Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010
Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale Anliggender Redaktion: Andu S. Olsen Layout: Naqitat A/S Grafisk produktion Fotos: Rosa Thorsen, Tusagassiivik; Andu S. Olsen; Margrethe Lukassen; Gerda Kreutzmann-Mørch Trykt hos: Naqitat A/S Grafisk produktion
Forord til de voksne......................... 4 Pjecen handler om dig!...................... 5 Hvad er plejeforældre?...................... 6 De voksne hjælper........................... 8 Hvad vil det sige at være plejebarn?........ 9 Din egen handleplan........................ 10 Hvem er kommunen?........................ 11 Hvad er en sagsbehandler?.................. 12 Hvad med skole, børnehave og kammerater?. 13 Hvem bestemmer?.......................... 14 Du har lov til at fortælle hvad du synes..... 14 Være sammen med familien. Hvem kan du besøge og være sammen med?............. 16 Hvad med dine venner?..................... 17 Hvad med din fritid?........................ 18 Hvad nu, hvis du ikke har det godt?......... 19 Får du dine egne penge?.................... 20 Hvornår kan jeg flytte tilbage til mine forældre igen?.............................. 21 Hvornår er formålet med din anbringelse hos plejefamilien nået?......................... 22 Om at komme hjem igen..................... 23
Denne brochure er lavet for børn i aldersgruppen 6-12 år som bor hos en plejefamilie. Teksten er udformet sådan at de ældste børn kan læse den selv hvis de ønsker det. Denne brochure er også ment som udgangspunkt for en samtale med de mindre børn om hvad det vil sige at bo hos en plejefamilie. Uanset alder vil det bedste være at en voksen læser brochuren sammen med barnet, sådan at det som står der kan forklares hvis der bliver behov for det. Denne brochure kan også tilbydes de ældste børn i aldersgruppen 13-18 år hvis de ønsker en mere detaljeret information. Børn har ret til at leve sundt og godt. Det vil sige, at du skal have mad, tøj, kærlighed og tryghed i dit liv.
Nogle børn kan ikke bo sammen med sine forældre. Da er det vigtigt at nogle andre voksne tager vare på dem. Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far, men hos en plejefamilie. Man må ikke lave børn være alene og uden hjælp. Din sagsbehandler skal tale med dig, inden det endeligt bestemmes og her kan du fortælle ham eller hende, hvad du mener om at skulle anbringes. Kommunen skal spørge dig så meget som muligt, men det er ikke altid, du kan være med til at bestemme hvad der skal ske med dig. Det er kommunen, der bestemmer, hvor du skal bo og hvor længe. Din mor og/eller far og det sted, du skal bo, aftaler, hvor tit du skal eller må være sammen med din mor og far. Det er kommunen, der bestemmer, hvis de ikke kan blive enige. Det er også kommunen, der hvis det er nødvendigt skal hjælpe din mor og far, så du kan blive ved at se din familie og andre, som du er glad for Kommunen bestemmer, at du skal anbringes og bruger nogle reglerne om hjælp til børn og unge og i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Der står, at alle børn i hele verden har ret til at blive passet på og at de skal have mad og et sted at bo. Børn har også lov til at sige, hvad de mener og være med til at bestemme nogle ting.
Plejeforældre er voksne som tager vare på børn som ikke kan bo sammen med sine forældre. Der er mange børn som bor hos en plejefamilie. I dette hæfte har vi skrevet lidt om hvem det er som skal hjælpe dig med forskellige ting, når du bor hos en plejefamilie. Hvis du synes dette er vanskeligt at læse selv, kan du bede dine plejeforældre om at læse det for dig og forklare dig det du ikke forstår. Du kan også bede om hjælp fra din sagsbehandler i din kommune eller fra en anden. Dine plejeforældre skal have tid til dig og passe på dig sådan at du kan føle dig tryg. De skal hjælpe dig med alt som børn trænger til hver dag. Dine plejeforældre skal for eksempel give dig mad, passe på at du har tøj og andre ting du har brug for og hjælpe dig med lektier hvis du er så stor at du går i skole. De skal også høre på dig hvis du er glad eller ked af det og har lyst til at snakke med nogen om det.
Det er vigtigt, at dine nye plejeforældre ved nogle ting om dig, så de kan gøre alting lettere for dig. De vil for eksempel gerne kende til din skolegang, om du har brug for medicin, hvilke børnesygdomme du har haft, dine livretter, hvad du eventuelt ikke kan tåle, dine nærmeste venners adresser og telefonnumre noget om din familie, hvor du er vokset op, om du har haft kæledyr og så videre.
Du skal vide, at det er for at hjælpe dig, at kommunen har bestemt, at du ikke skal bo hjemme lige nu. Det er for at støtte dig i din udvikling og din skolegang. At du ikke skal bo hos dine forældre lige nu kan være fordi. Din mor eller far er syg og kan ikke passe på dig lige nu. Din omsorgsperson, altså den som passer på dig er syg og ikke er i stand til at passe på dig lige nu. Men det er ikke din skyld. Din mor eller far er død og en plejefamilie skal passe på dig. Nogen i familien er død og det går ikke så godt med din familie lige nu og en plejefamilie skal passe på dig. Dine forældre har problemer som gør at du ikke kan bo hjemme hos dem lige nu. At din mor eller far er kommet på anstalten i en periode og du ikke kan bo hjemme. Når du bor hos en plejefamilie, skal de voksne fortælle dig hvorfor du er i pleje og hvor længe du skal være der. Du kan spørge dine plejeforældre, din sagsbehandler eller en anden hvis du vil vide om dette.
Din sagsbehandler laver en handleplan sammen med dig og med din mor og/eller far. Planen skal indeholde aftaler: Om hvor du skal bo Om hvorfor du skal bo præcist der Om hvor længe din sagsbehandler mener, at du skal bo der Om hjælp og støtte du skal have, mens du bor på det nye sted Om hvilken hjælp og støtte din mor og/eller far skal have, mens du ikke bor hos dem Om samvær med dine forældre, familie eller andre, samt planer for hvor du skal være ved fødselsdage, jul og andre højtider. Om hvornår du skal holde ferie med din mor og/ eller far. Eller andre som du kender. Om du skal holde ferie sammen med din plejefamilie. At din nye plejeforældre skal passe på dig og skal være kontaktperson for dig når du har brug for at tale med din mor og/eller far eller andre som du kender. At dine nye plejeforældre er kontaktpersoner når du vil snakke med kommunen eller din sagsbehandler om noget. Hvor mange lommepenge du skal have hos dine plejeforældre. Børn har ret til hvile og fritid. Det vil sige, at du har ret til at lege og have fritidsinteresser, og du har ret til at sove hele natten uden at blive forstyrret.
I kommunen er der en person som hjælper børn og forældre. Børn som ikke kan bo sammen med sine forældre kan få hjælp fra kommunen til at finde andre voksne som kan tage vare på børn. Det er kommunen som tager det endelige beslutning om hvad der skal ske med forældre og deres børn, når de har brug for hjælp til problemer og hvordan det bør løses.
Din sagsbehandler hedder: Det er en person i kommunen som skal passe specielt godt på at du har det godt. Den person kalder vi for din sagsbehandler, og er en du kan snakke med om hvad du vil. Du kan fortælle det til din sagsbehandler hvis du ikke har det godt. Din sagsbehandler skal tale med dig om dine ønsker, inden kommunen beslutter, hvor du skal bo. Men du kan ikke selv bestemme, hvor du vil bo. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvad du synes om det sted, du skal flytte til. Stil også alle de spørgsmål, du kan komme i tanker om. En sagsbehandler er også den person som skal komme på besøg hos dig når du bor hos plejefamilien. Sagsbehandleren skal finde ud af om du har det godt hos din plejefamilie. Du kan snakke med dine plejeforældre, hvis du bliver ked af det, eller hvis du har lyst til at snakke om alt det nye, du oplever. Hvis du ikke har lyst til at tale med de voksne, der hvor du bor, kan du måske tale med din mor eller far - eller du kan ringe til din sagsbehandler, skolelærer eller en voksen du har tiltro til. Alle børn har ret og pligt til at gå i skole. Senere skal du kunne vælge en uddannelse, som du er god til. Sagsbehandleren skal også hjælpe dig, hvis der opstår problemer, som er svære at løse, der hvor du bor.
Måske skal du skifte skole eller børnehave, hvis dine plejeforældre bor i en anden by. Så kan det være rart at få sagt rigtigt farvel til dine kammerater i skolen og til lærere eller pædagoger. Du kan bede din mor eller far, sagsbehandleren eller en anden voksen hjælpe dig med det. Kommunen skal planlægge din anbringelse, så det bliver let for dig. Derfor kan det være en god idé, at du kommer på besøg på din nye skole, inden du skal møde til første skoledag. Så kan du se, hvor det er, hvordan der ser ud og måske møde dine nye klassekammerater. Du må selv bestemme, om din nye klasse skal vide, hvorfor du har skiftet skole, og hvor du bor. Du kan selv fortælle klassekammeraterne det, hvis du vil, men du kan også bede en voksen om at hjælpe dig med det. Det kan være din nye lærer eller dine plejeforældre Mange børn vil gerne blive ved med at se eller snakke med deres tidligere kammerater. I kan aftale at skrive til hinanden eller måske kan I få lov at besøge hinanden en gang imellem.
Det er dine plejeforældre som skal passe på dig og det er dem som bestemmer hvordan I skal have det hos plejefamilien. De bestemmer også hvad du får lov til og hvad du ikke kan gøre. Du skal være med til at bestemme ting som er vigtige for dig. Dine plejeforældre skal for eksempel snakke med dig om hvad du lide at lave og hvem du kan lide at være sammen med. Alle som bestemmer noget som handler om dig skal høre på dig, når du har lyst til at sige hvad du mener. Eftersom du bliver større og større, får du lov til at bestemme mere og mere selv. Hvis du ikke har lyst til at sige din mening, når de voksne spørger, så kan du sige at du vil tænke over det og eventuelt svare senere. Dine plejeforældre skal blandt andet bestemme hvornår du skal op og i børnehaven eller i skole, hvad tid I skal spise, hvor man må lege ude - hvor det ikke er så godt at lege eller være henne, hvornår du skal lave lektier, om du skal hjælpe til hjemme, hvad tid du skal være hjemme om aftenen osv. Som barn har du ret til at have din egen mening. For eksempel er det helt i orden, at du ikke mener det samme som dine forældre.
Du og din mor og/eller far har ret til at være sammen og have kontakt, mens du ikke bor hjemme. Det kan også være bestemt at du ikke skal være sammen med dine forældre. Det skal aftales, hvordan din kontakt skal være med din mor og/eller far og søskende og andre mennesker, du kender. Det skal også aftales, hvor tit I skal ses, hvor henne og i hvor lang tid ad gangen. Din sagsbehandler skal sørge for, at du kan holde kontakt med din familie og dine venner, mens du er anbragt. Selvom de voksne har besluttet hvor ofte du bør se dine forældre eller din familie, har du ret til at sige om du synes det bliver for sjældent, eller om du synes det bliver for ofte, det kan du snakke med dine plejeforældre og din sagsbehandler om hvis du vil. Nogle gange bestemmer de voksne at det skal være nogen sammen med dig når du ser dine forældre. Du kan også sige fra til dine plejeforældre eller din sagsbehandler, hvis du gerne vil have at nogen skal være sammen med dig når du skal se dine forældre. Børn har ret til at leve samme med sine forældre. Hvis du ikke har det godt der, skal du have hjælp til at finde et andet sted.
Du skal snakke med dine plejeforældre, hvis du gerne vil have venner på besøg, eller hvis du gerne vil besøge dem. Som regel kan I sammen bestemme, hvor mange besøg, der er i orden.
Måske går du til sport, musik eller noget andet nu. Det kan være, du kan blive ved med det. Det kan også være, at der er noget helt andet nyt og spændende på det nye sted. Det hjælper dine plejeforældre dig med at finde ud af.
Hvis du ikke har det godt, efter et stykke tid og ikke er faldet til hos dine nye plejeforældre eller i skolen skal du fortælle det til din sagsbehandler, din skolelærer eller en voksen du har tiltro til, eller til dine plejeforældre. Din sagsbehandler skal nemlig sammen med dine plejeforældre, hjælpe dig med at blive glad for at bo lige dér. Inden der er gået tre måneder, efter at du er flyttet til dine plejefamilie, skal der laves en opfølgning. På mødet skal I tale om, hvordan det går med at bo hos dem, og om der skal laves noget om i din handleplan. Efter de tre måneder skal der laves en opfølgning mindst én gang om året. Der kan godt laves opfølgning flere gange om året, hvis der er brug for det.
Du vil få lommepenge og tøjpenge fra dine plejeforældre og du kan være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.
I din handleplan står der, hvorfor du skal bo et andet sted end hjemme hos din mor og/eller far. Og du skal bo hos dine plejeforældre, indtil formålet med din anbringelse er opnået, eller til du fylder 18 år. Efter det kan du flytte hjem til din mor og/eller far igen. Det er kommunen, som bestemmer, om du kan eller skal flytte enten hjem til din mor og/eller far eller til et andet sted. Du skal snakke med din sagsbehandler, hvis du gerne vil flytte fra din plejefamilie, inden du fylder 18 år.
Din mor eller far er blevet rask nok. Din omsorgsperson, den som passede dig før er blevet rask. Dine forældre har fået hjælp til at løse deres egne problemer. Din mor eller far er kommet ud af anstalten. At du er blevet myndig og har fået en bolig. Men du kan stadig få hjælp af børneforsorgen til at klare dig selv som myndig.
Din mor og far kan altid søge kommunen om, at du flytter hjem igen. Også selvom du ikke har lyst til at flytte hjem, så er det meget vigtigt at du siger din egen mening om hvad du mener. Men kommunen skal stadig vurdere og beslutte om du flytter hjem igen. Kommunen skal altid gøre hvad der er bedst for dig at gøre. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive hos dine plejeforældre, fordi det ikke er godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre mener noget andet. Hvis du vil vide om forskelligt som vedrører børn og unge, kan du kontakte din sagsbehandler, din skolelærer, biblioteket der hvor du bor og bede om hjælp til at skaffe det du gerne vil vide om. Du kan også, hvis du har mulighed for det bruge internettet og finde oplysninger fra Grønland, Danmark eller andre lande om børn og unge for eksempel her. www.nanoq.gl her finder du regler om hjælp til børn og unge, samt FN s konvention om Børns Rettigheder. www.mipi.gl her finder du hvad der sker forskelligt omkring børn og unge i Grønland. www.boernisorg.gl Børn i Sorg er for børn, som har mistet en nær stående i forbindelse med et dødsfald. www.paarisa.gl her finder du en masse sider om børn, unge og voksne. www.meeqqat.com Denne hjemmeside henvender sig til forældre i Grønland, hvor forældre kan kommunikere med andre. Der findes også en debatforum. www.sila.paarisa.gl SILA er et familiemagasin, der har fokus på sundhed i familien. www.valhalla.norden.org Valhalla nordisk minister råds portal for børne- og ungdomskultur i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. www.amarngivat.gl Værestedet Amarngivat: I 1992 oprettede Foreningen Grønlandske Børn sammen med Red Barnet et børneprojekt i Tasiilaq på Grønlands østkyst.