøer. Desuden vil der heller ikke ske udpegninger af potentielle områder inden for kystnærhedzonen og indenfor beskyttelseslinjer omkring skov, åer, søer, kirker og fortidsminder. På baggrund af den overordnede kortlægning er der efterfølgende udvalgt nogle konkrete fokusområder, hvor der er foretaget mere dybdegående analyser. De videre analyser omfatter blandt andet en vurdering af afstand til beboelse, landskabets sårbarhed, eksisterende beplantning, nærliggende naturområder og kulturarvselementer. Alle områder er desuden blevet besigtiget inden den endelige udpegning. Udpegning af potentielle områder Resultatet af analyserne er udpegning af seks potentielle områder til placering af store solenergianlæg. Områderne er: 1. Vinstrup nord for Hjørring ved Hjørring Golfbane på ca. 20 ha. 2. Hjørring Rensningsanlæg syd for Hjørring ved Hjørring Renseanlæg på ca. 40 ha. 3. Rønnovsholm øst for Harken ved Rønnovsdal og Rønnovsholm som er henholdsvis et miljødeponeringsanlæg og en landbrugsejendom med biogasanlæg på ca. 60 ha. 4. Vrensted Østerhede øst for Vrensted umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 5. Hovstrup ved Tårs umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 6. Sindal Lufthavn ved Sindal umiddelbart syd for Sindal Lufthavn på ca. 70 ha. Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil som udgangspunkt kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM redegørelse og lokalplan med mindre der en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen et andet sted. Inden for områderne skal der tages hensyn til øvrige arealinteresser. Byrådets mål Det er Byrådets mål: At medvirke til at opfylde nationale målsætninger om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050. At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af solenergi til grøn energi. At den årlige el produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025. Aktivt at understøtte udbygning af solenergianlæg ved at udlægge områder til kollektive solcelleanlæg på baggrund af en overordnet planlægning. At planlægningen for placering af kollektive solenergianlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses og bevaringsinteresser og naboer Retningslinje Retningslinje 5.1 "Planlægning af kollektive solenergianlæg" (eksisterende retningslinje i kommuneplan 2013) Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn. Redegørelse De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende hensyn: De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan "bære" et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i terrænet, og indsigten til anlægget. De naturmæssige hensyn. 4 / 7
Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion. Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene generelt. Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf. Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg. Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen. Retningslinje 5.30 "Udpegning af områder til etablering af kollektive solenergianlæg" (ny retningslinje) Etablering af kollektive solcelleanlæg skal ske inden for specifikt udpegede områder. Der udpeges seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning. Der kan etableres kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder, hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Redegørelse Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig. Som udgangspunkt vil det kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning. Hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse kan kollektive solcelleanlæg dog placeres udenfor de potentielle områder. Eksempler på en funktionel begrundelse er et anlæg, hvor det er afgørende, at placeringen er tæt på forbrugeren eller nettet, som aftager energien eller hvor det af hensyn til driftsøkonomi og under hensyntagen til andre interesser giver mening at lave en mindre udvidelse af et potentielt område. Et eksempel på en planlægningsmæssig begrundelse kan være et overflødigt erhvervsareal i tilknytning til en by, og hvor solenergianlægget ikke vurderes at udgøre en barriere for byens udvikling. Kollektive solfangeranlæg kan placeres udenfor de potentielle områder. Ny retningslinje 5.32 "Udformning af anlæg" (ny retningslinje) Det enkelte kollektive solenergianlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rækker og med samme højde og hældning. Panellerne skal være antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlæg. Ved ophør af produktion skal solenergianlægget fjernes. Redegørelse Et kollektivt solenergianlæg er et teknisk anlæg bestående solpaneller på rækker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlæggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet. Derfor er det vigtig, at der i planlægning overvejes, hvordan anlægget kan indpasses i landskabet. I forbindelse med en konkret planlægning for solenergianlægget skal der stilles krav om anlægget fjernes når produktionen ophører. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03. juli 2013) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af et planforslag foretages en vurdering af, om planen vil få en væsentlig virkning på miljøet. For at kunne konkludere om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en screening. Det konkluderes i screeningen, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering. Planen omfatter projekter anført på lovens bilag 3 eller 4 (bilag 4 nr. 3) ( 3, stk. 1, nr. 1) og der er ikke tale om mindre ændringer i kommuneplanen eller en plan på lokalt niveau. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet samt en vurdering af et 0 alternativs virkning på miljøet. Miljørapporten fremgår af et selvstændigt dokument, som er vedhæftet kommuneplantillægget. Vedhæftning tillaeg_44_til_placering_af_solenergianlaeg_vedtaget_til_odeum.pdf (9365 KB) 5 / 7
Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som forslag af Hjørring byråd den 17.12.2015 p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør Endelig vedtaget af Hjørring byråd den 27.04.2016 p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør 6 / 7
Offentliggørelse Offentliggjort på www.hjoerring.dk Potentielle områder til kollektive solenergianlæg Kommuneplantillæg er vedtaget af Hjørring Kommunes Byrådet den 27. april 2016. På baggrund af indkomne indsigelser blev det besluttet at ændre det offentliggjorte planforslag. Kommuneplantillægget er tilrettet på således, at der er tilføjet en supplerende redegørelse for placeringerne. Kommuneplantillæg nr. 44 Kommuneplantillæggets retsvirkninger Klagemulighed Klagefrist til Natur og Miljøklagenævnet er den 9. juni 2016 Klagevejledning Spørgsmål Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72336796. 7 / 7
Ændringer til Kommuneplan 2013 Indhold Indledning 4 Baggrund og Formål 5 Anden lovgivning og planlægning 11 Ændringer til kommuneplan 2013 13 Område 1 - Vinstrup 16 Område 2 - Hjørring Renseanlæg 17 Område 3 - Rønnovsholm 18 Område 4 - Vrensted Østerhede 19 Område 5 - Hovstrup 20 Område 6 - Sindal Lufthavn Vedtagelse 22 Offentliggørelse 23 3
Ændringer til Kommuneplan 2013 Indledning Byrådet offentliggør hermed forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2013. Med dette kommuneplantillæg fastlægges retningslinjer for den fremtidige planlægning for placering af kollektive solenergianlæg. Retningslinjerne består af en udpegning af seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg og bestemmelser for placering og udformning af både kollektive solfanger og solcelleanlæg. 1 6 2 3 5 4 Potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg 4
Redegørelse Baggrund og formål Der findes to typer solenergianlæg Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom. Med dette kommuneplantillæg fastlægges rammerne for den fremtidige planlægning for placering af større kollektive solenergianlæg, altså både solcelleparker og solfangerparker. Rammerne består af retningslinjer for placering og udformning af anlæg samt udpegning af seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg. For kollektive solfangeranlæg gør det sig gældende, at de som oftest vil blive placeret i nærheden af eksisterende varmeværker. Samtidig er størrelsen på kollektive solfangeranlæg erfaringsmæssigt mellem 2 ha og 5 ha. Derfor udpeges der ikke potentielle områder for kollektive solfangeranlæg. Det er ikke muligt at etablere et anlæg alene på baggrund af dette kommuneplantillæg. Etablering af anlæg inden for de udpegede områder, skal ske på baggrund af en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM-redegørelse og lokalplan. Hvorfor etablering af solenergianlæg Etablering af solenergianlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet og klimaet. Nogle af de positive effekter er: Solenergi udgør en stor uudnyttet energiresource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Solenergi kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul og olie. Solenergi er godt at kombinere med mange forskellige vedvarende energiformer, da den giver mulighed for en større og mere sikker energiproduktion. F.eks. supplerer vindmøller og solceller hinanden godt. Når solen skinner, blæser det som oftest mindre og omvendt. Ændret anvendelse fra landbrug til solenergianlæg kan i nogle tilfælde have en positiv effekt for drikkevand og natur, da driften af arealer vil blive mindre intensiv. Statslige målsætninger for vedvarende energi I 2012 blev der indgået et bredt politisk forlig om den danske energipolitik 2012-2020 med henblik på en omstilling af Danmarks Energiforsyning til vedvarende energi. I 2013 præsenterede den daværende regering sin klimaplan. Det overordnede mål i den plan er, at udledningen af CO2 reduceres med 40 % i forhold til 1990-niveau. Fælles for de statslige udmeldinger er, at de indeholder en lang række tiltag, der tilsammen skal reducere udledningen af CO2, bl.a. i form af udbygning af vindkraft og fremme rammebetingelserne for biogasudbygningen. De statslige 5
Redegørelse Solfangerpark med CSP-solfangere (til venstre) og traditionelle solfangere (til højre på billedet) i Tårs udmeldinger indeholder også konkrete mål for udbygning af solenergianlæg. Et af tiltagene i Klimaplanen er, at der skal ydes støtte til etablering af 100 MW solcelleanlæg. Klimaplanen er første skridt mod en langsigtet strategi om at bidrage til at opfylde en EU målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 80-95 % frem mod 2050 i forhold til 1990. For at nå det mål er der, udover klimaplanens overordnede mål, målsætninger om, at Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, dækkes af vedvarende energi i 2050. I 2035 er der en målsætning om, at el- og varmeforsyningen skal være dækket 100 % af vedvarende energi. Hjørring Kommunes klimaindsats (kommunale målsætninger) I Hjørring Kommune ønsker vi at bidrage til en nedbringelse af CO2-udledningen. Derfor har kommunen i 2013 vedtaget Energipakken, som er Hjørring Kommunes strategiske energiplan for bæredygtig energi. Energipakken er en strategi, der opstiller mål og handlinger frem mod 2025 for at reducere CO2-udledningen, og medvirker dermed til at opnå den samlede nationale målsætning om nedbringelse af CO2-udledningen. Energipakken indeholder et mål om, at den årlige el-produktion fra solceller i Hjørring Kommune skal være 170 TJ/år i 2025, hvilket svarer til ca. 10.000 husstandsanlæg på knap 5.000 kwh. Omregnet til effektivt solcelleareal svarer det til, at der skal opsættes 40-50 ha solceller. For at der er plads til afskærmende beplantning og afstand mellem solcellerækkerne i de enkelte områder, skal der i alt udpeges minimum 200 ha, hvorpå der kan etableres solcelleanlæg. Bæredygtig energi - Vejen til grøn vækst sætter også mål om, at fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse 6
Redegørelse og/eller affaldsvarme. Samtidig har flere varmeværker allerede etableret solfangerparker eller overvejer at etablere solfangerparker. Udpegning af arealer til solenergianlæg skal dermed bidrage til, at kommunens målsætninger i Energipakken kan indfries. Debatfase Forud for udarbejdelse af dette tillæg har der været afholdt en debatfase fra den 13. februar 2015 til den 13. marts 2015. I debatperioden modtog kommunen 2 bemærkninger. Udpegningsgrundlaget for potentielle områder Uanset hvilket område, der udpeges til kollektive solcelleanlæg, skal terrænet være fladt og ligge syd for evt. høje strukturer. Disse forudsætninger skal sikre, at der kan etableres afskærmende beplantning og sikre mod skyggepåvirkninger af anlæggene, så de bedste produktionsbetingelser sikres. Arealstørrelse Der udpeges kun områder større end 10 ha for at sikre, at anlæggene samles i færre, men store enheder. Ved at samle solcelleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede solcelleparker kan store landskabsrum friholdes for anlæg. Desuden skal områderne have en vis volumen for, at det er rentabelt at opsætte solenergianlæggene. Byudviklingsinteresser Større arealer udpeges ikke i tilknytning til Hjørring eller områdebyerne Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken, da disse byer i forvejen generelt har begrænsede byudviklingsmuligheder. Omkring Hjørring og områdebyerne er der bl.a. udpeget særligt bevaringsværdige landskaber, der er særligt værdifulde naturområder, 7
Redegørelse kystnærhedszone, kulturmiljøer, potentielle leveområder for bilag IV-arter, fredskov og drikkevandsinteresser. Samtidig vil store anlæg i tilknytning til byerne risikere at hindre videre byudvikling og i en længere periode udgør en irreversibel arealanvendelse. Ved afvikling af solcelleanlæg kan der afhængigt af levetiden på anlægget opstå et areal, hvor der er dårlig tilslutning til infrakstruktur veje, vand og kloak fordi byudviklingen er sket udenom arealet. Derfor kan det kræve ekstra ressourcer at koble det område på resten af byen. Mindre anlæg vil afhængigt af byens strukturer give færre begrænsninger for fremtidig byudvikling end store anlæg. Derfor vil små anlæg på 2-3 ha efter en konkret vurdering kunne placeres i tilknytning til byerne. Nabohensyn vægter også tungt i forbindelse med planlægning for større solcelleanlæg. Hvis solcelleparkerne placeres i tilknytning til byerne, vil flere naboer blive berørt af anlægget både visuelt og i form af naboskabet til et passivt område, der ikke er en del af byens strukturer. Udover konflikten med byudviklingsmulighederne vil et solcelleanlæg i tilknytning til byen også begrænse den rekreative brug af de bynære arealer. Det strider mod det planlægnings- og udviklingsarbejde, der foregår i kommunens områdebyer, hvor der arbejdes med områdefornyelse, hvor de rekreative værdier i byerne skal udnyttes, så de bliver et aktiv for byen. - Solcellepark. Udpegning i tilknytning til større tekniske anlæg Arealerne der udpeges til kollektive solcelleanlæg skal så vidt muligt udpeges i tilknytning til større tekniske anlæg således den visuelle påvirkning af landskabet mindskes mest muligt. Opførte vindmølleområder, hvis områderne kan udpeges syd for møllerne for at undgå skyggevirkninger. Vindmølleområderne skal have en vis levetid tilbage, således de ikke fjernes umiddelbart efter opførelsen af solenergianlæggene. Biogasanlæg Motorvejen, men arealet udpeges kun efter en konkret vurdering, hvis det vurderes, at det tekniske anlæg ikke fremstår meget tydeligt fra vejen. Lufthavn Andre større tekniske anlæg Hvis et område ikke kan udpeges i tilknytning til et eksisterende teknisk anlæg, bliver det kun udpeget, hvis det vurderes, at et anlæg kan indpasses i landskabet med slørende beplantning, således den visuelle påvirkning af landskabet minimeres. Områder med drikkevandsinteresser er ikke en prioritet i sig selv, men etablering af solenergianlæg i de områder vurderes at være foreneligt med drikkevandsinteresserne, da solenergianlæg ikke forurener grundvandet. Beskyttelseshensyn Der er en række hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af 8
Redegørelse kollektive solcelleanlæg, som knytter sig til interesser for landskabet, naturen, landbrug eller kulturarv. Der må således kun udpeges potentielle områder til større kollektive solcelleanlæg, hvor den visuelle betydning for omgivelserne er minimal. Det betyder også, at de potentielle områder, som udgangspunkt ikke placeres indenfor udpegninger i kommuneplanen som sikre hensyn til landskab, kulturarv, natur, landbrug, f.eks. særligt bevaringsværdige landskaber, uforstyrede landskaber, særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde naturområde, værdifulde kulturmiljøer. Desuden vil der heller ikke ske udpegninger af potentielle områder inden for kystnærhedzonen og indenfor beskyttelseslinjer omkring skov, åer, søer, kirker og fortidsminder. På baggrund af den overordnede kortlægning er der efterfølgende udvalgt nogle konkrete fokusområder, hvor der er foretaget mere dybdegående analyser. De videre analyser omfatter blandt andet en vurdering af afstand til beboelse, landskabets sårbarhed, eksisterende beplantning, nærliggende naturområder og kulturarvselementer. Alle områder er desuden blevet besigtiget inden den endelige udpegning. Udpegning af potentielle områder Resultatet af analyserne er udpegning af seks potentielle områder til placering af store solenergianlæg. Områderne er: 1. Vinstrup nord for Hjørring ved Hjørring Golfbane på ca. 20 ha. 2. Hjørring Rensningsanlæg syd for Hjørring ved Hjørring Renseanlæg på ca. 40 ha. 3. Rønnovsholm øst for Harken ved Rønnovsdal og Rønnovsholm som er henholdsvis et miljødeponeringsanlæg og en landbrugsejendom med biogasanlæg på ca. 60 ha. 4. Vrensted Østerhede øst for Vrensted umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 5. Hovstrup ved Tårs umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 6. Sindal Lufthavn ved Sindal umiddelbart syd for Sindal Lufthavn på ca. 70 ha. Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil som udgangspunkt kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM-redegørelse og lokalplan med mindre der en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen et andet sted. Inden for områderne skal der tages hensyn til øvrige arealinteresser. 9
Redegørelse 1 6 2 3 5 4 10
Redegørelse Anden lovgivning og planlægning Planloven Denne plan er udarbejdet som et tillæg til Hjørring Kommuneplan 2013. Efter endelig vedtagelse skal tillægget indarbejdes i den digitale kommuneplan. I forbindelse med et konkret projekt skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fastlægger den endelige afgrænsning samt rammer for lokalplanlægningen og udarbejdes en lokalplan. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03. juli 2013) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af et planforslag foretages en vurdering af, om planen vil få en væsentlig virkning på miljøet. For at kunne konkludere om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en screening. Det konkluderes i screeningen, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering. Planen omfatter projekter anført på lovens bilag 3 eller 4 (bilag 4 nr. 3) ( 3, stk. 1, nr. 1) og der er ikke tale om mindre ændringer i kommuneplanen eller en plan på lokalt niveau. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet samt en vurdering af et 0-alternativs virkning på miljøet. Miljørapporten fremgår af et selvstændigt dokument, som er vedhæftet kommuneplantillægget. VVM Et solenergianlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bilag 2 pkt. 3), og der skal derfor foretages en VVM-screening, som skal afklare om anlægget på grund af dets art, dimension eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis projektet er VVM-pligtigt, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM-processen igangsættes først i forbindelse med et konkret projekt. Naturbeskyttelsesloven Beskyttelse af sårbare naturtyper: Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. Der kan være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor områder af interesse for solenergianlæganlæg. Bygge- og beskyttelseslinjer: Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, kirker og skove er der byggeeller beskyttelseslinjer, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtstående anlæg. 11
Redegørelse Ved nogle af beskyttelseslinjerne er kommunen myndighed og ved andre er Naturstyrelsen myndighed. Der kan være mindre områder omfattet af bygge- eller beskyttelseslinjer indenfor områder af interesse for solenergianlæg. Der skal tages stilling til eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer i forbindelse med en konkret planlægning. Museumsloven Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det enkelte projekt. Lov om varmeforsyning I henhold til varmeforsyningsloven skal anlæg til produktion af varme godkendes af kommunalbestyrelsen. Ansøger skal derfor lave en beskrivelse af det planlagte projekts fordele og ulemper i forhold til områdets nuværende varmeproduktion. Ansøgningen sendes til kommunen, som sender materialet i høring forud for en politiske behandling. Miljøbeskyttelse Etablering af solenergianlæg kan kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 om beskyttelse af jord og grundvand. I en tilladelse vil der blive stillet vilkår, der både minimerer risikoen for udslip og sikre passende afværgeforanstaltninger. Faste anlæg til energiproduktion er omfattet af bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens kap.5. Dette betyder, at såfremt et anlæg til energiproduktion giver anledning til miljømæssige gener, kan Hjørring kommune påbyde, at de konstaterede gener fra anlægget minimeres. 12
Ændringer til Kommuneplan 2013 Ændringer til Kommuneplan 2013 Denne del af kommuneplantillægget består af byrådets mål for solenergianlæg, retningslinjer for solenergianlæg og en beskrivelse af de seks områder, som udpeges til potentielle områder til placering af store solcelleanlæg. Byrådets mål Det er Byrådets mål: At medvirke til at opfylde nationale målsætninger om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050. At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af solenergi til grøn energi. At den årlige el-produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025. Aktivt at understøtte udbygning af solenergianlæg ved at udlægge områder til kollektive solcelleanlæg på baggrund af en overordnet planlægning. At planlægningen for placering af kollektive solenergianlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer. Retningslinjer Retningslinje 5.1 Planlægning af kollektive solenergianlæg (eksisterende retningslinje i kommuneplan 2013) Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn. Redegørelse De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende hensyn: De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan bære et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i terrænet, og indsigten til anlægget. De naturmæssige hensyn. Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion. Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene generelt. Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf. Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg. Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen. Retningslinje 5.30 Udpegning af områder til etablering af kollektive solenergianlæg (ny retningslinje) Etablering af kollektive solcelleanlæg skal ske inden for specifikt udpegede områder. 13
Ændringer til Kommuneplan 2013 Der udpeges seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning. Der kan etableres kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder, hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. 1 6 2 3 5 4 Redegørelse Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig. Som udgangspunkt vil det kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning. Hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse kan kollektive solcelleanlæg dog placeres udenfor de potentielle områder. Eksempler på en funktionel begrundelse er et anlæg, hvor det er afgørende, at placeringen er tæt på forbrugeren eller nettet, som aftager energien eller hvor det af hensyn til driftsøkonomi og under hensyntagen til andre interesser giver mening at lave en mindre udvidelse af et potentielt område. Et eksempel på en planlægningsmæssig begrundelse kan være et overflødigt erhvervsareal i tilknytning til en by, og hvor solenergianlægget ikke vurderes at udgøre en barriere for byens udvikling. Kollektive solfangeranlæg kan placeres udenfor de potentielle områder. 14
Ændringer til Kommuneplan 2013 Ny retningslinje 5.32 Udformning af anlæg (ny retningslinje) Det enkelte kollektive solenergianlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rækker og med samme højde og hældning. Panellerne skal være antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlæg. Ved ophør af produktion skal solenergianlægget fjernes. Redegørelse Et kollektivt solenergianlæg er et teknisk anlæg bestående solpaneller på rækker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlæggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet. Derfor er det vigtig, at der i planlægning overvejes, hvordan anlægget kan indpasses i landskabet. I forbindelse med en konkret planlægning for solenergianlægget skal der stilles krav om anlægget fjernes når produktionen ophører. 15
Områder Redegørelse Område 1 - Vinstrup Eksisterende forhold Området ligger nord for Hjørring ved Hjørring Golfbane og er ca. 20 ha. Området er karakteriseret af et fladt terræn med marker, og i den nordlige del findes en hundetræningsbane. Der findes flere læhegn i området. Umiddelbart vest for området ligger en slugt med et lille vandløb. Syd og øst for området ligger Hjørring Golfbane. Mod nord ligger marker og en enkelt ejendom. Arealinteresser Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde og som et område, hvor skovrejsning er ønsket. I det nordøstlige hjørne af området findes en mindre sø beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Udpegning Området er velegnet på grund af det flade terræn som er velegnet til opstilling af solcelleanlæg. Samtidig findes der en del læhegn og bevoksninger i og omkring området som vil skærme for et anlæg. Hjørring Golfbane indebærer en form for landskabsbearbejdning med baner, sandgrave osv. og nærheden til Hjørring gør, at landskabet i forvejen er påvirket af anlæg. Endeligt er det vurderet, at et solcelleanlæg vil være mindre grundvandstruende end den nuværende aktivitet med landbrugsdrift. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. Beskyttet naturtyper (DAI) Eng Hede Mose Overdrev Sø Strandeng Vinstrup vej Nitratfølsomme indvindingsområder, senes... Nitratfølsomme indvindingsområder Landbrugsområder (10.2-10.3) Særlige drikkevandsinteresser - Seneste vi... Områder med særlige Hjørring Golfbane Ringveje n Papirformat: A4 Vidstrupvej Geodatastyrelsen 16
Områder Redegørelse Område 2 - Hjørring Rensningsanlæg Eksisterende forhold Området ligger syd for Hjørring ved Hjørring rensningsanlæg og er ca. 45 ha. Området er karakteriseret af en markant nord-syd gående slugt som gennemskære området. Bortset fra slugten falder terrænet jævnt mod syd, hvor den nordlige del af området ca. ligger i kote 24 og den sydlige del ca. i kote 19. Området er også karakteriseret af store åbne marker og er uden læhegn af betydning. Mod syd ligger Hjørring Rensningsanlæg, mod vest ligger jernbanen mellem Hjørring og Vrå og mod nord ligger åbne marker og enkelte ejendomme. Arealinteresser Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Centralt i område ligger et overdrev og et vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Igennem området løber en arealreservation til en fremtidig omfartsvej rundt om Hjørring. I en konkret planlægning skal der tages hensyn til vejreservationen og sikring af udvidelsesmuligheder for jernbanen. Udpegning Området er udpeget, da der er tale om et landskab, der er robust overfor påvirkning fra tekniske anlæg. Landskabet er i forvejen påvirket af teknisk anlæg i form af Hjørring Rensningsanlæg, jernbane og nærhed til Hjørring. Bortset fra slugten centralt i området er terrænet velegnet til opstilling solcelleanlæg. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. ban en Ålborg vej Hjørring Jern Papirformat: A4 Hjørring Renseanlæg Hæstrup Mejeriby Geodatastyrelsen 17
Områder Redegørelse Område 3 - Rønnovsholm Eksisterende forhold Området ligger syd for Hjørring og øst for Harken ved Rønnovsdal og Rønnovsholm, som er henholdsvis et miljødeponeringsanlæg og en landbrugsejendom med biogasanlæg. Området er ca. 60 ha. Området er karakteriseret af et fladt terræn med marker. Mod øst falder terrænet dog ned mod Guldagervej. Der ligger en enkelt ejendom i den sydlige del af området. Området er åben og uden læhegn af betydning. Mod nord og vest ligger marker og enkelte ejendomme. Mod syd ligger Rønnovsdal, og mod øst ligger landbrugsejendommen Rønnovsholm. Arealinteresser Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde. I den nordlige del ligger 3 mindre søer og en mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det sydligste hjørne af området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Udpegning Området er udpeget, fordi der er tale om et landskab, der er robust overfor påvirkning fra tekniske anlæg. Landskabet er i forvejen påvirket af en et miljødeponeringsanlæg, større landbrugsejendom med biogasanlæg og nærhed til motorvej. Terrænet er velegnet til opstilling af solcelleanlæg, da terrænet er næsten fladt. Endeligt er det vurderet, at et solcelleanlæg vil være mindre grundvandstruende end den nuværende aktivitet med landbrugsdrift. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. Beskyttet naturtyper (DAI) Eng Hede Guldag ervej Mose Overdrev Sø Strandeng Nitratfølsomme indvindingsområder, senes... Nitratfølsomme indvindingsområder Landbrugsområder (10.2-10.3) Særlige drikkevandsinteresser - Seneste vi... Områder med særlige Papirformat: A4 Harken Motor vej Rønnovsholm j Haurholmve Rønnovsdal 18 Geodatastyrelsen
Brønderslevvej Områder Redegørelse Område 4 - Vrensted Østerhede Eksisterende forhold Området ligger øst for Vrensted, syd for en eksisterende vindmøllepark og er ca. 35 ha. Området er karakteriseret af store åbne markflader uden betydende læhegn. Terrænet falder jævnt mod nord, hvor den sydlige del af området ca. ligger i kote 12 og den nordlige del ca. i kote 10. Nord for området ligger det beskyttede vandløb Klostergrøften og her nordfor marker og en vindmøllepark. Mod øst ligger Brønderslev Kommune. Mod syd, øst og vest ligger marker og enkelte ejendomme. Arealinteresser Den nordlige del af området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde og den sydlige del som særlige værdifuldt landbrugsområde. I den sydlige del af området findes en mindre sø beskyttet efter naturbeskyttelsesloven Udpegning Området er udpeget, fordi der er tale om et landskab, der er robust overfor påvirkning fra tekniske anlæg. Landskabet er i forvejen påvirket af en eksisterende vindmøllepark umiddelbart nord for området. Terrænet er velegnet til opstilling af solcelleanlæg, da terrænet er næsten fladt. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. Beskyttet naturtyper (DAI) Eng Hede Mose Overdrev Sø Strandeng Kommunegrænse Kommunegrænse Landbrugsområder (10.2-10.3) Klostergrøften Papirformat: A4 Klostergrøften Børglumvej Brønderslev Kommune 19
Sæbyvej Områder Redegørelse Område 5 - Hovstrup Eksisterende forhold Området ligger vest for Tårs og sydvest for en eksisterende vindmøllepark. Området er ca. 30 ha. Området er karakteriseret af store åbne marker med enkelte læhegn. Terrænet falder svagt fra øst mod nordvest. Terrænet mod øst ligger i ca kote 29 m og mod nordvest i ca. kote 27 m. Mod syd ligger flere ejendomme op mod Sæbyvej. Mod øst ligger marker og lidt længere mod øst ligger Tårs. Mod nord og vest ligger marker og enkelte ejendomme. Arealinteresser Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Ved en konkret planlægning vil afskærming mod Sæbyvej og ejendommene langs Sæbyvej være særligt vigtig. Udpegning Området er udpeget fordi der er tale om et landskab, der er robust overfor påvirkning fra tekniske anlæg. Landskabet er i forvejen påvirket af en eksisterende vindmøllepark umiddelbart nord for området. Terrænet er velegnet til opstilling af solcelleanlæg, da terrænet er næsten fladt. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. Landbrugsområder (10.2-10.3) Papirformat: A4 Sæbyvej Sæbyvej Tårs 20
Områder Redegørelse Område 6 - Sindal Lufthavn Eksisterende forhold Området ligger nordøst for Sindal og umiddelbart syd for Sindal Lufthavn. Området er ca. 80 ha. Området er karakteriseret af store åbne marker med enkelte læhegn. Terrænet er fladt, dog med en lavning i den vestligste del af området. Mod nord ligger Sindal Lufthavn. Mod vest, syd og øst ligger marker og enkelte ejendomme. Arealinteresser Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Hele området ligger i et større uforstyrret landskab. Hele området ligger i en zone udpeget omkring Sindal Lufthavn, hvor der bl.a. ikke må placeres anlæg der tiltrækker fugle, og hvor der ikke må etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det. I området ligger 4 mindre søer og en mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ved en konkret planlægning skal der foretages tiltag, så anlægget i ikke giver refleksgener for flytrafik. Udpegning Området ligger i et større uforstyrret landskab, hvor man som udgangspunkt ikke kan etablere større tekniske anlæg. Området ligger direkte op til Sindal Lufthavn. Både Sindal Lufthavn og et solcelleanlæg er lave tekniske anlæg. Det vurderes, at landskabet er robust overfor placering af lave tekniske anlæg.terrænet er velegnet til opstilling af solcelleanlæg, da terrænet er fladt. Fremtidig zonestatus Området ligger i landzone og skal forblive i landzone i en fremtidig planlægning. Beskyttet naturtyper (DAI) Eng Hede Mose Overdrev Sø Strandeng øjvej h Vangs Landbrugsområder (10.2-10.3) Sindal Lufthavn Landskaber (16.2-16.3) Papirformat: A4 vej up Jer 21 Geodatastyrelsen
Vedtagelse Således vedtaget som forslag af Hjørring byråd den 17. december 2015. p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør Endelig vedtaget af Hjørring byråd de n 27. april p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør 22
Offentliggørelse Offentliggjort på: www.hjoerring.dk/ Potentielle områder til kollektive solenergianlæg Kommuneplantillæg er vedtaget af Hjørring Kommunes Byrådet den 27. april 2016. På baggrund af indkomne indsigelser blev det besluttet at ændre det offentliggjorte planforslag. Kommuneplantillægget er tilrettet på således, at der er tilføjet en supplerende redegørelse for placeringerne. Kommuneplantillæg nr. 44 Kommuneplantillæggets retsvirkninger Klagemulighed Klagefrist til Natur- og Miljøklagenævnet er den 9. juni 2016 Klagevejledning Spørgsmål Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72336796. 23