SEPTEMBER 2010 NR. 83 SOSU-elevers vaner 8 Solidt investeringsafkast 13 Der er sat gode SKIBE I SØEN PenSam Liv har fået ny bestyrelsesformand, regionsrådsmedlem Thor Buch Grønlykke fra Region Hovedstaden. Vi tegner et portræt. 10
LEDER Af Lotte Mollerup ansvarshavende redaktør Hurra for elektronisk kommunikation Velkommen tilbage fra sommerferien. Som I kan læse inde i bladet er der ikke lang tid til at PenSam lancere nye net til forbrugergrupperne og bestyrelserne. Men er det nu også nødvendigt? Er det ikke bare endnu et sted, hvor man skal huske koder, som man aldrig for brugt? Nej! For den hurtige læser, så har overskriften nok har afsløret, at jeg rigtig glad for elektronisk kommunikation. Der er så utrolig mange fordele, at det på alle måder opvejer det at skulle huske en kode. Man har altid den opdaterede dagsorden, nettet er åben en søndag aften, hvis posten ikke er kommet, man har ikke glemt et bilag på kontoret, man får ikke smidt invitationen væk alle ting der er sket for mig. Også privat hjælper den elektroniske kommunikation mig. Når jeg stå der foran skolen onsdag aften og har glemt, hvor forældremødet bliver holdt, så kan jeg via min telefon slå op på skolens forældreintra og se invitationen og dagsorden, som jeg jo havde glemt derhjemme. SOSU-elevers VANER SOSU-elever PenSam følger SOSU-elevernes arbejde med at få en sundere livsstil. Men hvad er deres vaner og sundhedsdrømme og hvornår i livet opstår de? Vi mødte tre elever på FOA s ElevAktivitetsDag. Læs mere side 8 ATP - småpenge, der bliver til en halv million Den lille indbetaling til ATP hver måned bliver til mange penge i det lange løb. 8 Læs mere side 7 Så hurra for elektronisk kommunikation. Jeg håber I kommer til at elske vores to nye net lige så meget som jeg vil komme til. 6 Det bliver TVILLINGER Lotte Mollerup PenSam barsler med to helt nye ekstranet. Forbrugergrupperne og bestyrelserne får hver sin platform, og så bliver det hele lidt mere Facebookagtigt. Læs mere side 6
Der er penge I KINESISKE HUSE INDHOLD PenSam vender blikket mød øst, når pensionspengene skal arbejde. Investeringer i asiatiske ejendomme tegner til at blive en god forretning. Læs mere side 15 SEPTEMBER 10 SOSU'ers sundhed Nye metoder................................... 4 Det bliver tvillinger PenSam barsler med to helt nye ekstranet...... 6 ATP Sjette artikel i vores serie om pension........... 7 SOSU-elevers vaner PenSam mødte tre SOSU-elever................ 8 Der er sat gode skibe i søen PenSam Liv har fået ny bestyrelsesformand.... 10 Solidt investeringsafkast Nye strategi har givet bonus................... 13 Kort Nyt..................................... 14 Thor Buch Grønlykke Der er sat gode skibe i SØEN PenSam Liv har fået ny bestyrelsesformand, regionsrådsmedlem Thor Buch Grønlykke fra Region Hovedstaden overtager posten efter Ulla Astman. Vi tegner her et portræt af lægen og socialdemokraten, som ser frem til arbejdet. 10 Der er penge i kinesiske huse PenSam vender blikket mod øst............... 15 Kalender..................................... 16 Læs mere side 10 PENSION Selv om Gunn er fyldt 62, kan hun ikke rigtig vænne sig til tanken om, at hun er 'sådan en, der skal på pension en dag'. Hendes kollega Sara var ikke født endnu, da Gunn begyndte på plejehjem i 1976. Og indtil for nylig tænkte hun aldrig på pension. Læs mere side 4 Redaktion: Lotte Mollerup (ansvarsh.) Erik Dam Andersen Agnete Paaschburg Line Rue Moos Michala Svane Lilian Kristiansen Produktion: PenSam Tryk: Grafikom tryk Fotos: Masoud Shamseili Redaktionen er sluttet 25.08.2010. PenSam Nyt SEPTEMBER 10
I september starter udsendelsen af Pensionsoversigt 2010 til kunder i Fleksion og PMF pension, som vil løbe hen over efteråret. Sammen med oversigten modtager kunderne magasinet 'Din Pension Dit liv', hvor en række kunder blandt andet fortæller om deres erfaringer og tanker om pension. Her får du en forsmag på magasinet. MAN FÅR JO IKKE FORSTAND PÅ PENSION, bare fordi man fylder 60 Selv om Gunn er fyldt 62, kan hun ikke rigtig vænne sig til tanken om, at hun er 'sådan en, der skal på pension en dag'. Hendes kollega Sara var ikke født endnu, da Gunn begyndte på plejehjem i 1976. Og indtil for nylig tænkte hun aldrig på pension. Her snakker de to om, hvad de ved, hvad de ikke ved, og hvor de finder svar. Af Magnetix Humøret er højt i dag, hvor solen skinner varmt over Kirsebærhavens plejehjem. Måske er det derfor, Sara og Gunn kun har godt at sige om deres job. Jeg glæder mig til at gå på arbejde, siger Gunn. Sara er enig: Ja, ja, siger Gunn så, jeg kan da godt se, det har indhentet mig nu, men jeg synes stadig, der er længe til. Nu går jeg i mit 63. år, så det begynder vel at snerpe derhen ad, men jeg synes jo ikke, jeg er så gammel, at det er aktuelt. Du skal tale med en PenSam-mand Sara afbryder: 4 Vi får rigtig meget tilbage. Det er jo derfor, vi kan li det at gi lidt ømhed og kærlighed til dem, der har brug for det. Og Gunn afbryder: - Jeg ser altså aldrig på klokken og tænker puh, det går langsomt. Pension der er så længe længe til Lidt på samme måde er det åbenbart med arbejdslivet. For pludselig er det gået ret hurtigt for Gunn. Er hun begyndt at tænke på pension? Overhovedet ikke, siger Gunn lidt trodsigt, pension, hvad er det. Der er så længe til. Det kommer engang i fremtiden. Sara ser lidt mistroisk henover kaffebordet, for hvor gammel er det nu, Gunn er? Jeg har lige været til sådan et PenSammøde herude. Det var rigtig godt. Og så kigger hun på Gunn, som om hun vil skælde hende ud. Gunn ved godt hvorfor: - Ja altså, forklarer hun undskyldende, jeg kom ikke til det møde. Jeg tog fejl af dagene. Det er nok en alderdomsting Gunn! Du skal altså tale med en PenSam-mand. Det er lige før, Sara slår i bordet. Men så griner hun: Jeg er ellers selv en af dem, der tager min pensionsoversigt, og så lægger jeg den over i bunken. Det gider jeg ikke kigge på nu. Det er bare en oversigt, det
har ikke noget med mig at gøre. Men så er jeg begyndt at tænke på, hvad hvis jeg får en tagsten i hovedet på arbejdspladsen, får min mand så noget? Kan han sidde i huset? Men Gunn, fortsætter Sara, når man har været til sådan et møde, så ved man det hele, hvad man betaler, hvad man vil få, osv. Når man går oversigten igennem, så er den faktisk ret let. Den lille generationsforskel Sara forklarer: Altså, i vores alder bruger man jo mange penge. Køber hus og bil og den slags. Så har Gunn nok alligevel tænkt på pension: Jeg har da skaffet mig en praktisk bolig, jeg kan betale, ikke mange udgifter eller gæld Jeg bruger ikke pengene, før jeg har dem. Så der er nok en slags generationsforskel. Sara synes stadig, Gunn skal få kigget på den oversigt: Nu har rådgiveren sat griller i hovedet på mig. Det er faktisk rigtig interessant at regne på. Så man ved, hvad man får, at man får en god alderdom, at man har lidt penge at rejse for, og måske lidt penge til børnebørn Er det ikke sådan, du tænker, Gunn? Gunn trækker modvilligt på det: Jeg er vel begyndt -Ha!, siger Sara på triumferende nordjysk, Jeg vidste det. Gunn undskylder sig: Gunn har givet efter: Ja, det må jeg vist hellere næste gang. Man får jo ikke forstand på pension, bare fordi man fylder 60. Jean ved alt Men Gunn ved, hvor hun først vil søge svar: Hos Jean, vores formidable tillidsmand. Hun har styr på det hele. Vi går altid til Jean, afbryder Sara, Hun ved lige, hvor vi skal ringe hen og den slags. For hun læser nemlig ALT, hvad hun får. Hun opdaterer os alle sammen. Jean ved alt. Inden længe har Sara hentet Jean ind til kaffebordet for vores snak må lige ha et par råd med på vejen. Imens forklarer Gunn: Hun er ligesom et omvandrende leksikon. Det giver sådan en dejlig tryghed. Jeans råd - Det handler ikke bare om at betale, men om interesse. Vi havde besøg af en PenSam-rådgiver, der gennemgik alles pension. Dér fik mange en AHA-oplevelse: Pension er virkelig værd at interessere sig for. Din tillidsrepræsentant kan arrangere fællesmøde for din afdeling, og du kan bestille et personligt pensionstjek på www.pensam.dk - Og så synes jeg, det er vigtigt at være med til at forme vores pension. Det er ikke bare et forsikringsselskab, der bestemmer. Alle vi medlemmer skal være med, vi skal hele tiden have dialog om, hvad vi kunne tænke os. Du har indflydelse på din pension via de demokratisk valgte forbrugergrupper. Læs mere på www.pensam.dk PenSam Nyt SEPTEMBER 10 - Jeg har lige fået første barnebarn. Såh, det ændrer jo lidt 5
DET BLIVER tvillinger PenSam barsler med to helt nye ekstranet. Forbrugergrupperne og bestyrelserne får hver sin platform, og så bliver det hele lidt mere Facebook-agtigt. Af Lilian Kristiansen Fra den 1. oktober bliver det en hel del lettere for PenSam's forbrugegrupper og de forskellige bestyrelser at logge sig på, få seneste nyt og kommunikere med hinanden. Der er blevet arbejdet længe på de nye systemer, og nu skal Forbrugergruppe-nettet og Bestyrelses-nettet så ud at stå på egne ben. Overskueligt og relevant - De to nye net er overordnet set blevet lettere at gå til. Det har været vigtigt at få det gjort så funktionelt og overskueligt som muligt og det, synes jeg, er lykkedes, lyder det fra PenSam's webmaster, Per Sommer. Overskueligheden er netop en af grundene til at PenSam's kommunikationsfolk har valgt at operere med to mere specialiserede net i stedet for det gamle ekstranet. På de nye forsider bliver brugerne således præsenteret for informationer, der er relevant for dem i forhold til, hvilke forbrugergrupper eller bestyrelser, de sidder i. - Vores to nye net er blevet mere personlige. Vi har også tilstræbt, at de bliver mere dynamiske. Fremover vil opdateringer eksempelvis være mere synlige, fordi seneste nyt hvad enten det nu er mødeindkaldelser, rapporter eller nyheder automatisk ryger op på forsiden. Den personlige forside kommer i det hele taget til at minde meget om en 'væg' på Facebook, forklarer kommunikationschef Michala Svane. Log på med NemID En anden, vigtigt nyhed gør det lettere i det hele taget at komme på nettene. I fremtiden skal brugerne logge sig på med det nye NemID, hvilket betyder, at man ikke skal rende rundt og huske på flere forskellige adgangskoder, men kan nøjes med en. Printe- og søgefunktionen har også fået en tuning. Det bliver lettere at søge mere præcist, og så kan man nu printe ud i bundter. Midt i alle de nye tiltage skal det dog tilføjes, at brugerne også vil kunne finde de samme informationer på de nye net som tidligere. Alle forbrugergruppe- og bestyrelsesmedlemmer modtager indenfor ganske kort tid en pjece med posten, hvor de to nye net er mere udførligt præsenteret sammen med en vejledning i, hvordan man logger sig på. Hvad er NemID? NemID er en ny sikker måde at logge på de nye Forbrugergruppe- og Bestyrelsesnet. NemID vil fremover også blive brugt af alle netbanker og på en lang række offentlige og private hjemmesider. Du vil kunne logge på fra hvilken som helst computer i verden med adgang til internettet. Som en del af dit log-in får du et såkaldt nøglekort. Det er et papkort med en række påtrykte engangskoder. Netbank-kunder kobles automatisk på NemID i løbet af året. Har man brug for NemID inden man får det udleveret af sin bank, så er det også muligt at bestille på www.nemid.info.
ATP - småpenge, der bliver til en halv million Den lille indbetaling til ATP hver måned bliver til mange penge i det lange løb. Af Erik Dam Andersen Serie om pensioner SP Alderspension (livrente) Alderssum Kapitalpension Ratepension ATP LD Folkepension LÆS MERE OM ATP PÅ www.pensam.dk/pension Alle lønmodtagere over 16 år, der arbejder mindst 9 timer om ugen, skal indbetale til ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension. ATP er ligesom arbejdsmarkedspensionerne med til at sikre, at en del af vores fremtidige pensioner er baseret på opsparing - og ikke afhængig af løbende skatteindbetalinger som folkepensionen er. 2.000 kr. om måneden Typisk indbetaler du mellem 30 og 90 kr. om måneden - afhængig af om du er på deltid eller fuld tid. Din arbejdsgiver indbetaler det dobbelt af, hvad du selv gør. Har du indbetalt det fulde ATP-beløb siden ATP's start i 1964, kan du i øjeblikket forvente at få en årlig livsvarig pension på 24.200 kr., når du er fyldt 65 år. Du får pengene fra pensionsalderen - eller senere Udbetalingen af ATP-pensionen kan ske fra folkepensionsalderen.* Men du kan vælge at udskyde udbetalingen af ATP i helt op til 10 år og dermed opnå, at den årlige pension blive mere end dobbelt så stor. ATP sikrer bredt Er du på overførselsindkomst, vil du i en række tilfælde fortsat skulle indbetale til ATP, mens kommune eller a-kasse så betaler 'arbejdsgivers' bidrag. Det gælder blandt andet, hvis du er arbejdsløs, på sygedagpenge, barselsdagpenge eller på førtidspension efter de nye regler i 2003 eller har været på kontanthjælp i seks måneder. Derimod er der ingen automatisk indbetaling for personer tilkendt førtidspension efter de gamle regler, personer på fleksydelse og på efterløn. Men det er muligt at vælge selv at indbetale, og så bidrager kommune eller stat også med et bidrag. Hvor stor er den? Hvordan bliver den udbetalt? Hvornår udbetales den? Hvordan forrentes den? Hvordan bliver den beskattet? Modregnes i andre ydelser? Er der en sikret mindstepension? Hvem får den, hvis du dør? Hvordan sker indbetalingen ATP Afhænger af indbetalingen og hvor længe, der bliver indbetalt Hver måned Fra folkepensionsalderen* og resten af livet Med en årlig bonus Med almindelig indkomstskat Ja, evt. i Pensionstillægget (den indkomstafhængige del af folkepensionen). Ja Dine efterladte kan få udbetalt op til 50.000 kr.**. Der fratrækkes 40% i afgift Lovpligtigt for arbejdsgiver at sørge for indbetaling *Folkepensionsalderen er 65 år for personer født før 01.01.1959. For yngre er pensionsalderen p.t. op til 67 år men kan blive højere, hvis levealderen stiger. **Gælder kun hvis du dør, før du fylder 70 år. Summen udbetales til ægtefælle og børn under 21 år. Kan også udbetales til samlever, hvis samlever er registreret hos ATP. En række betingelser skal være opfyldt. Summen nedtrappes fra du er fyldt 66 år. PenSam Nyt SEPTEMBER 10 7
SOSU-ELEVERS VANER og sundhedsdrømme PenSam følger SOSU-elevernes arbejde med at få en sundere livsstil. Men hvad er deres vaner og sundhedsdrømme, og hvornår i livet opstår de? Vi mødte tre elever på FOA s ElevAktivitetsDag. Af Nanna Schacht 'Min første slankekur var i 3. klasse' Karina Profft, 33 år FOA LEB, Guldborgsund Kost: Er kræsen. Når jeg finder noget, jeg kan lide, spiser jeg det. Tit. Rygning: Har aldrig røget Alkohol: Drikker sparsomt ved festlige lejligheder Motion: Går meget hver dag, især på jobbet. Stress: Har været stresset under en skoleperiode og blev samtidig ramt af depression. Højde: 163 cm Vægt: 129 kg BMI: 48 - Jeg har altid været overvægtig og var på min første slankekur i 3. klasse. Så fik jeg Nupo-barer i madpakken. I 2004 fik jeg en gastric-banding operation. Det vil sige et bånd rundt om den øverste del af mavesækken, så der ikke længere er plads til så meget mad. Den virker bare desværre ikke. Jeg har mistet min mæthedsfornemmelse og finder først ud af, at jeg er mæt, når jeg kaster op. Jeg var på højskole i livsstilsændring i 2002 og tabte mig 20 kilo, men tog det hele på igen. Jeg er røget ind i en ond cirkel med motion. Min læge har advaret mig om, at med min overvægt risikerer jeg at invalidere mig selv, hvis jeg løbetræner. Mine bedstemødre var også store, men min mor har altid passet en størrelse 36. Mine tre børn er normale, måske lidt til den buttede side. - Jeg har helt klart brug for støtte hjemmefra, hvis jeg skal lave sund mad. Min mand er født på landet og vokset op på mors gode mad med opbagte sovse. Men jeg laver simpelthen ikke to menuer! Jeg vil gerne deltage i aktiviteter for at få hjælp til at få hele familien med på at spise mere grønt og sundt og spare på fedtet. Jeg har brug for at starte på en frisk for at ændre mine vaner. Jeg går død på ord og pjecer. Det bliver så kedeligt og det samme kassettebånd om og om igen. Workshoppen med PenSam var vildt sjov. Man er på lige plan, om man er tyk, tynd, høj eller bred. I fitnesscentrene er der kun tynde mennesker. Fakta om elevernes helbred 48 BMI BMI 25-30 SoSu-elever = 34% Andre kvinder 25-44 år = 13% BMI 30+ SoSu-elever = 22% Andre kvinder 25-44 år = 9% KRAMS Kost: 25% undgår ikke tilsat sukker Rygning: 28% ryger Alkohol: 40% drikker mere end 5 genstande ved festlige lejligheder Motion: 44% motionerer ikke 2 gange om ugen med høj intensitet Stress: 9% føler symptomer på stress
'Tit er jeg for stresset til at spise aftensmad med familien' Tanja Bachmann Hansen, 29 år FOA LEB, Middelfart Kost: Take away eller færdigretter fra Brugsen minimum en gang om ugen. Franskbrød eller slik fra skabet til aftensmad en-to gange om ugen, typisk middagsmad er pastasalat med dressing. Ingen morgenmad. Rygning: Har røget i 15 år, men er stoppet med at ryge februar 2010. - Før jeg fik børn, var jeg faktisk næsten for tynd, og nu vejer jeg klart for meget. Men lige nu tegner det hele virkelig godt! Vi flytter endelig ind i huset, og jeg er stoppet med at ryge for et par måneder siden og det går rigtig godt. Jeg skal lære sundhed på en ny måde, ikke så meget snak og brochurer. Det betyder alt for min motivation, at jeg har det sjovt og har ansvar over for andre. Alkohol: Kun ved festlige lejligheder, tre-fire gange om året Motion: Pulsen om højest en gang om ugen. Stress: I gang med at bygge hus, derfor stresset. Højde: Ikke oplyst Vægt: 75,3 kg BMI: - - Jeg lever ikke særlig sundt nu. Vi har bygget hus i to år, og det er hårdt både fysisk og psykisk. Vi får næsten ikke set hinanden derhjemme. Tit er jeg for stresset til at spise aftensmad med familien, og så bliver det noget med nogle franskbrødsmadder senere eller noget slik fra skabet. Jeg meldte mig til kvindeløbet for nylig, men var for presset til at løbetræne og måtte melde fra igen. 'Tænk, at det kan være sjovt at være sund' Christina Stage, 29 år FOA LEB Odense Kost: Har skåret slik væk, undtagen fredag til Disney Sjov. Ingen smør, handler efter diætistens råd, for eksempel maksimum 10 procent fedt i pålæg. Til hverdag er tallerkenen delt i fire, det vil sige to dele grønt, en del kød, en del kartofler, ris eller pasta. Spiser stort set ikke sovs mere. Rygning: Ryger ikke Alkohol: Sjældent Motion: Har et mål om at starte med at cykle mindst hver anden dag, ellers ingen motion. Stress: Ikke stresset Højde: 169 cm Vægt: 111,5 kg BMI: 38 - Jeg kommer fra et hjem, hvor vi har hygget om aftenen. Og hygge betød at putte noget i munden. Jeg var buttet som barn og ked af min vægt, og den følelse skal mine to børn bare ikke opleve. Både min bror og jeg var på julemærkehjem, hvor det hed nul slik og ud at røre sig. Men så snart, vi kom hjem, tog vi det hele på igen. Under begge mine graviditeter har jeg tabt mig 13-15 kilo stik modsat det normale. Hver gang, det lykkes mig at skære ned på slikket og få en ordentlig fordeling af grønt, kød og kartofter på tallerkenen, ryger vægten ned. Så jeg ved, jeg kan! - Jeg bliver så meget gladere, hver gang jeg taber mig og kan komme ned i nogle ordentlige størrelser. Jeg har brug for at tage ansvar sammen med nogle andre. Vi ved det jo godt alle sammen, det med de mange sundhedsråd. Men tænk, at det kan være så sjovt som på PenSam's workshop. Almindelige kostråd og powerpoints virker ikke på mig, jeg skal have det sjovt sammen med nogle i samme størrelse. PenSam Nyt SEPTEMBER 10 9
DER ER SAT GODE SKIBE I SØEN Af Anne Sophia Hermansen PenSam Liv har fået ny bestyrelsesformand, regionsrådsmedlem Thor Buch Grønlykke fra Region Hovedstaden overtager posten efter Ulla Astman. Vi tegner her et portræt af lægen og socialdemokraten, som ser frem til arbejdet. Af Line Rue Moos Thor Buch Grønlykke har overtaget posten som bestyrelsesformand i PenSam Liv. Til daglig arbejder han på Bispebjerg Hospital, men det er hans politiske karriere, der har gjort, at han nu er blevet bestyrelsesformand. Hvad bliver din rolle som formand? - Bestyrelsen skal være med til at sikre et PenSam, der er drevet så rationelt og struktureret som muligt. Det er mit særlige ansvar som formand, at arbejdet i bestyrelsen fungerer, og for mig er det ikke så vigtigt, om man er valgt på arbejdsgiver-, arbejdstager- eller medarbejdersiden, vi skal sammen sørge for, at PenSam bliver drevet fornuftigt. Hvad se du som den største opgave? - Der er i PenSam en klar strategi for, hvad det er for nogle mål vi skal nå. Jeg er imponeret over det arbejde, der er gjort. Det er et flot strategisk grundlag, der er blevet lavet. Jeg tror, at den største udfordring bliver at realisere de fine planer og mål, der er sat. Der er sat gode skibe i søen og de skal sejles hjem - det bliver spændende og en stor udfordring. - Den største personlige udfordring bliver at udfylde rollen som bestyrelsesformand i en organisation, hvor jeg er helt ny, og hvor der er meget, jeg skal sætte mig ind i. Det er en stor opgave, for pension er en kompleks verden med nogle komplekse produkter. Styr på tingene Thor Buch Grønlykke er valgt til Region Hovedstaden for Socialdemokraterne. Han sidder i forretningsudvalget og er budgetordfører. Når han ikke er politiker, så arbejder han som læge med forgiftninger specifikt forgiftninger med lægemidler. Blandt andet svarer han på henvendelser om lægemidler på giftlinjen. Han er indfødt Københavner og bor på Østerbro sammen med sin søn. Hvad skal PenSam være god til? - PenSam skal være god til at være venlig, ærlig og hårdtarbejdende. Altså, vi skal tage vel vare på kundernes penge, vi skal være lette at forstå og lette at gå til. Vi skal ikke være eksotiske, forstået på den måde, at vi skal levere solide gennemskuelige produkter, der passer til vores kunders behov. - Der skal være styr på tingene, også når kravene fra omverden ændre sig. Samtidig skal PenSam som arbejdsplads være spændende og levende, for PenSam skal kunne tiltrække gode, dygtige medarbejdere. Godt med forbrugergrupper Thor Buch Grønlykkes politiske løbebane startede i teenageårene, da han meldte sig ind i Østerbro-afdelingen af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Fortsættes side 12 PenSam Nyt SEPTEMBER 10 11
FORTSAT... DER ER SAT GODE SKIBE I SØEN Derfra udviklede ungdomsarbejdet sig til en plads i Københavns Borgerrepræsentation og til Regionsrådet. Hvad tænker du om PenSam's forbrugergrupper? - Forbrugergrupperne er en fantastisk måde at skabe en slags demokrati for folks økonomi. Jeg er altid gået op i demokratisering af samfundet. Hvis man skal tale om min ideologi eller vision, så er der mere demokratisering i vores samfund. Derfor synes jeg, at forbrugergruppesystemet er vigtigt for PenSam, og bestyrelsen skal være dem, som lytter og giver forbrugergrupperne plads. Den del af arbejdet ser jeg også frem til, men går til det med respekt. Men, hvis du skal se i krystalkuglen om din tilværelse som pensionist, hvad se du så? - Min alderdom? Jeg ser en alderdom, hvor jeg arbejder så længe, jeg kan, og hvor jeg er aktiv med mange ting. Samtidig ser jeg også frem til at læse flere bøger, se flere film, hygge mere med familie og venner. I det hele taget beskæftige mig med de små ting i livet. Jeg håber, at jeg kan bevare min nysgerrighed på samfundet. Krystalkuglen På spørgsmålet om hvor PenSam er om 10 år, griner Thor Buch Grønlykke og svarer, at det vil han gerne skrive et temanummer om i PenSam Nyt, når han har siddet på posten noget længer og kender PenSam bedre. Sådan bliver bestyrelsen i PenSam Liv valgt BLÅ BOG Navn: Thor Buch Grønlykke Alder: 38 år Uddannelse: Læge med speciale i Klinisk Farmakologi, Københavns Universitet Stilling: Læge på Bispebjerg Hospital og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Privat: Bor på Østerbro i København. Har en søn på 3½. Bestyrelsen består af 14 medlemmer. Generalforsamlingen vælger 7 medlemmer, repræsentantskabet vælger 2 medlemmer og PenSam's medarbejdere vælger 5 medlemmer af bestyrelsen. Arbejdsgiversiden (Danske Regioner og KL) og Arbejdstagersiden (FOA Fag og Arbejde) nominerer hver tre bestyrelsesmedlemmer til valg på generalforsamlingen. Formanden vælges iblandt de tre kandidater fra arbejdsgiversiden. Næstformanden vælges mellem de tre kandidater fra arbejdstagersiden. 7 vælges af generalforsamlingen 2 vælges af repræsentantskabet Sådan bliver medlemmerne af PenSam Liv's bestyrelse valgt. 5 vælges af medarbejdere i PenSam
SOLIDT INVESTERINGSAFKAST i første halvår Der blev hentet næsten 2.5 mia. kr. hjem på investeringerne i første halvår. Især danske aktier og kreditobligationer har sikret et godt afkast til kunderne i PenSam. Af Erik Dam Andersen Investeringschef Benny Buchardt Andersen - Vi har gennem halvåret haft en overvægt på danske aktier og kreditobligationer. Den strategi har givet bonus og har også ind i tredje kvartal sikret os solide investeringsafkast, siger investeringschef i PenSam Benny Buchardt Andersen. Investeringsfællesskaber har givet bonus - De nye investeringsfællesskaber mellem pensionsordningerne i PenSam Liv har sikret os mere albuerum til investeringerne, og det har vi udnyttet til at fastholde aktieinvesteringerne og øge investeringerne i kreditobligationer, som er lån til virksomheder, tilføjer Benny Buchardt Andersen. Et halvår med uro og fortsat tøven Benny Buchardt beskriver første halvår som ustabilt og præget af rentefald. Blandt andet gav usikkerhed om den økonomiske situation i Grækenland uro og krævede indgreb fra EU. hjulene og øget beskæftigelsen, og så er der udsigt til fortsat store offentlige underskud, siger Benny Buchardt Andersen. God timing på forsigtig optimisme Selv om Benny Buchardt Andersen ikke vil udelukke tilbagefald, og han forventer usikkerhed en rum tid endnu, ser han trods alt tegn på, at det går i den rigtige retning, om end i et meget beskedent tempo. - For eksempel vil vi komme til at mærke, at kineserne efterhånden er blevet så rige, at der er mulighed for eksportvækst på det marked. Vi tror derfor samlet set på fornuftige afkast ved investering i aktiemarkedet og ejendomme, og vi kan konstatere, at vores øgede satsning i andet halvår på kreditobligationer er timet godt fordi de ganske enkelt var blevet for billige, siger Benny Buchardt Andersen. Det fik situationen stabiliseret, men der er fortsat stor usikkerhed og ømfindtlighed på de finansielle markeder. - Herhjemme er økonomien betydeligt påvirket af, at 200.000 færre er i beskæftigelse. Det er primært i den private sektor, hvor det svarer til, at næsten hver 7. ansatte er forsvundet. Så det er ikke underligt, hvis folk tøver med at bruge penge. Og før det sker, får vi ikke gang i Tradition Flektion PMF Pkshj 1 Pkpor 2 Pktra 3 Pkamv 4 Investeringsafkast i mio. kr. 2.249 525 446 1.827 148 30 26 Afkast i procent før skat 8,2 5,1 9,9 10,1 9,6 9,7 8,9 1: pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter 2: pensionskassen for portører 3: pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab 4: pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. PenSam Nyt SEPTEMBER 10 13
KORTnyt NYHEDER Fusion af to pensionskasser er nu godkendt Finanstilsynet har godkendt fusionen af pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab og pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Sammenlægningen af de to pensionskasser betyder, at medlemmernes pensionsordning i pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. bliver flyttet til pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab, der samtidig skifter navn til "pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl.". Fusionen medfører ikke nogen ændringer i kundernes pensionsordning. Alle kunder er dækket på samme måde, som de altid har været. Få overblik på PensionsInfo Brug PensionsInfo. Det gør alle de andre. Siden begyndelsen af 2009 har kunderne i PenSam besøgt pensionsinfo.dk over 100.000 gange. Sidste år var mange tusind danskere inde på PensionsInfo, hvor man kan få et samlet overblik over sine pensionsforhold. Det gælder nu også for alle kunder i PenSam. Overblik på tværs af selskaber Fordelen ved PensionsInfo er, at hjemmesiden samler oplysninger fra næsten alle pensionsselskaber i Danmark, herunder også fra ATP. Det betyder, at du kan få et samlet overblik over dine pensionsopsparinger, - også selv om du har ordninger i flere forskellige selskaber. Vil du have indflydelse i din pensionskasse? I efteråret 2010 skal pensionskasserne vælge nye delegerede. Du skal have udfyldt blanketten senest den 01.10.2010. Har du lyst til at stille op til valg i din pensionskasse, så kan du finde en opstillingsblanket på www.pensam.dk/valg. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Reinmark på tlf.: 44 39 32 32 eller pr. mail: jrr@pensam.dk. PenSam Bank og Forbrugsforeningen indgår samarbejde Forbrugsforeningen vil gerne tilbyde sine medlemmer både kvalitet og gode tilbud derfor har foreningen valgt PenSam Bank som sin nye samarbejdspartner. Samarbejdet lanceres overfor Forbrugsforeningens medlemmer løbende over efteråret og PenSam Bank ser frem til at modtage de nye kunder. 14 Læs mere på pensam.dk/nyheder
Der er penge i kinesiske huse Foto:Scanpix PenSam vender blikket mød øst, når pensionspengene skal arbejde. Investeringer i asiatiske ejendomme tegner til at blive en god forretning. Af Lilian Kristiansen PenSam er et af de få danske pensionsselskaber, der investerer i det sprudlende ejendomsmarked i Asien. PenSam's aktiviteter i Asien foregår gennem to investeringsfonde, nemlig Sparinvest Property Fond og Aberdeen Asia. I alt 130 millioner kroner investeres der i regionen primært på de sikre markeder i Japan og Singapore, men altså også på det mere spændende kinesiske marked. PenSam har valgt at operere via fonde, fordi afstanden er stor og markedets gennemsigtighed er ikke så god som andre steder. Samtidig er markedet mere ustabilt, fordi det vokser hurtigt og ændrer sig hele tiden. I Sparinvest Property Fond ryster partner Marko Multas da heller ikke på investeringshånden. Tager man højde for ovennævnte faktorer, er der grundlag for nogle rigtig gode investeringer, mener han. - Der er mange penge i omløb i Østasien, og mange mennesker flytter fra region til region og har dermed brug for gode boliger, kontorbygninger, hoteller og Millionbyer skyder hurtigt op I Kina, hvor det går rigtig stærkt, flytter millioner af mennesker i øjeblikket fra den vestlige del af landet over mod kystområderne i øst. Her er der udskibningsmuligheder, så her ligger også de fleste fabrikker og med dem alle de nye arbejdspladser. Det går så stærkt, at nye byer med indbyggertal på 20-30 millioner tager form i løbet af ganske få år. På den baggrund forventer Marko Multas nogle gode resultater af de asiatiske investeringer, selv om der er langt imellem garantierne i hans branche. - Det handler altid om en god balance mellem risici og muligheder for afkast. Men PenSams bedste garanti er jo nok den, at Sparinvest ikke bare sidder og jonglerer med andres penge, vi investerer også egne kroner og ører i projektet, slutter han. Tidligst om 2-3 år forventer fonden et fingerpeg om, hvordan investeringerne tegner, og først om 5-6 år begynder de egentlige resultater at vise sig. PenSam Nyt SEPTEMBER 10 - Man skal vide lige præcis, i hvilke områder udviklingen er spændende, og man kan risikere at blive kvalt i lokalt bureaukrati. Derfor har PenSam netop valgt to investeringsteams, som både har stor erfaring og er lokalt forankret, siger Daniel Voss, Portfolio Manager i PenSam. indkøbscentre. Så de næste 20-30 år vil der være stort behov for udbygning af infrastrukturen, understreger Marko Multas. 15
DAGE der er VÆRD AT HUSKE 2010 SEPTEMBER 09.09. Forbrugergruppeledelsesmøde i Pension 90 20.09. Forbrugergruppeledelsesmøde i PMF Pension 21.09. Forbrugergruppeledelsesmøde i Pensionsordningen for den pædagogiske sektor, Pensionsordningen for portører, Pensionsordninger for amtsvejmænd og Pensionsordningen for ledere 23.09. Forbrugergruppeledelsesmøde i Trafikfunktionærernes Pensionsordning 27.09. Forbrugergruppeledelsesmøde i Pensionordningen for social- og sundhedsgrupper OKTOBER 25.10. Bestyrelsesmøde i PenSam Liv 28.10. Bestyrelsesmøde i PenSam Holding NOVEMBER 01.11. Bestyrelsesmøde i PMF Pension 02.11. Bestyrelsesmøde i PenSam Forsikring og PenSam Bank 23.11. Bestyrelsesuddannelse 25.11. Bestyrelsesmøde i PenSam Forsikring, PenSam Bank og PenSam Holding 01.12. PenSam Nyt 84 udkommer www.pensam.dk 39.26.049.1032 Grafikom