KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

Transkript

1 14. Oktober juni Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som et klassisk konservativt forslag. De store vindere er de nuværende ejere af store og dyre ejendomme primært de ældre og den mere velstillede del af befolkningen. De store tabere er de fremtidige boligejere primært de unge og den mindre velstillede del af befolkningen. Også lejerne vil tabe på en gennemførelse af de konservatives forslag, da alternativet til en nedsættelse af ejendomsværdiskatten er en skattelettelse, der også kom lejerne til gode. At sælge forslaget som om, at det skulle være specielt til fordel for nye og kommende boligejere, er således at stikke folk blår i øjnene. Forslaget vil først og fremmest øge den velstillede del af befolkningens formuer og dermed også deres forbrugsmuligheder. Og prisen betales gennem en forringelse af de fremtidige boligejeres forbrugsmuligheder. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\bolig_skat-tp.doc

2 2 KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN Det Konservative Folkeparti vil afskaffe ejendomsværdiskatten, når den økonomiske situation tillader det, som det hedder i deres oplæg til forhandlingerne om finansloven for år I deres skatteoplæg har de allerede spillet ud med, at lejeværdiskatten skal nedsættes med 1 promillepoint om året frem til Det svarer til en nedsættelse fra den nuværende sats på 1 procent til 0,6 procent. En nedsættelse af ejendomsværdiskatten vil føre til stigende ejendomspriser. Ejendomme handles først og fremmest med udgangspunkt i nettoydelsen. Derfor vil sælgeren straks se en mulighed for at hæve kontantprisen ved en nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Ejendomme handles dog ikke udelukkende ud fra ændringerne i nettoydelsen. Eftersom huskøb har en længere tidshorisont, inddrager køberen også forventningerne til (fremtidige) formuestigninger og nedslidning dvs. udgifter til reparationer mv. Endvidere spiller ændringerne i samfundsøkonomien de såkaldte afledte indkomsteffekter en rolle for den faktiske ændring i kontantpriserne af en ændring i ejendomsværdiskatten. Der er 1,6 mill. ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskatten. En ændring i denne spiller således en rolle for en forholdsmæssig stor andel af den danske befolkning. Tager man alene udgangspunkt i, at nettoydelsen første år skal være den samme før og efter nedsættelsen af ejendomsværdiskatten så vil et hus til 1,2 mill.kr. stige til 1,28 mill.kr. ved en nedsættelse af ejendomsværdiskatten fra 1 til 0,6 procent. Det svarer til en prisstigning på 6¼ procent. Med udgangspunkt i en beregning på ADAM kan man få et bud på stigningen i kontantpriserne, når man også inddrager de øvrige forhold i beregningerne. En sådan beregning medfører, at boligpriserne stiger med 5 procent, når ejendomsværdiskatten nedsættes fra 1 til 0,6 procent. De konservatives forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten vil således medføre en (bolig-) formuestigning for de nuværende boligejere på mellem 1 Nedsættelsen fra 1 til 0,9 procent i 2002 for boligejere, der har købt boligen efter den , indgår i deres oplæg til forhandlingerne om finansloven for 2002.

3 3 5 og 6¼ procent. Denne formuestigning betales af alle fremtidige boligejere. En reduktion af ejendomsværdiskatten er således ikke til glæde for kommende boligejere, som det ind imellem fremføres i den offentlige debat. Tværtimod. En reduktion af ejendomsværdiskatten betyder en omfordeling af formuer mellem generationer fra de unge og til de ældre generationer. 1. Størrelsen af formuegevinsterne Selvom de konservative i de første år alene nedsætter ejendomsværdiskatten for boligejere, der har købt deres ejendom efter den , så vil formuegevinsterne komme alle nuværende boligejere til gode. Det skyldes, at de nedslag i ejendomsværdiskatten, der gælder i dag, for ejere, der har købt deres ejendom senest den , bortfalder ved salg. Købers ejendomsværdiskat er således uafhængig af sælgers, hvorfor alle fremtidige handler med ejendomme bliver påvirket af den fulde nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Og dermed kommer de ovenfor udregnede formuegevinster alle nuværende ejere til gode. Ifølge Skatteministeriet skønnes den samlede (offentlige) værdi af ejerboliger, hvoraf der svares ejendomsværdiskat, at udgøre 1.338,5 mia.kr. i Den offentlige vurdering har det dog med at halte efter de priser, som ejerboligerne faktisk handles til. Og det er i forhold til de faktiske (nuværende) kontantpriser, at boligejernes formuegevinster skal findes. Told og Skat skønner for 2001, at enfamiliehuse i gennemsnit handles 8 procent over vurderingen. For sommerhuse og ejerlejligheder er der tale om en kontantpris, der i gennemsnit ligger 8 hhv. 11 procent over vurderingen. På baggrund af disse tal er det skønnet, at kontantværdien af det samlede antal ejerboliger, hvoraf der svares ejendomsværdiskat, udgør 1.450,6 mia.kr. i Det betyder, at en reduktion af ejendomsværdiskatten fra 1 til 0,6 procent vil øge de eksisterende boligejeres formue med mellem 70 og 90 mia.kr., jf. tabel 1. Eller sagt med andre ord: De kommende boligejere skal betale mellem 70 og 90 mia.kr. mere for at overtage ejerboligerne fra de nuværende ejere.

4 4 Tabel 1. Boligejernes samlede formuegevinst ved en nedsættelse af ejendomsværdiskatten fra 1 til 0,6 procent Mia.kr. Offentlig ejendomsvurdering, i alt 1338,5 Kontantværdi (skønnet pba. tal fra Told og Skat) 1450,6 Formuegevinst: - ved 5 pct. s stigning 72,5 - ved 6¼ pct. s stigning 90,7 Kilde: Skatteministeriet, Told og Skat og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2. Fordelingen af formuegevinsterne De nuværende boligejeres samlede formuegevinst på mellem 70 og 90 mia.kr. fordeler sig som gennemsnit på de forskellige ejendomsværdier som vist i tabel 2. Tabel 2. Fordeling af formuegevinst efter ejendomsvurdering Ejendomsvurdering Antal Gennemsnitlig formuegevinst pr. boligejer Ved 5 pct. s stigning ---- kr antal kr Ved 6¼ pct. s stigning Under Over 5 mill Note: Der er alene regnet på en nedsættelse af ejendomsværdiskattens første trin (nedsættelsen fra 1 til 0,6 procent). For den del af ejendomsværdien, der overstiger 2,894 mill.kr., betales i dag 3 procent af ejendomsværdien i ejendomsværdiskat. I beregninger fastholdes progressionen, således at ejendomsværdiskattens anden trin udgør 2,6 procent efter nedsættelsen. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den gennemsnitlige ejendom er vurderet til kr. altså godt en million. Det betyder, at den de nuværende boligejer i gennemsnit får en formuegevinst på mellem og kr. betalt af de kommende boligejere. Formuegevinsten varierer selvfølgelig med ejendomsvurderingens størrelse. Mindst effekt tilfalder de ejere af boliger vurderet til under kr. De vil i gennemsnit opnå en formuegevinst på til kr. Omvendt vil de boligejere, der har en ejendom, der er vurderet til mere

5 5 end 5 mill.kr., opnå en formuegevinst på mellem og kr. altså over ½ mill.kr. Alt i alt tilfalder der således en samlet formuegevinst til ejere af ejendomme vurderet til under kr. på mellem 725 og 906 mill.kr. Den samlede formuegevinst for ejere af ejendomme vurderet til over 5 mill.kr. ligger på 500 til 625 mill.kr. På trods af, at der er 112 gange flere, der er ejere af en ejendom, der er vurderet til mindre end kr. end til en ejendom, som er vurderet til mere end 5 mill.kr., så er den samlede formuegevinst kun knapt 1½ gange større. De velstillede boligejere får således en forholdsmæssig stor andel af formuegevinsterne. Den regionale fordeling af formuegevinster fremgår af tabel 3. Tabel 3. Regional fordeling af formuegevinsten for ejere af enfamiliehuse Gns. kontantpris Gennemsnitlig formuegevinst pr. husejer Ved 5 pct. s stigning Ved 6¼ pct. s stigning kr København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den gennemsnitlige husejer (enfamiliehuse) på Frederiksberg vil opnå en formuegevinst på mellem og kr. I modsatte ende af skalaen

6 6 ligger boligejerne på Bornholm. Husejerne på Bornholm vil således i gennemsnit kun opnå en formuegevinst på mellem og kr. 3. Konsekvenser for forbrugsmulighederne Disse markante formueeffekter vil have mærkbare positive effekter på de eksisterende boligejeres forbrugsmuligheder og omvendt fremtidige negative effekter på de kommende boligejeres forbrugsmuligheder. Med de sammenhænge, der gælder i ADAM, kan forbrugseffekten af de eksisterende boligejeres formuegevinster udregnes. Samlet set vil forøgelsen af de eksisterende boligejeres formue føre til, at de (til sammen) øger deres forbrug med mellem 4,5 og 5,7 mia.kr. (i 2001-priser). Modstykket hertil er en forringelse af kommende boligejeres fremtidige forbrugsmuligheder. Alt i alt må nedsættelsen af ejendomsværdiskatten således betegnes som et klassisk konservativt forslag. De store vindere er de nuværende ejere af store og dyre ejendomme primært de ældre og den mere velstillede del af befolkningen. De store tabere er de fremtidige boligejere primært de unge og den mindre velstillede del af befolkningen. Men også de nuværende lejere vil tabe på en gennemførelse af de konservatives forslag, da alternativet til en nedsættelse af ejendomsværdiskatten er en skattelettelse, der også kom lejerne til gode. At sælge forslaget som om, at det skulle være specielt til fordel for nye og kommende boligejere, er således at stikke folk blår i øjnene. Forslaget vil først og fremmest øge den velstillede del af befolkningens formuer og dermed også deres forbrugsmuligheder. Og prisen betales gennem en forringelse af de fremtidige boligejeres forbrugsmuligheder.