Høring om ændringer af regler vedrørende rabatter og adgang til prisoplysninger på lægemiddelgrossistmarkedet

Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 21-01-2013 HSJ/HSJ/806/00005 Høring om ændringer af regler vedrørende rabatter og adgang til prisoplysninger på lægemiddelgrossistmarkedet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med brev af 20. december 2012 fremsendt forslag til ændring af regler vedrørende rabatter og adgang til prisoplysninger på lægemiddelgrossistmarkedet. Der er ifølge høringsbrevet tale om forslag til ændringer, som af ministeriet er fundet særligt presserende. De foreslåede ændringer omfatter en udvidelse af adgangen til prisog sortimentsoplysninger om den kommende prisperiode, så alle aktører ligestilles, samt indførelse af en adgang til rabatter baseret på omkostningseffektiv distribution og indkøbsadfærd. Apotekerforeningen finder det fremsendte forslag til ændret bekendtgørelse problematisk af følgende årsager: Det er efter foreningens opfattelse uhensigtsmæssigt at søge kun at løse en del af den samlede problemstilling i forhold til apotekernes leveranceforhold. En delløsning kan risikere at stille sig i vejen for en samlet løsning. En delløsning medfører en række afledte problemer. Den foreslåede bestemmelse er uklart formuleret. Den foreslåede nye rabatmulighed, der skal bane vejen for nye distributionsformer, vil efter foreningens opfattelse svare til en rabat direkte fra en lægemiddelvirksomhed til apoteket og vil dermed afgørende bryde med princippet om, at disse rabatter skal være produktneutrale. Begrebet fuldsortimentsgrossister afskaffes ikke, på trods af at dette er den erklærede hensigt med forslaget. Dette medfører, at o o nye grossister vil ikke have pligt til at indberette leverancesvigt, og i princippet vil de nuværende fuldsortimentsgrossister heller ikke være forpligtede, hvis en ny grossist har eneret på forhandling af et givent lægemiddel, og de nuværende regler om genberegning af tilskudspris ved leverancesvigt vil dermed bryde sammen. Apotekerforeningen skal på den baggrund foreslå, at der i stedet gennemføres en samlet revision af reglerne der regulerer apotekernes leveranceforhold, herunder adgangen til returnering og kreditering. Denne samlede pakke bør bygge på følgende elementer: Kravene til apotekerne suppleres med en række krav til lægemiddelgrossister: o Mulighed for dag-til-dag levering af pakninger

2 af 9 o Adgang til elektronisk varebestilling o Adgang til returnering og krediteringer inden for visse grænser o Fast AIP (forbud mod ekstra betaling/gebyrer udover AIP) Den nuværende mulighed for returnering og kreditering opretholdes, men der opstilles en række begrænsninger: o Loft over antal pakninger pr. varenummer, der kan returneres i hver prisperiode o Beløbsmæssigt loft over krediteringer pr. varenummer i hver prisperiode o Forbud mod fælles returneringer og krediteringer af flere apoteker o Mulighed for grossisterne for at indføre en antalsbegrænsning på apotekernes indkøb af varenumre i hver prisperiode Der stilles krav til, at en lægemiddelleverandør skal kunne forsyne markedet i 14 dage for at kunne opnå A-status. Samtidig stilles krav til apotekerne om, at de altid skal have de billigste lægemidler på lager for dermed at sikre, at forbrugerne altid har adgang til den enhver tid billigste pakning. Ovenstående betænkeligheder og baggrunden for foreningens forslag om en samlet løsning på leveranceområdet uddybes i det følgende. Ministeriets forslag til ændringer fremgår af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om medicinpriser og leveringsforhold samt udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler. Apotekerforeningen stiller sig grundlæggende undrende overfor, at ministeriet fremsender forslag til ændringer i regelsættet vedrørende leveringsforhold, medicinpriser og rabatter mv. i form af en minimalløsning, der kun omfatter ændringer i reglerne vedrørende offentliggørelse af takstoplysninger samt adgangen til at tilbyde rabatter. Som ministeriet nævner i høringsbrevet, udsendte ministeriet primo 2011 en høring over en samlet pakke af ændringer i regelsættet vedrørende leveranceforhold, medicinpriser og rabatter m.v. Høringen var resultatet af en længere proces, hvor en række parter, herunder Apotekerforeningen, var indkaldt til drøftelser med ministeriet vedrørende fastlæggelsen af en samlet model for reguleringen af leveringsforhold og distribution af lægemidler, navnlig med henblik på at skabe sikkerhed for, at borgerne altid har adgang til den billigste medicin. Efter Apotekerforeningens opfattelse afveg ministeriets forslag til en løsningspakke på en række afgørende punkter fra ministeriets oprindelige oplæg. Foreningen påpegede i sit høringssvar en række negative konsekvenser af ministeriets oplæg, herunder at forslaget ville medføre meromkostninger for forbrugerne og regionerne i størrelsesordenen 160-170 mio. kr., foruden merudgifterne for apotekerne på yderligere mindst et trecifret millionbeløb. Desuden ville forslaget stik imod hensigten skabe mindre sikkerhed for, at borgerne altid kan få udleveret den billigste medicin. I forbindelse med regeringens igangværende undersøgelse af mulighederne for en modernisering af apotekssektoren har Apotekerforeningen overfor moderniseringsarbejdsgruppen præsenteret et samlet bud på en hensigtsmæssig regulering af leveranceforholdene på lægemiddelmarkedet, herunder afbalancerede krav til leveringsevne og lagerføring, kreditering og returnering, samt krav til grossister, der ønsker at distribuere lægemidler på det danske marked. I forbindelse med den netop indgåede bruttoavanceaftale for 2013-2014 blev det aftalt mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Apotekerforeningen, at der i foråret 2013 skal ses på mulige lovgivningsmæssige rammer, der kan forhindre en uhensigts-

3 af 9 mæssig udnyttelse af mulighederne for kreditering og returnering af lægemidler mellem apoteker og grossister/lægemiddelproducenter. Det blev desuden aftalt, at begrebet fuldsortimentsgrossist skal ophæves, og at der skal ses nærmere på beregningen af apotekernes forbrugerpriser på lægemidler i forhold til bl.a. apotekernes indkøbspriser, når der indkøbes lægemidler fra grossister, herunder grossister der fører et begrænset lægemiddelsortiment. Det samlede forløb afspejler efter foreningens opfattelse, at det har været forudsat, at der skal findes en samlet løsning for den fremtidige regulering af leveranceforhold for lægemiddelmarkedet, hvilket senest er bekræftet gennem den nyligt indgåede bruttoavanceaftale. En samlet løsning for den fremtidige regulering af hele dette område har som forløbet viser presset sig på gennem flere år. Dette skyldes især, at systemet fortsat er under stort pres på grund af betydelige leveringsproblemer for de billigste pakninger i hver prisperiode, ligesom fremkomsten af nye aktører i grossistleddet i høj grad nødvendiggør, at der fastsættes minimumskrav til disse distributører, blandt andet for at modvirke en væsentlig forøgelse af apotekernes logistikomkostninger. En samlet løsning bør omfatte minimumskrav til grossister, der ønsker at distribuere lægemidler til apoteker, skærpede krav til virksomhedernes leveringsevne, der modsvarer prisperiodernes længde, samt en hensigtsmæssig regulering af adgangen til returneringer og krediteringer, der samlet understøtter målsætningen om, at forbrugerne altid skal have adgang til at få udleveret den billigste pakning. Derfor er det efter Apotekerforeningens opfattelse uholdbart, at ministeriets aktuelle forslag til ændringer på området kun omfatter en ændring af reglerne vedrørende offentliggørelsen af takstoplysninger, samt forslag til justering af reguleringen af rabatter. Apotekerforeningen er stærkt bekymret for, at disse begrænsede ændringer, som ikke afhjælper de grundlæggende problemer på leveranceområdet, betyder, at en samlet løsning for hele området endnu en gang vil blive væsentligt forsinket eller i værste fald opgivet indtil videre. Samtidig er der en risiko for, at en isoleret ændring af de pågældende bestemmelser vil have betydelige negative effekter, jf. nedenfor. Adgang til prisoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anfører i høringsbrevet, at ministeriet har besluttet at ændre bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold med henblik på at ligestille aktører på lægemiddelgrossistmarkedet. Det er efter ministeriets opfattelse afgørende, at der ikke forekommer ulige konkurrenceforhold på markedet som følge af en særstatus til bestemte aktører. På denne baggrund foreslår ministeriet, at alle aktører fremover kan få adgang til de samme oplysninger om den kommende prisperiode på samme tid, hvilket alene kræver et abonnement på Medicinpriser for Erhverv, som enhver kan tegne. I praksis vil der være tale om, at alle, der tegner abonnement, 11 dage før offentliggørelsen af Medicinpriser, får adgang til foreløbige oplysninger om priser på nye pakninger og sortimentsændringer. 10 dage før offentliggørelsen er takstoplysninger om hele sortimentet, herunder oplysninger om A-, B- eller C-status, tilgængelige for alle. For en række aktører vil der være tale om, at de får adgang til takstoplysninger på et tidligere tidspunkt end med den nugældende ordning. Dette kan have en effekt på aktørernes adfærd og indkøbsmønster. På denne baggrund finder foreningen, at en ændring af

4 af 9 reglerne for offentliggørelse af priser skal ske i sammenhæng med fastsættelse af regler for returnering og kreditering, samt krav til grossister og leverandører, jf. nedenfor. Fuldsortimentsgrossister og indberetning af leveringssvigt Hidtil har fuldsortimentsgrossister som de eneste modtaget oplysninger om sortimentsændringer og prisoplysninger for nye pakninger 11 dage før offentliggørelse af en ny udgave af Medicinpriser. Som det fremgår af bruttoavanceaftalen, er det hensigten, at begrebet fuldsortimentsgrossist helt skal udgå af reguleringen. Begrebet fuldsortimentsgrossist ophæves imidlertid ikke med den foreslåede ændringsbekendtgørelse. Der stilles fortsat i bekendtgørelsen krav til fuldsortimentsgrossister vedrørende indberetning af leveringssvigt, som ikke stilles til andre grossister, der ikke distribuerer det fulde sortiment. Ifølge bekendtgørelsens 9 skal fuldsortimentsgrossister alle hverdage inden kl. 12.00 underrette Lægemiddelstyrelsen, hvis fuldsortimentsgrossisten efter at have kontaktet relevante lægemiddelvirksomheder ikke kan imødekomme apotekernes bestillinger på et lægemiddel (leveringssvigt). Ifølge 10 er det underretning om leveringssvigt fra mindst én fuldsortimentsgrossist, som er grundlaget for styrelsens fastsættelse af en ny tilskudspris på grundlag af den billigste lægemiddelpakning i tilskudsgruppen, der ikke er i leveringssvigt. Ifølge 11 er det underretning om leveringssvigt fra mindst to fuldsortimentsgrossister, som er grundlaget for, at styrelsen iværksætter en proces med henblik på sletning af lægemiddelpakningen fra Medicinpriser. I bekendtgørelsen stilles der derimod ingen krav til andre grossister end fuldsortimentsgrossister om, at de skal indberette leveringssvigt for de lægemidler, som grossisterne distribuerer i en given prisperiode. Der har i de senere år været eksempler på grossister, som kun har distribueret et enkelt eller nogle få lægemiddelpakninger, som til gengæld ikke er blevet distribueret af de såkaldte fuldsortimentsgrossister. Konsekvensen af bekendtgørelsen er, at ingen grossister i sådanne situationer vil have pligt til at indberette leveringssvigt for disse pakninger. Tværtimod har myndighederne tidligere præciseret overfor de såkaldte fuldsortimentsgrossister, at indberetning om leveringssvigt for sådanne pakninger i en sådan situation ikke skulle/kunne finde sted. Ifølge bekendtgørelsens definition af begrebet fuldsortimentsgrossist ( enhver virksomhed (fysisk eller juridisk person), der distribuerer et fuldt sortiment af lægemidler til apoteker, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 2), vil der ikke eksistere fuldsortimentsgrossister på lægemiddelmarkedet i Danmark, såfremt en enkelt grossist som den eneste distribuerer en enkelt eller nogle få lægemiddelpakninger til apotekerne. Dermed vil ingen grossister som konsekvens af bekendtgørelsens ordlyd været forpligtede til at indberette leveringssvigt for nogen lægemidler i Medicinpriser. Dette er en helt uholdbar retstilstand i betragtning af, at grossisternes øjeblikkelige indberetning af leveringssvigt er forudsætningen for styrelsens genfastsættelse af en ny tilskudspris, som muliggør, at forbrugerne kan få udleveret et lægemiddel med fuldt tilskud, som de er berettigede til, og ikke påføres unødige merudgifter for deres medicin. Apotekerforeningen mener, at det er nødvendigt, at bekendtgørelsen tilrettes, så reglerne sikrer, at der er fuld ligestilling mellem alle grossister, både med hensyn deres rettigheder

5 af 9 og deres forpligtelser. Desuden skal det tydeligt fremgå af bekendtgørelsen, hvem der har ansvaret for øjeblikkelig indberetning til Sundhedsstyrelsen i tilfælde af leveringssvigt. Foreningen foreslår konkret, at det fastsættes i bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold, at enhver grossist, der har en aftale om levering af et lægemiddel til apotekerne, alle hverdage inden kl. 12.00 skal underrette Sundhedsstyrelsen, hvis grossisten ikke kan imødekomme apotekernes bestillinger på et lægemiddel, hvis pris er anmeldt til Sundhedsstyrelsen. Såfremt en lægemiddelleverandør vælger at forsyne apotekerne direkte uden mellemkomst af en grossist (Direct To Pharmacy), påhviler det den pågældende leverandør at underrette Sundhedsstyrelsen om eventuel leverancesvigt, hvis efterspørgselen ikke kan imødekommes fuldt ud. På baggrund af grossistens indberetning af leveringssvigt, skal Sundhedsstyrelsen straks fastsætte en ny tilskudspris på baggrund af forbrugerprisen for den billigste pakning i tilskudsgruppen. Krav til grossister Udover at der skal stilles krav til alle grossister om indberetning af leveringssvigt, er det efter Apotekerforeningens opfattelse nødvendigt, at der stilles en række øvrige minimumskrav til alle grossister, der ønsker at distribuere lægemidler til apoteker i Danmark. Apotekerne har som følge af substitutionsreglerne pligt til at indkøbe pakninger hos den grossist, der distribuerer den billigste pakning, men har ingen mulighed for at fravælge distributører, selvom vilkårene for handel med de pågældende kan betyde en væsentlig forøgelse af apotekets logistikomkostninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nævner eksplicit i høringsbrevet muligheden for nye distributører af lægemidler med andre forretningskoncepter end de kendte lægemiddelgrossister. Jo flere grossister, der melder sig på banen, som apotekerne er forpligtede til at indkøbe pakninger hos, jo mere ressourcekrævende bliver det for apotekerne at skulle tilpasse varelagret og sikre tilgængeligheden af de billigste lægemidler. På et normalt marked vil en leverandør være tvunget til at tilbyde gode betingelser for sine kunder, da disse kunder ellers vil vælge en alternativ leverandør. På lægemiddelmarkedet er apotekerne i kraft af substitutions- og udleveringsreglerne afskåret fra at fravælge en leverandør, hvis leverandøren er den eneste, der distribuerer et produkt med A- status i en substitutionsgruppe. Der er således intet konkurrencemæssigt pres på disse grossister for at opstille rimelige samhandelsbetingelser overfor apotekerne. Udsigten til, at flere grossister træder ind på markedet, formentlig med et begrænset sortiment, gør det derfor helt nødvendigt, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler med minimumskrav til distributørerne, så de modsvarer de leveringskrav, der stilles til apotekerne, og så en unødig forøgelse af apotekernes omkostninger undgås. Disse krav bør som minimum omfatte krav til: 1. Mulighed for dag-til-dag levering af pakninger 2. Adgang til elektronisk varebestilling 3. Adgang til returnering og krediteringer inden for visse grænser 4. Fast AIP (forbud mod ekstra betaling/gebyrer udover AIP) Ad 1. Mulighed for dag-til-dag levering af pakninger For at apotekerne skal kunne leve op til krav om at kunne udlevere pakninger med dags varsel, er det nødvendigt, at grossisterne/leverandørerne tilsvarende er i stand til uden yderligere omkostninger for apotekerne at levere pakningerne til apotekerne med en dags varsel.

6 af 9 Konkret foreslår Apotekerforeningen, at det fastsættes i bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold, at såfremt et apotek inden lukketid afgiver en bestilling på et lægemiddel, skal grossisten levere lægemidlet til apoteket inden åbningstid den følgende hverdag. Ad 2. Adgang til elektronisk varebestilling Der skal i bekendtgørelsen stilles krav til grossister om, at de skal tilbyde elektronisk varebestilling i form af en elektronisk fælles varebestillingsstandard. Medicinpriser indeholder pt. mere end 10.000 varer, og der har ved hvert takstskifte i den sidste halvdel af 2012 været udskiftning i, hvilket lægemiddel der i en given substitutionsgruppe var det billigste, i mellem 450 og 500 substitutionsgrupper. Det vil være ekstremt fordyrende, såfremt apotekernes bestilling af pakninger fra grossister kun kan ske via bestillinger pr. fax, eller telefon, hvor apotekerne er nødt til at afvente at kunne komme igennem. Adgangen til elektronisk varebestilling skal kunne integreres i apotekernes lagerstyringssystemer, dvs. varebestillingen skal kunne foregå i den offentlige standard (OIOUBL) eller Pharmalink. Ad 3. Adgang til returnering og kreditering inden for visse grænser En rimelig og afbalanceret ordning med returnering og krediteringer er et afgørende vilkår for, at apotekerne kan agere hensigtsmæssigt og leve op til udleveringsreglerne uden risiko for tab som følge af producenternes prisændringer. Et fravær af sådanne regler vil medføre, at apotekerne vil opretholde relativt små varelagre, hvilket igen vil medføre en forøget risiko for, at kunderne ikke kan få udleveret det lægemiddel de efterspørger. Der skal derfor være adgang til, at grossisten kan tilbyde apotekerne en adgang til returneringer af indkøbte lægemidler samt krediteringer for prisfald, jf. nedenfor. Ad 4. Fast AIP (forbud med ekstra betaling/gebyrer udover AIP) Det bør ikke være muligt for virksomheder/grossister at ekskludere dele af deres omkostninger fra apotekernes indkøbspris og pålægge apotekerne at betale disse omkostninger ved siden af. Apotekerne bør i alle tilfælde kunne opnå en pris, som svarer til den faktiske indkøbspris + den aftalte avance. Det skal i prisberegningsbekendtgørelsen fastsættes, at samtlige omkostninger, som for apotekerne er forbundet med at fremskaffe lægemidlerne, herunder fremstillingsomkostninger, leveranceudgifter, opbevaring under transport osv., er indeholdt i AIP, dvs. at virksomhederne ikke må pålægge apotekernes gebyrer til levering m.v., udover hvad der er indeholdt i AIP. Såfremt én grossist med en leveringsaftale for et lægemiddel ikke kan imødekomme et apotekers bestilling af lægemidlet, skal grossisten indkøbe lægemidlet hos en anden grossist med leveringsaftale for lægemidlet og levere det til apoteket uden yderligere omkostninger for apoteket. Grossisterne skal dermed være forpligtede til at handle disse lægemidler med hinanden til en pris der svarer til AIP. Krav til leveringsevne Udover disse krav, som vedrører forholdet mellem apoteker og grossister, mener Apotekerforeningen, at kravene til leverandørernes leveringsevne skal skærpes, så leverandøren for at opnå A-status skal dokumentere at være i stand til at forsyne markedet til den fulde prisperiode på 14 dage, og ikke blot til de nuværende 7 dage. Apotekerforeningen er indstillet på, at der samtidig kan stilles et krav til apotekerne om, at de altid skal have de billigste lægemidler på lager for dermed at sikre, at forbrugerne altid har adgang til den enhver tid billigste pakning.

7 af 9 Med det nuværende regelsæt og det samtidige massive fokus på apotekernes udleveringsmønster er der ingen balance mellem de krav og forpligtelser, der på den ene side stilles til apotekerne om at sikre forbrugernes tilgængelighed til de billigste lægemidler og på den anden side fraværet af krav og sanktioner overfor leverandører og grossister i forhold til at sikre et hurtigt og velfungerende distributionssystem og garantere forsyningen af de billigste lægemidler, som man har vundet licitationen på, til hele prisperioden. Generelt om returnering og kreditering Apotekernes adgang til returneringer og krediteringer for prisfald for indkøbte lægemidler er med de gældende udleveringsregler og faste lægemiddelpriser en stærk medvirkende årsag til, at apotekerne er i stand til at tage tilstrækkeligt med varer hjem til at kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel, uden at apotekerne udsætter sig for en risiko for et stort tab som følge af prisændringer, som de ingen indflydelse har på. Samtidig muliggør returneringsadgangen, at lægemidler der som følge af ændringer i udleveringsstatus ikke længere kan sælges, kan returneres til leverandøren. Adgangen til returneringer og krediteringer er hidtil blevet fastsat gennem aftaler mellem lægemiddelleverandørerne og grossisterne. Disse aftaler fastlægger hvilke vilkår grossisten kan tilbyde apoteket. For at imødegå at returneringerne og krediteringerne antager et uhensigtsmæssigt stort omfang og for at modvirke eventuel spekulation, mener Apotekerforeningen, at der i bekendtgørelsen om Medicinpriser og leveringsforhold skal fastsættes nogle overordnede rammer (loft) for omfanget og vilkårene for krediteringer og returneringer. De i bekendtgørelsen fastsatte rammer for returnering og kreditering skal omfatte: - Loft over antal pakninger pr. varenummer, der kan returneres i hver prisperiode - Beløbsmæssigt loft over krediteringer pr. varenummer i hver prisperiode - Forbud mod fælles returneringer og krediteringer af flere apoteker - Mulighed for grossisterne for at indføre en antalsbegrænsning på apotekernes indkøb af varenumre i hver prisperiode En sådan samlet model vil efter foreningens opfattelse gøre det muligt at opretholde den nuværende prissætning med mulighed for prisskift hver 14. dag, der har medvirket til at sikre meget lave priser på særligt generiske lægemidler i Danmark, samtidig med at der kan opretholdes en meget høj servicegrad på apotekerne. Regler for rabatter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslår, at der i bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler indføjes en ny bestemmelse i 29, som indebærer, at en leverandør kan yde omkostningsbegrundede rabatter baseret på omkostningslettelser, der skyldes rabatter ydet til leverandøren af en virksomhed, der varetager distribution af leverandørens lægemidler. Rabat ydet af distributøren skal være baseret på en omkostningslettelse hos denne, som følge af modtagerens indkøbsadfærd og stå i rimeligt forhold til omkostningslettelsen. Det fremgår at ministeriets høringsbrev, at den foreslåede bestemmelse skal medvirke til, at regelsættet ikke står i vejen for udviklingen af et mere omkostningseffektivt distributionssystem, for eksempel tilfælde hvor lægemiddelvirksomheden sælger direkte til apotekerne, og distributøren kun står for den rent fysiske lagerføring af pakningerne og for transport af pakningerne til apotekerne. Den foreslåede bestemmelse tager angiveligt sigte på en situation, hvor lægemiddelvirksomheden yder en rabat direkte til apoteket. Rabatten skal være foranlediget af den rabat, som distributøren (transportøren) yder til lægemiddelvirksomheden som følge af en

8 af 9 hensigtsmæssig indkøbsadfærd hos apotekerne i form af indkøb af større mængder, der reducerer distributørens transportomkostninger. I praksis vil bestemmelsen kunne finde anvendelse ved shortline-distribution, hvor lægemiddelvirksomheden sælger sine produkter direkte til apotekerne udenom de etablerede grossister, og hvor apotekerne derfor er tvunget til at indkøbe lægemidlerne hos den pågældende virksomhed, der vil være eneste forhandler af virksomhedens produkter. I modsætning hertil tager den nugældende adgang til at yde omkostningsbegrundede rabatter til apotekerne, som er fastsat i reklamebekendtgørelsens 29, stk. 1, udgangspunkt i, at apoteket handler med grossisten, og at det er grossisten, der yder apoteket de omkostningsbegrundede rabatter ud af grossistens avance. I og med at det er grossisten, der yder de omkostningsbegrundede rabatter til apotekerne, og at disse rabatter er uafhængige af rabatter ydet af andre til grossisten, jf. 29, stk. 3, nr. 3, har man tilgodeset det hensyn, at de omkostningsbegrundede rabatter skal være uafhængige af, hvilke konkrete produkter apotekerne indkøber hos grossisten. Såfremt rabatterne derimod ydes til apoteket af lægemiddelvirksomheden, vil rabatten ikke længere være produktneutral, men derimod afhængig af apotekets indkøb af den pågældende virksomheds specifikke produkter. Der er dermed tale om et opgør med selve grundlaget for at begrænse rabatterne på lægemiddelområdet til omkostningsbegrundede rabatter. Apotekerforeningen er endvidere meget usikker på, hvordan der vil kunne tages stilling til, om der er tale om en omkostningslettelse, der skyldes rabatter ydet til leverandøren af en virksomhed, der varetager distribution af leverandørens lægemidler. I de pågældende situationer vil rabatten efter foreningens opfattelse reelt blive ydet som følge af lægemiddelvirksomhedens omkostningslettelse ved ikke at anvende en traditionel grossistdistribution. Der vil således reelt være tale om en rabat direkte fra virksomheden til apoteket. Herudover er foreningen grundlæggende yderst betænkelig ved en stigende tendens til, at virksomhederne benytter sig af shortline-distribution uden om det etablerede grossistsystem. Når apotekerne i stigende grad skal indkøbe lægemidler direkte hos lægemiddelvirksomhederne og dermed mange flere forhandlere vil dette betyde en væsentlig forøgelse af omkostningerne hos apotekerne. Samtidig vil stordriftsfordelene i det eksisterende grossistsystem blive reducerede, hvilket kan føre til stigende distributionsudgifter samlet set, uanset om der i det enkelte tilfælde synes at være en omkostningslettelse. Det samlede resultat af en sådan omlægning risikerer dermed modsat hensigten at blive en fordyrelse. En udvikling der pålægger apotekerne væsentligt forhøjede logistikudgifter kan potentielt udgøre en væsentlig ændring af de økonomiske vilkår, hvorunder den seneste bruttoavanceaftale er forhandlet. Apotekerforeningen tvivler derfor meget stærkt på, at øget anvendelse af salg af pakninger direkte fra lægemiddelvirksomhederne til apotekerne vil medvirke til udviklingen af et mere omkostningseffektivt distributionssystem, som ministeriet ønsker at fremme med den nye foreslåede bestemmelse. Foreningen skal endelig anføre, at den foreslåede bestemmelse udover at være uadministrerbar i praksis samtidig er sproglig meget svær forståelig. I den gældende 29, stk. 1, anvendes begrebet leverandør i betydningen grossist, mens begrebet leverandør i den nye foreslåede bestemmelse tilsyneladende anvendes i betydningen lægemiddelvirksomhed. Den inkonsekvente anvendelse af begreberne vanskeliggør i meget høj grad forståelsen af de foreslåede regler på området.

9 af 9 Med venlig hilsen Dan Rosenberg Asmussen