Bilag til Skotteparkens husorden Bilag 1: Særlige regler for glashuse i rækkehuse Gælder for numrene: 27, 29, 31, 33, 34, 36, 38, 40, 43, 45, 50, 52, 53, 54, 55, 65, 69, 71, 73, 75, 154, 156, 158, 160, 170, 172, 174 og 176. Indgangsdøren til det fælles glashus skal som udgangspunkt være aflåst i tidsrummet kl. 23.00 til 07.00. Glashusene skal være indrettet, så der er fri passage til alle boliger og iøvrigt overholder brandvedtægterne (se bilag 1b). Beboerne skal sørge for rengøring af det fælles glashus herunder indvendig og udvendig vinduespolering. Brugen af det fælles glashus aftales og udfyldes i skabelonen af beboerne i fællesskab (se bilag 1a). Husk årligt at maile kopi af gældende aftale til Ejendomskontoret senest 15. september. Glashuse, som er synlige fra offentlige vej, skal være indrettet, så de ikke skæmmer byggeriets arkitektur. Ved eventuel uenighed om den fælles anvendelse af glashuset rettes henvendelse til driftschefen, som vil forsøge at skabe forlig. Er et forlig ikke muligt, gælder regler for almindelige trappeopgange. Bilag 1a: Fælles aftale om brug og rengøring af glashus i rækkehuse - skabelon Aftale mellem beboerne i numrene Nr. brug af fællesarealet rengøring af fællesarealet vinduespolering Andre aftaler Aftalen er gældende fra 1. september 20 31. august 20 Underskrifter: Bilag 1b: Skriv med brandvedtægter, gældendende for glashus i rækkehuse På afdelingsmødet den 23. februar 2015 blev det besluttet at driftschef John Petersen skulle undersøge det sikkerhedsmæssige lovgrundlag for brug af glashusene. Undertegnede har derfor i samarbejde med afdelingsbestyrelsen i Skotteparken - kontaktet den lokale myndighed på området, Ballerup Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Vi har forsøgt at få en klar beskrivelse på, hvordan glashusene må benyttes og hvilke effekter og genstand, der må henstilles i dem. Ballerup Kommunes Teknik- og miljø afdeling har, på baggrund af vores henvendelse, kigget på byggesagen fra afdelingens opførelse i 1991 og har konkluderet følgende omkring brugen af glashusene:
At der ikke må henstilles brandbare ting af nogen art. Dette påbud fra Ballerup Kommunen betyder i første omgang, at de glashuse der hører til husnumrene 24, 26, 28, 30, 32, 27, 29, 31, 33, 43, 45, 50, 52, 54, 53, 55, 65, 67, 154, 156, 158, 160, 170, 172, 174, 176 og 178 skal ryddes for al brandbart materiale såsom møbler, skabe til opbevaring, plantekasser m.v. Det er dog tilladt at henstille et cafebord eller lign., blot det er lavet af stål og ikke hindrer passage og flugtvej. Afdelingsbestyrelsen og KAB-administrationen beklager de begrænsninger, påbuddet fører med sig for en del af glashusene. Bestyrelsen vil arbejde videre med forskellige løsningsmodeller, sådan at glashusene igen kan få status af fællesrum for beboerne - sådan som bebyggelsen oprindeligt var tænkt som. Eventuelle spørgsmål til denne skrivelse kan rettes til Afdelingsbestyrelsen, Ejendomskontoret eller til driftschef John Petersen.
Bilag 2: Særlige regler for glashuse i etageopgange Gælder for numrene: 24, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 35, 37, 39, 41, 42, 44, 46, 48, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 66, 68, 70, 72, 74, 76, 78, 80, 82, 84, 86, 88, 90, 92, 94, 96, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110, 112, 114, 116, 118, 120, 122, 124, 126, 128, 130, 132, 134, 136, 138, 140, 142, 146, 148, 150, 152, 162, 164, 166 og 168. Indgangsdøren til yderste glashus skal som udgangspunkt være aflåst i tidsrummet kl. 23.00 til 07.00. Opgangene i Skotteparken trapperummene - fungerer som flugtvej for beboerne på førstesalen og skal indrettes, så de overholder brandvedtægterne. Her må som udgangspunkt ikke findes brandbart materiale, herunder cykler. Metalmøbler, stole og borde af hårdttræ må gerne stilles i opgangene. Det samme må kørestole og barnevogne, som bruges dagligt. Til opgangene hører to små glashuse. Beboerne beslutter, hvilket af de to glashuse, der skal tjene som flugtvej, og der sættes flugtvejsmærkat på dørene. Det andet glashus kan beboerne indrette i fællesskab. Beboerne skal sørge for rengøring af fællesområder i opgange og glashuse - herunder indvendig og udvendig vinduespolering i glashusene. Brugen af det fælles glashus aftales og udfyldes i skabelonen af beboerne i fællesskab (se bilag 2a). Husk årligt at maile kopi af gældende aftale til Ejendomskontoret senest 15. august. Stikkontakter i opgangene er kun til kortvarig brug. Glashuse, som er synlige fra offentlige vej, skal være indrettet, så de ikke skæmmer byggeriets arkitektur. Ved eventuel uenighed om den fælles anvendelse af glashuset rettes henvendelse til driftschefen, som vil forsøge at skabe forlig. Er et forlig ikke muligt, gælder regler for almindelige trappeopgange. Bilag 2a: Fælles aftale om brug og rengøring af fællesområder i etageopgange - skabelon Aftale mellem beboerne i numrene brug af fællesarealet (glashus 1 og glashus 2) rengøring af fællesarealet trappevask vinduespolering Andre aftaler Nr. Aftalen er gældende fra 1. september 20 31. august 20 Underskrifter:
Bilag 3: Sådan bruger du vaskeriet Vaskeriet er vores fælles arbejdsrum. Vær med til at sikre et rart arbejdsmiljø! 1. Maskine nr. 1 er til chancevask. Det vil sige, at alle har ret til at bruge maskinen, når den er ledig. Du må gerne tage andres færdigvaskede tøj ud af maskine 1. 2. Maskine nr. 2 og 3 kan du reservere to timer ad gangen. Husk at respektere andre beboeres vasketider. Hvis du ikke har vasketid, må du ikke fjerne færdigvasket tøj fra maskinerne 2 og 3. 3. Når du har vasketid, råder du over én tørretumbler den, der er ledig. Den anden tørretumbler er en chancemaskine, som chancevaskere og beboere med vaskemaskine i egen bolig kan bruge, hvis der er ledigt. Du må gerne tage færdigtørret tøj ud af tumblerne men læg det, så det ikke krøller. 4. Hvis én af maskinerne ikke virker, skal du gøre to ting: Fortæl det hurtigst muligt til ejendomskontoret. Sæt en seddel på maskinen. 5. Tænk på allergikerne: Ryst tæpper med dyrehår hjemme hos dig selv og tør vaskemaskinen af med en klud efter vask. Dyr må ikke komme i vaskeriet. 6. Husk at rydde op efter dig, før du forlader vaskeriet: Rens tørretumblernes fnugsi. Kør vognene på plads under bordet. Vedtaget af Skotteparkens afdelingsbestyrelse, januar 2014
Bilag 4: Regler for hønsehold i Skotteparken Hvad er hensigten Hønsehuset og hønsegården blev bygget i 1990 erne og giver interesserede beboere mulighed for at holde høns. Hensigten hermed er at fremme trivslen omkring fælles gøremål i bebyggelsen. Pasning af hønsene er organiseret i selvstyrende teams. Hønsene giver liv i området, og alle beboere har mulighed for at følge hønsenes liv og færden. Hvem kan passe høns? Hønsepasningen arrangeres i selvstyrende teams, bestående af min. 1 og max. 6 husstande. Ønsker du at blive hønsepasser, skal du kontakte afdelingsbestyrelsen. Bestyrelsen udfærdiger skriftlig aftale med de enkelte hønsepassere og administrerer venteliste. En aftale løber over to år og kan fornys, hvis der ikke er andre på ventelisten. Hvis der er flere ansøgere end pladser på hønseholdet, trækkes der lod blandt beboerne på ventelisten på det årlige beboermøde. Du kan kontakte afdelingsbestyrelsen via bsskotteparken@gmail.com. Hvad koster det? Depositum: 500 kr. pr. hønsepasser-husstand. Hønsepasser-teamet låner faciliteterne kvit og frit, betaler selv for høns, foder og andre udgifter. Hønsepasserne sørger også for forefaldende reparationer. Større reparationer og udbedringer (f.eks. nyt hus eller hegn) kan hønsepasserne søge tilskud til via afdelingsbestyrelsen. Hvad kræver det at være hønsepasser? Hønsepasserne indgår en skriftlig toårig aftale med bestyrelsen. Den skriftlige aftale tager udgangspunkt i Ballerup kommunes regler på området og indeholder følgende krav: Opførelsen af hønsehus og gård er opført efter kommunenens regler dvs.- mindst 2,5 meter fra naboskel. For at reducere støjgener skal hønsene holdes indelukket i et mørkelagt hønsehus fra solnedgang til kl. 07.00 på alle dage. Hønsene skal holdes inden for hønsegårdens område. Bestanden må max. være på 5 høns og 1 hane. I perioden maj til november kan tillige accepteres kyllinger, indtil 2-3 måneders alder, dog max 10 stk. Hønsehuset og hønsegården skal rengøres mindst en gang om ugen. Gødningen skal graves ned eller lægges i containeren til grønt affald i containergården. Hønsepasser-teamet har fælles ansvar for, at hønsene passes forsvarligt og på intet tidspunkt udsættes for misrøgt. Hønsepasser-teamet aftaler indbyrdes, hvem der har ansvar for hønsenes pasning hvornår. Hønsepasser-teamet udfører de forefaldende malings- og reparationsopgaver. Tilskud til større arbejder kan søges via afdelingsbestyrelsen. Hvis hønsefaciliteterne står tomme i 1 år, kan bestyrelsen beslutte, at de nedrives og at området benyttes til andre formål. Hvis naboerne føler sig generet af hanegal, kan afdelingsbestyrelsen, med udgangspunkt i beboerklager, beslutte, at hanen skal fjernes fra hønsegården. I tilfælde af f.eks. fugleinfluenza-epidemi eller nye påbud fra kommune eller stat kan bestyrelsen beslutte, at hele bestanden skal aflives og lokalerne descinficeres. Det er en force majeur situation, og der ydes ingen økonomisk kompensation til hønsepasserne i en sådan situation.