Idræt og samfund. Fra gymnastikhistorie til idrættens humanistiske og samfundsvidenskabelige område Jørn Hansen Institut for Idræt, KU 28. oktober 2009 Begyndelsen: Gymnastikhistorie 1909 gymnastik indføres som ekstraordinært fag på Københavns Universitet 1913 den første ministerielle betænkning Undervisningen skulle omfatte følgende fag: menneskets anatomi menneskets fysiologi gymnastikteori gymnastikhistorie
Gymnastikhistorie? Teologen og lægen. K. A. Knudsen og Johannes Lindhardt Grundtvigianeren og naturvidenskabsmanden Den rationelle gymnastik og gymnastikhistorien som filosofisk og historisk skulle underbygge den rationelle gymnastik Den rette holdning Naturvidenskabsmandens sejr gymnastikhistorien som vedhæng: Landmarks in the History of Physical Education (1957) Universitet og omverden Etableringen af uddannelsen afspejlede det 19. århundrede som gymnastikkens århundrede Det 20. århundred blev til sportens århundrede eller idrættens århundrede Mellemkrigstidens store samleværker: Den danske Idrætsbog 1935 red. Aage Hermansen og Ewald Andersen DIF/DAI Idræt. Vor tids store folkeopdrager 1943 red. Kr. Krogshede folkelig grundtvigiansk tilgang
Etableringen af humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsteori Idrætsuddannelsen i en ideologisk brydningstid antiautoritære tendenser; kønskamp; sportskritik i 1970 erne Danmarks Højskole for Legemsøvelser og forskningsprofilering Kulturministeriet Institut for Idræt, Odense Universitet Uddannelsesreform En politisk nødvendighed Den spæde begyndelse i 1970 erne: 1971 Sportsinformation i Information v. Ole Lange og Per Høyer Hansen samme år udkommer Per Olav Enquists Sekundanten; forfatteren Hans Jørgen Nielsen skriver om sport (Fodboldenglen 1979) Betænkningen om idrætten og friluftslivet 1974 Folketingsdebatten derom 1976 afgørende omdrejningspunkt for undervisningen
Folketingsdebatten 1976 Kulturminister Niels Mathiassen: Utallige steder i Betænkningen må idrætsudvalget konstatere, at der på en lang række meget relevante områder simpelthen ikke findes de nødvendige oplysninger til vurderingen af forholdende... Når forskningen på disse områder har været så forsømt, skyldes det nok ikke mindst, at idrætten stort set ikke hidtil af det offentlige har været anset for et konfliktfyldt område. (Folketingstidende, Forhandlinger 1975/76, 4821) Kulturministeriet og IdrætsForsk Idrættens ungdomsoprørere Dansk Aktiv Gruppe 1976 Idræt bliver overført til Kulturministeriet 1975 etableres IdrætsForsk ved Gerlev Idrætshøjskole Idræt/DHL i København har ingen forskning, men tager debatten op i for af foredrag, fx i 75/76: O. Korsgaard Om amatørisme og professionalisme ; Klaus Nielsen Idræt og politik. En socialistisk idrætspolitik; Claus Bøje: Dogmet om idrættens enhed ; Modspillerne ig debat med Per Olav Enquist
En Centring fra IdrætsForsk til DHL 1980 tidsskriftet Centring krop og sport udgivet af IdrætsForsk 1981 Den jyske Historiker dobbeltnummeret Sportshistorie 1982 Over Korsgaards Kampen om kroppen 1984/85 Dansk Idrætshistorisk Forening Krop og Kultur DHL var reaktiv, men startskuddet gik, problemet ingen forskningstid Kulturministeriet som sponsor frem mod Center for Idrætsforskning DHL opprioritering af undervisningen i idræt og samfund: 1982/83 idrætspædagogik med idrætssociolog et obligatorisk fag (Kai Henning Lyhne). Etablering af den samfundsmæssige og kulturelle forskning for kulturministerielle midler Bo Schelin og Else Trangbæk sener m.fl. Udblik til Odense med et samlet Institut og gæsteforskere udefra: Kari Fasting; Henning Eichberg; Bert Aggerstedt Bengt Saltin og Center for Idrætsforskning som brobygger til et Institut 1997