Kan irakerne klare sig selv?

Analyse Juni 2009 Kan irakerne klare sig selv? Helle Lykke Nielsen Syge og handikappede på militærets lønningslister, nedslidt materiel og udbredt korruption svækker effektiviteten af de irakiske sikkerhedsstyrker. Kan de klare opgaverne, når de amerikanske kamptropper trækkes ud af byer og landsbyer 30. juni, og irakerne selv skal stå for sikkerheden? Jyllandsposten

Helle Lykke Nielsen: Kan irakerne klare sig selv? 2 30. juni skal amerikanske kamptropper være ude af de irakiske byer og landsbyer, og derefter overgår ansvaret for sikkerheden til irakerne. Det er første skridt i den aftale der blev indgået mellem den irakiske regering og Bush i november sidste år, og som skal gøre Irak helt fri for amerikanske kamptropper ved udgangen af 2011. Ganske vist giver sikkerhedsaftalen mulighed for at udskyde overdragelsesdatoen, hvis begge parter er enige om det, men det har den irakiske regering klart afvist, også selv om der i den seneste tid har været en stigning i antallet af attentater. Og situationen kan meget vel optrappes i de kommende uger frem til overdragelsen, for der er mange der har interesse i at signalere, at det irakiske styre ikke har styr på situationen. Alligevel ser det ud til at sikkerheden for de irakiske byer overdrages som planlagt. Spørgsmålet er så, om irakerne kan klare opgaven. De irakiske sikkerhedsstyrker består i dag af omkring 618.000 mand fordelt på ca. 290.000 soldater og officerer, nogenlunde samme antal politifolk, samt en mindre styrke på ca. 38.000 der har ansvaret for at patruljere landets grænser. Det er irakiske tal de amerikanske ligger noget lavere og de viser at der har været en betydelig vækst i sikkerhedsstyrkerne, siden amerikanerne opløste Saddams militær og efterretningstjenester i 2003 og påbegyndte opbygningen af et nyt system. Alene siden 2007 er sikkerhedsstyrkerne vokset med 27%. Man har nu nået de mål, man havde sat sig i 2004, og det må siges at være lidt af en præstation: At indrullere mere end 600.000 mennesker i statsorganisationer med alt hvad det indebærer af logistik i form af materiel, løn, beklædning, bygninger, uddannelse etc. er en betydelig opgave, også selv om det har taget 6 år. Men ét er kvantitet, et andet er kvalitet. For ganske vist skønner amerikanske militærfolk at det går langsomt men sikkert fremad med sikkerhedsstyrkernes kampevner, og henviser til at de officielle tabstal for maj 2009 er de laveste siden invasionen i 2003 (124 civile, 6 soldater og 25 politifolk). Men ser man mere

Helle Lykke Nielsen: Kan irakerne klare sig selv? 3 nøgternt på det irakiske militærs slagkraft og effektivitet, vurderes det at kun ca. 15% af de 290.000 soldater og officerer er i stand til at planlægge, udføre og fastholde angreb på oprørere ved egen kraft, mens halvdelen af de irakiske militærfolk kan klare samme opgaver, hvis de får støtte fra enten amerikansk militær eller andre irakiske sikkerhedsstyrker. Ca. en fjerdedel af soldaterne kan kun klare opgaven, hvis de får støtte fra amerikansk militær, mens de sidste ca. 10% slet ikke er kampdygtige, primært fordi de er under uddannelse. Malet med den brede pensel og med alle de forbehold der må tages ved sådanne tal, betyder det at højest 2/3 af de irakiske soldater skønnes at kunne klare deres opgaver uden amerikansk støtte resten er pt. ukampdygtige på egen hånd. At så mange er ukampdygtige, skyldes bl.a. at der ikke er blevet luget ud blandt soldaterne, efterhånden som man har kunnet konstatere at de ikke var egnet til tjeneste: Når der rekrutteres ca. 100.000 mand om året til jobs som oven i købet medfører betydelig risiko for at miste livet, kommer der både analfabeter, handikappede, syge og andre der ikke magter opgaverne, med i købet, og de forbliver oftest på lønningslisterne, selvom de ikke møder frem til tjeneste. Det skyldes bl.a. at lønningerne i de irakiske sikkerhedsstyrker udbetales kontant, og at de pågældendes overordnede derfor har interesse i at bevare dem fiktivt på listen og selv stryge lønnen. Rapporter fra det amerikanske forsvarsministerium angiver at godt 25% af de penge der udbetales til løn, forsvinder undervejs. Til gengæld skulle nogle irakiske officerer tjene helt op til 70.000 USD om måneden ved bl.a. uretmæssigt at tilbageholde lønmidler. Så er der materiellet. Her slås man ikke blot med tyveri af våben, ammunition og køretøjer, men har også svært ved at vedligeholde det i forvejen nedslidte materiel. Der mangler både reservedele og uddannede mekanikere og ingeniører, og også her skaber logistikken utilsigtede problemer. Et eksempel: Irakerne har fået mere end 5000 Humvees af amerikanerne inden for de senere år og regner med at få yderligere 4000, efterhånden som amerikanerne trækker sig tilbage. Men sådanne køretøjer skal vedligeholdes, og det er ikke uden problemer: For når et køretøj går i stykker, er det mere fordelagtigt for den lokale kommandant at bruge bilen som reservedelslager for andre køretøjer (og måske ovenikøbet tjene lidt penge på det) og så stadig beholde de benzinrationer der

Helle Lykke Nielsen: Kan irakerne klare sig selv? 4 hører til køretøjet. Alternativet at indlevere bilen til reparation, midlertidig miste benzintildelingen og så vente i måneder på at få det tilbage i køreklar stand er langt mindre attraktivt. Og situationen bliver ikke lettere fremover: Med de faldende oliepriser har Iraks forsvars- og indenrigsministerier, der har ansvaret for henholdsvis militærets og politiets udgifter, måttet se deres budgetter halveret i forhold til 2008. Derfor skal der prioriteres og styres langt mere effektivt, hvis sikkerhedsstyrkerne blot skal bevare niveauet fra 2007-8. Og de store planlagte investeringer i nyt materiel, som Irak har så stærkt brug for primært indkøb af skibe og fly der kan garantere sikkerheden for olieplatforme og overvåge grænserne, så der ikke strømmer folk og våben ind fra nabostaterne kan p.t. slet ikke komme på tale. Og det lover ikke godt for sikkerheden. Et andet stort problem for sikkerhedsstyrkerne, og for Irak generelt, er den høje grad af korruption. Transparency International, der overvåger korruption rundt om i verden, placerer Irak på en tredjeplads i verden efter Somalia og Burma. Den tidligere formand for Iraks Kommission for Offentlig Integritet en enhed der har til opgave at kontrollere brugen af offentlige midler - har udtalt at der alene i 2007 forsvandt 8 mia. USD ud af budgetterne til genopbygning, militærmateriel og fødevarer. Han har siden måtte flygte til USA, efter at 31 af hans ansatte undersøgere var blevet slået ihjel. I 2008 blev der anmeldt 736 korruptionssager alene i Indenrigsministeriet, der har ansvaret for politiet. At korruption også involverer den politiske elite har man fået et godt indtryk af hen over foråret, hvor den irakiske handelsminister Abdul Falah al-sudani flere gange har været begæret anholdt for at have stjålet offentlige midler noget ministeriets vagter dog fik forhindret ved at skyde på de politifolk der ville effektuere anholdelsen. Sagen, der længe har rumsteret i det irakiske parlament, begyndte for alvor at rulle, da ministerens bror Sabah al-sudani blev arresteret i det sydlige Irak for at have forsøgt at bestikke en lokal politichef med 50.000 USD. Anklagerne går på at handelsministeren og hans to brødre har taget kommission af importerede varer for en værdi af 10 mio. USD og undervejs har benyttet sig flittigt af bestikkelse af både politi og embedsfolk.

Helle Lykke Nielsen: Kan irakerne klare sig selv? 5 Men der hvor problemerne i sidste ende kan risikere at blive størst, er når det gælder sikkerhedsstyrkernes loyalitet. I et land hvor etniske, religiøse og stammemæssige forskelle stadig spiller en stor rolle, bliver loyalitet nemlig en afgørende faktor for, hvem den enkelte politimand eller officer adlyder, når det virkeligt gælder: Vil han udføre ordrer fra sine overordnede, også selv om det går ud over hans tros- eller stammefæller, eller vil han åbent eller i det skjulte støtte dem? Vil irakiske soldater med kurdisk baggrund deltage i opgaver hvor de skal bekæmpe den kurdiske Peshmerga-milits, vil shiamuslimske politifolk arrestere og fængsle folk fra Asa ib al-haq, Kataib Hizbullah og andre militante shiagrupper, og vil sunnimuslimske efterretningsfolk angive medlemmer af sunnimuslimske oprørsgrupper? Det er her, de fungerende sikkerhedsstyrkers effektivitet for alvor kommer til at stå deres prøve. Sikkerhedsstyrkerne har altid spillet en meget vigtig rolle i Irak. Siden statens oprettelse har den til enhver tid siddende leder nemlig måtte balancere på en knivsæg, hvis han ville bevare magten: Han må sørge for sikkerhedsstyrkerne er stærke nok til at holde de to regionale stormagter Iran og Tyrkiet ude af landet, men ikke stærke nok til at vælte det siddende styre. Som situationen ser ud i dag, hvor irakerne om nogle få uger skal til at overtage sikkerheden efter det amerikanske militær, er der vendt op og ned på den sag: Nu håber alle, at sikkerhedsstyrkerne er stærke nok til bare at holde sammen på landet. Så må amerikanerne sørge for at holde de regionale stormagter lidt på afstand en tid endnu. Henvisninger: Iraq Index. Brookings Institute, http://www.brookings.edu/saban/~/media/files/centers/saban/iraq%20index/in dex.pdf

Helle Lykke Nielsen: Kan irakerne klare sig selv? 6 Ernesto Londoño: Lower Oil Prices Put Iraq's Security Forces In Bind at Crucial Time Washington Post, 20. maj 2009 Special Inspector General for IRAQ Reconstruction: Security forces logistics contract experienced certain cost, outcome, and oversight problems. 26. april 2009 http://www.sigir.mil/reports/pdf/audits/09-014.pdf Measurring Stability and Security in Iraq. March 2009. Report to Congress In accordance with the Department of Defense Supplemental Appropriations Act 2008 (Section 9204, Public Law 110-252) http://www.defenselink.mil/pubs/pdfs/measuring_stability_and_security_in_ir aq_march_2009.pdf