God fornøjelse med læsningen. Redaktionen, den 1. maj Anne Lykke Poulsen Else Trangbæk Kurt Jørgensen Nikolai Nordsborg FORORD

Transkript

1 Forord Gymnastikken har haft sin Guldalder og sin Renaissance, men dens Renaissance aabnede ikke en ny Verden for senere Tider, selvom den maaske saa Vejen. I hvert Fald har Gymnastikken først senere haft sin Middelalder, sin Trostid, sin Agitationstid, sin Kamptid. Herefter har den for en stor Del levet af Efterklang og spredte Laan, thi den har ikke været blind for de Fordele, den kunde have af Forskningen, og de Farer, der kunde true fra den Kant, har den troet at kunne besværge ved til dels at lukke en Fjende ind. Dens Svaghed er, at den bygger paa en Overlevering, ikke paa et Princip. (Lindhard, Akademisk Gymnastik, 1917) Disse retrospektive og lidt kryptiske linjer skrev professor i gymnastikteori Johannes Lindhard som en kritik af det gymnastiksystem, som blev praktiseret på den bifagsuddannelse i gymnastik, der var blevet etableret på Københavns Universitet i Citatet vidner om, at indførelsen af gymnastik som universitetsfag og som forskningsfelt ikke var karakteriseret af en enkel og lineær proces. Johannes Lindhards udtalelse får lov til at sætte scenen i denne antologi, som handler om idræt som fag og forskningsfelt på Københavns Universitet igennem 100 år. De første 100 år på den institution, der i dag hedder Institut for Idræt, Københavns Universitet, har været karakteriseret af både dialog og kampe om uddannelse og forskning. Københavns Universitet har siden sin grundlæggelse i 1479 undergået store forandringer. De bærende ideer, som rummer universitetsbegrebets kerne, har dog været gennemgående: det vil sige kravet om sammenhæng mellem undervisning og forskning samt forskerens forskningsfrihed. I forbindelse med beslutningen om at indføre gymnastik som universitetsfag blev det da også bestemt, at faget skulle underbygges forskningsmæssigt. Det nye forskningsfelt blev kaldt gymnastikteori, og til at varetage såvel forskning som undervisning af de gymnastikstuderende blev lægen Johannes Lindhard ansat. Ambitionen med denne antologi er at bidrage til en forståelse af opkomsten, udviklingen og institutionaliseringen af idræt som en akademisk uddannelse og som forskningsfelt. Bogen præsenterer mange af de forskningsspørgsmål og problemstillinger, der gennem årene har 7

2 optaget forskerne, og som har ført til ny viden om betydninger af idræt og fysisk aktivitet. Antologien har således et videnskabshistorisk sigte og er bl.a. tænkt til undervisningsbrug i Fagets videnskabsteori. Dette studieelement blev indført med den nye universitetslov i 2003, og dets formål er at give de studerende mulighed for at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv. Udfordringen for mange af forfatterne har været, at de skulle skrive om deres egen forskning på en ny måde. De blev bedt om at tage et for de fleste uvant videnskabshistorisk afsæt i en række på forhånd definerede spørgsmål: Hvilke forskningsspørgsmål blev og bliver stillet i perioden og hvorfor netop disse spørgsmål? Hvilke nye metoder blev taget i brug, og hvilke blev forkastet? Antologiens forfattere kommer fra meget forskellige videnskabelige traditioner, der spænder fra lægevidenskab og naturvidenskab til humaniora og samfundsvidenskab. Deres bidrag afspejler på fornem vis såvel fagligt som sprogligt deres forskelligartede tilgange til området. Bogen er kronologisk opdelt i fem dele, der samlet set søger at optegne den brogede udvikling, der har præget idrætsfaget gennem tiden. Det anbefales at læse den som en helhed, men det er også muligt at læse de enkelte bidrag hver for sig. Antologiens første del Videnskabshistorie og idrætsfag består af to bidrag, som har til hensigt at etablere en forståelsesramme for resten af bogen. Historikeren Bente Rosenbeck introducerer i sit bidrag Det moderne videnskabelige gennembrud i 1800-tallet læseren til tiden før og omkring idrætsfagets etablering på universitetet; en tid præget af kampe mellem tro og videnskab og af videnskabens nye viden om krop, sundhed og hygiejne. Allerede i 1898 blev det med etableringen af det Etårige Kursus i Gymnastik under Statens Lærerkursus muligt at tage en civil gymnastiklæreruddannelse, som kunne bruges i folkeskolen. Kursets sigte var således praktisk og pædagogisk, men kursets leder K.A. Knudsen og andre argumenterede for, at faget også skulle forankres på universitetet, og gymnastikkens virkning dokumenteres videnskabeligt. Else Trangbæk giver i En udvikling med mange kampe mellem struktur og ledelse et tilbageblik på gymnastikkens institutionalisering i 1800-tallet. Bidraget giver forudsætningerne for at forstå de diskussioner, som udspillede sig før, under og mange år efter, at gymnastik blev etableret som fag 8

3 på Københavns Universitet. Desuden beskriver artiklen de skiftende institutionelle, ledelsesmæssige og facilitetsmæssige rammer, som faget og forskningen har været underlagt. Bidragene i anden del Videnskab eller ideologi? De to store kulturbyggere tager afsæt i to pionerer, som hver på deres måde og ofte i kraft af indbyrdes stridigheder var helt centrale for idrætsfagets og forskningens etablering på universitetet. Johannes Lindhards videnskabelige bidrag og værk bliver præsenteret af Kurt Jørgensen og Bengt Saltin. Som ramme for at forstå den kritik om uvidenskabelighed, som Lindhard rettede mod K.A. Knudsen, skriver Anne Lykke Poulsen om Knudsens gymnastikideologiske og pædagogiske afsæt. Tredje dels sidste bidrag af Else Trangbæk og Kurt Jørgensen beretter om den langvarige strid mellem Lindhard og Knudsen, som i kulminerede i en injuriesag. I tredje del Guldalderen i dansk arbejdsfysiologi tager Bodil Nielsen Johannsen fat på perioden , som er tiden, hvor Lindhards elever trådte i karakter. Hun beretter om nye forskningsområder og -metoder, som blev udviklet på Gymnastikteoretisk Laboratorium. Peter Schantz fra Gymnastik och Idrottshögskolen i Stockholm (GIH) skriver om Lindhard-skolens betydning i et svensk perspektiv. Lindhard fik nemlig stor betydning ud over Danmarks grænser, ikke mindst på GIH, hvor en af hans elever, Erik Hohwü Christensen, havde et mangeårigt virke som professor. Fra omkring 1970 udvikles der et nyt paradigme inden for idrætsuddannelse og idrætsforskning. Denne udvikling bliver beskrevet i antologiens del fire Forskning med nye spor som dækker perioden fra omkring 1970 og frem til i dag. Jørn Hansen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU fortæller om, hvordan en ny politisk nødvendighed fra omkring 1970 var med til at fremme indførelsen af humanistisk-samfundsvidenskabelige tilgange inden for såvel idrætsuddannelsen som idrætsforskningen. Else Trangbæk, Ivar Berg-Sørensen og Reinhard Stelter beskriver derefter, hvordan det nye undervisningsområde udviklede sig til et egentligt videns- og forskningsfelt. De sidste bidrag i bogens fjerde del omhandler det naturvidenskabelige område. Preben K. Pedersen, også fra Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, skildrer den fortsatte udvikling inden for den internationalt anerkendte humanfysiologiske forskning i København. Denne brede skildring suppleres af to mere fagspecifikke bidrag, som præsenterer to af de tre aktuelle 9

4 humanfysiologiske forskningsspor på Institut for Idræt; Bente Kiens og Erik A. Richter skriver om molekylær fysiologi, mens Jens Bangsbo skriver om integreret fysiologi. Den fjerde del rundes af med to bidrag om to nye forskningscentre, som i perioden efter 1970 har været en væsentlig del af opbygningen af forskningen i idræt og fysisk aktivitet. Bidraget om Center for Idrætsforskning er skrevet af Kurt Jørgensen og Else Trangbæk, mens bidraget om Center for Muskelforskning er skrevet af Michael Kjær. Med den seneste universitetslov fra 2003 blev der sat nye rammer for forskning og undervisning på universitetet. I antologiens del fem Fremtidsscenarier og udviklingsperspektiver giver en række af Institut for Idræts forskere deres bud på mulige fremtidige udfordringer samt nye forskningsmetoder og -spørgsmål. Bidragyderne er Hans Bonde, Anne-Marie Elbe, Lis Engel og Helle Winther, Bente Rona Jensen, Jens Bo Nielsen, Nikolai Nordsborg, Lone Friis Thing og Jørgen Wojtaszewski. I et afsluttende bidrag Idrætsforskningens videnskabsteori og udviklingsperspektiver trækker biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche en mere videnskabsteoretisk vinkel op i relation til idrætsforskningen og dens fremtidsperspektiver. Emmeche tager afsæt i spørgsmålet: Hvordan vil idrætsforskningen i resten af det 21. århundrede forme sig i samspillet med sit eget undersøgelsesobjekt? Antologiens bilag indeholder en oversigt udarbejdet af Kurt Jørgensen over disputatser og ph.d.-afhandlinger i relation til Gymnastikteoretisk Laboratorium, Laboratorium for Humanfysiologi, DHL og Institut for Idræt. Desuden bringes en oversigt over lederne af de forskellige dele af idrætsuddannelsen i perioden. Til sidst skal det nævnes, at der i perioden udgik flere hundrede artikler fra Gymnastikteoretisk Laboratorium. De blev publiceret i internationale tidsskrifter, og en liste over samtlige artikler kan ses som særtrykssamling på Institut for Idræts biblioteks hjemmeside. Antologien er et resultat af mange kollegers bidrag, og til alle skal lyde en stor tak! Fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, har en lille snes nuværende og tidligere forskere bidraget. En særlig tak skal lyde til de udefra inviterede forskere, som takkede ja til at bidrage til antologien: Claus Emmeche, Jørn Hansen, Michael Kjær, Preben K. Pedersen, Bente Rosenbeck og Peter Schantz. En særlig tak skal også lyde til professor Bengt Saltin for inspiration til bogprojektets struktur 10

5 og indhold samt til forhenværende rektor for Danmarks Højskole for Legemsøvelser Ivar Berg-Sørensen, som både har øset af sin store indsigt i idrætsuddannelsens historie og læst korrektur på bogens mange sider. Tak til Allis Skovbjerg Jepsen for opsætning af bogen og til grafikerelev Simon Schierbeck for arbejdet med bogens billeder og figurer. Bogen er udgivet med støtte fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF), Københavns Universitets Almene Fond og Formidlingspuljen under Københavns Universitets Rektorat. God fornøjelse med læsningen. Redaktionen, den 1. maj 2009 Anne Lykke Poulsen Else Trangbæk Kurt Jørgensen Nikolai Nordsborg 11