ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET November 2001 12. ÅRGANG Kunst måske, måske ikke. Side 2 Turen gik til BonBon land Læs side 6
Kunst - måske, måske ikke Er der kunst i Torveparken? Ja, det er der nok delte meninger om, men lad os sammen med John Monberg, der er varmemester i Torveparken, gå en tur i parken for med hans ord og øjne at se på kunst indendøre og udendørs Vi starter på hjørnet af Åstedvej og Rybjerg Alle og går ned ad stien mod servicebygningen. Det første vi møder er Lissy Boesens legeskulpturer formet som små og store betondyr. Om det er kunst er svært at svare entydigt på. Det har helt sikkert været et stort arbejde at skabe og udforme de store gummiforme, som skal bruges til at støbe dyrene. Derefter er det ren serieproduktion på en betonfabrik, og det er ingen kunst at blande beton, men ungerne er ligeglade, de kan faktisk godt lide at lege på dem. Videre ad stien Vi går videre ad stien mod gavlen af vaskeribygningen, hvor et flot relief toner frem på gavlen. Relieffet består af 300 kakler i varierede størrelser som sammen fremstår som et smukt gammelt træ med et par ornitologisk ukendte fugle omkring træet. Arbejdet er udført af Kirsten Bork fra Farum, og det er utroligt smukt i brune og grønlige farver. her er man ikke i tvivl om, at det er kunsthåndværk af højeste klasse. Lad os gå bag vaskeriet og stoppe op et øjeblik for at se på havekunst. Et smukt haverum Her er et af de smukkeste haverum i Torveparken. Hvis havearkitekten, som for 45 år siden kom med ideerne og tegnede forslag til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe så resultatet i dag, havde han nikket tilfreds og sagt: Det var det jeg drømte om. Store smukke akacietræer som er plantet i en hesteskoform. Fem buer i alt som omkranser en legeplads. Her er også en rustik blød og rund granit lænestol, som man næsten ikke kan holde fingrene fra, så værsgo og sid ned og lade tankerne flyve i det høje rum. 2
Forbi Store Roberts jernskulptur Nu skal vi ud på en længere tur. Torveparken er opdelt i to afdelinger og nu går vi tilbage op gennem Torvegården forbi Robert Jacobsens jernskulptur, som har fået en ny og bedre placering, så alle har mulighed for enten at elske eller hade denne kaotiske og provokerende jernskulptur. Vi går forbi Mørkhøj skole og bibliotek og lokalkontor og til venstre ved kirken på Mørkhøjvej. Her møder vi vaskeribygningen, hvor Kirsten Bork igen har brugt sin kreativitet. Kirsten Bork, som er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, har illustreret flere bøger og har haft mange udstillinger rundt om i landet. Fisk og fugle Væggene i de flotte vaskerirum er prydet med store naivistiske billeder af fisk og fugle. Enkle og hurtige streger, som man kun kan blive i godt humør af. Kunst eller ej? Aner det ikke, men billederne passer godt til rummet. Omkring bygningen kan vi ane havearkitekten igen. her er det blevet til tre hesteskoformede rum, som her står lidt alene uden træer eller ide. Hvilke tanker have han her? Vi kan sagtens spørge, det er ingen kunst, men lad os sammen med Benny læse: Han var som kunstner højest original men solgte aldrig et billede. Mens andre lægter ud som naturalister og senere arbejder sig over i det abstrakte begyndte han som abstrakt. Han sagde Abstrakt betyder det noget der ikke er der. Jeg vil male et billede der ikke er der. Tak for turen 3
Smukke ser de ud, Når de visner hen er de lige klar til at komme i den grønne affaldspose. 4
Biogasforsøgets forløb i Arbejdernes Boligselskab: Grønne fordele eller store ulemper? Det ved vi endu ikke. Boligbladet omtalte i september biogasforsøget og hvordan et biogasanlæg fungerer. Denne gang ser vi på de erfaringer Arbejdernes Boligselskab har gjort med sorteringen af husholdningsaffaldet, og hvad det har betydet for beboerne, ejendomsfunktionærer og for de afdelinger, der er med i forsøget. Dan Schreiber Rasmussen skriver: Boligbladet har talt med Tage Fredslund, der er inspektør for de afdelinger af boligselskabet i Mørkhøj, som deltager i Biogasforsøget, der startede i februar 2001 i Pileparken 3,4, 7, Torveparken og Toftegården. Det er afdelingsbestyrelserne, der har besluttet at de gerne vil deltage i dette forsøg, der løber til februar 2002. Realistisk forsøg Udgangspunktet for at deltage i forsøget fra Gladsaxe Kommunes side var at der var accept fra afdelingsbestyrelserne i de berørte afdelinger. Det var også en forudsætning, at forsøget skulle være realistisk, og at man derfor forventede at nogle beboerne ville være imod forsøget Der var også fra kommunens side lovet at etableringsudgifter til forsøget ville blive betalt af projektgruppen under Vestforbrændingen, samt at forsøget kun skulle vare et år. I forbindelse med starten af projektet blev der holdt informationsmøder med beboerne, så de kunne være klædt på til at sortere deres husholdningsaffald. Sortering af affald Beboerne i de fem afdelinger har fået installeret et nyt affaldsstativ i deres køkken, hvor der er plads til to poser. En til»grønt«affald, der skal køres til biogasanlægget og en til affald der ikke kan anvendes til biogasanlæg. Poser af papir for det grønne affald udleveres til beboerne, men i starten gav papirposer problemer, idet det»grønne«affald ofte er temmelig vådt og de første typer af papirposer havde problemer med at holde tæt. Det blev dog løst, og der har ikke siden været»tekniske«problemer med at sortere affaldet i boligerne. Fra boligerne skal affaldet transporteres til containere, der er placeret i afdelingerne. Disse containere har Vestforbrændingen stillet op i afdelingerne, og containerne er specielt godt ventilerede, så der ikke skulle kunne opstå en iltfri atmosfære i containerne og dermed lugtgener. Ved en iltfri atmosfære vil der opstå en iltfri nedbrydning af husholdningsaffaldet og ved en sådan nedbrydning vil de bakterier, der er aktive i denne iltfri nedbrydningsproces udskille stoffer, der medfører lugtgener, ofte svovlbrinter, der lugter som rådne æg. Problemer med contaniere Disse problemer har man heldigvis ikke haft, undtagen i Pileparken 3, hvor der tilsyneladende er problemer med de valgte containere, der er af en særlig type, der skal passe ind i de eksisterende affaldssystem med affaldsøer, placeret i det fri. Problemet gennemgås dog for tiden af ejendomsfunktionærerne, afdelingsbestyrelsen, inspektøren og Gladsaxe Kommunes projektorganisation. Affaldscontainerne for det»grønne«affald hentes under en særlig ordning, uden ekstra udgifter for afdelingerne og udover nogle få indkøringsvanskeligheder med afhentningen, har der ikke været problemer med at aflevere det»grønne«affald fra afdelingerne. Fordel eller ulempe Når projektet slutter bliver det spændende at gøre status og se om det overhovedet kan lade sig gøre at sortere det daglige husholdningsaffald, eller det er til så stor gene for de berørte beboere, ejendomsfunktionærer og boligselskaber, at man hellere vil foretrække den løsning vi har i dag, med at brænde affaldet af og deponere det på lossepladser. De fordele, der teoretisk skulle være for samfundet som helhed, har vi søgt at redegøre for i september-udgaven af Boligbladet, men hvad det faktisk kommer til at betyde for os beboere, kan vi måske få et fingerpeg om fra de erfaringer som beboerne i Pileparken 3, 4, 7, Torveparken og Toftegården har gjort. Det vil derfor være godt, hvis beboerne vil øse af deres erfaringer, når nu engang projektet er afsluttet. Vi ved endnu ikke, hvad kommunens konklusion på projektet bliver, men man kunne måske godt forestille sig at kommunen ville gå med i et samarbejde om at etablere et biogasanlæg et sted på Sjælland, og så vil den ordning som afdelingerne i Mørkhøj har deltaget i blive udvidet til at dække hele kommunen, og her vil der være rart for alle, hvis vi har lært af forsøget. 5
Nye satser for godtgørelse Satserne for beregning af godtgørelse for individuelle forbedringer den såkaldte råderet er blevet reguleret. Bundfradraget er nu 6.003 kroner. Godtgørelsen vil højst kunne udgøre 42.022 kroner. Minimumsgodtgørelsen udgør 2.400 kroner. De nævnte beløb træder i kraft fra starten af det regnskabsår, der påbegyndelse efter den 31. december 2001. For Arbejdernes Boligselskab betyder det at de nye satser gælder fra 1. oktober 2002. Påkravsgebyret der skyldes for sen betaling af leje og anden pligtig pengeydelse i lejeforholdet er i hele 2002 forhøjet med tre kroner til 110 kroner plus som sædvanlig to procent af det skyldige beløb udover 1.000 kroner. Gebyret ved indgivelse af klage til beboerklagenævn er forhøjes i 2002 med tre kroner til 110 kroner. for ABhyggeaften Skal du med til AB-Hyggeaften i 2002, så er det klogt allerede nu at sætte kryds i kalenderen ud for lørdag 9. marts 2002, hvor Fritidsudvalget står for festen. Det bliver kvartetten Spotlight, der står for musikken, som vil indeholde alt fra dansktop til 60 er musik. Festen holdes i Høje Gladsaxe skolernes aula. I december-udgaven af Boligbladet bringes der det endelige program samt tilmeldingskupon. Ikke mange der klager Fra den 1. juli 1998 har beboerklagenævnene, hvor almene beboere har kunnet klage over boligforhold, eksisteret: Da lovgiverne vedtog loven om beboerklagenævn, vurderede man, at der hvert år ville opstå ca. 4000 sager, som nævnene skulle tage sig af. Nu viser en undersøgelse fra By- og Boligministeriet, at det var alt for højt regnet. Det viser sig, at der kun indkommer godt 900 sager over hele landet. Hvorfor der ikke kommer flere sager kan ingen svare på. 75 pct. af alle klager gælder husordenssager, fraflytningssager, sager om vedligeholdelser og sager om forbrugsregnskaber. Undersøgelsen blev offentliggjort i De 4 Stiftstidender, og hertil siger BL s formand Henning Kirk Christensen, at man selvfølgelig kan se positivt på det, at der ikke kommer så mange klager, og at det betyder, at lejerne er tilfredse. Men det er nok ikke den eneste forklaring. Det er nok snarere fordi politikerne overvurderede behovet for beboerklagenævn, siger han. Tæt ved 275 beboere valgte at tage mod Fritidsudvalgets tilbud om en tur til BonBonLand lørdag 15. september 2001. I seks busser drog deltagerne af sted til det sydsjællandske, hvor vejrguderne var med deltagere. Sådan da. I ugen op til selve turen havde det regnet en hel del, og det gjorde det også indtil busserne stoppede ved BonBon Land, hvor det blev tørvejr. Og sådan var vejret lige til deltagerne sad i busserne igen på vej hjem mod boligselskabets forskellige afdelinger. Dagen i BonBonLand var en dejlig oplevelse for alle også for de som fik ekstra ture, fordi åbningsmekanismen ikke virkede, så de ikke kunne komme ud. Derfor kneb det for nogle at nå bussen til den aftalte tid. Turen gik til BonBonLand Fritidsudvalget tog undervejs billeder af de forventningsfulde børn. 6
Sikkerhed på vore legepladser Nye priser på kabel tv Der kommer prisstigninger på tvkiggeriet på kabel tv. Det har TDC Kabel TV skrevet ud til abonnenterne om. På nuværende tidspunkt regner TDC med, at stigninger fra 1. januar 2002 bliver på 2,7 procent på abonnementsafgiften, og en tilsvarende stigning kommer fra KODA og Copy-Dan. Om der kommer stigning på selve leveringen af programmerne, vides endnu ikke, idet TDC midt i oktober ikke havde afsluttet forhandlingerne med programleverandørerne, men TDC forventer, at forhandlingerne vil ende med en endnu mere attraktiv sammensætning af programmerne i Fuldpakken. Vel at mærke uden at dette i sig selv vil give prisstigninger, skriver TDC. I weekenden 6.-7. oktober 2001 var alle ti medlemmer af Fritidsudvalget inden for Arbejdernes Boligselskab afsted på legepladskonference på Haraldskær, der ligger ved Vejle. Konferencens titel var»sikkerhed på vore legepladser«, og den omhandlede standarder og regler for legepladser. Konsulent Gert Olsen fra Herlev var inviteret til at fortælle om de nye regler, nye former for tilsyn, hvem gør hvad og hvem bestemmer hvilket han gjorde i meget blomstrende vendinger. Eftersom der henvises til bygningsreglement af 1. april1995, var det meget skræmmende, hvor meget der var nyt for alle deltagerne. Der findes en standard, DS/EN 1176-1 som altid gælder. Derudover findes der delstandarder, som gælder for specielle legeredskaber. Eksempelvis gynger, rutschebaner, svævebaner, faldunderlag og forvedligehold/installation/ inspektion og drift m.m. Alt sammen noget der skal bruges, når man vurderer legeredskaber opsat til offentligt brug. Dette gælder også for ting, der ikke fra starten er tiltænkt som legeredskaber f.eks. gamle biler og diverse kunstværker. Det eneste sted, standarderne ikke gælder, er på byggelegepladser, hvor man skal følge gældende regler for byggelegepladser. En meget spændende og udbytterig konference, som varmt kan anbefales til siddende afdelingsbestyrelser. Annette Andersen og Erling Jalsing FOTO: BENT NÆSBY Tirsdag 6. november 2001 Kredsmøde i 9. kreds. Mandag 12. november 2001 Sidste frist for indlæg til Boligbladet for december. AB-kalender Torsdag 22. november 2001 Møde i boligselskabets bestyrelse. Torsdag 6. december 2001 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Kontakt administrationen for nærmere aftale. Tirsdag 18. december 2001 Boligbladet udkommer. 7
Nogle samler på traktorer, andre på frimærker, og Ryno Scheil samler på emblemer og medaljer. Og dem har han omkring 3.500 forskellige af. Hertil kommer omkring 500 dubletter. Samlingen er opbygget gennem de seneste 20 år. Så Ryno Scheil der også er formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er en flittig gæst på loppemarkeder, hvor hans søgen er koncentreret om rodekasserne.»det er ofte der, emblemerne og medaljerne gemmer sig. Men det hænder også, at folk, der ved jeg samler kommer med ting og sager«, fortæller Ryno Scheil, hvis interesse for de små og ofte farvestrålende emblemer og medaljer opstod, fordi han syntes, at de var flotte. Alt imens at snakken går om farver, former og metaller, finder Ryno Scheil emblemer og medaljer frem. Med et skævt smil siger Ryno Scheil, at han gerne er aftager af den danske Elefantorden, hvis nogle tilfældigvis skulle ligge inde med sådan en. Men chancen er mindre end stort set lig nul. Der er styr på de officielle danske medaljer, som skal returneres ved den dekoreredes død. Blik og emalje På rejser i udlandet har Ryno også købt emblemer og medaljer. I tiden lige efter Berlin-murens fald var udbuddet stort, og samlingen rummer også emblemer fra de forskellige dele af Den røde Hær. Og nu ligger de side om side med danske 1. maj emblemer og medaljer fra Hærvejsmarcher. For blot at nævne en brøkdel af samlingen, hvis metalværdi ikke er den største. Der er meget langt mellem guldmedaljerne. Langt det meste i samlingen er af, metal, emalje, blik samt udført i metal og emalje. Ryno Scheil har en hobby. Han samler på emblemer og medaljer. Samlingen rummer op mod 3.500 forskellige fra ind- og udlandet. Læs hvilket emblem han sætter mest pris på. Lige min stil»samlingen er endnu ikke opsat systematisk. Det er en opgave, som venter til jeg går på pension om tre-fire år«, siger Ryno Scheil, som ved, at der en gang om året mødes en flok ligesindede emblem- og medaljesamlere. Her er det forbudt at købe og sælge. Det er kun tilladt at bytte.»det er lige min stil«, konstaterer Ryno Scheil. 8
En samling til den store GULDMEDALJE Blandt klenodierne i samlingen er et dansk politiemblem, der sad på en af de stålhjælme, som de danske politibetjente i Amalienborgvagten bar under krigen. Politiemblemet har i samlingen følgeskab af en skulderstrop, et huemærke og et jakkemærke fra samme årgang. Andre emblemer har betydning for Ryno Scheil. Der er regimentsmærket fra Kronens Artilleriregimet, som sad på Rynos uniform i 18 måneder engang først i 1960 erne, da han aftjente sig værnepligt. Så er der kasketmærket fra Carlsberg, som han fik, da han kørte øl ud til kunderne, da han var færdig med at passe på kanonerne. Esso mærket er fra den tid, hvor Ryno var ansat på en servicestation. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Sundby 780»Det var dengang, der var personale som fyldte benzin på kundernes biler«, fortæller Ryno Scheil, der viser et helt specielt emblem frem:»bude Sundby 780«. Om det fortæller Ryno:»Det er fra min fars budcentral, som lå på Kongovej langt ude på Amager. Emblemet er fra en gang først i 1940 erne, hvor min far udover at drive budcentral også skar brænde op«. Med i samlingen er også emblemet P Kontrol, de første parkeringsvagter i København bar. Det var sporvognfunktionærer, som ved overgangen til busdrift blev overflødige. De fik det lidet misundelsesværdige job at kontrollere den kaotiske parkering, som den gang i 1970 erne også prægede København. Og mens vi er ved kontrollen, fortæller Ryno, at det trekantede emblem tidligere blev båret af en Stasi-medarbejder i det nu hedengangne DDR. Ingen tyske krigsmedaljer Der er meget langt mellem krigsmedaljerne i samlingen. Ryno samler ikke på jernkors eller andre tyske medaljer, der har relation til anden verdenskrig. Omvendt har han en medalje, som blev uddelt til deltagerne i Invalidefesten i 1895, der blev holdt for at støtte veteranerne fra Danmarks krige mod Preussen og Tyskland i 1848 og i 1864.»Medaljer og emblemer uddeles ikke kun for at hædre eller belønne for en god indsats. Eksempelvis kan man med sit emblem fortælle omverdenen, hvad man arbejder med eller hvad ens hobby er«.»chaufførernes Fagforening skiftede hvert år farve på deres emblem, så andre chauffører kunne se, at man stadig var medlem af fagforeningen«, konstaterer Ryno Scheil, der samtidig fortæller, at hele samlingen af emblemer fra Chaufførernes Fagforening først i 1980 erne var udstillet på Arbejdermuseet i København. Nej til lånte fjer På falderebet er det helt naturligt at spørge om Ryno Scheil i ny og næ kigger i samlingen for at finde et nyt emblem til at sætte på jakken.»jeg kigger i samlingen, men det eneste emblem jeg bærer er fra Arbejdernes Boligselskab. Det har jeg fået, fordi jeg er formand for boligselskabet, så det bærer jeg med glæde og stolthed. Det er forkert at bære en udmærkelse, et emblem eller en medaljer, som man ikke selv har fortjent. Man skal ikke pynte sig med lånte fjer«, konstaterer Ryno Scheil. Danske politiemblemer og jakkemærker fra anden verdenskrig. Emblemer fra tre af Ryno Scheils arbejdspladser. Kronens Artilleriregiment, Esso og Carlsberg. Emblemer fra P kontrollen i København, Stasi og fra Ryno Scheils fars budfirma. 9
Gårdfacaden på Brandstrupsgade 14 i Aalborg med de to altantårne med glasinddækkede uderum og en solvæg imellem. Nye facader af glas sparer varme Byggeforskere leverede ideerne til, hvordan man kunne forbedre facaderenoveringen af en ældre etageejendom, og i dag har beboerne ikke blot fået en meget lavere varmeregning, de er også sluppet for mange af de fejl og mangler, som ellers ofte ses i forbindelse med glasuderum Beboerne i Brandstrupsgade 14 i Aalborg har grund til at være glade. Ikke nok med, at de har fået udvidet boligen med et nyt rum, der det meste af året ligger badet i dagslys de har også sparet 26 pct. af varmeregningen. Samtidig er de sluppet for mange af de problemer med dårligt indeklima og alt for høje temperaturer, man ellers ofte ople- 10
ver på glasindækkede altaner om sommeren. Det skyldes alt sammen, at facaderenoveringen af deres ejendom er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra By og Byg og arkitektvirksomheden Byens Tegnestue ApS. Forskerne har først indsamlet erfaringer fra ni eksisterende byggerier med glasuderum, og derefter har arkitekterne brugt erfaringerne til at forebygge lignede problemer ved renoveringen af ejendommen i Aalborg. Kan pudses på begge sider Et af de største problemer med glasinddækkede altaner er indeklimaet. Altanerne har det nemlig med at blive uudholdeligt varme på solrige sommerdage. I Brandstrupsgade 14 har man afhjulpet problemet ved hjælp af solafskærmning og naturlig ventilation via åbninger i uderummets top og bund. Derudover har man valgt vinduer, som gør det muligt for beboerne at åbne halvdelen af uderummets facade og dermed lufte effektivt ud. Vinduerne har samtidig den fordel, at alle glasflader kan rengøres indefra. Dermed sparer beboerne omkostningerne til udvendig vinduespudsning, som mange andre beboere i ejendomme med glasuderum hænger på. En solvæg Besparelsen på varmeregningen har man bl.a. opnået ved at placere altanerne på den sydvendte facade, hvor man også har opført en solvæg. Solvæggen fungerer som en luftsolfanger, der udnytter solens varme til at forvarme ventilationsluften. Samtidig har hele ejendommen fået nye energivinduer, og der er opsat energialarmer på altandørene. Alarmerne giver beboerne en høflig påmindelse, når de bør lukke døren for at spare på varmen. Det er i øvrigt værd at bemærke, at renoveringen af Brandstrupsgade 14 ikke har kostet mere end andre lignende renoveringer med glasuderum. V I R K E M I D L E R Energibesparelserne i Brandstrupsgade 14 i Aalborg er opnået med følgende virkemidler: Nye altantårne med glasinddækkede uderum er monteret på ejendommens sydvendte facade foran den eksisterende facade. En solvæg af glas er opført mellem altantårnene på facaden af den nu nedlagte bitrappe.væggen fungerer som en luftsolfanger, der udnytter solens varme til at forvarme ventilationsluften. Erstatningsluften for den luft, der udsuges af den mekaniske ventilation i de nye baderum, hentes primært som forvarmet luft via åbninger ud til altan og solvæg Der er isoleret mod tag og kælder. Gamle vinduer er udskiftet med nye energivinduer (balancevinduer). Energialarmer er opsat på altandøre. Indeklimaet i uderummene er forbedret med følgende virkemidler: Nye balancevinduer tillader beboerne at åbne halvdelen af uderummets facade, så temperaturen hurtigt kan sænkes. Naturlig ventilation via åbninger i uderummets top og bund sikrer ventilation af uderummet, når beboerne ikke er hjemme. Solafskærmning i form af indvendige metalpersienner nedsætter solindfaldet på varme dage. Tag del i debatten om Motorring 3 Motorring 3 skal udbygges mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen for at hjælpe på problemerne med kø-dannelse i myldretiden i hovedstadsområdet. Udbygningen er en del af en politisk aftale, som regeringen og partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum Demokraterne indgik i januar 2001 om investeringer på trafikområdet. Vejdirektoratet er bygherre for projektet. Inden længe vil landmålere, geoteknikere,ingeniører m.fl. arbejde i området i forbindelse med en såkaldt VVM-undersøgelse (Vurdering af projektets Virkninger på Miljøet). VVM-undersøgelsen danner baggrund for, hvordan den endelige udformning af vejen bliver. Derfor er det en meget vigtig fase og naboer, trafikanter, interesseorganisationer m.fl. indbydes til at give deres mening til kende, så undersøgelsen kan give svar på borgernes spørgsmål. Det egentlige anlægsarbejde finder tidligst sted fra 2004 til 2006. I løbet af oktober 2001 modtog alle direkte berørte naboer til vejen et debatoplæg om udbygningen af Motorring 3. Det annonceres samtidigt i pressen og kan afhentes på biblioteker og rådhuse i de relevante kommuner, ligesom det bliver lagt på www.trafikken.dk. Debatoplægget indleder den offentlige høring, som udløber 31. december 2001. I løbet af december holder Vejdirektoratet i samarbejde med de relevante kommuner en række borgermøder om VVM-undersøgelsen. Vejdirektoratet annoncerer tid og sted gennem pressen og på www.trafikken.dk naboer modtager særskilt invitation. 11
Forebyggelse af i boligområder By og Byg går sammen med Det kriminalpræventive Råd om at finde frem til, hvordan man bedst undgår kriminalitet i boligområder Indbrud, overfald og hærværk i boligområder præger tit avisernes overskrifter. Hvordan kan man komme kriminaliteten til livs, eller reducere den? Det vil fremgå af en undersøgelse, som forskere fra By og Byg og Det Kriminalpræventive Råd barsler med om et års tid. Undersøgelsen er finansieret af Bypuljen i By- og Boligministeriet.»Allerede nu har vi en sikker formodning om, at der kan gøres meget ved at forbedre de fysiske rammer i bo- 12
kriminalitet Altan og terrasse samt fred og ro Et eksempel på hvordan man kan forebygge kriminalitet i boligområder kan ses i Vapnagård i Helsingør, hvor både bygninger og udearealer blev renoveret i perioden 1993-1998 for at skabe en bedre følelse af tilhørsforhold for den enkelte beboer. ligområderne, for eksempel ved at renovere boligblokkene og gøre de omgivende grønne arealer mere oplevelsesrige, samtidig med at der gøres en social indsats. Men vi mangler en egentlig dokumenteret, forskningsbaseret viden om hvilke mere præcise fysiske, sociale og organisatoriske faktorer, der har betydning for udviklingen i kriminaliteten«, siger vicedirektør Hans Kristensen fra By og Byg. En viden tilvejebringes nu gennem analyse af et meget omfattende datamateriale fra ca.100 boligbebyggelser landet over. 11 byggerier med Datamaterialet er hentet i forbindelse med en evaluering af den fysiske og sociale indsats i belastede boligbebyggelser, som Regeringens Byudvalg fik gennemført i perioden 1993-1998. Datamaterialet indeholder oplysninger om, hvordan boligselskaber og beboere har oplevet tilstedeværelsen af hærværk og kriminalitet, dels før man begyndte at renovere bygninger og udearealer, dels efter. Få at understøtte dataanlysen bliver 11 boligbebyggelser undersøgt nøjere, blandt andet bliver den oplevede og den faktiske kriminalitet sammenlignet, så der til sidst tegner sig et detaljeret billede af hvilke indsatser, der især har medført et fald i kriminalitet og hærværk, og under hvilke vilkår de fandt sted. Stor effekt»på den måde regner vi med om et års tid at stå med et materiale, der kan give os den fornødne viden om hvilke indsatser, der har størst effekt for at formindske problemer med kriminalitet og hærværk i boligområderne«, siger sekretariatschef Arne Gram fra Det Kriminalpræventive Råd. Derved får aktørerne i det fortsatte arbejde med kriminalprævention i by- og boligområder et værdifuldt værktøj i hænde, der kan gøre de mange indsatser mere målrettede. Det er et fælles ønske fra alle, når de skal vælge bolig, uanset om det er en almen bolig, en andelsbolig eller en ejerbolig. Det viser en undersøgelse om boligpræferencer, som Kuben har fået udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning i Århus. Ifølge undersøgelsen er beboerne i almene boliger dem, der gennemsnitlig har flest børn i boligen. Derfor lægger de vægt på indretning og omgivelser, der er gode for børnene. De flytter sjældent ret langt, og når de gør det, er det som følge af øgede plads- eller kvalitetskrav, økonomiske årsager eller familieforøgelse. De er blevet følsomme overfor afstande særligt til sociale relationer, indkøb og offentlig transport. De almene beboere vil helst leje deres bolig, der gerne må være fritliggende eller et rækkehus, og så mener de, at service fra viceværten er vigtig. Indretning vigtig Villaejerne mener også, at boligens indretning er væsentlig. Der skal være plads til børnerum, køkken-alrum, bryggers m.v., og det skal være i fredelige og rolige naturomgivelser. Afstanden til aktiviteter er lidt mindre væsentlig end blandt beboere i andre boligtyper, og man flytter gerne væk til en anden kommune, hvis det er nødvendigt. Det er et must at eje sit hus og gerne have lidt service til at holde huset, men at bo i to- eller fleretagebyggeri, ønsker de ikke. Interesseret i service I andelsboligerne bor mange ældre. De stiller ikke ligeså store krav til indretningen som beboerne i de øvrige boligtyper, men vil gerne have en altan eller terrasse med fred og ro. Når de flytter, er det for at forberede sig til den tredje alder, og de vil gerne tættere på centrum. Afstanden til indkøb, offentlig transport og sociale relationer er væsentlig. De vil også helst bo i et fritliggende hus, eventuelt et klyngehus, som de selv ejer. Service fra f.eks. en vicevært er de fleste interesserede i. 13
Vismænd pudser martyrglorie Formandsskabet for Det Økonomiske Råd de såkaldte vismænd har lige inden sommerferien barslet med en rapport. Rapporten var særdeles kontroversiel ved at lægge sig ud med samtlige danskere på én gang ejere, lejere og andelshavere. Politikere fra næsten alle partier har derfor også stået i kø for at skyde rapporten ned. Det var, hvad der kunne forventes i et valgår, er kommentaren fra de bedrevidende. Det er lykkedes vismændene at trampe direkte ind i et spinatbed, som det også skete forud for afstemningen om den fælles mønt. Vismændene får derved skabt sig en art martyrium. Men fortjener vismændene et sådant martyrium? Svaret er nej. Vismændene har leveret den gængse økonom-kritik af en regulering af boligpolitikken. Det er set før, og i den del af analysen er der ikke meget nyt at hente for alle, som har fulgt de sidste 30 års boligdebat. Originalt indslag Et originalt indslag er dog en analyse af fordelingen af gevinsterne ved regu- leringen, men desværre graver vismændene ikke tilstrækkeligt dybt ved f.eks. at analysere, hvordan indkomstfordelingen er i de enkelte boligformer. Herved når man til den forkerte konklusion, at reguleringerne i lejesektoren primært kommer de velstillede til gode. Men der er kun meget få velstillede i lejesektoren. Sandheden er, at den store mængde af beboere, som får gevinster, tilhører de lavere indkomstgrupper. I det hele taget gælder det, at vismændenes konkrete boligpolitiske viden og indsigt, herunder konkrete forslag til operationelle løsninger, der faktisk kan gennemføres, tilsyneladende er behersket. Hvad vil der ske? Med et hug afskaffes alle subsidier til den almene sektor, hvor lejen også skal»gives fri«. Ingen anvisninger på, hvad frigivelse af lejen vil sige i en sektor, hvor beboerne bestemmer. Ingen forklaringer på, hvordan samfundet så skal få løst sine boligsociale problemer. Ingen reel løsning på de meget store 213 ledige lejligheder Der er stadig et forsvindende lille antal ledige lejligheder i den almene sektor, som råder over ca. 500.000 lejligheder. Ved Landsbyggefondens kvartalsvise opgørelse fra maj i år er der kun 213 ledige lejligheder. Det er ganske vist fire mere end ved opgørelsen pr. 1. februar, men stadig så få, at man må sige, der er fuldt udlejet. Det er i hovedstadsregionen, der er sket en stigning på tre ledige lejligheder og en enkelt i Jylland. Det amt, som har flest ledige lejligheder er Ribe amt med 78. Fordelt på de enkelte amter ser fordelingen således ud. Der var en ledig lejlighed i Vejle amt, to i Frederiksborg amt, tre i Københavns amt, fem i Storstrøms amt, seks i Ringkøbing amt, syv i Vestsjællands amt, ni i Århus amt, 13 i Fyns amt, 17 i Viborg amt, 25 i Sønderjyllands amt, 47 i Nordjyllands amt og 78 i Ribe amt. Ser man på kommuner med»mange«ledige lejligheder, så var der 72 ledige i Esbjerg, 26 i Frederikshavn og 14 i Nordborg. samfundsøkonomiske problemer, som vil opstå i kølvandet af dramatisk faldende ejendomspriser og et byggeri, der går i stå. Ingen reelle løsninger om indretningen af mulige overgangsordninger. Der må ske kompensation via boligstøtte, siger man et sted, mens man i andre afsnit foreslår den individuelle boligstøtte dramatisk nedskåret. Det er ikke udtryk for imponerende visdom. I en diskussion i den almene boliggruppe i RD forsvarede vismand Søren Bo Nielsen sig bl.a. med, at vismændene kun havde begrænsede tidsmæssige og personalemæssige ressourcer til at dykke ned i de reelle problemer, og at andre ved mere om en række af de meget konkrete problemer. Det sidste kan bekræftes. Men det er ikke noget godt argument, når man med den skråsikkerhed udtaler sig om boligpolitiske forhold, som man dybest set ikke har fuldt overblik over. Og det kan bestemt ikke begrunde martyrrollen. Bedrevidende Vismændene vil nu i næste rapport kaste sig over et nyt emne, og så vil de pudse martyrglorien. De bedrevidende vil hovere og sige, at debatten døde, fordi det var for politisk kontroversielt. Men det vil ikke ske med vores gode vilje. Vi er dødtrætte af disse forudindfattede diskussioner, hvor vi aldrig for alvor får mulighed for at gå i dybden med de reelle problemer. Vi vil insistere på at følge debatten til dørs, og derfor vil vi i den kommende tid udsende meget detaljerede kommentarer til debatten vel vidende, at det desværre nok kun vil blive læst af en beskeden inderkreds. Gert Nielsen Boligselskabernes Landsforening 14
Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælde for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Haves 2 rums lys og solrig 1. sals lejlighed i Kildeparken 1, 50 m 2. Månedlig leje inkl. varme og antennebidrag 2.213 kroner. Lejligheden ligger i grønne omgivelser, tæt på offentlig transport samt indkøbsmuligheder. Ønskes Mindst 3 rums lejlighed eller rækkehus. Gerne i Lykkeparken, Moseparken eller Kongehvileparken. Henvendelse på telefon 40 26 04 99 eller 21 20 66 03. Haves 3 værelses stuelejlighed på 72,8 m 2 med lille have i Mølleparken 2. Stor lys stue og to gode værelser med indbyggede skabe. Pænt badeværelse, rummelig entre og mindre gang, også med indbyggede skabe. Husleje 2.676 kroner per måned plus varme og hybridnet. Desuden forefindes fælles vaskeri, selskabslokaler og grønne områder. Tæt på Lyngby. Ønskes Rækkehus eller lejlighed min 4 værelser med have. Evt. gerne i Stengårdsparken, Lyngparken, Kildeparken, Mølleparken 1 eller Skoleparken. Henvendelse på telefon 45 87 83 06. Haves 3 værelses lys og solrig 3. sals lejlighed i Pileparken 2. 86,5 m 2. Stor lys stue med åbent køkken med opvaskemaskine og god skabsplads. Stort soveværelse med faste skabe, mindre værelse, pænt badeværelse, rummelig entre og mindre gang med faste skabe. Husleje 5.300 kroner inkl. varme, vand og hybridnet. Der må holdes kat. Ønskes Rækkehus eller lejlighed. Min. 4 værelser Henvendelse på telefon 44 84 11 94 Haves 3 værelses lejlighed i Pileparken 2, lys og solrig med stor glasoverdækket altan med udsigt til grønne områder. Fælles vaskeri. Tilladelse til at holde kat. Roligt og fredeligt kvarter. Husleje 3.383 kroner. Ønskes Rækkehus i Torveparken med 3 eller 4 værelser. Henvendelse på telefon 44 94 36 16. Haves 3 rums lejlighed i Vadgårdsparken. Ønskes 4 rums lejlighed i Vadgårdsparken. henvendelse på telefon 39 69 45 63. ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg Telefon 39 69 25 44 Telefax 39 69 24 55 E-mail: abg@abg.dk www.abg.dk Redaktionsudvalg Finn Sørensen, Tinghøjparken Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant Stengårdsparken Johnny Frederiksen, Stengårdsparken Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken Erling Jalsing, Pileparken 3 Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen Lars Christensen, Højgårdsparken Kjeld Jacobsen Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Haves 2 værelses rækkehus på 55 m 2 i et plan med dejlig have/terrase med skur i Vadgårdsdparken. Lejligheden er pæn og meget velholdt og ligger i grønne området med mange legepladser. tæt på offentlig transport og indkøbsmuligheder. Månedlig husleje med antennebidrag og vaskeri 3.750 kroner uden varme. Ønskes 3-4 værelses lejlighed/rækkehus i Gladsaxe kommune ( ikke høje Gladsaxe eller Værebro). Henvendelse på telefon 39 57 53 34 eller efter kl. 16.00 telefon 39 66 55 65. Haves 2 1 /2 værelses 6. sals lejlighed i Høje Gladsaxe med dejlig udsigt til mosen. Husleje 4.300 kroner incl. varme og tvantenne. Ønskes Rækkehus min. 4 rum/værelse. Max 5.000 kroner alt inkl. og min. 100 m 2 eller 4 værelses lejlighed gerne i Høje Gladsaxe. Henvendelse på telefon 39 67 47 78. Bolette fortæller at hun også holder af medaljer dem fra bageren Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april, juni, september, november og december. Næste nummer udkommer 18. december 2001. Indlæg og annoncer til december-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 12. november 2001. Forsiden: Masser af medaljer og emblemer. Se side 8. Foto: Kaj Bonne Mortensen Produktion: Hafnia tryk a-s, Rødovre 15
Til staffetløb i Fælledparken I kø før start. 1. plads 2. plads medarbejdere fra Arbejdernes 20 Boligselskab spændte løbeskoene på og drog i Fælledparken for at deltage i Nordens største motionsløb. Det var onsdag 5. september 2001, hvor de 20 aktive fordelt på fire hold med hver fem deltagere skulle løbe staffetløb. Deltagerne kom både fra administrationen og fra de enkelte afdelinger. Hver løber skulle ud på en fem kilometer lang (eller kort) strækning, og imens kunne de mange der ikke gad, kunne, ville eller havde kondi nok til fem kilometers motionsløb deltage som aktive heppere. Det var der mange, som havde valgt. For at man kunne skille fårene fra bukkene, var de aktive løbere fra Arbejdernes Boligselskab behørigt udstyret med en t-shirt med boligselskabets logo. Efter løbet var der socialt samvær med mad og drikkelse, en god stemning og et afsluttende festfyrværkeri. Og der var ingen skader hverken blandt løberne eller hepperne. Nu kan vi ikke holde resultaterne tilbage længere. I gruppen hvor Arbejdernes Boligselskabs fire hold deltog, var der i alt 506 hold. Det bedste hold fra Arbejdernes Boligselskab løb i en samlet tid på 2 timer. 10 minutter og 12 sekunder. Det rakte til en plads som nr. 375. Det næsthurtigste hold fra boligselskabet brugte en samlet tid på 2 timer 17 minutter og 54 sekunder. Det gav en plads som 455. Derpå kom hold nummer 3, som løb i tiden 2 timer 23 minutter og 44 sekunder. Det gav en plads som nummer 485. Det sidste af holdene fra Arbejdernes Boligselskab løb i tiden 2 timer 42 minutter og 25 sekuner. Det gav en placering som nummer 504.»Men pyt med placeringen«, som flere af deltagerne sagde,»det handler om at røre sig og være med«. 3. plads 4. plads 16