STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato 2010-07-08 Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune PH/TI Byrådet har behandlet sagen på mødet den 14.10.2010 Planen er udarbejdet af Rambøll, Prinsensgade 11, 9000 Aalborg I samarbejde med Bygningsafdelingen, Teknik og Miljø, Rebild Kommune

INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan 1 1.2 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen 2 1.3 Disposition 3 2. Status 4 2.1 Beregnet rumvarmebehov 4 2.1.1 Opvarmede bygningsmasse og areal 4 2.1.2 Bygningernes anvendelse og alder 4 2.1.3 Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse 6 2.2 Rumvarmebehov 7 2.3 Procesvarmeforbrug 10 2.4 Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning 10 3. Beskrivelse af varmeforsyningen i Rebild Kommunes byer og åbne land 13 3.1 Blenstrup by 13 3.1.1 Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) 13 3.2 Bælum by 15 3.2.1 Bælum Varmeværk (oprettet 1964) 15 3.3 Haverslev by 17 3.3.1 Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) 17 3.4 Nørager by 20 3.4.1 Nørager Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1958) 20 3.5 Ravnkilde by og Nysum by 22 3.5.1 Ravnkilde Kraftvarmeværk (opført 1994) 23 3.6 Rebild by 25 3.6.1 Rebild Varmeværk A.m.b.a. (opført 1995) 25 3.7 Skørping by og Gammel Skørping by 27 3.7.1 Skørping Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) 27 3.8 Støvring by 30 3.8.1 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. (oprettet 1961) 30 3.9 Suldrup by 33 3.9.1 Suldrup Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) 33 3.10 Terndrup by 36 3.10.1 Terndrup Fjernvarme A.m.b.a. (opført i 1992) 36 3.11 Øster Hornum by 38 3.11.1 Øster Hornum Varmeværk (opført i 1991) 38 3.12 Byer og områder med naturgas 40 3.12.1 HMN Naturgas 42 3.13 Det åbne land og små byer 43 3.13.1 Varmeforsyning af det åbne land og små byer 43 4. Opsamling på status del 44 4.1 Fjernvarme 44 4.2 Naturgas 45 4.3 Det åbne land 45

5. Varmeforsyningsmuligheder 46 5.1 Konvertering af restpotentialer til fjernvarme 46 5.2 Konvertering af naturgasområder til fjernvarme 47 5.3 Prioritering og samtidighed 49 5.4 Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen 50 5.5 Transmission af varme 53 5.6 Central varmepumpe og/eller el-patron 54 5.7 Øget virkningsgrad 55 5.8 Mindre ledningstab 55 5.9 Individuel opvarmning i det åbne land 56 5.10 Energibesparelser 58 5.11 Nybyggeri 59 5.11.1 Koncepter for ny bebyggelse 62 5.12 Opsamling på fremtidige varmeforsyningsmuligheder 63 6. Handlingsplan 64 6.1 Den kollektive forsyning - På kort sigt 64 6.1.1 Huse i fjernvarmeområder med individuelt varmesystem konverteres til fjernvarme 64 6.1.2 Udvidelser af de eksisterende fjernvarmeområder 64 6.1.3 Forblivelsespligt og tilslutningspligt 64 6.1.4 Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder 64 6.1.5 Ansøgning om dispensation til at bruge biomasse i stedet for naturgas 64 6.1.6 Solvarmeanlæg 65 6.1.7 Transmission af varme fra Terndrup Fjernvarme til Bælum Varmeværk 65 6.1.8 Sammenkobling med Aalborg Fjernvarme 65 6.1.9 Transmission af overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg 65 6.2 Den kollektive forsyning - På mellemlang sigt 65 6.2.1 Biogasanlæg 65 6.2.2 Organisering af fjernvarmeselskaberne i Rebild kommune 65 6.3 Varmeforsyning af bygninger i naturgasområder og i det åbne land 65 6.3.1 Øget anvendelse af individuelle varmepumper og vedvarende energikilder 65 6.3.2 Lavenergibyggeri i naturgasområder og i det åbne land 66 FIGURER Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning... 6 Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype... 7 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ.... 9 Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper...10 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....14 Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller

tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....16 Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....19 Figur 8 - Kort over Nørager. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er tilslutningspligt for Sortebakkeskolen, Sortebakkehallen og tandklinikken, derudover kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....21 Figur 9 - Kort over Ravnkilde. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for bygninger indenfor området, som er bygget efter 1994, og der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....24 Figur 10 - Kort over Rebild. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt blev godkendt i 2004, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....26 Figur 11 - Kort over Skørping. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. 29 Figur 12 - Kort over Støvring. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt og tilslutningspligt blev godkendt i 1994, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....32 Figur 13 - Kort over Suldrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....35 Figur 14 - Kort over Terndrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri..37 Figur 15 - Kort over Øster Hornum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Forblivelsespligt blev godkendt i 1993, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....39 Figur 16 - Kort over naturgasområder i Rebild. Naturgasområder er markeret med gul, og fjernvarmeområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri....42 Figur 17: Oversigt over reduktioner i CO 2 -udledningen ved at konvertere individuelt opvarmede bygninger i fjernvarmeområderne...47 Figur 18 Drivhusgas reduktioner ved hhv. 80 % og 50 % konvertering af naturgasområderne...48 Figur 19: Reduktion i drivhusgasudledning ved øget virkningsgrader...55 Figur 20 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca. 5.000 kr. pr. sparet MWh/år...58 Figur 21 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde....60 Figur 22 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde...61

BILAG Bilag 1: Små byer i Rebild kommune

ORDFORKLARING Afgiftsforvridningseffekt Brændselsforbrug/Energiforbrug Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. Brændselsforbrug eller energiforbrug er den mængde brændsel/energi, som skal bruges for at producere den nødvendige varme (nettovarmebehov/rumvarmebehov). CO 2-ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2- ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og summeret. Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser, som vægter tungere end CO 2. CO 2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas. Energirammen Fossile energikilder Klima-/drivhuseffekten Kollektiv varmeforsyning Nettovarmebehov Primær energifaktor Projektforslag Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi, en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Efter 2012 forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten (olie) og Rusland (naturgas). Ophobningen af for høj koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2O, H 2O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Fjernvarme-/blokvarmesystemer eller individuel naturgasforsyning. Nettovarmebehov er et udtryk for den mængde varme, der er behov for i bygningen. Der skal ofte bruges en større mængde brændsel for at producere denne mængde varme, da effektiviteten af varmeproduktionen ofte er under 100 %. Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. Dokument der udarbejdes i henhold til Varmeforsyningsloven vedr. godkendelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt forsyning af nye eller eksisterende bygninger med kollektiv opvarmning. Indeholder bl.a. en opgørelse af energi og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet.

Samfundsøkonomi Varme an net/ab værk Varme an kunde Varmetæthed VE Vedvarende Energi De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Betegnelsen varme leveret an net er et mål for hvor meget varme, der leveres fra et givent fjernvarmeværk til fjernvarmenettet. Begrebet ab værk er i denne sammenhæng udtryk for samme størrelse. Den leverede mængde varme til kunden. Identisk med varmeleveringen an net/ab værk fratrukket varmetabet i fjernvarmedistributionssystemet. Varmetæthed er udtryk for størrelsen af varmebehovet i et givent område sat i forhold til størrelsen af det pågældende område. I byområder med tæt og/eller ældre bebyggelse eks. etageboliger, vil varmetætheden være større end i landområder. Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm og geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

1-1 1. INDLEDNING Rebild Kommune har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen og skal sammen med varmeforsyningsselskaberne arbejde for: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Denne status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune vil dels redegøre for de nuværende varmeforsyningsforhold og dels beskrive mulige udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i kommunen. 1.1 Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Rebild Kommune består af de 3 tidligere kommuner: Støvring Kommune, Skørping Kommune og Nørager Kommune. Varmeplanlægningen i Rebild Kommune sker i dag på baggrund af den regionale varmeplan udarbejdet i perioden 1979-90 samt de 2 kommunale varmeplaner, som Støvring Kommune udarbejdede i 1989 og Nørager Kommune udarbejdede i 1987. Herudover ligger der en lang række godkendte varmeforsyningsprojektforslag fra 1990 og frem til i dag, som ligeledes udgør varmeplanlægningsgrundlaget for Rebild Kommune. Rebild Kommune ønsker med nærværende Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune dels at samle varmeplanlægningsgrundlaget i den opdaterede statusdel, som kan bruges til at administrere kommunens varmeforsyning ud fra og dels af ridse udviklingsmuligheder for kommunens varmeforsyning op i plandelen. Plandelen skal sikre, at de mange projektforslag udgør en fornuftig udvikling af den samlede varmeforsyning i kommunen. For selv om de enkelte projekter hver for sig opfylder forudsætninger for at blive godkendt, er det ikke sikkert, at de til sammen udgør den mest optimale løsning for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Er der andre og bedre veje at gå? Endvidere er Rebild Kommune som klimakommune forpligtiget til at reducere udslippet af drivhusgasser fra kommunale aktiviteter med 2 % om året. Da varmeforsyningen traditionelt står for det største enkeltbidrag til klimabelastningen, vil et væsentligt bidrag til at nå kommunens klimamål være en hensigtsmæssig og klimavenlig varmeforsyning i kommunen. Herunder gerne en varmeforsyning som i vid udstrækning udnytter sol, biogas og andre vedvarende energikilder.

1-2 1.2 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten og det globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne historisk set spillet en vigtig rolle i varmeplanlægningen gennem de seneste 30 år med udviklingen af de kollektive energisystemer og dermed grundlaget for Danmarks imponerende energipolitiske resultater. Kommunerne vil i de kommende år ligeledes komme til at spille en nøglerolle i fremtidssikringen af varmeforsyningssektoren. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark og dermed grundlaget for Rebild Kommunes indsats de kommende år skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte den hidtidige indsats inden for varmeforsyningsområdet med en forstærket indsats for yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer og øget omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt minimere udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed anvende 100 % VE kilder til varmeproduktionen. Varmeforsyningslovens mål, herunder o Høj forsyningssikkerhed o Reduceret afhængighed af fossile brændsler o Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed o Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen: EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for en reduceret udledning af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri). Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip.

1-3 Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Rebild Kommunes egne visioner og målsætninger. Senere i år 2010 forventes den danske regering at fremsætte bl.a. en ny strategi for forsyningssikkerhed, en plan for realiseringen af EU s VE mål i Danmark og samtidigt forventes der sat et endeligt tidspunkt for, hvornår dansk energiforsyning skal være omlagt til 100 % CO 2 -neutrale energikilder. 1.3 Disposition I nærværende status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune præsenteres i Kapitel 2 en status for varmeforsyningen. Statusopgørelsen indeholder dels en oversigt over varmebehovet fordelt på bygningstyper og opvarmningsformer og dels en analyse af energiforbruget og drivhusgasudslippet forbundet med varmeforbruget. I Kapitel 3 beskrives varmeforsyningen af byerne og det åbne land i Rebild Kommune. I kapitel 4 præsenteres en kort opsummering af statusdelen (kapitel 2-3). I Kapitel 5 beskrives en række relevante muligheder for den fremtidige udvikling af varmeforsyningen i Rebild Kommune. I kapitel 6 præsenteres handlingsplanen for udviklingen af varmeforsyningen i Rebild Kommune. Der er ikke lavet en strategisk miljøvurdering eller screening af denne Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Grunden er at Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune kun indeholder en status over eksisterende forhold, samt beskrivelser og beregninger der belyser forskellige fremtidige varmeforsyningsmuligheder, og en Handlingsplan, som mere er visioner, end rammer for hvordan varmeforsyningen SKAL udvikle sig. Der skal altid laver projektforslag for de enkelte visioner/tiltag, og disse konkrete projektforslag skal miljøvurderes og godkendes inden tiltaget kan iværksættes.

1-4 2. STATUS 2.1 Beregnet rumvarmebehov Opvarmningen af bygninger i Rebild Kommune kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme Både fjernvarme og naturgas betegnes som kollektive forsyningsløsninger, og det er her muligt at indsamle reelle data i form af varme-/naturgassalg for bygningsmassen i Rebild Kommune. De oplyste forbrugsdata udgør overordnede værdier for de samlede forsyningsområder og er ikke opgjort pr. bygning. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle brændselsforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere i øvrigt. I følgende opgørelse af varmebehovet i Rebild Kommune er der taget udgangspunkt i BBRregisteret, hvor der for hver eneste bygning i kommunen er registreret opvarmningsform, bebygget areal og art m.m. Det er med baggrund i opgørelser af bygningers alder og anvendelse muligt at estimerer varmeforbruget. BBR vurderes i et vist omfang at være fejlbehæftet, men erfaringer med opgørelser på kommunalt plan viser imidlertid, at usikkerheden reduceres ved opgørelser på overordnet/kommunalt plan, og beregningerne af nettovarmebehovene er forholdsvist retvisende. Varmeforbrugene er desuden sammenlignet med de reelle værdier for fjernvarme- og naturgassalg. 2.1.1 Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registeret indeholder informationer fra 30.158 bygningsenheder, men når garager, carporte og udhuse sorteres fra er der kun 20.373 reelle bygninger i kommunen, som vist i tabel 1. En stor del af disse bygninger er uopvarmede landbrugsbygninger, haller mv. (8.030 bygninger). Tilbage er der 12.824 opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 2,7 mio. m 2 med operative data om varmeforsyningen. Det skal her nævnes, at bygninger med både erhvervs- og boligareal er skilt i to bygningsenheder. BBR bygningsdata, Rebild Antal bygninger Bygnings- areal (m²) Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet 12.824 2.707.201 - Uden varmeforsyning 8.030 2.239.350 Rebild i alt 20.854 4.946.551 Tabel 1 Oversigt over BBR-registerets datagrundlag 2.1.2 Bygningernes anvendelse og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover arealet, af anvendelse og alderen af den pågældende bygning. Bygningernes fordeling på anvendelseskategorier i Rebild Kommune fremgår af tabel 2. Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme % uden varme Antal med varme Areal med varme Anden bygning til produktion 141 79 % 38 10.428 Anden helårsbeboelse 6 10 % 56 10.010 Avls- og driftsbygning 7.303 95 % 356 138.617 Bibliotek, kirke, museum o.l. 16 18 % 75 19.967

1-5 Antal bygningsenheder fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme BBR/Varmeatlas % uden varme Antal med varme Areal med varme Daginstitutioner 1 3 % 35 14.498 Døgninstitutioner 0 0 % 22 24.509 El-, gas-, vand- og varmeværker 82 66 % 42 9.036 Etageboligbebyggelse 0 0 % 190 92.662 Fabrikker, værksteder o.l. 218 41 % 320 315.969 Hospital, sygehus o.l. 0 0 % 17 10.925 Hotel, restauration, frisør o 0 0 % 59 40.192 Idrætshaller, klubhuse 8 20 % 33 38.876 Kollegier 0 0 % 5 1.552 Kolonihavehuse 0 0 % 1 30 Kontor, handel, lager, off. adm. 112 28 % 284 172.228 Parcelhuse 8 0 % 7.657 1.157.292 Række-, kæde- og dobbelthuse 0 0 % 843 141.533 Sommerhuse 8 14 % 50 3.242 Stuehuse til landbrugsejendom 6 0 % 2.043 371.000 Transport- eller garageanlæg 61 78 % 17 8.835 Undervisning, forskning o.l. 8 7 % 99 102.753 Uspec. transport og handel 15 38 % 25 6.851 Uspecificeret ferieformål 1 10 % 9 1.469 Uspecificeret fritidsformål 32 45 % 39 9.247 Uspecificeret institution 4 13 % 28 5.480 I alt 8.030 39 % 12.343 2.707.201 Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Rebild kommune Forskellen på antallet af opvarmede bygninger i Tabel 1 og Tabel 2 skyldes, at bygningerne ikke er opdelt i bolig og erhvervsareal ved opgørelsen af anvendelseskategorierne. Der fokuserer i det efterfølgende udelukkende på de opvarmede bygninger. Alderen og hvornår bygningen er renoveret er en vigtig faktor ift. varmeforbruget, da der gennem tiderne har været meget forskellige holdninger og krav til isolering og bygningsmaterialer. De identificerede 12.824 opvarmede bygningsenheder i Rebild Kommune med et samlet etageareal på ca. 2,7 mio. m 2 er i Tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Rebild Kommune udgør ca. 0,5 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Periode Hele landet Rebilds kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller Seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m² Mio. m² Mio. m² Før 1930 118 21 % 0,66 25 % 0,25 9 % 1931 1950 50 9 % 0,23 9 % 0,10 4 % 1951 1960 43 8 % 0,16 6 % 0,07 3 % 1961 1972 113 20 % 0,40 15 % 0,25 9 % 1973 1978 68 12 % 0,37 14 % 0,40 15 % 1979 1998 121 21 % 0,58 21 % 0,97 36 % 1999 2008 50 9 % 0,30 11 % 0,66 25 % I alt 563 100 % 2,7 100 % 2,7 100 % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet

1-6 Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens isoleringsstandard/ varmeforbrug ændret til året for renoveringen. BBR-registeret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det antages ud fra erfaringstal, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er i det følgende bestemt ud fra undersøgelse af de enkelte bygninger i kommunes varmebehov fordelt på anvendelseskategori og alder. 2.1.3 Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse På baggrund af de generelle nøgletal for forskellige bygningstypers varmeforbrug sammenholdt med oplysningerne om bygningerne er nettovarmebehov for bygninger i Rebild Kommune beregnet. Resultatet fremgår af Tabel 4 der viser det aldersafhængige varmeforbrug for alle bygninger i Rebild Kommune fordelt på forbrugerkategorierne: Boliger, Service, Industri og Landbrug. Enhed: kwh/m 2 netto <1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 >1998 Boliger 207 214 202 156 113 86 72 Handel og service 146 150 183 131 122 93 86 Industri 120 120 120 102 97 66 66 Landbrug 45 45 45 36 33 22 22 Tabel 4 - Estimeret nettovarmebehov pr. m 2 afhængigt af bygningsalder eller seneste ombygning samt anvendelseskategori Som det fremgår af tabellen falder det estimerede nettovarmebehov pr. m 2 markant jo senere bygningerne er opført/hovedrenoveret. Landbrugs- og industribygninger har, som det kan forventes, et markant lavere varmebehov end øvrige anvendelseskategorier. Figur 1 viser det beregnede nettovarmeforbruget fordelt på bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning Som det fremgår af figuren udgør bygningsmassen opført mellem 1979 og 1998 den markant største forbrugskategori i kommunen, hvoraf den største andel af varmen benyttes i boliger. Jo ældre bygningerne er, jo mere varme bruger de pr. m 2, eksempelvis bruges ca. 65 % af boligernes samlede nettovarme af boligerne fra før 1979, selvom de kun udgør ca. 48 % af det samlede

1-7 boligareal. Boliger bruger faktisk ca. 75 % af det samlede nettovarmeforbrug i Rebild Kommune, som det ses i Figur 2. Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype Nøgletal for de identificerede 12.824 opvarmede bygningsenheder i Rebild kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Nøgletal Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder Stk. 10.994 1.057 417 356 12.824 Samlet bygningsareal Mio. m 2 1,80 0,43 0,34 0,14 2,71 Samlet nettovarmebehov MWh 213.484 42.540 24.150 4.040 284.224 Nettovarmebehov pr. m 2 kwh/m 2 118,7 98,8 70,8 29,3 104,9 Nettovarmebehov pr. bygn. MWh/bygn. 19,4 40,3 57,9 11,4 22,2 Tabel 5 Nøgletal, herunder gennemsnitsforbrug, for varmeforsynede bygninger i Rebild Kommune Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt 284.220 MWh, hvilket betyder, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 104,9 kwh/m² opvarmet areal og et gennemsnitligt forbrug på 22,2 MWh pr. bygningsenhed i kommunen. 2.2 Rumvarmebehov Opgørelsen af varmebehovet i ovenstående afsnit 2.1 er som beskrevet beregnet ud fra BBRdata. Det faktuelle forbrug kan derfor variere fra de beregnede værdier. Det er muligt at sammenligne de faktiske værdier fra naturgassalget og fjernvarmsalget med de beregnede værdier. I nedenstående Tabel 6 ses i de beregnede nettovarmebehov i anden kolonne, imens det faktuelle nettovarmforbrug af fjernvarme og naturgas er indskrevet og markeret med blå skrift i tredje kolonne. Bemærk at tallene i tabellen er den mængde varme der er behov for. Energiforbruget til at producere denne mængde varme er normalt større, da der er tab i f.eks. olie- og naturgaskedler samt i fjernvarmenettet.

1-8 Opvarmningsformer Primær opvarmning Rumvarmebehov baseret på BBR data i MWh Korrigeret Rumvarmebehov med det faktisk rumvarmeforbrug fra fjernvarme og naturgas i MWh Fordeling af opvarmningsformer, både primær & sekundær El-opvarmning 11.308 11.308 3,8 % Fjernvarme 118.471 129.302 1 42,9 % Naturgas 25.162 31.480 2 10,4 % Biomassefyr 19.780 19.780 6,6 % Oliefyr 95.880 95.880 31,8 % Halmfyr 7.073 7.073 2,3 % Varmepumpe 2.711 2.711 0,9 % Primær total 280.385 297.534 98,7 % Sekundær opvarmning Solvarme 197 197 0,1 % El-opvarmning 92 92 0,0 % Biomassefyr 3.207 3.207 1,1 % Pejs 158 158 0,1 % oliefyr 134 134 0,0 % Varmepumpe 53 53 0,0 % Sekundær total 3.840 3.841 1,3 % Total 284.224 301.375 100 % Tabel 6 Oversigt over hvor meget rumvarme de forskellige opvarmningsformer leverer til bygningerne i Rebild Kommune. Tallene i anden kolonne er baseret udelukkende på BBR beregninger, disse beregnede tal er korrigeret med faktiske forbrugstal fra fjernvarmeværkerne og fra HMN Naturgas, som er graddage korrigeret. BEMÆRK: Tallene er den varme, der er behov for til opvarmning, men der skal bruges større mængde energi til at producere varmen, da eksempelvis virkningsgraden på olie-, naturgas- og biomassefyr er mindre end 100 %, og der er nettab i fjernvarmeledninger. Som det fremgår af Tabel 6 er det faktiske fjernvarmeforbrug ca. 10.800 MWh eller ca. 9 % større end det beregnede behov. Dette må siges at ligge indenfor den forventede nøjagtighed og indikerer, at de resterende tal baseret på BBR er troværdige. Det faktiske naturgasforbrug er ca. 6.300 MWh eller ca. 25 % større end det beregnede behov. Denne store afvigelse kan skyldes, at en del af den solgte naturgas ikke bruges til rumopvarmning med til forskellig procesvarme, eller det kan skyldes, at BBR-oplysningerne ikke er opdaterede, men det vurderes, at denne afvigelse ikke har væsentlig indvirkning på den samlede opgørelse af rumvarmebehovet (afvigelsen på de ca. 6.300 MWh udgør kun 2 % af det samlede rumvarmebehov). Der regnes efterfølgende med det korrigerede rumvarmebehov. Fordelingen mellem de forskellige brændsler ses i Figur 3. 1 Det oplyste graddage korrigerede fjernvarmesalg er oplyst til 129.302 MWh, herudover er der et nettab på 49.365 MWh. Fjernvarmeværkerne producerer dermed 178.774 MWh (ab værk) 2 HMN har oplyst et naturgassalg på 34.978 MWh i et normal år, men der er regnet med at naturgasfyrrerne i gennemsnit har en virkningsgrad på 90 %, og dermed dækker dette naturgassalg et nettovarmeforbrug på 31.480 MWh

1-9 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ. I nedenstående Tabel 7 ses, hvorledes de forskellige brændsler er fordelt på bygningstyper. Eksempelvis ses det, at 71 % af solvarmen bruges i boliger, imens ingen landbrug har solvarme, ligeledes kan det eksempelvis ses, at kun 1 % af fjernvarmen bruges af industrien, imens 79 % af fjernvarmen bruges i boliger. Brændsel Sol Fjernvarme Træ Halm Naturgas Olie Elektricitet Boliger Handel, service og off. inst. Industri Landbrug Enhed 141 44 14 0 MWh 71 % 22 % 7 % 0 % 94.151 23.186 1.165 9 MWh 79 % 20 % 1 % 0 % 19.844 615 1.863 659 MWh 86 % 3 % 8 % 3 % 5.755 110 314 896 MWh 81 % 2 % 4 % 13 % 9.466 6.952 8.852 3 MWh 37 % 28 % 35 % 0 % 74.086 9.222 10.444 2.221 MWh 77 % 10 % 11 % 2 % 10.041 2.415 1.503 252 MWh 71 % 17 % 11 % 2 % Tabel 7 Oversigt over de forskellige typer brændsler og hvilke bygningstyper der bruger dem I Figur 4 ses dels hvor stort rumvarmebehovet er for de forskellige typer bygninger, og dels hvilke typer brændsler der dækker dette rumvarmebehov. Eksempelvis ses det, at olie dækker næsten ligeså meget af boligers rumvarmebehov, som fjernvarme gør, og at det er naturgas og olie der dækker størstedelen af industriens rumvarmebehov.

1-10 Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper 2.3 Procesvarmeforbrug Udover den varme der bruges til rumopvarmning, bruges der store mængder energi til procesvarme. HMN Naturgas har oplyst, at de leverer 207.945 MWh til større virksomheder og varmeværker i Rebild Kommune. Varmeværkerne har oplyst, at de bruger 175.340 MWh naturgas til varme- og elproduktion, dermed bruger større virksomheder i Rebild Kommune 32.600 MWh naturgas til forskellige former for procesvarme, hvilket svarer til ca. 11 % af rumopvarmningsforbruget i kommunen. Udover naturgas, er der sikkert virksomheder, der bruger andre brændsler til procesvarme f.eks. olie, F-gas og biomasse, men dette er ikke kortlagt i denne status. 2.4 Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning Varmeproduktionen i Rebild Kommune til opvarmning er 301.375 MWh, hvoraf 129.302 MWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 172.073 MWh produceres an forbruger. Den individuelle varmeproduktion foregår med forskellig effektivitet. Varmebehov og brændselsforbrug for individuelvarme fremgår af Tabel 8. I forhold til fjernvarmen er der et varmetab på 49.365 MWh i fjernvarmenettene, som også skal produceres af fjernvarmeværkerne. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet på de otte naturgasdrevne kraftvarmeværker. Brændslet og drivhusgasudledningerne fra kraftvarmeproduktionen skal fordeles mellem el og varmeproduktionen. Der findes en lang række forskellige måde at foretage denne fordeling på. I nærværende rapport er 200 %-metoden valgt. Metoden betyder, at alt varme produceret vha. kraftvarme beregnes med en virkningsgrad på 200 %. Varmebehov og brændselsforbrug for både individuel- og fjernvarme fremgår af Tabel 8.

1-11 Individuel opvarmning Varmebehov i MWh Effektivitet Brændselsbehov Oliefyr 96.014 85% 112.958 MWh olie Naturgasfyr 31.480 90% 34.978 MWh naturgas Biomassefyr 22.987 75% 30.649 MWh træ Halmfyr 7.073 70% 10.104 MWh halm El-ovne 11.400 100% 11.400 MWh el Varmepumper 2.764 300% 921 MWh el Pejs 158 60% 263 MWh træ Solpaneler 197 0 Sol Total 172.073 Fjernvarme Varmeproduktion i MWh Varmesalg i MWh Brændselsbehov Blenstrup Kraftvarmeværk 4.592 2.795 2.411 MWh naturgas Bælum Varmeværk 9.861 7.431 5.112 MWh naturgas Haverslev Fjernvarmeværk 6.553 4.951 4.691 MWh naturgas Nørager Varmeværk 10.366 7.299 6.343 MWh naturgas Ravnkilde Kraftvarmeværk 3.526 2.726 2.016 MWh naturgas Rebild Varmeværk 6.387 4.315 1.702 MWh naturgas 1.951 MWh flis Skørping Varmeværk 32.058 22.679 10.201 MWh fils Støvring Kraftvarmeværk 61.684 45.784 40.981 MWh naturgas Suldrup Varmeværk 13.312 9.985 10.794 MWh naturgas Terndrup Fjernvarmeværk 20.450 14.092 22.445 MWh halm Øster Hornum Varmeværk 9.986 7.247 6 MWh fyringsolie 9.399 MWh halm 1.107 MWh bioolie Total for fjernvarme 178.774 129.302 74.050 MWh naturgas Tabel 8 Nøgletal energiforbrug ved produktion af varme i Rebild Kommune 6 MWh olie 45.103 MWh biomasse I Tabel 9 fremgår den samlede drivhusgasudledning til individuel opvarmning, mens fjernvarmens udledning fremgår af Tabel 10. Individuel opvarmning Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme i CO 2-ækv. Oliefyr 112.958 MWh 269 kg/mwh olie 30.357 tons 316,17 kg/mwh varme Naturgasfyr 34.978 MWh 206 kg/mwh Ngas 7.207 tons 228,94 kg/mwh varme Biomassefyr 30.649 MWh 20 kg/mwh træ 600 tons 26,11 kg/mwh varme Halmfyr 10.104 MWh 20 kg/mwh halm 198 tons 27,98 kg/mwh varme El-ovne 11.400 MWh 445 kg/mwh el 5.073 tons 445,00 kg/mwh varme Varmepump 921 MWh 445 kg/mwh el 410 tons 148,33 kg/mwh varme Pejs 263 MWh 20 kg/mwh træ 5 tons 32,64 kg/mwh varme Solpaneler 0 Sol 0 kg/mwh sol 0 tons 0,00 kg/mwh varme Total 43.850 tons Vægtet gens. 254,84 Kg/MWh varme Tabel 9 CO 2-ækv. udledning på baggrund af det brugte brændsel og effektivitet til individuel opvarmning i Rebild Kommune, CO 2-ækv. faktorer for el stammer fra EnergiNet.dk (Vest dansk el), resten af faktorerne stammer fra Energistyrelsen forudsætninger

1-12 Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der 43.850 tons CO 2 -ækv. fra de 172.073 MWh varme, som produceres hos de forbrugere, der har individuelt opvarmning. Som det fremgår af Tabel 9, er der stor forskel på udledninger fra de forskellige opvarmningstyper, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 255 kg CO 2 ækv. pr. MWh varme. Fjernvarme Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme an forbruger i CO 2-ækv. Blenstrup KVV 2.411 MWh Ngas 238,80 kg/mwh Ngas 576 tons 206,01 kg/mwh varme Bælum VV 5.112 MWh Ngas 239,53 kg/mwh Ngas 1.224 tons 164,77 kg/mwh varme Haverslev FjvV 4.691 MWh Ngas 221,49 kg/mwh Ngas 1.039 tons 209,88 kg/mwh varme Nørager VV 6.343 MWh Ngas 229,27 kg/mwh Ngas 1.454 tons 199,24 kg/mwh varme Ravnkilde KVV 2.016 MWh Ngas 234,31 kg/mwh Ngas 472 tons 173,26 kg/mwh varme Rebild VV 1.702 MWh Ngas 218,43 kg/mwh Ngas 372 tons 4.053 MWh flis 6,88 kg/mwh flis 28 tons 92,64 kg/mwh varme Skørping VV 29.860 MWh flis 6,88 kg/mwh flis 206 tons 9,06 kg/mwh varme Støvring KVV 40.981 MWh Ngas 224,02 kg/mwh Ngas 9.181 tons 200,52 kg/mwh varme Suldrup VV 10.794 MWh Ngas 215,53 kg/mwh Ngas 2.326 tons 232,99 kg/mwh varme Terndrup FjvV 22.445 MWh halm 6,88 kg/mwh halm 154 tons 10,96 kg/mwh varme Ø. Hornum VV 6 MWh gasolie 268,75 kg/mwh gasolie 2 tons Total 9.399 MWh halm 6,88 kg/mwh halm 65 tons 1.107 MWh bioolie 6,88 kg/mwh bioolie 8 tons 10,20 kg/mwh varme Vægtet gennemsnit for fjernvarmen i Rebild Kommune Følgende er udelukkende til sammenligning: Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Mariagerfjord Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Favrskov Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Danmark jf. Energistyrelsen 17.106 tons 132,30 kg/mwh varme 68,98 Kg/MWh varme 48,18 Kg/MWh varme 182,54 Kg/MWh varme Tabel 10 CO 2-ækv.udledning på baggrund af det brugte brændsel, produktionsmetode, effektivitet og nettab for de enkelte fjernvarmeværker i Rebild Kommune Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der 17.106 tons CO 2 -ækv. for at producere de 129.302 MWh fjernvarme, som fjernvarmekunderne har i rumvarmebehov. Der er forskellige udledninger fra de forskellige værker, som det fremgår af Tabel 10, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 132 kg CO 2 ækv. per MWh varme. Fjernvarmen leverer 42,9 % af rumopvarmningen, men medfører kun 28 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. Det bør dog bemærkes, at fjernvarme fra Suldrup udleder mere CO 2 pr. leveret MWh varme, end naturgas gør. Desuden bør det bemærkes, at det kun er Rebild, Skørping, Terndrup og Øster Hornum (dem der bruger biomasse), som udleder mindre CO 2 pr. leveret MWh varme, end varmepumper gør.

1-13 3. BESKRIVELSE AF VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOM- MUNES BYER OG ÅBNE LAND 3.1 Blenstrup by Der bor ca. 550 indbyggere i Blenstrup. I byen er der 241 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Blenstrup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 955 20 % 52 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 123 3 % 10 Halmfyr 19 0 % 1 Biomassefyr 330 7 % 9 Fjernvarme 3.326 70 % 169 Varmepumper 0 0 % 0 Andet 0 0 % 0 I alt 4.753 100 % 241 Energitæthed: 98,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Blenstrup, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. 3.1.1 Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) Blenstrup Kraftvarmeværk har oplyst følgende: Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 177 177 177 177 stk. Erhverv 4 4 4 4 stk. Restpotentiale: Husholdninger 65 65 65 65 stk. Erhverv 0 0 0 0 stk. Varme ab værk: 4.592 4.500 5.128 4.855 MWh Varmetab i net: 1.797 1.797 2.234 1.902 MWh 39,1 39,9 43,6 39,2 % Varmesalg i alt: 2.795 2.703 2.894 2.953 MWh Elsalg i alt 2.514 2.464 2.641 2.544 MWh Brændselstype: Naturgas 7.698 7.544 7.970 7.621 MWh Produktionsenheder: Gasmotor Dorman Effekt - Varme: 1,3 1,3 1,3 1,3 MW 16 SET CWG: Effekt - El: 0,8 0,8 0,8 0,8 MW Forbrug: Naturgas 7.487 7.338 7.644 7.472 MWh Produktion: Varme ab værk 4.400 4.313 4.786 4.705 MWh Produktion: El ab værk 2.514 2.464 2.641 2.542 MWh Virkningsgrad - Varme: 58,8 58,8 62,6 63,0 % Virkningsgrad - El: 33,6 33,6 34,5 34,0 % Gaskedel: Effekt - Varme: 2,0 2,0 2,0 2,0 MW Forbrug: Naturgas 211 207 326 149 MWh Produktion: Varme ab værk 192 188 342 149 MWh Virkningsgrad - Varme: 90,9 90,9 104,9 100,5 % Akkumuleringstank: 650 650 650 650 m 3

1-14 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for ny bebyggelse i den nye udstykning Brøndparken. Der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket har besluttet at stå godt rustet til de ændringer, som fremtiden forventes at bringe. Eksempelvis kommer der forhåbentligt frit brændselsvalg om nogle år. Gasmotoren har ca. 15.000 timer tilbage. Det er planen kun at bruge motoren, når elprisen er høj, således at motoren kan holde ca. 10 år endnu. Værket planlægger således i højere grad at producere varme vha. kedelen og skal ud og investere i en ny kedel omkring sommeren 2010. Værket regner med at købe en 2 MW gaskedel med en virkningsgrad på 104 %. Værket skylder i dag ca. 4,6 mio. kr. og skal låne penge til en ny kedel. Derfor har værket søgt om at få et 10-års lån på 6 mio. kr. fra Kommune Kredit. Værket har overvejet solvarme, f.eks. et 2.000 m 2 anlæg fra Arcon og har plads til det på en grund bagved værket, men foreløbige vurderinger peger i retning af, at solvarme er ret dyrt. Der er således beregnet en tilbagebetalingstid på 12 år. Værket har også overvejet biogas, men der er ikke rigtigt nogle landmænd, der har vist interesse. Værket overvejer endvidere at låse naturgasprisen fast, imens den er forholdsvis lav. Værket synes, at det er svært for et lille værk at leve op til energibesparelseskravene, men vil nok prøve at få forbrugerne til at melde ind til værket, når de isolerer deres huse mv. Ledningsnettet er fra 1993. Værket har haft problemer med en ret høj tilbageløbstemperatur på 40 C, men den er nu kommet ned på 35 C. Værket overvejer at give tilskud til af få ændret de eksisterende en-strengssystemer til to-strengssystemer. Der er installeret fjernaflæsning hos forbrugerne. Der har været lidt byggeri af lavenergihuse i Blenstrup, og disse har valgt jordvarme frem for fjernvarme. Værket har endnu ikke overvejet at ændre tarifstruktur for lavenergihuse for at få dem til at vælge fjernvarme, tværtimod har værket overvejet at hæve det faste årlige bidrag.

1-15 Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.050 21.650 24.905 3.2 Bælum by Der bor ca. 800 indbyggere i Bælum. I byen er der 384 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Bælum Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.325 15 % 56 Naturgasfyr 31 0 % 2 Elovne 370 4 % 37 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 269 3 % 10 Fjernvarme 6.799 77 % 278 Varmepumper 17 0 % 1 Andet 0 0 % 0 I alt 8.811 100 % 384 Energitæthed 130,9 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Bælum, hvilket giver grundlag for fjernvarme og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by. 3.2.1 Bælum Varmeværk (oprettet 1964) Bælum Varmeværk byggede et nyt varmeværk i 1993 og har oplyst følgende: Bælum Varmeværk Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 341 341?? Stk. Erhverv???? stk. Restpotentiale: Husholdninger 6 6?? stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: 9.861 9.603 10.713 10.290 MWh Varmetab i net: 2.430 2.430 2.658 2.720 MWh 24,6 25,3 24,8 26,4 % Varmesalg i alt: 7.431 7.173 8.055 7.570 MWh - Offentlige institutioner 1.783 1.721 - Handel, service og industri 201 194 - Husholdninger 5.336 5.151 - Industri & erhverv 61 59 - Andet 50 48 El-salg i alt 6.247 6.084 6.918 2.544 MWh Brændselstype: Naturgas 17.818 17.352?? MWh Produktionsenheder: 2 stk. gasmotorer: Effekt - Varme: 2 * 1,05 2 * 1,05 MW Effekt - El: 2 * 0,74 2 * 0,74 MW Forbrug: Naturgas 17.479 17.022 MWh Produktion: Varme ab 9.545 værk 9.296 MWh Produktion: El ab værk 6.247 6.084 MWh

1-16 Bælum Varmeværk Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Virkningsgrad - Varme: 54,6 54,6 % Virkningsgrad - El: 35,7 35,7 % Gaskedel: Effekt - Varme: 3,0 3,0 MW Forbrug: Naturgas 339 330 MWh Produktion: Varme ab 315 værk 307 MWh Virkningsgrad - Varme: 93,0 93,0 % Akkumuleringstank: 400 400 m 3 Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Frem til 1993 brugte værket spildolie mv. som brændsel. I 1993 blev der bygget et nyt værk baseret på naturgas, som producerer både el og varme. Værket er usikkert på, hvilke områder der har tilslutningspligt. Værket ser de påbudte energibesparelser som en stor udfordring og har indtil videre sendt et brev rundt til alle deres forbrugere for at få dem til at melde ind, når de isolerer deres huse mv. Værket har en fastprisaftale med HMN Naturgas frem til november 2011. Værket har overvejet og undersøgt en række muligheder for nye produktionsmetoder: Fortsat naturgasfyret kraftvarme fra varmeværkets motorer Etablering af en ny og større motor Biomassevarme fra Terndrup Fjernvarme Biogas kraftvarme Varmepumpe tilsluttet en kommende sø i Bælum Jordvarmepumpe Solfanger Halm/flis

1-17 El- og varmeproduktion vha. biobrændsel (ORC, Stirlingmotor eller tilsvarende) Dyppekoger i lagertank Udvidelse af lagertank Røggaskøler Vindmølle (men det er problematisk, at HEF vil have 1 kr./kw i tilslutningsafgift, værket er utilfreds med dette, da de har hørt at der ingen afgift er i Sønderjylland) Værket kører fortsat med treledstarif men har haft møder med elhandelsselskaber. Vurderingen er, at det på nuværende tidspunkt vil tage for mange år på det frie el-marked at tjene de nødvendige investeringer hjem igen. Der er ikke opført lavenergibyggeri i Bælum, men værket kører med lave tariffer, så det forventes, at fremtidigt lavenergibyggeri vil tilslutte sig fjernvarmen. Omkring 90 % af ledningsnettet er fra 1993, og tilbageløbstemperaturen er ca. 37 C. Der har tidligere været problemer med større tab i ledningsnettet, men det ser ud til, at der er kommet styr på det nu. Værket har en værkfører ansat på deltid, så det er begrænset, hvor meget han kan nå at tage rundt til forbrugerne for at øge afkølingen. Værket har snakket om at effektivisere sin kedel med en economiser/røggaskøler, da værket nu bruger sin kedel meget mere end tidligere (pga. den høje fastlåste naturgaspris). Motoranlægget er fra 1994, og værket vurderer, at motoren er så effektiv som realistisk muligt. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Bælum Varmeværk Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Bælum Varmeværk 838 15.379 17.975 3.3 Haverslev by Der bor ca. 725 indbyggere i Haverslev. I byen er der 358 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Haverslev Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 971 11 % 51 Naturgasfyr 1.994 22 % 9 Elovne 317 4 % 24 Halmfyr 28 0 % 1 Biomassefyr 178 2 % 10 Fjernvarme 5.347 60 % 260 Varmepumper 46 1 % 3 Andet 0 0 % 0 I alt 8.881 100 % 358 Energitæthed 100,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Haverslev, hvilket er en udfordring for fjernvarmen, og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. 3.3.1 Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) Haverslev Fjernvarme har oplyst følgende: Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/2000 1995/96 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 268 268?? stk. Erhverv 8 8?? stk.

1-18 Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/2000 1995/96 Enh. Restpotentiale: Husholdninger 58 58?? Stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: 6.553 6.381?? MWh Varmetab i net: 1.602 1.602?? MWh 24,4 25,1?? % Varmesalg i alt: 4.951 4.779 4.610 5.028 MWh - Offentlige institutioner 1.216 1.174 MWh - Handel, service og industri 277 267 MWh - Husholdninger 3.458 3.338 MWh El-salg i alt 2.598 2.530?? MWh Brændselstype: Naturgas 10.125 9.860?? MWh Produktionsenheder: Gasmotor - Effekt - Varme: 1,5 1,5 MW Caterpillar 3516: Effekt - El: 1,02 1,02 MW Forbrug: Naturgas 7.351 7.158 MWh Produktion: Varme ab værk 3.834 3.733 MWh Produktion: El ab værk 2.598 2.530 MWh Virkningsgrad - Varme: 52,2 52,2 % Virkningsgrad - El: 35,3 35,3 % Gaskedel - Effekt - Varme: 2,3 2,3 MW Danstoker kedel: Forbrug: Naturgas 2.775 2.702 MWh Akkumulerings- Produktion: Varme ab værk 2.719 2.648 MWh Virkningsgrad - Varme: 98,0 98,0 % 2 stk. á 160 m 3 vandretlig tank: 1 stk. á 70 m 3 lodret 390 390 m 3

1-19 Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket ser især den høje gaspris som en udfordring, men har heldigvis ikke låst gasprisen fast, da den var endnu dyrere end nu. Desuden finder værket det meget vanskeligt at skulle leve op til de energibesparelser, der er blevet dem pålagt, så de overvejer at købe sig til dem. Det er en udfordring at finde nye medlemmer til bestyrelsen, og værket vil gerne samarbejde mere med andre værker. Der findes et industriområde med 9 ejendomme i udkanten (ved motorvejen), som er tilsluttet individuel naturgas, og som måske kan konverteres til fjernvarme, hvis Haverslev Fjernvarme kan levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris. Men sådan en udvidelse vil udover udbygning af ledningsnettet kræve, at der investeres i en ny motor eller en pille-/fliskedel, og der er ikke plads til at udbygge værket med en pille-/fliskedel. En mulighed kunne være at bygge pille- /fliskedlen mellem byen og industriområdet, og dermed spares der også en transmissionsledning på ca. 600 m. Værkets motor er fra 1994, og bør kunne holde frem til 2014. Værket har ikke kigget nærmere på solvarme og biogas, men har overvejet en pillekedel i forbindelse med nybyggeri. Værket er i gang med (sammen med andre værker) at undersøge muligheden for at få overskudsvarme fra Nørlund Savværk, men dette projekt er midlertidigt sat på standby. Herudover er værket sammen med Suldrup Varmeværk i gang med at undersøge mulighederne for at få overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding, som ligger ca. 10-11 km væk. Værket installerede røggaskøler sidste år, og værkføreren kommer desuden løbende med forbedringsforslag. Værket er på det fri el-marked, men udnytter det ikke optimalt, da styringsudstyret endnu ikke fungerer.

1-20 Værket har ikke en decideret forretningsplan, men arbejder hen imod billigere varme. Værket vil desuden nok kigge på, om tarifferne til nye udstykninger med lavt varmeforbrug er gode nok, eller om de skal ændres. Store dele af ledningsnettet er blevet renoveret i løbet af de sidste 4 år, og det meste af ledningsnettet inkl. stikledninger er renoveret inden for de sidste 10 år. Værket er tilfreds med sin fremløbstemperatur på 75 C og tilbageløbstemperaturen på 35 C, og værket har fået lavet Termis netberegninger. Værket tager jævnligt fat i de forbrugere, som afkøler vandet dårligt, men har ikke en fast procedure for dette. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Haverslev Fjernvarme Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Haverslev Varmeværk 780 16.376 20.817 3.4 Nørager by Der bor ca. 1.075 indbyggere i Nørager. I byen er der 564 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Nørager Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.557 12 % 59 Naturgasfyr 3.782 28 % 80 El-ovne 252 2 % 17 Halmfyr 101 1 % 10 Biomassefyr 1.100 8 % 10 Fjernvarme 6.564 49 % 383 Varmepumper 54 0 % 4 Andet 18 0 % 1 I alt 13.429 100 % 564 Energitæthed 96,4 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Nørager, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. 3.4.1 Nørager Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1958) Nørager Varmeværk leverer varme til Nørager. Nørager Varmeværk byggede et nyt kraftvarmeværk i 1981, og de har oplyst følgende: Nørager Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 450 450 stk. Erhverv?? stk. Restpotentiale: Husholdninger 8 8 stk. Erhverv?? stk. Varme ab værk: 10.366 10.104 10.170 9.376 MWh Varmetab i net: 3.067 3.067?? MWh 29,6 30,4?? % Varmesalg i alt: 7.299 7.037?? MWh - Offentlige institutioner 664 640 MWh - Handel og service 674 650 MWh - Husholdninger 5.961 5.747 MWh Elsalg i alt 5.679 5.536 6.831 6.133 MWh

1-21 Nørager Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Brændselstype: Naturgas 17.881 17.430 18.804 16.941 MWh Produktionsenheder: Gasmotor 1 Effekt - Varme: 1,5 1,5 1,5 1,5 MW Årg 1992 Catepillar 3516: Effekt - El: 1,035 1,035 1,035 1,035 MW Forbrug: Naturgas 8.015 7.813 9.314 9.048 MWh Gasmotor 2 Årg 1999 Catepillar 3516: Produktion: Varme ab værk 4.235 4.128 5.260 5.340 MWh Produktion: El ab værk 2.894 2.821 3.366 3.210 MWh Virkningsgrad - Varme: 52,8 52,8 56,5 59,0 % Virkningsgrad - El: 36,1 36,1 36,1 35,5 % Effekt - Varme: 1,5 1,5 1,5 1,5 MW Effekt - EL: 1,035 1,035 1,035 1,035 MW Forbrug: Naturgas 7.553 7.362 9.423 7.684 MWh Produktion: Varme ab værk 3.824 3.727 4.850 3.846 MWh Produktion: El ab værk 2.785 2.715 3.465 2.923 MWh Virkningsgrad - Varme: 50,6 50,6 51,5 50,1 % Virkningsgrad - El: 36,9 36,9 36,8 38,0 % Gaskedel: Effekt - Varme: 3,2 3,15 3,15 3,15 MW Forbrug: Naturgas 2.313 2.255 66 209 MWh Produktion: Varme ab værk 2.307 2.249 60 190 MWh Virkningsgrad - Varme: 99,7 99,7 90,3 90,8 % Akkumuleringstank: 395 395?? m 3 Figur 8 - Kort over Nørager. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er tilslutningspligt for Sortebakkeskolen, Sortebakkehallen og tandklinikken, derudover kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri.

1-22 Værket arbejder på at konvertere naboområder med naturgas og oliefyr. Værket mener, at det drejer sig om ca. 72 bygninger plus restpotentialet på 9 huse. (BBR data har opgjort det til 149, så BBR-dataene er nok ikke opdateret). Værket arbejder på at leve op til energisparekravene vha. konverteringer, alternativt ved at købe dem. 20 25 landmænd i området har i flere år arbejdet på at bygge et biogasanlæg, men det er blevet udskudt mange gange. På nuværende tidspunkt arbejdes der på, at byggeriet af biogasanlægget skal starte til sommer. Der skal bygges en transmissionsledning på 3-4 km mellem biogasanlægget og fjernvarmeværket. Kontrakten mellem biogasanlægget og værket er endnu ikke på plads. Da værket satser på biogas, er solvarme ikke relevant. Men værket overvejer at søge om at sætte en ny 1,5 MW flis/pillekedel op i forbindelse med et nyt område, der skal udstykkes. Desuden overvejer værket at installere en elkedel og en større akkumuleringstank. Værket har røggaskøling på den ene motor og på kedlen. Desuden har værket justeret på styringen og opgraderet den lidt, men generelt venter værket på, at biogasanlægget bliver bygget. Værket er på det frie el-marked, hvilket fungerer nogenlunde, og værket er kommet fri at en fastprisaftale, hvor naturgasprisen var meget høj. Værket har ikke en nedskrevet forretningsplan og har ikke kigget på, om deres tarifstruktur fungerer ift. lavenergihuse. 30-40 % af ledningsnettet er under 10 år gammelt, og der findes stadig lidt af det oprindelige ledningsnet fra 1958, resten er ca. 30 år gammelt. Værket udskifter fjernvarmeledninger, når kommunen alligevel graver de steder, der ligger fjernvarmeledninger. Fremløb om vinteren er 80 C, og det er 75 C om sommeren, og tilbageløb er 38-40 C. Der er installeret fjernaflæsning, og en gang om året gennemgås de forbrugere, som ikke afkøler nok. Værket har talt om at indføre krav til minimum afkøling. Varmemesteren er deltidsansat, og er også varmemester på fjernvarmeværkerne: Mou, Blenstrup, Astrup og Oue. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Nørager Varmeværk 844 15.181 18.397 3.5 Ravnkilde by og Nysum by Der bor ca. 375 indbyggere i Ravnkilde. I byen er der 169 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-plysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Ravnkilde Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 332 11 % 19 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 42 1 % 3 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 56 2 % 5 Fjernvarme 2.578 85 % 141 Varmepumper 13 0 % 1 Andet 0 0 % 0 I alt 3.021 100 % 169

1-23 Ravnkilde Energitæthed 80,5 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Ravnkilde, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. I Nysum by er der 32 husstande, hvor hovedparten er tilsluttet Ravnkilde varmeværk 3.5.1 Ravnkilde Kraftvarmeværk (opført 1994) Ravnkilde Kraftvarme leverer varme til Ravnkilde by og Nysum by og har oplyst følgende: Ravnkilde Kraftvarmeværk Normal år 2008/09 1994 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 168 168 156 stk. Erhverv 3 3? stk. Restpotentiale: Husholdninger 20 20 20 stk. Erhverv 4 4? stk. Varme ab værk: 3.526 3.430 4.300 MWh Varmetab i net: 800 800 1.200 MWh 22,7 23,3 27,9 % Varmesalg i alt: 2.726 2.630 3.100 MWh - Offentlige institutioner 290 280? MWh - Handel og service 155 150? MWh - Husholdninger 2.280 2.200? MWh El-salg i alt 2.673 2.600 4.010 MWh Brændselstype: Naturgas 7.292 7.094 9.059 MWh Produktionsenheder: Gasmotor - Effekt - Varme: 1,2 1,2 1,1 MW Jenbacher 20 cylinder: Effekt - El: 0,922 0,922 0,922 MW Forbrug: Naturgas 6.853 6.667 8.718 MWh Produktion: Varme ab værk 3.152 3.067 4.010 MWh Produktion: El ab værk 2.673 2.600 3.400 MWh Virkningsgrad - Varme: 46,0 46,0 46,0 % Virkningsgrad - El: 39,0 39,0 39,0 % Gaskedel: Effekt - Varme: 1,4 1,4 1,4 MW Forbrug: Naturgas 439 427 341 MWh Produktion: Varme ab værk 373 363 290 MWh Virkningsgrad - Varme: 85,0 85,0 85,0 % Akkumuleringstank: 2 * 142.000 l 284 284 m 3

1-24 Figur 9 - Kort over Ravnkilde og Nysum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for bygninger indenfor området, som er bygget efter 1994, og der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket forsøger selv at finde energibesparelserne og har sendt en folder rundt til deres forbrugere, hvor værket appeller til, at folk indberetter energibesparelser til værket. Der er desuden et restpotentiale på 24 bygninger, som værket gerne ser tilsluttet til fjernvarmen. Værket arbejder på at sætte en economiser/røggaskøler på kedlen, så virkningsgraden kan blive hævet 5-10 %. Desuden er værket sammen med andre værker i gang med at undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme for Nørlund Savværk. Værket overvejer også, om de selvstændigt skal bygge en ledning til Nørlund Savværk. Værket har undersøgt solvarme, men foreløbige vurderinger peger i retning af, at solvarme er ret dyrt. Der er ikke landmænd i området, som har vist interesse for biogas, så denne mulighed er ikke oplagt. Værket overvejer at anskaffe en elkedel. Værket er på det frie el-marked og er i gang med at optimere sin drift i forhold til op- og nedregulering mv. Der er for nylig bygget 3 huse i byen, som alle har tilsluttet sig fjernvarmen. Ledningsnettet er fra 1994. Værket har arbejdet en del med temperaturoptimering og er gået fra frem-/tilbageløbstemperaturer på 75 C / 40 C til nu at køre med 88 C / 35 C, og dermed ser det ud til, at der nu er en bedre afkøling. Forbrugerpris inkl. moms Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh

1-25 Forbrugerpris inkl. moms Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a. 650 17.250 19.265 3.6 Rebild by Der bor ca. 625 indbyggere i Rebild. I byen er der 261 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Rebild Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 928 14 % 35 Naturgasfyr 50 1 % 2 El-ovne 273 4 % 27 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 237 4 % 5 Fjernvarme 5.079 77 % 188 Varmepumper 33 1 % 3 Andet 31 0 % 1 I alt 6.632 100 % 261 Energitæthed 126,5 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Rebild, hvilket giver grundlag for fjernvarme, og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by. 3.6.1 Rebild Varmeværk A.m.b.a. (opført 1995) Rebild Varmeværk har oplyst følgende: Rebild Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008 /09 2005 2000 1997 /98 Antal forbrugere: Husholdninger 207 207 206 204 185 stk. Enh. Erhverv 7 7 7 7 7 stk. Restpotentiale: Husholdninger 49 49 49 49 68 stk. Erhverv 1 1 1 1 1 stk. Varme ab værk: 6.387 6.246 6.260 6.112 5.905 MWh Varmetab i net: 2.072 2.072 2.081 2.035 1.966 MWh 32,4 33,2 33,2 33,3 33,3 % Varmesalg i alt: 4.315 4.174 4.179 4.077 3.939 MWh - Offentlige institutioner 0 0 0 0? MWh - Handel og service 1.435 1.388 1.674 1.564? MWh - Husholdninger 2.880 2.786 2.505 2.513? MWh Elsalg i alt 679 664 4.318 3.815 4.053 MWh Brændselstype: Naturgas 3.019 2.953?? 10.472 MWh Varme fra Skørping (fils) 4.337 Produktionsenheder: Gasmotor: Effekt - Varme:??? MW Effekt - El:??? MW Forbrug: Naturgas 1.861 1.820 10.471 MWh Produktion: Varme ab værk 1.088 1.064 5.904 MWh Produktion: El ab værk 679 664 4.053 MWh Virkningsgrad - Varme: 58,5 58,5 56,4 % Virkningsgrad - El: 36,5 36,5 38,7 % Gaskedel: Effekt - Varme:??? MWh Forbrug: Naturgas 1.158 1.133 1 MWh Produktion: Varme ab værk 1.070 1.046 1 MWh Virkningsgrad - Varme: 92,3 92,3 91,2 %

1-26 Rebild Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008 /09 2005 2000 1997 /98 Varmekøb Varme ab Skørping (fils) 4.337 4.241 MW Skørping: Transmissionstab 105 105 MWh Transmissionstab i % 2,4 2,5 % Enh. Varme ab Rebild værk 4.229 4.136 MWh Figur 10 - Kort over Rebild. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt blev godkendt i 2004, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Der er bygget en transmissionsledning mellem Skørping Varmeværk og Rebild Varmeværk i 2008. Denne ledning er stadig ved at blive kørt ind, og tekniske forhold er ved at blive justeret. Værket overvejer at få koblet sin akkumuleringstank til systemet, da den ikke kan bruges i øjeblikket. Der er installeret røggaskølere på de to motorer, men motorerne kører nu i så korte perioder, at der bruges mere energi på at varme røggaskølerne op, end den energi røggaskølerne producerer. I forhold til energibesparelser, vil Rebild Varmeværk ikke gå efter de mindre besparelser som f.eks. isolering af huse. Hvis Skørping Varmeværk bygger et solfangeranlæg, håber Rebild, at de måske kan købe en andel af de besparelser. Desuden håber Rebild Varmeværk, at de kan få konverteret restpotentialet på ca. 50 huse til fjernvarme. Dette vil værket bl.a. gøre ved at reklamere for, at staten giver tilskud til konvertering af olie og el-varme til fjernvarme. Men værket har også det problem, at når der komme nye kunder, bliver værket nødt til at forsyne disse kunder med dyr naturgasproduceret varme, så det er måske billigere at købe sig til de pålagte energibesparelser. Værket er fuld afskrevet og gældfrit i 2015. Det forventes ikke, at der kommer nævneværdige udstykninger, da Rebild er omgivet at fredede områder. Værket er på det fri el-marked.

1-27 Ledningsnettet er fra 1995, men der er et ledningstab på 33 %, som værket overvejer at kigge på, men indtil videre er prioriteten at få varmeleveringen fra Skørping til at virke 100 %. Frem-/ tilbageløbstemperatur er: Sommer: 65 C / 35-38 C; Vinter: 80 C / 35-38 C. Værket har været rundt til de største forbrugere for at kigge på optimering af afkølingen. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Rebild Varmeværk 650 14.968 18.096 3.7 Skørping by og Gammel Skørping by Der bor ca. 2.850 indbyggere i Skørping. I byen er der 1.119 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Skørping Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 2.608 11 % 117 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 827 4 % 64 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 995 4 % 35 Fjernvarme 18.497 80 % 899 Varmepumper 109 0 % 4 Andet 8 0 % 1 I alt 23.045 100 % 1.119 Energitæthed 118,5 MWh/ha Skørping I Gammel Skørping er der 43 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Gammel Skørping Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 698 67% 31 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 38 4% 3 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 156 16% 4 Fjernvarme 137 13% 5 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.029 100% 43 Energitæthed 97,7 MWh/ha Gl. Skørping Der er en relativ lav energitæthed i Gammel Skørping, hvilket er en udfordring for fjernvarmen, og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. 3.7.1 Skørping Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Skørping Varmeværk leverer varme til Skørping by, Gammel Skørping by og Rebild Varmeværk. Skørping Varmeværk byggede et nyt varmeværk i 2008, og har oplyst følgende:

1-28 Skørping Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 1.021 1.021 938 793 stk. Erhverv???? stk. Restpotentiale: Husholdninger 88 88?? stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: 36.287 35.356 28.456? MWh Varmetab i net: 9.271 9.271 7.062? MWh 25,5 26,2 24,8? % Varmesalg i alt: 27.016 26.085 21.394 18.008 MWh - varme solgt til Rebild VV 4.337 4.241 - Varme solgt i Skørping 22.679 21.844 El-salg i alt 0 0 0 0 MWh Brændselstype: Flis 12.152 11.840 ton Produktionsenheder: Fyringsolie 0 MWh Fliskedel med Effekt - Varme: 7 + 1,7 7 + 1,7 MW 1,7 MW røggas Forbrug: Flis 33.913 33.043 MWh veksler Produktion: Varme ab værk 36.287 35.356 MWh Virkningsgrad - Varme: 107,0 107,0 % Oliekedel: Effekt - Varme: 6 MW 6 MW MW Forbrug: Fyringsolie 0 0 MWh Produktion: Varme ab værk 0 0 MWh Virkningsgrad - Varme:?? Akkumuleringstank: 1.250 1.250 m 3

1-29 Figur 11 - Kort over Skørping. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. En af værkets største udfordringer er at leve op til de energisparekrav, som er blevet pålagt værket. Værket skal således finde 462 MWh energibesparelser pr. år. Værket arbejder på at få koblet restpotentialet på fjernvarmen, hvilket vil bidrage til de krævede energibesparelser, herudover snakker de med Arcon, som vil etablere solfangere på deres tag og tilslutte anlægget til fjernvarmenettet. Desuden overvejer værket at bygge et 4.000 m 3 stort solfangeranlæg, hvilket vil give Skørping Varmeværk og Rebild Varmeværk 3 års energibesparelser, men værket mangler plads til dette anlæg. Værket arbejder hele tiden med at optimere sin drift. Værket overvejer bl.a. at bygge et større flislager. Værket har ingen planer om at begynde at bruge biogas. Værket installerer fjernaflæsning i løbet af de næste 1½ år. Værket laver en årlig investeringsplan og har undergrupper, som kigger på forskellige områder. Værket arbejder på at få et endnu bedre og tættere samarbejde med Rebild Varmeværk.

1-30 Det er lang tid siden, at der er udstykket nye boligområder i Skørping, men værket har lave, faste afgifter, så værket forventer, at lavenergibyggeri vil tilslutte sig fjernvarmen. Ledningsnettet er løbende blevet renoveret, og de ældste ledninger i fjernvarmenettet er 20 år, og der er planer om at udskifte dem. Værket kører med direkte forsyning af forbrugerne. Fremløbstemperatur om vinteren er 88-90 C, og om sommeren er den 82 C. Tilbageløbstemperaturen er 36-37 C. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Skørping Varmeværk A.m.b.a. 431 8.344 10.931 3.8 Støvring by Der bor ca. 6.800 indbyggere i Støvring. I byen er der 2.515 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Støvring Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 6.611 11 % 143 Naturgasfyr 7.820 13 % 114 El-ovne 1.927 3 % 84 Halmfyr 23 0 % 1 Biomassefyr 1.142 2 % 17 Fjernvarme 41.309 70 % 2.151 Varmepumper 70 0 % 5 Andet 0 0 % 0 I alt 58.902 100 % 2.515 Energitæthed 94,9 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Støvring, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by. 3.8.1 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. (oprettet 1961) Støvring Kraftvarmeværk byggede et nyt varmeværk i 1973, og har oplyst følgende: Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Normal år 2008 /09 2004 /05 2000 /01 1993 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 2.339 2.339??? stk. Erhverv????? stk. Restpotentiale: Husholdninger 35 35??? stk. Erhverv????? stk. Varme ab værk: 61.684 60.109 57.302 52.084? MWh Varmetab i net: 15.901 15.901 15.092 14.428? MWh 25,8 26,5 26,3 27,7? % Varmesalg i alt: 45.784 44.208 42.210 37.656 33.853 MWh El-salg i alt 30.054 29.286 37.337 34.040 0 MWh Brændselstype: Naturgas 94.126 91.721 100.928 92.000 - MWh Produktionsenheder: Kul Kul

1-31 Normal 2008 2004 2000 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1993 Enh. år /09 /05 /01 Gasmotor 1 - Effekt - Varme: 3,8 3,8 3,8 3,9 - MW Jenbacher 620: Effekt - El: 3,04 3,04 3,04 2,8 - MW Forbrug: Naturgas 24.573 23.946 28.895 32.967 - MWh Produktion: Varme ab værk 13.270 12.931 14.541 17.802 - MWh Produktion: El ab værk 10.161 9.901 12.366 12.857 - MWh Virkningsgrad - Varme: 54,0 54,0 50,3 54,0 - % Virkningsgrad - El: 41,4 41,4 42,8 39,0 - % Gasmotor 2 - Effekt - Varme: 3,8 3,8 3,8 3,9 - MW Jenbacher 620: Effekt - EL: 3,04 3,04 3,04 2,8 - MW Forbrug: Naturgas 23.618 23.015 28.833 30.722 - MWh Produktion: Varme ab værk 12.914 12.585 14.705 16.730 - MWh Produktion: El ab værk 9.683 9.436 11.821 11.982 - MWh Virkningsgrad - Varme: 54,7 54,7 51,0 54,5 - % Virkningsgrad - El: 41,0 41,0 41,0 39,0 - % Gasmotor 3 - Effekt - Varme: 3,8 3,8 3,8 3,9 - MW Jenbacher 620: Effekt - EL: 3,04 3,04 3,04 2,8 - MW Forbrug: Naturgas 24.719 24.088 31.309 23.594 - MWh Produktion: Varme ab værk 13.348 13.007 15.967 12.741 - MWh Produktion: El ab værk 10.209 9.948 13.150 9.202 - MWh Virkningsgrad - Varme: 54,0 54,0 51,0 54,0 - % Virkningsgrad - El: 41,3 41,3 42,0 39,0 - % Gaskedel 2: Effekt - Varme: 7,0 7,0 7,0 7 - MW Forbrug: Naturgas 4.131 4.026 11.086 4.717 - MWh Produktion: Varme ab værk 4.214 4.106 11.307 4.812 - MWh Virkningsgrad - Varme: 102,0 102,0 102,0 102,0 - % Gaskedel 3: Effekt - Varme: 12,0 12,0 12,0 12,0 - MW Forbrug: Naturgas 17.084 16.648 806 0 - MWh Produktion: Varme ab værk 17.938 17.480 782 0 - MWh Virkningsgrad - Varme: 105,0 105,0 97,0 97,0 - % Oliekedel Effekt - Varme: 7,0 7,0 7,0 7,0 MW Kulfyr: Effekt - Varme: - - - - Ukendt MW Akkumuleringstank: 3.700 3.700 m 3

1-32 Figur 12 - Kort over Støvring. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt og tilslutningspligt blev godkendt i 1994, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Siden 1994 har værket produceret kraftvarme vha. gasmotorer, som senest blev skiftet i 2005. Værket arbejder især med at nedbringe varmeprisen, da varme produceret vha. naturgas er dyrt. Herudover vil værket gerne producere varmen mere CO 2 -neutralt. Værket har allerede røggaskøling på både motorer og kedler. I forhold til at leve op til energisparekravene, har værket især købt sig til besparelser, men det har også øget afkølingen ved forbrugerne. Der bliver i byen produceret i størrelsesordnen 14.500 MWh/år vha. individuelle naturgasfyr og oliefyr, som måske kan konverteres. Værket har undersøgt en række muligheder: Solvarme, varmepumpe og overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding og lille fliskedel i forbindelse med udstykning, men disse muligheder er indtil videre vurderet til at være for dyre. Værket har også undersøgt mulighederne for at få overskudsvarme fra Aalborg Fjernvarme, men Aalborg Fjernvarme vil først koncentrere sig om værker indenfor Aalborg Kommune, inden de ser ud over kommunegrænsen. Desuden er værket sammen med andre værker ved at undersøge muligheden for at bruge overskudsvarme fra Nør-

1-33 lund Savværk, men indtil videre ser det ud til, at denne løsning også bliver for dyr og er derfor sat på standby. En enkelt landmand har vist interesse for at producerer biogas til værket, men der er lang vej endnu, før dette kan blive realiseret. Værket er ved at undersøge mulighederne for at bygge et biomassefyret kraftvarmeanlæg (ORC, BioGenerator eller BioPower). ORC-løsningen virker på nuværende tidspunkt som den mest lovende løsning. Sådan et ORC-anlæg kan eventuelt også levere biomasse kraftvarme til Suldrup (over Sørup som har et varmebehov på ca. 4.300 MWh/år). Herudover overvejer værket at installere en el-kedel. Værket er på det frie el-marked. Værket opkræver ret høje tilslutningsafgifter og faste årlige afgifter, men har en ret god tilslutning, også af nye huse. Der gives p.t. en rabat på nytilslutning øst for jernbanen. Ledningsnettet er skiftet løbende, men der er stadig to gader tilbage med betonrør. Fremløbstemperaturen er normalt 75 C, men 80-85 C om vinteren, og tilbageløbstemperaturen er ca. 33 C. Værket har planlagt at optimere ledningsnettet og er begyndt at regulere frem- /tilbageløbstemperaturen vha. Termis. Værket kører ikke med en decideret serviceordning i forhold til at få øget afkølingen hos forbrugerne. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Støvring Kraftvarmeværk Amba 575 10.938 14.059 3.9 Suldrup by Der bor ca. 1.250 indbyggere i Suldrup. I byen er der 561 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Suldrup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.733 15 % 55 Naturgasfyr 164 1 % 7 El-ovne 165 1 % 15 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 151 1 % 6 Fjernvarme 9.148 80 % 476 Varmepumper 18 0 % 1 Andet 2 0 % 1 I alt 11.381 100 % 561 Energitæthed 124,6 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Suldrup, hvilket giver grundlag for fjernvarme, og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by. 3.9.1 Suldrup Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Suldrup Varmeværk har oplyst følgende: Suldrup Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 530 530 510 stk. Erhverv??? stk. Restpotentiale: Husholdninger 24 24? stk.

1-34 Suldrup Varmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 Enh. Erhverv??? stk. Varme ab værk: 13.312 12.967 13.454 MWh Varmetab i net: 3.327 3.327 3.574 MWh 25,0 25,7 26,6 % Varmesalg i alt: 9.985 9.640 9.880 MWh El-salg i alt 3.263 3.178 8.525 MWh Brændselstype: Naturgas 17.380 16.929 25.146 MWh Produktionsenheder: Gasmotor 1: Effekt - Varme: 1,5 1,5 1,5 MW Gasmotor 2: Effekt - El: 1 1,0 1,0 MW Forbrug: Naturgas 4.595 4.476 11.642 MWh Produktion: Varme ab værk 2.557 2.491 6.619 MWh Produktion: El ab værk 1.656 1.613 4.270 MWh Virkningsgrad - Varme: 55,7 55,7 56,9 % Virkningsgrad - El: 36,0 36,0 36,7 % Effekt - Varme: 1,5 1,5 1,5 MW Effekt - EL: 1 1,0 1,0 MW Forbrug: Naturgas 4.530 4.412 11.603 MWh Produktion: Varme ab værk 2.520 2.455 4.940 MWh Produktion: El ab værk 1.607 1.565 4.255 MWh Virkningsgrad - Varme: 55,6 55,6 42,6 % Virkningsgrad - El: 35,5 35,5 36,7 % Gaskedel: Effekt - Varme:??? MW Forbrug: Naturgas 8.255 8.041 1.901 MWh Produktion: Varme ab værk 8.234 8.021 1.895 MWh Virkningsgrad - Varme: 99,7 99,7 99,7 %

1-35 Figur 13 - Kort over Suldrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. I 1985 skiftede varmeproduktionen fra olie til naturgas, og i 1994 blev der indført kraftvarme vha. gasmotorer. Værket arbejder primært med at lede efter alternativer til naturgas, da naturgassen er meget dyr. Værkets produktionsudstyr er vurderet til at kunne holde 5-6 år endnu. Værket overvejer at investere i en akkumuleringstank. Værket vurderer, at det bliver nødt til at købe sig til de pålagte energibesparelser, men der er også et restpotentiale i fjernvarmeområdet, som måske kan konverteres. Værket har tænkt over solvarme, men mener, at det ikke kan betale sig, da værket derved vil miste indtægter fra el-salg i sommerhalvåret. Værket har snakket med Euro Therm om et elproduktionsmodul til ca. kr. 2 mio., som kan kobles på en biomassekedel. Desuden har værket sammen med andre værker undersøgt muligheden for at få leveret overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding eller fra Nørlund Savværk. Værket kigger også på at flytte værket udenfor byen. Produktionsudstyret er løbende blevet opgraderet og har røggaskøling. Værket er på det fri elmarked og har en fornuftig naturgasfastprisaftale frem til 2011. Værket arbejder i øjeblikket især på løsningen med at få overskudsvarme fra Aars eller fra Nørlund Savværk, men sidstnævnte mulighed er på nuværende tidspunkt sat i bero pga., at det ser ud til at blive for dyrt. Værket har indtil videre ikke haft problemer med at få lavenergibygninger til at tilslutte sig fjernvarmen, selvom de faste afgifter er ret høje.

1-36 Ledningsnettet er udskiftet i 1990 erne. Frem-/tilbageløbstemperaturen om vinteren er 77-84 C / 37 C, og om sommeren er den 84 C / 44 C (der køres med høje fremløbstemperatur om sommeren for at holde temperaturen). Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Suldrup Varmeværk A.m.b.a. 813 14.962 17.481 3.10 Terndrup by Der bor ca. 1.500 indbyggere i Terndrup. I byen er der 690 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses hvorledes byens bygninger jf. BBR oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Terndrup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 3.503 21 % 90 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 817 5 % 51 Halmfyr 127 1 % 3 Biomassefyr 453 3 % 9 Fjernvarme 11.321 69 % 531 Varmepumper 123 1 % 5 Andet 63 0 % 1 I alt 16.407 100 % 690 Energitæthed: 135,1 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Terndrup, hvilket giver grundlag for fjernvarme, og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by. 3.10.1 Terndrup Fjernvarme A.m.b.a. (opført i 1992) Terndrup Fjernvarmeselskab har oplyst følgende: Terndrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 558 558 537 498 stk. Erhverv???? stk. Restpotentiale: Husholdninger 75 75?? stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: 20.450 19.984 18.181 17.168 MWh Varmetab i net: 6.358 6.358 6.045 6.095 MWh 31,1 31,8 33,2 35,5 % Varmesalg i alt: 14.092 13.626 12.136 11.073 MWh El-salg i alt 0 0 0 0 MWh Brændselstype: Halm 22.445 21.933 12.571 10.125 MWh Produktionsenheder: Slam 0 0 7.775 8.460 MWh Halmkedel: Effekt - Varme: 4 4,0 4,0 4,0 MW Forbrug: Halm & slam 22.445 21.933 20.346 18.585 MWh Produktion: Varme ab værk 20.450 19.984 18.181 17.168 MWh Virkningsgrad - Varme: 91,1 91,1 89,4 92,4 %

1-37 Figur 14 - Kort over Terndrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket står ikke umiddelbart overfor større udfordringer og har været i stand til at holde varmeprisen i ro siden 1992. Værket skal dog snart forhandle ny halmkontrakt og skal nok til at investere i en ny kedel indenfor de næste 3 år, hvilket måske kan medføre højere priser. På nuværende tidspunkt ligger den variable produktionspris på under 170 kr./mwh. Værket overvejer, at iværksætte et projekt, således at der kan leveres varme til naturgasfjernvarmeværket i nabobyen Bælum. I forhold til at leve op til kravet om energibesparelser er en mulighed, at give dem, der endnu ikke er konverteret til fjernvarme, et godt tilbud, således at de forhåbentligt konverterer. Desuden vil værket prøve at få fat i de energibesparelser, der opnås, når borgerne energiforbedrer deres huse (nye vinduer mv.). Der har ikke været ret meget nybyggeri i Terndrup, så værket er endnu ikke rigtigt stødt ind i de udfordringer, der kan være ved at forsyne lavenergihuse med fjernvarme. Ledningsnettet er ret nyt (1992) og dimensioneret stort nok til at hele restpotentialet tilslutter sig. Fremløbstemperaturen er 75 C, og returtemperaturen er 37 C / 42 C. Værket har ikke umiddelbart planer om at indføre røggaskøling, da de har hørt, at der kan være problemer med at få det til at fungere på andre halmværker. Desuden har værket heller ikke umiddelbart planer om at forsøge at forbedre virkningsgraden, bl.a. fordi der nok skal investeres i en ny kedel i løbet af ca. 3 år. Forbrugerpris inkl. moms Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Pris Standard lejlighed Standard enfamiliehus

1-38 Forbrugerpris inkl. moms pr. MWh Terndrup Fjernvarme A.m.ba. 531 8.931 10.578 3.11 Øster Hornum by Der bor ca. 775 indbyggere i Øster Hornum. I byen er der 418 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Øster Hornum Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 835 11 % 51 Naturgasfyr 0 0 % 0 Elovne 396 5 % 25 Halmfyr 57 1 % 4 Biomassefyr 222 3 % 4 Fjernvarme 6.246 80 % 332 Varmepumper 24 0 % 2 Andet 0 0 % 0 I alt 7.779 100 % 418 Energitæthed: 108,9 MWh/ha 3.11.1 Øster Hornum Varmeværk (opført i 1991) Øster Hornum Varmeværk har oplyst følgende: Øster Hornum Varmeværk Normal år 2008/09 2004/05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger 350 350 333 322 stk. Erhverv 2 2?? stk. Restpotentiale: Husholdninger 40 40?? stk. Erhverv 2 2?? stk. Varme ab værk: 9.986 9.740 9.589 8.800 MWh Varmetab i net: 2.740 2.740 2.904 2.500 MWh 27,4 28,1 30,3 28,4 % Varmesalg i alt: 7.247 7.000 6.685 6.300 MWh - Offentlige institutioner 846 817 760 771 MWh - Handel, service og industri 126 122 103 95 MWh - Husholdninger 6.202 5.991 5.619 5.203 MWh - Landbrug og gartnerier 72 70 203 231 MWh El-salg i alt 0 0 0 0 MWh Brændselstype: Halm 9.399 9.167?? MWh Bioolie 1.107 1.080?? MWh Fyringsolie 6 6?? MWh Produktionsenheder: Biomassekedel Effekt - Varme: 2,3 2,3?? MW Danstoker: Forbrug: Halm & bioolie 10.506 10.247?? MWh Produktion: Varme ab værk 9.981 9.734?? MWh Virkningsgrad - Varme: 95,0 95,0?? % Oliekedel Effekt - Varme: 2,3 2,3?? MW Danstoker: Forbrug: Fyringsolie 6 6?? MWh Produktion: Varme ab værk 6 5?? MWh Virkningsgrad - Varme: 93,0 93,0?? % Akkumuleringstank: 460 460 m 3

1-39 Figur 15 - Kort over Øster Hornum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Forblivelsespligt blev godkendt i 1993, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket står ikke umiddelbart overfor større udfordringer. De har lige fået 8-10 nye kunder, og de sidste års højere oliepriser gør, at Øster Hornums fjernvarmepris er konkurrencedygtig. I forhold til kravene om at gennemføre energibesparelser, vil værket forsøge at få restpotentialet (30-40 bygninger) tilsluttet til fjernvarmen. En mulighed er at lave en kampagne, hvor prisen for tilslutning sættes ned til 50 %. Værket har overvejet at investere i solvarme, men er indtil videre kommet frem til, at der er en meget lang tilbagebetalingstid. Værket har ikke en nedskrevet forretningsplan, men ved f.eks., at kedlen kan holde 4-5 år mere og overvejer desuden at installere ny røggasrensning med røggaskøling. Der er kommet lidt mere luft i økonomien til f.eks. investeringer, da værket har forlænget sit lån med 10 år. Fremløbstemperaturen er på 77 C, og tilbageløbstemperaturen er 37 C. Værket besøger en gang om året de forbrugere, som ikke afkøler vandet med mindst 30 C, således at deres anlæg kan blive justeret mv. Ledningsnettet er fra 1991, men der er en interesse for at kigge på minimering af ledningstabet, dog har bestyrelsen indtil videre ikke prioriteret dette. Der sker løbende forbedringer af produktionsudstyret; i øjeblikket overvejer værket at effektivisere værkets blæsere og pumper. Forbrugerpris inkl. moms Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh

1-40 Forbrugerpris inkl. moms Øster Hornum Varmeværk 438 11.906 16.356 3.12 Byer og områder med naturgas Der leveres naturgas til områder i en række af de byer som er beskrevet ovenfor, det drejer sig om Haverslev, Nørager, Rebild, Støvring, Suldrup. Herudover leveres der også naturgas til følgende 8 landsbyer: Kongens Tisted, Korup, Ladelund, Mejlby, Rørbæk, Smidie, Sønderup og Sørup, samt til en række bygninger der ligger i det åbneland. De bygninger i det åbne land, som er tilsluttet naturgas, er bygninger der ligger tæt på naturgasnettet. I nedenstående tabel ses, hvorledes byernes bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Kongens Tisted Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 639 53% 26 Naturgasfyr 336 28% 13 El-ovne 50 4% 3 Halmfyr 65 5% 3 Biomassefyr 105 9% 5 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.194 100% 50 Energitæthed 30,9 MWh/ha Korup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 900 69% 32 Naturgasfyr 224 17% 11 El-ovne 0 0% 0 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 174 13% 7 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.298 100% 50 Energitæthed 91,3 MWh/ha Mejlby Mejlby Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.209 58% 48 Naturgasfyr 640 30% 39 El-ovne 201 10% 13 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 51 2% 3 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 2.101 100% 103 Energitæthed 119,8 MWh/ha

1-41 Rørbæk Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 933 24% 51 Naturgasfyr 2.583 65% 117 El-ovne 142 4% 11 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 114 3% 5 Fjernvarme 194 5% 7 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 3.965 100% 191 Energitæthed 89,0 MWh/ha Smidie Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 168 37% 9 Naturgasfyr 219 48% 14 El-ovne 8 2% 1 Halmfyr 37 8% 1 Biomassefyr 20 4% 1 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 452 100% 26 Energitæthed 50,7 MWh/ha Sønderup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.078 35% 46 Naturgasfyr 1.563 51% 57 El-ovne 235 8% 13 Halmfyr 47 2% 1 Biomassefyr 153 5% 6 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 3.077 100% 123 Energitæthed 138,8 MWh/ha Sørup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 1.865 43% 63 Naturgasfyr 2.067 48% 85 El-ovne 202 5% 16 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 198 5% 7 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 4.333 100% 171 Energitæthed 92,1 MWh/ha

1-42 Åbenland 3 Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Naturgasfyr 3.204 4% 98 3.12.1 HMN Naturgas HMN Naturgas (tidligere Naturgas MidtNord) har distribueret naturgas i Rebild Kommune siden 1985. De leverer naturgas til både små og store forbrugere, samt til 8 af de 11 varmeværker, der er i Rebild Kommune. HMN Naturgas har oplyst følgende i januar 2010: Kunde kategori 0-6.000 m 3 /år Villakunder og mindre forbrugere 6000-300.000 m 3 /år Større forbrugere skoler, virksomheder mv. >300.000 m 3 /år Større virksomheder og varmeværker Sum HNM Naturgas Antal Nuværende forbrug kunder 611 1.139.142 m 3 12.530 MWh 66 2.040.595 m 3 22.447 MWh 9 18.904.116 m 3 207.945 MWh 686 22.083.853 m 3 242.923 MWh Restpotentiale i antal kunder 446 29 475 Restpotentiale 813.931 m 3 8.953 MWh 805.765 m 3 8.863 MWh 0-1.619.696 m 3 17.817 MWh Farstrup Barmer Valsted Svenstrup Godthåb Sebbersund Store Ajstrup Djørup Østrup Kongens Tisted Øster Hornum Ferslev Guldbæk Volsted Nøvling Lillevorde Nordskoven Gudumholm Mou Egense Gudum Vaarst Fjellerad Nørre Kongerslev Dokkedal Sørup Vegger Blenstrup Støvring Smidie Gammel Skørping Suldrup Skørping Rebild Bælum Aars Sønderup Terndrup Haverslev Rold Thisted Astrup Korup Aalestrup Nørager Simested Aalestrup Syd Ravnkilde Visborg Mejlby Rostrup Hadsund Ø. Doense Vive Hadsund Syd Rørbæk Ove Ajstrup Kielstrup Assens Norup Valsgård Stenild Havndal Mariager Hobro Hurup Fruerlund Als Bjerget Helberskov Odde Als Odde Figur 16 - Kort over naturgasområder i Rebild. Naturgasområder er markeret med gul, og fjernvarmeområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Naturgasmarkedet blev givet fri i 2004. Der har de seneste fem år været en kraftig konkurrence om de store kunder, og nu konkurreres der også om de mindre erhvervskunder. Villakundemarkedet er stadig loyalt over for leverandørerne. Siden markedsåbningen har der været et generelt 3 Åbenland er inkl. Ladelund

1-43 fald i gasprisen. Selv om villakunderne ikke har skiftet leverandør, er det i høj grad dem, der har høstet gevinsten af konkurrencen. Konkurrencen på engrosmarkedet har betydet, at villakunderne har oplevet et prisfald på ca. 1,00 kr./m 3 i forhold til før markedsåbningen. Også de store kunder har oplevet et fald i priserne. HMN Naturgas rådgiver kunderne i spørgsmål om sikker anvendelse af naturgas og forslag til energibesparelser, og tilbyder kunderne serviceordninger på deres naturgasfyr. I forhold til de pålagte energibesparelser, så tager HMN Naturgas især fat i de største naturgasforbrugere, og finder de påkrævede besparelser sammen med disse storforbrugere. HMN Naturgas må ikke konvertere områder til naturgas. De må tilslutte restpontialet i eksisterende områder, samt udvidede deres naturgasområde til nye byggegrunde, når det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Naturgasnettet er velegnet til at distribuere biogas og på længere sigt måske også brint og forgassede biobrændsler. HMN Naturgas arbejder på at få opgraderet biogas ind på naturgasnettet (når de lokale kraftvarmeværker ikke kan aftage biogassen). HMN Naturgas er i gang med at få udarbejdet rapporter om biogaspotentialet i de kommuner de leverer naturgas til. De har allerede fået udarbejdet en rapport for Rebild Kommune. Varmepris 1. kvartal 2010 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh varme (ved 90 % virkningsgrad) Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh varme (1.515 m 3 gas) Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh varme (1.828 m 3 gas) Naturgas i Danmark 837 13.866 16.479 3.13 Det åbne land og små byer En række små byer og landområder har ikke kollektiv varmeforsyning. Oplysninger om de 19 små byer findes i Bilag 1. Oplysninger om de bygninger, der ligger i landområderne ses i nedenstående tabel. Åben land Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 51.309 63% 2357 Naturgasfyr 3.204 4% 98 El-ovne 3.527 4% 248 Halmfyr 6.011 7% 271 Biomassefyr 13.801 17% 651 Fjernvarme 1.499 2% 54 Varmepumper 1.955 2% 97 Andet 539 1% 23 I alt 81.845 100% 3800 Energitæthed - MWh/ha 3.13.1 Varmeforsyning af det åbne land og små byer Som det fremgår af ovenstående tabel og tabellerne i Bilag 1, så er det primært oliefyr og biomassefyr, som leverer varmen til bygningerne i det åbne land og i små byerne uden kollektivvarmeforsyning. Dog er der, som fremgår af ovenstående tabel og afsnit 3.12, 98 fritliggende bygninger i det åbne land, som er tilsluttet naturgas, selvom de ikke ligger i bymæssigbebyggelse. Dette skyldes, at de ligger tæt på naturgasledninger i terrænet, og derfor har det været fordelagtigt at tilslutte disse fritliggende bygninger til naturgas.

1-44 4. OPSAMLING PÅ STATUS DEL Der er 20.854 reelle bygninger med et areal på 4,947 mio. m 2 i Rebild Kommune. Herudover er der 9.785 garager, carporte og udhuse. 12.824 af de reelle bygninger er opvarmet, og disse har et areal på 2,707 mio. kr. De opvarmede bygninger bruger 301.375 MWh varme om året til rumopvarmning. Størstedelen af de opvarmede bygninger (36 %) er bygget eller renoveret i perioden 1978 1998, og de er den kategori af bygninger der bruger mest varme (28 %). Boliger bruger 75 % af rumvarmen, handel og service bruger 15 %, industri 8 % og landbrug 1 %. Fjernvarme dækker 43 % af varmebehovet, naturgas dækker 10 %, oliefyr 32 %, biomasse 10 %, elvarme 4 % og varmepumper dækker 1 % af rumopvarmningsbehovet. Udover ovenstående varme til rumopvarmning, så bruger industrien en del energi til procesvarme. Energi til procesvarme er ikke kortlagt nærmere, men der bruges eksempelvis 34.100 MWh naturgas til procesvarme, hvilket svare til ca. 11 % rumvarmen i kommunen. 4.1 Fjernvarme De 11 fjernvarmeselskaberne leverer 129.302 MWh 4 varme pr. år til 6.433 forbrugere i Rebild Kommune, og udleder i alt 17.106 tons CO 2 -Ækv. pr. år. Fjernvarmen leverer 43 % af rumopvarmningen, men medfører kun 28 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. Nøgleoplysninger om de 11 fjernvarmeværker kan ses i nedenstående Tabel 11. Fjernvarme Blenstrup Kraftvarmeværk Bælum Varmeværk Haverslev Fjernvarmeværk Nørager Varmeværk Ravnkilde Kraftvarmeværk Rebild Varmeværk Skørping Varmeværk Støvring Kraftvarmeværk Suldrup Varmeværk Terndrup Fjernvarmeværk Øster Hornum Varmeværk Brændsel Tilslutning Varmepris 5 Energi-tæthed Naturgas Naturgas Naturgas Naturgas Naturgas Naturgas + Flis Flis Naturgas Naturgas Halm Halm + Bioolie 181 stk. 75 % 341 89 % 276 stk. 77 % 450 stk. 80 % 171 stk. 85 % 214 stk. 82 % 1.021 stk. 88 % 2.339 stk. 93 % 530 stk. 94 % 558 stk. 81 % 352 stk. 84 % I alt: 6.433 stk 24.905 kr./år 1.050 kr./mwh 17.975 kr./år 838 kr./mwh 20.817 kr./år 780 kr./mwh 18.397 kr./år 844 kr./mwh 19.265 kr./år 650 kr./mwh 18.096 kr./år 650 kr./mwh 10.931 kr./år 431 kr./mwh 14.059 kr./år 575 kr./mwh 17.481 kr./år 813 kr./år 10.578 kr./år 531 kr./mwh 16.356 kr./år 438 kr. /MWh Udledning pr. MWh varme i CO 2-ækv. 98,6 MWh/ha 206,01 kg/mwh varme 130,9 MWh/ha 164,77 kg/mwh varme 100,6 MWh/ha 209,88 kg/mwh varme 96,4 MWh/ha 199,24 kg/mwh varme 80,5 MWh/ha 173,26 kg/mwh varme 126,5 MWh/ha 92,64 kg/mwh varme 118,5 MWh/ha 97,7 MWh/ha 9,06 kg/mwh varme 94,9 MWh/ha 200,52 kg/mwh varme 124,6 MWh/ha 232,99 kg/mwh varme 135,1 MWh/ha 10,96 kg/mwh varme 108,9 MWh/ha 10,20 kg/mwh varme Gens.: 132,30 kg/mwh varme 4 Forbrugerne bruger 129.302 MWh pr. år i deres bygninger, men 49.472 MWh tabes i ledningsnettet, således producerer varmeværkerne i alt 178.774 MWh (129.302 MWH + 49.472 MWh) 5 Første tal (xxx kr./år) er varmeprisen for er standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh, andet tal (xxx kr./mwh) er salgsprisen pr. MWh.

1-45 Følgende er udelukkende til sammenligning: Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Mariagerfjord Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Favrskov Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Danmark jf. Energistyrelsen 68,98 Kg/MWh varme 48,18 Kg/MWh varme 182,54 Kg/MWh varme Tabel 11 Nøgleoplysninger om de 11 fjernvarmeselskaber i Rebild Kommune. Til sammenligninger desuden angivet gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i andre kommuner og gennemsnittet for hele Danmark. 4.2 Naturgas HMN Naturgas leverer 34.978 MWh naturgas til 677 bygninger, som de individuelle gaskedler laver om til ca. 31.480 MWh varme til rumopvarmning. Bygningerne ligger i 13 byer/områder i Rebild Kommune, herudover ligger der ca. 100 bygninger i det åbne land, som også er tilsluttet naturgasledninger. Dette naturgasforbrug medfører et drivhusgasudslip på ca. 7.207 tons CO 2 - Ækv. pr. år. Svarende til et drivhusgasudslip på ca. 229 kg CO 2 -ækv./mwh varme. Naturgassen leverer 10 % af rumopvarmningen, men medfører 12 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. 4.3 Det åbne land De resterende bygningers rumopvarmningsbehov dækkes af oliefyr (32 %), biomasse (10 %), elvarme (4 %) og varmepumpe (1 %). I alt leverer disse kilder 140.593 MWh varme og udleder 36.643 tons CO 2 -Ækv. Disse kilder leverer 47 % af rumopvarmningen i hele kommunen, men medfører hele 60 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. Grundet til det høje udslip skyldes det store forbrug af olie og el.

1-46 5. VARMEFORSYNINGSMULIGHEDER De danske kommuner skal som et led i varmeforsyningsplanlægningen sikre, at varmeforsyningen sker på den samfundsøkonomisk mest optimale facon, herunder at reducere afhængigheden af fossile brændsler som gas og olie. Der er naturligvis mange forskellige muligheder for at udvikle varmeforsyningen i Rebild Kommune, således at den i fremtiden bliver så god som mulig i forhold til økonomi, miljø og samfundsmæssige forhold. Dette kapitel beskriver de mest realistiske udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i Rebild Kommune. 5.1 Konvertering af restpotentialer til fjernvarme Erfaringen viser, at individuelt opvarmede ejendomme i fjernvarmeområder normalvis kan konverteres til fjernvarme med stor samfunds- og brugerøkonomisk fordel, da der allerede ligger fjernvarmeledninger udenfor disse ejendomme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af bestemte fossile brændsler. Potentialet for konverteringer fra individuel forsyning til fjernvarme i Rebild Kommune er vurderet. Opgørelsen giver mulighed for at vurdere potentialerne for yderligere tilslutning til de kollektivt opvarmede områder (fjernvarmeområderne). De individuelt opvarmede ejendomme er typisk opvarmet med oliefyr, men nogle af dem er opvarmet med el eller biomasse. Erfaringen viser, at det typisk er mere attraktivt for ejendomme, der benytter olie til opvarmning, at konvertere til fjernvarme end det er for de øvrige opvarmningsformer, da der kan være store besparelsesmuligheder ved at udskifte oliefyr til fjernvarme. El-opvarmede og biobrændselsfyrede ejendomme kan derimod være vanskelige at konvertere, da det er dyrt at konvertere elvarme til fjernvarme, og biobrændsel er billigt af bruge. I det følgende er de estimerede potentialer for de nuværende fjernvarmeområder i Rebild Kommune opgjort. Det bemærkes, at respontialer opgivet af varmeværkerne, og der bør nødvendigvis ske en nærmere udredning i hvert enkelt tilfælde af projekternes rentabilitet og konsekvenser. Sådanne udredninger kan vise at visse konverteringer ikke vil være rentable, eller omvendt: At andre projekter vil være mere rentable. Ud fra de oplyste restpotentialer i fjernvarmeområderne er der regnet CO 2 -besparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne. I alt regnes der på konvertering af hhv. 401 forbrugere og 251 forbrugere i de 11 fjernvarmeområder, se Tabel 12. Restpotentialer 80 % konvertering 50 % konvertering Blenstrup Kraftvarmeværk 52 forbrugere 33 forbrugere Bælum Varmeværk 5 forbrugere 3 forbrugere Haverslev Fjernvarmeværk 46 forbrugere 29 forbrugere Nørager Varmeværk 6 forbrugere 4 forbrugere Ravnkilde Kraftvarmeværk 19 forbrugere 12 forbrugere Rebild Varmeværk 40 forbrugere 25 forbrugere Skørping Varmeværk 70 forbrugere 44 forbrugere Støvring Kraftvarmeværk 28 forbrugere 18 forbrugere Suldrup Varmeværk 19 forbrugere 12 forbrugere Terndrup Fjernvarmeværk 81 forbrugere 51 forbrugere Øster Hornum Varmeværk 34 forbrugere 21 forbrugere I alt 401 forbrugere 251 forbrugere Tabel 12 Oversigt over hvor mange forbrugere, der skal konverterer for at hhv. 80 % og 50 % af restpotentialet ved hvert enkelt værk er konverteret

1-47 Det forudsættes, at de konverterede forbrugere har en eksisterende fordeling med 80 % med oliefyr og 20 % med elvarme. Varmebehovet for de konverterede forbrugere er det samme som gennemsnittet af de eksisterende forbrugere i fjernvarmeområdet. Besparelserne i CO 2 -udlendingen i de forskellige fjernvarmeområder ses i nedenstående. Figur 17: Oversigt over reduktioner i CO 2-udledningen ved at konvertere individuelt opvarmede bygninger i fjernvarmeområderne Det bemærkes, at der er størst gevinst i de fjernvarmeområder, hvor fjernvarmen stammer fra biomasse. Den totale reduktion ved at konvertere 80 % er på 2.147 tons CO 2 -ækv., og konverteres der 50 % er reduktionen på 1.342 tons CO 2 -ækv. Hvilket svare til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på hhv. 3,5 % og 2,2 %. Da værkerne allerede har gjort meget får at få alle i deres område tilsluttet fjernvarmen, så er det vigtigt at værkerne anstrenger sig ekstra meget for at få de sidste med. Herunder bør det grundigt overvejes, om der skal laves særlige tilbud for at få de sidste med, og der bør tænkes kreativt, samt gode erfaringer fra andre værker bør anvendes. Tilslutningspligt er også en mulighed. 5.2 Konvertering af naturgasområder til fjernvarme Erfaringen viser, at mange ejendomme, som er opvarmet vha. individuel naturgas med samfunds- og brugerøkonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af naturgas. Årsagen til at fjernvarme i dag bedre kan betale sig i naturgasområderne skyldes blandt andet: At prisen på fossile brændsler er steget markant de seneste årtier, mens fjernvarmeværkerne til gengæld i stigende grad bliver mindre afhængige af disse brændsler, At varmetætheden i mange byområder er steget som følge af en fortætning af bygningsmassen og udstykning af nye grunde.

1-48 De individuelt opvarmede ejendomme omfatter naturgasopvarmede ejendomme samt ejendomme med oliefyr, biobrændselskedler og el-radiatorer. Erfaringen viser, at det typisk er mere attraktivt for ejendomme, der benytter naturgas og olie til opvarmning, at konvertere til fjernvarme end det er for de øvrige opvarmningsformer, da der kan være store besparelsesmuligheder ved at udskifte olie- og naturgasfyr til fjernvarme. El-opvarmede og biobrændselsfyrede ejendomme kan derimod være vanskelige at konvertere, da det er dyrt at konvertere elvarme til fjernvarme, og biobrændsel er billigt af bruge. Klima- og energiministeren har i en skrivelse til alle landets kommuner, februar 2009, opfordret kommunerne til at igangsætte planlægningen for en konvertering af individuelt opvarmede naturgaskunder til fjernvarme. Baggrunden for henvendelsen er de store energi, miljø/klima og økonomiske fordele, der er forbundet hermed. Det vil bl.a. give store CO 2 -besparelser uden for CO 2 -kvotesystemet og bl.a. give varmeværkerne gode muligheder for indpasning af nye vedvarende energikilder i forsyningen. I skrivende stund tøver en del værker/kommuner med igangsætning af konverteringerne pga. risikoen for at skulle betale naturgasselskaberne kompensation for mistede indtægter (til dækning af afskrivninger i naturgasnettet). Kompensationsordninger har dog været anvendt af visse værker i flere år og typisk er økonomien i konverteringsprojekter god nok til at finansiere en eventuel kompensation. Størrelsen af kompensationen vil dog variere fra område til område afhængigt af alderen af distributionsnettet mv. Ved at erstatte olie, el og naturgas med fjernvarme i relevante områder kan der reduceres meget af drivhusgasudledningen. Varmeplan Danmark har vist, at det er samfundsøkonomisk rentabelt. Potentialerne for konvertering til fjernvarme findes ved at tage udgangspunkt i BBRoplysningerne om opvarmningsformerne i de byer, som har både individuel naturgas og fjern Total besparelse (Tons CO 2-ækv.) 80 % konvertering 50 % konvertering 627 tons CO 2-ækv. 392 tons CO 2-ækv. Figur 18 Drivhusgas reduktioner ved hhv. 80 % og 50 % konvertering af naturgasområderne

1-49 varme. Restpotentialet, som ligger inde i fjernvarmeområderne, og som er behandlet ovenfor i afsnit 5.1, fratrækkes, og af de resterende ejendomme med olie, el-varme og naturgas regnes der på konvertering af 80 % og 50 % af forbrugerne. Opgørelsen giver mulighed for at vurdere potentialerne for udvidelse af fjernvarmeområderne. Ved at konvertere 50 % af potentialet kan der spares ca. 392 tons CO 2 -ækv., og lykkes det at konvertere 80 %, kan der spares ca. 627 tons CO 2 -ækv. Hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på hhv. 0,6 % og 1,0 %. Den forholdsvise lave drivhusgas reduktion skyldes dels at der konverteres til fjernvarme baseret på naturgas, som har forholdsvise høje drivhusgasudslip, desuden er det kun hhv. 7.800 MWh og 12.500 MWh, der konverteres hvilket svarer til hhv. 2,6 % og 4,1 % af varmebehovet i kommunen. Det er vidt forskelligt, hvor meget drivhusgasudledning, der kan spares på de forskellige værker. Dette skyldes først og fremmest antallet af forbrugere, der kan konverteres, men også driften af værket samt nettabet. I Tabel 13 ses hvor stort et varmebehov, der konverteres i hver by. Naturgasområder 80 % konvertering 50 % konvertering Haverslev 1.801 MWh 1.126 MWh Nørager 3.521 MWh 2.201 MWh Støvring 7.062 MWh 4.414 MWh Suldrup 132 MWh 82 MWh I alt 12.516 MWh 7.822 MWh Tabel 13 Varmebehovet som konverteres ved hhv. 80 % og 50 % konvertering til fjernvarme Overstiger det nye fjernvarmebehov den nuværende produktionskapacitet, er der mulighed for at etablere en biomassekedel til at dække det yderligere behov også på værker, hvor der fyres med naturgas i dag. Dette vil typisk medføre en lavere om mere konkurrencedygtig fjernvarmepris. Hvis det forudsættes, at det nye varmebehov dækkes 100 % af varme fra biomasse, så er drivhusgas reduktionen betydelig større, nemlig 3.015 tons CO 2 -ækv. ved 80 % konvertering og 1.885 tons CO 2 -ækv., ved 50 % konvertering, hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på hhv. 4,9 % og 3,1 %. Hvis der installeres en biomassekedel, så kan det medvirke til en billigere varmepris, hvilket kan være en vigtig forudsætning for at få kunder i naturgasområder til at konverterer til fjernvarme. Andre udfordringerne som værkerne også kan være opmærksom på er, at hvis der er høje tilslutningspriser ved skifte til fjernvarme, så kan det ligeledes være svært at få naturgaskunder til at skifte til fjernvarme. Værkerne skal i flere tilfælde gøre en ekstra indsats og give de nye kunder et godt tilbud, hvis 80 % skal konverterer. Tilslutningspligt er også en mulighed. Gennemførelsen af konverteringer til fjernvarme, herunder etablering af nye fjernvarmeledninger samt varmeproduktionskapacitet på varmeværkerne kræver i alle tilfælde et godkendt projektforslag efter varmeforsyningsloven, som viser, at der er fornuftig bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi i konverteringerne. 5.3 Prioritering og samtidighed Taget i betragtning af at ingen ved hvad fremtiden vil bringe, kan det være vanskeligt at opstille konkrete anbefalinger omkring omstillingen af de enkelte værker de kommende år. Selv i tilfælde hvor der er gennemført minutiøse konsekvensberegninger, kan anbefalinger være forbundet med stor usikkerhed, da såvel de teknologiske som økonomiske forudsætninger ændres hastigt i disse år. I forbindelse med vurdering og anbefalinger af udviklingen af de kollektive varmeforsyningsselskaber kan følgende overvejelser vedr. prioritering af de beskrevne teknologier/energikilder dog benyttes. Fremstilling og forbrug af varme kan ikke betragtes 1:1. Historisk set er varmeproduktionen sket på produktionsanlæg og energikilder, der kan levere varmen i det øjeblik, der er brug for det. I et fremtidigt system med flere fluktuerende og vedvarende energikilder vil en større del af varme-

1-50 produktionen ske helt uafhængigt af forbruget. Nogle varmeproduktionsmetoder kan reguleres andre kan ikke. Ved valg af opvarmningskilde bør muligheden for udnyttelse af overskudsvarme på nærliggende virksomheder o.l. vurderes, da prisen for transmissionen af større mængder overskudsvarme over mindre afstande ofte er lille set i forhold til prisen for fremstillingen af varmen. Andre varmekilder vil igen betragtes som overskudsvarme, og vil være til rådighed uanset om energikilden udnyttes til opvarmningsformål eller ej. Dette gør sig gældende for bl.a. affaldsvarme, biogas og lossepladsgas. Ved valg af fremtidige energikilder/varmeproduktionsmetoder til varmefremstilling bør prioriteringen ske efter følgende grupper prioriteringen inden for de enkelte grupper vil afhænge af de konkrete forhold, lokale potentialer mv. Gruppe 1 overskudsvarme og biogas Overskudvarme fra virksomheder Overskudsvarme fra affaldsforbrænding Biogas Gruppe 2 fleksibel, brændselsneutral 6 energi Geotermi Solvarme Varmepumper (der bruger VE) El-patroner (der bruger VE) Gruppe 3 anden VE Biomasse (halm, træflis, -piller, -bark mv.) Bioolie (non-food) Prioriteringen vil sikre en optimal udnyttelse af samfundets ressourcer, såvel økonomisk, miljømæssigt og energimæssigt (forsyningssikkerhed). 5.4 Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen Fremstillingen af varmen i Danmark har forandret sig væsentligt siden energikriserne i 70 erne på tre måder: For det første forsynes langt størstedelen af den danske bygningsmasse med kollektiv opvarmning (fjernvarme eller naturgas) i dag, for det andet produceres varmen på fjernvarmeværkerne i stor grad sammen med el (kraftvarme), og for det tredje sker varmeproduktionen i stigende grad uafhængigt af fossile brændsler. Med et overordnet mål om at udfase brugen af fossile brændsler er det relevant at se på alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen. For forbrugernes skyld og for at efterleve varmeforsyningsloven er det endvidere vigtigt at belyse de økonomiske fordele ved at skifte brændsel. De forskellige varmepriser på de forskellige fjernvarmeværker i Rebild Kommune bevirker naturligvis, at det er forskelligt, hvilke nye brændsler/opvarmningsformer, der er relevante for de forskellige værker. I nedenstående Tabel 14 er angivet, hvor meget der ca. koster at producerer 1 MWh varme vha. forskellige relevante varmeproduktionsmetoder. Forskellige værker vil naturligvis have forskellige priser, alt efter om de har låst naturgasprisen, om produktionsudstyr mv. er betalt ud osv. Men disse forhold ændre sig over tid (aftaler om brændselspriser ændre sig og der skal investeres i nyt udstyr, når det gamle er slidt ned osv.), derfor giver produktionspriserne i Tabel 14 et reelt billede af hvilke produktionsformer er relevante for de forskellige værker (markeret med X ). 6 El-forbrugende anlæg forudsættes benyttet når der er overskud af vindkraft i el-systemet, hvorved den kan klassificeres som brændselsneutral.

1-51 Udover varmeprisen spiller det nuværende brændsel ind på det fremtidige brændsel, eksempelvis er det på nuværende tidspunkt ikke lovligt at udskifte varme fra naturgas med varme fra biomasse, men mindre at der produceres kraftvarme på biomassen. Der er dog regnet på at erstatte varme fra naturgas med varme fra biomasse, dels for at belyse konsekvenserne, og dels fordi at hvis varmegrundlaget udvides, så må de naturgasbaserede varmeværker godt installerer en biomassekedel til at dække de udvidede varmebehov. Selvom solvarme er lidt dyre end biomassevarme, så er solvarme også vurderet relevant for biomasseværkerne, da solvarme kan indregnes i de energibesparelse, som værkerne skal finde. Desuden ligger prisen på solvarme fast de næste 20 år, hvorimod det forventes at prisen på biomasse kommer til at stige. Varmeprisen fra biomasse kraftvarme afhænger af typen af anlæg, som igen afhænger at størrelsen af værket. De 250 kr./mwh er ved varmeproduktion på et ORC-anlæg, som kan bruges på mellemstore værker, de små værker kan tilslutte en el-producerende Stirling motor til en biomassekedel, varmeprisen bliver ca. 400 kr./mwh. De mindste ORC-anlæg leverer ca. 2,3 MW varme og ca. 400 kw el, og koster ca. 30 mio. kr. De største ORC-anlæg leverer ca. 12 MW varme og ca. 2,3 MW el, og koster ca. 77 mio. kr. 7 Stirling Danmark siger, at de Stirling motorer i moduler. Hver modul kan producerer 35-40 kw el, og koster ca. 1 mio. kr. Flere moduler kan sættes sammen. Stirling Danmark har flere Stirling motorer der kører, men erfaringerne strækker sig ikke over mere end 5.000 6.000 driftstimer. Nuværende opvarmning Eventuel fremtidig opvarmning Naturgas Biomasse, kedel Sol Central varmepumpe Biogas, kraftvarme Biomasse, kraftvarme (ORC-anlæg, Stirling motor) Biomasse, kedel 8 Marginalpris - produktion Ca. Ca. Ca. Ca. Ca. Ca. (kr./mwh) 425,- 200,- 230,- 320,- 300,- 250,- 400,- Ca. 200,- Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. X X X X X (X) Bælum Varmeværk X X X X X (X) Haverslev Fjernvarmeværk X X X X X (X) Nørager Varmeværk A.m.b.a. X X X X X (X) Ravnkilde Kraftvarmeværk X X X X X (X) Rebild Varmeværk A.m.b.a. X X X (X) Skørping Varmeværk A.m.b.a. X X - Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. X X X X X (X) Suldrup Varmeværk A.m.b.a. X X X X X (X) Terndrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. X X - Øster Hornum Varmeværk X X - Tabel 14: Oversigt over relevans for skift af brændsel 7 Kilde: Euro Therm 8 Bemærk at der ikke med den nuværende lovgivning er lovligt at erstatte varme fra naturgas med varme fra biomasse. Men hvis varmebehovet øges, så må der godt installeres en biomassekedel til at dække det øgede varmebehov.

1-52 Ved at foretage de skift af brændsel/opvarmningsform, som der er skitseret i Tabel 14 er der store reduktioner i drivhusgasudledningerne at finde. Disse forskellige besparelser er udregnet og vist i nedenstående Tabel 15. Eventuel fremtidig opvarmning CO2-udledning ved nuværende forsyning (ton) 22% solvarme 80 % central varmepumpe 65 % biogas 90 % biomasse Maksimal besparelse i tons (tal med grøn skrift) Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 576 449 582 305 86 490 Bælum Varmeværk 1.224 955 1.248 650 184 1.041 Haverslev Fjernvarmeværk 1.039 810 874 511 145 895 Nørager Varmeværk A.m.b.a. 1.454 1.134 1.345 742 210 1.245 Ravnkilde Kraftvarmeværk 472 368 453 245 69 403 Rebild Varmeværk A.m.b.a. 400 312 80 320 Skørping Varmeværk A.m.b.a. 205 160 45 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. 9.181 7.161 8.110 4.600 1.300 7.880 Suldrup Varmeværk A.m.b.a. 2.326 1.815 1.819 1.114 315 2.011 Terndrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. 154 121 34 Øster Hornum Varmeværk 74 58 16 Total 17.106 13.343 14.432 8.167 2.388 14.380 Tabel 15: Drivhusgasudledninger ved forskellige brændsler/opvarmningsformer på de forskellige brændsler (tons) Som det ses i Tabel 15 er der store reduktioner i drivhusgasudledninger, hvis der skiftes brændsel på værkerne. Med grøn skrift er det markeret for hvert værk, hvilken løsning der udleder færrest drivhusgasser. Hvis alle disse løsninger udføres, så vil der kunne opnås en reduktion på 14.380 tons CO 2 -ækv. Hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på 23,6 %. Det skal pointeres, at det på nuværende tidspunkt ikke er lovligt for de naturgasfyrede værker at skifte til biomasse, men der findes en mulighed for at søge om dispensation, som bør afprøves. Den næstbedste løsning i forhold til drivhusgasreduktion for disse værker er at anvende biogas. Hvis dette implementeres (og der er biogas nok) kan udledningen reduceres med 8.288 tons CO 2 -ækv. Hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på 13,6 %. Naturgas Midt-Nord har fået udarbejdet: Notat om biogaspotentialet i Rebild Kommune 9. Notatet viser at det realistiske biogaspotentiale i Rebild Kommune næsten kan dække at alle de naturgasdrevne kraftvarmeværker erstatter 65 % af deres naturgas med biogas, som forudsat i Tabel 15. Dog skal det bemærkes at der ikke er så store koncentrationer af gylle i den østlige del af kommunen, så afstanden til gylle kan måske være en udfordring ift. skaffe nok biogas til værkerne: Bælum, Blenstrup og Støvring, hvis de alle skifter til biogas. Desuden bør det bemærkes at det er svært at få biogasprojekter op at stå, bør Kommunen facilitere etablering af biogasanlæg, og derefter er der stadig lang vej. 9 Kilde: Notat om biogaspotentiale i Rebild Kommune, skrevet af PlanEnergi d. 2/4-2009.

1-53 5.5 Transmission af varme En sammenbinding af fjernvarmesystemer kan være forbundet med store fordele i forbindelse med omstillingen af varmeforsyningen i kommunen. Sammenbindingen af varmeværker sker typisk ved etablering af varmetransmissionsledninger mellem systemerne, mens der i enkelte tilfælde sker direkte forlængelser af distributionssystemerne. Sidstnævnte sker typisk ved indlemmelse af mindre systemer i større fjernvarmesystemer. Transmissionsledninger har på grund af deres størrelse og udformning et meget lav varmetab typisk på mellem 5-10 % af den leverende mængde varme. Sammenbindingen af fjernvarmenettene kan være med til at sikre en optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, og vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på VE. Ved sammenbinding af et fjernvarmenet, der modtager varme fra eksempelvis affaldskraftvarme eller naturgaskraftvarme, kan varmeproduktionen tilpasses de givne situation. I perioder med overskud af varmeproduktion på affaldsforbrændingen kan varmen sendes til det naturgasbaserede system, mens der i perioder med høje el-priser (og evt. lave gaspriser) kan produceres varme på naturgasmotoren som dermed kan sendes den anden vej. Det er væsentligt i denne sammenhæng at bemærke, at fjernvarme udgør en INFRASTRUKTUR, der kan opsamle og distribuere de bedste og billigste former for energi til forbrugerne og ikke et brændsel. Fjernvarmen kan som infrastruktur være med til at flytte energien: Når vinden blæser og el-prisen daler, skrues der ned for kraftvarmeproduktionen og eksempelvis op for biomassekedler/varmepumper, når solen skinner udnyttes de store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen, hvor sidstnævnte i visse perioder tidligere måtte bortkøles i sommerperioden. Med transmissionsledningerne er placeringen af de nye VE-anlæg mindre vigtige, og anlæggene behøves ikke nødvendigvis etableret i tilknytning til de eksisterende anlæg, ligesom overskudsvarme fra fritliggende industrier kan udnyttes. Rebild Varmeværk køber allerede varme fra Skørping Varmeværk. I Rebild Kommune er der muligheder for at udnytte overskudsvarme: a) Overskudsvarme fra Nørlund Savværk kan sendes til Ravnkilde Kraftvarmeværk, Haverslev Fjernvarmeværk, Suldrup Varmeværk og/eller Støvring Kraftvarmeværk b) Overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding kan pumpes til Haverslev Fjernvarmeværk, Suldrup Varmeværk og Støvring Kraftvarmeværk, c) Støvring Kraftvarmeværk har undersøgt muligheden for at købe overskudsvarme fra Aalborg Fjernvarme d) Biogasvarme fra Vårst-Fjellerad Fjernvarmeværk til Blenstrup Kraftvarmeværk, eller biogas fra Vårst-Fjellerad Biogasanlæg. e) Biomassevarme fra Terndrup Fjernvarme kan leveres til Bælum Varmeværk, men det skal være biomasse kraftvarme før det er lovligt med den nuværende lovgivning. Værkerne er allerede i gang med at analyserer økonomien i a) c), så derfor henvises der til disse detaljerede analyser. Hvis Blenstrup Kraftvarmeværk skal have 65 % af sit varmebehov dækket af biogasvarme fra Vårst-Fjellerad Fjernvarme, så skal der leveres ca. 3.000 MWh an Blenstrup, og med et varmetab i transmissionsledningen på 10 %, så skal der købes ca. 3.333 MWh varme ab værk fra Vårst- Fjellerad Fjernvarme, og der skal bygges en ca. 7 km transmissionsledning, som afskrives over 30 år. Med disse forudsætninger betyder det, at der kommer et transmissionstillæg i størrelsesordnen 370 kr./mwh varme an Blenstrup. Så hvis varmen fra Vårst-Fjellerad koster 350 kr./mwh, så bliver prisen an Blenstrup på hele 720 kr./mwh. Så det er nok langt mere realistisk at pumpe biogas i stedet for varme til Blenstrup, da gasrør er billigere at lægge, og der ikke er tab i gasrør. Hvis Bælum Varmeværk skal have 90 % af sit varmebehov dækket af biomasse kraftvarme (ORC) fra Terndrup Fjernvarme, så skal der leveres ca. 8.900 MWh an Bælum, og med et varmetab i transmissionsledningen på 10 %, så skal der købes ca. 9.900 MWh varme ab værk fra Terndrup Fjernvarme, og der skal bygges en ca. 5 km transmissionsledning, som afskrives over 30 år. Med disse forudsætninger betyder det, at der kommer et transmissionstillæg i størrelsesordnen

1-54 115 kr./mwh varme an Bælum. Så hvis varmen fra Terndrup koster 275 kr./mwh, så bliver prisen an Bælum i størrelsesordnen 390 kr./mwh. 5.6 Central varmepumpe og/eller el-patron Vindkraften vil i fremtiden udgøre en væsentlig større andel af den samlede energi/el-produktion i DK. I IDAs Klimaplan 2050 er der regnet med en udbygning af den nuværende installerede effekt i Danmark på ca. 3.300 MW til i alt 7.000 MW i 2029 og yderligere i alt 9.100 MW i 2050. Med denne udbygning vil vindkraften kunne dække 70 % af det samlede elforbrug i DK i 2050 10. I øjeblikket er der ifølge de seneste tal fra Klima- og Energiministeriet omkring 1.000 MW vindkraftkapacitet på tegnebrættet hvoraf ca. 80 % udgøres af store havmøller. Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for el-systemet i Danmark, regner tilsvarende med en udbygning af vindkraftkapacitet til i alt 6.700 MW i 2025. Selskabet påpeger desuden, at anvendelsen af el-biler og varmepumper vil have stor betydning for at skabe et fleksibelt elforbrug, der kan muliggøre den store udbygning med vindkraft. Herunder at minimum 15 % af varmebehovet i fjernvarmsektoren samt 50 % af varmebehovet uden for fjernvarmesektoren skal dækkes af varmepumper. Energinet.dk fremhæver således, At individuelle varmepumper, der ikke kan afbrydes men må følge varmebehovet, ikke bidrager til at indpasse vindkraften men udløser store investeringer i el-produktionskapacitet, som skal være til rådighed, når vinden ikke blæser. At varmepumper, der kan afbrydes i døgnets hårdest belastede timer er bedre. At varmepumper, der kan lastfordeles med anden forsyning og erstattes af en biomassekedel i perioder uden vindenergi, vil medvirke til at integrere mere vindkraft. De decentrale kraftvarmeværker vil i fremtiden stadig spille en vigtig rolle i energisystemet, selvom en stigende andel af el-energien vil komme fra bl.a. sol- og vindenergi. I kolde og vindstille perioder uden sol, vil der således stadig være behov for produktion på disse anlæg. I et system med en meget høj andel af vindenergi, og på længere sigt mulighed for mere sol- og bølgekraft, vil der være endnu større brug for op- og nedreguleringskapacitet. Anvendelsen af eldrevne varmepumper samt elkedler (el-patroner), der kan afbrydes i perioder uden vindenergi, udgør en væsentlig del af løsningen her og nu, mens elektrolyse- og brændselscelleteknologien på længere sigt vurderes at være en mulig metode til konvertering og lagring af VE el eksempelvis til andre formål (transport og varme). I dag vinder anvendelsen af el-patroner i stigende grad indpas på danske fjernvarmeværker. El-patronerne er elkedler, som omsætter el-energien direkte til varmeenergi med en virkningsgrad tæt på 100 %, man kan derfor bruge el-patronerne til at lave nedregulering med, når der er for meget el i systemet. Værkerne bør hver især vurdere, om de kan tjene lidt penge på at installerer en el-patron, men installation af el-patroner vil kun medføre marginale ændringer af den samlede varmeproduktion, da el-patronen kun vil blive brugt i relativt få timer om året. Når perioderne med lave el-priser når en vis længde, er det en bedre metode at anvende varmepumper end el-patroner til at omsætte el-energien til varme. Ved hjælp af varmepumper med en effektfaktor på langt over 300 % vil varmeværkerne kunne producere mere end 3 gange så meget varme ved anvendelse af 1 enhed el i forhold til el-patroner. Tidligere studier viser, at anvendelse af varmepumper er en samfundsøkonomiske attraktiv metode til at øge kraftvarmeværkernes reguleringsevne, og at samtidig drift af varmepumper og kraftvarmeenheder kan være med til at øge værkernes totale virkningsgrad 11. Priserne på varmepumperne 12 kombineret med de nuværende afgiftsforhold betyder imidlertid, at det stadig ikke er særligt attraktivt for varmeværkerne at anvende varmepumperne til fjernvarmeproduktion. 10 Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen 2009. 11 Ingeniørforeningens Energiplan 2006. 12 Her tænkes især på CO2 varmepumper der kan levere varme med en tilstrækkelig temperatur til fjernvarmesystemet (over 70 C).

1-55 Det forventes, at det på længere sigt bliver rentabelt at opbygge varmepumpekapacitet på de decentrale kraftvarmeværker i kommunen. Derfor er det vigtigt at lokalisere kilder til omgivelsesvarme indenfor fjernvarmenettenes område (f.eks. søer og spildevand), således at varmepumperne kan etableres, hvor effektiviteten er størst. På længere sigt vil det være muligt at omstille naturgasmotoranlæggene på værkerne til brændselsceller/elektrolyse. Der vurderes imidlertid stadig at være store økonomiske og tekniske barrierer, og der mangler stadig praktisk erfaring med anlæggene gennem demonstrationsprojekter. Der er i varmeplanen for Rebild således ikke regnet med brændselsceller. For hvilke fjernvarmeværker, det er relevant at overveje en central varmepumpe, kan ses i Tabel 14. 5.7 Øget virkningsgrad Ved at øge virkningsgraderne på værkerne er der en del brændsels som kan spares. Dette giver en reduktion i udledninger af drivhusgasser samtidig med at det giver lavere variable omkostninger for værker, men det vil samtidig betyde at der er behov for nye investeringer. Nye gasmotorer har i dag virkningsgrader på 53 % og 43 % for hhv. varme og el. Disse virkningsgrader anvendes i beregninger sammen med en kedeleffektivitet på 105 % for at vurdere, hvor meget drivhusgasudledningen kan mindskes med. Kun Skørping Varmeværk er der ikke regnet for, da de allerede producerer varme med mere end 105 % på sin fliskedel. Figur 19: Reduktion i drivhusgasudledning ved øget virkningsgrader I Figur 19 ses det hvor store reduktioner, der kan opnås ved øget virkningsgrader på de forskellige værker. Disse reduktioner skal dog vurderes individuelt med henblik på bl.a. alderen på de eksisterende produktionsanlæg, da det næppe vil være rentabelt at udskifte nyere anlæg. Ved at øge virkningsgraderne som tidligere beskrevet kan der samlet set spares ca. 1.400 tons CO 2 -ækv. Hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på 2,3 %. 5.8 Mindre ledningstab Ledningstabet i et fjernvarmenet har stor betydning for konkurrenceevnen over for individuel opvarmning, og derfor er det vigtigt, at ledningsnettet er så effektivt som muligt. Når nettabet reduceres, kan der anvendes mindre brændsel til at producere samme mængde varme til forbrugerne, og hermed reduceres CO 2 -udledningen og omkostninger til brændsel. For at belyse hvor

1-56 meget drivhusgasudslippet kan reduceres med ved at reducere nettabet, er der regnet på, at nettabet reduceres med 5 %. Dog er der for ingen værker regnet med et nettab lavere end 22 %. Sparet drivhusgasudledning (tons) Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 29 Bælum Varmeværk 32 Haverslev Fjernvarmeværk 25 Nørager Varmeværk A.m.b.a. 73 Ravnkilde Kraftvarmeværk 3 Rebild Varmeværk A.m.b.a. 19 Skørping Varmeværk A.m.b.a. 8 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. 346 Suldrup Varmeværk A.m.b.a. 70 Terndrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. 8 Øster Hornum Varmeværk 4 Total 616 Tabel 16: Reduktion i drivhusgasudledning ved at reducere nettabet i fjernvarmenettet Som det ses i Tabel 16 er der meget forskellige resultater af at reducere nettabet med 5 % eller til maks. 22 %. Reduktionen af drivhusgasserne er direkte afhængige af brændselstypen. Således er der mere drivhusgas at spare på værker, som fyrer med f.eks. naturgas end halm. Den samlede besparelse for kommunen er på 616 tons CO 2 -ækv. Hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på 1,0 %. Udover at reducere udledningen af drivhusgasser er der økonomiske gevinster at opnå. Værker sparer en mængde brændsel, og herudover kan effektiviseringerne indregnes i de pålagte energibesparelser for værkerne. 5.9 Individuel opvarmning i det åbne land De individuelle opvarmede ejendomme i Rebild Kommune kan inddeles i følgende kategorier: Oliefyr Naturgasfyr 13 El-ovne (el-radiatorer) Halm, træ og andre biomasse fyr Varmepumper Andet De individuelt opvarmede bygninger ligger spredt ud over hele kommunen i det åbne land og i små byer uden fjernvarme. Da individuelle forbrugere, med undtagelse af naturgaskunderne, som udgangspunkt ikke er underlagt samme styring som de kollektive varmeforsyningsanlæg via 13 Individuel naturgasopvarmning er iht. Varmeforsyningslovens karakteriseret som en kollektiv opvarmning, men er i nærværende plan anskuet som en individuel opvarmningsmetode, da varmen fremstilles i den enkelte bygning, tilsvarende de andre individuelle opvarmningsmetoder.

1-57 varmeforsyningslovgivningen, kræves der en flerstrenget og intensiv indsats for at omstille disse forbrugere til mere miljøvenlig opvarmning. På baggrund af den nuværende situation er der som udgangspunkt valgt at regne på konvertering af forbrugere, som bruger fossile brændsler og el-ovne til andre individuelle løsninger baseret på VE evt. i fællesskab med enkelte naboer (nabovarmeanlæg). I Varmeplan Danmark er mulighederne for omstilling af individuelt opvarmede ejendomme til forskellige alternative opvarmningsformer behandlet. I følgende tabel vises de årlige brugerøkonomiske konsekvenser ved en række alternativer. Disse årlige priser er baseret på brændselskøb, forrentning af lån samt drift og vedligehold. Opvarmningstype Årlig pris for opvarmning inkl. afskrivning, drift mv. Biomassefyr Varmepumpe Naturgasfyr Oliefyr 11.284 kr. 20.449 kr. 20.834 kr. 25.401 kr. Som det fremgår af ovenstående tabel, er biomassefyr det billigste alternativ blandt de individuelle forsyninger. Det antages, at alle olie og naturgasfyrede anlæg samt el-ovne løbende skifter til opvarmning vha. biomassebaserede løsninger (træpille kedler), eldrevne varmepumper og/eller solvarmebaseret opvarmning efter følgende overordnede fordeling af varmebehovet: Biomasse 40 % Varmepumper 50 % Solvarme 10 % Denne fordeling er baseret på en forudsætning om, at solvarme kan dække 20-25 % af et hus varmebehov, og at ca. halvdelen af husene installerer solvarme. Herudover skal der suppleres med enten biomasse eller varmepumpe i husene med solvarme, og resten af husene forsynes alene med varme fra enten biomassefyr eller varmepumpe. Anlæggene kan etableres som stand-alone anlæg på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. Solvarmeløsninger kan f.eks. med stor fordel etableres som jordbaserede anlæg, hvis pladsen og grundpriserne tillader det. Fællesanlæggene giver en række driftsmæssige udfordringer, som dog vurderes at blive opvejet af fordelene herved. Ved at konvertere 50 % af potentialet kan der spares ca. end 10.351 tons CO 2 -ækv., og hvis der i fremtiden kan spares hele 80 %, er potentialet på ca. end 16.561 tons CO 2 -ækv. Hvilket svare til en reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen på hhv. 17,0 % og 27,2 %.

1-58 5.10 Energibesparelser I Rebild Kommune kan der i overensstemmelse med Folketingets Energiforlig fra februar 2008 forventes energibesparelser i varmeforbruget de kommende år. De målsatte energibesparelser er efterfølgende udmøntet i lovgivningen, herunder f.eks. det reviderede bygningsreglement, Varmeforsyningslovens, Elforsyningsloven, Energisparebekendtgørelsen 14, mv. Det må forventes, at energiselskaberne i et eller andet omfang vil arbejde for at realisere energibesparelser svarende til de udmeldte krav. Samtidig må det dog også forventes, at varmebehovet vil udvikle sig alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt bruger- og samfundsøkonomisk set. El-besparelser, som giver de største CO 2 -besparelser, vil mindske den varme, som lamper, computere mv. udsender og dermed øge nettovarmebehovet om vinteren som dermed skal dækkes af varmeforsyningen i stedet. Udviklingen i nettovarmebehovet kan således være meget svært at forudsige, ikke mindst i kraft af, at beslutningen herom ikke træffes af enkeltpersoner, men af tusindvis af bygningsejere i hele kommunen. I områder med billig varme som f.eks. Terndrup vil energibesparelserne meget sandsynligt ske langsommere end i områder med dyre varmekilder, som f.eks. oliefyr og naturgasopvarmede ejendomme. Tilsvarende kan konverteringer af naturgaskunder til fjernvarme, hvilket takseres som en energibesparelse, resultere i et lavere individuelt naturgasforbrug, men tilsvarende større forbrug af fjernvarme baseret på forskellige brændsler herunder naturgas. I Varmeplan Danmark er det vurderet at varmebesparelser på 25 % over de kommende 10 år vil være realistisk set ud fra et teknisk-økonomisk perspektiv 15. Følgende figur illustrerer mulige besparelser i en repræsentativ bygningsmasse rangordnet efter de økonomiske konsekvenser ved opnåelsen af energibesparelser hos slutforbrugerne i et stort projekt i Århus. Figuren viser en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af energibesparelserne samt prisen for at opnå disse. De første energibesparelser er forholdsvist billige (de "lavt hængende frugter"), mens de "sidste" energibesparelser bliver meget dyre. Figur 20 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca. 5.000 kr. pr. sparet MWh/år. 14 Bekendtgørelse nr 308 af 26/03/2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 15 Varmeplan Danmark, 2008

1-59 Som det fremgår af figuren, er der stor forskel i investeringen pr. sparet MWh varme. Op til ca. 25-30 % energibesparelser i bygningerne vil der være en relativt rimelig økonomi forbundet med besparelserne, mens prisen for yderligere besparelser stiger voldsom. Investeringer derudover vil have meget lange tilbagebetalingstider. For at opnå energibesparelser på 20 % vil den sidst sparede MWh koste mere end kr. 10.000 pr. sparet MWh. årligt. Da det vil tage 10 20 år før sådanne en investering er tjent hjem på sparet fjernvarmevarme, naturgas eller olie kan det ikke forventes, at forbrugerne vil iværksætte disse projekter inden for de kommende 5-10 år af rent økonomiske årsager. Rambøll har gennemført en tilsvarende, men mindre omfattende undersøgelse for bl.a. Sønderborg Fjernvarme og Viborg Fjernvarme med henblik på at identificere de typiske rentable investeringer i varmebesparelser. Disse undersøgelser bekræfter ligeledes ovenstående. Bygningsmassen og varmeforsyningen i Rebild Kommune vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra resten af landet og en besparelse på 25 % af varmeproduktionen og dermed en 25 % reduktion af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i kommunen i perioden 2011-2020 forventes at være realistisk. Tallet stemmer godt overens med resultatet af en SBI rapport udarbejdet i 2009, hvoraf det fremgår, at det er muligt at spare 23 % af energibehovet til opvarmning og varmt brugsvand i boliger og kontorer ved rentable energisparetiltag 16. Derudover må der påregnes en del energieffektiviseringer som følge af udskiftning af udslidte bygningsdele mv. Energispareaftale mellem Energistyrelsen, naturgasselskaberne og fjernvarmebranchen i Danmark fra 2009 betyder at selskaberne skal reducerer deres varmeproduktion/varmekøb med 1,6 % om året. Aftalen betyder, at der i fremtiden i stigende grad vil blive fokuseret på energibesparelser/effektiviseringer i bl.a. distributionsleddet og samtidigt at varmeværkerne kan godskrives energibesparelser som følge af opsætning af storskala solvarmeanlæg og dermed fortrængning af naturgas til fremstilling af varmen på værkerne. Aftalen betyder endvidere, at energibesparelserne vil ske, hvor det er mest rentabelt i hele produktionsleddet og at deciderede varmebesparelser ved slutforbrugerne vil således kun forventes at ske i et mindre omfang de kommende år. Ved sikringen af energibesparelserne anbefales det, at såvel værkerne som kommunen arbejder for at realisere energisparepotentialer med største omkostningseffektivitet. Som et eksempel kan fremhæves arbejdet med forbedringer af afkølingen af returvarmen i fjernvarmesystemerne. En bedre udnyttelse af varmen hos fjernvarmeforbrugerne betyder, at der skal distribueres mindre vand rundt i fjernvarmerørene, at varmetabet fra ledningsnettet samtidigt reduceres samt at produktionsanlæggene, herunder især affaldsforbrændings- og motoranlæggene, kan udnyttes langt bedre. 5.11 Nybyggeri Regeringen har i sin Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 2009 fremsat ambitiøse mål for reduktionen af energiforbruget i fremtidens bygninger. Af strategien fremgår således, at kravene til energirammen for nybyggeriet strammes med minimum 25 % i hvert af årene 2010, 2015 og 2020. De fastsatte mål harmonerer med målene indgået i Energiaftalen fra Folketinget i februar 2008. Regeringen ønsker samtidigt, at der indføres en primær energifaktor for kollektive varmesystemer, som der i dag findes for individuelle løsninger baseret på vedvarende energikilder (sol og varmepumper). En primær energifaktor er udtryk for det faktiske energiforbrug i form af brændsler der medgår til fremstillingen af varmen uanset om varmen fremstilles på matriklen eller på et varmeværk. Der åbnes således i begrænset omfang op for en harmonisering af reglerne for fjernvarme og bygningsintegrerede løsninger, hvilket til en vis grad lever op til kravene i EU's bygningsdirektiv. 16 SBI, Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, juni 2009.

1-60 I et udkast til et nyt EU Bygningsdirektiv, der ventes at træde i kraft 2010, er der således yderligere indskærpet, at de nationale regler for bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for fordelene ved samproduktionen af el og varme. Det fremgår yderligere, at der skal udvikles indikatorer for varmeforsyningssystemernes effektivitet (herunder forbruget af fossile brændsler samt CO 2 -udledning), hvilket gælder både de individuelle og kollektive løsninger. I nedenstående figur er vist de samfundsøkonomiske effekter ved at opføre nye bygninger i en ny udstykning med fælles VE-anlæg i et typisk dansk fjernvarmesystem i forhold til individuelle løsninger. Der er regnet på konsekvenserne ved såvel opførelse af husene efter klasse 2 eller 1 (i Jf. BR-08) samt med forskellige opvarmningsformer (fjernvarme/blokvarme samt individuelle løsninger). Samfundsøkonomiske omkostninger med kalkulationsrente på 3 % 2008-prisniveau - m io. kr. 250 200 150 100 50 0 BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr L E1: Blokvarme LE1: Varmepumpe NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 21 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde. I efterfølgende figur er de beregnede CO 2 -udledninger ved de pågældende opvarmningsformer og energiklasser angivet.

1-61 Figur 22 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarme-/blokvarmealternativerne de mest attraktive løsninger, såvel miljømæssigt som samfundsøkonomisk. Der vil således være store samfundsøkonomiske ulemper ved at skærpe energikravene betingelsesløst og dermed prioritere individuelle opvarmningsmetoder frem for kollektive i mange områder. Det fremgår ligeledes, at opførelse af boliger efter den højeste energistandard med individuelle varmepumpe løsninger giver anledning til mere end 50 gange så stor drivhusgasbelastning til skade for klimaet, end almindelige huse tilsluttet en effektiv kollektiv varmeforsyningsløsning i det pågældende område 17. Dette afhænger dog meget af, hvordan og med hvilke brændsler varmen produceres på det pågældende kollektive forsyningsanlæg. Men som det ses i afsnit 2.4, så udleder alle fjernvarmeværkerne i Rebild kommune væsentligt mindre CO 2 pr. MWh varme end oliefyr, og alt efter hvilken beregningsmetode der bruges, så udleder alle fjernvarmeværkerne i Rebild kommune også mindre CO 2 pr. MWh varme end varmepumper gør. I forbindelse med etablering, godkendelse og forsyning af ny bebyggelse er det vigtigt at aktørerne i Rebild Kommune i fællesskab arbejder på at fremme de bedste løsninger samlet set frem for at fremme én bestemt energiklasse eller forsyningsform isoleret set. Huse, der opføres efter standard energiklassen, kan således i ét område give anledning til et markant mindre energiforbrug og dermed CO 2 -udledning, fordi de skal tilslutte fjernvarme, end et lavenergihus, som har krav på dispensation fra tilslutningspligten, og vælger at installerer en varmepumpe eller et oliefyr i stedet for at tilslutte sig fjernvarmen. Ved alle nybygninger bør såvel individuelle som kollektive forsyningsalternativer vurderes på lige fod med de forskellige energiklasser, således at den bedste altid vælges. Kommunen bør derfor ikke opstille generelle krav om at alle nye huse i kommunen opføres efter én bestemt energiklasse. Ligeledes bør anvendelse af individuelle VEanlæg som f.eks. solvarmeanlæg og varmepumper bør undgås i fjernvarmeforsynede områder. Dette vil oftest betyde, at det er mest samfundsøkonomisk og mest miljøvenligt at opføre standard huse med tilslutningspligt til fjernvarmen i fjernvarmeområder, hvorimod huse der opføres i det åbne land, uden for fjernvarmeområder, bør opfylder den skrappeste energiklasse, og således minimerer behovet for tilførsel af brændsler. 17 Opgørelsen af emissioner knyttet til varmepumpens elforbrug, tager udgangspunkt i Energistyrelsen forudsætninger for marginal elproduktrion maj 2009. Ved den seneste opdatering af emissioner fra april 2010 er emissionsværdierne for den marginale elproduktion i øvrige hævet yderligere.

1-62 5.11.1 Koncepter for ny bebyggelse Ved etablering af nye bygninger i såvel kollektive områder som i det åbne land viser erfaringen, at følgende principper vil have en stor gavnlig effekt på såvel det økonomiske, energi- samt miljømæssige fodaftryk bygningerne sætter i samfundet. Anvendelsen af principperne stiller udfordringer til kommunen i forbindelse med tilvejebringelsen af det nødvendige plangrundlag, til arkitekten i forbindelse med tegning af bygningerne, til ingeniøren i forbindelse med projekteringen af byggeriet samt entreprenøren i forbindelse med udførelsen af bygningen. Principper ved etablering af nye bebyggelser: 1. Bygninger etableres som tungt byggeri (med god evne til at lagre varme ), med gode lysforhold, god passiv solvarme og med afskærmning, så man ikke skaber et unødvendigt kølebehov i de varmeste måneder. 2. Solceller indpasses i egnede facader som naturlig facadebeklædning og afskærmning i den udstrækning, at der er behov for det, for at overholde energirammen på en rimelig måde - ellers reserveres plads til, at der senere kan opsættes solceller når/hvis de bliver prismæssigt konkurrencedygtige. 3. Bygningen dimensioneres til lavtemperaturvarme baseret på gulvvarme suppleret med ventilation med varmegenvinding og lidt opvarmning. 4. Der benyttes højtemperaturgulvkøling, hvis der er behov for dette. 5. Anlæg til varme/køling i gulve suppleres evt. med anlæg i egnede vægge. 6. Bygninger tilsluttes fjernvarme eller lokal blokvarme hvis det er muligt, (tilslutning med 3- benet stik, så man kan afkøle returvand yderligere, hvis det er muligt) 7. Bygninger tilsluttes fjernkøling eller der etableres lokal fjernkøling baseret på mest mulig frikøling. Alternativt etableres køling fra fjernvarmesystem eller blokvarmesystem med absorptionsløsninger, hvis behov ikke kan dækkes med frikøling alene. 8. Belysningsinstallationer klargøres/forberedes til LED belysning overalt, hvor det er muligt. 9. Alle varmtvandsforbrugende apparater, eksempelvis opvask- og vaskemaskiner tilsluttes det varme brugsvand, således at el-forbruget minimeres. 10. Unødigt komplicerede styringer og automatik af energiinstallationer undgås og der fokuseres på enkle selvregulerende systemer. 11. I områder hvor der ikke er fjernvarme eller blokvarme arbejdes for at kombinere varmepumper med varmelagring og evt. alternative produktionsanlæg (solvarme, træpillekedel mv.), så varmepumpen kan optimeres i forhold til vindenergien og deraf følgende lave el-priser. 12. Hvis der etableres en varmepumpe af hensyn til køling og den kan/skal anvendes til en vis opvarmning (grundvandskøling), så optimeres varmepumpen efter el-prisen og efter aftale med fjernvarmeselskabet, så den indgår i den fælles lastfordeling og producerer varme, når det er mest fordelagtigt. Der bør i alle tilfælde fokuseres på det samlede CO 2 -udslip ved husets samlede el, varme og kølebehov, hvor det primære mål er at reducere CO 2 til et minimum for de lavest mulige omkostninger. Sekundære mål må være, om det lige akkurat er, et +hus, et passivhus eller et lavenergihus, da disse kriterier ikke alene er et udtryk for, om huset er godt og bæredygtigt.

1-63 5.12 Opsamling på fremtidige varmeforsyningsmuligheder De mest realistiske udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i Rebild Kommune er beskrevet i dette kapitel. For sammenligningens skyld er de forskellige muligheders drivhusgasreduktioner præsenteret i nedenstående Tabel 17. Udviklingsmuligheder Mulig drivhusgas- reduktion i 1. 2. Konvertering af restpotentialer til fjernvarme Konvertering af naturgasområder til fjernvarme tons CO 2-Ækv. % 2.147 3,5 3.015 4,9 3. Prioritering og samtidighed - - 4. Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen 14.380 23,6 5. Transmission af varme - - 6. Central varmepumpe og/eller el-patron - - 7. Øget virkningsgrad 1.400 2,3 8. Mindre ledningstab 616 1,0 9. Individuel opvarmning 16.561 27,2 10. Energibesparelser 15.239 25,0 11. Nybyggeri - - Tabel 17 Oversigt over hvor store drivhusgasbesparelser de enkelte udviklingsmuligheder kan bidrage med i tons CO 2-ækv., samt i procent ift. udledning af drivhusgasser fra den samlede rumvarme i Rebild Kommune Det skal bemærkes at mange af reduktionsmulighederne indvirker på hinanden, så man kan ikke sumerer besparelserne. Eksempelvis vil besparelserne ved 8. Mindre ledningstab blive mindre, hvis værkerne er skiftet til 4. Alternative brændsler, og tilsvarende bliver 10. Energibesparelser mindre hvis 4. og 9. er gennemført. Det ses tydeligt af Tabel 17, at der er store besparelse at opnå, hvis man kan få 80 % af de individuelle fossile varmeforsyninger til at skifte over til biomasse, varmepumper og solvarme, og det er i 5.9 Individuel opvarmning beskrevet at disse løsninger oven i købet er billigere. Men det kan være svært at få private borgere til udskifte deres fossile varmeforsyning, med en mere miljøvenlig varmeforsyning. Så der skal gøres en stor indsats får dette opnås. Ligeledes er der store drivhusgasbesparelser at hente ved at spare 25 % på varmen, men igen viser erfaringer, at det er svært at påvirke private borgere til at lave de investeringer, der er nødvendige for at opnå energibesparelser. Den tredje store kilde til drivhusgasbesparelser er 5.4 Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen, men her hindre lovgivningen på nuværende tidspunkt at denne store besparelse kan opnås her og nu, selvom der er god bruger- og selskabsøkonomi i at erstatte naturgas med biomasse. Men der kan i dag, indenfor loves rammer, skiftes til andre brændsler, og der kan dermed allerede i dag opnås drivhusgasbesparelser på 8.288 tons CO 2 -Ækv. hvilket svarer til en reduktion på 13,6 % af drivhusgasudslippet fra varmeforsyningen i Rebild Kommune. Da der er god økonomi i at skifte til f.eks. solvarme og biogas, så bør der arbejdes videre med disse muligheder. Endeligt er det værd at fremhæve at ved at tilslutte 80 % af restpotentialet og 80 % af ejendommene i naturgasområder der ligger ved siden af fjernvarmeområder kan der opnås besparelse på 5.162 tons CO 2 -Ækv. hvilket svarer til en reduktion på 8,5 %.

1-64 6. HANDLINGSPLAN Den første del af denne handlingsplan omhandler udviklingen af den kollektive forsyning. Det vurderes, at de først beskrevne tiltag gennemføres først, og de sidste tiltag gennemføres senere. Men det skal ikke opfattes således, at første tiltag skal gennemføres før andet tiltag osv. Sidste del af planen omhandler tiltag i forhold til varmeforsyningen i naturgasområder og i det åbne land, dvs. de bygninger, der ikke kan forsynes med fjernvarme. 6.1 Den kollektive forsyning - På kort sigt Alle tiltag skal naturligvis følge den gældende lovgivning, hvilket eksempelvis betyder, at der skal indsendes projektforslag til kommunen, som skal vurderes i forhold til bl.a. samfundsøkonomi, brugerøkonomi og selskabsøkonomi. Især vægter en god samfundsøkonomi tungt i forhold til, om kommunalbestyrelsen kan godkende et projektforslag eller ej. Byrådet behøver ikke at vente på, at varmeforsyningsselskaberne selv fremsender projektforslag. Det er faktisk jf. varmelovens 6 byrådets pligt at drage omsorg for at der udarbejdes projektforslag, som belyser, hvorledes den bedste varmeforsyning af et område opnås. Med andre ord, så kan og bør kommunalbestyrelsen kræve, at varmeforsyningsselskaberne i kommunen udarbejder og fremsender relevante projektforslag. Når et projektforslag er godkendt, så skal varmeforsyningsselskabet gennemføre projektet, hvis varmeforsyningsselskabet ikke mener at kunne gennemføre projektet, så kan/skal kommunen eller andre overtage varmeforsyningsanlægget og gennemføre projektet. 6.1.1 Huse i fjernvarmeområder med individuelt varmesystem konverteres til fjernvarme Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at gøre en ekstra indsats for at få restpotentialet i sine forsyningsområder til at tilslutte sig fjernvarme. Eksempler på virkemidler er kampagner, gode tilbud til nye fjernvarmekunder, tilslutningspligt og fastholdelsespligt. 6.1.2 Udvidelser af de eksisterende fjernvarmeområder Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at undersøge mulighederne for at udvide sine forsyningsområder til at omfatte industriområder, gartnerier, nabobyer og andre nærliggende områder, der i dag forsynes med fossile brændsler f.eks. naturgas. Det er vigtigt, at der opnås en høj tilslutning, for at sådanne konverterings projekter kan gennemføres, og derfor er det vigtigt at fjernvarmeværkerne bruger alle relevante virkemidler for at opnå en høj tilslutning. Eksempler på virkemidler er kampagner, gode tilbud til nye fjernvarmekunder, tilslutningspligt og fastholdelsespligt. 6.1.3 Forblivelsespligt og tilslutningspligt Byrådet vil tage stilling til ansøgninger om tilslutningspligt og fastholdelsespligt efter en konkret vurdering, da dette ofte kan være med til at sikre en nødvendig og højere tilslutning i eksisterende områder og i nye områder, og/eller danne fundamentet for at fjernvarmeværker kan igangsætte større investeringer til f.eks. transmissionsledninger, solvarmeanlæg mv. Projekterne skal dog naturligvis leve op til varmelovgivningen, som bl.a. foreskriver at projektet skal have en positiv samfundsøkonomi. 6.1.4 Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at undersøge mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra relevante virksomheder. 6.1.5 Ansøgning om dispensation til at bruge biomasse i stedet for naturgas Kommunen vil facilitere at de fjernvarmeværker, som er bundet til naturgas, og som har høje varmepriser (Blenstrup, Bælum, Haverslev, Nørager, Ravnkilde og Suldrup) forsøger at få dispensation til at bruge biomasse som brændsel. Et fjernvarmeværk kan ifølge projektbekendtgørelsens 28 søge om dispensation til at bygge en biomassekedel.

1-65 6.1.6 Solvarmeanlæg Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at undersøge mulighederne for at bygge centrale solvarmeanlæg. Dette er nok mest interessant for de fjernvarmeværker, som i dag benytter naturgas, men det kan også være aktuelt for de værker, der bruger biomasse. 6.1.7 Transmission af varme fra Terndrup Fjernvarme til Bælum Varmeværk Byrådet henstiller til Bælum Varmeværk og Terndrup Fjernvarme, at undersøge fordele og ulemper ved at bygge et biomasse kraftvarmeanlæg i Terndrup og leverer varme til Bælum. Kommunalbestyrelsen vil se positivt på sådanne ansøgninger, hvis projekterne inkl. brugerøkonomi, samfundsøkonomi og selskabsøkonomi ser fornuftige ud. 6.1.8 Sammenkobling med Aalborg Fjernvarme Byrådet henstiller til Støvring Kraftvarmeværk (samt evt. Suldrup og Øster Hornum), at undersøge fordele og ulemper ved at koble sig på varme fra Aalborg Fjernvarme. 6.1.9 Transmission af overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg Byrådet henstiller til Haverslev Fjernvarmeværk og Suldrup Varmeværk (samt evt. Ravnkilde Kraftvarmeværk), at undersøge fordele og ulemper ved at transmitterer overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg. 6.2 Den kollektive forsyning - På mellemlang sigt 6.2.1 Biogasanlæg Landmænd, fjernvarmeværker og andre interessenter opfordres til at opføre biogasanlæg i Rebild Kommune. Biogassen kan bruges til at producerer el og varmen til fjernvarmesystemet, eller biogassen kan evt. opgraderes til naturgasnettet. Rebild Kommune vil forsøge at facilitetere nye fælles biogasanlæg. Rebild Kommune vil endvidere forsøge at facilitetere flere store gårdanlæg, som producerer el og varme. Varmen kan afsættes til nabovarme i landsbyer, som ikke har fjernvarme. Eller gassen kan f.eks. afsættes til naturgasnettet efter en efterbehandling. Byrådet vil se positivt på ansøgninger om etablering af biogasanlæg inkl. tilslutningspligt, hvis de enkelte projekter inkl. brugerøkonomi, samfundsøkonomi og selskabsøkonomi ser fornuftige ud. 6.2.2 Organisering af fjernvarmeselskaberne i Rebild kommune Erfaringen viser, at større bæredygtige projekter kræver en robust organisation for at blive gennemført. Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at indgå i mere bindende samarbejde, som gerne må medføre, at fjernvarmeselskaberne i Rebild fusionerer eller på anden måde ender med at være organiseret i et eller få fjernvarmeselskaber. Samlet organisering gør det lettere at gennemføre større projekter som f.eks. udnyttelse af overskudsvarme fra Nørlund Savværk og Aars Affaldsforbrænding. Byrådet vil se positivt på fornuftige tiltag, der styrker samarbejdet og organiseringen af fjernvarmeselskaberne i Rebild Kommune. 6.3 Varmeforsyning af bygninger i naturgasområder og i det åbne land 6.3.1 Øget anvendelse af individuelle varmepumper og vedvarende energikilder Naturgaskedler, oliekedler og el-ovne bør konverteres til mere miljøvenlige energikilder, herunder eksempelvis jordvarmepumper, biobrændselsfyr, solvarmeanlæg osv. Kommunen vil vha. oplysning, demonstrationer, kampagner eller andre tiltag, opfordre borgerne i relevante små byer og i det åbne land til at udskifte varmekilder baseret på fossile brændsler til mere miljøvenlige brændsler.

1-66 6.3.2 Lavenergibyggeri i naturgasområder og i det åbne land Byggeriet af lavenergibygninger skal fremmes i områder, der ikke kan forsynes af fjernvarme 18. Lavenergibygninger, der opføres uden for fjernvarmeområder, opvarmes normalvis med eksempelvis varmepumper eller fossile brændsler som olie og gas. Lavenergibyggeri i disse områder vil dermed give anledning til betydelige reduktioner af drivhusgasudledningen. I sådanne områder kan der også være store besparelser at hente for forbrugerne. Byrådet vil ved vedtagelse af nye lokalplaner, som dækker områder, der ikke kan forsynes med fjernvarme, stille krav om, at der bygges lavenergibebyggelse i dele af eller i hele området, hvis brugerøkonomien mv. ser fornuftig ud. 18 I fjernvarmeforsynede områder vil der ikke blive stillet krav om at nye bygninger skal opføres som lavenergibebyggelse, med mindre konkrete analyser dokumenterer en positiv effekt herved. Årsagen er, at det reducerede varmeforbrug i lavenergibygninger, der ligger i områder der forsynes med fjernvarme, normalvis IKKE vil give anledning til et reduceret forbrug af fossile brændsler eller en reduceret udledning af drivhusgasser overhovedet. Bygninger vil imidlertid blive dyrere at fremstille og således dyrere for beboerne at bo i.

1-67 BILAG 1: SMÅ BYER I REBILD KOMMUNE Askildrup Mejlby Gerding Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 514 79% 26 Oliefyr 353 72% 14 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 2 0% 0 El-ovne 45 9% 2 Halmfyr 56 9% 1 Halmfyr 27 5% 1 Biomassefyr 81 12% 2 Biomassefyr 65 13% 3 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 654 100% 29 I alt 490 100% 20 Energitæthed 70,3 MWh/ha Energitæthed 64,4 MWh/ha Dollerup Guldbæk Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 300 76% 15 Oliefyr 2.501 75% 129 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 0 0% 0 El-ovne 203 6% 10 Halmfyr 19 5% 1 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 78 20% 3 Biomassefyr 414 12% 16 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 207 6% 10 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 397 100% 19 I alt 3.325 100% 165 Energitæthed 52,9 MWh/ha Energitæthed 34,4 MWh/ha Fræer Hellum Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 903 74% 37 Oliefyr 1.062 76% 46 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 92 7% 4 El-ovne 75 5% 7 Halmfyr 148 12% 6 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 85 7% 2 Biomassefyr 251 18% 9 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 15 1% 1 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.228 100% 49 I alt 1.402 100% 63 Energitæthed 26,1 MWh/ha Energitæthed 92,5 MWh/ha

1-68 Horsens Lyngby Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 275 74% 10 Oliefyr 318 73% 15 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 0 0% 0 El-ovne 31 7% 2 Halmfyr 0 0% 0 Halmfyr 13 3% 1 Biomassefyr 98 26% 2 Biomassefyr 69 16% 3 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 373 100% 12 I alt 430 100% 21 Energitæthed 58,5 MWh/ha Energitæthed 51,1 MWh/ha Årestrup Sejlstrup Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 1.513 71% 67 Oliefyr 399 64% 21 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 416 19% 25 El-ovne 25 4% 1 Halmfyr 42 2% 1 Halmfyr 24 4% 1 Biomassefyr 168 8% 9 Biomassefyr 175 28% 6 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 2.140 100% 102 I alt 623 100% 29 Energitæthed 98,8 MWh/ha Energitæthed 58,8 MWh/ha Lille Brøndum Siem Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 456 70% 21 Oliefyr 773 81% 37 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 0 0% 0 El-ovne 28 3% 1 Halmfyr 36 5% 3 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 162 25% 6 Biomassefyr 152 16% 6 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 654 100% 30 I alt 953 100% 44 Energitæthed 54,9 MWh/ha Energitæthed 77,8 MWh/ha

1-69 Skibsted Store Brøndum Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 1.346 80% 64 Oliefyr 1.590 73% 72 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 21 1% 1 El-ovne 75 4% 8 El-ovne 113 5% 10 Halmfyr 58 3% 2 Halmfyr 106 5% 4 Biomassefyr 200 12% 9 Biomassefyr 304 14% 13 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Varmepumper 33 2% 1 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.679 100% 83 I alt 2.168 100% 101 Energitæthed 87,9 MWh/ha Energitæthed 87,9 64,9 MWh/ha Solbjerg Svanfolk Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 1.414 77% 68 Oliefyr 102 69% 5 Naturgasfyr 6 0% 1 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 77 4% 5 El-ovne 0 0% 0 Halmfyr 0 0% 0 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 301 17% 15 Biomassefyr 44 30% 1 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 36 2% 2 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 2 1% 2 I alt 1.835 100% 91 I alt 148 100% 8 Energitæthed 86,9 MWh/ha Energitæthed 118,5 45,4 MWh/ha Stenild Torup Varmebehov Husstande Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. MWh Procent Stk. Oliefyr 1.422 77% 66 Oliefyr 307 63% 13 Naturgasfyr 0 0% 0 Naturgasfyr 0 0% 0 El-ovne 209 11% 12 El-ovne 16 3% 1 Halmfyr 36 2% 3 Halmfyr 20 4% 2 Biomassefyr 175 9% 10 Biomassefyr 142 30% 6 Fjernvarme 0 0% 0 Fjernvarme 0 0% 0 Varmepumper 2 0% 0 Varmepumper 0 0% 0 Andet 0 0% 0 Andet 0 0% 0 I alt 1.844 100% 91 I alt 484 100% 22 Energitæthed 72,5 MWh/ha Energitæthed 50,7 50,1 MWh/ha

1-70 Åbne land Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr 51.309 63% 2357 Naturgasfyr 3.204 4% 98 El-ovne 3.527 4% 248 Halmfyr 6.011 7% 271 Biomassefyr 13.801 17% 651 Fjernvarme 1.499 2% 54 Varmepumper 1.955 2% 97 Andet 539 1% 23 I alt 81.845 100% 3800 Energitæthed - MWh/ha