Høring over ændringer vedrørende returnering, priskreditering og leveringsforhold på lægemiddelmarkedet

Transkript

1 Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks København K Telefon Fax apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K FR/FR/806/00005 Høring over ændringer vedrørende returnering, priskreditering og leveringsforhold på lægemiddelmarkedet Ministeriet har med brev af 15. marts 2013 fremsendt udkast til ændring af tre bekendtgørelser vedrørende returnering, priskreditering og leveringsforhold på lægemiddelmarkedet. Overordnet finder Apotekerforeningen det positivt, at ministeriet nu tager initiativ til at opstille rammer for returnerings- og krediteringsadgangen. Problemstillingen har senest været berørt i forbindelse med forhandlingerne om apotekernes bruttoavance for 2013/2014. Her var afsættet, at nogle få apotekeres vidtgående udnyttelse af returneringsog krediteringsadgangen risikerede at ødelægge denne mulighed. En mulighed som af foreningen vurderes at udgøre en nødvendig forudsætning for hensynet til leveringsgrad og overholdelse af substitutionsreglerne. Foreningen noterer med tilfredshed, at ministeriet i høringsbrevet anerkender, at apotekernes adgang til priskreditering og returnering er en forudsætning for, at tilskudssystemet med 14. dages prisændringer fungerer. Ministeriets bud på en løsning rummer imidlertid en række udfordringer, som det er nødvendigt at finde løsninger på, inden de reviderede bekendtgørelser kan træde i kraft. Den centrale udfordring er den foreslåede ændring i reklamebekendtgørelsen, hvor der lægges op til, at leverandøren enten kan videreføre den nuværende ordning med returnering og kreditering, men indenfor en grænse af 20 pakninger pr. takstperiode (loftsmodel) eller i stedet med apoteket kan aftale at overgå til en clearingsmodel, hvor apoteket får godtgjort varelagertab som følge af prisfald mod til gengæld samtidig at betale for de varelagergevinster, der følger af prisstigninger. Det er foreningens grundlæggende synspunkt, at man ikke kan lægge op til aftalefrihed mellem lofts- henholdsvis clearingsmodellen, når de to modellers påvirkning af apotekets vareforbrug er meget forskellige. Sameksistens af de to modeller vil føre til en meget stor og utilsigtet omfordeling mellem apotekere på grund af sammenhængen mellem vareforbrug og den aftalte avance på sektorplan. Efter foreningens opfattelse bør der i udgangspunktet træffes et valg på sektorplan mellem lofts- eller clearingsmodellen. I vores vurdering af hvilken model, der bør foretrækkes, indgår, at loftsmodellen er den teknisk mest simple måde at fjerne det eksisterende misbrug af returnerings- og krediteringsadgangen. Clearingsmodellen medfører som den forelægger beskrevet på nuværende tidspunkt en række ulemper: Den vil være tung og udgiftskrævende at administrere

2 2 af 7 Den forudsætter udvikling af en række IT-værktøjer, som næppe er klar på nuværende tidspunkt Det er uklart, hvordan den skal administreres, hvis apotekerne på sigt skal benytte sig af flere grossister Den vil formentlig føre til en større grossistbinding og dermed være i modstrid med målsætningen i seneste ændring af leveringsbekendtgørelsen Den forventes at hæve apotekernes vareforbrug med 120 mio.kr. på sektorplan på årsbasis og vil derfor forudsætte en øjeblikkelig forhøjelse af lægemiddelavancen med 2,20 kr. pr. pakning Den vil føre til en betydelig stigning i mængden af returvarer og dermed en stigning i de ressourcer, der medgår til apotekets varehåndtering. På den baggrund skal Apotekerforeningen meget klart anbefale, at loftsmodellen med en række mindre justeringer som beskrives nedenfor sættes i værk nu. Det er samtidig vores anbefaling, at ændringen evalueres indenfor 12 måneder for at afdække om det tidligere konstaterede misbrug er elimineret og at der ikke er opstået nye uhensigtsmæssigheder. I forhold til bekendtgørelsen om medicinpriser og leveringsforhold foreslår foreningen følgende ændringer: Leveranceevnekravet hæves til 14 dage, svarende til en fuld prisperiode Leverandører, der ikke distribuerer gennem alle grossister skal offentliggøre hvilke grossister, de benytter Der skal opstilles minimumskrav til grossister på følgende områder: o mulighed for dag-til-dag levering o adgang til elektronisk varebestilling o fast AIP (forbud mod ekstra betaling/gebyrer udover AIP) o administration af returnerings- og krediteringsadgangen Den udvidede adgang til takstoplysninger før en prisperiode træder i kraft bør begrænses til grossister. Baggrunden for ovenstående forslag og kommentarer er nærmere beskrevet i det følgende med udgangspunkt i de tre bekendtgørelsesudkast. Regler vedrørende returnering og kreditering Ministeriet lægger op til, at valget mellem en clearingsmodel og en lofts-model skal ske via forhandling mellem apoteket og dennes leverandør. Dette er problematisk af flere årsager. Aftalefrihed er som udgangspunkt fornuftigt og hensigtsmæssigt, men skal i sagens natur ses i sammenhæng med, at apoteket har en stærk begrænset frihed til valg af leverandør på grund af udleveringsreglerne. Samtidig skal de økonomiske konsekvenser af aftalefrihed ses i sammenhæng med det fælles økonomisystem, som følger af de med staten indgåede bruttoavanceaftaler. Foreningen finder det stærkt problematisk, hvis apotekerne tilbydes og vælger forskellige ordninger. Et apotek, der anvender loftsmodellen, vil fortsat kunne beholde sine varelagergevinster, hvorimod disse gevinster inddrages i en clearingsmodel. For et apotek med et varelager på omkring 3 mio.kr. er værdien af varelageropskrivning og kreditering beregnet til at være omkring kr. pr. takstskifte, svarende til godt kr. på et år i forhold til clearingsmodellen. Hvis et apotek vælger lofts-modellen og et andet vælger clearingsmodellen vil der derfor indenfor en fast avanceramme ske en omfordeling fra apoteket med clearingsmodel over til apoteket med loftsmodel på op mod kr. på årsbasis. Problemet omkring sameksistensen mellem de to modeller er umiddelbart mindre, hvis de enkelte leverandører konsekvent vælger at tilbyde enten clearings- eller loftsmodellen

3 3 af 7 til alle apotekere, idet der hermed ikke er samme omfordelingsaspekt. Dog kan et forskelligt valg af model gøre, at det er mere attraktivt for apotekerne at foretrække den leverandør der vælger loftsmodellen, hvilket vil være problematisk af hensyn til overholdelsen af udleverings- og substitutionsreglerne. Samtidig forekommer det tvivlsomt, om en grossist reelt vil være i stand til at administrere forskellige modeller for returnerings-/krediteringsadgangen på én gang. Hvis der introduceres en situation, hvor apotekerne har forskellige vilkår vedrørende kreditering/clearing, vil de apotekere der fortsat har kreditering opnå en uforholdsmæssigt stor del af den samlede avance i forhold til de øvrige apotekere. Dette er netop et af de problemer, som de foreslåede bekendtgørelsesændringer ellers skulle afhjælpe. Vurdering af en clearingsmodel Bekendtgørelsesudkastet rummer mulighed for indførelse af en clearingsmodel, hvor apoteket på den ene side modtager fuld kreditering for alle de varer, der falder i pris, samtidig med at det betaler leverandørerne for den varelager-opskrivning, der følger af prisstigninger. En sådan løsning har den fordel, at den vil fjerne alle muligheder for at tjene på prisændringer, samtidig med at den afskærmer apoteket for tab på prisfald på lægemidler. Der er en række vanskeligheder ved modellen, som gør, at foreningen er særdeles skeptisk overfor muligheden for, at apotekerne underlægges en clearingsmodel. Selvom det umiddelbart lyder som en enkel tanke, er der tale om en overordentligt kompliceret model, der forudsætter en række systemer, der ikke er på plads i dag. Det drejer sig enten om en fuldstændig udbredelse af de såkaldte VMI-systemer til alle apoteker, således at apotekets grossist kan have overblik over hele apotekets varelager og dermed beregne kreditering/fakturering for det enkelte apotek. Dette vil dog dels medføre en markant større grossistbinding end tilfældet er i dag, dels vil modellen være vanskelig at praktisere i en situation, hvor apotekerne indkøber varer fra flere forskellige grossister. Et alternativ til et VMI-lignende system er, at apoteket selv danner en liste over samtlige apotekernes varer og sender disse oplysninger til den aktør, der skal forestå kreditering/fakturering. Det er dog ikke klart ud fra ministeriets forslag, hvordan dette skal ske. Hvis dette ikke er én aktør, vil det endvidere være vanskeligt for apoteket at vide, hvilke varer, der håndteres af hvilken aktør, hvis apoteket har indkøbt samme varenummer fra flere forskellige grossister enten i samme eller i forskellige takstperioder. Det er foreningens vurdering, at der ikke p.t. er nogen aktører på markedet, der vil være i stand til at administrere en clearingsmodel, og at en sådan ordning formentlig tidligst vil kunne implementeres på 6-9 måneders sigte og dermed under ingen omstændigheder vil kunne etableres pr. 1. maj, hvor bekendtgørelsen skal træde i kraft. Ud over de beskrevne problemer ved den praktiske administration af ordningen har en clearingsmodel en række andre utilsigtede effekter, som gør, at foreningen vil advare imod at gennemføre en sådan ændring. For det første vil apotekerne formentlig i vidt omfang vælge at returnere varer, der stiger i pris, og som derfor dels vil komme til at belaste apotekernes likviditet, dels vil være usælgelige som følge af udleverings- og substitutionsreglerne. Allerede under de nuværende regler, hvor apotekernes incitamenter til lagersanering er søgt begrænset mest muligt, klager leverandørerne over store returmængder. Hvis der indføres en clearingsmodel, er det foreningens forventning, at returneringsomfanget vil stige meget betydeligt. Ekstra varestrømme vil både belaste apotekerne, grossisterne og leverandørerne i form af øgede logistikomkostninger.

4 4 af 7 Et andet betydeligt problem ved clearingsmodellen er, at nettoværdien af krediteringer og varelageropskrivninger der alt andet lige sænker apotekets vareforbrug - vil tilfalde lægemiddelleverandørerne. Leverandørerne vil dermed alt andet lige få forbedret deres indtjening med i omegnen af 120 mio.kr. Da apotekernes bruttoavance er fastlagt i avanceaftalerne, vil faldet i dækningsbidrag som følge af stigende vareforbrug skulle kompenseres gennem en forhøjet lægemiddelavance. Dette vil forudsætte en øjeblikkelig forhøjelse af lægemiddelavancen med 2,20 kr. pr. pakning for at genskabe den aftalte bruttoavance på sektorplan. Regningen for den forbedrede indtjening for lægemiddelleverandørerne vil dermed havne hos lægemiddelbrugerne og regionerne med en offentlig udgiftsstigning på omkring 80 mio.kr. til følge. En del af denne effekt vil muligvis føre til AIP-nedsættelser, men der findes ingen aftalebaseret sikkerhed for dette, hvorfor det næppe vil ske. I bekendtgørelsesudkastet fremstår loftet for returneringsomfanget som absolut og således som gældende for alle apoteker uanset om apoteket har indgået aftale efter 27a, stk. 2 eller stk. 4. Efter foreningens opfattelse vil en clearingsmodel dels fjerne behovet for en maksimalgrænse for returnering, dels vil en sådan grænse være meget problematisk, idet en lægemiddelleverandør i givet fald ville kunne trække likviditet ud af apotekerne ved at hæve priserne på deres lægemidler meget betydeligt, hvis apoteket ikke har mulighed for at returnere samtlige varer apoteket har af et givent varenummer. Apotekerforeningen foreslår derfor, at grænsen i 27b over hvor mange pakninger der kan returneres, begrænses til kun at gælde, hvis apoteket ikke har indgået aftale efter 27a, stk. 2. En række leverandører hæver i dag prisen på et lægemiddel for at trække lægemidlet ud af en A-position, hvis de ikke kan imødekomme den forventede efterspørgsel. Disse taktiske prisændringer kan være relativt store, men kan samtidig koste leverandøren penge til kreditering af apoteker der lagerfører dennes varer, når prisen atter sænkes for at opnå A-position. Denne omkostning trækker i retning af, at begrænse den oprindelige prisstigning og dermed i retning af mere stabile priser. En indførsel af en clearingsmodel vil gøre det omkostningsfrit for en leverandør at foretage en stor prisforhøjelse og kan dermed trække i retning af større prisændringer.. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at aftalerne skal indgås skriftligt og skal kunne udleveres til Sundhedsstyrelsen. Dette svarer til en bestemmelse, der var indeholdt i ministeriets forslag til ændringer på leveranceområdet i starten af I praksis vil et sådant krav medføre meget store administrative omkostninger, jf. nedenstående uddrag fra foreningens daværende høringssvar. I den version af Lægemiddelpriser, der var i kraft med udgangen af 2010, var der i alt 566 leverandører. Alene dette krav ville således umiddelbart forudsætte mere end nærmest enslydende kontrakter i to eksemplarer, hvis apotekerne skulle opretholde krediteringsmuligheden. Herudover skulle dette meget omfattende aftalekompleks løbende opdateres, således at det tager højde for leverandører, der kommer ind og ud af markedet. I forhold til antallet af ændringer i antallet af leverandører i 2010 skal der yderligere på årsbasis gennemføres kontraktændringer oven i de oprindelige næsten kontrakter. Dette forekommer helt uoverskueligt rent administrativt, og vil i sig selv være prohibitivt i forhold til at opretholde krediteringsmuligheden. Denne betænkelighed i forhold til kravet om skriftlige aftaler består. Set i et mere principielt perspektiv vil overgang til clearingsmodellen svare til, at apotekerne reelt taber ejerskabet til værdiændringer af deres eget lager, idet disse ændringer overgår til leverandørerne. Dette er en bevægelse hen mod konsignationslager-princippet, hvor det fulde ansvar for at apoteket har de rigtige varer på lager helt og aldeles overgår til grossisten. Dette forekommer at være en meget vidtgående løsning på problemet med

5 5 af 7 at en håndfuld apotekere har udnyttet de gældende regler imod deres egentlige hensigt. Et misbrug som leverandørerne kunne have stoppet for længst, da de har alle oplysninger om overnormale krediteringer og returneringer. Vurdering af en lofts-model Apotekerforeningen har gennem længere tid argumenteret for, at den mest hensigtsmæssige løsning på problemet med, at visse apotekere udnytter returnerings- og krediteringsadgangen imod deres hensigt, ville være at indføre en overgrænse for antallet af pakninger der kan krediteres/returneres. Dette forslag indgår i bekendtgørelsesudkastet, hvilket naturligvis er tilfredsstillende. Grænsen foreslås at være 20 pakninger pr. apotek pr. takstperiode. Denne grænse er dog i den lave ende af, hvad der er praktisk i forhold til apotekernes løbende varebestillinger, og foreningen skal derfor foreslå en højere generel grænse. Foreningen forslår, at grænsen hæves til 30 pakninger. Herudover bør grænsen efter foreningens opfattelse ikke gælde for hvert apotek som helhed, men derimod i forhold til hver enkelt receptekspederende enhed (apotek/filial/supplerende enhed), idet et apotek med en filial har et naturligt behov for at holde et større lager end et apotek med kun én receptekspederende enhed. Dog bør filialapoteker, der håndterer alle varekøb via én lokation og herefter selv videredistribuerer varerne også kun have mulighed for at opnå kreditering/returnere varer svarende til et apotek uden filialer. Dosispakkeapoteker har på samme måde som filialapoteker et større naturligt varelager og bør derfor på samme måde som filialapoteker have mulighed for en forhøjet returnerings-/krediteringsgrænse. Da pakkeproduktionen typisk fordeler sig på færre varenumre med et større forbrug på hvert varenummer og da hvert dosispakkeapotek hver især forsyner en stor gruppe udleveringsapoteker, vil dosispakkeapotekerne i deres dosisafdeling have et naturligt behov for et noget større lager af hvert enkelt varenummer. Det foreslås på den baggrund, at dosispakkeafdelinger tildeles en forhøjet mulighed for returneringsog krediteringsomfang pr. prisperiode. Det kunne eksempelvis være det dobbelte antal. Bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v. Med den foreslåede bekendtgørelse afskaffes fuldsortimentsbegrebet, hvilket kan siges at være en naturlig følge af markedsudviklingen, hvor der synes at være andre aktører på vej ind på markedet. I bekendtgørelsen begrænses grossisternes leverancesvigt-indberetning til de varer en given grossist har distributionsaftale for. Dette er en naturlig ændring i forhold til et marked, hvor ikke alle grossister fører fuldt sortiment. I høringsbrevet angives begrundelsen for regelændringen imidlertid at være, at Sundhedsstyrelsen i visse tilfælde genberegner tilskudsprisen ud fra det næstbilligste lægemiddel i en gruppe, selvom den fuldsortimentsgrossist, der har indberettet leveringssvigtet, slet ikke distribuerer det billigste lægemiddel, hvilket påfører samfundet unødvendige merudgifter. Efter Apotekerforeningens opfattelse er dette ikke korrekt. Det er efter foreningens oplysninger kun en enkelt gang sket, at en grossist har indberettet leverancesvigt for en vare som grossisten angiveligt ikke havde i sit sortiment. Dette var dog i en meget speciel situation, hvor grossisten dels tidligere havde haft varen i sortimentet indtil denne vare blevet blokeret af et fogedforbud, hvor grossisten havde en generel distributionsaftale med lægemiddelleverandøren og hvor den daværende (og nuværende) formulering af bekendtgørelsen på området efter foreningens opfattelse reelt forpligter fuldsortimentsgrossisterne at indberette leverancesvigt. Høringsbrevets betragtninger om falske leveringssvigt forekommer derfor ubeføjet. Bekendtgørelsens 6 fastholder den nuværende regulering af hvilken leveringsevne en leverandør skal have for at kunne optages i Medicinpriser. Den er her fortsat fastsat til 7

6 6 af 7 dage. Det er efter foreningens opfattelse helt og aldeles ulogisk, at kravet til leverandørens leveringsevne er kortere end den prisperiode, prisen der meldes ind, skal gælde for. Med de meget betydelige leveranceproblemer, der fortsat eksisterer, vil det efter foreningens opfattelse være rimeligt, at en leverandør forpligtes til at levere til en hel takstperiode, både af hensyn til apotekernes logistik, men også af hensyn til patienternes mulighed for at få udleveret lægemidler med fuldt tilskud og til at mindske antallet af medicinskift patienterne skal opleve for at opnå fuldt tilskud. Behovet for, at leverandørerne skal levere til en fuld takstperiode, vil blive endnu mere akut, i takt med at flere grossister træder ind på markedet, og pakningerne dermed vil blive fordelt hos flere aktører, hvilket alt andet lige vil indebære et mere kompliceret logistiksystem og potentielt flere leveranceproblemer. Bekendtgørelsens 8, er en videreførelse af den ændring der blev indført med bekendtgørelse nr. 201 af 27/2 2013, som indebærer, at alle 10 dage før en ny prisperiode får oplysning om alle lægemidlers ABC-status. På trods af, at der ikke gives oplysning om faktiske priser giver de nye oplysninger en forbedret mulighed for at spekulere i prisændringer. Muligheden opstår ved, at det nu kan afgøres hvilke varenumre, der går fra A- til C- status. For disse varer er der en forhøjet sandsynlighed for, at der sker prisstigninger af en vis størrelsesorden. Et apotek, der ønsker at fortsætte spekulationen i prisændringer, kan således afgive ordre på alle disse varenumre indenfor den antalsbegrænsning der bliver fastsat, købe dem til indeværende prisperiodes pris og herefter sende dem retur når den nye prisperiode er trådt i kraft. Foreningen finder derfor denne tidlige adgang til kommende prisoplysninger meget uheldig, særligt i lyset af, at en meget væsentlig del af formålet med de foreliggende regelændringer netop er at undgå spekulationsgevinster ved prisændringer. Foreningen foreslår, at den tidlige adgang til lægemidlernes ABC-status i den kommende prisperiode begrænses til grossisterne under tavshedspligt. Lægemiddelleverandørerne skal naturligvis have adgang til oplysning om ABC-status for egne produkter. Denne kommentar skal ses i sammenhæng med, at foreningen anbefaler at loftsmodellen vælges. I bekendtgørelsens 11, stk. 1 fremgår det, at et lægemiddel, som er meldt i leverancesvigt fra samtlige de grossister, der skal melde leverancesvigt for det pågældende lægemiddel den sidste hverdag før en ny prisperiode træder i kraft, ikke bliver medtaget i Medicinpriser for den kommende prisperiode. Dette er i vid udstrækning en videreførelse af de nuværende regler på området, dog således at reglen udstrækkes til at gælde for alle pakninger, uanset tilskudsstatus. Dette ses som en opstramning af de hidtil gældende regler, hvilket Apotekerforeningen ser som en positiv ændring til fordel for en opstramning af reglerne ved leveringssvigt. Foreningen lægger dog til grund, at apoteker med et eventuelt restlager af det pågældende lægemiddel fortsat kan sælge dette til den senest kendte AUP. Samtidig udgår den hidtidige 11, der fastsatte en frist på 24 dage for sletning af et lægemiddel som er i leverancesvigt fra de to fuldsortimentsgrossister. Denne bestemmelse har efter Apotekerforeningens oplysninger ikke været effektiv i forhold til reelt at fjerne varer, der alligevel ikke kan leveres og det er derfor naturligt, at bestemmelsen udgår. I paragraffens stk. 2 fremgår det, at lægemiddelleverandører efter krav fra Sundhedsstyrelsen skal oplyse hvilke engrosforhandlere, der distribuerer lægemidlerne til apotekerne. Det forekommer, at denne bestemmelse er indsat af hensyn til styrelsens mulighed for at sanktionere de grossister, der indberetter leveringssvigt for lægemidler, de ikke har forhandling af. I en situation, hvor en række lægemidler ikke forhandles af alle grossister, er det imidlertid afgørende for apotekerne at vide, hvor de skal efterspørge de pågældende lægemidler. Det kan ikke være meningen, at alle apotekerne hver især skal gætte på hvilken grossist de skal sende ordrer på givne lægemidler til. Stk. 2 må derfor efter foreningens opfattelse omformuleres, således at lægemiddelleverandørerne i alle tilfælde

7 7 af 7 skal oplyse hvilke(n) grossist lægemidlet kan købes hos. Denne oplysning skal endvidere stilles til rådighed for apotekerne på en hensigtsmæssig måde. Dette kunne eventuelt være som en supplerende oplysning i Medicinpriser. Udover at der skal stilles krav til alle grossister om indberetning af leveringssvigt, er det efter Apotekerforeningens opfattelse afgørende, at der stilles en række minimumskrav til alle grossister, der ønsker at distribuere lægemidler til apoteker i Danmark. Apotekerne har som følge af substitutionsreglerne pligt til at indkøbe pakninger hos den grossist, der distribuerer den billigste pakning, men har ingen mulighed for at fravælge distributører, selvom vilkårene for handel med de pågældende kan betyde en væsentlig forøgelse af apotekets logistikomkostninger. Jo flere grossister, der melder sig på banen, som apotekerne er forpligtede til at indkøbe pakninger hos, jo mere ressourcekrævende bliver det for apotekerne at skulle tilpasse varelagret og sikre tilgængeligheden af de billigste lægemidler. Det er derfor helt nødvendigt, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler med minimumskrav til distributørerne, så de modsvarer de leveringskrav, der stilles til apotekerne, og så en unødig forøgelse af apotekernes omkostninger undgås. Disse krav bør som minimum omfatte krav til: 1. Mulighed for dag-til-dag levering 2. Adgang til elektronisk varebestilling 3. Fast AIP (forbud mod ekstra betaling/gebyrer udover AIP) 4. Administration af returnerings- og krediteringsadgangen Der henvises i øvrigt til Apotekerforeningens høringssvar af 21. januar, hvor baggrunden for disse forslag er nærmere beskrevet. Bekendtgørelse om distribution af lægemidler Denne bekendtgørelse ændres alene med henblik på at fastslå, at lægemidler kun kan returneres til den grossist, hvor de oprindelig er købt. Bestemmelsen forekommer som hovedregel rimelig og naturlig og er en forudsætning for, at returneringsloftet kan håndhæves. Uanset at der muligvis kommer nye grossister, der kun fører visse lægemidler, synes det sandsynligt at apotekerne i vidt omfang fortsat vil benytte sig af en hovedleverandør og supplere med leverancer fra øvrige leverandører. En bestemmelse som den foreslåede vil i den situation gøre det mere omkostningskrævende at skifte grossist. Der bør derfor efter foreningens opfattelse indsættes en undtagelsesbestemmelse fra denne regel, hvis et apotek skifter hovedleverandør. Hertil kommer, at et apotek meget vel kan have indkøbt et givent varenummer fra flere grossister i indeværende eller foregående takster. Det er ikke klart, hvordan det i den situation kan sikres, at varen returneres til den rigtige grossist. Med venlig hilsen Dan Rosenberg Asmussen