SF S TALE VED 1. BEHANDLINGEN AF BUDGETTET FOR

SF S TALE VED 1. BEHANDLINGEN AF BUDGETTET FOR 2015-2018 V. JAN RAVN CHRISTENSEN, BUDGETORDFØRER TLF: 24 23 50 49. jrc@byr.aarhus.dk Det talte ord gælder! Ambitionen for Aarhus Byråd må være at det kommende års budget skal levere forbedringer. Forbedringer på de brede velfærdsområder. Forbedringer for de socialt udsatte. Og forbedringer for miljø, klima og mobilitet. ET BUDGETFORLIG, DER STYRKER AARHUS Vi har i SF i dag fremlagt hele alle vores budgetforslag i tråd med den nye budgetprocedure. At partierne lægger deres ønsker og finansieringsforslag åbent frem skaber vilkårene for gode og ordentlige beslutninger. Det er også kun fair, at vælgerne får tydeligt at vide, hvad partierne vil. I det fremlagte kan man læse, hvad SF foreslår medtaget i budgettet. Vores overordnede prioriteter er at et kommende budgetforlig skal styrke Aarhus på særligt tre områder. For det første skal vi sikre et højt velfærdsniveau på de store velfærdsområder, herunder dagsinstitutionerne, folkeskolen og ældreplejen. For det andet skal budgettet afspejle et socialt Aarhus, hvor vi værner om de svageste og sikrer dem værdighed. For det tredje skal vi styrke mobiliteten på en miljømæssigt forsvarlig måde. DE STORE VELFÆRDSOMRÅDER Forebyggelsen af sociale problemer starter tidligt. Der skal være tid i vuggestuen til at sørge for, at alle børn kommer med på vognen. Vi vil ansætte flere pædagoger i udsatte områder, så vi øger børnenes fremadrettede livschancer, fordi deres forudsætninger for læring styrkes. I samme dur vil SF afsætte penge til en fortsættelse af kompetenceforløbet Fællesskaber for Alle, så det ikke kun omfatter lærerne, fordi alle børn fortjener at vær en del af et fællesskab. Vi vil gerne understøtte den åbne skole - som er et centralt element i folkeskolereformen. Det dur simpelthen ikke, at skolerne skal vende hver en krone og lærerne gå tiggergang på kontoret, for at

man får mulighed for at komme væk fra skolen i forbindelse med undervisningen. Derfor vil vi øremærke midler til indkøb af skolebuskort, så de aarhusianske skoleelever kan komme på 4 busture årligt. Vi vil skabe "Ro til SFO" ved at garantere den kommunale andel af det udmeldte budget i 2014 til SFO'erne helt frem til skolestart i 2015. Konkret foreslår vi, at kommunen vil kompensere de skoler, der får en eventuel merindskrivning. Ellers risikerer vi en negativ spiral på SFO-området på baggrund af de længere skoledage. Rådmanden for Børn og Unge har fremlagt et spændende forslag om styrkede tidlige indsatser. Fra SF's side har vi længe advokeret for socialfaglige medarbejdere på skolerne, fordi vi ved at det virker på de skoler i Aarhus, hvor der er indsatser, og fordi vi ved, at der er rigtigt gode erfaringer fra andre danske byer - særligt København og Vejle på området. Jeg sagde det på byrådsmødet i går, og gør det gerne igen. Simsek er væsentlig bedre som blød mand på de bløde områder, end hård mand på de hårde. På ældreområdet vil vi også gerne rose rådmanden. Særligt for indstillingen omkring lokal madlavning i plejeboligenhederne. Vi har bakket op om forslaget offentligt, og vil også gøre det i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det er et forslag, der ikke fokuserer på snæver økonomi, men på kvalitet og livskvalitet, og det skal vi altså have plads til i omsorgen for vores ældre. Vi har i denne periode stillet et forslag om øget fokus på tillid og faste budgetter til plejeboligenhederne. Erfaringerne har været positive på området. Vi ser gerne, at vi allerede i forbindelse med budgetforhandlingerne kan blive enige om fremadrettet at gå væk fra en budgettildelingsmodel, der skaber uro og økonomisk straffer dem, der er bedst til at rehabilitere. På sundhedsområdet er der reserveret omkring 20 mio. kr., som skal prioriteres. For SF er der ikke nogen tvivl om, at en væsentlig del af midlerne skal bruges til at bekæmpe ulighed i sundhed i tråd med den sundhedspolitik, vi vedtog i går. Med SF s budgetforslag vil de udsatte voksne i denne by få en bedre tandpleje. Uligheden i tandsundhed skal mindskes ved en fortsættelse af det gode, opsøgende tandplejeprojekt, der har kørt. Når mor eller far rammes af alkoholisme, er det et slag for hele familien ikke mindst børnene. Om nogen har de her børn brug for, at vi kan tilbyde den støtte og de samtaler, der skal hjælpe med at få dem og deres familie på sporet igen. Med SF budgetforslag vil Center for alkoholbehandling modtage flere resurser, som skal gøre det muligt at give en familieorienteret alkoholbehandling til alle, som centeret er i kontakt med. Med SF s budgetforslag vil borgere med en dobbeltdiagnose få bedre hjælp. Udredningen af disse borgeres behandlingsbehov betyder meget for den videre effekt af den hjælp vi kan give, men dobbeltdiagnosticerede møder i dag udfordringer i forhold til at navigere mellem de regionale og de kommunale ansvarsområder. Ved permanent at afsætte midler til en huspsykiater, der kan starte

udredningsforløb tidligere, kan vi styrke behandlingsindsatsen mærkbart for de socialpsykiatriske borgere. Hertil kommer vores stofindtagelsesrum, som har været en kæmpe succes. Stofindtagelsesrummet har reddet menneskeliv og fået folk i misbrugsbehandling. Men det bidrager samtidigt massivt til at de mest udsatte borgere får den mest basale sundhedsbehandling. Sårbehandling og sundhedstjek er blot dele af de fordele, der er for sundhedstilstanden hos mange af byens narkomaner. En bedre tandplejeindsats, en familieorienteret alkoholbehandling, en mere integreret medicinsk og misbrugsbehandlingsmæssig indsats til borgere med dobbeltdiagnose og fortsættelse af stofindtagelsesrummet dét er konkrete tilbud, som kan bidrage til en sundere by for nogle af de udsatte grupper, der har særligt brug for det. En af de store samfundsudfordringer er, at alt for mange unge har ondt i livet, og går med psykiske problemer, der får lov til at udvikle sig, så de kan blive meget skadelige for den enkelte unge. Men også for samfundet følger store tab, hvor mentale sundhedsproblemer er årsag til op mod 60 % af frafaldet på ungdomsuddannelser. Mental sundhed er også fremhævet i den nye sundhedspolitik og vi mener, at det er vigtigt at prioritere de unge, fordi psykiske problemer for unge både billedligt talt, men så sandeligt også helt konkret, kan give ar for resten af livet. Vi foreslår et toårigt projekt på området, hvor vi i samarbejde med produktionsskolerne og SOSUskolen sætter fokus på nye metoder, der kan styrke unges mentale sundhed og mindske frafald på ungdomsuddannelserne, så endnu flere unge får bedre chancer fremadrettet i livet. ET SOCIALT AARHUS Alle, der går en tur rundt i byen, kan se at social nød, hjemløshed, udsathed og misbrug fylder mere i vores by. Det er trist for dem det rammer og det er trist for byen, fordi det skaber utryghed og mindsker sammenhængskraften. Når meget i vores by handler om vækst, store huse, flere veje, verdensklasse og brading vil jeg tillade mig at minde om at vi altså ikke har godt nok styr på det grundlæggende i vores by. Vi er derfor ikke overraskende meget tilfredse med de budgetindstillinger som Rådmanden har sendt frem på området. Der er mange forklaringer på den stigende hjemløshed: en økonomisk krise; et EU med fri bevæglighed; en storby, der tiltrækker mennesker af alle slags; en hjemløseplan der ikke på alle punkter virkede godt nok; og et boligmarked, der er landets sværeste at begå sig på for folk med meget få penge. Vi ved fra bl.a. de indsamlede erfaringer fra Hjemløseplanen, hvad der skal til for at vende udviklingen i antallet af hjemløse. En fremrykket og styrket myndigheds- og boligindsats, således at de hjemløses boligbehov udredes og afklares hurtigere og indsatsen for at øge antallet af små billige boliger fastholdes.

Udbygning af en styrket lokal inkluderende støtte for udsatte borgere i egen bolig med det mål, at borgeren kan fastholde boligen og integreres i det lokale miljø. At Aarhus skal være en by for alle, betyder også, at der skal være tag over hovedet til alle. Behovet for billige, tilgængelige boliger for borgere med lav indkomst er konstant og stort. SF er klar til at prioritere midler til at få dækket dette behov. Et andet aspekt er, at skabe plads for udsatte borgere i byens rum. I tråd med Aarhus Kommunes vision om at være en god by for alle, skal byen indeholde lommer for alle byens borgere - også de udsatte. Derfor vil vi arbejde for en videreførelse af Spanien 61, som er et værested for udsatte Grønlændere, og en videreførelse af Håbets Alle, som er et mødested for udsatte, der har behov for kreativitet og mangfoldighed. En fortsættelse af gadeplansarbejdet er også uhyre centralt. I en by af Aarhus størrelse kan vi aldrig forhindre at enkelte skejer groft ud i forhold til samfundets normer og love, men der er ingen tvivl om, at vores gadeplansarbejde spiller en stor rolle i at dæmpe problemerne, forebygge at unge kommer i bander, og i at hjælpe folk ud af kriminalitet. Derfor vil det være et selvmål af Byrådet på vegne af hele bysamfundet, hvis vi ikke formår at fastholde et stærkt gadeplansarbejde. Et område, der kan være svært at forstå, er den såkaldte bostøtte for hvad handler det egentlig om? Kort fortalt handler det om, at understøtte borgere med handicaps, i at kunne blive i stand til at få så stor kontrol over eget liv som muligt og så vidt muligt blive en del aktiv del af samfundslivet og arbejdsmarkedet. Vi er overhovedet ikke i tvivl om, at bostøtten fører til et massivt løft i livskvalitet, samtidigt med, at det uden tvivl er indsatser, der tjener sig selv hjem mange gange. Derfor er det også trist at bostøtten igennem adskillige år er blevet udhulet. Vi må som minimum have en ambition om at sætte en prop i. Der er også to centrale indstillinger på beskæftigelsesområdet, der direkte kobler et socialt aspekt med et beskæftigelsesmæssigt aspekt. For det første er der et ønske om at løfte indsatsen for unge. Det handler om at udbrede de positive resultater fra de eksisterende virksomhedsskoler, der er en stor succes. Og det drejer sig om koordinering af sagsbehandlingen og øget vejledning for udsatte unge, så chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse øges. Det er ikke nogen hemmelighed, at de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser er under stort pres. Derfor bliver der både brug for at tilpasse tilbuddene i samarbejde med interessenterne på området, men også for øget budgettilførsel.

Rådmanden foreslår at en del af budgetløftet skal findes gennem en investeringsmodel - med ansættelse af virksomhedskonsulenter. Vi bakker op om denne model, fordi de hidtidige erfaringer med investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet har været rigtigt gode. Udover at bidrage til at styrke økonomien for STU, gør det jo samtidigt at flere kommer hurtigere i arbejde - så to gode fluer med et smæk! På social og beskæftigelsesområdet vil vi samtidigt gerne sikre, at der kommer tydeligere retningslinjer i forhold til hvordan vi fører tilsyn med at de byrådsvedtagne sociale klausuler overholdes. Vi skal med sindsro i stemmen kunne sige, at Aarhus Kommune ikke bidrager til social dumping, og at vi er med til at skabe praktikpladser. Vores øvrige forslag på området kan man orientere sig om, i det budgetkatalog vi har offentliggjort, og rundsendt til Byrådet. MILJØ, KLIMA, MOBILITET Når Aarhus vokser skal infrastrukturen udvides. Det er klart. Men en holdbar løsningen er ikke kun at bygge flere veje. De trafikale udfordringer i Aarhus løses bedst ved at anvende en bred palet af tiltag og samtidig tænke bæredygtighed i forhold til miljø, klima og sociale udfordringer. SF er ikke kun bilisternes talerør her i byrådssalen. Vi mener ikke, at bredere asfaltveje alene er hvad der skal til for at sikre en bedre trafikafvikling. Vi tror ikke på, at mobiliteten blot sikres ved, at vi hver og én bare tager cyklen. Og vi mener ikke, at letbanen alene er svaret på alle vores trafikale udfordringer. Men SF er derimod ambassadører for en afbalanceret trafikpolitik, der med mange værktøjer i brug skal løse infrastrukturens kraftige udviklingsbehov. Alle partier er enige om, at der skal afsættes nye midler til trafik i dette budgetforlig, men SF har ikke kun asfalt på hjernen. Vi foreslår afbalancerede investeringer, hvor en tredjedel fordeles til nye, tiltrængte veje, en tredjedel bruges på en styrket offentlig trafik og en tredjedel gives til forbedrede muligheder for at tage cyklen gennem kommunen. Byens vokseværk stiller også konstant nye krav til en udvikling af byens grønne profil. Her indeholder SF s budgetforslag en række konkrete forslag, som skal imødekomme dette behov. Vi ønsker, at der afsættes et fast årligt beløb til skovrejsning, så byrådet ambitiøse plan kan gennemføres. Flere skove spiller en kernerolle i sikringen af vores grundvandsresurser og fungerer herudover som rekreative områder, der er værdsat af mange af byens borgere. Naturen i og omkring Aarhus indeholder mange oplevelser og viden for den almindelige borger. Med naturvejningen kan viden om den lokale natur også nyde stor gavn hos børn og unge. En vigtig indsats, der i lyset af skolereformen er blevet endnu mere relevant. Med vores budgetforslag får aarhusianerne mere plads at være på samtidigt med, at vi bygger nyt. Vi skal blive bedre til at udnytte byrummet end vi er i dag med udvikling af små grønne områder og byrum, som kan etableres på byggetomter og irregulære arealer i bydele, hvor der ikke er mange åndehuller i dag.

Vores børn og unge skal have bedre muligheder for leg og motion. SF s vision er, at der aldrig skal være mere en 600 meter til en god, velholdt og inviterende legeplads, når du bor i denne by. Vi foreslår derfor, at der etableres en udbygningsplan for legepladser i Aarhus, hvor der fastsættes en politisk målsætning om maksimal afstand til legepladser, og hvor der udpeges konkrete områder til etablering af nye legepladser. Samtidig er vi klar til at afsætte 10 mio. kr. nu til byggeri af nye legepladser. Endeligt vil vi gerne give muligheden for at deltage i HÅB en sidste chance. Vi ser gerne, at Byrådet fastlægger rammer for en evt. kommunal investering i projektet. Hvilken forrentning er påkrævet, hvilke risici skal minimeres osv. Det er jo langt mere interessant at investere i lokale grønne initiativer i "Verdens vindmøllehoved" end det er at investere i aktier og obligationer i resten af verden. AMBITIONER PÅ ANDRE OMRÅDER For så vidt vores tre centrale ambitioner for byen: et grønnere og mere socialt bæredygtigt Aarhus med et løft til den brede velfærd. Vi har naturligvis også andre forslag, som man kan orientere sig om I vores katalog. Jeg skal ikke fremhæve alle, men blot pege på yderligere to forslag fra kulturområdet. Vi synes at det vil være helt naturligt for Aarhus Byråd at understøtte 100-året for kvinders valgret i 2015. Derfor ser vi positivt på den henvendelse som Byrådet har modtaget fra Kvindemuseet. Udvidelsen af de demokratiske rettigheder bør være en anledning til fejring og særligt i Aarhus, hvor vi kan være stolte af Kvindemuseet. Et andet område er symfoniorkestret. Og nej, vi kommer ikke med flere penge tværtimod. Vi mener ikke det giver mening at vi bliver ved med at bilde os selv ind, at Symfoniorkestret lokalt i Aarhus kan komme op på fuld bemanding. Tværtimod mener vi at der er mange gode grunde til officielt at rette henvendelse til Sønderjyllands Symfoniorkester, Nordjyllands Symfoniorkester og Kammerorkestret i Randers med henblik på at få undersøgt mulighederne for samarbejde og sammenlægning. Vi ser gerne at vi allerede nu reducerer på udgifterne til symfoniorkestret for til gengæld at opprioritere den rytmiske musik. Vi skal have penge i kassen for at kunne styrke velfærden Vi mener, at der er gode muligheder for at finde flere penge til den politiske prioritering. Ikke ved at skære på velfærdsområderne, men ved at bruge de ressourcer vi har. Vi skal investere i bedre indsatser, der hjælper folk, og også gavner den store økonomiske helhed. En af de vigtigste dynamiske effekter i vores samfund, er vores velfærdssamfund, vores stærke daginstitutioner, vores skoler, vores lokalcentre. Alt der understøtter, udvikler og underviser. Derfor er det vigtigt, at vi har en stærk offentlig sektor, og derfor vil vi i SF gerne styrke den ved at sætte kommuneskatterne op med et promillepoint hver. Vi vil have besparelser ved mere open source.

Vi vil indføre et rottebekæmpelsesgebyr, fordi vi i dag er én af en håndfuld kommuner, der ikke opkræver gebyret, som kun er rimeligt i forhold til kommunens indsatser på området? Vi vil have stilladsafgiften genindført en afgift der sikrer at aarhusianerne ikke unødvendigt udsættes for stilladser der står i lang tid med reklamer på. Vi synes det er absurd, at der med Magistratens budgetforslag er dobbelt "gældsafdragelse". Både med den aftrapning, der blev vedtaget i budgetforliget for 2013, og med vores måltal for den finansielle egenkapital, der er i faste priser. Vi synes at målet for Aarhus Kommune må være et renteneutralt niveau. Vi vil hverken bruge skatteborgernes penge til at tjene renter eller til at betale dem. BORGMESTERENS BUDGETFORSLAG - BLOMSTER OG TIDSLER Grundlaget for vores forhandlinger er Magistratens budgetforslag. Der er blomster og tidsler i forslaget, men det er i hvert fald et udgangspunkt til forhandling. For det første er vi utroligt positive overfor at Borgmesteren sædvanen tro har valgt at fastholde budgetmodellerne i det budget han har lagt frem. Det er nok den allervigtigste budgetprioritering overhovedet. Det er budgetmodellerne, der sikrer, at vi langt hen ad vejen kan følge med behovene på de store velfærdsområder i takt med at Aarhus årligt vokser med tusindvis af nye borgere. Det er budgetmodellerne, der sikrer, at børnene kan passes til et ordentligt serviceniveau, der skaber rum for det enkelte barns udvikling og at vi overholder pasningsgarantien. Det er budgetmodellerne, der sikrer, at mange børn får gode uddannelser i vores folkeskoler. Det er budgetmodellerne der sikrer at socialområdet ikke er på vej i nyt økonomisk uføre. Det er budgetmodellerne, der sikrer, at vores ældre borgere modtager et anstændigt og værdigt tilbud i vores plejeboliger. Så stor ros til borgmesteren for at stå vagt om velfærden i Aarhus. De to største tidsler i budgetforslaget er at vejvedligeholdelsen er overprioriteret og at der er indlagt en fast effektivisering på 0,5 % på lønsummen. Vi anerkender at det giver mening at vedligeholde vejene. Men vi mener at Byrådet bør granske den bagvedliggende rapport nærmere. Lad mig blot citere den allerførste sætning: "Formålet med analysen har ikke været at vise én løsning med ét rigtigt budgetniveau til vejvedligeholdelsen." Og for at læse en lidt længere passage op, da jeg tvivler på at alle byrådsmedlemmer har nået at få læst den bagvedliggende analyse:

"Beregningerne i analysen er gennemført med udgangspunkt i vedligeholdelse som en isoleret indsats. Der er således ikke indregnet eventuelle effekter af at gennemføre arbejder for flere elementer sammen, eller at gennemføre genopretning som en del af andre opgaver, for eksempel byudviklingsprojekter. Det er blandt andet oplagt at kombinere vedligeholdelsesarbejderne med konkrete udviklingsaktiviteter inden for eksempel klimatilpasning og cykelfremmende tiltag. En større indsigt i tilstanden på de enkelte elementer og mere detaljeret planlægning vil muligvis kunne medføre en reduktion af det samlede opgjorte investeringsbehov, idet der vil blive færre akutte opgaver. Dette gælder især på afvandingsområdet." Oversat i et lidt kortere format. Det er ikke sandsynligt, at der på kort sigt er behov for 30 mio. kr. årligt for at sikre et fornuftigt investeringsniveau, hvis vi kan formå at tænke os lidt om og samarbejde på tværs mellem forskellige aktører. Jeg vil ikke dvæle for meget ved den foreslåede effektivisering på lønsummen. Vi har i forbindelse med debatten om den kommende økonomiske politik fremført vores synspunkter. Og vi synes grundlæggende, at problemet med forslaget er, at det ledelsesmæssige fokus i kommunen i alt for høj grad kommer til at lægge på ½ procent af budgetterne frem for på de resterende 99,5 % FARESIGNALER Med jævne mellemrum dukker diskussioner om udlicitering op. For os er det en central værdi, at de store velfærdsområder forbliver en del af demokratiet. Der er tale om tilbud, hvor børn og ældre tilbringer en meget stor del af deres dagligdag, og hvor det politiske ansvar for ordentlige ydelser skal være tydeligt. Vi har tidligere foreslået og ser stadig gerne at byrådet simpelthen beslutter, at kommunen ikke skal bruge penge på at arbejde med udlicitering af den faglige eller borgernære indsats i dagtilbud, skoler og plejeboliger overhovedet. Hertil kommer at evt. forslag om udliciteringer på andre områder må være seriøse og gennemarbejdede inden vi kan realitetsbehandle dem - så det kan man vel godt tage som en løftet pegefinger i blå blok. Vi har jo oplevet, hvordan to af vores store udliciteringer på henholdsvis lønområdet og på skolerengøringen mildest talt er blevet fiaskoer. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Afslutningsvist vil jeg sige, at vi ser frem til de kommende forhandlinger bredt i Byrådet. Vi har ikke særlige præferencer omkring hvem der deltager i et kommende forlig. For os er det indholdet der er afgørende, og her er det for os de brede velfærdsområder, de socialt udsatte og miljøvenlig mobilitet, der står først for.