FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

Transkript

1 FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

2 Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader af fagligt samspil è Forskellige roller for danskfaget Forskellige kriterier for emnevalg Forskellige risici og mulige fordele Forskellige veje til og grader af sammenhængskraft Særlige udfordringer på htx (?): Mere marginal rolle for danskfaget (specielt den kulturelle og litterære dimension) Særlige udfordringer i studieretningssamarbejdet: Sammenhæng og toning udover projektarbejdet 2

3 Former for fagligt samspil A. Brug af hjælpediscipliner (et fag bidrager til at løse et andet fags problem) B. Flerfaglighed (parallelle forløb under en fælles tematisk paraply) C. Fællesfaglighed (flere fag arbejder sammen for at belyse eller besvare en fælles problemstilling; erkendelsesmæssig merværdi) D. Fagoverskridende samarbejde (grænserne mellem fag nedbrydes; de fagspecifikke metoder og kriterier opgives eller revideres) 3

4 Udfordringer og problemer generelt - Svært at forene faglig progression med fagligt samspil - Sværere at etablere samspil mellem kurser end om projekter - Ikke meget reelt samarbejde mellem lærere eller egentlig fagintegration (flerfaglighed som norm)(få studieretningsteam; lærere arbejder reelt alene med den faglige del af deres undervisning) - Samarbejde mellem nogle fag sætter andre på et sidespor - Ry for at være luftigt (teoretisk, praktisk irrelevant; kunstigt samspil for samspillets skyld ) 4

5 Udfordringer og problemer for dansk på htx Toningsbehovet særligt stort og krævende: Dansk er obligatorisk, men ikke studieretningsfag Sprogfagenes skæbne: Blotte redskabsfag. Ingen eller få egentligt danskfaglige problemstillinger i det faglige samspil Nedprioritering af den kulturelle og litterære (og æstetiske) dimension Særlig risiko for kunstigt samarbejde, som ikke skaber reel sammenhæng (flerfaglighed; stærkt forskellige og usammenhængende vinkler på brede temaer) (Eks. klima, vand) 5

6 Måder til at afhjælpe problemerne 1) Bevidst og kvalificeret flerfaglighed: Bruge det faglige samspil til at tydeliggøre forskelle i tilgang og dermed fagenes forskellige karakter (jf. målsætningen med studieretningssamarbejdet) (eks. klima, vand) 2) Sammenhængskraft via rammeskabelse: Lærerne bør opnå og vise kendskab til andre fags indhold og arbejdsmetoder. Præsentation af fagelementer som dele af en flerfaglig uddannelse (fag og faglig integration som underordnet!) 3) Toning via tematisk orientering: Litteratur med teknologi- og videnskabstemaer (ikke anderledes end andet arbejde med litteratur) 6

7 Måder til at afhjælpe problemerne 4) Rigtige emner og (især) problemstillinger (selv om emner ikke er alt) Komplekse genstande og spørgsmål som kræver tværfaglig behandling Fokus på forklaringer (som ofte vil være komplekse, kinesisk-æske-agtige ) ( hvorfor? ; også andre hv-spørgsmål, f.eks. hvordan? ) (Men færre muligheder for dansk? Nej; f.eks. medie- og kommunikationsproblemer ( Hvordan udarbejde kostråd? Hvad er følgerne af videnskabelige gennembrud? ; medier (kommunikationsmidler og -former med teknologiske forudsætninger)) Rige muligheder for dansk- og andet humanioradrevet samspil: Problemrammen vil ofte være humanistisk (en kulturel ramme om en teknologisk eller naturvidenskabelig problemstilling) 7

8 Måder til at afhjælpe problemerne 5) Hvem sagde kun redskabsfag? Kommunikation og argumentation som grundlæggende metodiske elementer i det (natur)videnskabelige arbejde Eks. genrer; skrivning på tværs af fag ; argumentationsteori; videnskabsretorik 6) Metodeslægtskab trods alt: Fremhæve den videnskabelige proces i danskfaget (eks. slægtskab mellem hermeneutisk cirkel og hypotetisk-deduktiv metode; generelt belæg, empirisk grundlag og sandsynliggørelse). Omvendt: betydning af fortolkning og teoretiske forhåndsantagelser i naturvidenskab (eks. kemi) 8

9 9 Metodeslægtskab mellem dansk og kemi

10 Litteratur som erkendekilde Litteratur som undersøgelse af mulige livsformer, teknologier etc. Ikke blot en illustration, men en (implicit) behandling (drøftelse, efterprøvning etc.) Jf. Sci-Fi: Hvilke teknologiske udviklinger er mulige og efterstræbelsesværdige? (Tankeeksperiment som videnskabelig metode) Hvad er følgerne af det videnskabelige verdensbillede / en bestemt teknologi eller tankegang? Ikke kun problematiserende og vagthundeagtigt; litterær teknik- og videnskabsbegejstring; teknikkens æstetik Kulturel refleksion og horisont / emnenær behandling af teknik og videnskab 10

11 Teknik og videnskab i (og via) litteratur Steampunk (eks. Bruce Sterling: The Difference Engine) og retrofuturisme Jf. også innovation: kombination af hidtil uforbundne matricer (Arthur Koestler: The Act of Creation) 11

12 Teknik og videnskab i litteratur Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer (biologi, men nok så meget videnskabssociologi) J. P. Jacobsen (Darwin; både sagprosa og litterært) Christian Jungersen: Du forsvinder (mere filosofisk end videnskabelig) Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden (forskellige videnskabstyper) Johannes V. Jensen (journalistik, verdensudstilling etc.) Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (ingeniørprojekterne) Michael Frayn: Copenhagen Sophus Claussen (Atomernes oprør; Perspektiver) Peter Høeg: ( Rejse ind i et mørkt hjerte ) 12

13 13 Klausen, Søren Harnow (red.). (2012). På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. København: Akademisk