NR. 3 april 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Røgsøjle kunne ses 30 km væk Næsten 100 brandfolk brugte en halv mio. liter vand, da et uddannelsescenter i Albertslund brændte. Røgen fra 2.000 kvadratmeter tagpaptag kunne ses helt til Køge. Foto: Bo Albertus. Side 30-31
BRANDVÆSEN NR. 3 april 2009 7. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon 75 58 01 43 E-mail: lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk, Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2009 er 27. april 2009 Indhold Leder: Redningsberedskabet som servicepartner Af Jørgen Pedersen, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 Navne: Jesper Djurhuus, 60 år, markant person i dansk beredskab Af Jens Bang... side 4 Birgitte Buskov, ny beredskabschef i Struer... side 5 Fagligt døgn om SINE kontrolrum 24.-25. juni... side 8 Kreds Nyt Kreds Sjælland... side 8 Kreds Syddanmark... side 8 Nordisk møde: Digitale radionet driller i hele Norden... side 9 9-11 foredrag med tilfældigheder (World Trade Center)... side 10 WPFG... side 10 Uddannelse: Professionsbachelor, ny uddannelse på lederniveau... side 11 ISL-uddannelse rammer plet... side 12 Forslag om ny grunduddannelse for vagtcentraloperatører... side 13 Kursus i jura... side 13 Udbud af brandvæsen: regler og pligt Af Jannie Weje Nielsen og Sara Helene Holst... side 14 FKBs årsmøde 2009: Tilmelding til brandpunkter... side 17 SINE: Huller i SINE-nettet... side 21 Ingen underskrift!... Side 21 Smeltet SINE-radio skulle blot have nyt batteri... side 22 SINE-snak med naboens talegrupper... side 23 3 kontrolrum testes... side 23 Begrænsninger i position og status... side 25 ODIN: Skanderborg: En time pr. manuel rapport... side 26 Store forventninger til opdatering... side 26 ODIN med i ISL-uddannelsen... side 26 Odense: 5 minutter pr. rapport holder ikke... side 27 ODIN får større brugervenlighed... side 28 Brandsyn i ODIN må vente... side 28 ODIN og SINE... side 29 Efterlyser nye test-brugere... side 29 Uddannelsescenter brændt: Storbrand i Albertslund kunne ses 30 km væk... side 30 Alarmcentralen er guld værd... side 31 57 elever reddet ud af brændende efterskole... side 32 Brandfarligt undertag... side 32 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN
Leder: Redningsberedskabet som servicepartner I krisetider skal man finde nye løsninger frem for at skære ned Kommunerne afspejler det samfund, de er en del af, og i øjeblikket er her ikke optimisme. Afsløring af korruption og svindel er ingen sjældenhed. Desværre falder også indkomstgrundlaget for kommunerne, og de kommuner, som i de gode tider har været tilbageholdne, må nu ikke frit bruge af opsparingen. Hvad vedrører det så os i redningsberedskabet? Ikke så lidt, for vi er en del af kommunens service til vore borgere. En service, som netop de seneste år er blevet fastlagt individuelt af kommunens politikere og fastholdt lokalt ud fra risikovurderinger, som ikke ændrer sig i takt med en dårligere økonomi. Uændret service Det fastlagte beredskabsniveau skal fastholdes, indtil noget andet besluttes. Dermed vil redningsberedskabets omkostninger ligge fast. Det er så her, vi når ind til mit budskab, for hvor længe kan vi opretholde de skattefinansierede bevillinger til beredskabet, hvis andre serviceydelser i kommunen skal beskæres? Vi kan hævde, at vi håndterer opgaver, som kan være forskellen på liv eller død eller som kan redde værdier, men andre ydelser i kommunen kan være lige så svære at røre: Ældre, børn osv. Hvor finder man mon besparelser ved den kommende budgetlægning? Det kommunale redningsberedskab udgør promiller af kommunernes samlede budgetter og vil derfor ved besparelser aldrig kunne redde kommunens økonomi. Vi kan ikke betegne beredskabet som værende i en akut krise nu, men vi skal vel forebygge, det sker. Byg vindmøller I redningsberedskabet er vi historisk set optimister, og vi skal se muligheder i situationen i stedet for begrænsninger, bygge vindmøller frem for læhegn. Når krisen kradser, kan man vælge at give andre skylden og være tilfreds med det, eller man kan se muligheder for udvikling gennem krisen. Der findes flere måder at fastholde et godt beredskab på også i krisetider. Jeg spår, at alle i den offentlige sektor vil være ramt af besparelser ved næste budgetlægning, hvorfor der skal findes nye veje for at opretholde det gode beredskab. Alle forvaltninger og institutioner vil i økonomisk stramme tider efterspørge billigere serviceydelser. Udover at redningsberedskaberne udfører en vigtig myndighedsopgave og er fagligt dygtige, når vi kører med horn og blink, så er vi også gode til andre driftsopgaver. Vi vil med fordel både kunne levere vores kerneydelse på beredskabsområdet og en indtægtsdækket serviceydelse til andre offentlige enheder. Den tid er forbi, hvor et døgnberedskab kan overleve alene med bekæmpelse af ildløs. Vi er en del af kommunens samlede service og kan også være det på andre områder. Det er måske netop nu, hvor det økonomiske net strammes, vi har chancen for at få en god dialog med andre forvaltninger om at levere indtægtsdækkede ydelser. Derved vil vi kunne fastholde et højt niveau, mens de enheder, vi servicerer, kan skære i budgetterne. Vi skal opretholde et højt fagligt niveau, som netop kommunalreformen har styrket, og ikke sælge ud af vore kerneydelse eller faglige styrke, men derimod sælge andre serviceydelser. Udførelse af indtægtsdækkede serviceydelser giver et stærkere beredskab. Øje for beredskabet, men ikke blind for andre opgaver. Vi ses til årsmødet i Aalborg. Jørgen Pedersen beredskabschef i Aalborg medlem af bestyrelsen i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3
navne Markant person i dansk beredskab Den 24. april fylder FKBs næstformand, beredskabschef Jesper Djurhuus, 60 år Af Jens Bang, tidligere beredskabschef i Hundested I Søllerød Kommune blev i der 1986 sat en proces i gang, hvor medarbejderne skulle komme med gode ideer til bedre ressourceudnyttelse m.m. Jesper Djurhuus, nyudnævnt vicebrandinspektør i kommunen, så spændende muligheder i et tværgående samarbejde mellem hjemmeplejen og brandvæsenet. Derved satte han gang i en en proces, hvor der i fællesskab blev etableret vagtcentral, indgået aftale om kørselstjeneste, madudbringning, drift af hjælpemiddeldepot og mange andre ting, som var medvirkende til at skabe en bedre udnyttelse af ressourcer. Samtidig blev der skabt helhed i beredskabet. En idé, som mange andre brandvæsener siden har taget til sig. Gennem årene har det tværgående samarbejde udviklet sig, og i 2004 var det medvirkende til, at der blev etableret et fælleskommunalt selskab mellem Søllerød og Hørsholm Kommuner. Det Jesper Djurhuus opfandt det tværgående samarbejde mellem brandvæsen og hjemmeplejen, som flere andre kommuner siden har taget til sig. skulle løse såvel de beredskabsmæssige opgaver som serviceopgaverne for ældreområdet. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev selskabet udvidet til også at omfatte Birkerød Kommune, således at det fælles selskab i dag hedder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Også dette danner i dag model for andre kommunale samarbejder. Jesper, som i dag er chef for det fælleskommunale selskab, var en af arkitekterne og drivkræfterne bag projektet et arbejde, som gav betydelige udfordringer. Grunden lagt i Flyvevåbnet Jesper Djurhuus indledte sin karriere i 1967, hvor han blev optaget på Flyvevåbnets signallinie. Efter en længere uddannelse blev han i 1970 besætningsmedlem på Flyvevåbnets rednings- og transportfly, og gennem syv år var han tilknyttet Flyvevåbnets 4 BRANDVÆSEN
Navne redningshelikoptere, hvor han deltog i mange redningsaktioner. Det er muligvis her, grundstenen til beredskabs- og redningsinteressen blev lagt. Inden han forlod Flyvevåbnet i 1986 havde Jesper Djurhuus deltaget i et utal af flyvemissioner fra eftersøgninger i Grønland til Rødekors-flyvninger i Afrika. Sideløbende med sin tjeneste i Flyvevåbnet begyndte Jesper i 1981 at læse til ingeniør med ét formål nemlig, at blive brandinspektør. I 1985 dimitterede han som ingeniør med speciale indenfor brandteknik, og i 1986 blev han vicebrandinspektør i Søllerød Brandvæsen. Et lille år efter blev han udnævnt til brandinspektør og senere til beredskabschef Kreativ og vedholdende Jesper er aktiv og kreativ samt god til at se utraditionelle løsninger, hvilket i 2000 førte ham til en bestyrelsespost i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, hvor han siden 2003 har været næstformand. Gennem foreningsarbejdet sidder Jesper Djurhuus med i mange i udvalg og arbejdsgrupper, hvor han er med til at præge udviklingen. Det skal i den forbindelse nævnes, at han gennem syv år arbejdede intenst på at skabe en redningsdykkeruddannelse til brandvæsenets personale, og efter flere besøg på Christiansborg lykkedes det til sidst, måske på grund af hans vedholdenhed. Siden Jesper begyndte i brandvæsenet, har det ligget hans hjerte nær at skabe helhed i beredskabet til gavn for borgerne. Derfor er han også involveret i sundhedsberedskabet, hvor han er medforfatter til Sundhedsstyrelsens Håndbog om Sundhedsberedskab. Den rolige censor Med sin kommunikationstekniske erfaring fra Flyvevåbnet var det naturligt, at Jesper Djurhuus blev valgt til at varetage FKBs interesser i forbindelse med indførelsen af det ny kommunikationssystem SINE. Dette har været og er et tungt og besværligt arbejde, især når man som Jesper forsøger at anlægge et helhedssyn for at skabe overblik og koordination samt bedre ressourceudnyttelse og samtidig må kæmpe med statslige vejrmøller! Sluttelig bør nævnes, at Jesper var den første og i en del år eneste censor på indsatslederkurserne ved Brandskolen hos Haurum i Virum. Han varetog denne funktion gennem 12 år, så mange indsatsledere husker i dag Jesper som den rolige og humoriske censor med et beredskabsmæssigt overblik, der ikke var med til at dumpe ret mange. Motto giver resultater Gennem årene ved brandvæsenet har Jesper Djurhuus levet efter et motto, som han har medbragt fra sin tid ved redningshelikopterne, nemlig Nihil Intentatum (intet uforsøgt), hvilket har været medvirkende til de resultater, hans medarbejdere og han har opnået. Fritiden, der ikke er så meget af, deler han med Ann-Mari og helst i ferieboligen på Bornholm. Ellers går tiden med Lions-arbejde og som bestyrelsessuppleant i Venstre Søllerød. Den 24. april fylder Jesper Djurhuus 60 år, og dagen fejres med reception kl. 14.00-16.30 på brandstationen, Rundforbivej 176 i Nærum. BRANDVÆSEN 5
NAvNE Beredskabschefen i struer er eneste ansatte i beredskabet Birgitte Buskov udnævnt til beredskabschef på fuld tid. Har bl.a. 115 brandsyn om året Af Erik Weinreich Birgitte Buskov, der de sidste tre år har været viceberedskabschef i Struer, er udnævnt til ny beredskabschef i kommunen. Hun afløser Jens Ove Andreassen, der stopper efter eget ønske. Han har i flere år har været beredskabschef på deltid, og han helliger sig nu sin anden opgave som projektchef med ansvar for vedligehold af kommunens bygninger. Det var et enigt ansættelsesudvalg, der blandt otte ansøgere valgte Birgitte Buskov som ny beredskabschef på fuld tid. Hun har de sidste par år stået for hele den administrative del af beredskabet, inklusiv den risikobaserede dimensionering, beredskabsplanen og udbudsmaterialet til den nye Falck-kontrakt for brandslukning. Birgitte Buskov har været konstitueret som beredskabschef siden årsskiftet og har netop taget hul på en revision af beredskabsplanen, ligesom hun arbejder på at nedbringe antallet af blinde alarmer. I forbindelse med Birgitte Buskovs ansættelse som fuldtids beredskabschef er Nyt om navne stillingen som viceberedskabschef nedlagt, og da Struer alene har tre deltidsansatte indsatsledere og ingen beredskabsinspektører, er hun alene på beredskabsområdet, hvor hun bl.a. har BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk ansvaret for 115 brandsyn om året. Struer har 23.000 indbyggere, og i beredskabsplanen er bl.a. fastlagt et højt serviceniveau for det forebyggende arbejde, der ikke kun omfatter børnehaver. I over ti år har alle kommunens ansatte således hvert tredje år skullet gennemgå et kursus i elementær brandbekæmpelse. Da det lønmæssige budget for beredskabet er uændret, har Birgitte Buskov efter omlægningen mulighed for at købe sig til hjælp udefra, fx til Ud over sit engagement i beredskabet i struer er birgitte buskov også næstformand i fkbs kreds midtjylland. disse kurser, som en tidligere stationsleder fra Falck vil stå for, og ellers vil det være op til kommunens politikere at fastlægge et andet serviceniveau for forebyggelse, siger Birgitte Buskov. Det bliver dog ikke med hendes gode vilje, hvis der skæres i forebyggelsen, som altid har haft hendes særlige bevågenhed. For et år siden blev hun således af Beredskabsstyrelsen valgt som den første månedens brand-forebygger for sin store indsats ved at undervise 300 børn fra kommunens børnehaver og børnehaveklasser i brandforebyggelse. Hun begyndte sin karriere i 1994 som frivillig ved Civilforsvaret i Holstebro, året efter blev hun uddannet brandmand, og da hun som uddannet byggetekniker i 1998 blev byggesagsbehandler i Struer og havde bevaret sin interesse for det brandmæssige, uddannede hun sig til holdleder, indsatsleder og brandteknisk byggesagsbehandling. I 2000 blev hun da beredskabsinspektør og siden marts 2006 viceberedskabschef i Struer. 6 BRANDVÆSEN
Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.
FKB Fagligt døgn om SINE kontrolrum Vigtigt: Reservér datoen 24.-25. juni Af Erik Weinreich Bestyrelsen for FKB planlægger et fagligt døgn, hvor SINE kontrolrum bliver eneste emne. Arrangementet er udelukkende for landets beredskabschefer eller eventuelt stedfortrædere og efter indlæg fra centrale personer i SINE-projektet lægges der op til overordnede, principielle drøftelser. Baggrunden er først og fremmest de mange åbne spørgsmål omkring organisering af kontrolrum. Det skal blandt andet ses i forhold til redningsberedskabernes myndighedsrolle og disponering og koordination af indsatser. Forventningerne er, at en del af de ubekendte faktorer i SINE-projektet vil kunne afklares, og forhandlingerne må gerne munde ud i fælles udmeldinger fra de kommunale redningsberedskaber. Arrangementet holdes centralt i Danmark fra onsdag den 24. juni kl. 12 til torsdag den 25. juni kl. 12. Indbydelse med nærmere program bliver udsendt senere, men datoen må gerne reserveres nu. kredsnyt Sjælland På generalforsamlingen i november valgte FKBs Kreds Sjælland ny næstformand, idet Niels Mørup, der tidligere var beredskabschef i Stevns Kommune, nu er beredskabschef for Fredensborg og Helsingør kommuner (Nordsjællands Brandvæsen) og derved er flyttet til Kreds Hovedstaden. Ny kredsnæstformand i Kreds Sjælland er beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve. kredsnyt Syddanmark FKBs Kreds Syddanmark har planlagt følgende kredsmøder i 2009: Torsdag den 14. maj kl. 9.30-15.30 på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Emner: Skolen, SINE og højderedning. Torsdag den 19. November kl. 9.30-14:30 i Middelfart. Samme dag kl. 14.30 er der kredsgeneralforsamling for A-medlemmer. 8 BRANDVÆSEN
Fra Det nordiske møde i Odense: Fra venstre, siddende: Peter Johansson, Finland, Jack Hatlen, Norge og Peter Lothman, Sverige. Stående: Knud Aage Eriksen, sekretariatsleder i FKB, Jesper Djurhuus, Rudersdal-Hørsholm, Ole Borch, Vejle, Niels Christensen, Ikast- Brande, Ole Nedahl, Gladsaxe, Peter Staunstrup, Odense, Jørgen Pedersen, Ålborg, Sven Urban Hansen, Sorø alle med i bestyrelsen for FKB samt Niels Erik Haagenrud, Norge. Digitale radionet driller i hele Norden De fire nordiske lande bruger milliarder på kommunikation, der ikke kan bruges på tværs af landegrænser Af Peter Larsen Både politisk, økonomisk og teknologisk er det en kompliceret opgave at opbygge digitale radionetværk, som skal sætte brandvæsen, politi, ambulancer, sygehuse og forsvar i stand til at kommunikere hurtigt og nemt med hinanden, når mennesker og værdier er i fare. Erfaringen har vist ikke mindst ved større terroraktioner at det er uhyre vigtigt, at kommunikationen mellem de forskellige dele af beredskabet fungerer optimalt, så indsatsen kan koordineres til gavn for menneskeliv og værdier. Både i Danmark, Sverige, Norge og Finland er der imidlertid store problemer med de nye digitale radionetværk. Det kom frem ved årlige samarbejdsmøde for de nordiske brandchefforeninger, hvor FKB denne gang var vært. Forsinkelser Hovedemnet for årets møde var netop opbygningen af digitale radionet for beredskabet i de fire lande: Nødnett i Norge, Rakel i Sverige, Virve i Finland og SINE i Danmark. Et eksempel på problemerne kan findes i Norge, hvor nettet skulle have været sat i gang i 2006. Den seneste prognose siger, at det bliver i efteråret 2009. De fire lande bruger hver især milliarder af kroner på opbygningen af de digitale radionet, da det politisk betragtes som en særdeles vigtig opgave, men de fire lande indfører hver deres system, så der ikke umiddelbart kan kommunikeres på tværs af landegrænser. Det til trods for, at Sverige og Norge har tusindvis af kilometer fælles grænse, ligesom Danmark og Sverige blot er adskilt af Øresund, der hører til blandt de mest befærdede farvande i verden med stor risiko for søulykker. Fagligt netværk De nordiske møder er kommet i stand på foreningernes initiativ, da der ikke er tradition for et internationalt samarbejde rettet mod de mere praktiske beredskabsmæssige opgaver og det borgernære beredskab. Møderne holdes på skift i de fire lande i år i Odense i Danmark, næste år i Sundsvall i Sverige med det formål at inspirere hinanden i det daglige arbejde med at skabe et mere sikkert og trygt samfund og stå så godt rustet som muligt til at møde de fremtidige udfordringer. Ny udveksling Udover udvekslingen af erfaringer har møderne resulteret i, at de fire foreninger netop har taget initiativ til udvekslingsbesøg for tre unge, lovende beredskabsmedarbejdere fra hvert land med det formål at sprede viden og inspiration om de beredskabsmæssige forhold i de enkelte lande. De udvalgte får hermed samtidig en god mulighed for at danne netværk med kolleger fra de øvrige lande og uformelt udveksle arbejdsmæssige erfaringer med dem. Ordningen forventes at træde i kraft i 2010, hvor Sverige vil være den første værtsnation. BRANDVÆSEN 9
9-11 foredrag med tilfældigheder Mange har skyldfølelse, fordi de overlevede, mens andre døde. Dobbelt foredrag i København om begivenheden, der ændrede verden Af Erik Weinreich Tilfældige beslutninger spiller en afgørende rolle i det foredrag, som to brandmænd fra New York holder i København den 6. maj omkring de frygtelige begivenheder i World Trade Center den 11. september 2001. Tilfældige beslutninger var afgørende for liv eller død og for, at Louie Cacchioli overhovedet kan holde sin del af foredraget. Hele arrangementet skyldes i øvrigt også et tilfælde. De to brandmænd fra Fire Department New York, FDNY, var i centrum af begivenhederne hin skæbnesvangre dag den ene indenfor da de to tårne blev ramt af fly. Indvendig var Louie Cacchioli med til at redde 30-40 mennesker ud på et tidspunkt, hvor sekunderne talte. På et tidspunkt blev de spærret inde i en elevator, da strømmen forsvandt, og da de ved fælles hjælp fik elevatordøren op, gik Louie og en kollega til højre, hvor alle andre gik til venstre. WPFG World Police & Fire Games WPFG er det officielle OL for politifolk, brandfolk, toldere og fængselspersonel fra hele verden. Det holdes hvert andet år forskellige steder på kloden. I 2009 går turen eksempelvis til Vancouver i Canada, og i 2011 er New York vært. Link: www.2009wpfg.ca Louie og kollegaen overlevede. Det gjorde de andre ikke! 9-11 eller den 11. september er dagen, hvor World trade center i New york styrtede sammen og ændrede verden. Ved andre lige så tilfældige valg reddede Louie livet, og har han siden viet sit liv til at fortælle om sine oplevelser og til at hjælpe efterladte og andre, der blev ramt på den ene eller anden måde. Jim Carneys indsats var næsten værre, for efter tragedien skulle han ud og fortælle familierne, at de havde mistet en forsørger og en far til børnene. En næsten umenneskelig opgave, der ikke blev lettere af at blive gentaget. Samtidig var Jim med til at overbevise de overlevende brandfolk om, at det altså var ok at overleve. Mange af dem led af skyldfølelse ved at overleve. Hvorfor de andre og ikke mig? Livet var på et tidspunkt tæt på at gå i stå for mange af de overlevende og kun ved hjælp af samtalegrupper, psykologhjælp og anden form for hjælp, lykkedes det dem at komme videre. Erkendelsen af, at man har brug for hjælp, er et svært skridt tage, men nogle gange er det nødvendigt for at komme videre. tilfældigt møde Bag arrangementet står to københavnske brandmænd, Per Rasmussen og Henrik Hansen, der i forvejen er dybt engagerede i World Police & Fire Games. I den forbindelse mødte de for to år siden tilfældigt Louie Cacchioli og Jim Carney i Australien, hvor kontakten blev skabt, og med stor opbakning fra bl.a. FKB og Københavns Brandvæsen blev de to amerikanere inviteret til København for at fortælle deres version af begivenhederne den 11. september. Billetter Overskuddet fra arrangementet går til The Widows and Children s Fund i New York. Billetter kan bestilles via et link på Københavns Brandvæsens hjemmeside: www.brand.kk.dk Foredraget med billeder og film holdes i Dronningesalen i Den sorte Diamant, hvor der er plads til 600 tilhørere. Og efter en sådan beretning får man et anderledes syn på mange ting. Så synes vore daglige problemer med for lidt i løn, regler om partikelfiltre på vores dyre biler, topskat og så videre pludselig uendelig små, siger Per Rasmussen. 10 BRANDVÆSEN
uddannelse Ny uddannelse på lederniveau Fra næste år kan man læse til professionsbachelor i beredskab Af Erik Weinreich En helt ny uddannelse som professionsbachelor i beredskab har netop fået en principiel godkendelse af Undervisningsministeriet, og om alt går vel, vil de første studerende kunne begynde studiet i september 2010. Det er Professionshøjskolen Metropol, der har fået lov at udvikle og udbyde den nye uddannelse, og der mangler kun, at uddannelsen akkrediteres gennem Danmarks Evalueringsinstitut, der blandt andet ser nøjere på, om indholdet svarer til samfundets behov, og at der er en fornuftig sammenhæng mellem teori og praksis i de enkelte moduler. Denne proces er lovet færdig inden sommerferien, hvorefter skolen kan foretage den endelige planlægning og lave aftale med undervisere, fortæller udviklingskonsulent Therese Sachs fra Metropol. stort Behov Den nye uddannelse retter sig ikke alene mod det kommunale og statslige redningsberedskab. Også andre sektorer vil kunne have gavn af den nye bachelorgrad. Det vil fx være oplagt, at de risikokoordinatorer, som halvdelen af kommunerne allerede har ansat, fremover hentes her. Inden for de kommunale redningsberedskaber henvender uddannelsen sig til såvel kommende beredskabsinspektører og korpsmestre som beredskabschefer og andre ledende medarbejdere. Blandt jobprofilerne nævnes også uddannelsesmedarbejdere, instruktører, forebyggende medarbejdere og analytikere inden for beredskabet, herunder hele frivilligområdet. Metropol Professionshøjskolen Metropol blev dannet i 2008 som en fusion af CVU Øresund, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks Forvaltningshøjskole, Den Sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium og Suhr s. Skolen ligger på Nørrebro i København og har 8.000 studerende, der fordeler sig på 14 korte og mellemlange grunduddannelser samt en lang række efter- og videreuddannelser. Link: www.phmetropol.dk Allerede i dag er der en naturlig udskiftning af omkring 100 medarbejdere om året i de nævnte stillinger, så Professionshøjskolen Metropol har gode forventninger til jobmulighederne. Aftagerne har da også haft en stor interesse i den nye uddannelse, der afløser forskellige kurser uden koordinerende sammenhæng. Foreløbig lægges der op til, at den nye uddannelse vil kunne optage 90 elever om året, fordelt på to efterårshold og et forårshold. Med et normalt frafald skulle det med tiden kunne resultere i 75 færdiguddannede beredskabs-bachelorer årligt. tre og et halvt år Den nye uddannelse består af 14 moduler på hver ti uger, hvilket svarer til en studietid på tre og et halvt år. For at blive optaget, skal man have en studentereller HF-eksamen, men der kan gives dispensation og individuel merit, hvis man fx møder med erfaringer fra beredskabet. Der bliver også mulighed for at tage enkelte af uddannelsens moduler, hvis man eksempelvis arbejder inden for forebyggelse, lige som de studerende kan stoppe efter to år med en erhvervs-akademiuddannelse. Hvert modul vil få sit beredskabsfaglige tema og indeholde både praktik og teori. indhold Den nye uddannelse som professionsbachelor i beredskab skal bl.a. give de studerende: FKB med Både FKB og Beredskabsstyrelsen har været med i det forberedende arbejde til den nye uddannelse som bachelor i beredskab. Repræsentanter fra FKB har været beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, og beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø. I den første fase var også beredskabschef Lars Hviid, Tønder, med. En grundlæggende viden om samfundssikkerhed i forhold til fx materialer og stoffers reaktion og påvirkning ved brand, sammenstyrtninger og andre følgevirkninger af ulykker og katastrofer, samt trusler og respons. Operative ledelsesprincipper. Konflikthåndtering. Ressourcestyring. Indsatsjura. Krisekommunikation, krisepsykologi. International indsats. Menneskerettigheder. Voksenpædagogisk instruktion. Øvelsesplanlægning. Evalueringsmetodik. Vurdering af samfundsmæssige risici. Færdighed i udarbejdelse af en risikobaseret dimensionering. Kommunikation. Forebyggelse. Terrorberedskab. BRANDVÆSEN 11
uddannelse den nye uddannelse fokuserer i højere grad end tidligere på samarbejdet mellem redningsberedskab, politi og sundhedsberedskab. isl-uddannelsen rammer plet Overliggeren er hævet væsentligt, beretter uddannelseskoordinator Per Teglgaard Af Erik Weinreich Lægerne er kommet med i den nye uddannelse i indsatsledelse, og de er et lige så stort aktiv for D! NYHE STP8000 BÆRBAR Den seneste TETRA terminal fra Sepura, er en robust bærbar terminal med høj sendeeffekt, stort tydeligt display, sidekonnektor og let udskifteligt batteri samt IP55. A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 43 74 44 60 www.radiocom.dk 12 BRANDVÆSEN uddannelsen, som politiet var det, da de kom med i 90 erne, fortæller en glad Per Teglgaard, der er koordinator for den nye og forlængede uddannelse på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev. Uddannelsen foregår parallelt for redningsberedskabet, politiet og for lægerne, og de slutter også uddannelsen med en fælles eksamen. Det første hold på den nye uddannelse har lige afsluttet sit forløb, og til maj begynder det første hold på den obligatoriske overgangsuddannelse. De ca. 700 nuværende indsatsledere fra redningsberedskabet har pligt til at efteruddanne sig over tre uger, for at opnå samme kvalifikationer som de nyuddannede. Det er ikke kun Per Teglgaard, der glæder sig over den nye uddannelse. Det gør eleverne også, fremgår det af tilbagemeldinger fra de første kursister. helt ny Der er tale om en helt ny uddannelse i indsatsledelse og
uddannelse ikke kun en udvidelse af det gamle indsatslederkursus. Den beredskabsfaglige del af uddannelsen på fire uger indbefatter 24 praktiske øvelser, blandt andet med kommunikation og samarbejde med politi og sundhedsberedskab, og hvor der også tages højde for kommunikation på SINE-nettet, som man nu forventer, at det vil blive. Af andre emneområder kan nævnes indsatsjura, uheld med farlige stoffer, samt naturligvis ledelse under mange forskellige situationer. Tilsvarende har den tværfaglige del af uddannelsen på i alt tre uger 25 store, komplekse og længerevarende indsatser såsom ulykker med højhastighedstog, fly, brand i kemisk industri, evakuering af et sygehus, samt scenarier efter et terroranslag med mange tilskadekomne, hvor der kræves indsats fra mange forskellige myndigheder. Der trænes således i samarbejde, krisekommunikation, samt overblik ikke mindst når der sker flere hændelser samtidigt. Princippet er, at alt skal foregå som i virkeligheden, beretter Per Teglgaard, og blandt andet derfor er lægernes deltagelse en stor gevinst. Det kræver samtidig mange ressourcer på skolen at gennemføre så mange realistiske indspil. Fælles eksamen Politi og læger er med i den tværfaglige del, således at otte beredskabsfolk, otte politifolk og fire læger undervises sammen og til dels går til eksamen sammen i hold på tre (lægerne er så med to gange). Og man får ikke noget forærende i den nye uddannelse, understreger Per Teglgaard. Overliggeren såvel som underliggeren er hævet betydeligt i forhold til den gamle uddannelse; og hverken på den beredskabsfaglige del eller den tværfaglige del var det alle deltagere, der bestod eksamen, hvor de skulle vise såvel teknisk som faglig forståelse for komplekse indsatser. Begyndte med 11. september Skolen i Tinglev overtog i 1998 indsatslederuddannelsen fra Statens Brandskole i Virum, og to år senere blev den forlænget fra to til tre uger. Denne gang er uddannelsen i indsatsledelse som en del af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse blevet øget til syv uger. Der er således sket en næsten firedobling af uddannelsestiden inden for kun ni år. Dette skal ses som en direkte følge af de senere års terrorhandlinger med mange tilskadekomne til følge. I handlingsplanen blev det anbefalet, at uddannelsen af danske indsatsledere skulle skærpes for at svare til den nye terrorvirkelighed, som bl.a. terrorangrebene i New York, Madrid og London indvarslede. Fokus på samarbejde Et af kompetencemålene for den nye uddannelse er, at indsatsledelsen i samme indsatsområde skal kunne håndtere flere komplekse skadesteder med mange tilskadekomne. Dette er indarbejdet i det sæt af praksisnære planspil og i de praktiske øvelser, hvor indsatsledelsens beslutninger føres ud i virkeligheden fra kommandostadet (KST). Der trænes med alle de kendte ledelses- og kommunikationsplatforme lige fra anvendelsen af indsatslederens vogn til kommunikationsmoduler fra Beredskabsstyrelsens centre fra Haderslev og Næstved og politiets KST-vogn fra Østjyllands Politi. Forslag om ny uddannelse Grunduddannelse for vagtcentraloperatører undersøges Af Erik Weinreich Arbejdet som operatør på vagtcentraler for brand og redning vil alt andet lige blive mere krævende, når de nye SINE-kontrolrum bliver oprettet, og det har fået FKBs bestyrelse og repræsentanter for Falcks ledelse til at se på mulighederne for en fælles grunduddannelse. Der findes pt. ikke nogen egentlig uddannelse for vagtcentraloperatører, hvilket i høj grad mangler. Kursus i jura Hjælp til at finde vej gennem reglernes labyrint Af Erik Weinreich De love, der regulerer det kommunale redningsberedskab, er ikke altid lige gennemskuelige, og som hjælp til at finde vej i den juridiske labyrint planlægger FKB og KL et kursus i jura for ledende medarbejdere i de kommunale redningsberedskaber. Det præcise indhold er ikke fastlagt endnu, men der arbejdes med emner inden for kommunalfuldmagten, forvaltningsloven, regler om udbud og regler for brandsyn, administration af personale, regler og pligter på indsatssteder, Uddannelsen kunne måske oprettes under AMUsystemet, hvorefter de kommunale brandvæsener, Falck og måske regioner hver især kunne lave en overbygning, der er tilrettet den enkelte vagtcentral. Eventuelt kan politiet blive inddraget på et senere tidspunkt. samt regler for køretøjer, herunder afgiftsregler og kørekortsregler. Den praktiske tilrettelæggelse varetages af Center For Offentlig Kompetenceudvikling, COK, (tidligere: Den kommunale Højskole), mens indholdet er lagt i hænderne på beredskabschef Jens Larsen, Odsherred, og beredskabschef Niels Christensen, Ikast-Brande, i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Kurset forventes at finde sted over fire sammenhængende dage i september eller oktober. BRANDVÆSEN 13
Udbud Udbud af brandvæsen hvornår er der udbudspligt og hvordan er reglerne? I den seneste tid har en række kommuner gennemført udbud af deres brandvæsen. Der har i den forbindelse været en del forskellige og til tider modsatrettede udsagn om hvilke regler, der gælder for udbud af brandslukning. Denne artikel skitserer de mest centrale udbudsregler og gennemgår en række af de spørgsmål, som kommunerne normalt skal tage stilling til, når et brandvæsen udbydes Af Jannie Weje Nielsen og Sara Helene Holst Hvornår skal et brandvæsen udbydes? Hverken EU- eller nationale udbudsregler pålægger en kommune at udbyde og udlicitere deres brandvæsen. Beslutningen om hvorvidt et brandvæsen skal sendes i udbud er således udelukkende politisk, og en kommune kan altid vælge at bibeholde brandvæsnet i kommunalt regi. Hvilke opgaver? De opgaver i et brandvæsen, der kan udbydes, er: Operative opgaver i form af udrykningskørsel til akutte alarmer til brand, miljø og redning. Indsatslederfunktionen: De fleste kommuner vælger dog ikke at udbyde indsatsledervagten, da indsatslederen er kommunens (måske eneste) repræsentant på skadestedet, og såfremt resten af det operative beredskab udliciteres, er indsatslederen det eneste bindeled mellem beredskabets forebyggende aktivite- THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold. For the Security of all. www.zenitel.dk www.eads.com/pmr
Udbud ter og det operative beredskab i kommunen og eneste kommunale repræsentant på skadestedet. Eventuelle serviceopgaver, som brandvæsnet løser for andre, fx nødkald, hjælpemiddeldepot, tyverialarmer mv. De opgaver, der ikke kan udbydes, er myndighedsopgaver, dvs. De forebyggende, lovpligtige opgaver i form af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling mv. Beredskabschefstillingen. Annonceringspligt Ønsker en kommune at benytte en ekstern leverandør til at løse brandslukningsopgaven, kan kommunen ikke uden videre indgå en kontrakt med en ekstern leverandør. Opgaven skal annonceres i pressen eller i et elektronisk medie, såfremt den forventede kontraktværdi i kontraktperioden overstiger 500.000 kr. ex. moms, hvilket er tilfældet for stort set alle kommunale brandslukningsopgaver (Tilbudslovens 15c, stk. 1 og 15a, stk. 1, nr. 3). Annoncen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i Tilbudslovens 15c, stk. 4, nr. 1-5, dvs. 1) beskrivelse af opgaven, 2) kontaktoplysninger, 3) frister, 4) adresse for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse og 5) kriterier for tildeling af opgaven. Krav til procedure Annonceringspligten i Tilbudsloven pålægger ikke kommunerne at følge detaljerede procedureregler, men som kommune er man forpligtet til at tilrettelægge og gennemføre proceduren på en sådan måde, at de udbudsretlige principper, blandt andet om ligebehandling, ikke-diskrimination og gennemsigtighed efterleves. Kommunerne er frit stillet med hensyn til blandt andet udbudsform og tidsfrister. Kommunerne kan vælge at lade alle interesserede afgive tilbud (offentligt udbud) eller at gennemføre en prækvalifikation, hvor man udvælger de virksomheder, der skal afgive tilbud (begrænset udbud). Det anbefales, at man uanset valg af udbudsform, Jannie Weje Nielsen er cand. merc.(jur.) og udbudskonsulent hos Niras A/S. Jannie arbejder indgående med EU- og nationale udbudsregler og offentlige kontrakter. Hun medvirker ved udbud af en lang række kommunale driftsopgaver, blandt andet udbud af beredskab. opstiller visse minimumskrav til økonomisk og teknisk/faglig kapacitet, således at man sikrer, at de virksomheder, der afgiver tilbud, rent faktisk kan løfte opgaven økonomisk og fagligt/teknisk. For at sikre, at proceduren ikke anfægtes efterfølgende, anbefales det, at der gennemføres en tillempet udbudsprocedure, hvor opgaven beskrives meget præcist, herunder også kontraktgrundlaget, og hvor der opstilles præcise tidsfrister, Fortsættes næste side Autoriseret distributør
udbud Fortsat fra side 15 udvælgelseskriterier og kriterium for tildeling af opgaven. Det anbefales desuden, at tidsfristerne er tilstrækkeligt lange til, at alle interesserede får mulighed for at vise interesse og afgive et realistisk og gennemarbejdet tilbud. Forhandling efter UdBUdsFristens UdløB I modsætning til, hvis det var et EU-udbud, kan der føres forhandlinger med tilbudsgiverne efter udbudsfristens udløb, så længe forhandlingen overholder de generelle udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed, og forhandlingerne ikke fører til, at opgaven og de tilknyttede vilkår,ændres væsentligt i forhold til det, der er oplyst i annoncen og materialet i øvrigt. KontrolBUd eller ej? En kommune kan selv vælge, om den enhed, der udgør det kommunale beredskab, skal udarbejde et kontrolbud eller ej. Hvis kommunen beslutter, at der skal udarbejdes et kontrolbud, skal udarbejdelse og afgivelse af kontrolbud ske i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 24/06/2008 om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud. Hvilke regler gælder for gennemførelse af udbud af brandvæsen? Brandslukning i almindelighed betragtes som en bilag II B- ydelse i Udbudsdirektivet (Rådets direktiv 2004/18/EF) Tjenesteydelsen brandslukning mv. har CPC-koden 91260 Police and fire protection services tilhørende kategori 27 Andre tjenesteydelser i EU-udbudsdirektivets bilag II B. Ifølge dette skal brandslukningen ikke udbydes som et EUudbud. Udbudsdirektivets artikel 23 om angivelse af tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4 om fremsendelse af en resultatbekendtgørelse til offentliggørelse i EU-tidende senest 48 dage efter kontraktindgåelse, finder dog fortsat anvendelse. Derudover skal der være en klar adskillelse mellem dem, der udarbejder udbudsmaterialet og vurderer tilbud og dem, der udarbejder kontrolbud, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4. De, der udarbejder kontrolbud, må dog gerne medvirke ved udarbejdelse af en situationsbeskrivelse for hidtidig opgavevaretagelse. UdBUd Kan annulleres Det private marked for udførelse af brandslukning mv. er ikke bredt funderet. Derfor er det ikke usandsynligt, at der kun kommer et tilbud, når kommunen fravælger at udarbejde kontrolbud, og at sara helene holst er beredskabsrådgiver og projektleder. hun var stifter og ejer af firmaet Riskplan aps og er nu ansat i Niras a/s, hvor hun har beredskab som speciale, herunder udbud af brandvæsner, risikobaseret dimensionering og kommunal beredskabsplanlægning. der dermed ikke har været konkurrence om opgaven. Påbegyndte/igangværende udbud kan generelt annulleres, hvis der foreligger en saglig begrundelse. EF-domstolen har derudover særskilt taget stilling til, at et udbud altid kan annulleres, såfremt der kun modtages et tilbud. regler For inhabilitet Udover at der skal være fuld adskillelse, hvis der udarbejdes kontrolbud, indeholder Forvaltningsloven (lbk nr. 1365 af 07/12/2007) også klare regler for hvilke personer, der politisk set kan deltage i beslutningen om udbud, både om gennemførelse af udbud og om tildeling af opgaven. Forvaltningslovens 3, stk. 1 indebærer, at personer, som har særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse eller på anden vis har særlig interesse i sagens udfald, er inhabile. De må således ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag og må heller ikke deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet. Det er derfor relevant at være opmærksom på, om der er medlemmer af beredskabskommissionen eller kommunalbestyrelsen, som er inhabile grundet deres tilhørsforhold til eksterne leverandører og således ikke kan være med til at behandle udbudssagen. muligheder når KontraKten UdløBer Hjemtagning: En kommune kan altid vælge at hjemtage sit brandvæsen, uden at der gennemføres et udbud, og skal ikke have en særlig grund til at hjemtage brandvæsnet. Bestemmelser i kontrakten med den private leverandør kan dog sætte en begrænsning for at hjemtage opgaven før kontraktens udløb, og mulighederne for at hjemtage brandvæsnet kan også være begrænset af, at kommunen skal foretage store investeringer i materiel, køretøjer o. lign. Genudbud med annonceringspligt: En kommune, som ikke ønsker at hjemtage opgaven, må ikke bare forlænge kontrakten med den private leverandør, som allerede udfører opgaven, men er forpligtet til at gennemføre et genudbud, når kontraktperioden med den private leverandør udløber. Dette genudbud skal gennemføres efter reglerne om annonceringspligt, jf. ovenfor. 16 BRANDVÆSEN
FKBs årsmøde 2009 Brandpunkter på foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 26. 27. 28. august 2009 i aalborg reservation kan ske fra 22. april BRANDVÆSEN 17
FKBs årsmøde 2009 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder igen i år interesserede firmaer velkommen på Brandpunkterne Brandpunkterne er til disposition fra den 25. august kl. 12.00 til den 28. august kl. 16.00 Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 26. august kl. 13.30 for mødedeltagere Mødedeltagerne vil i pauserne besøge brandpunkterne som en del af programmet Nærmere oplysninger vedrørende brandpunkterne fås ved henvendelse til: Beredskabscenter Aalborg, Jan Nedza, tlf. 70 11 55 11, mail: jne@aalborg.dk Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge reservationerne indkommer Administration Arrangørkontor Forplads Hovedindgang Foyer - Europahallen Europahallen Scene Årsmødelokale Brandpunkter kan reserveres fra den 22. april 2009 kl. 08.00 Hotel Messeareal 2009 1. sal Forhal Aalborghallen Restaurant Garderobegaden (underetagen) Scene Aalborghallens Foyer Aalborg Kongres og Kulturcenter Årsmøderrangør: Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, tlf. 57 83 03 80 134 136 138 140 142 144 146 148 150 152 154 156 80 Indendørs brandpunkter 132 130 120 128 122 118 116 106 104 102 98 96 94 86 88 84 82 ELEVATOR 126 Aalborghallens Foyer 110 100 90 Årsmødelokaler og hovedindgang 54 52 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 Aalborghallen Årsmødelokaler og hovedindgang 50 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 LIFT 48 22 46 Årsmødelokaler og hovedindgang 44 42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 ELEFANTPORT
FKBs årsmøde 2009 Udendørs brandpunkter Administration Vesterbro 212 214 216 218 Trapperum 210 208 206 mål og priser på brandpunkterne: indendørs brandpunkter nr. 2 18 5x16 meter Forbeholdt køretøjer. Lejepris kr. 15.000,- 204 202 200 Hovedindgang & Forhal øvrige indendørs brandpunkter Lejepris kr. 750,- pr. m 2 udendørs brandpunkter nr. 212 218 Forbeholdt køretøjer. Lejepris kr. 12.500,- udendørs brandpunkter nr. 200 210 Lejepris kr. 6.500,-! Reservation af brandpunkt ved foreningen af kommunale beredskabschefers årsmøde i aalborg den 26. 28. august 2009 Reservation kan ske fra den 22. april 2009 kl. 08.00 undertegnede firma Adresse Telefon fax e-mail Kontaktperson ønsker herved at reservere Brandpunkt nr. Alt. nr. Reservationen sendes til fax nr.: 70 11 55 12 eller e-mail til: jne@aalborg.dk
sine Huller i SINE-nettet 112-problemer i København er ikke med i kontrolrumstidsplan Af Erik Weinreich Alt imens SINE langsomt rulles ud især hos politiet og regionerne, dukker der huller op i nettet. Et af hullerne, som endnu ikke er lukket, er forbindelsen til 112-alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Her føres der fortsat lange dialoger mellem Terma, SINE-sekretariatet og Københavns Brandvæsen, og endnu har parterne ikke fundet den rette, tekniske og systemmæssige løsning. Men ifølge Terma er 112-problemet i København heller ikke med i kontraktens tidsplan. Den 1. februar afleverede Terma tre udgaver af sin første kontrolrumsversion til henholdsvis Politiet i Næstved, Region Sjællands vagtcentral i Slagelse og Vordingborg Brandvæsen, og alle steder var der efterfølgende tilretninger. Den slags er helt normalt, og det vil vi se igen og igen, fordi ikke to beredskaber er ens, fortæller Michael Lentge Andersen, der er Termas chef for Public Safety Divisionen. I Vordingborg kan man ikke som forventet se brandbilernes positioner, men det er ikke alarmerende, mener Michael Lentge. Det er bilernes terminaler, som ikke sender de rigtige signaler. Skærmene i kontrolrummet viser alle de positioner, de får ind, så problemet ligger et andet sted, sigen han. På regionens vagtcentral er pilot-testene gået godt. Alt, hvad der kan testes, det virker, understreger Michael Lentge. Omkring selve udrulningen af SINE-nettet til pilotdeltagere generelt henviser han til SINE-sekretariatet, der afgør, hvem der skal have kontrolrum hvornår. Der er en begrænsning på, hvor mange kontrolrum, Terma kan opsætte inden for en given periode, så det bliver SINE-sekretariatet, der beslutter rækkefølgen. Ingen underskrift! Syv måneders forhandlinger om SINE-forsinkelser er ikke afsluttet, selv om parterne er enige om ny tidsplan Af Erik Weinreich Mens SINE-sekretariatet og Terma i princippet er enige om tre vigtige datoer for levering af kontrolrum til beredskabets nye radionet, SINE, er parterne fortsat langt fra hinanden, når det gælder en underskrift på tidsplanen. Kort efter, at Terma den 4. februar sidste år underskrev en kontrakt på 300 mio, kr. for levering af programmer (software) til SINEs kontrolrum, blev det klart, at tidsplanen ikke kunne overholdes, og siden slutningen af august sidste år har parterne forhandlet om nye betingelser. Hele tiden har de været næsten enige og kun manglet det sidste, og i princippet er en ny tidsplan for længst på plads. Uenigheden gælder ikke længere tekniske problemer, men derimod prisen for de justringer af kontrakten. De tre vigtige datoer er den 1. februar, den 1. maj og den 1. september, hvor Terma har lovet at have forskellige dele af kontrolrummene færdige til overdragelse. Efterfølgende vil Terma have to måneder for hver dato til at tilrette programmerne. Men så er der heller ikke megen tid at løbe på i forhold til to andre, vigtige datoer: Senest den 1. september skal regionernes nye kontrolrum til disponering af ambulancer være leveret, afprøvet og godkendt. Og endnu vigtigere: Politiet skal have sine del af SINEprojektet på plads inden FNs klima-topmøde i København i december, og vel at mærke i så god tid, at politistyrken kan nå at blive fortrolig med udstyret. I det spil prioriteres redningsberedskabet sidst. De nuværende radioer fungerer trods alt, og der er i øjeblikket ingen reelle deadlines for, hvornår SINE skal være implementeret her. BRANDVÆSEN 21
sine Smeltet SINE-radio skulle blot have nyt batteri Vordingborg valgte radio med kraftig sendestyrke Af Erik Weinreich Vordingborg Brandvæsen er med i SINEs pilotprojekt og derfor blandt de første, der skulle vælge radioer. De havde således ikke andres erfaringer at trække på og nedsatte derfor et udvalg til at finde den SINE-radio, der passede bedst ud fra sikkerhed og brugervenlighed. Der måtte ikke gås på kompromis med kvaliteten. Resultatet blev en Sepura STP 8000, der blandt andet udmærker sig med en kraftigere sendestyrke en nogen af de andre radioer, der er godkendt af SINE-sekretariatet. Vordingborg-folkene så den allerede sidste forår og lang tid inden, at den i august blev certificeret af SINE-sekretariatet. De fleste håndterminaler har en sendestyrke på 1,0 watt, mens Sepura STP 8000 sender med 1,8 watt, hvilket svarer til sendestyrken fra de fastmonterede radioer i køretøjer. Det betyder, at den har en meget længere rækkevidde, når det virkelig gælder, siger beredskabsmester Brian Larsen, Vordingborg. Ingen tvivl om, at denne radio har været udsat for en kraftig varme under en indsats i Præstø, men med et nyt batteri livede den op, og nu trænger den blot til et nyt kabinet. Foto: Brian Larsen. Han fremhæver desuden, at man selv i klart solskin sagtens kan læse, hvad der står på skærmen. Endelig kan brugeren selv indstille funktioner, herunder tekststørrelsen på displayet. Den letteste radio Ved valg af radioterminal til SINE-nettet er der mange faktorer at tage hensyn til, og ønsker man den radio, der er lettest at betjene, vil Brian Larsen anbefale en EADSmodel. Tetra-radioer fra EADS er oprindelig designet af Nokia, og da de har den samme menu som Nokia, vil de umiddelbart have en genkendelig brugerflade for de fleste mennesker, mener han. Gennem ild og vand Sepura STP 8000 er et rigtig godt valg af SINE-terminal, og den kan bogstavelig talt holde til at gå gennem ild og vand, vurderer Brian Larsen efter en skarp indsats den 19. februar, hvor en røgdykker tabte sin radio. Først efter slukningen begyndte brandfolkene at lede efter radioen, der blev fundet inde i det udbrændte hus, hvor den må have ligget 3-4 timer. Den var gået ud, og brandfolkene kunne umiddelbart ikke få liv i den. Efter yderligere nogle timer blev den afleveret til Brian Larsen, der efter at have givet den et nyt batteri, fik den genoplivet, og nu fungerer den atter upåklageligt, fortæller han imponeret. Radioen havde været udsat for så kraftig varme, at kabinettet var begyndt at smelte, og der har givet også fået vand. Kun batteriet var dødt. 22 BRANDVÆSEN