Konjunkturanalyse februar 2013
INDHOLD 3 Sammenfatning 3 Hovedtendenser 4 Den økonomiske udvikling 4 Økonomisk politik 5 Politiske initiativer 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 7 Produktionsværdien 9 Det samlede nybyggeri 10 Boligbyggeriet 10 Det almene boligbyggeri 11 Det private boligbyggeri 11 Sommerhuse 12 Erhvervsbyggeriet 12 Fabrikker og værksteder 12 Administration 13 Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene 13 Landbrug 14 Byggeriet af institutioner 14 Reparation og vedligeholdelse 16 Anlægsaktiviteten 16 Vindmøller 16 Varmeforsyning 16 El og gas 16 Veje 17 Baner 17 Cityringen 17 Vand og spildevand 18 Byggemodning 18 Havne 18 Her har vi ændret vores skøn 19 Nøgletal Forord Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2013 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2013 og 2014. Konjunkturanalysen er udarbejdet af direktionssekretariatet. Spørgsmål kan rettes til: 2 Afdelingschef Vibeke Gaardsholt, telefon: 72 16 01 50, vga@danskbyggeri.dk 2 seniorøkonom Finn Bo Frandsen, telefon 72 16 01 43, fbf@danskbyggeri.dk 2 chefkonsulent Andreas Fernstrøm, telefon: 72 16 01 44, afe@danskbyggeri.dk 2 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Sammenfatning Danmark er præget af svag økonomisk vækst. Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen falder med skønsmæssigt 3 % i år og stiger med 2 % til næste år. Nybyggeriet af boliger og erhvervsbygninger er på et historisk lavt niveau, mens det offentlige nybyggeri stiger på grund af stigende investeringer i nye sygehuse. De private boligejere holder igen med at renovere, og det samme gør erhvervslivet, hvorimod der er fremgang i renoveringerne af de almene boliger. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed nyder godt af de mange store projekter, mens aktiviteten ved byggemodning er på et meget lavt niveau. Hovedtendenser Dansk økonomi stod stille i 2012 med en vækst på kanten af recession, men de seneste prognoser peger i retning af vækstrater på ca. 1 % i 2013 og godt 1,5 % i 2014. Den økonomiske vækst vil ikke blive stærk nok til at fremkalde en konjunkturbetinget fremgang i bygge- og anlægsaktiviteten, så beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil falde med ca. 4.000 arbejdere, funktionærer og medarbejdende mestre fra 2012 til 2013. I 2014 er der udsigt til en fremgang på ca. 3.000 beskæftigede. Det skyldes især vækst i nybyggeriet af hospitaler og stigende aktivitet med renovering af almene boliger samt mange kommunale byggeog anlægsinvesteringer. Det hænger sammen med kvalitetsreformen, kickstarten og forøgelsen af kommunernes anlægsloft i år. Nybyggeriet er blevet reduceret til et meget lavt niveau, og også i det indeværende år må der påregnes en tilbagegang, før der til næste år vil indtræffe en lille vending, såfremt nybyggeriet af almene boliger vil stige. Boligbyggeriet ligger på et rekordlavt niveau. Det skyldes det lave niveau for det private boligbyggeri, som følge af afdæmpningen på boligmarkedet, og et dyk i det almene boligbyggeri, som følge af meget få tilsagn i de to foregående år. I 2013 vil der blive påbegyndt knap 10.000 boliger, hvilket er bundrekord siden 2. Verdenskrig. I 2014 forventer vi en stigning i nybyggeriet af almene boliger, så det samlede boligbyggeri vil stige med ca. 1.000 påbegyndelser. Det private erhvervsbyggeri er også faldet til et rekordlavt niveau på grund af lavkonjunkturen og mange ledige lokaler. Det gælder alle tre hovedsegmenter. Nybyggeriet af fabrikker og værksteder er reduceret til et niveau, som vi ikke tidligere har set i statistikkerne. Der bliver kun påbegyndt 0,3 mio. m² i år. Landbrugsbyggeriet er heller ikke til at kende, da der kun bliver påbegyndt 0,65 mio. m². Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager ligger også på et meget lavt niveau på omkring 0,7 mio. m². Desværre er der heller ikke udsigt til et omslag i erhvervsbyggeriet til næste år. De offentlige investeringer i nybyggeri er stigende. Der er vækst i nybyggeriet af sygehuse og universitetsbygninger. Hertil kommer, at der er ved at blive opført et nyt fængsel, og at kickstarten har givet grønt lys for ekstra investeringer i kommunale institutioner som børnehaver og skoler. Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger ventes at falde i år. Som bekendt er både BoligJob-Ordningen og Nettomåle-Ordningen ophørt, og disse ophør indebærer, at beskæftigelsen, alt andet lige, vil falde med ca. 4.500 arbejdere, funktionærer og mestre. Til gengæld er renoveringerne af de almene boliger i vækst, og de offentlige renoveringer, som er affødt af kickstarten og det højere kommunale anlægsloft, vil bidrage til at stabilisere aktiviteten. Sammenlagt ventes beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse at falde med ca. 2.000 personer fra 2012 til 2013. BoligJob-Ordningen har fremrykket projekter fra 2013 til 2012, så niveauet for de private boligejeres renoveringer vil stige fra 2013 til 2014. Endvidere vil fremgangen i renoveringerne af de almene boliger fortsætte til næste år, og dermed er der udsigt til en fornyet opgang i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse i 2014. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed stiger som følge af mange store projekter, mens omfanget af byggemodning er lavt. Oversigtstabel 2010 2011 2012 2013S 2014S Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 145.100 145.600 143.300 139.000 142.000 Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 5,7 5,4 4,7 4,2 4,3 Antal påbegyndte boliger 15.000 15.000 12.500 9.500 10.500 Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 18.100 18.700 19.000 19.500 20.000 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 3
Den økonomiske udvikling Udviklingen i dansk økonomi er afhængig af, hvad der foregår i verden omkring os. Samhandlen påvirker os direkte, og hertil kommer den indirekte påvirkning via forventningerne til fremtiden. Danmarks eksport har i de seneste år nydt godt af vækst til landene uden for Europa, især USA og Kina, mens eksporten til EU har været hæmmet af en flad udvikling. Dansk økonomi har stået stille i 2012 med en vækst på kanten af recession. Stilstanden skyldes især fald i den indenlandske efterspørgsel på grund af stor tilbageholdenhed hos husholdningerne og virksomhederne. Både forbruget og investeringerne er med andre ord på lave niveauer, mens opsparingen omvendt er meget høj. Konsolideringen hos husholdningerne og virksomhederne skal især ses i sammenhæng med de store formuetab, der skete i kølvandet på finanskrisen. Hertil kommer, at reallønnen er vigende. Det offentlige forbrug er vokset mindre, end der var lagt op til, og de offentlige investeringer har været lavere end planlagt. I tabellen er vist forventningerne til udviklingen i den økonomiske vækst, dvs. væksten i bruttonationalproduktet målt i faste priser. Det fremgår, at der er forventninger om en vækst på ca. 1 % i det indeværende år og en vækst på godt 1,5 % til næste år. Der er dermed kun udsigt til svage vækstrater, så dansk økonomi er langt fra et opsving. På Danmarks to største eksportmarkeder, Tyskland og Sverige, er den økonomiske vækst bremset op, så vi har udsigt til en svagere vækst i eksporten af varer og tjenester. Efter den store tilbagegang i det private forbrug, som udgør halvdelen af bruttonationalproduktet, forventer prognosemagerne en vending, idet de forventer stigende forbrug i både 2013 og 2014. Regeringen har søgt at stimulere virksomhedernes maskininvesteringer ved hjælp af et ekstraordinært stort skattefradrag i 2. halvår 2012 og hele 2013. Beslutningerne om investeringer skal ses på grundlag af forventningerne til den fremtidige afsætning og produktion sammenholdt med udnyttelsen af virksomhedernes produktionskapacitet og den teknologiske udvikling. Der er generelt rigelig kapacitet, og forventningerne til afsætningen er beherskede, men ikke desto mindre ventes nogle af virksomhederne at fremrykke investeringer i maskiner fra 2014 til 2013 for at få gavn af investeringsvinduet, som lukker med udgangen af i år. Erhvervslivets investeringer i nybyggeri er på et meget lavt niveau, og der er ikke udsigt til fornyet fremgang i de næste par år. For så vidt angår det offentlige forbrug, er der udsigt til en behersket vækst. De offentlige investeringer forventes at falde i både 2013 og i 2014. Økonomisk vækst 2008 2009 2010 2011 2012S 2013S 2014S Vismænd, nov. 12 + 0,2 + 1,6 + 1,8 Nationalbanken, dec. 12-0,4 + 1,3 + 1,8 Danske Bank, dec. 12-0,5 + 0,7 + 1,6 Økonomiministeriet, dec. 12-0,4 + 1,2 + 1,6 Nordea, dec. 12-0,5 + 1,5 + 1,7 Danmarks Statistik - 0,8-5,7 + 1,6 + 1,1 Gennemsnit - 0,3 + 1,3 + 1,7 S Skøn Økonomisk politik Siden finanskrisen slog ud i lys lue i efteråret 2008 har den økonomiske politik været flittigt benyttet. Finanspolitikken blev i starten lempet betydeligt ved øgede offentlige udgifter og skattelettelser. Der har også været ekstraordinære foranstaltninger med udbetaling af opsparede midler i form af den særlige pensionsordning og efterlønsordningen. Og endelig er der iværksat ekstra offentlige investeringer samt fortaget stimulerende foranstaltninger inden for den almene boligsektor med både nybyggeri og fremrykninger af renoveringer af de eksisterende boliger. 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Politiske initiativer Regeringen har i lyset af den aktuelle konjunktursituation aftalt med Kommunernes Landsforening, at kommunerne kan hæve investeringerne med 2 mia. kr. til godt 18 mia. kr. under forudsætning af, at der sker en omprioritering inden for den samlede budgetramme for 2013. I fjor var driftsudgifterne mindre end budgetteret, og udgifterne ventes også at ligge under i 2013, så der bliver plads til flere investeringer. Regeringen tog i 2011 initiativ til kickstart af dansk økonomi for at stimulere væksten og beskæftigelsen. Ifølge finansministeriets budgetoversigt fra december 2012 er der fremrykket offentlige investeringer i sygehuse, skoler og veje for i alt 7,25 mia. kr. i 2012 og 2013. Der er også som led i kickstarten ekstra investeringer for 10,5 mia. kr. i offentlige virksomheder og selskaber, herunder baneinvesteringer, renoveringer af almene boliger samt investeringer, som er afledt af aftalen om den danske energipolitik 2012-2020 samt af aftalen om takstnedsættelse og investeringer til forbedring af den kollektive trafik. Det har vist sig, at de offentlige investeringer er steget mindre end planlagt. Det skyldes måske, at det varer længere tid end forudsat at få gennemført beslutningsprocessen hos den enkelte bygherre og at få tegnet, projekteret og indhentet tilbud og skrevet kontrakt om et byggeprojekt. Og herefter vil opstartsperioden vare typisk op til tre måneder, før maskinerne kan begynde at arbejde. Ovenstående kan medføre, at faldet i de offentlige investeringer i år og til næste år måske vil blive mindre end oprindeligt forudsat. Finansministeriets skøn for investeringerne i renoveringer af almene boliger i 2012 blev i august i fjor sat ned med 1 mia. kr. i forhold til de oprindelige forudsætninger i kickstarten, og aktiviteten blev flyttet med ½ mia. kr. til hvert af årene 2014 og 2015 i erkendelse af, at det tager længere tid at få gennemført projekterne. Regeringen og Enhedslisten indgik den 11. november 2012 aftale om finansloven for 2013. Af særlig interesse for bygge- og anlægsbranchen er der afsat 1,5 mia. kr. til initiativer fordelt over 2013-2018 med henblik på bedre udbytte af de grønne erhvervsmæssige styrker og potentialer, udbygning af grøn kollektiv trafik og grøn omstilling. Konkret er der afsat 484 mio. kr. i 2013. Der blev i 2007 indgået en politisk aftale, som har betydning for byggeaktiviteten. Det er kvalitetsreformen med en kvalitetsfond på 50 mia. kr. i 2008-priser til statslig medfinansiering med 25 mia. kr. til regionernes investeringer i sygehuse og med 25 mia. kr. til kommunerne, hvoraf 22 mia. kr. er til investeringer på de borgernære områder, og 3 mia. kr. er til arbejdskraftbesparende teknologi. Beskæftigelsen Væksten i dansk økonomi er for svag til at kunne standse den vigende tendens i den private byggeaktivitet, og selv om de offentlige investeringer bidrager til at stabilisere den samlede bygge- og anlægsaktivitet, vil beskæftigelsen i år falde med ca. 4.000 arbejdere, funktionærer og mestre. I 2013 er der nedgang i beskæftigelsen ved både nybyggeri og ved reparation og vedligeholdelse, mens der er stigning i beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed. Til næste år er der langt om længe udsigt til en fremgang i beskæftigelsen på ca. 3.000 personer. Det skyldes stigende investeringer i nybyggeri af hospitaler og stigende renoveringsaktivitet ved de almene boliger samt mange kommunale bygge- og anlægsarbejder. Vi forventer, at beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse vil stige med ca. 2.000 personer, og at beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil stige med ca. 500 personer, mens beskæftigelsen ved nybyggeri vil stabilisere sig. Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2000-2014 1.000 personer 200 190 180 170 160 150 140 130 120 2000 173 2001 162 Beskæftigede i alt 192 Gennemsnit for hele perioden 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 184 2009 2010 145 2011 2012 143 2013S 139 2014S 162 142 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 5
Danmarks Statistik har i 2012 genberegnet tallene for byggebeskæftigelsen tilbage til år 2000. Det er sket efter opdateringer af stikprøven og ændringer af opregningsgrundlaget fra ATP til E- Indkomst. Ansatte i offentlige og koncessionerede virksomheder er ikke længere med i statistikken. Den nye statistik har løftet niveauerne tilbage i tiden. Under opsvinget steg beskæftigelsen med 30.000 personer fra 162.000 i 2004 til 192.000 i 2007. Herefter indtraf der et fald på 8.000 i 2008, og da finanskrisen eskalerede, faldt beskæftigelsen med 23.000 i 2009 og med 16.000 i 2010. I 2011, som var "skybrudsåret", steg beskæftigelsen med 500 personer, hvorefter der var et fald på godt 2.000 i 2012. I fjor var der dermed godt 18.000 færre beskæftigede end i 2004, dvs. inden opsvinget satte ind. Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed 2010 2011 2012 2013S 2014S Nybyggeri 30.200 33.500 32.500 30.500 30.500 Reparation og vedligeholdelse 54.800 55.300 53.800 52.000 54.000 Anlægsvirksomhed 18.100 18.700 19.000 19.500 20.000 Andet arbejde 4.900 4.400 3.800 3.500 3.500 Kontorarbejde 24.500 23.600 23.200 23.000 23.000 Ikke på arbejde* 12.500 10.100 11.000 10.500 11.000 Beskæftigede i alt 145.100 145.600 143.300 139.000 142.000 *) Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke Ledigheden I den første uge af december 2012 var der registreret 7.891 fuldtidsledige bygningsarbejdere hos arbejdsløshedskasserne med tilknytning til BAT-Kartellet. Det svarer til 8,8 % af de forsikrede. Der var 51 flere ledige end på samme tid året før. Antallet af forsikrede faldt med 3.658, så antallet af beskæftigede medlemmer faldt med 3.709 fra primo december 2011 til primo december 2012. Det store fald i beskæftigelsen fra 2007 til 2012 på 49.000 personer har ikke fremkaldt en tilsvarende stigning i ledigheden. Det kan skyldes flere forhold. Antallet af udlændinge var skønsmæssigt ca. 20.000 i 2007, mens det var skønsmæssigt ca. 15.000 i 2012. Beskæftigelsen af dansk arbejdskraft er dermed reduceret fra 172.000 arbejdere, funktionærer og mestre i 2007 til 128.000 i 2012, dvs. med ca. 44.000. I 2012 var der hos BAT-Kartellet registreret ca. 6.000 flere ledige end under højkonjunkturen. Selv om der er andre a-kasser end BAT-Kartellets, så er der ingen tvivl om, at mange afskedige bygningsarbejdere har fået job i andre brancher, eller også har de forladt arbejdsmarkedet. 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Produktionsværdien Den professionelle del af produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed vil i år falde med ca. 4 mia. kr. eller med 2,5 %, hvorefter vi til næste år påregner en fremgang på 2,4 mia. kr., hvilket svarer til 1,5 %. Der er tale om et meget lavt niveau. Den professionelle produktionsværdi beløber sig til 157 mia. kr. i 2013. Opgjort i 2013-priser er det 55 mia. kr. mindre end dengang, da produktionen kulminerede på et niveau på 212 mia. kr. i både 2006 og 2007. Det er en reduktion på 26 % i faste priser. Produktionsværdi fordelt på hovedmarkeder i 2013 Materialer købt af private 19 % Reparation og vedligeholdelse inkl. hovedreparation 32 % Produktionsværdien ved nybyggeri bliver kun 38 mia. kr. i 2013 efter at have været 87 mia. kr. i 2007. Det er et fald på 49 mia. kr., opgjort i 2013-priser, eller 56 %. Nybyggeri 19 % Anlæg 30 % Produktionsværdien ved hovedreparation og almindelig bygningsreparation faldt fra 70 mia. kr. i 2007 til 58 mia. kr. i 2010, hvorefter produktionsværdien har ligget omkring 62 mia. kr. om året. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Produktionsværdien ved anlægsvirksomhed, som tæller både nyanlæg og anlægsreparation, er på ca. 58 mia. kr., hvilket er stort set samme niveau som i de foregående år. Det fremgår, at det først og fremmest er virksomheder med specialer inden for nybyggeriet, der er blevet hårdest ramt af krisen. Virksomheder, som udfører renoveringsarbejder, blev også hårdt ramt, men i de seneste år er aktiviteten stabiliseret. Selv om anlægsområdet har været stabilt, er mange virksomheder hårdt ramt af den voldsomme nedgang i aktiviteten ved byggemodning, som skyldes det lave nybyggeri, mens de større virksomheder nyder godt af mange de store projekter. I takt med nedgangen i nybyggeriet af private boliger og private erhvervsbygninger har den offentlige sektors nybyggeri tegnet sig for en stigende andel. I år er produktionsværdien ved nybyggeri af offentlige bygninger 13 mia. kr., og hertil kommer offentligt erhvervsmæssigt nybyggeri for godt 1 mia. kr. Sidstnævnte bliver kategoriseret som en del af nybyggeriet af erhvervsbygninger. Det offentlige nybyggeri udgør dermed godt 14 mia. kr. ud af den samlede produktionsværdi ved nybyggeri på 38 mia. kr. i 2013. Det er en andel på 38 %. Til sammenligning var den offentlige sektors andel kun 15 % i 2007. I det år var nybyggeriets produktionsværdi som nævnt 87 mia. kr., opgjort i 2013-priser, for dengang var det private nybyggeri meget større. Nybyggeriet af almene boliger udgør skønsmæssigt 17 % i år mod 7 % i 2007, og det vil sige, at det politisk bestemte nybyggeri udgør 55 % af det samlede nybyggeri i år mod kun 22 % i 2007. Det offentlige nybyggeris andel af det samlede nybyggeri i 2007 og i 2013 2007 2013 Private bygherrer 79 % Private bygherrer 46 % Offentlige bygherrer 38 % Offentlige bygherrer 15 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri På grund af afrunding er summerne ikke 100 Almene boligselskaber 7 % Almene boligselskaber 17 % Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 7
Produktionsværdien er den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer og hjælpestoffer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Produktionsværdien måler bygge- og anlægsproduktionen, som bliver udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, og produktionsværdien måler også de offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder indkøber til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft, og sort arbejde. Når man fra den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed fratrækker værdien af byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder køber til reparationer udført af egen arbejdskraft, og også fratrækker sort arbejde, fremkommer den professionelle bygge- og anlægsproduktion. Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2013-priser Boliger 2010 2011 2012 2013S 2014S Nybyggeri 18,5 20,6 15,8 12,8 11,8 Professionel hovedreparation 23,7 27,5 27,6 27,7 28,4 Boligbyggeri i alt 42,2 48,2 43,3 40,6 40,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 16,7 13,9 13,2 12,0 11,2 Professionel hovedreparation 5,6 4,8 4,6 4,6 4,5 Erhvervsbyggeri i alt 22,3 18,7 17,8 16,6 15,7 Offentlige bygninger Nybyggeri 11,9 12,3 12,0 13,0 14,6 Professionel hovedreparation 2,2 2,3 2,2 2,2 2,7 Offentligt byggeri i alt 14,1 14,5 14,2 15,2 17,3 Professionelle byggeinvesteringer i alt 78,5 81,4 75,3 72,3 73,2 Nybyggeri i alt 47,1 46,8 40,9 37,8 37,6 Professionel hovedreparation i alt 31,4 34,6 34,4 34,5 35,6 Professionel bygningsreparation 26,5 27,0 28,4 27,1 27,5 Professionel byggeaktivitet i alt 105,0 108,4 103,7 99,4 100,7 Anlæg Nyanlæg 29,3 31,8 31,6 32,5 33,4 Anlægsreparation 25,0 26,6 25,8 25,0 25,3 Anlægsaktivitet i alt 54,3 58,4 57,4 57,6 58,7 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 159,3 166,8 161,1 157,0 159,4 Materialer købt af private 32,7 35,2 36,3 36,3 36,3 Software 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Bygge- og anlægsvirksomhed i alt 192,8 202,9 198,2 194,1 196,5 Anm.: Som følge af afrunding er summen ikke altid lig med tallene for i alt 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Det samlede nybyggeri Som bekendt er byggeaktiviteten meget konjunkturfølsom, og det kan derfor ikke overraske, at den økonomiske krise har fremkaldt store fald i nybyggeriet, især fordi aktiviteten voksede til meget høje niveauer i årene op til, at krisen satte ind. Men set i et historisk perspektiv, kan det godt give anledning til bekymring, at både boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet er reduceret til niveauer, som vi ikke har set siden 1940 erne. For det første vil det lave niveau for nybyggeriet medføre, at gennemsnitsalderen for bestanden af både boliger og erhvervsbygninger bliver højere og højere, og den stadig ældre bestand af boliger og bygninger harmonerer dårligt med dagsordener om energibesparelser med mindre, der bliver gjort en meget målrettet indsats for at energirenovere. For det andet vil den stadig ældre bestand af erhvervsejendomme harmonere meget dårligt med dagsordener om, at erhvervslivet skal forbedre konkurrenceevnen over for udlandet, så vi kan forstærke den økonomiske vækst. 14 12 10 8 6 Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i 1985-2014 Mio. m² etageareal 10,4 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 4 2 0 Etageareal i alt 4,0 9,1 13,2 9,2 6,1 Gennemsnit 1985 og frem 2011 2009 5,7 5,4 4,3 4,2 2014S 2013S De foregående års nedgang i det samlede påbegyndte etageareal vil fortsætte i år. Vi forudser et fald på 0,5 mio. m² til 4,2 mio. m². Herefter er der langt om længe udsigt til en vending i 2014. Fremgangen skønnes at blive på ca. 0,1 mio. m², så der vil blive påbegyndt i alt 4,3 mio. m². Der er vækst i nybyggeriet af sygehuse, og vi venter også stigende nybyggeri af almene boliger, mens erhvervsbyggeriet fortsat er vigende. De foreløbige tal i statistikerne for byggevirksomheden fra Danmarks Statistik har hidtil været meget usikre på grund af forsinkelser og fejl i indberetningerne af byggesager til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Det er årsagerne til, at tallene bliver justeret gennem flere år. For eksempel er det samlede påbegyndte etageareal i 2010 revideret fra 4,40 mio. m² ved offentliggørelsen i februar 2011 til 5,55 mio. m² ved offentliggørelsen i februar 2013. Dermed er niveauet justeret op med 26 % i løbet af to år. Dansk Byggeri forventer, at det endelige niveau vil nå op på 5,7 mio. m². I konjunkturanalysen er tallene for det påbegyndte byggeri Dansk Byggeris skøn for de endelige tal i byggestatistikken. Nybyggeri i 2010-2014 målt ved det påbegyndte etageareal i 1.000 m² 2010 2011 2012 2013S 2014S Helårsbeboelse 2.130 2.000 1.650 1.300 1.400 Erhvervsbygninger 2.290 2.200 2.000 1.850 1.750 Kultur og institutioner 340 350 400 450 500 Bygninger i øvrigt 940 850 650 600 650 Påbegyndt etageareal i alt 5.700 5.400 4.700 4.200 4.300 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 9
Boligbyggeriet Det samlede boligbyggeri er faldet fra 15.000 påbegyndte boliger i både 2010 og 2011 til 12.500 boliger i 2012. Dansk Byggeri forventer en yderligere nedgang i år på ca. 3.000 til omkring 9.500 boliger, hvilket er det laveste niveau siden 1940'erne. Den afdæmpede situation på boligmarkedet gør det meget vanskeligt for nybyggeriet at konkurrere med priserne på de eksisterende boliger, og på den baggrund forudser vi, at det private boligbyggeri vil falde i 2013 til det laveste niveau siden 1994, hvor der blev påbegyndt 6.300 boliger. I år er der også fald i det almene boligbyggeri på grund af meget få tilsagn. Da kommunernes indskud til grundkapital er sat ned til 10 % af anskaffelsessummen, forventer vi en stigning i det almene boligbyggeri fra 2013 til 2014, mens det private boligbyggeri vil forblive på stort set samme niveau som i år. Sammenlagt er der således til næste år udsigt til en fornyet fremgang i nybyggeriet af boliger. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Antal påbegyndte boliger i 1985-2014 Antal boliger i 1.000 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 12,3 16,3 36,4 2011 2009 15,0 2013S 2014S 10,5 9,5 Antal påbegyndte boliger i 2010-2014 2010 2011 2012 2013S 2014S Fritliggende enfamilieshuse 4.800 4.500 3.500 3.000 3.000 Række-, kæde- og dobbelthuse 2.500 2.500 2.000 1.500 2.000 Lejligheder i flerfamilieshuse 7.700 8.000 7.000 5.000 5.500 Boliger i alt 15.000 15.000 12.500 9.500 10.500 Kilde: Danmarks statistik og Dansk Byggeris skøn Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger har været stimuleret af boligpakken fra marts 2009, som justerede rammebeløbende og gjorde det billigere for kommunerne at give tilsagn frem til 2011. Disse foranstaltninger fremkaldte et boom i interessen for at bygge nye boliger. Antallet af afgivne tilsagn steg således fra 2.100 i 2008 til 4.600 i 2009, og derefter blev der i 2010 givet tilsagn til nybyggeri af 16.533 boliger fordelt på 7.169 almene familieboliger, 3.758 ungdomsboliger og 5.512 ældreboliger samt 94 friplejeboliger. Men efter kommunernes indskud til grundkapital blev sat op fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen den 1. januar 2011, gav kommunerne tilsagn til kun 332 nye almene boliger i hele 2011. Da det varer flere måneder, fra et tilsagn bliver givet, til spaden kommer i jorden, steg det påbegyndte byggeri imidlertid fra 4.500 almene boliger i 2010 til 9.200 i 2011. Regeringen og Kommunernes Landsforening blev i juni 2012 enige om at sænke indskuddet til grundkapital til 10 % fra 1. juli 2012 til udgangen af 2016. Det har igen forøget interessen for nybyggeri af almene boliger. I 2012 blev der givet 2.300 tilsagn mod som nævnt kun godt 300 året før, men det vil vare mange måneder, inden vi vil kunne se en vending i påbegyndelserne. På trods af den stigende interesse for nye boliger forudser vi i 2013 et fald i antallet af påbegyndte almene boliger på ca. 2.400 til ca. 3.100. Faldet skal ses i sammenhæng med mængden af tilsagn i de foregående par år, Da der er stort behov for flere boliger i navnlig universitetsbyerne, forventer vi, at kommunerne vil forøge tilsagnene, så påbegyndelserne vil stige med skønsmæssigt ca. 1.000 fra 2013 til 2014. Antal påbegyndte almene boliger i 2010-2014 2010 2011 2012 2013S 2014S Almene familieboliger 1.800 4.000 2.500 1.500 1.700 Ungdomsboliger 700 2.300 1.300 700 700 Ældreboliger 1.900 2.800 1.600 700 1.700 Friplejeboliger 100 100 100 200 200 Almene boliger i alt 4.500 9.200 5.500 3.100 4.300 Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Dansk Byggeris skøn 10 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Det private boligbyggeri Boligmarkedet er meget afdæmpet. Der er fortsat et stort udbud af ejerboliger i forhold til antallet af handler, men gennem 2012 er der sket et fald i mængden af udbudte boliger, især fordi mange boliger er trukket tilbage fra markedet. Ultimo december 2012 var der udbudt 39.700 parcel- og rækkehuse og 7.000 ejerlejligheder. Til sammenligning var der ultimo 2011 udbudt 44.600 parcel- og rækkehuse og 9.600 ejerlejligheder. Antallet af handlede parcel- og rækkehuse var i 2012 af samme omfang som i 2011, dvs. omkring 26.500 på årsbasis. Niveauet var ca. 2/3 af det gennemsnitlige niveau i de sidste årtier. Interessen for ejerlejligheder er forøget. I 2012 blev der handlet ca. 11.000, hvilket var 10 % flere end året før. På trods af denne fremgang er antallet af handler væsentligt under det historiske gennemsnit. 450 400 350 Liggetider Antal dage Situationen med den store mængde udbudte boliger i forhold til antallet af handler indebærer, at den gennemsnitlige periode, som boligerne er til salg, er steget til et højt niveau. For parcel- og rækkehuse er den gennemsnitlige liggetid godt 10 måneder, hvilket er rekord. For ejerlejligheder er liggetiden knap 7 måneder mod 7½ måneder året før. Der er stor geografisk spredning på liggetiderne, som er lavest i hovedstaden, hvor markedet for ejerlejligheder er særligt interessant, fordi det i tidligere omsving har været det første til at reagere. I 2012 har salget af ejerlejligheder i hovedstadsregionen været stigende, mens udbuddet er faldet relativt mere end i resten af landet. De lange salgstider lægger et pres på boligpriserne og gør det vanskeligt for nybyggeriet at konkurrere på priserne. Det private boligbyggeri er reduceret til et lavt niveau, og vi forventer en vigende tendens fra ca. 7.000 påbegyndte boliger i 2012 til godt 6.000 i 2014. Der er tilbagegang i nybyggeriet af parcelhuse, mens nybyggeriet af boliger i flerfamilieshuse er stabiliseret. Pensionskasserne har fokus på investeringer i nye boliger som led i deres risikospredning, og pensionskasserne ønsker som bygherrer at udnytte de fordelagtige priser, der hænger sammen med den lave byggeaktivitet. 300 250 200 150 100 50 0 apr-04 okt-04 apr-05 okt-05 apr-06 okt-06 apr-07 okt-07 apr-08 okt-08 apr-09 okt-09 apr-10 okt-10 apr-11 okt-11 apr-12 okt-12 Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Fritidshuse Kilde: Realkreditrådet, seneste observation december 2012 Sommerhuse Situationen på markedet for sommerhuse er ikke bedre end for parcel- og rækkehuse. Ultimo 2012 var der udbudt 11.000 fritidshuse eller næsten det samme som året før. Handlerne er steget fra 2011 til 2012, men liggetiden er i slutningen af 2012 godt 400 dage, hvilket er rekord. I 2012 blev der påbegyndt knap 1.000 sommerhuse, hvilket er det laveste niveau i mange år. Det påbegyndte etageareal, som vedrører både nybyggeri og tilbygninger, var omkring 160.000 m² i 2012, og vi forventer ca. det samme niveau i år og til næste år. Antal påbegyndte private boliger i 2010-2014 2010 2011 2012 2013S 2014S Fritliggende enfamilieshuse 4.800 4.500 3.500 3.000 3.000 Række-, kæde- og dobbelthuse 1.000 400 600 800 700 Lejligheder i flerfamilieshuse 4.700 900 2.900 2.600 2.500 Boliger i alt 10.500 5.800 7.000 6.400 6.200 Kilde: Danmarks Statisktik og Dansk Byggeris skøn Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 11
Erhvervsbyggeriet Det private erhvervsliv har reduceret byggeinvesteringerne til et meget lavt niveau. Mange virksomheder er udfordret af svag efterspørgsel og høje omkostninger samt en produktivitet, der ligger i den nedre ende, når vi sammenligner os med andre lande. Der er meget ledig produktionskapacitet, så på kort sigt er der ikke udsigt til en vending i erhvervsbyggeriet, men derimod til en vigende tendens. I år vil det samlede erhvervsbyggeri falde til under 2 mio. m². Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2010-2014 i 1.000 m² 2010 2011 2012 2013S 2014S Landbrug 740 800 700 650 600 Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene 320 230 200 200 200 Administration, handel og lager 950 900 800 700 650 Fabrikker og værksteder 280 270 300 300 300 Erhvervsbyggeri i alt 2.290 2.200 2.000 1.850 1.750 Kilde: Danmarks statistik og Dansk Byggeris skøn Fabrikker og værksteder Industriens investeringer i nybyggeri afhænger af forventningerne til den fremtidige afsætning og produktion sammenholdt med kapacitetsudnyttelsen. Det går dårligt med industriproduktionen. I 4. kvartal 2012 indtraf det største kvartalsvise tilbageslag i mere end tre år, og i december 2012 var produktionen målt i faste priser 8,0 % lavere end i december 2011. Det skyldtes især et stort fald i omsætningen på eksportmarkederne. Der er stor spredning blandt brancherne i industrien. Medicinalindustrien og møbelindustrien har i det seneste år oplevet pæne vækstrater, og i forhold til 2005 er produktionsindekset for medicinalindustrien steget med 21 %, mens det er steget med 18 % for elektronikindustrien og med 16 % for maskinindustrien. I 2012 har industriens kapacitetsudnyttelse været på et stabilt niveau, som var 10 % højere end i 2009, men dog 10 % under niveauet i 2007. Kapaciteten i medicinalindustrien var i 4. kvartal i fjor udnyttet med 92 %, mens kapacitetsudnyttelsen var 85 % i den kemiske industri og 84 % i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien. Ifølge Oline-ED Statistikken faldt ledigheden for lager- og produktionslokaler med 0,3 procentpoint fra 1. oktober 2012 til 1. januar 2013, og dermed var 4,0 % af bestanden ledig ved indgangen til 2013. På landplan var der 4,0 mio. m² ledige lokaler, og selv om det er et fald på godt 0,2 mio. m² i forhold til 1. januar 2011, så er der fortsat tale om et forholdsvist højt niveau. Nybyggeriet af fabrikker og værksteder faldt fra 0,9 mio. m² i 2008 til godt 0,3 mio. m² i 2009, hvorefter det var knap 0,3 mio. m² i 2010 og 2011. I 2012 var der en lille fremgang. Vi forventer, at der vil blive påbegyndt 0,3 mio. m² både i år og til næste år, og det vil sige samme niveau som i fjor. Administration Det påbegyndte byggeri af bygninger til administration, handel og liberale erhverv faldt fra 1,95 mio. m² i 2008 til 0,8 mio. m² i 2012. På baggrund af lavkonjunkturen og de mange ledige lokaler må vi forvente, at den vigende tendens vil fortsætte i 2013 og 2014. 1,8 1,6 1,4 1,2 Påbegyndt byggeri af fabrikker mv. 1985-2014 Mio. m² 1,68 1,32 1,18 115 110 105 Industriens produktionsindeks Indeks 2005=100 1,0 0,8 0,89 100 95 0,6 0,4 0,2 0,46 0,66 0,32 0,30 90 85 0,0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013S 2014S 80 jul-00 jul-01 jul-02 jul-03 jul-04 jul-05 jul-06 jul-07 jul-08 jul-09 jul-10 jul-11 jul-12 Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Seneste observation er december 2012 12 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Ledigheden for kontorlokaler steg på landsplan med 0,2 procentpoint gennem 4. kvartal 2012, så der var 9,3 % ledige lokaler pr. den 1. januar 2013. Det svarer til, at der var 2,17 mio. m² ledige kontorlokaler. I Hovedstaden var der 9,7 % ledige kontorlokaler, hvilket svarer til 1,08 mio. m². For detailhandelslokaler steg ledigheden på landsplan med 0,1 procentpoint gennem 4. kvartal i fjor, og ledigheden var dermed 6,4 % ved indgangen til 2013. Det svarer til, at der er 0,79 mio. m² ledige lokaler inden for detailhandlen. De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Nogle lokaler lever ikke op til kravet om tidssvarende arbejdspladser og venter derfor på at blive renoveret eller revet ned. Det vil vare længe, før bestanden af ledige lokaler bliver reduceret til et mere normalt niveau. Pensionskasserne har vist stigende interesse for at investere i nye boliger, nye erhvervsbygninger og nye institutionsbygninger, og det har stor betydning for byggebranchen, at pensionskasserne investerer i nybyggeri. Der er tale om langsigtede investeringer, som ikke er følsomme over for den aktuelle lavkonjunktur. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Ledighedsprocenter for erhver vslokaler 2003-2013 1. jan. 2003 Procent 3. juli 2003 1. jan 2004 Kontor Lager- og produktion Detail 3. juli 2004 1. jan. 2005 3. juli 2005 1. jan. 2006 3. juli 2006 1. jan. 2007 3. juli 2007 1. jan. 2008 3. juli 2008 1. jan. 2009 3. juli 2009 1. jan. 2010 3. juli 2010 1. jan. 2011 3. juli 2011 1. jan. 2012 3. juli 2012 Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvartal 2011 herefter Oline-ED Statistikken Anm.: Seneste observation er 1. januar 2013 1. jan. 2013 Pensionskasserne har fokus på nyt kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bæredygtige elementer. Investorerne ved, at den lave byggeaktivitet med tiden vil kunne føre til, at der kan opstå mangel på moderne lokaler. Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene Denne kategori omfatter el-, vand- og varmeværker, transport- og garageanlæg (fragtmandshaller, banegårds- og lufthavnsbygninger) samt hoteller og restauranter mv. Nybyggeriet følger stort set udviklingen i erhvervsbyggeriet i byerhvervene. I de senere år er det øvrige erhvervsbyggeri faldet. I fjor blev der påbegyndt 0,20 mio. m², og vi forventer, at dette niveau vil blive opretholdt i år og til næste år. Landbrug Landbrugsbyggeriet omfatter avlsbygninger i form af stalde, lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Påbegyndt byggeri af bygninger til administration, handel, lager og liberalt erhverv 1985-2014 Mio. m² 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 1,24 1,94 0,67 1,80 1,14 1,96 2,22 0,90 2013S 2014S 0,75 Det påbegyndte landbrugsbyggeri mv. lå i en lang årrække et godt stykke over 2 mio. m², men i 2009 blev der igangsat 1,4 mio. m², og herefter har landbrugsbyggeriet svinget fra godt 0,7 mio. m² i 2010 til 0,8 mio. m² i 2011 og tilbage til 0,7 mio. m² i 2012. Mange landbrugsbedrifter er som bekendt hårdt presset af stor gæld, og Videncentret for Landbrug forudser en beskeden investeringslyst i de næste år som følge af forøget fokus på konsolidering. Dansk Byggeri vurderer, at landbrugsbyggeriet vil vise en vigende tendens til 0,6 mio. m² i 2014, så der er tale om forholdsvist beskedne fald i år og til næste år, men det skyldes, at nybyggeriet i forvejen er reduceret til et meget lavt niveau. Udviklingen i landbruget har længe været præget af en strukturel tendens i retning af færre, men større bedrifter, og det medfører, at de enkelte byggeprojekter generelt er blevet større. Vækstfondens ordning "Vækstkaution" gør det muligt at investere i udvikling af landbrugserhvervet i en tid, hvor det er vanskeligt at finde finansiering. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Påbegyndt landbrugsbyggeri 1985-2014 Mio. m² 1,74 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 0,87 2,40 2,29 3,24 0,74 2011 2009 0,80 2013S 2014S 0,65 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 13
Byggeriet af institutioner Det er enkelte lyspunkter, og det er de offentlige byggeinvesteringer, som er stigende. Der er udsigt til en markant vækst i regionernes nybyggeri af hospitaler i de næste år, mens udbygningen af universiteterne er kommet op på et højt niveau. Der bliver også opført et nyt fængsel, og så bliver der investeret i retsbygninger. Hertil kommer, at kickstarten har givet grønt lys til ekstra investeringer i kommunerne, og forhøjelsen af kommunernes anlægsbudgetter i år vil også bidrage til byggeaktiviteten. Sammenlagt forventer vi, at det offentlige nybyggeri vil stige fra 0,40 mio. m² i 2012 til ca. 0,45 mio. m² i 2013 og til 0,50 mio. m² i 2014. 8 7 6 5 4 3 2 1 Investeringer i offentlige institutioner Mia. kr. Fængsler Retsbygninger Universiteter Hospitaler Investeringerne i nye sygehuse omfatter især nybyggeri, som er støttet af statslig medfinansiering via kvalitetsfonden, men herudover er der en del byggeprojekter, som regionerne selv står for. I efteråret 2011 viste det sig, at kommunernes budgetter for 2012 omfattede investeringer for 4,9 mia. kr. mere end de 15,5 mia. kr., som regeringen og Kommunernes Landsforening havde aftalt, men med kickstarten fik kommunerne lov til at iværksætte alle investeringerne. Der er ikke alene tale om projekter inden for de borgernære områder: daginstitutioner, skoler, ældreinstitutioner og idræt, der er støttet af kvalitetsfonden, men også om andre områder som veje og cykelstier. Da det typisk varer adskillige måneder fra kommunalbestyrelserne beslutter et projekt til det første spadestik, vil kickstarten i form af bygge- og anlægsarbejder især vise sig fra efteråret 2012 og fortsætte helt ind i 2014. I aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i juni 2012 var niveauet for investeringerne i 2013 igen 15,5 mia. kr., men budgetterne viste, at kommunerne prioriterede et højere niveau for anlægsudgifterne på 0,6 mia. kr. mod et tilsvarende lavere niveau for serviceudgifterne. Kommunerne har haft ønske om en yderligere prioritering af investeringer i 2013, og regeringen har derfor på baggrund af lavkonjunkturen aftalt med Kommunernes Landsforening, at kommunerne kan hæve investeringerne i 2013 med yderligere 2 mia. kr. 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Note: Figuren omfatter både nybyggeri- og renoveringsaktivitet. Kilde: Data er indhentet fra bygherrers og arkitekters hjemmesider, godtsygehusbyggeri.dk, Folketingstidende, Finanslov 2012 samt presseklip. Data er indsamlet i perioden 3/1 2013 til 31/1 2013 under forudsætning af, at der sker en omprioritering inden for den samlede budgetramme. Da driftsudgifterne ventes at blive mindre end budgetteret, vil der blive plads til flere investeringer. Kommunernes samlede bruttoanlægsbudget til nybyggeri, hovedreparationer og anlægsarbejder samt til indkøb af inventar og transportmidler bliver dermed 18,1 mia. kr. i år. Det er 10 % mindre end året før, men faldet vil som nævnt slå igennem på aktiviteten med en vis forsinkelse, så faldet vil formentlig først blive mærkbart på byggeaktiviteten i 2. halvår 2014. I 2013 vil der, ligesom i de to foregående år, blive udmøntet 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til statslig medfinansiering af investeringerne på kommunernes borgernære områder. I forhold til den oprindelige udmøntning for 2009-13 er der tale om ekstra penge, da bevillingen er forhøjet med 2 mia. kr. til 11 mia. kr. Kommunernes investeringer udgør mindst 7 mia. kr. på de borgernær områder, som omfatter daginstitutioner, folkeskoler, idræt og ældreinstitutioner. Reparation og vedligeholdelse Set over en årrække er udviklingen i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger mere stabil end aktiviteten ved nybyggeri, men der indtraf dog et tydeligt fald fra 2007 til 2010, da beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse faldt med 10.900 arbejdere og medarbejdende mestre eller med næsten 17 %. I løbet af 2011 blev renoveringsaktiviteten stimuleret to ekstraordinære effekter. Den ene var BoligJob-Ordningen, som trådte i kraft den 1. juni. Ordningen, der var i kraft frem til udgangen af 2012, gav mulighed for skattefradrag for en del af lønudgiften ved istandsættelse af hjemmet. Den ekstra aktivitet var ikke alene fordelt på hovedreparation, men også på almindelig reparation, da mange projekter var forholdsvist små. Den anden stimulerende effekt var skybruddene i juli og august, som fremkaldte meget høj aktivitet i de følgende måneder med 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
udbedringer og istandsættelser af de mange beskadigede boliger, bygninger og anlæg. Produktionsværdien af disse arbejder beløb sig til godt 2,6 mia. kr., eksklusiv følgeskader som fugt og skimmel. I 2011 som helhed var der 500 flere beskæftigede ved reparation og vedligeholdelse end i 2010. Aktiviteten blev i 2012 stimuleret af BoligJob-Ordningen og af Nettomåle-Ordningen, som gav boligejerne økonomisk incitament til at etablere solcelleanlæg. Begge ordninger var meget populære, og det er tydeligt, at flere og flere private husholdninger ønskede at benytte ordningerne, før de ophørte. For beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse steg med 4.800 arbejdere og mestre fra maj til november. Dermed var der i 2012 som helhed beskæftiget 53.800 arbejdere og mestre, hvilket var 1.500 færre end i skybrudsåret. Ophøret af BoligJob-Ordningen og Nettomåle-Ordningen bevirker, at beskæftigelsen i byggebranchen, alt andet lige, vil falde med ca. 4.500 personer fra 2012 til 2013. Der ingen vækstdrivere med hensyn til de private boligejeres renoveringer. På trods af de lave rentesatser er de private boligejere meget tilbageholdende. Det hænger sammen med stemningen på boligmarkedet og faldet i friværdierne samt den skærpede kreditvurdering hos banker og realkreditinstitutter. Hertil kommer, at den lave omsætning på boligmarkedet er med til at begrænse aktiviteten, fordi en bolighandel som regel vil føre renoveringer med sig. Det private erhvervsliv synes ligesom boligejerne at være tilbageholdende med at renovere under indtryk af den aktuelle økonomiske situation og usikkerheden med hensyn til fremtiden. Til gengæld er der stor vækst i renoveringerne af de almene boliger. Det skyldes ikke kun kickstarten, som har fremrykket projekter, men også boligaftalen i maj 2012, som forhøjede Landsbyggefondens renoveringsramme med ekstra 4,1 mia. kr., så den samlede investeringsramme til renoveringsprojekter blev 6,8 mia. kr. i 2012. På grund af fremrykningerne af renoveringsprojekter og forhøjelsen af rammen oplevede Landsbyggefonden i 2012 det største omfang af tilsagn i renoveringsstøtteordningens historie. I fjor blev der således meddelt tilsagn for 11,0 mia. kr. inklusiv overførsel af 4,1 mia. kr. fra 2011. Der blev med boligaftalen i maj i fjor også afsat 1,9 mia. kr. på Landsbyggefondens ramme til renoveringer i hvert af årene 2013-16. Der er tale om omfattende projekter, som bl.a. indebærer genhusning af mange beboere, og derfor vil det vare flere år at få gennemført alle projekterne. - Ifølge Landsbyggefonden er en del af de projekter, som er fremrykket i forbindelse med kickstarten, ikke kommet lige så hurtigt i gang som finansministeriet havde forudsat. Til gengæld er skønnet for aktiviteten i 2014 og 2015 sat op med 0,5 mia. kr. i begge årene. Dansk Byggeri skønner, at investeringerne i renovering af de almene boliger vil stige med ca. 2,0 mia. kr. i 2013 og med ca. 0,6 mia. kr. i 2014. Fremgangen i disse renoveringer vil opveje en del af det fald i aktiviteten, som er fremkaldt af ophøret af BoligJob- Ordningen og Nettomåle-Ordningen. Renoveringerne af de kommunale bygninger, som er affødt af kickstarten, samt de ekstra renoveringer, der følger af forhøjelsen af det kommunernes anlægsloft i år, vil også bidrage til at stabilisere aktiviteten. Landsbyggefondens tilsagn om støtte til renoveringer af almene boliger Investeringer inklusiv moms i mia. kr., årets priser 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hovedstaden 1,26 1,18 0,62 0,84 2,87 6,10 Sjælland 0,32 0,45 0,17 0,73 0,09 0,57 Syddanmark 0,47 0,26 0,46 0,53 1,27 2,14 Midtjylland 0,06 0,34 0,72 0,26 1,07 0,61 Nordjylland 0,30 0,24 0,56 0,22 1,22 1,61 Investeringer i alt 2,40 2,48 2,53 2,59 6,52 11,02 Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Produktionsværdien ved hovedreparation og bygningsreparation i 2010-2014 i mia. kr. 2010 2011 2012 2013S 2014S Hovedreparation af: Boliger 23,7 27,5 27,6 27,7 28,4 Erhvervsbygninger 5,6 4,8 4,6 4,6 4,5 Offentlige bygninger 2,2 2,3 2,2 2,2 2,7 Hovedreparation i alt 31,4 34,6 34,4 34,5 35,6 Bygningsreparation af: Boliger 11,7 12,0 12,6 11,3 11,7 Erhvervsbygninger 13,1 13,4 14,1 14,1 14,1 Offentlige bygninger 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 Bygningsreparation i alt 26,5 27,0 28,4 27,1 27,5 Hovedreparation og bygningsreparation i alt 57,9 61,6 62,7 61,6 63,1 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 15
Sammenlagt ventes beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse at falde med ca. 2.000 personer fra 2012 til 2013. BoligJob-Ordningen har som nævnt fremrykket en del projekter fra 2013 til 2012, men da vi antager, at der ikke er fremrykket projekter fra 2014 til 2012, vil niveauet for de private boligejeres renoveringsaktivitet alene af denne grund stige fra 2013 til 2014. Hertil kommer, at fremgangen i renoveringerne af de almene boliger vil fortsætte til næste år, og dermed er der udsigt til en fornyet opgang i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse i 2014. Anlægsaktiviteten Aktiviteten ved anlægsvirksomhed nyder godt af mange store projekter. Selv om det er vanskeligt at skønne over beskæftigelsen på grund af vejrliget og mange forskellige markedsområder, så vurderer vi, at beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil stige med ca. 500 arbejdere både i år og til næste år. Som tidligere nævnt har Danmarks Statistik genberegnet tallene for beskæftigelsen tilbage til 2000. Det har bl.a. medført, at de ansatte i offentlige og koncessionerede virksomheder ikke længere er med i statistikken, og derfor er niveauet for beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed reduceret med nogle få tusinde i forhold til de tidligere konjunkturanalyser fra Dansk Byggeri. Vindmøller I år er der for alvor kommet gang i etableringen af fundamenter til havvindmøller til den 400 MW store park ved Anholt. Der er ikke andre anlægsarbejder med havvindmøller i 2013 og 2014, men på land er der fortsat en vis aktivitet. Der vil blive igangsat forundersøgelser forud for etableringen af i alt 450 MW kystnære havmøller. De 6 udpegede områder er: ved Bornholm, i Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, ved Sæby samt i Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Foruden de kystnære havmøller vil der om nogle år blive udbygget med 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev 3. Varmeforsyning Der er omfattende investeringer i fornyelse og udbygning af fjernvarmenettet. Ifølge foreningen Dansk Fjernvarme stiger investeringerne i fjernvarme fra 3,8 mia. kr. i 2012 til 5,0 mia. kr. i både 2013 og 2014. Væksten er affødt af energiaftalen i marts 2012, som udstikker rammerne for energisektoren frem til 2020. Anlægsarbejderne på fjernvarmeområdet er spredt ud over hele landet. El og gas Investeringerne i transmission af el og gas stiger fra ca. 4,0 mia. kr. i 2012 til 4,6 mia. kr. i 2013. De samlede investeringer i eltransmissionsnettet udgør ca. 23 mia. kr. opgjort i 2013-priser over de næste 5 år ifølge anlægsrapport 2012/13 fra energinet.dk. Der er tale om udbygning (udlandsforbindelser og tilslutning af vindmølleparker) og forstærkning af nettene samt kabellægning og forskønnelse. Nogle af de kabellægningsprojekter, som var i Kabelhandlingsplan 2009, er udskudt i forbindelse med finansieringen af energiforliget i 2012. I foråret 2013 vil der blive offentliggjort en ny plan for netudbygningen med oversigt over de kabellægningsprojekter, som vil blive gennemført før 2020. Investeringerne i gastransmission er 1,9 mia. kr., hvilket næsten udelukkende er det igangværende projekt med gasledningen mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse. Veje I 2012 kulminerede Vejdirektoratets investeringer på et meget højt niveau. Vejdirektoratet har i fjor betalt for motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, der blev anlagt som et OPP-projekt fra foråret 2010 til foråret 2012. Det vil sige, at udgifterne i fjor var noget større end aktiviteten. Når vi ser bort fra OPP-projektet, falder Vejdirektoratets anlægsbudget med 0,7 mia. kr. i 2013, og ifølge budgetoverslaget vil udgifterne falde med knap 2,1 mia. kr. til 3,4 mia. kr. i 2014. Det eneste store projekt er motorvejen gennem Silkeborg. Tilbagegangen i udbygningen af statsvejene ser ud til at ville fortsætte. Ifølge de afsatte beløb på budgetoverslagene i finanslov 2013 er der udsigt til et fald på knap 1,8 mia. kr. i 2015 og et fald på 0,9 mia. kr. i 2016. Det vil sige, at Vejdirektoratets anlægsudgifter vil blive reduceret fra 7,3 mia. kr. i 2012 til 0,7 mia. kr. i 2016. Det er et fald på 6,6 mia. kr. i 2013-priser, hvilket svarer til 90 %! Regeringen har et ekspertudvalg, som skal kortlægge de store planlagte bygge- og anlægsprojekter og deres betydning for beskæftigelsen, herunder de fremtidige kvalifikationsbehov. Der er især tale om nye sygehuse og Femern Bælt Forbindelsen samt Metro Cityringen, og så er der også den nye jernbane mellem København og Ringsted. Med det store fald i Vejdirektoratets investeringer på 90 % til 0,7 mia. kr. i 2016 bliver der således ikke meget for ekspertudvalget at kortlægge på Vejdirektoratets område. For så vidt angår Vejdirektoratets tilskudspulje, dvs. statslig medfinansiering af cykelprojekter og kommunale anlægsprojekter, som er vejprojekter i Århus og Odense, men også på Bornholm og ved Vejle og Grenå, så falder udgiftsbevillingen fra 256 mio. kr. i 2013 til 4,0 mio. kr. i 2016. Alle beløb er i 2013-priser. Vejdirektoratets udgifter til drift og vedligeholdelse af veje og broer, eksklusiv vintertjeneste, falder fra 1,6 mia. kr. i 2012 til 1,2 mia. kr. i 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
2013 og 0,9 mia. kr. i 2014 på trods af, at der er stort behov for at indhente efterslæbet med at vedligeholde vejene. Kommunernes investeringer i nye veje falder med 0,7 mia. kr. i 2013 ifølge de oprindelig budgetter, men forhøjelsen af anlægsloftet vil formentlig øge niveauet i år. I 2014 stiger vejinvesteringerne med 0,3 mia. kr. Kommunernes udgifter til drift og vedligeholdelse af veje falder med 0,4 mia. kr. i år og stiger med 0,3 mia. kr. til næste år. Baner Investeringerne på jernbaneområdet stiger fra 4,3 mia. kr. i 2012 til 6,9 mia. kr. i 2013 og 7,1 mia. kr. i 2014. Banedanmark er i gang med en omfattende plan for vedligeholdelse og fornyelse. Der er også nogle store anlægsprojekter. Der tænkes især på det nye dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød, og på den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge, hvor de første broprojekter er under udførelse. Foruden ovennævnte vil der blive investeret i signalprogrammet og i elektrificering. Cityringen Investeringerne i den kommende Metro Cityring under København og Frederiksberg ligger på et højt niveau på grund af de mange anlægsarbejder med stationer og skakter, som er i gang efter de omfattende ledningsomlægninger. Der er omlagt gas-, fjernvarmeog vandledninger samt kloakker og el- og telekabler. Selve borearbejdet påregnes at blive indledt i år. Vand og spildevand I henhold til vandsektorloven har kommunerne udskilt vand- og spildevandsaktiviteterne i egne selskaber. Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, indhenter data fra selskaberne. Investeringerne i vandforsyning er på ca. 1,4 i både 2012 og 2013, og vi forventer stort set samme niveau i 2014. Spildevandsselskabernes investeringer stiger fra 5,9 mia. kr. i 2012 til skønsmæssigt ca. 6,8 mia. kr. i 2013 og 7,3 mia. kr. i 2014. I kommuneaftalen i juni 2012 er der lagt op til, at spildevandsselskaberne øger investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr. i 2013 med henblik på at styrke afledningen og håndteringen af regnvand. Udvalgte anlægsinvesteringer 2012-2014 opgjort i mio. kr. 2013-priser 2012B 2013B 2014BO Fundamenter til vindmøller 497 2.097 257 Varmeforsyning 3.813 5.000 5.000 EL og Gastransmission 4.000 4.600 4.000 Energi i alt 8.310 11.697 9.257 Vejdirektoratet nyanlæg af veje 7.305 5.531 3.370 Kommuner nyanlæg af veje 3.928 3.220 3.560 Nyanlæg af veje i alt 11.233 8.751 6.930 Kommunale havne 227 139 128 Kystbeskyttelse 161 53 16 Baneinvesteringer 4.300 6.900 7.100 Metro Cityring 4.100 3.400 3.500 Femern Bælt og landanlæg 700 800 1.400 Trafik i alt 20.720 20.044 19.074 Vandforsyning 1.443 1.367 1.400 Spildevandsanlæg 5.900 6.800 7.300 Miljø i alt 7.343 8.167 8.700 Byggemodning 1.459 1.115 1.115 Fritidsområder 218 112 85 Byggemodning og fritidsområder i alt 1.677 1.227 1.200 I alt 38.050 41.135 38.230 B Budgetter og BO budgetoverslag Kilde: statens og kommunernes budgetter og budgetoverslag samt oplysninger fra Finansministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt foreningen Dansk Fjernvarme Udvalgte anlægsreparationer 2012-2014 opgjort i mio. kr. 2013-priser 2012B 2013B 2014BO Vejdirektoratet vejvedligeholdelse 1.646 1.171 902 Kommuner vejvedligeholdelse 5.052 4.608 4.948 Drift og vedligeholdelse af veje i alt 6.698 5.779 5.850 B Budgetter og BO budgetoverslag. Kilde: statens og kommunernes budgetter og budgetoverslag Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 17
Vi forventer, at de ekstra investeringer vil slå gradvist igennem på aktiviteten i løbet af de kommende år, og vi har derfor forøget de oprindeligt planlagte investeringer med ½ mia. kr. i år og med 1 mia. kr. til næste år. Byggemodning Det voldsomme fald i nybyggeriet har reduceret behovet for byggegrunde, og kommunernes investeringer i jordforsyning er derfor reduceret til et meget lavt niveau. Havne I oversigten er kun vist kommunes investeringer i havne, da vi ikke kender de øvrige investeringer for de enkelte år. Men ifølge foreningen Danske Havne har de større erhvervshavne investeringer i arealer og infrastruktur for i alt 8,5 mia. kr. i perioden 2008-2015, og lægger man hertil de forventede investeringer i de øvrige erhvervshavne, er der godt 10 mia. kr. eller godt 1 mia. kr. i gennemsnit om året fra 2008 til 2015. Investeringerne hænger sammen med, at de gamle arealer og kajer med ringe vanddybde bliver omdannet til nye byområder, og at havnene anlægger moderne kajer og etablerer nye arealer længere væk fra bykernerne. Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen siden update af konjunkturanalysen i september 2012: Beskæftigelsen I 2012 var der 1.300 flere beskæftigede end de 142.000 arbejdere, funktionærer og mestre, som vi skønnede i september. Der var 1.000 flere ved nybyggeri. Skønnet for den samlede beskæftigelse i 2013 er det samme som i september, men vi har justeret beskæftigelsen ved nybyggeri op, mens beskæftigelsen ved bygningsreparation er justeret ned. Nybyggeri Skønnet for det samlede påbegyndte nybyggeri i 2012 er det samme som i september, men for så vidt angår 2013, er niveauet reduceret med 0,25 mio. m² til 4,2 mio. m². Der er nedjusteringer ved helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger i øvrigt, hvor garagerne er sat ned. Reparation og vedligeholdelse I 2012 var der 200 færre beskæftigede ved reparation og vedligeholdelse end de 54.000, som vi skønende i september. Skønnet for 2013 er sat ned med 1.500 i forhold til skønnet i september. Årsagen til nedjusteringen er den fortsatte store tilbageholdenhed hos forbrugerne og virksomhederne og, at det tager tid at få gang i renoveringerne af de almene boliger. Anlæg I 2012 var der 19.000 beskæftigede ved anlægsvirksomhed, hvilket var det samme niveau som vi skønnede i september. Vores skøn for beskæftigelsen i 2013 er det samme som i september 2012. 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013
Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013S 2014S Nybyggeri 47.000 52.900 56.200 51.700 36.500 30.200 33.500 32.500 30.500 30.500 Reparation og vedligeholdelse 62.200 63.400 65.700 63.500 59.100 54.800 55.300 53.800 52.000 54.000 Anlægsvirksomhed 16.800 17.300 19.600 20.600 20.100 18.100 18.700 19.000 19.500 20.000 Andet arbejde 6.300 6.800 7.300 7.300 6.000 4.900 4.400 3.800 3.500 3.500 Kontorarbejde 25.000 26.300 28.200 27.100 25.700 24.500 23.600 23.200 23.000 23.000 Ikke på arbejde* 13.100 13.100 15.300 13.800 13.500 12.500 10.100 11.000 10.500 11.000 Beskæftigede i alt 170.300 179.800 192.100 183.900 160.800 145.100 145.600 143.300 139.000 142.000 * Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2013-priser 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013S 2014S Boliger Nybyggeri 39,8 49,3 45,4 36,1 22,4 18,5 20,6 15,8 12,8 11,8 Prof. hovedreparation 28,8 24,4 26,4 23,6 21,2 23,7 27,5 27,6 27,7 28,4 Boligbyggeri i alt 68,6 73,7 71,8 59,7 43,6 42,2 48,2 43,3 40,6 40,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 23,7 28,2 31,9 35,5 23,8 16,7 13,9 13,2 12,0 11,2 Prof. hovedreparation 8,3 9,9 10,8 12,1 7,9 5,6 4,8 4,6 4,6 4,5 Erhvervsbyggeri i alt 32,0 38,1 42,8 47,6 31,7 22,3 18,7 17,8 16,6 15,7 Offentlige bygninger Nybyggeri 8,5 8,8 9,5 9,8 11,3 11,9 12,3 12,0 13,0 14,6 Prof. hovedreparation 2,2 2,2 2,1 2,0 2,1 2,2 2,3 2,2 2,2 2,7 Offentligt byggeri i alt 10,7 11,0 11,6 11,8 13,4 14,1 14,5 14,2 15,2 17,3 Prof. byggeinvesteringer i alt 111,3 122,7 126,1 119,1 88,7 78,5 81,4 75,3 72,3 73,2 Nybyggeri i alt 71,9 86,3 86,9 81,5 57,6 47,1 46,8 40,9 37,8 37,6 Prof. hovedreparation i alt 39,3 36,4 39,3 37,6 31,2 31,4 34,6 34,4 34,5 35,6 Prof. bygningsreparation 26,0 29,4 31,0 29,2 29,7 26,5 27,0 28,4 27,1 27,5 Prof. byggeaktivitet 137,3 152,1 157,1 148,3 118,4 105,0 108,4 103,7 99,4 100,7 Anlæg Nyanlæg 29,7 33,6 30,3 27,6 28,4 29,3 31,8 31,6 32,5 33,4 Anlægsreparation 28,1 26,7 25,0 22,7 24,5 25,0 26,6 25,8 25,0 25,3 Anlægsaktivitet i alt 57,9 60,3 55,2 50,3 53,0 54,3 58,4 57,4 57,6 58,7 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 195,1 212,4 212,4 198,6 171,4 159,3 166,8 161,1 157,0 159,4 Materialer købt af private 35,1 42,0 37,5 34,7 33,7 32,7 35,2 36,3 36,3 36,3 Software 0,9 0,7 0,6 0,8 0,8 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Bygge- og anlægsvirksomhed i alt 231,1 255,1 250,5 234,1 205,9 192,8 202,9 198,2 194,1 196,5 Antal påbegyndte boliger 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013S 2014S Fritliggende enfamiliehuse 9.800 11.400 9.400 6.900 3.800 4.800 4.500 3.500 3.000 3.000 Række-, kæde- og dobbelthuse 7.900 8.600 5.800 3.200 1.300 2.500 2.500 2.000 1.500 2.000 Lejligheder i flerfamiliehuse 16.300 16.400 10.600 7.000 4.900 7.700 8.000 7.000 5.000 5.500 Boliger i alt 34.000 36.400 25.800 17.100 10.000 15.000 15.000 12.500 9.500 10.500 Påbegyndte byggeri i 1.000 m² 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013S 2014S Helårsbeboelse 4.310 5.100 3.690 2.670 1.640 2.130 2.000 1.650 1.300 1.400 Fabrikker & værksteder 730 800 850 890 320 280 270 300 300 300 Administration, handel & lager 1.120 1.720 1.840 1.950 1.140 950 900 800 700 650 Øvrigt erhverv 490 370 390 350 260 320 230 200 200 200 Landbrug 2.460 3.240 2.340 1.950 1.400 740 800 700 650 600 Erhvervsbyggeri i alt 4.800 6.130 5.420 5.140 3.120 2.290 2.200 2.000 1.850 1.750 Kultur og institutioner 380 360 290 270 400 340 350 400 450 500 Bygninger i øvrigt 1.660 1.620 1.280 1.160 940 940 850 650 600 650 heraf: sommerhuse 520 470 350 300 190 230 190 160 160 160 heraf: garager, carporte, udhuse 920 940 760 700 590 570 550 400 350 370 Byggeri i alt 11.150 13.210 10.680 9.240 6.100 5.700 5.400 4.700 4.200 4.300 S Dansk Byggeris skøn. For de seneste år har Dansk Byggeri skønnet for påbegyndte boliger og påbegyndt etageareal på grundlag af de foreløbige byggestatistikker. Kilden til de øvrige tal for 2005-2012 er Danmarks Statistik. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2013 19
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Konjunkturanalyse, februar 2013 Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K. Telefon: 72 16 00 00, www.danskbyggeri.dk Redaktion: Dansk Byggeri/Vibeke Gaardsholt, forside: Jørgen Stamp, grafisk opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Nørre Voldgade 106 2 Postboks 2125 2 1015 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk Februar 2013