Ringkjøbing Fjord og omegn - i cykelhøjde

1 Ringkjøbing Fjord og omegn - i cykelhøjde Frede Lauritsen

2 To dage i september 2012 For syttende gang startede vi på årets cykelferie. Men denne gang er ferien af flere grunde blevet væsentlig amputeret, nemlig til en beskeden to dages tur: Og hvorfor så det? Jo se, vi faldt for et rimeligt tilbud på en rejse til Kreta. Det skete på en alt for kold og sur dansk forårsdag, hvor vi tørstede efter forårsvarmen, der lod vente alt for længe på sig. Men dette fald var udenfor årets allerede planlagte program, for vi havde besluttet at investere i en længere tur til efteråret, en tur der ifølge "finansministeren" var lige lovlig dyr til vores økonomiske formåen. Derfor må der spares, hævder samme minister som ubetinget er familiens økonomiske overhoved, for en cykelferie i Danmark fra hotel til hotel hører bestemt ikke med under kategorien - billig ferie. Og så er der jo også den sparsomme tid, for som pensionister er vi utrolig ophængt af gøremål i vor bys mange forskellige foreninger, enkelte andre foreninger, sammenkomster i vores talstærke familie og vennekredsen ikke at forglemme. Derudover vil vi jo også gerne have tid til at nyde vort dejlige sommerhus i Bryrup, hvor tiden det sidste par år primært er gået med sved på panden til det store projekt med træfældning, kløvning og stabling af omkring 50 m 3 (i forhold til brugt energi 100 m 3 ) brænde i 14 runde trådbure som du ser nogle af på billedet her. Så i år var vi enige om, at nu var det vores tur til at slappe af i den dejlige natur i Bryrup. Derfor den amputerede to dages cykelferie -. Da Limfjordens vestlige udsejling tilsandede omkring år 1100, blev Ringkøbing en vigtig havneby på Jyllands vestkyst. En havn der blev benyttet af byer som Holstebro, Lemvig og Viborg. Men trods havnens betydning for transport af varer, blev byen dog aldrig nogen storby. Da herværende historie gælder en tur rundt om Ringkjøbing Fjord, er det meget beskedent, hvad der her fortælles om Ringkjøbing By: Ringkjøbing blev købstad 27. jan. 1443, står der på en mindesten på hjørnet af Nørredige og Damstræde. En dato der regnes for byens fødselsdag. Ribe kan med årstallet 1212 bryste sig af at være Danmarks ældste købstad. Det vides ikke helt nøjagtigt, hvor gammel Ringkjøbing er, men man mener, at der har boet mennesker her siden sidste istid. Dengang var det med udsigt til havet og ikke til fjorden, for Holmsland Klit var ikke dannet. Omkring år 1200 var der her en landsby med navnet Rennumkøpingh, men navnet har gennem 800 år ændret sig gevaldigt. I vidt forskellige skrifter er der set 11 andre stavemåder på denne geografiske lokalitet, du kan se alle 12 herunder. Ringkjøbing blev 1325 udskilt som by fra Rindum Sogn. Byens befolkningstal har naturligvis også ændret sig. Engang i fordums tid boede her næsten ingen, til der i 2012 kunne tælles 9.705 indbyggere.

3 Det du har læst hertil, er skrevet i kursiv, fortællestil og i sort. Velvidende jeg har vanskelig ved at begrænse mig, er de historiske oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" taget med i leksikonstil, de er skrevet i grønt, så kan du springe over de grønne tekster, hvis du ikke er til al den historiesnak. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 13.000 fvt. Sidste istid i Danmark. Afsmeltningen af det op mod fem km tykke islag menes af have taget omkring 5.000 år. Isen dækkede området Ø for Hærvejen og N for strækningen Bovbjerg-Viborg. De 5 km svarer til, at Bovbjerg Fyr, med sine 26 m, står oven på hinanden 192 gange. 1105 Holmsland Klit fandtes ikke, det vi i dag kalder Ringkjøbing Fjord var i stedet en fladvandet bugt 1200-tallet Ringkjøbing opstod under navnet Rennumkøpingh som en handelsplads til Rindum Sogn, en landsby der menes grundlagt i Jernalderen, der strækker sig fra 500 fvt. til 400 evt. I vidt forskellige skrifter er der i årenes løb set 12 forskellige stavemåder: Ragnarsstadie Rennum Rynnum Rængkøping Rænnumkøping Rennekøping Rænnukøpingh Renkøping Ryndkiøbing Ringkiøbing Ringkjøbing Ringkøbing 1443 Ringkjøbing blev købstad 27. januar 1443, denne dato regnes for byens fødselsdag. På en mindesten på hjørnet af Nørredige og Damstræde står, at Christoffer III af Bayern stadfæstede Ringkjøbings købstadsprivilegier. Det skal da også lige ganske diskret nævnes, at Aarhus først blev købstad fem år senere. Men der er dog noget, der ikke helt stemmer, for fortegnelser fra 1260 har også benævnt Ringkjøbing som købstad. Det var nemlig sådan, at hver gang en ny konge kom til magten, skulle han anerkende de enkelte byers købstadsbevillinger. Hvor gammel Ringkjøbing er, vides ikke med sikkerhed, men man regner med ca. år 1200. Dengang hed landsbyen Rennumkøpingh, senere Rennekøbing, og er faktisk den del, der i dag er Rindum. Der har dog boet mennesker her siden sidste istid, for i Rindum var jorden god, hvorimod arealerne ned til havet var en sandbanke. Dengang var der udsigt til havet og ikke fjorden, for Holmsland Klit fandtes ikke. Navnet Rindum menes at stamme fra Vonå - en rende, som på gammel dansk hed rænnum. I middelalderen, nærmere bestemt i 1325, blev Ringkjøbing udskilt som by fra Rindum Sogn. Som den eneste naturhavn på den jyske vestkyst havde Ringkjøbing i gammel tid stor betydning for skibsfarten og et stort handelsopland, der strakte sig helt til Thisted i N og Viborg i Ø. Frem til 1619 var det forbudt håndværkere at sidde i byens Råd. På den tid var det byens rige købmænd, der fik plads i Rådet og styrede byens udvikling. Den gamle bydel af Ringkjøbing betragtes som værende blandt Danmarks ti mest bevaringsværdige. 1672 Udviklingen i Ringkjøbing Bys indbyggertal: 1672 Ringkjøbing havde 673 indbyggere 1760 Ringkjøbing havde ca. 500 indbyggere 1769 Ringkjøbing havde 511 indbyggere 1787 Ringkjøbing havde 465 indbyggere fordelt på 118 familier nedgang i befolkningstallet skyldtes pesten 1801 Ringkjøbing havde 771 indbyggere 16 købmænd dominerede bystyret 1840 Ringkjøbing havde 1.239 indbyggere 1845 Ringkjøbing havde 1.213 indbyggere

4 1850 Ringkjøbing havde 1.274 indbyggere 1855 Ringkjøbing havde 1.331 indbyggere 722 kvinder og 609 mænd 1866 Ringkjøbing havde ca. 2.000 indbyggere 1899 Ringkjøbing havde 2.562 indbyggere 1391 kvinder og 1171 mænd 1908 Ringkjøbing havde 3.028 indbyggere 1920 Ringkjøbing havde ca. 3.000 indbyggere 1940 Ringkjøbing havde ca. 4.000 indbyggere 1948 Ringkjøbing havde ca. 4.500 indbyggere 1970 Ringkjøbing Kommune havde 15.231 indbyggere 1972 Ringkjøbing Kommune havde 15.407 indbyggere 1999 Ringkjøbing Kommune havde 17.086 indbyggere 2003 Ringkjøbing Kommune havde 1. jan. 17.903 indbyggere de boede i 7.820 boliger og 309 sommerhuse 66% af boligerne er parcelhuse 31% række- eller dobbelthuse 3% kollegier 2004 Ringkjøbing By havde 9.507 indbyggere 2006 Ringkjøbing Kommune havde 17.930 indbyggere 2012 Ringkjøbing By havde 9.705 indbyggere Kommunens areal 1489 km 2 dvs. tre gange så meget plads som en gennemsnitsdansker Der er 12.366 arbejdspladser fordelt med: 38,5% industri 28,5% serviceerhverv 12,9% handel og hotel 7,6% finansiering 6,1% landbrug 4,1% bygge og anlæg Der er i herværende fortælling ikke mere med af Ringkjøbing Bys historie og dens mange berømtheder, hvoriblandt der også findes originaler. Der er flere seværdigheder, historiske bygninger og meget andet der tegner den gamle købstad. Men alt dette følger i en anden fortælling med titlen - Ringkjøbing By - i gåhøjde. Ikke så få gange har Hanne og jeg været rundt om vores skønne fjord, og Hanne har for mange år siden endda gået rundt om fjorden, men vi har aldrig taget hele vejen rundt på cykel. Langt de fleste seværdigheder på ruten har vi derfor tidligere besøgt og har et rimeligt kendskab til. Derfor har vi på denne tur ikke ofret særlig meget tid på netop disse steder. Men de er naturligvis alle omtalt her i historien, så dig der læser den, ikke bliver snydt for disse oplevelser. Der er rigtig mange steder, bygninger, ting og personer der hver for sig er med til at gøre en tur omkring Ringkjøbing Fjord til en attraktiv og spændende oplevelse. Forhåbentlig får du en god fornemmelse af befolkningen, kulturen og den smukke natur i det til tider meget særprægede vestjyske landskab, som vi holder så meget af. Det er med stor glæde, vi inviterer dig med på en rundtur.

5 Turen startede søndag morgen fra Herningvej 7 i centrum af Ringkjøbing. Ud langs Fjordstien gik det mod SØ. Næppe var vi nået udenfor bygrænsen, før vi så Jens Kirks gård. Her er der store planer om at lave et nyt stort boligområde, hvor der vil blive mulighed for attraktive boliger med fjordudsigt. Inden cykelhjulene havde tilbagelagt en km, mødte vi "Galleri 63" smukt beliggende med en stor og kreativ kunstnerhave og udsigt over fjorden. Galleriet tilhører Jenny og Leo Andersen, der løbende har gæsteudstillinger af vidt favnende kunstnere. Et gæstfrit par at besøge. Leo Andersen, der oprindelig er tømrer, er selv udøvende kunstner, ikke kun som maler, men også som skulptør, hvor han arbejder både med sten, metal, glas og træ. Hvad der ses mange eksempler på i Galleriet. Hans mest kendte kunstværker er: "Atlantis" i Beddingsøen i Ringkjøbing og Hvide Sandes vartegn "Cyklus," som vi møder senere på turen. Derudover er Leo også en særdeles habil spillemand. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 2002 "Atlantis," kunstværket i Beddingsøen i Ringkjøbing Havn, blev afsløret 20. okt. 2002 af borgmester Hans Østergård i overværelse af en tusindtallig skare. Der blev serveret kaffe og beddingskage, og underholdt af Ringkjøbing Garden i det flotte, men kolde efterårsvejr. "Atlantis" er skænket af Nordea Danmark Fond til Ringkjøbing Kommune. Kunstværket harmonerer fint i det nye flotte havnemiljø, trods kraftig kritik undervejs. Det er udført af Leo Andersen, Velling, der med syv søjler i stål og glas har skabt det harmoniske kunstværk. Efter herværende skribents mening skulle "Atlantis" dog have været mindst 50% større. Beddingen ligger på resterne af det tidligere Nordsøværft. Området er blevet væsentlig forskønnet, så den kedelige lukning af værket 1997 har, hvad bymiljø angår, kun været en fordel. Historien om Atlantis er sagnet om et idealsamfund der forsvandt i havet. Omtalt for første gang af Platon, siden har mange andre ytret meninger herom. Et bevis på "Atlantis" eksistens er dog aldrig fundet. Videre gik det på cykelstien, lige før vi nåede Velling, ligger Vestjyllands Højskole en lille km inde i landet. I en nedlagt gammel landsbyskole blev kulturen i 1961 dermed højnet på vores egn. Udover alm. højskoleophold foregår der adskillige korte kurser, hvor de kreative fag er i højsædet, og derudover er der mange aktiviteter på skolen. Inde såvel som ude i haven er skolen fyldt med kunstværker Og det glæder skolen meget, når den lokale befolkning viser interesse for deres mange aktiviteter. Under højskolen hører også den store og spændende økologiske forsøgshave - Forundringens Have.

6 Her kan du visse dage i højsommeren hjælpe til med at fremtrylle en tre retters økologiske kødfri menu, hvor alle deltager aktivt, der skal høstes og tilberedes og dækkes festlig bord. En sådan oplevelse har vi flere gange haft stor fornøjelse af, ikke mindst når børnebørnene har været på besøg, de kan godt lide selv at rykke gulerødder og rabarber op, skrælle kartofler og løg, klippe persille og purløg, plukke blomster og solbær, eller hvad der ellers passer til sæsonen og dagens menu. Dermed lærer både børnene og vi meget om madens virkelige verden og værdien af gode sunde råvarer. Måske kan børnene være så heldige, at de får lov at bage pandekager over bål og servere dem med rabarberkompot eller friske solbær. Med til arrangementet hører, at vi bagefter skal vaske op, selv om det ikke var den mest populære aktivitet, så har arrangementet bestemt været en succes, hver gange vi har deltaget. Her blev i 2012 Vestjyllands Højskoles nye og meget smukke vartegn afsløret. En ni tons tung og 2,20 m høj kæmpekrukke i granit, skabt af billedhugger, Laila Westergaard, datter af billed- og stenhugger Ejgil Westergaard og barnebarn af billedhugger og stenkunstner Thorvald Westergaard alle Lemvig. Laila Westergaard er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og i Istanbul. Hendes værker kan bl.a. ses på Fjaltring Kirkegård, Gullestrup Kirke, Bredballe Kirke, Roskilde Torv, Byhaven Lemvig, "Bænk og Bøger" Lemvig Gymnasium og Sognegården i Hjørring. Krukken står ved indgangen til Forundringens Have. Det er et utrolig dygtigt udført stykke kunsthåndværk og trods sin størrelse utrolig smuk. Krukken beundres og er til stor glæde for hele egnen. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1961 Vestjyllands Højskole Danmarks økologiske højskole blev indviet 1961 i en nedlagt landsbyskole i Velling. Den økonomiske baggrund var en støttekreds på 700 medlemmer. En kreativ højskole hvor der er "højt til loftet." Et kulturelt kraftværk med kunst ude og inde. I haven, som ligger i den smukke natur ned mod Ringkjøbing Fjord, står bl.a. en skulptur af Thorvald Westergaard - Menneskets Moder. Højskolen har sommer- og vinterophold samt mange korte kurser med et væld af kreative fag: Dans, linedance, ballet, sang, gospel, musik, keramik, maleri, tegning, akvarel, emalje, teater, kunst, drømme, humor, forfatter, kokkeri, svampe og økologi. Med eget sol, vind og jordanlæg er højskolen CO2 neutral. Skolens forstander Else Mathiassen og lærerne deltager aktivt i deres fag med koncerter, forestillinger, udgivelser m.m. Køkkenet serverer hver dag lækker mad af de bedste økologiske råvarer bl.a. fra deres 4 ha store økologiske forsøgshave - Forundringens Have. Middagen slutter altid med dagens digt. Den 12. aug. 2012 blev Vestjyllands Højskoles nye vartegn afsløret ved indgangen til Forundringens Have, en 9 tons tung og 2,20 m høj krukke i granit. I dens overflade er der indhugget insekter, biller, svirrefluer og sommerfugle i leg, elskov og dødskamp. Krukken omkranses af en siddemur i mursten og granit samt en hæk af siljerøn. Den

7 flotte skulptur er skabt af billedhugger Laila Westergaard (f. 1964), datter af billed- og stenhugger Ejgil Westergaard og barnebarn af billedhugger og stenkunstner Thorvald Westergaard alle Lemvig. Så hun har haft sin opvækst i Lemvig. Ny Carlsbergfondet er den generøse giver af den 1,8 mio. kr. dyre krukke. Ved indvielsen talte forstander Else Mathiassen, direktør for Ny Carlsbergfondet Hans Edvard Nørregaard, borgmester Iver Enevoldsen og Laila Westergaard. Arrangementet blev krydret med sang, musik og et let traktement. Krukken er et utrolig flot stykke kunsthåndværk, ikke kun til glæde for skolen men for hele egnen. Under mottoet "Fra jord til bord" blev Forundringens Have etableret 2004. Med hjælp fra et stort korps af frivillige styres arbejdet året rundt af Birtha Toft. Hver onsdag aften i højsommeren serveres under ledelse af Birtha en lækker kødløs tre retters sommermenu af produkter som gæsterne selv skal høste i haven og tilberede over bål. Et populært arrangement vi flere gange med succes har deltaget i, når børnebørn har været på besøg. 1901-1988 Torvald Westergaard billedhugger og stenkunstner født i Hillersborg, Thy. Flyttede 1923 til Lemvig hvor han havde sit stenhuggerværksted til 1964, da han afhændede værkstedet til sin søn Ejgil Westergaard (f. 1928), der også har faderens kunstneriske evner. Torvald Westergaard var gift med Agnete (1905-93). I Lemvig er der opstillet en lang række af hans skulpturer i haven ved Lemvig Valgmenighedskirke, eller Johanneskirken som den også hedder, i Lemvig Museums Have og langs skulpturstien. På Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro står i museets have en skulptursamling på elleve af hans værker bl.a. af Kaj Munk. Blandt Torvald Westergaards mange værker kan nævnes: Døbefonten i Baunekirken i Tjørring, Menneskenes Mor på Vestjyllands Højskole i Velling og buste af Kaj Munk. Ejgil Westergaards datter Laila Westergaard, der er uddannet fra Det Jydske Kunstakademi i Århus 1990, følger også i familiens spor. Den 5. aug. 2005 blev hendes tre tons tung skulptur af svensk granit indviet i Lemvig Byhave i Andrupsgade. Laila Westergaard har også skabt en flot skulptur på Vestjyllands Højskole, en ni tons tung, 2,2 m høj, 1,65 m bred granitkrukke, dekoreret med insekter i leg, elskov og dødskamp. Krukken er omkranset af en siddemur i mursten og granit samt en hæk af siljerøn. Barnebarnet Elof Westergaard var fra 1991 præst i Husby og fik 2006 embede ved Mariehøj Kirke i Silkeborg. 1928 Ejgil Westergaard dansk billed- og stenhugger søn af Agnete (1905-93) og Thorvald Westergaard (1901-1988), Lemvig, hvor han 1948 blev udlært på farens stenhuggerværksted. I 1964 overtog han ledelsen af værkstedet og drev det frem til dets ophør 2001. Som billedkunstner debuterede Ejgil Westergaard 1945 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Ligesom faderen har han skabt talrige håndværksmæssigt og kunstnerisk enestående gravmomumenter, der kan ses på især nordvestjyske kirkegårde. Sideløbende har han udført skulpturer og monumenter i andre sammenhænge. Granit er hans foretrukne materiale, dyr optræder ofte som motiv. Statens Museum for Kunst har hans: Høne fra 1961, mange andre værker er opstillet i danske byer, flere som del af udsmykningsopgaver, fx i Lemvig, Musikstenen fra 1982 i Hobro, Holstebro og ved Ringkjøbing Landbobanks 100 års jubilæum 1986 skænkede personalet en granitskulptur, der står udenfor banken. Ved restaureringen af Rundetårn i København i slutningen af 1980-erne udhuggede Ejgil Westergaard forskellige dyr i de nedtagne sandstenskonsoller fra toppen af bygningen. De er nu placeret på kirkepladsen nedenfor tårnet. Ejgil Westergaard er medlem af kunstnergruppen Koloristerne, som han har

8 udstillet med siden 1976. Han har undervist i stenhuggerkunst på Kunstakademiet 1976-78. Datteren Laila Westergaard er også udøvende kunstner. 1964 Laila Westergaard dansk billedhugger født 1964 som datter af billed- og stenhugger Ejgil Westergaard og barnebarn af billedhugger og stenkunstner Thorvald Westergaard alle Lemvig. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1985-89 og Güzel Sanatlar Fakültesi Istanbul 1989-90. Laila Westergaard benytter i sine værker enkle former i granit, ofte med en forfinet, stærkt detaljeret overflade, hvor billeder, tegn og mønstre træder frem i samspillet mellem det ru og det blanke. Blandt hendes værker kan nævnes: "Den døde og den sørgende" på Fjaltring Kirkegård, døbefont i Gullestrup Kirke og Bredballe Kirke, "Bænke" på Roskilde Torv, "Fisk i byhaven" Lemvig, "Bænk og Bøger" Lemvig Gymnasium, Sognegården i Hjørring og "Krukke" på Vestjyllands Højskole, Velling. Landsbyen Velling har endnu sin lille Spar Købmand, omend den er blevet overtaget af en gruppe frivillige, der giver den lønnede bestyrer en gratis hjælpende hånd. Det er bestemt ikke let for en lille landsbykøbmand at få et levebrød ud af sine anstrengelser, derfor er det sket flere steder i vort land, at en gruppe lokale bakker op om et sådant initiativ. Vel vidende, at hvis landsbyens sidste butik lukker, vil resultatet blive, at husene falder yderligere i pris. Hvor levedygtig et sådant initiativ er, kan der nok stilles spørgsmål ved, flere tilsvarende initiativer er allerede kuldsejlet. Flertallet af kunderne kører nemlig gladelig 10-20 km for at spare 10 kr. på en kasse øl, selv om benzinudgiften til en sådan besparelse måske er 20 kr. Men lad os håbe for Vellings og købmandsstandens skyld at projektet må lykkes. Også i Velling havde man en skole, der blev ramt af lukning. Det ville beboerne ikke acceptere, så de omdannede skolen til - Velling Friskole. Skolen har 114 elever (2012) og dækker op til 8. klasse, klassekvotienten er 16-18. Efter sigende kører skolen ret fornuftig, også med mange aktiviteter uden for skoletiden for den lokale befolkning. Ikke kun en friskole har Velling, de har også Fjordvang Ungdomsskole med plads til 120 elever i 9. og 10. klasse. Skolen byder på et hav af kreative fag: Friluftsliv, billedkunst, metal/motor, træ, heste, musik, tekstil, boldspil, idræt, mountainbike, spring, kajak, drama, surfing, keramik, glas, foto, træ, metal og tekstil. Et udbud der er lige til at blive forpustet over, eleverne har i hvert fald ingen grund til at kede sig. Der er jo også Velling Forsamlingshus. Dens historie startede 1887, men nuværende bygninger blev opført hundrede år senere nemlig 1987 efter en brand. Vi kommer i forsamlingshuset hver mandag aften i vinterhalvåret til folkedans. Det er nemlig her vort hold i Ringkjøbingegnens Folkedanserforening har hjemme. Vi har også flere gange været til fest her, har endda selv holdt en af slagsen, og det har altid

9 været en vellykket menu. Forsamlingshusets daglige ledere er Gerda og Palle Jacobsen. Palle er en dygtig kok, og der er pinlig rent, såvel i køkkenet som i kælder og baglokaler. Velling Kirke ligger smukt ved Ringkjøbing Fjord, og blev tidligere brugt som pejlemærke for fjordfiskerne. Granitkvaderstenene ses også indvendig, hvad der er ganske usædvanlig. I 1972 blev den gamle altertavle fra 1619 overmalet med nye billeder, det gav forståeligt nok en del ballade i menigheden. Skribenten er også forarget, han fristes til at kalde det for vandalisme. Også her på kirkegården er der en skulptur af en Westergaard fra Lemvig, denne gang hedder han Eigil, søn af Thorvald og far til Laila. Velling Kirke er helt bestemt et besøg værd. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1180 Sct. Mauritius kirke i Velling blev bygget af fint tilhuggede granitkvadersten også indvendigt. Kirken ligger smukt ned til Ringkjøbing Fjord, den blev tidligere brugt som pejlemærke for fjordfiskerne. Kirkens oprindelige tårn styrtede sammen i 1300-tallet, hvorefter der blev bygget et nyt. I mandsdøren mod S er indmuret Christiern Fasti og hustrus gravsten, over døren er der smukke dyreornamenter. Godserne Rydbjerg og Vennergaard, der har ejet kirken, har øverst i kirken herskabsstole med våbenskjolde. De har begge haft gravkammer i tårnrummet. Prædikestol fra 1603, kirkeklokke fra 1609 og altertavle fra 1619, blev skænket af fruen fra Rydbjerg, Maren Juel. I 1966 arvede kirken et større beløb til kirkens forskønnelse og et tårnur. Tårnuret gav ingen ballade, men forskønnelsen gik bestemt ikke gnidningsfri. I samråd med Statens Kunstfond blev opgaven givet til maleren Dan Sterup-Hansen, der 1972 på den gamle altertavle fra 1619 malede fire nye billeder: 1) Nedtagelse af korset og Jesu opstandelse/himmelfart 2) Den sidste nadver 3) Judas, som forråder Jesus med et kys 4) Fornægteren Peter holder sig for ørene for ikke at høre hanens afslørende gal Nutidskunsten skabte bestemt ikke udelt begejstring, og er efter skribentens mening bestemt heller ikke i harmoni med det øvrige inventar i den smukke gamle kirke. På kirkegårdens afdeling for urner står en smuk skulptur af Eigil Westergaard, Lemvig. Motivet er Jesu opstandelse påskemorgen. I 2008 gennemgik kirken en større restaurering bl.a. med friske nye farver. Vi fortsatte langs fjorden og kom til den gamle fæste- og studedrivergård Røde Kro. En landbrugsejendom der havde krohold som biindtægt. Studedriverne havde behov for ind imellem at holde et hvil eller overnatte på vej til de store markeder S for grænsen. Røde Kro fungerer i dag som en museumsgård med mange frivillige hjælpere. Der holdes forskellige markeder og børnedyrskue på stedet. I 1998 fik Røde Kro Ringkjøbing By og Omegns Bevaringspris.

10 Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1802 Røde Kro i Velling holdt rejsegilde 5. juni 1802 som en fæste- og studedrivergård. Prisen var 699 rigsdaler. Gården var den første på egnen, der fik et grundmuret stuehus opført af røde, helbrændte mursten - derfor navnet. Langs drivvejene til markederne i Hamborg, Husum og Itzeho skød der kroer op. Her kunne studedriverne holde hvil eller overnatte. Som regel var der tale om landbrugsejendomme, der havde krohold som biindtægt. Røde Kro er i dag en selvejende institution med 30-40 frivillige hjælpere, der gennem årene har lagt megen arbejdskraft i bygningerne, der 1992 blev restaureret og fungerer nu som en museumsgård, hvor der årligt holdes påske- og julemarked, høstdage, ringridning og børnedyrskue. I 1998 fik Røde Kro Ringkjøbing By og Omegns Bevaringspris. Få km inde i landet ligger landsbyen Højmark, her blev fodboldspillere på en sportsplads 27. aug. 1944 angrebet af amerikanske jagere. En ung mand blev dræbt og tre såret - af vore allierede USA. Samme dag angreb jagerne også et tog ved Hee N for Ringkjøbing, her blev otte civile danskere og tre tyske soldater dræbt. Uforståeligt - vi blev angrebet af "vore egne." Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1944 Flyangreb af tre amerikanske Mustang jagere en smuk solskinssøndag i sensommeren 27. aug. 1944 kl. 14:35. Angrebet skete mod et tog på vej fra Holstebro mod Ringkjøbing 500 m N for Hee. Toget havde foruden lokomotivet seks vogne. Der var 60-70 passagerer heraf 15 tyske soldater. Blandt passagererne var Inger og Gunnar Fosgaard, Ringkjøbing. En stor sværm af fly sås langt oppe i formation på vej mod N, pludselig dykkede fire fly ud af formationen til angreb på toget. Tre gange angreb flyene toget. Der blev dræbt elleve mennesker, otte civile danskere, og tre tyske soldater dræbt af vore allierede - USA. Otte blev såret. En gruppe på over hundred fly med base i England havde været beordret til angreb mod Berlin, men grundet dårligt vejr over Berlin blev missionen afblæst, og flyene kaldt tilbage. Derfor beordredes de til angreb på mål i Danmark, inden de returnerede til England. Også et godstog blev samme dag angrebet mellem Velling og Lem. Kugler sprængte dampkedlen, hvorved fyrbøderen døde af den skoldhede damp, og togføreren blev hårdt såret. Et par passagerer, der havde fået lov at hoppe på en af godsvognene, kom ikke noget til. Samme dag blev en sportsplads ved Gammel Bjerg i Højmark kl. 14:40 angrebet af fly. Her blev en ung mand, Jørgen Lambæk dræbt og tre såret. Anden gang flyene fløj over pladsen, åbnede de ikke ild. Antallet af fly er også her lidt uvis, idet forskellige øjenvidner beretter tallene en, to og tre. Ligeledes er der modstridende oplysninger om nationaliteten, men mest sandsynlig var det også USA s jagere. Politiet indskærpede overfor vidnerne, at de ikke burde nævne muligheden af, at det kunne være tyske fly. I politirapporten står endvidere, at man ikke har fundet projektiler eller patronhylstre, skønt flere af disse var afleveret til politiet af tilskuere. Om begivenhederne kan læses i: Luftangreb på Vestjylland af Bent B. Anthonisen.

11 Og så har Højmark jo også deres smukke - Højmark Kirke, som egentlig hedder Sdr. Lem Kirke. Derfor er det ikke usædvanligt, at udenbys kirkegæster fejlagtig møder op i Lem Sydsogn Kirke, der ligger to km længere mod S, men den støder vi på om et øjeblik. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1100-tallet Sdr. Lem Kirke, Højmark bygget af granitkvadersten. Kirkens oprindelige tårn blev nedbrudt 1798 af en af kirkens mange skiftende ejere. Nuværende tårn er bygget 1924. Kirkeklokken er fra ca. 1250 og regnes for en af Danmarks ældste og fornemste. I kirken findes en degnestol fra ca. 1500. Kirken blev restaureret 1976, hvor man fandt flere kalkmalerier fra ca. 1500. Kirkeskibet er skabt af engelske krigsfanger i Ringkjøbing Arrest, det blev ophængt 1809. Vi er nu kommet to km længere mod S, her ligger landsbyen Lem, der næsten er verdensberømt, for det var her, smeden stod af toget. En lang historie kan du herunder læse om verdensfirmaet - Vestas. Vindmøller har vært igennem en enorm udvikling, og her har Vestas altid spillet med som første violinist. Firmaet har haft mange op- og nedture. Undertiden er vort lille samfund blevet rystet, når overskrifter med bogstaver på højde med en kuglepen stjæler avisernes forsider og fortæller om fyringer næsten i tusindtal. Her skal vi jo lige erindre, at samme aviser finder det knapt så interessant, når Vestas løbende ansætter adskillige medarbejdere, når det skal fortælles er bogstaverne på højde med en pebernød. Naturligvis betyder de mange arbejdspladser kolossalt for det lokale samfund, og helt uden nervøsitet er vi da heller ikke, når direktionen flytter hovedkontoret fra vort område. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1945 Vestas startede i Lem ved Ringkjøbing af Peder Hansen (18/2 1906-25/8 1992) sammen med ni andre. Oprindelig var navnet Vestjysk Stålteknik A/S, men det blev hurtigt forkortet til Vestas. Aktiekapitalen var på 75.000 kr., svarende til 2 mio. 2010 kr. Lokalerne var en barakbygning på 2000 m 2 efterladt af tyskerne. Den første produktion begyndte feb. 1946 og bestod af håndrøremaskiner og husholdningsvægte. Men egentlig begyndte historien 1898, hvor en iderig og initiativrig smed stod af toget i Lem, nemlig Peder Hansens far H.S. Hansen (17/3 1876-6/11 1953). Ingeborg og H.S. Hansen havde en datter og tre sønner Christian, Søren og Peder. Christian startede HSH Vinduer, i dag HS Hansen. Søren blev ansat hos B&W i København, der blev en stor kunde hos Vestas. Sammen med sønnen Peder startede H.S. Hansen 1928 Dansk Stålvindue Industri. Først var det køkkenredskaber som persillehakkere og røremaskiner. I 1948 blev det store hit mælkekølere. I 1950-erne blev Smedenes Landbrugsvogn et kendt produkt samt slamsugere, tankvogne, tipvogne, marksprøjter og plovskær. I 1956 begyndte man produktion af ladeluftkølere til B&W s dieselmotorer, på B&W var Søren Hansen nemlig blevet underdirektør. I 1959 købte Peder Hansen de ni medejeres andele af Vestas og var dermed eneejer. Kontor- og lagerbygningen brændte 27. jan. 1960, efter sigende ikke uventet, da var der 100-120 ansatte. I 1968 begyndte man at bygge hydrauliske kraner til lastbiler, 96% af

12 kranerne blev eksporteret til 65 lande. I 1970 byggede man en selvstændig fabrik hertil. Ind imellem blev der også fremstillet småting fx de populære B&O samfundshjælpere. Efter oliekrisen 1973 var interessen for alternativ energi vakt. I 1978 tog Vestas initiativ til fremstilling af den første forsøgsvindmølle. Året efter overtog Vestas rettighederne til Herborg Møllen og sendtes de første møller på markedet, i 1980 var salget 80 møller. Nu begyndte ordrerne at løbe ind bl.a. store ordrer fra USA. I 1983 begynder man selv fremstilling af vingerne, fordi to vinger knækkede 15. dec. 1980. I 1985 blev den første pitchregulerede mølle fremstillet, dvs. en mølle der selv drejer efter vindretningen. Men så skete katastrofen, det amerikanske marked brød sammen, og 3. okt. 1986 gik Vestas i betalingsstandsning. Store dele af koncernen blev solgt, og Vestas Wind Systems A/S dannet med Johannes Poulsen som direktør. Det nye selskab arbejdede kun med vindenergi og begyndte med 60 medarbejdere. Siden 1990, hvor vingernes vægt reduceres til en tredjedel, er det gået støt fremad for firmaet med afdelinger i København, Nakskov, Sverige, Tyskland, Spanien, Canada, USA og Indien. Vestas har i alt solgt 6.000 møller til 30 lande. Der fremstilles flere størrelser møller, vingernes diameter er 27-49 - 52-66 eller 80 m. Omdrejningshastigheden er op til 19 i minuttet. Den største mølles møllehus, hvorpå vingerne sidder, er på størrelse med en container 11 m lang, 4 m bred og 4 m høj. Mølletårnet til denne er 78 m høj og den samlede vægt 265 tons. Vestas beskæftiger ca. 5.000 mand, heraf de 1800 i Danmark og af dem 900 i Lem. Omsætningen var 1998 2,7 mia. kr. og 2000 6,5 mia. kr. med et overskud på 866 mio. kr. Den årlige vækstrate har ligget mellem 20-30%. Vestas er verdens største vindmøllefabrik, og har fremstillet over 25% af samtlige verdens vindmøller. Børsværdien er beregnet til 50 mia. kr. (Tal fra 1999-2000) I år 2002 er der opstillet 55.000 vindmøller i verden fordelt på 50 lande, 5.000 af dem i Danmark. De nye store vindmøller er lovet en afregningspris på 60 øre pr kwh, det er tre gange højere end markedsprisen på ca. 20 øre pr kwh. En stor mølle, der koster ca. 15 mio. kr., kan producere 4,4 mio. kwh om året, med de 40 øre i tilskud pr. kwh bliver tilskuddet 1,76 mio. kr. om året. Jeg kalder det bistandshjælp til de rige mølleejere og en skjult skat til elbrugerne, der betaler en overpris for strømmen. Første halvår af 2001 steg omsætningen med 75% til 4,5 mia. kr. med et overskud på 401 mio. kr. eller 267 mio. kr. efter skat. Medarbejderstaben er i denne periode steget med 859. USA er den store aftager med 45% af fabrikationen, Spanien nr. to med 22,5%, hjemmemarkedet aftager nu kun 1,6%. Ca. 16% af den danske elforbrug hidrører fra vindkraft, dette tal forventes at stige til 20% når offshoreprojektet bliver søsat. I 2003 fusionerer Vestas med NEG Micon, Randers. Omsætningen 2008 var 45 mia. kr. Den 26. okt. 2010 fyrede Vestas 3.000 medarbejdere flest i Danmark. Afdelingerne i Skagen, Viborg, Rudkøbing og Nakskov lukkede, og 1.138 medarbejdere mistede sit job. Årsagen var dårligt regnskab og flere og flere møller blev opsat langt fra Danmark. Den 12. jan. 2012 gik et nyt chok gennem vores del af Vestjylland. Af Vestas medarbejderstab på 21.700 skal 2.335 afskediges, heraf 1.300 i Danmark. Nedskæringerne er en følge af manglende ordrer og dermed lav produktion. Det er hensigten, at besparelserne skal skaffe virksomheden 1 mia. kroner. Tilliden svinder til koncernchef Ditlev Engel. Alt det skulle han bare ha vidst ham smeden, der stod af toget i Lem. 1998 Vindmøller. Den 1. jan. 1998 fandtes der 2.950 vindmøller i Danmark. Den energi de producerer svarer til 2% af landets forbrug. Møllerne er dog meget skævt fordelt i

13 landet. Ringkjøbing Amt har 320 møller, der leverer 4-5% af forbruget, men i Ringkjøbing Kommune alene er der 160 møller, de leverer 45% af kommunens forbrug. Siden 1979 er der produceret 11.000 vindmøller i Danmark, heraf er de 8.000 eksporteret, af dem de 7.000 til USA. Ved et besøg på Elmuseet ved Tange kan man læse, at vindenergien svarer til 7% af det danske forbrug. Hvad skal man så tro? (Tal fra 1999 - senere er set væsentlige ændringer) Lem har jo også sin kirke, dens korrekte navn er Lem Sydsogn Kirke, hvor Højmark Kirkes korrekte navn er Sdr. Lem Kirke. Man har bestemt gjort sit bedste, for at kirkegængerne har gode muligheder for at tage fejl, hvad nogen da også har gjort, særligt når der kommer udenbys gæster til bryllup, begravelse eller lignende. Der er bestemt ikke smart. Lem Sydsogn Kirke har skribenten et rimelig godt kendskab til ude såvel som inde. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1931 Lem Sydsogn Kirke blev grundlagt 1929 og indviet 7. juni 1931. Kirkens arkitekt var Ejner Mindedal Rasmussen, Ollerup. Den samlede pris 67.690 kr., og kirkens orgel kostede 6.471 kr. Kirken er placeret med tårnet i Ø, hvad der er ret usædvanligt. Grunden er, at man konstaterede stor fugtighed i området mod V, og mente ikke at undergrunden kunne bære tårnet. Af samme grund er kirkegården placeret på et højdedrag ca. 500 m N for kirken, man ville ikke drukne de døde. Kirkegården blev indviet 1932, dengang var det bestemt langt udenfor byen. Det er synd, at man ikke også valgte at placere kirken her, hvor der var mulighed for en kirkegård, men det står jo ikke til at ændre nu. En afstemning afgjorde kirkens placering, byboerne ville have kirken i byen, og landboerne hvor kirkegården blev placeret, men der var flest bystemmer. Det fortælles, at den første begravelse skulle have været en, der havde taget sit eget liv, men det blev nægtet, man ville ikke indvi kirkegården med en selvmorder. Så vedkommende blev i stedet begravet på Højmark Kirkegård. Endvidere fortælles, at da den første skulle begraves, var det nødvendigt først at grave et par rækker kartofler op. Det er dog vist en skrøne, for første begravelse var ifølge kirkebogen feb. 1932, ikke den tid der normalt graves kartofler op. De ukendtes gravplads er udsmykket med en skulptur udført af Henrik Voldmester. Kirkeskibet Carmen er fremstillet og skænket af pensioneret togfører og forhenværende sømand Bernhard Andreasen, der i et brev af 16. juni 1939 til menighedsrådet bl.a. udtaler: Skibet skal være til Guds ære, og pryd for Deres lille pæne kirke. Kirken fik 2011 nyt orgel. Kort efter kom vi til Danmarks største vindmøllepark - Tændpibe på Velling Mærsk S for Velling og Lem. Jeg husker for 10-15 år siden, vort barnebarnet Katrine var på sommerferie hos os. Jeg fortalte Katrine om Danmarks største vindmøllepark ude langs fjorden, så vi bestemte, at vi ville cykle ud og tælle, hvor mange møller der var. I det skønne sommervejr blev det en herlig cykeltur, men efter flere ihærdige forsøg med at tælle møller, måtte vi opgive. Det var helt umuligt, hver gang vi passerede en drejning, et træ, et hus eller andet der lige kom i vejen, så kunne vi ikke holde

14 styr på, hvad vi havde talt, og hvad der nys var dukket op. Men mange var det i hvert fald - flere hundrede. Dengang var møllerne små i forhold til nutidens kæmpemøller, det er helt enormt, som den branche har udviklet sig. Tankevækkende er det også, at omkring halvdelen, af den strøm vi bruger i vort område, stammer fra vindenergi. Et par km inde i landet finder vi Dejbjerg Plantage og Dejbjerg Hede et naturskønt område. Her er rigtig mange skønne vandremuligheder, ikke mindst hvis du er svampejæger. Og spiller du golf, ligger en af Danmarks smukkeste golfbaner lige her mellem bakker og skov. Inde i skoven finder vi den gamle fangekoloni Bukkehus, hvor fanger fra Horsens Statsfængsel gravede mergel og tilplantede plantagen under Dalgas og Hedeselskabets ledelse. På Dejbjerg Hede finder vi det meget særprægede Hellig Kors Kloster med flot udsigt over Ringkjøbing Fjord. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1903 Bukkehus fangekoloni blev oprettet på Dejbjerg Hede for fanger fra Horsens Statsfængsel. Deres opgave var at grave mergel og tilplante et 400 ha stort areal, som Hedeselskabet under Dalgas ledelse havde købt, det gjaldt også Lem Hede. Stedet var dengang så øde, at man anså det for usandsynligt, at fangerne ville flygte. Fangerne kom fra et tilsvarende arbejde på Karup Hede. Lejren fungerede frem til 1930. I fangelejren var der plads til 20 fanger og 4 vogtere. I skovbunden kan man stadig se konjunkturerne af de gamle fangebygninger. V for Ringkjøbing-Skjernvejenen er der rejst en mindesten for Enrico Mylius Dalgas (1828-94), ejendommeligt nok er den opsat seks år før arbejdet blev påbegyndt. 1947 Hellig Kors Kloster på Dejbjerg Hede er et luthersk-evangelisk kloster grundlagt af præsteparret Isa og Ivar Haakon Rabjerg. Haakon Rabjerg var født og opvokset i Højmark, han var folkekirkepræst i Tranum og Lerup Sogn i Jammerbugten. Parret købte 1947 en uopdyrket hedelod på 14 ha for egne midler. Det ligger 75 m over havet med flot udsigt over Ringkjøbing Fjord. Først byggede de Retrætehuset. Uden strøm og med en udendørs pumpe fungerede huset frem til 1992 som sommerhus for parret siden som privat beboelse. Først 1992 blev huset moderniseret med indlagt strøm og vand. I 1956 begyndte udgravningen til kirken, og fra 1958-60 blev der placeret to internationale økumeniske (fælleskirkelige) arbejdslejre hver med 25 unge mennesker fra 14 forskellige nationer. I 1958 byggede man det røde Dørvogterhuset for Mindre Søstrene, som er en Franciskanerorden. Rabjerg tegnede selv både kirke og kloster og stod for hele byggeriet også det økonomiske, men hovedsageligt blev arbejdet udført som frivilligt arbejdskraft. Kirken blev bygget i romansk stil af indsamlede kampesten, så den lignede en middelalderkirke fra 1100-tallet og den trelængede klosterbygning blev bygget i gammel bondestil. Isa og Haakon Rabjerg omkom begge ved en trafikulykke 1990. Forinden havde de oprettet den selvejende institution Hellig Kors Klosters Fond, der overtog alle bygninger og ledes af en bestyrelse på fem medlemmer udvalgt af stifterne. Klostret modtager ikke offentlig støtte.

15 Bundsbæk Vandmølle og Dejbjerg Jernalder er et herligt museumsområde, med købmandshandel, smedje med smedelaug, der er møllelaug, bryggerlaug, bagerlaug, ja faktisk fortæller brochurer, at der er 30 forskellige laug, der tæller omkring 300 frivillige. Dertil er der adskillige aktiviteter, snapseture hvor der indsamles urter til snaps, papirklip, pileflet m.m. Her kan du også tilfredsstille ganen med et måltid, fx er deres kommenskringler uovertrufne. I det herlige naturområde Bjørnemosen Bundsbæk Naturpark - med vilde orkideer, ligger flere af Alfio Bonannos kunstværker LandArt - skabt i naturen af naturens egne materialer. Det var også i Bjørnemosen, rakkeren Johannes Mus på vej hjem fra en druktur for vild i Bjørnemosen. Hans kone Else Katrine og svigersønnen Niels Kvembjerg fandt Johannes, der var faldet i et mosehul og druknet. Konen opdagede, at der endnu var en sjat brændevin i mandens lille klukflaske, så hun hævede flasken mod svigersønnen, idet hun udtalte de udødelige ord: Skal vi mindes Johannes. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1843 Bundsbæk Vandmølle ved Dejbjerg N for Skjern blev genopbygget efter en brand. Det gjaldt både stuehuset og vandmøllen. Man mener, der her har været vandmølle helt tilbage til 1620, en fæstemølle under herregården Dejbjerglund. Avlsbygningerne er en rekonstruktion fra 1976. Smedjen og informationshuset er fra 1987-88. Møllen har været midtpunktet i mange rakkeres liv på egnen. Her fik de under statsbankerotten 1813 udleveret mel som fattighjælp. I årene 1918-48 leverede møllen elektricitet til de omkringliggende gårde. Det fortælles, at møllens ejer Andreas Jensen altid var budt med til fest, for så var man sikker på strømforsyning hele aftenen. I 1975 overtog Skjern- Egvad Museum Bundsbæk Vandmølle og dens 35 ha store naturområde, der i dag fungerer som museum med en fast udstilling om rakkernes liv samt skiftende udstillinger. Museet besøges årligt af 17.500 gæster. I stuehuset er der indrettet cafe, hvor der serveres såvel frokost som middag. Brød og kager bages i egen stenovn. Specielt er man kendt for sine lækre kommenskringler. Der er også en gammel købmandshandel. Lige N for Bundsbæk Vandmølle ligger Bjørnemosen, hvor der blev gravet tørv, samtidig var det, sammen med Vognbjerg, i 1800-tallet tilholdssted for 20-30 rakkere. Bundsbæk Naturpark i Bjørnemosen blev 2011 beriget med Alfio Bonannos Land-Art "De Fire Øer." 1905 Skal vi mindes Johannes. Her er historien om dette mundhelds oprindelse. I ældre tid holdt en stor del af rakkerne til i Dejbjerg. Rakkere var på det nærmest en udstødt folkerace, som de rigtige borgere ikke ønskede at røre med en ildtang. Mange af rakkerne tjente føden, ved de opgaver lokalbefolkningen ikke gad røre, og det der ansås for nedværdigende og urent, som fx at sørge for natrenovation og flå skindet af selvdøde dyr. Onde tunger vil vide, at de også var leverandør af spegepølser, som de fremstillede af de selvdøde dyr, som vi så det i Ditte Menneskebarn.

16 Andre rakkere tjente til føden ved glarmesterarbejde, skorstensfejning og tørvegravning. Der var også dem, der tog almindeligt daglejerarbejde, ja, nogle af rakkerne blev endda ganske velhavende. Men mange andre tilbragte megen tid i tugt- og forvaringshuset. For dengang skulle der ikke meget til, før man blev sat i fængsel, den mindste forseelse som fx tyveri af et brød til sine sultne børn var nok, eller blot for lediggang. Helt galt gik det, da rakkerne fik ordre til at sende deres børn i skole sammen med de rigtige børn. Det var der mange godtfolk, der ikke ville finde sig i, de tog børnene ud af skolen og underviste dem privat. Der verserer mange historier om rakkerne, nogle af dem er måske tvivlsomme set med sandfærdighedens øjne. Her serveres en af de sandfærdige historier. Rakker Johannes Mus fra Dejbjerg havde en dag været på en af sine ikke så sjældne drukture. På vejen hjem for han vild i Bjørnemosen. Hans kone Else Katrine og svigersønnen Niels Kvembjerg anede nok, hvad der kunne være sket, så de gik ud for at lede efter Johannes. Og de fandt ham, drukken som han var, var han faldet i et mosehul. Med besvær fik de ham trukket op på det tørre - men for sent, Johannes var død som en sild. Men da opdagede konen, at der stadig var en sjat brændevin i hans lille klukflaske, og da hun og svigersønnen var udmattede efter besværet med at hive Johannes op af mosen, hævede hun klukflasken mod svigersønnen, idet hun sagde de ord, der skulle gå over i historien som udødelige: Skal vi mindes Johannes, og så tog hun sig en ordentlig slurk og rakte klukflasken videre til svigersønnen. Der gik nogen tid, før Johannes blev begravet, lidt for megen tid fortalte lugten. Det fortælles, at der aldrig nogensinde har været så mange til et ligfølge i Dejbjerg Kirke, nemlig millioner af fluer. Niels Kvembjerg og hans kone Mette Mus, blev de sidste rakkere i Dejbjerg. De boede i Rakkerhuset i Bjørnemosen 900 m N for Bundsbæk Vandmølle. Huset var bygget omkring 1820, og parret boede her til 1932, hvorefter huset blev revet ned. Rakkerhuset er blevet genopført og blev indviet 2001 som en del af Bundsbæk Vandmølle Museum, hvorfra der er bygget en fin gangbro over mosearealet ud til rakkerhuset, hvor der er rejst en mindesten. På vej mod Dejbjerg Kirke kom vi forbi Dejbjerglund Efterskole, her har vort barnebarn Mia gået med stor succes. For hver årgang arrangerer skolen også en bedsteforældredag, hvor vi har deltaget. Vi blev serviceret med rundvisning på skolen, menu og en flot gymnastikopvisning, hvor eleverne viste deres atletiske formåen. Skolen, der har plads til omkring 100 elever, prioriterer nemlig al idræt meget højt. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1987 Dejbjerglund Efterskole blev stiftet af en kreds af foreningsledere indenfor De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger med Erling Gaasdal som frontfigur. Idræt, natur og fritidsliv er skolens mærkesager. Dejbjerglund Efterskole har plads til 96 elever på 9. og 10. klassetrin. Skolen er ret populær, og der har hvert år været fuldt hold. En af skolens målsætninger er, at den skal være fødekæde til det frivillige foreningsarbejde. Forstander er Kjeld Lykke Christiansen.

17 Dejbjerg Kirke er bestemt også et besøg værd. Her er der rakkerstole, de stod bag et gitter, for at rigtige mennesker gerne skulle undgå, at komme rakkerne for nær. Bemærk den synlige forskel på rakkernes og Skramslægtens kirkestole. Der var heller ingen, der ville begraves i nærheden af rakkere, derfor havde de deres egen plads på kirkegården. På en plæne på kirkegården står en der er bestemt stor forskel på folk ensom sten, den skal minde os om rakkergravene. Ved lågen ind til kirkegården findes færiste, de er fra den tid, hvor kreaturer og svin gik løse, færiste virkede overfor kreaturer som låger. På kirkegården er der en grav for otte allierede flyvere, hvis fly styrtede ned i Dejbjerg under Anden Verdenskrig. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1150 Dejbjerg Kirke bygget af tilhuggede granitkvadersten. Senere er tårnet og våbenhuset bygget til - også af granitkvader, men de er hentet fra den gamle kirke i Finderup, der lå øde hen, efter at pesten i 1300-tallet havde affolket sognet. Den smukke kirke har blymosaikvinduer, en af de meget sjældne dobbeltløvedøbefonte og i koret findes en præste- og degnestol fra 1602 indridset med forskellige initialer. Der er også indridset et møllespil, så degnen kunne sidde og øve sig, hvis prædikenen skulle blive for lang og kedelig. Skramslægten har tidligere ejet kirken, slægtens valgsprog er indskåret i kirkestolene: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? I tårnrummet er der bevaret flere rakkerstole, de stod tidligere bag et gitter, så rigtige mennesker undgik at komme rakkerne for nær. Der var heller ingen, der ville begraves i nærheden af rakkere, derfor havde de deres egen plads på kirkegården. På en plæne på kirkegården står en ensom sten, der skal minde os om rakkergravene. Ved lågen ind til kirkegården findes færiste, de er fra den tid, hvor kreaturer og svin gik løse, færiste virkede overfor kreaturer som låger. Vi har set færister ved Tranebjerg Kirke på Samsø, Bregninge Kirke på Ærø og ved Vedersø Kirke. Der er også en grav for otte allierede flyvere, der fandt døden, da deres fly i 1944 styrtede ned i Dejbjerg. Dejbjerg Præstegård er hovedbygningen fra den gamle herregård Dejbjerglund fra 1850. Dejbjerg var formodentlig høvdingeboplads i vikingetiden, da arealet lå højt i forhold til fjorden.

18 I Præstegårdsmosen lidt tættere på fjorden fandt man 1881 Dejbjergvognene. Et fantastisk fund der betragtes som det bedste fund af vogne i Europa fra jernalderen. Overraskende for os nutidsmennesker er det, at vognene er blevet ofret, de er lagt omhyggeligt i en tørvegrav og indhegnet med fletværk. De ægte vogne kan du se på Nationalmuseet i København. Dejbjerg Jernalder må, skønt de er fundet her, nøjes med de fremstillede kopier. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1881-1883 Dejbjergvognene to keltiske pragtvogne med fint ornamenterede bronzebeslag suppleret med emaljeindlæg blev fundet ved tørvegravning af arkæolog Henry Petersen i Dejbjerg Præstegårdsmose N for Skjern. De firehjulede pragtvogne er fra før romersk jernalder, dvs. 500 fvt. til år 0. De to vogne har været stormandens pragtkøretøj, sandsynligvis fremstillet i Centraleuropa. De er blevet ofret, skilt ad og lagt i en tørvegrav, der blev indhegnet med grene og fletværkshegn. Det er de bedst bevarede jernaldervogne i Europa. Ved mosen er der desuden fundet flere bebyggelser og en stor gravplads fra vognenes tid. Dejbjergvognene er udstillet på Nationalmuseet i København. Udstillingen i Dejbjerg Jernalder må nøjes med en fremstillet kopi. Dejbjerg var i vikingetiden høvdingeboplads. På findestedet i mosen er der rejst en mindesten. Tættere på fjorden lige før vi når Stauning, viser et skilt til Stauning Lufthavn. Lufthavnen blev åbnet 1965 og som trafikhavn 1967. Mere kendt er stedet i dag, fordi man 1975 åbnede Dansk Veteranfly Samling, der årligt får besøg af omkring 20.000 mennesker. Om du har været tæt på fly, som du ser på billedet, eller du blot er lidt interesseret i flyvning, så er det bestemt et meget spændende besøg. Lufthavnen kan fremvise 40 forskellige fly, heriblandt alle de 11 KZ modeller der er fremstillet. Ca. halvdelen af de udstillede fly er luftdygtige, og bliver jævnligt brugt, specielt når den årlige flyveropvisning trækker folk af huse. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 1965 Stauning Lufthavn blev indviet 11. sept. 1965 af SAS-direktør Johs. Nielsen. Lufthavnen, med den 1.000 m lange Ø-V landingsbane, blev startet af Ringkjøbing- Skjern-Tarm Flyveklub og støttet af 19 omkringliggende kommuner. Lufthavnen blev åbnet som rutetrafikhavn 15. juli 1967. Fra dette tidspunkt overtog Ringkjøbing, Skjern og Egvad Kommuner driften. Udgifterne blev fordelt med 41,5% til både Ringkjøbing og Skjern og 17% til Egvad. Mange forskellige selskaber har befløjet Stauning Lufthavn: Cimbrer Air, Maersk Air, Dan Air, Metre Air, Midtfly,

19 Buisness Flight Service, Muk Air, Anker Struve og Ben Air. Lufthavnen blev 2004 befløjet af 16.000 fly. Til sammenligning havde Esbjerg 18.000 flyvninger, Sønderborg 14.500, Odense 13.000, Karup 8.000 og Bornholm 7.000. Der er i lufthavnen to værksteder til reparation af fly. I alt er 35 personer beskæftiget i lufthavnsområdet. 1975 Dansk Veteranfly Samling med hjemsted på Stauning Flyveplads blev 19. april 1975 stiftet med det formål at skabe et flyvende museum. Det vil sige, at flyene i videst muligt omfang skal holdes luftdygtige og kunne vises i luften. Samlingen består af ca. 40 fly, af dem er de 18 luftdygtige. I samlingen ses: Tiger Moth, Draken, Spitfire, samtlige 11 KZ udgaver, konstrueret på den verdenskendte danske flyfabrik Kramme & Zeuthen, hvor KZ 1 fløj første gang 1937, F84, F104 der kan flyve to gange lydens hastighed, det hurtigste fly luftvåbnet har haft. Samlingen omfatter også flyvehistoriske effekter og over 1.000 minimodeller. Museet er en selvejende institution, der startede med 3.500 m 2. Efter en udvidelse til 16½ mio. kr., samt mange frivillige arbejdstimer, genåbnede museet 12. sept. 2006, netop på 100-årsdagen for Ellehammers første flyvning. Museet besøges årligt af ca. 20.000 mennesker. Cyklerne og deres passagerer er nu nået til Stauning By. Først møder vi præstegården, der for få år siden var midtpunkt i snavsede beskyldninger på avisernes forsider mellem præsten og visse personer i menighedsrådet. Heldigvis har vi ikke hørt om snavset i længere tid, så vi håber, at der er blevet fejet op, og gulvene er blevet grundig vasket. Midt i byen lå det gamle mejeri, det blev som næsten alle mejerier i Danmark lukket, og er i dag omdannet til Brugsen. Her ligger også Stauning Kirke, markant som kirken næsten altid er i sin by. På kirkegården fandt vi tilfældigvis en gravsten med en temmelig ejendommelig sammenhæng af navne. Der stod Bøvling Skole og navnene Gunhild og Egon Jensen begge født 1941 samt navnene Bent, Henning og Preben alle var døde 21. juli 1985. Det lykkedes ikke at finde noget på Internettet, så vi sendte spørgsmålet videre til vore venner i Bøvling, Eva og Aage Herping, de kunne straks melde tilbage, at det var en lægefamilie fra Bøvling, der ved en tragisk trafikulykke var kørt galt i Norge, alle var blevet dræbt. I sydenden af byen drejer vejen ned til Stauning Havn. Her finder vi et charmerende område langs kanalen med plads til ca. 250 små både og fjordkuttere. En af de fisk man fanger i Ringkjøbing Fjord, er helt, den findes kun i de vestjyske fjorde samt i Hjarbæk Fjord og i Flynder Sø. På landjorden langs kanalen ligger et halvt hundrede små hyggelige sommer- eller fiskerhytter. Havnekanalen blev indviet 1938. Helt ude ved fjorden står borde og bænke i læ af beplantede hegn, så os turister kan sidde lunt og trygt. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder" 2004 Helt, en fisk der kun findes i de vestjyske fjorde samt i Hjarbæk Fjord og i Flynder Sø, er kommet tilbage med fuld styrke. I 2004 blev der leveret 63 tons til auktionerne. I 1972 var helten næsten udryddet i fjorden på grund af okkerudledning, efter at Skjern Å var blevet udrettet.

20 Her ved landevejen ligger gården med den fortællende facade - Stauning Danish Whisky. Men der er desværre ikke smagsprøver i dag, måske heldigt nok for prisen for ½ liter af den gode udgave er 3.999 kr., og er du til slavewhisky 595 kr. En pris der ikke passer særlig godt til svedige cykelturister med cykelspænder, så vi tramper videre. Men du må da gerne nyde synes af flasken. På Toldhusvej i Stauning bor vore venner fra folkedans Inge og Carl Hammer. Deres hobby er papegøjer. I deres spændende gamle klitgård har de indrettet adskillige foliere, hvor papegøjerne, hundred vil jeg tro, synes at leve et herligt snakkesaligt fugleliv. Vi cyklede ud til Pumpestation N, der regulerer vandstanden i de flade arealer omkring Skjern Å. Her gik vi op på pumpestationens flade tag, hvorfra der er en god udsigt over Skjern Enge, der 2003 modtog Europa Nostra Prisen. Her på toppen er der også forklarende tekster, der fortæller, hvad du ser horisonten rundt. En lille mil mod NØ aner vi Skjern med Skjern Vindmølle fra 1872, der oprindelig stod i Albæk Ø for Skjern og Skjern Kirke fra 1100-tallet. Det var fra Skjern Kirke, de tre søstre der omkom ved den tragiske høballeulykke i Hee, blev bisat 18. juli 2012 Barbara 6 år, Michelle 9 år og Julie 13 år. En frygtelige skæbne der overgik de knuste forældre Vivian og Jan Kristensen og pigernes storebror Mads. Gennem Skjern og vejene omkring kirken vajede Dannebrog tavst på halv stang. Mod S ser vi Lønborg Kirke kendt for sine mange smukke kalkmalerier. Kirken rager højt op i landskabet, og fra kirkebakken er der en fantastisk udsigt over en enestående natur i Skjern Ådal. Nedenfor kirkebakken ved den tilbageførte Skjern Å er der et fugleskjul, hvorfra man kan studere et stort udvalg af strandfugle. Uddybende oplysninger fra "Mine Tidsbilleder 1100-tallet Skjern Kirke blev bygget. Der har tidligere ligget en trækirke på stedet. Den romanske døbefont stod oprindelig ved indgangen, hvad der tidligere var helt almindeligt, fordi det ikke var tilladt udøbte at komme ind i kirken. I dag er døbefonten placeret foran alteret. Prædikestolen er fra 1627. Kirken er om- og tilbygget flere gange. I 1915 byggede man sideskib og våbenhus. Det var fra Skjern Kirke, de tre søstre der omkom ved den tragiske høballeulykke i Hee, blev bisat 18. juli 2012 Barbara 6 år, Michelle 9 år og Julie 13 år. En frygtelige skæbne der overgik de knuste forældre Vivian og Jan Kristensen og pigernes storebror Mads. Gennem Skjern og vejene omkring kirken vajede Dannebrog tavst på halv stang.