Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej Ry Att: Lone Kildal Møller

Relaterede dokumenter
Bilag 6d Fagsekretariatets kommentarer til indkomne bemærkninger:

Vandforsyningsplan Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed.

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune

Vandforsyningsplan

Hvordan arbejder man med indsatsplanerne, når de er vedtaget? Aarhus Kommune og EnviDan Water A/S. Niels Cajus Pedersen Jens Dyrberg Nielsen

Bilag 1 Scenarier og virkemidler

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Vandrådet (VR) i Skanderborg Kommune

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Vejledning om miljø- og servicemål i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vandråd. Kommune FVD. Koordinationsforum. Vandråd. Kontaktudvalg. Private vandværker. Evt. kommunal vandforsyning

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011

Endelig vedtagelse af Indsatsplan Hundslund samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

EJERSTRATEGI Rebild Forsyning Holding A/S

Vandforsyningsplan

Ejerstrategi for Morsø Forsyning. Gældende pr. 1. januar 2019

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand

Ringsted Vandsamarbejde I/S

VANDFOND fælles finansiering af indsatser. Karin Hvidberg Nilsson

Skanderborg Forsynings strategiske indsatsområder

Notat vedrørende miljøvurdering af ny vandforsyningsplan Horsens Kommune har udarbejdet Forslag til vandforsyningsplan

Samarbejdsaftale. mellem. Ballerup Kommune og Forsyning Ballerup A/S. Udkast af 26. april 2016

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Referat. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Strategi for Herning Vand A/S

- Orientering og uddybning af forliget

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Skanderborg Forsyningsvirksomhed

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Bestyrelsens orientering om: Forslag til Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Orienteringsmøde. Orientering fra Miljø- og Energiforvaltningen v/ Lise Højmose

Revision af ejerstrategi for Herning Vand DIREKTIONENS STAB. Udbud og Jura Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Ejerstrategi for de kommunalt ejede selskaber.

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Velkommen til paneldebat om vandforsyningen i Syddjurs Kommune

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Bestyrelsens beretning for 2014

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S. 9. maj Side 1 af 7

KLIMATILPASNING. grundlaget. med kommune. AftaleEt samarbejde mellem Skanderborg Kommune. og Skanderborg Forsyningsvirksomhed

Status for de kommunale indsatsplaner

Københavns Miljøregnskab

FUSIONSPROCES OG ØGET FOKUS PÅ EJERRELATIONER I HOVEDSTADSOMRÅDET

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

LEDELSESHÅNDBOG Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Prispres // lokale miljø- og servicemål

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Skanderborg Kommune Jord og Grundvand

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2014 (version )

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Der skal inden udgangen af maj afholdes ordinær generalforsamling i Aarhus Vand A/S.

Indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse. Koordinationsforum, møde #1. 4. Oktober 2018

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse

Investeringsaftale Frederikssund 2019 Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 12. april 2012

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Takstbudget Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Gentænkning af by og vand

Samarbejde og sammenlægning

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

Projektplan. Projekt: Indsatplan Stautrup, Åbo og Østerby. Skanderborg Kommune Dato:10. december 2012 Rettet af: Lone Kildal Møller Version:2

RELATIONER MELLEM KOMMUNER OG FORSYNINGER - et træk på erfaringer

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Indhold. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Årsresume

Virksomhedsplan

Asset Management Prioriter målene

EJERSTRATEGI FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 10. december 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012

Vejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45, stk. 3

UDKAST. Påbud om vandforsyningssamarbejde. TEKNIK OG MILJØ Miljø og Energi Aarhus Kommune

Regionernes indsats mod jordforurening

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Transkript:

Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Att: Lone Kildal Møller 19-08-2015 Vedr.: Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse Som medlem af Vandrådet og dermed Koordinationsforum i Skanderborg Kommune har jeg modtaget oplæg til sagsfremstilling Niveau for indsats overfor pesticider Grundvandsbeskyttelse, sagsnummer 11/22114, med tilhørende bilagsmateriale. Materialet blev overordnet gennemgået på møde i Koordinationsforummet den 18.08.2015, med deltagelse af repræsentanter fra kommune, region, landbrug og vandværker og kommentarer til materialet blev efterspurgt. Jeg har på den baggrund kommet med nogle overordnede betragtninger hertil, idet jeg fokuserer på fire temaer: Mål for vandforsyning i kommunen Samarbejde og forventningsafstemning Indsatser og økonomi Indsatser og metoder Mål for vandforsyning i kommunen Målet for grundvandsbeskyttelsen i kommunen blev mundligt fremstillet på mødet, som ønsket om at bevare en decentral vandforsyningsstruktur, så man undgår en centralisering. Man kan herved fastholde frivillige personer til opgaven og dermed sikre en lav takst til forbrugerne i de private vandværker. Jeg synes, at målet med både vandforsyningsplanen og grundvandsbeskyttelsen må være at sikre, at alle borgere i Skanderborg Kommune har en god drikkevandskvalitet og en god forsyningssikkerhed baseret på en bæredygtig økonomi med et afstemt takstniveau. Samarbejde og forventningsafstemning Det er rigtigt positivt, at der arbejdes på en ny vandforsyningsplan i kommunen. Det er en vigtig proces, der er startet op. De enkelte vandværks bestyrelser får herved mulighed for at vurdere fremtiden for deres eget vandværk. Samtidig foretager kommunens faglige medarbejdere en vurdering af de forsyningsmæssige forhold for det enkelte vandværk og med helhedsbetragtninger opdelt i otte større arealer i kommunen. Det virker som en rigtig fornuftig øvelse at gennemgå. I Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S samarbejder vi meget gerne med de private vandværker, og har vi altid været fokuseret på at hjælpe med ydelser inden for vores kerneområder. Der er eksempler på økonomi og forbrugsopkrævning, DDS, termografering, fælles udbud mv. selvfølgelig mod betaling for den professionelle leverance. Det er vigtigt vi vores forbrugere, at vi ikke udfører opgaver gratis. 1

Dokumentation for vores professionelle arbejde og effektive grundlag har vi fået gennem certificeringer på ISO 9.001 (kvalitet), ISO 14.001 (miljø) og ISO 22.000 (fødevaresikkerhed). Derudover har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S de sidste to år været frontselskab på den nationale benchmarkingliste hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat for spildevand, og sidste år var vi lige efter de forreste på vandforsyningsområdet. Det er på trods af, at vi har en lille vandforsyningsenhed, der alt andet lige gør, at en effektiv drift er sværere opnåelig. Der vil i fremtiden med en vandsektorlov strammes yderligere op på effektiviseringskrav til os, mens det bemærkes, at de private vandværker i kommunen, der i dag er inden for Forsyningssekretariatets prisloftssystem, til gengæld nu får en mere lempet prisloftsregulering. Vi har af flere omgange været i dialog med de private vandværker omkring løsning af fælles opgaver, for en mere bæredygtig økonomi- såvel for Forsyningen som for de private vandværker. Disse initiativer støtter op om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ejerstrategi, der blev godkendt af Byrådet den 30.05.2012. Heri fremgår det: Skanderborg Kommune ser Skanderborg Forsyning A/S som en vigtig aktør i arbejdet med sikring af drikkevandet i hele kommunen. Skanderborg Kommune ser derfor gerne, at Skanderborg Forsyning A/S samarbejder med de private vandværker, således at der kan udvikles synergi, der kan udnyttes i forhold til de øgede krav, der forventelig kommer til at bevare og højne kvaliteten af drikkevandet. Jeg synes, at det er vigtigt at forstå vandforsyningsopgaven i sin helhed. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har således brug for opbakning fra Skanderborg Kommunes side til at lægge det fornuftige samarbejdsniveau, og for derved at skabe gode løsninger og samarbejde på tværs af kommunens vandværker - til gavn for alle forbrugere i Skanderborg Kommune. Det er vigtigt at notere sig, at vores motivation som forsyningsvirksomhed er ikke at overtage de private vandværker, men at udvikle en forsyning, der har kompetencer og styrke nok til både at sikre rent drikkevand til borgerne på den bedste og mest effektive måde og til at støtte en udvikling, der har et moderne kundefokus og udvikling gennem innovative partnerskaber. Vandforsyningsopgaverne bør løses og udvikles gennem samarbejde og god dialog. Ved henvendelse fra de private vandværker omkring mulig sammenlægning er vi et par gange oplevet at blive fravalgt på grund af en stor takstforskel, hvilket udfordrer et tættere samarbejde ved sammenlægninger. Eksempelvis afslog Generalforsamlingen for Foerlev Vandværk i foråret at blive sammenlagt med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S på grund af den aktuelle takstforskel. Takstniveauet er kun ét af mange parametre, som skal tænkes med i sammenlægningerne, og det kan godt ærgre mig, når vi ikke lykkes med at komme igennem med historien om de fordele, der kan være for de private vandværker ved en sammenlægning. Jeg mener, at fordelene ved en sammenlægning rigeligt opvejer prisforskellen for de private vandværkers kunder. Vi arbejder og tænker langsigtet efter en virksomhedsstrategi, hvor visionen er, at vi vil være den mest moderne forsyning i Danmark den 1. januar 2018. Vi har formået at udvikle virksomhedens vandforsyning på flere områder, bl.a. med en effektiv indsats mod et højt vandtab. Det er nu nede på 4,3 % en stor 2

reduktion fra de 10,9 % vi startede ud med. Vi udvikler virksomheden gennem innovative partnerskaber, og i øjeblikket kører vi udviklingsprojekt med støtte fra statens MUDP-fond sammen med Kamstrup A/S, DHI A/S, ENVIdan A/S. Det er med til at skabe en ny banebrydende forsyning med fokus på at skabe værdi for kunder, på kvalitet, på energireduktion og på effektiv drift. Det er min forventning, at der er en overensstemmelse mellem målsætningerne i vandforsyningsplanen og indsatsplanerne. I forhold til grundvandsbeskyttelsesinitiativerne er det en opgave, der har været under vejs i rigtig mange år, og indtil videre er gået med at kortlægge og overvåge, hvor der skal ske indsats. Så det er positivt, at man nu kommer frem til forslag om konkrete indsatser. Først her giver det for alvor langsigtet værdi for de mange penge, der er blevet brugt til kortlægning og overvågning. Indsatser og økonomi At grundvandsbeskyttelse giver værdi, kan ses af Anebjerg Partnerskabet, der er et samarbejde mellem Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, Skanderborg Kommune og Naturstyrelsen. Her afsættes ca. 4 mio. kr. pr. år til opkøb af jord og rejsning af skov mellem Stilling og Skanderborg. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bidrager med 750.000 kr. pr. år fra 2007 til 2026 mod, at nuværende og fremtidige kildepladser ved disse arealer er beskyttet mod utilsigtede aktiviteter på jordoverfladen. Området beskyttes og udvikles med fokus på Bæredygtighed og klima, Landskabelig tilpasning samt Sundhed og rekreation. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S betaler her i alt 15 mio. kr. i perioden til indsatsen. Takstmæssigt betyder det 0,75 kr. pr. m3 for forbrugerne, og som jeg forstår det, fremgår disse midler ikke af det aktuelle oplæg til indsats. Som jeg ser det, er det en stor del af den samlede indsats i kommunen, og skovrejsning er en effektiv og sikker indsats, der giver en rekreativ værdi. Skovrejsning bør således have en mere fremtrædende rolle i indsatsplanlægningen. Ved Koordinationsforumsmødet den 18.08.2015 fremgik det, at valget for kommunens fremgangsmåde for indsatser mod pesticider svarer til Aarhus Kommunes og ikke til den, der er i Horsens Kommune. Der er åbenbart forskellig praksis mellem de enkelte kommuner. Der synes at mangle en overordnet retning og koordinering. Jeg skal ikke dømme, hvilken metode der er bedst, men blot konstatere, at der er en forskel i indsatserne, og at det vil få en økonomisk og takstmæssig betydning. I henhold til oplægget kan det økonomisk forventes, at de samlede omkostninger for indsatsen mod pesticider i kommunen vil blive på ca. 100 mio. kr. i runde tal, hvis de opstillede forudsætninger om beskyttelse af ca. 1500 ha til en pris på 60.000 kr. pr. ha holder, og at der lægges omkostninger til konsulenter og timeforbrug til indgåelse af konkrete aftaler med lodsejere, til opfølgninger etc. Landbrugsrepræsentanterne kunne dog på koordinationsforumsmødet oplyse, at grundbeløbet på 60.000 kr. er lavt sat, og at man ikke forventer, at der kan indgås aftaler på alle arealer til disse priser med henvisning til arbejdet i Aarhus Kommune. Jeg synes, at den overordnede økonomiske vurdering bør have en større fokus. Det er vigtigt, at når det konkrete arbejde med beskyttelsen skal gennemføres, at kommunikationen kan foregå på et grundlag, hvor man fra politisk side også ved, hvad der er besluttet. I sagsfremstillingen og i oplægget oplyses det, at hvis alle vandværker går sammen solidarisk og betaler til én fælles pulje, er det vurderet, at det vil betyde en takstforhøjelse på 1,88 kr. pr. m3. Det er noteret i oplægget, at Skanderborg vil få en omkostning på 0,87 kr. pr. m3 og bør derudover for fællesskabets skyld 3

betale 1 kr. mere pr. m3. Der lægges således op til, at vandforbrugerne i Skanderborg skal betale mere for beskyttelse mod pesticider end personer bosiddende i f. eks. Ry, Skovby, Galten og Adslev. Det er min vurdering, at den indikerede model for merbetalingen ikke kan gennemføres indenfor de lovgivningsmæssige rammer, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er underlagt. Jeg vil endvidere så tvivl om, om det vil være den rigtige solidariske ordning at lægge op til i Skanderborg Kommune. Måske burde der i stedet ses på de vandværker, der har de lave takster, og lade dem betale en relativ større andel i forhold til vandværker med højere takster. Det er politiske drøftelser, jeg ikke vil gå ind i, men blot nævne, at det kunne være en anden helhedsorienteret fornuftig overvejelse, der skal tages, end den model, der bringes frem i sagsfremstillingen og i oplægget. Indsatser og metoder Alternative indsatser blev nævnt på koordinationsforumsmødet, f. eks. at et vandværk blot skulle kunne lade stå til og køre, ind til det ikke kunne mere. Denne metode kan jeg ikke anbefale. Det er ikke en bæredygtig vej. Der vil være risiko for lavere kvalitet og forsyningssikkerhed, og en regning vil en dag komme til de forbrugere, der vælger ikke at køre bæredygtigt. Man kan med andre ord ikke forlade sig på, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S uden omkostninger en dag vil komme og overtage et sådant vandværk, så er det forbrugerne i de respektive byer under vores forsyningsområde, der kommer til at betale for, at andre forbrugere igennem en årrække har betalt en alt for lav takst til, at vandværket kunne være bæredygtigt. Vurderingen af bevaringsværdige vandværker er derfor meget vigtig i vandforsyningsplanen. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen også vurderer, om de enkelte vandværker kører med bæredygtige økonomier og tilsvarende takster. På koordinationsforumsmødet blev midlertidige initiativer som etablering af et overvågningssystem nævnt som en mulig indsats. Et eksempel fra Taaning understregede usikkerhederne herved. Så umiddelbart synes jeg ikke, at det kan have en generel værdi sat i forhold til den etableringsomkostning og driftsomkostning, der er forbundet med at have et overvågningssystem. Generelt er det nok heller ikke en opgave et vandværk bør løfte andet end i særlige tilfælde, hvor det giver konkret lokal værdi. Mulighed for rensning af vandet for pesticider er ikke behandlet i bilagsmaterialet. Rensning bør overvejes i større omfang end i dag, og der vil være et større behov for vandbehandling overfor arsen med de nye drikkevandskrav og ibrugtagning af flere nye kildepladser, hvor grundvandskvaliteten er en anden end tidligere. Jeg synes, at tilladelse til rensning for pesticider som minimum bør kunne tages i anvendelse i den overgangsfase, der er fra en boring bliver ramt af en forurening, til en indsats mod den har opnået en effekt. Det vil være den samfundsøkonomisk bedste løsning og den logiske betragtning at tage. Teknologisk er vandbehandlingen ikke videre avanceret, og nu har vi faktisk lokale virksomheder, der leverer vandbehandlingsløsninger ude i den store verden, så mon ikke vi også kan finde ud af at anvende dem i Skanderborg. Det kan således medvirke til at øge samarbejdet med de lokale virksomheder, så man får en bedre kvalitet på en økonomisk bæredygtig måde. Afslutningsvis vil jeg rose det store engagement og den gode dialog, de faglige administrative medarbejdere i kommunen skaber. I har en vanskellig opgave og en opgave, der er vigtig at løse gennem en god dialog både ud fra en helhedsvurdering og konkrete vurderinger af lokale forhold. 4

Til orientering kan jeg oplyse, at mine kommentarer ikke er behandlet af bestyrelsen for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Jeg har derfor holdt mig primært til de mere driftsmæssige og økonomiske elementer i oplægget, som jeg mener, kan nuancere beslutningstagningen i kommunen. Det skal understreges, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S selvfølgelig vil deltage aktivt i eventuelt opfølgende drøftelser og vurderinger samt gennemførelse og udmøntning af de planer, der besluttes af Skanderborg Kommune. Med venlig hilsen Jens F. Bastrup Administrerende direktør Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 5