L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2006) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.). (Lovforslag nr. L 41). Formålet med lovforslaget er at indføre regler om gruppesøgsmål i dansk ret. Gruppesøgsmål er en særlig procesform, der er udformet med henblik på under én sag at behandle flere " og navnlig et større antal " ensartede krav, f.eks. flere forbrugeres eller virksomheders krav mod en erhvervsdrivende. Betegnelsen "gruppesøgsmål" sigter til, at søgsmålet angår krav, som tilkommer en flerhed af personer, og hvor en repræsentant for denne gruppe (ikke de enkelte gruppemedlemmer) anses som part i søgsmålet. Indførelse af gruppesøgsmål vil i praksis give mulighed for en mere effektiv behandling af ensartede krav " og navnlig et større antal ensartede krav " end de gældende regler om såkaldt kumulation mv. giver mulighed for. Regler om gruppesøgsmål vil endvidere kunne lette adgangen til domstolene og dermed lette gennemførelsen af berettigede krav, herunder krav, som i dag opgives af ressourcemæssige årsager. Det er væsentligt, at der er reel mulighed for at gennemtvinge berettigede krav ved domstolene, også når kravene enkeltvis er så små, at de er individuelt "uprocesbare", og det vil regler om gruppesøgsmål kunne medvirke til. Lovforslaget vil således medvirke til at styrke retssikkerheden for bl.a. forbrugere og virksomheder, der vil få lettere ved at komme igennem med (et større antal) ensartede krav, f.eks. om erstatning som følge af et nærmere angivet forhold. 1 av 5
Lovforslaget er også et led i udmøntningen af regeringens globaliseringsstrategi "Fremgang, fornyelse og tryghed", idet indførelse af gruppesøgsmål vil kunne medvirke til at fremme konkurrencen mellem virksomhederne. Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål m.v.) og er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast. Retsplejerådet har været opmærksom på, at der kunne være en vis risiko for, at en adgang til gruppesøgsmål "misbruges" til at presse virksomheder m.v. til at acceptere uberettigede krav. Ved lovforslagets udformning er der lagt vægt på at undgå denne risiko ved at fastsætte en række betingelser for anlæg af et gruppesøgsmål, herunder at retten skal godkende, at sagen er egnet som gruppesøgsmål, samt en række "kontrolmekanismer", bl.a. at retten skal godkende grupperepræsentanten og regler om rettens procesledelse. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: 1) De grundlæggende betingelser for at anlægge et gruppesøgsmål er efter forslaget, at der er tale om ensartede krav, som tilkommer flere personer, at gruppesøgsmålet skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og at der kan udpeges en grupperepræsentant. Det foreslås, at retten skal godkende, at sagen behandles efter de foreslåede regler om gruppesøgsmål. Det beror efter forslaget på rettens konkrete vurdering i den enkelte sag, om de fremsatte krav er tilstrækkeligt ensartede til, at gruppesøgsmål vil være en hensigtsmæssig procesform. Det vil navnlig have betydning, om kravene udspringer af de samme faktiske omstændigheder, og om de har samme retlige grundlag. Som eksempler på tilfælde, hvor denne betingelse ofte kan være opfyldt, kan nævnes krav fra deltagerne i en pakkerejse i anledning af påståede mangler f.eks. ved indkvarteringen, udflugter, faciliteter mv. eller krav fra investorer i anledning af påståede mangler ved det prospekt, der lå til grund for deres investering. I nogle tilfælde vil det være muligt at udskille ensartede spørgsmål vedrørende de omhandlede krav og anlægge et gruppesøgsmål herom. Under et sådant gruppesøgsmål vil der kunne nedlægges en anerkendelsespåstand vedrørende de udskilte spørgsmål. Som eksempler herpå kan nævnes krav om, at en erhvervsdrivende, der har indgået standardabonnementskontrakter med et større antal forbrugere, skal anerkende, at nærmere angivne kontraktvilkår er ugyldige, eller krav om, at virksomheder, der ifølge sagsøgerne har deltaget i et ulovligt kartel, skal anerkende at være erstatningsansvarlige for den skade, som kunder og/eller konkurrenter har lidt som følge af kartellets konkurrencebegrænsende adfærd. I sådanne tilfælde kan der, hvis gruppen får medhold, være behov for efterfølgende at afklare, hvilket beløb det enkelte gruppemedlem skal have udbetalt i erstatning mv. 2) Det foreslås, at det bliver muligt at afgrænse kredsen af deltagere i gruppesøgsmål på to måder: Efter en tilmeldingsmodel og efter en frameldingsmodel. Et gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen omfatter de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig søgsmålet, mens et 2 av 5
gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen omfatter de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig søgsmålet. Hovedreglen efter lovforslaget er, at et gruppesøgsmål alene kan omfatte de gruppemedlemmer, der tilmelder sig gruppesøgsmålet (tilmeldingsmodellen). Efter lovforslaget kan retten imidlertid efter anmodning fra grupperepræsentanten bestemme, at et gruppesøgsmål skal omfatte de gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet (frameldingsmodellen). Efter lovforslaget forudsætter dette, at to yderligere betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om krav, hvor det er klart, at kravene enkeltvis er så små, at de almindeligvis ikke kan forventes fremmet ved individuelle søgsmål " ikke fordi de pågældende ikke mener at have et berettiget krav, men alene fordi besværet og den økonomiske risiko ved at føre en individuel retssag ikke findes at stå i et rimeligt forhold til det, som den enkelte kan få ud af søgsmålet. Om denne betingelse er opfyldt, vil navnlig afhænge af størrelsen af det enkelte krav. Betingelsen bør normalt kun anses for at være opfyldt, hvis det enkelte krav ikke overstiger ca. 2.000 kr. For det andet skal der være tale om, at et gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen ikke vil være en hensigtsmæssig måde at behandle kravene på. Det vil navnlig være tilfældet, hvis sagen omfatter et meget stort antal personer, således at den praktiske håndtering af tilmeldinger ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende. Som et eksempel på tilfælde, hvor betingelserne for at behandle sagen som et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen vil kunne være opfyldt, kan nævnes sager om krav fra et stort antal abonnenter hos et teleselskab under påberåbelse af, at teleselskabet i en periode har opkrævet en højere takst end hjemlet ved standardvilkår og lovgivning, og hvor den enkelte abonnents tilbagebetalingskrav kun udgør nogle få hundrede kroner. 3) Det er grupperepræsentanten, der er part i sagen på vegne af gruppemedlemmerne. Grupperepræsentanten kan nedlægge påstande, fremsætte anbringender og anmode om bevisførelse og kan i det hele taget foretage alle processuelle skridt i forbindelse med sagen. Derfor skal grupperepræsentanten efter forslaget være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser under sagen. Heri ligger navnlig, at grupperepræsentanten skal have en sådan interesse i sagens afgørelse, at grupperepræsentanten kan forventes at have den fornødne motivation til at varetage alle gruppemedlemmernes interesse. Det foreslås endvidere, at grupperepræsentanten skal godkendes og udpeges af retten. I et gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen kan følgende udpeges som grupperepræsentant: " Medlemmer af gruppen, dvs. personer, på hvis vegne der fremsættes krav. " Foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, hvis søgsmålet falder inden for rammerne af sammenslutningens formål (f.eks. Forbrugerrådet i forbrugersager). " Offentlige myndigheder, der ved lov er bemyndiget hertil. Det foreslås, at Forbrugerombudsmanden skal kunne udpeges som grupperepræsentant. 3 av 5
I gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen kan kun offentlige myndigheder, der ved lov er bemyndiget hertil, udpeges som grupperepræsentant. Baggrunden herfor er navnlig, at offentlige myndigheder er underlagt et almindeligt saglighedskrav, som vil gælde, når den pågældende myndighed skal tage stilling til, om der er grundlag for at anlægge et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen. Det foreslås, at alene Forbrugerombudsmanden skal kunne udpeges som grupperepræsentant i sager, der føres efter frameldingsmodellen. Gruppemedlemmerne er som nævnt ikke parter i retssagen i sædvanlig forstand. Gruppemedlemmerne skal således som udgangspunkt ikke indkaldes til retsmøder eller have tilsendt processkrifter mv. og behøver ikke at få adgang til at udtale sig, før retten træffer afgørelse. Gruppemedlemmerne kan endvidere ikke nedlægge påstande, fremsætte anbringender eller føre beviser. I disse henseender repræsenteres gruppemedlemmerne af grupperepræsentanten. Gruppemedlemmerne har efter forslaget ingen formel kompetence til at give grupperepræsentanten anvisninger om, hvordan sagen skal føres, og kan ikke fratage grupperepræsentanten kompetencen til at repræsentere gruppemedlemmerne under gruppesøgsmålet. Noget andet er, at gruppemedlemmer naturligvis i praksis kan foreslå grupperepræsentanten at føre sagen på en nærmere angiven måde, og grupperepræsentanten vil også være interesseret i velbegrundede forslag. Gruppemedlemmer, der mener, at grupperepræsentanten ikke er i stand til at varetage deres interesser under sagen, kan desuden anmode retten om at udpege en anden grupperepræsentant. 4) Det foreslås, at retten skal kunne bestemme, at grupperepræsentanten skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, som grupperepræsentanten kan blive pålagt at betale til sagsøgte. Det foreslås endvidere, at retten i forbindelse med godkendelsen af et gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen skal kunne bestemme, at tilmelding til gruppesøgsmålet skal være betinget af, at gruppemedlemmet stiller en af retten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger, og at gruppemedlemmet kun skal kunne pålægges at betale sagsomkostninger indtil det beløb, som sikkerheden er fastsat til, med tillæg af beløb, der gennem retssagen kommer gruppemedlemmet til gode. I praksis vil det enkelte gruppemedlems sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i de fleste tilfælde skulle indbetales som et kontant depositum og vil dermed få karakter af en engangsbetaling (et "tilmeldingsgebyr") for at være med i gruppesøgsmålet. Det foreslås samtidig, at gruppemedlemmer, der opfylder de økonomiske betingelserne for fri proces, skal være fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger, hvis gruppesøgsmålet opfylder de indholdsmæssige betingelser for fri proces. Gruppemedlemmernes omkostningshæftelse er således beløbsmæssigt begrænset i sager, der føres efter tilmeldingsmodellen, og det enkelte gruppemedlem kan på forhånd overskue størrelsen af den omkostningsrisiko, der vil være forbundet med at tilmelde sig gruppesøgsmålet. Gruppemedlemmer i et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen kan efter forslaget alene pålægges at bidrage til sagsomkostningerne inden for rammerne af deres eget faktiske kontante 4 av 5
udbytte af retssagen. Efter forslaget er der således for det enkelte gruppemedlem reelt ingen økonomisk risiko forbundet med at deltage i et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen. 5) Det foreslås, at der ved appel skal sondres mellem appel, hvor appelsagen også behandles efter reglerne om gruppesøgsmål, og appel, hvor appelsagen behandles efter reglerne om individuelle søgsmål. Det foreslås, at en appel, der behandles efter reglerne om gruppesøgsmål, skal gå forud for en individuel appel. Efter forslaget kan et gruppemedlem, der er omfattet af gruppesøgsmålet, men hvis krav ikke omfattes af grupperepræsentantens anke, selv anke dommen i gruppesøgsmålet for så vidt angår den pågældendes eget krav. I ankesager, der skal behandles efter reglerne om gruppesøgsmål, anvendes efter forslaget de samme regler som ved gruppesøgsmål i første instans. Hvis det er grupperepræsentanten, der har anket, skal gruppemedlemmerne således f.eks. underrettes om anken og gives mulighed for at tilmelde sig henholdsvis framelde sig ankesagen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling. 5 av 5