Analoglyd for digitalister /finn holst 06 5. Konturgenerator - styremodul Konturgeneratoren betegnes EG (envelope generator). Man benytter ofte også betegnelsen ADSR som henviser til navnene på de fire parametre i modulet. Konturgeneratoren laver en spændingskurve med form som en kontur og denne spændingskurve kan styre synthesizermodulerne (VCO, VCF og VCA). Kontur og lydstyrke Den helt oplagte funktion er, at man kan forme lydstyrkeforløbet af en svingning, således at den forløber som en klavertone (udklingende), som en orgeltone (fast lydstyrke) osv. Nogle instrumenter begynder med et slag (anslaget), mens andre klinger langsommmere ind. Nogle instrumenter stopper helt, når tangenten slippes, andre klinger lidt efter. Konturgeneraltoren giver både mulighed for at simulere forskellige instrumenters klangforløb og for at lave forløb, som overskrider det, vi kender fra konkrete instrumenter. Der har med tiden udviklet sig en model for klangforløb, som betegnes ADSR. I nogle sammenhænge vil man finde en reduceret model (ASR), og der findes også modeller med flere end de fire parametre. ADSR-modellen er imidlertid den mest udbredte en standardmodel. Hvis man ser på klangforløbet på et klaver (eller et andet anslagsinstrument) kan det opdeles i nogle tydelige faser. Den første fase (attack) går fra, at hammeren rammer strengen, til at den maksimale lydstyrke (anslaget top) er nået. Den anden fase (decay) går fra at den maksimale lydstyrke er nået til at tonen er klinget af til det niveau den har når tangenten slippes (sustain-niveauet). Den tredie fase (release) går fra, at tangenten er sluppet, til tonen er forstummet helt. 22
Nu er fidusen ganske simpel. Kurvens forløb kan styres gennem at bestemme, hvor lang hver af disse faser er. Hvis fasen er kort, er kurven stejl. Kort attacktid betyder stejl attackkurve. Lang attacktid betyder flad attackkurve. Vi har gennem de tre parametre Attacktid, decaytid og releasetid næsten fuldstændig kontrol over kurven. Kurvens start- og slutniveau ligger fast (0), og det gør topniveauet (max) også. Niveauet som tonen klinger af til før tangenten slippes, skal imidlertid fastlægges. Den fjerde parameter vi skal bruge for fuldstændig at definere kurven, er altså et niveau og dette niveau betegnes sustainniveauet (sustainlevel). Vi får nu en model, som ser således ud: Denne model er, som sagt, oplagt til at styre en tones lydstyrkeforløb. ADSR er en mulighed ud af tre for at styre et lydstyrkeforløb: 23
1. Hvis lydstyreforløbet ikke bliver reguleret (overhovedet) vil der blot fremkomme en tone. der bliver ved og ved med at klinge (indtil synthes slukkes). Det betegens som hold tonen holdes. 2. Det er også muligt at regulere lydstyren ganske simpelt ved at tænde for tonen. når en tangent trykkes ned. og slukke for den. når tangenten slippes. Tangenten åbner og lukker en gate porten åbnes og lukkes for lyden. 3. Den tredie mulighed er ADSR at benytte konturgeneratoren (envelope-generator). Konturgeneratoren styrer Konturgeneratoren er et styremodul, så den gør ikke noget ved lyden i sig selv. De ovenstående eksempler handler om. at konturgeneratoeren styrer lydstyrkeforløbet af en tone. Konturgeneratoren styrer VCA en (forstærkermodulet det tredie synth-modul). Det er teknisk set amplituden (størrelsen af signalets udsving). der styres. ADSR en styrer altså VCA en. Signalet der kommer ind i VCA en skæres til af konturen. ADSR-styring af lydstyrken er selvfølgelig en helt nødvendig funktion især hvis man skal lave andet end orgel-lignende toner. Derfor er eksemplet med klaver-konturen også oplagt. 24
Tænker man dette et skridt videre, er det oplagt, at en klavertone i anslaget indeholder flere overtoner end den stående svingning, som følger efter anslaget. Det er typisk for anslagsinstrumenter. Der er nu tale om, at det ikke kun er lydstyrken, der skal styres af konturgeneratorens ADSR-kurve det er også klangfarven, der skal ændres i VCF filteret): Nu begynder spændingstyringsprincippet at vise sin styrke. Et styringsmodul som konturgeneratoren (ADSR) kan sendes, hvorhen man ønsker det. På nogle af de gamle store analog-synth er var der simpelthen en kæmpe tavle med stik, der kunne forbindes med ledninger (patchcords). Flere konturgeneratorer Går vi endnu et skridt videre, kan man forestille sig, at den ADSR-kurve der skal styre VCA en (lydstyrken) ikke nødvendigvis er den samme kurve, der skal styre VCF en (filteret). Så får vi simplethen brug for en ekstra ADSR. Det ser således ud: 25
Denne opsætning finder vi på den computerbaserede (VSTi) synth JP7A de to ADSR er sidder i henholdsvis VCF og VCA: 26