Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in Pieces. Værket Concerto in Pieces er skrevet af en komponist, der hedder Poul Ruders. Den danske komponist Poul Ruders (f. 1949) er i dag 58 år gammel. Han er altså en nulevende, dansk komponist. Egentlig var Ruders organist. Han er det, man kalder for en selvlært eller autodidakt komponist han har altså ikke gået på et konservatorium for at lære at komponere. Ruders sidder tit ude i en skurvogn i sin have og skriver musik. I skurvognen har han alt, hvad han behøver for at kunne komponere: et klaver, nodepapir, skriveredskaber og ikke mindst sine gode ører og idéer. Poul Ruders er kendt både i Danmark og i resten af verden for sin musik. Han har skrevet en masse forskellig musik, blandt andet operaer, musikstykker for store orkestre og musikstykker for bare et enkelt instrument. Og han bliver ved med at komponere ny musik. Foto: Kirsten Bille Når man lytter til Poul Ruders musik, kan man godt høre, at det er musik, som er skrevet i vores tid. Den lyder moderne. Selvom Ruders musik lyder moderne, bliver han både inspireret af komponister fra gamle dage og komponister fra i dag, og både af gamle og nye melodier.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 3 Concerto in Pieces I 1995 blev Poul Ruders bedt om at skrive et nyt musikværk. Musikværket skulle spilles ved en række koncerter i England til ære for den gamle engelske komponist Henry Purcell. Det var nemlig præcis 300 år siden at Purcell døde. Poul Ruders havde som barn lyttet meget til Purcells musik. Derfor blev han meget glad for opgaven. Han valgte at bruge en melodi fra en af Purcells operaer. Melodien blev inspirationen til hans musikværk, som kom til at hedde Concerto in Pieces. Titlen betyder på dansk Koncert i små stykker. Foto: Marianne Grøndahl Concerto in Pieces består af en masse små musikstykker. I det første musikstykke kan man høre Purcells melodi, som den lød dengang. Men hurtigt begynder Ruders at lege med melodien. Man kan sige, at han klæder den ud. Nogle gange kan man genkende den, og andre gange er den klædt så meget ud, at man faktisk slet ikke kan genkende den. De forklædte melodier kalder man for variationer. Til allersidst smider musikken atter forklædningen, og så kan man igen høre melodien. Purcells musik er også tidligere blevet brugt som inspiration til at skrive ny musik. Den engelske komponist Benjamin Britten havde 50 år inden Ruders lavet et værk, der hed Young Person s Guide to the Orchestra. Titlen betyder på dansk De unges guide til orkestret. Ligesom Britten havde gjort det i sit musikværk, ville Ruders også bruge Purcells musik som inspiration for at give lytteren en guidet rundtur i orkestret. Det er dog ikke et helt almindeligt symfoniorkester, som Ruders viser rundt i. Han har inviteret flere anderledes instrumenter med, bl.a. en saxofon og en synthesizer. Saxofonen og synthesizeren er ellers to instrumenter, som man oftest kender fra jazzmusik og popmusik. Dem har Ruders også taget med i sit musikværk. Også slagtøjsgruppen har fået nogle nye og meget anderledes venner med. Ruders har nemlig taget slagtøjsinstrumenter nedsænket i vand med. Når instrumenterne ligger i vandet, bliver lyden helt anderledes og meget drømmeagtig.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 4 Lyt til musikken (Tema og variation 1) Nu skal du lytte til noget af musikken fra Concerto in Pieces. Det første stykke, du skal lytte til, er den allerførste del af værket. Her spiller hele orkestret den melodi, som Ruders har hentet fra Purcells musik. Når man lytter til starten af musikstykket, lyder det næsten, som om man befinder sig i England for 300 år siden, dengang Purcell levede. Men efterhånden ændrer musikken sig. Det virker næsten, som om Ruders putter musikken ind i en stor tidsmaskine og flytter den op til i dag. Hvordan er melodien i starten af stykket? Er den glad, trist, munter, sur, uhyggelig eller måske noget helt andet? Lyt til musikken (Variation 2) I det næste musikstykke skal vi på besøg hos træblæserne. Kan du huske, hvilke instrumenter der hører til træblæsergruppen? Du kan bladre tilbage i hæftet for at se dem igen. Kan du høre, hvilken en af træblæserne der starter musikstykket? Træblæserne får lidt hjælp fra andre instrumenter i orkestret. Kan du høre hvilke? Lyt til musikken (Variation 3) I dette musikstykke skal vi på besøg hos messingblæserne. Kan du huske, hvilke instrumenter der hører til messingblæserne? Kan du huske, hvorfor de alle sammen hed messingblæsere? Messingblæserne får også lidt hjælp fra andre instrumenter i orkestret. Kan du høre hvilke? Hvordan er stemningen i musikken? Er den bange, glad, uhyggelig, forvirret eller måske noget helt andet? Lyt til musikken (Variation 4) I det næste musikstykke skal vi ikke besøge en bestemt instrumentgruppe. Vi skal i stedet lytte til nogle af de meget specielle gæster, som Ruders har taget med til orkestret. I starten af musikstykket kan du bl.a. høre de slagtøjsinstrumenter, der er nedsænket i vand. Hvordan er stemningen i starten af musikstykket? Prøv at beskrive den med ord. Hvad er det i musikken, der skaber den stemning? Efter et stykke tid træder et nyt instrument frem og spiller solo. Det lyder næsten som jazzmusik. Kan du høre, hvilket instrument det er? Ændrede stemningen i musikken sig, da soloinstrumentet trådte frem?
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 5 Lyt til musikken (Variation 6) I dette musikstykke får slagtøjsgruppen lov til at slå sig løs. Kan du nævne nogle af de instrumenter, der spiller? Hvordan er det at lytte til dette stykke musik i forhold til de andre? Er det anderledes? Hvordan? Lyt til musikken (Variation 9) I dette musikstykke er det strygergruppens tur. I stedet for at bruge deres buer til at stryge over strengene spiller mange af musikerne på deres instrumenter på en anden måde. Kan du høre, hvad musikerne, der ikke bruger deres bue, gør? Lyt til musikken Til sidst kan I lytte til hele musikværket samlet. Kan du høre, hvornår de enkelte instrumentgrupper spiller? Hvordan har Ruders sat de små musikstykker sammen? Kommer alle de stille og langsomme stykker først, eller har han blandet dem? Hvordan virker det, når man lytter til musikken samlet? 2008 Skoletjenesten Foto forside: Jacob Boserup Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar