Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år

Transkript

1 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år Dorte Barfod Copenhagen December

2 Metode 2

3 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden november/december Deltagerne er enten medlemmer af Zaperas Danmarkspanel eller Ældre Sagens panel. I alt 2521 personer deltog i undersøgelsen. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt 65+ årige, som modtager folkepension. Beskrivelse af stikprøven: Respondenterne blev udvalgt repræsentativt i forhold til oplysninger fra Danmarks Statistik på kriterierne køn, alder og geografi. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen. 3

4 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter med en overordnet konklusion hvor de væsentligste resultater fra undersøgelsen bliver beskrevet Der er udarbejdet grafer på alle spørgsmål Graferne viser totalfordelingen for de enkelte spørgsmål Hovedresultaterne er beskrevet for det enkelte spørgsmål i overskriften over grafen Under graferne beskrives signifikante forskelle på delmålgruppen i forhold til hovedresultaterne 4

5 Konklusion 5

6 6 Konklusion - pensionsundersøgelse Pension 81% har ikke ændret ved deres pensionsordninger, da de gik på pension. 39% har en tjenestemandspension som den vigtigste pension. For 31% er arbejdsmarkedspensionen den vigtigste 72% mener, at udbetalingen af deres pensionsordning var som forventet. 43% mener, at en pensionsopsparing har været den bedste måde, at sikre sin indkomst på som pensionist. 43% har besluttet at betale til en pensionsordning, fordi det var del af en overenskomst. (De blev adspurgt om hvem har besluttet, at der skulle indbetales til en pensionsordning). 56% mener, at det var pensionsselskabet der stod for forvaltningen af deres pension før de gik på pension. 33% mener, at de trygt overlod forvaltningen af deres pension til pensionsselskabet, fordi de ikke havde forstand på pension. 8% har selv valgt hvilke investeringersforeninger, aktier/obligationer mv. deres pensionsopsparing skulle investeres i. 28% mener, at det gav bedre afkast og lavere omkostninger, at de selv valgte hvordan deres pension skulle investeres. 48% har en pensionsordning, hvor de var garanteret et bestemt mindste beløb. 38% var ikke garanteret et mindste beløb 63% er meget uenig/uenig i, at man kan kalde det en garanti, når pensionsselskabet senere kan ændre det til en hensigtserklæring. 58% er meget uenig/uenig i, at man kan kalde det en garanti, selvom pensionsselskabet senere ændre det til en hensigtserklæring. 72% vil foretrække, at de er garanteret et mindstebeløb, som pensionen ikke kan falde under.

7 Konklusion - pensionsundersøgelse Ejendomsskat 70% har ikke optaget lån til betaling af ejendomsskat (indefrysning af ejendomsskat). 42% ved ikke hvor stort et beløb, de alt i alt har lånt til indefrysning af ejendomsskatter. 51% ved ikke hvor stort et beløb de lånte til indefrysning af ejendomsskatter i % optog første gang lån til betaling af ejendomsskatten i årene % brugte pengene fra lånet (indefrysning af ejendomsskatter) til alm. husholdningsforbrug. 53% vil ikke optage lån på de nye vilkår og de har heller ikke optaget lån tidligere 13% vil ikke låne, de vil hellere spare frem for at låne. 62 mener ikke, at det betyder noget for deres økonomi, at den rente der tilskrives lånet til betaling af ejendomsskatten stiger. 51% vil ikke indfri de lån de allerede har optaget til betaling af ejendomsskat, fordi de synes, at det fortsat er fordelagtigt at låne på denne måde. 7

8 Resultater 8

9 22% har ingen pensionsordning, hvorimod 33% har en tjenstemandspension (livsvarig) og 27% har en anden livsvarig pension (livrente). Sp.7 Hvilke pensionsordninger har du, udover folkepension, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond? Base: n=2452 Ingen pensionsordninger 22% Tjenestemandspension (livsvarig) 33% Anden livsvarig pension (livrente) 27% Kapitalpension i bank 14% Ratepension i livsforsikringsselskab/pensionskasse 13% Ratepension i bank 12% Kapitalpension i livsforsikringsselskab/pensionskasse 6% Anden pension (f.eks. indekskontrakt) 17% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er valgt ikke at beskrive delmålgrupper 9

10 81% har ikke ændret ved deres pensioner, da de gik på pension. 11% har udskudt udbetalingen af en aller flere pensionsordninger. Sp.8 Har du ændret ved din(e) pensionsordning(er), da du gik på pension? Base: Har en pensionsordning (n=1881) Nej 81% Ja, jeg har udskudt udbetalingen af en eller flere pensionsordninger 11% Ja, jeg har ændret en del af min kapitalpension til ratepension eller livrente 4% Ja, jeg har forlænget udbetalingsperioden for min ratepension 2% Ja, jeg har ændret en del af min ratepension til livsvarig pension 1% Ja, andet 3% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad dem der er 75 år +, dem der bor i Midt-jylland, dem der er enke/enkemand, dem der bor i lejebolig, dem med en husstandsindkomst under kr., dem med en formue på mellem million kr., dem med en tjenestemandspension, som ikke har ændret ved deres pensioner, da de gik på pension. 10

11 For 39% er tjenestemandspensionen den vigtigste pensionsopsparing og for 31% er arbejdsmarkedspensionen den vigtigste. Sp.9 Hvilken af følgende pensionsordninger er den vigtigste for dig, udover folkepension, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond? Base: Har en pensionsordning (n=1881) Tjenestemandspension 39% Arbejdsmarkedspension (pension, som du har bidraget til via din arbejdsgiver) 31% Individuel pension (pension som du selv har indbetalt til uden om arbejdsgiver) 19% Ingen af disse 9% Ved ikke 3% 11 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad de årige, dem der bor i hovedstaden/sjælland, dem der er gift samt dem med en husstandsindkomst på kr.eller derover, dem med en formue over 2. millioner, dem med livrente/kapital/rate pension, som har en arbejdsmarkedspension via sin arbejdsgiver som den vigtigste pension. Det er i højere grad dem over 75 år, dem kun med grundbeløb, dem der er enke, dem med en husstandsindkomst mellem kr., dem med en formue mellem kr.og dem med en mellemlang videregående uddannelse, som har en tjenestemandspension.

12 72% mener, at udbetalingen fra deres pensionsordning udover folkepensionen, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var som forventet. 19% mener, at de fik mindre udbetaling end forventet. Sp.10 Hvordan svarer udbetalingen fra din pensionsordning, udover folkepension, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til hvad du havde forventet? Base: Har en pensionsordning (n=1881) 100% 90% Gns: 2,82 80% 70% 72% 60% 50% 40% 30% Mindre (NET) 19% 20% 15% Større (NET) 5% 12 10% 0% 3% Den er meget mindre (1) Den er mindre (2) Den er som forventet (3) Den er større (4) Den er meget større (5) Ved ikke Det er i højere grad dem over 75 år, dem med en husstandsindkomst mellem samt dem med en tjenestemandspension, hvor udbetaling fra deres pensionsordning var som forventet. Det er i højere grad de årige, dem der modtager grundbeløb og fuldt pensionstillæg, dem der er fraskilt, dem med en husstandsindkomst under kr., som fik mindre end forventet. 4% 0% 5%

13 43% mener, at en pensionsopsparing har været den bedste måde, at sikre sin indkomst på som pensionist. 13% mener, at en pensionsopsparing har været en god måde at sikre sin indkomst på som pensionist, men det har ikke kunne betale sig så godt. Sp.11 Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Base: Har en pensionsordning (n=1881) En pensionsopsparing har været den bedste måde at sikre min indkomst på som pensionist 43% En pensionsopsparing har været en god måde at sikre min indkomst på som pensionist, men det har ikke kunnet betale sig godt nok 13% En pensionsopsparing har hverken været bedre eller dårligere end anden opsparing 11% Det har ikke kunnet betale sig at have en pensionsopsparing pga. modregning i folkepension og andre sociale ydelser Det ville have været bedst at spare op i fast ejendom, aktier, jeg selv havde valgt o.lign - uden, at det var en del af en pensionsordning 8% 7% Ved ikke 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 13 Det er i højere grad blandt mændene, dem der kun modtager grundbeløb, dem der er gift, dem der har en husstandsindkomst over kr, dem med en formue over 1.mio, dem med livrente pension, dem med ratepension i banken, dem med en kapitalpension, dem med en længere videregående uddannelse, som mener, at pensionsopsparing har været den bedste måde at sikre sin indkomst på som pensionist.

14 43% har besluttet at betale til en pensionsordning, fordi det var en del af overenskomsten og 20% har besluttet selv at betale udenom arbejdsgiveren. Sp.12 Hvem har besluttet, at du skulle indbetale til en pensionsordning? Hvis du har flere ordninger, bedes du svare for den vigtigste. Base: Har en pensionsordning (n=1881) Det var en del af overenskomsten 43% Jeg selv - jeg indbetalte kun individuelt (uden om arbejdsgiver) 20% Min arbejdsgiver og jeg selv - jeg indbetalte både via arbejdsgiver og individuelt 12% Min arbejdsgiver og jeg selv - jeg indbetalte kun via arbejdsgiver 10% Min arbejdsgiver 9% Ved ikke 7% 14 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad kvinderne, dem med en hustandsindkomst over kr., dem med en tjenestemandspension, der har en pensionsordning fordi det var del af en overenskomst. Det i højere grad dem der bor i Midt-jylland, dem der modtager grundbeløb med fuldt/reduceret tillæg, dem med en husstandsindkomst under kr., dem med rate/kapital/indeks pension, der selv har besluttet at indbetale til en individuel pensionsordning.

15 56% mener, at det var pensionsselskabet der stod for forvaltningen af deres pension før de gik på pension og 11% mener, at det var pensionsselskabet, der stod for det meste af forvaltningen, samt at de havde nogle valgmuligheder, som de brugte. 13% bestemte det meste selv. Sp.13 Før du gik på pension, havde du da indflydelse på forvaltningen af din pension, fx hvor meget der skulle investeres i aktier hhv. obligationer, om der skulle investeres i udenlandske aktier, eller om der skulle investeres i bestemte selskaber? Base: Har en pensionsordning (n=1881) Det var pensionsselskabet, der stod for forvaltningen 56% Jeg bestemte selv det meste 13% Pensionsselskabet stod for det meste. Jeg havde nogle valgmuligheder, som jeg brugte 11% Pensionsselskabet stod for det meste. Jeg havde nogle valgmuligheder, som jeg ikke brugte 7% Ved ikke 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad dem med en husstandsindkomst på over kr, dem med livrente/rate/kapital pension, hvor det var pensionsselskabet, der stod for forvaltningen af pensionen, før de de gik på pension. Det er i højere grad dem, der modtager grundbeløb + fuld pensiontillæg, dem med en rate/kapital/indekskontrakt pension, der selv bestemte det meste. 15

16 33% mener, at de trygt overlod forvaltningen af deres pension til pensionsselskabet, fordi de ikke havde forstand på pension og investering hvorimod 15% mener, at der var indgået en aftale med pensionsselskabet, hvor det hele er overladt til pensionsselskabet og de ville gerne have haft indflydelse, hvis det havde været muligt. Sp.14 Hvilket udsagn passer bedst på forvaltningen af din pension? Hvis du har flere ordninger, bedes du svare for den vigtigste. Base: Har en pensionsordning (n=1881) Jeg har trygt overladt forvaltningen til pensionsselskabet. Jeg havde ikke forstand på pension og investering 33% Ifølge den aftale, der var indgået, blev det hele overladt til pensionsselskabet, men hvis jeg havde haft mulighed for at få indflydelse, ville jeg have udnyttet den Jeg har overladt det hele til pensionsselskabet, men hvis jeg havde lidt mere forstand på pension og investering, ville jeg gerne selv have bestemt mere 11% 15% Jeg ved ikke, hvem der har forvaltet min pension, eller om jeg har haft nogle valgmuligheder mht. forvaltning 9% Jeg har selv valgt, hvilke investeringsforeninger, aktier og/eller obligationer mv., som min pensionsopsparing skulle investeres i Jeg har selv haft indflydelse på sammensætningen af mine pensionsinvesteringer gennem valg af investeringspuljer, der blev forvaltet af pensionsselskabet, og jeg er tilfreds med den indflydelse, det har givet mig Jeg har selv haft indflydelse på sammensætningen af mine pensionsinvesteringer gennem valg af investeringspuljer, der blev forvaltet af pensionsselskabet, men jeg ville gerne have haft mere indflydelse selv 2% 8% 8% Ved ikke 13% 16 Det er i højere grad dem, der kun modtager grundbeløb, dem med en livrente/ratepension, dem med en lang videregående uddannelse, der trygt har overadt forvaltningen til pensionsselskaber. Det er i højere grad dem, der bor på Sjælland, dem der er enke, dem med en husstandsindkomst over kr., dem med en formue over 2. millioner, dem med en livrente/ratepension, dem med en lang videregående uddannelse, der har overladt det hele til pensionselskabet, men hvis de havde haft indflydelse, ville de have udnyttet den. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

17 28% mener, at det gav bedre afkast og lavere omkostninger, at de selv valgte, hvordan deres pension skulle investeres og 27% mener, at det gav bedre afkast. Sp.15 Hvad er årsag til, at du selv har valgt, hvilke aktier og/eller obligationer, som din pensionsopsparing skulle investeres i? Base: Har selv valgt, hvilke investeringsforeninger, aktier og/eller obligationer mv., som pensionsopsparingen skulle investeres i (n=153) Det gav bedre afkast 27% Det gav lavere omkostninger 10% Det gav bedre afkast og lavere omkostninger 28% Andet 23% Ved ikke 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Basen er for lille til, at der er signifikante forskelle på delmålgrupper 17

18 48% har en pensionsordning, hvor de var garanteret et bestemt mindste beløb. 38% har en pension hvor de ikke var garanteret et mindste beløb. Sp.16 Har du en pensionsordning, hvor du var garanteret et bestemt mindste beløb, da du gik på pension? Base: Har en pensionsordning (n=1881) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 48% 40% 38% 30% 20% 14% 10% 18 0% Ja Nej Ved ikke Det er i højere grad mændene, dem der er over 75 år, dem der kun modtager grundbeløb, dem med en husstandsindkomst på mellem kr., dem med en formue over 2 millioner samt dem med en livrentepension, dem med en lang videregående uddannelse, der var garanteret et mindste beløb, da de gik på pension. Det er i højere grad de årige, dem er bor i Nordjylland, dem der modtager grundbeløb og fuldt/reduceret pensionstillæg, dem der bor i lejebolig, dem med en husstandsindkomst under kr., dem med rate/kapitalpension samt dem med en erhvervsfaglig uddannelse, der ikke var garanteret et mindste beløb, da de gik på pension.

19 63% er uenig/meget uenig i, at det er rimeligt at et pensionsselskab kan ændre en garanti til en hensigtserklæring. 58% er uenig/meget uenig i, at man kan kalde det en garanti, selvom pensionsselskabet senere kan ændre det til en hensigterklæring. Sp.17 Hvor enig eller uenig i følgende udsagn? Base: n=2452 Gennemsnit (1-5) Det er rimeligt, at et pensionsselskab kan ændre en garanti til en "hensigtserklæring" 36% 27% 14% 1% 3% 19% 1.82 Man kan godt kalde det en garanti, selvom pensionsselskabet senere kan ændre det til en hensigtserklæring 32% 27% 17% 4%0 20% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke 19 Det er i højere grad mændene, de årige, dem med en husstandsindkomst over kr., dem med en formue over 2. millioner samt dem med en livrente, kapital eller indekstkontrakt, dem med en kort videregående uddannelse, der i højere grad er uenig/meget uenig i, at det er rimeligt, at garantien kan ændres. Det er i højere grad mændene, de årige, dem der bor i hovedstaden, dem der kun modtager grundbeløb,, dem der er skilt, dem der bor i hus, dem med en husstandsindkomst over kr. samt dem med en formue over 2. million, dem med en kort/lang videregående uddannelse, der er uenig/meget uenig i, at man godt kan kalde det en garanti, selvom pensionsselskabet senere kan ændre det til en hensigterklæring.

20 72% ville foretrække, at de er garanteret er mindstebeløb, som pensionen ikke kan falde under. Sp.18 Hvilket af følgende vil du foretrække hos et pensionsselskab? Base: n= % 90% 80% 70% 72% 60% 50% 40% 30% 20% 20% 10% 8% 0% At jeg er garanteret et minimumsbeløb, som pensionen ikke kan falde under At jeg har chancen for at få en forhøjelse af pensionen, men også en risiko for, at pensionen sættes ned Ved ikke Det er i højere grad kvinderne, dem der bor i andelsbolig, dem med en livrente//rate/kapital/indeks pension samt dem med en mellemlang uddannelse, der foretrækker, at de er garanteret et minimumsbeløb, som pensionen ikke kan falde under. 20

21 70% har ikke optaget lån til betaling af ejendomsskat (indefrysning af ejendomsskat). Sp.19 Har du optaget lån til betaling af kommunal ejendomsskat (indefrysning af ejendomsskat) i år eller tidligere år? Base: Bor i ejerbolig, hvor der kan indefryses ejendomsskatter (n=1360) 100% 90% 80% 70% 70% 60% 50% 40% 30% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke 0% Det er i højere grad de årige, dem der bor i Syd-danmark/Midt/Nord-jylland, dem med en husstandsindkomst over kr., dem der har en tjenestemandspension, som ikke har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter. 21

22 42% ved ikke hvor stort et beløb, de alt i alt har lånt til indefrysning af ejendomsskatter. 5% har lånt over kr, hvorimod 10% kun har lånt kr eller derunder. Sp.20 Hvor stort et beløb har du i alt lånt (indefrosset) inklusive tilskrevne renter? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 42% 30% 20% 10% 10% 8% 14% 8% 14% 5% 0% kr. eller derunder kr kr kr kr. Over kr. Ved ikke Der er ingen signifikant forskelle på delmålgrupper. 22

23 51% ved ikke hvor stort et beløb de lånte til indefrysning af ejendomsskatter i % indefrøs under kr. Sp.21 Hvor stort et beløb lånte (indefrøs) du i 2009 til betaling af ejendomsskatten for 2009? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 51% 40% 30% 20% 17% 16% 10% 4% 8% 4% 0% 0 kr kr. eller derunder kr kr. Over kr. Ved ikke Der er ingen signifikant forskelle på delmålgrupper. 23

24 31% optog første gang lån til betaling af ejendomsskatten i årene % optog første gang i årene Sp.22 Hvilket år optog du første gang lån til betaling af ejendomsskatten? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 31% 30% 20% 18% 10% 10% 11% 0% eller før Ved ikke Det er i højere grad de årige der optog lån første gang i årene , hvorimod det i højere grad var de årige der første gang optog lån i årene

25 37% brugte pengene fra lånet (indefrysning af ejendomsskatter) til almindeligt husholdningsforbrug. 32% brugte ikke pengene til noget specielt, og 27% brugte pengene til nødvendig vedligeholdelse af boligen. Sp.23 Hvad bliver/blev pengene fra lånet til indefrysning af ejendomsskatter primært brugt til? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) Til almindeligt husholdningsforbrug 37% Ikke til noget specielt 32% Til nødvendig vedligeholdelse af boligen 27% Til lidt ekstra i tilværelsen (f.eks. ferierejser, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, forbrugsgoder, større fester) 16% Til at holde bil 11% Til investeringsmæssige formål 4% Penge eller gaver til børn, børnebørn, m.fl. 4% Andet 3% Ønsker ikke at oplyse 3% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er ingen signifikant forskelle på delmålgrupper. 25

26 53% vil ikke optage lån på de nye vilkår og de har heller ikke optaget lån tidligere. 13% vil ikke låne, de vil hellere spare frem for at låne. 7% vil låne fordi de er nødt til det, selvom de ikke mener det er så fordelagtigt mere. Sp.24 Vil du optage lån på de nye vilkår? Base: Bor i ejerbolig, hvor der kan indefryses ejendomsskatter (n=1360) Nej, jeg har heller ikke tidligere taget lån 53% Nej, jeg har tidligere taget lån, men de nye vilkår er ikke fordelagtige. Der er bedre måder at låne på 4% Nej, jeg vil spare frem for at låne 13% Ja, det virker fordelagtigt 5% Ja, det er jeg nødt til, selvom det ikke er så fordelagtigt mere 7% Ved ikke 18% 26 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad dem der bor i Syd-danmark/Midt/Nordt-jylland, dem der kun modtager grundbeløb, dem med en husstandsindkomst over kr., dem med en formue over 1. million kr. samt dem med en tjenestemandspension/kapital pension, der ikke vil låne og heller ikke tidligere har lånt. Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, dem der modtager grundbeløb og fuldt pensionstillæg, dem med en husstandsindkomst mellem samt dem med en formue mellem million, dem uden pensionsopsparing, dem med en erhversfaglig uddannelse der gerne vil låne på de nye vilkår fordi det er nødvendigt, men de mener ikke, de nye vilkår er så fordelagtigt mere.

27 62% mener ikke, at det betyder noget for deres økonomi, at den rente der tilskrives lånet til betaling af ejendomsskatten stiger til fx. 3%. 19% mener, at de må spare på andre udgifter, for at undgå at låne mere til den høje rente. Sp.25 Hvad vil det betyde for din økonomi, hvis den rente, der tilskrives lånet til betaling af ejendomsskat, stiger til fx 3 pct.? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) Ingenting. Jeg skal jo ikke betale renten nu 62% Jeg må spare på andre udgifter, for at undgå at låne mere til den høje rente 19% Jeg tror ikke længere, jeg har råd til at beholde huset 3% Andet 4% Ved ikke 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad blandt mændene samt dem der bor i hovedstaden, der mener det ikke vil betyde noget for deres økonomi, at renten ville stige til f.eks. 3% 27

28 51% vil ikke indfri de lån de allerede har optaget til betaling af ejendomsskat, fordi de synes, at det fortsat er fordelagtigt at låne på denne måde. 20% vil ikke indfri de allerede optagede lån, fordi de ikke har mulighed for at indfri lånet. Sp.26 Vil du indfri de lån, du allerede har optaget til betaling af ejendomsskat? Base: Har optaget lån til indefrysning af ejendomsskatter (n=405) Nej, jeg synes fortsat det er fordelagtigt at låne på denne måde 51% Nej, jeg ville gerne, men jeg har ikke pengene, så jeg bliver nødt til at fortsætte med lån 20% Ja 5% Ved ikke 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, dem med en husstandsindkomst under kr., der ikke vil indfri lånet fordi de synes, det fortsat er fordelagtigt at låne på denne måde. 28

29 92% anvendte ikke en pensionsberegner, da de gik på pension, hvorimod kun 7% benyttede pensionsberegneren. Sp.27 Inden du gik på pension, anvendte du da pensionsberegner på internettet til planlægning af din pension? Base: Har en pensionsordning (n=1881) 100% 90% 92% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% Ja Nej Ved ikke 1% Det er i højere grad blandt de årige, dem der er enke, dem med en husstandsindkomst mellem kr., som ikke anvendte pensionsberegnere inden de gik på pension. 29