Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010
IT- og Telestyrelsen November 2009 >
Indhold > Forord 6 1 Indledning 7 2 Digital infrastruktur 8 2.1 Hovedresultater 8 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at styrke den danske digitale infrastruktur 9 2.3 Investeringer 10 2.4 Mulige adgange til internettet 12 2.5 Priser på telefoni og bredbånd 14 2.6 Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi 17 2.7 Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi 21 2.8 Roaming 23 2.9 Internationale sammenligninger 26 3 Befolkningens it-færdigheder 29 3.1 Hovedresultater 29 3.2 Videnskabsministeriets initiativer for at styrke danskernes it-færdigheder 30 3.3 Befolkningens it-færdigheder 31 3.4 PC-kørekort 45 3.5 Mobile færdigheder 46 3.6 Internationale sammenligninger 50 4 Digitalt indhold og tjenester 55 4.1 Hovedresultater 55 4.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digitalt indhold og tjenester for borgere og virksomheder 56 4.3 Befolkningens brug af it 57 Download af spil, musik, film og tv-serier 60 4.4 Tre eksempler på befolkningens brug af digitale tjenester 63 Digital Sundhed i Danmark 63 Sms billetter 64 Bibliotekernes musiklån via internet 64 4.5 Registrerede hjemmesider 1997-2009 66 4.6 E-handel 67 NemHandel 69 4.7 Udbud og anvendelse af den offentlige sektors it-tjenester 69 Borger.dk 72 Virk.dk 72 4.8 Internationale sammenligninger 73 5 Informationssikkerhed 76 5.1 Hovedresultater 76 5.2 Videnskabsministeriets initiativer for informationssikkerhed 77 5.3 Befolkningens informationssikkerhed 78
5.4 Informationssikkerhed og sociale netværkstjenester 83 5.5 Informationssikkerhed i virksomheder 90 5.6 Informationssikkerhed i offentlige institutioner 91 5.7 Digital signatur 94 6 Grøn it 96 6.1 Hovedresultater 96 6.2 Videnskabsministeriets initiativer for grøn it 97 6.3 Befolkningens anskaffelse af computer 98 6.4 Befolkningens anvendelse af computer 103 6.5 Befolkningens bortskaffelse af computere 105 6.6 Virksomhedernes anskaffelse af it-udstyr 109 6.7 Virksomheders mål og initiativer for at reducere energiforbrug 112 6.8 Virksomheders tilbud om hjemmearbejde til ansatte 115 7 Kilder og metode 119 7.1 Oversigt over anvendte kilder 119 7.2 Detaljeret kildebeskrivelse 120 Kilder fra IT- og Telestyrelsen 120 Kilder fra Danmarks Statistik 120 8 Figuroversigt 123 9 Tabeloversigt 126
Forord > For 40 år siden blev grundstenen lagt til internettet et fænomen, som sidenhen har fået en særdeles stor betydning for vores liv. Dengang var der ikke mange mennesker, der havde fantasi til at forestille sig, hvad internettet ville kunne bruges til. I dag skal den danske befolkning forholde sig til et stigende antal digitale tjenester og muligheder. Fortrolighed med teknologien er en forudsætning for de flestes arbejdsliv. Med internettet kan man også komme i kontakt med offentlige myndigheder på alle tider af døgnet, når eksempelvis selvangivelsen skal indberettes, eller når nyfødte skal navngives. De digitale muligheder påvirker også vores privatliv. En travl børnefamilie kan både ordne deres bankforretninger og bestille dagligvarerne på nettet. Internettet er også blevet et vigtigt redskab i kontakten med venner og familie. Alene i den voksne befolkning er 1,7 millioner tilknyttet en online social netværkstjeneste. Vi er også blevet fortrolige med mobiltelefonens muligheder. De fleste kan ikke gå uden for en dør uden mobilen, og den bruges ikke kun til at tale og sende sms er med. Inden for de seneste par år er der sket en væsentlig udvikling af tjenester til mobilen. Man kan allerede anvende mobiltelefonen til at købe billetter til offentlig transport flere steder i landet, og der er store forventninger til, at mobiltelefonen kan anvendes som betalingsmiddel i fremtiden. Det seneste år har vi set en voldsom udvikling inden for kombinationen af internet og mobilitet. Danskerne vil have adgang til internettet døgnet rundt, ligegyldigt hvor de er, og det mobile bredbånd giver denne mulighed. I takt med at teknologiens muligheder er vokset, kan vi konstatere, at danskernes kommunikations- og medievaner har ændret sig markant. Fra udelukkende at være passive modtagere af information via fjernsyn, radio eller avis er danskerne blevet aktive brugere og medskabere af indhold via internettet. Jeg er sikker på, at vi vil se en stigning i denne tendens over de næste år. I denne publikation bliver der gjort status på Danmarks digitale samfund inden for en række områder. Videnskabsminister Helge Sander November 2009 6
1 Indledning > Det digitale samfund beskriver danskernes tilgang, holdninger og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien, IKT, ud fra en række statistiske undersøgelser. Publikationen fokuserer primært på den danske befolknings brug af IKT, men belyser også den offentlige sektors og danske virksomheders brug af IKT. Publikationen er struktureret efter regeringens fem målsætninger på IKT-området. Målsætningerne skal sikre, at Danmark har optimale vækstvilkår som vidensamfund. Kapitel 1. Infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Danskerne skal have nem adgang til hurtige og billige bredbåndsforbindelser, der kan håndtere fremtidens indhold. Alle skal kunne benytte internettet uafhængigt af tid og sted. Kapitlet gennemgår telesektorens investeringer i infrastruktur, mulige adgange til internettet, pris, udbredelse og forbrug af fastnet- og mobiltelefoni samt bredbånd. Afslutningsvis sammenlignes udbredelse og priser for bredbånd internationalt. Kapitel 2. Befolkningens it-færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur. Kapitlet beskriver danskernes computer- og internetfærdigheder baseret på tal fra Itbarometeret og danskernes mobile færdigheder ud fra en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Afslutningsvis sammenlignes it-færdighederne i Danmark med de øvrige nordiske lande og EU-lande. Kapitel 3. Digitalt indhold: Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte. I kapitlet gennemgås befolkningens anvendelse af en række digitale tjenester, herunder e-handel, samt udbud og anvendelse af den offentlige sektors digitale tjenester. Endelig sammenlignes danskernes brug af de digitale tjenester med befolkningerne i de øvrige nordiske lande og EU-lande. Kapitel 4. Sikkerhed: Danskerne følger sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen. I kapitlet gennemgås befolkningens generelle it-sikkerhedsvaner, brug af sociale netværkstjenester samt it-sikkerhed i private virksomheder og i den offentlige sektor. Endelig ses der på udbredelse og brug af og holdninger til digital signatur. Kapitel 5. Grøn it: Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark. Kapitlet belyser befolkningens anskaffelse, brug og bortskaffelse af computere. Herefter gennemgås virksomhedernes anskaffelse af it og tiltag for at reducere energiforbruget fra it-udstyr. Endelig gennemgås virksomhedernes øvrige energibegrænsende aktiviteter ved hjælp af it. 7
2 Digital infrastruktur > De færreste danskere kan i dag forestille sig en dagligdag uden adgang til den digitale infrastruktur. Den digitale infrastruktur er en integreret del af vores hverdag på linje med veje, vand og elektricitet. Bredbånd kan betragtes som danskernes primære adgangsvej til vidensamfundet. En velfungerende elektronisk infrastruktur er derfor væsentlig for borgere og virksomheder. Regeringen arbejder derfor på at sikre, at Danmark har en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. 2.1 Hovedresultater Investeringer De samlede investeringer i telesektoren har været stigende siden 2003 og var i 2008 på 9,6 milliarder kr. Mulige adgange til internettet Over 99 procent af de danske husstande og virksomheder har mulighed for at få bredbånd ADSL-forbindelser er tilgængelige for over 99 procent af befolkningen, og et flertal har også mulighed for at få adgang til internettet med et kabelmodem. Adgangen til optiske fibre er steget kraftigt de seneste år. Priser Fra 1999 til 2009 er priserne for mobiltelefoni faldet knap 80 procent og prisen for en 2 Mbit/s bredbåndsforbindelse er faldet over 80 procent Godt halvdelen af den danske befolkning skønner at have en mobilregning på under 200 kr. om måneden. Udbredelse Antallet af mobilabonnementer er steget fra 43 pr. 100 indbyggere i 1999 til 126 pr. 100 indbyggere i 2009. Derimod er antallet af fastnetabonnentlinjer faldet fra 67 pr. 100 indbyggere i 1999 til 41 pr. 100 indbyggere i 2009 Antallet af bredbåndsforbindelser er blevet fordoblet fra 2004 til 2008, og Danmark har den højeste bredbåndsudbredelse i EU Bredbåndshastighederne er stigende. Ved udgangen af 2008 havde næsten 90 procent af bredbåndsforbindelserne en downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s. Forbrug Mobiltelefonen bliver benyttet i stadig højere grad både til samtaler, sms er og mms er, mens der bliver ringet mindre fra fastnettelefoner 63 procent af befolkningen har haft mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år. Internationale sammenligninger Priserne på mobiltelefoni i Danmark er blandt de absolut laveste i OECDlandene. 8
2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at styrke den danske digitale infrastruktur Alle borgere i Danmark har via forsyningspligten krav på at få leveret visse basale teleydelser som fastnettelefoni og særlige handicaptjenester. Inden udgangen af 2010 forventes det, at alle danskere har adgang til bredbånd. Fremtidens udfordringer kræver fremtidens teknologiske løsninger. Derfor skal det sikres, at danske borgere, virksomheder og myndigheder kan bruge den nyeste teknologi til gavn for innovation og vækst. Videnskabsministeren har derfor taget initiativ til at nedsætte en højhastighedskomité, der skal komme med forslag til initiativer til, hvordan vi kan sikre højhastighedsforbindelser i Danmark til gavn for borgere og virksomheder. Visionen for Højhastighedskomiteen er, at Danmark over de kommende år bør udvikle sig til et egentligt højhastighedssamfund, hvor såvel borgere som private og offentlige virksomheder hvor som helst og når som helst kan få adgang til internethastigheder, der kan håndtere de mest avancerede bredbåndstjenester. Højhastighedskomiteen kommer med sine anbefalinger inden udgangen af 2009. Videnskabsministeriet afholder inden udgangen af 1. kvartal 2010 auktion over frekvenser i 2,5 GHz-frekvensbåndet. 2,5 GHz-frekvensbåndet giver yderligere mulighed for at øge kapaciteten og hastigheden i forhold til mobilt bredbånd. Dermed understøttes nye og avancerede anvendelsesmuligheder i nettet, som medvirker til at fremme en digital infrastruktur i verdensklasse. IT- og Telestyrelsen gennemfører løbende undersøgelser af forskellige telemarkeder. På den baggrund skræddersys reguleringen til konkurrencesituationen på de enkelte områder af telemarkedet. Især på bredbåndsområdet har markedsundersøgelserne haft en afgørende betydning. Gennem markedsundersøgelserne er TDC blevet pålagt en række forpligtelser, som gør, at de alternative udbydere har en reel mulighed for at udbyde bredbåndsprodukter, der kan bidrage til både udvikling og konkurrence på bredbåndsmarkedet. 9
2.3 Investeringer Figur 1: Investeringer i telesektoren 2001-2008 Mia. kr. 12 10 8 Mia kr. 110 100 90 80 6 4 2 11,0 10,8 7,7 7,3 5,6 5,2 5,7 5,3 6,9 7,4 6,2 6,6 9,1 9,6 8,0 8,2 70 60 50 40 30 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20 Investeringer i løbende priser Investeringer i faste priser (2000 priser) Nationalregnskabets nettoinvesteringer Kilde: Økonomiske nøgletal 2008, IT- og Telestyrelsen 2009. Teleinvesteringerne er opgjort som telesektorens årlige anlægsinvesteringer. 1 Udviklingen siden 2001 har været præget af en periode med et fald indtil 2003 (fra 11 milliarder til 5,6 milliarder kr.), hvorefter der har været en konstant stigning med en investering på 9,6 milliarder kr. i løbende priser. De årlige investeringer i telesektoren følger den generelle konjunkturudvikling i samfundet, hvilket er illustreret med udviklingen i nationalregnskabets nettoinvestering. Bemærkelsesværdigt er det dog, at investeringerne i 2008 er øget med ca. 0,5 milliarder kr. i forhold til 2007. Således er de samlede investeringer som nævnt på 9,6 milliarder kr. i 2008, selv om den generelle økonomi er blevet ramt af krise og samtidig med, at der kan observeres et fald i nettoinvesteringerne. I 2008 var der i OECD-sammenhæng også en positiv udvikling i omfanget af investeringer i telesektoren. Den globale finansielle krise kan altså endnu ikke aflæses i investeringstallene i telesektoren. Der er dog flere virksomheder, som for deres internationale aktiviteter har indberettet, at der forventes et stort fald i investeringerne i 2009. Det må således forventes, at investeringerne i Danmark også vil falde. 1 De samlede bruttoinvesteringer i 2008 i konkrete aktiver, herunder investering i anskaffelse af ejendom (land og bygninger), anlæg (f.eks. omstillingsudstyr, transmissionsudstyr, kontorudstyr og køretøjer), investering i fastnet (dog ikke medregnet kabel-tv-net brugt udelukkende til tv), mobilnet (dog ikke medregnet licenser) og i andet telekommunikationsnet (internet, satellit og kabeltelekommunikationsudstyr). Omkostninger til at skaffe nye kunder er ikke omfattet. 10
Tabel 1: Arbejdsproduktivitet 2003-2007 1967-1974- 1980-1988- 1994-2000- 2004-1967- 2003 2004 2005 2006* 2007* 1973 1979 1987 1993 2000 2004 2007 2007 Procentvis årlig vækst Gennemsnitlig procentvis årlig vækst Arbejdsproduktivitet 2,7 2,5 1,3 1,0-2,8 5,7 3,5 2,9 2,7 1,7 0,3 0,5 2,8 It-kapitalintensitet 0,4 0,3 0,3 0,3 0,2 0,0 0,2 0,8 0,6 0,5 0,3 0,3 0,4 Anden kapitalintensitet 1,2 0,4 0,0-0,4-1,0 2,0 1,8 0,8 1,0-0,2 0,7-0,2 0,9 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 186, Danmarks Statistik 2009. * Foreløbige tal Danmarks Statistik offentliggjorde i april 2009 en oversigt over udviklingen i arbejdsproduktiviteten. Oversigten viser, at investeringerne i informations- og kommunikationsteknologi og software har haft en væsentlig betydning for væksten i arbejdsproduktiviteten fra 2004-2007. Således bidrog investeringerne med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,3 procent. 2 Til sammenligning har investeringer i andet kapitalapparat 3 medført et negativt vækstbidrag til arbejdsproduktiviteten på 0,2 procent. Tidligere var det næsten udelukkende investeringer i maskiner mv., som gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet, men siden 1980 erne har informationsog kommunikationsteknologi haft en væsentlig positiv betydning for udviklingen i produktiviteten. Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi har bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten fra starten af 1980 erne og frem til i dag. 2 Danmarks Statistik nr. 186 d. 27. april 2009. Danmarks Statistik definerer it-kapitalintensiteten som software samt informations- og kommunikationsudstyr. 3 Investeringer i maskiner og inventar ekskl. IKT-kapital, erhvervsbygninger, anlæg, transportmidler, boliger, stambesætninger, originalværker og efterforskningsboringer. 11
2.4 Mulige adgange til internettet Den danske bredbåndsinfrastruktur er under konstant udbygning. Den teknologiske udvikling medfører, at der kommer nye teknologier, og at de nuværende teknologier bliver udnyttet mere effektivt, således at brugerne opnår højere hastigheder. Oversigt over teknologiske muligheder for at få adgang til internettet Analogt modem er adgang via en traditionel telefonlinje med en hastighed op til 56 kbit/s. ISDN er betegnelsen for en tjeneste, der bruger den traditionelle telefonlinje til både telefonitjenester og til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. xdsl er en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant heraf. xdsl udbydes i dag med hastigheder op til 50 Mbit/s (VDSL 2). Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-nettet gør det muligt at sende og modtage datasignaler, samtidig med at der sendes radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 50 Mbit/s (overvejende til private husstande). FWA, Fixed Wireless Access er et radiobaseret adgangssystem til overførsel af tale og data mellem to faste positioner. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. WiMAX, World wide interoperability for Microwawe Access er et radiobaseret adgangssystem. Systemet kan bruges både til etablering af punkt-til-punkt-forbindelser og til punkt-til-multipunkt-forbindelser, hvor en basisstation betjener et antal terminaler. WiMAX rummer mulighed for en vis terminalmobilitet. WiFi, Wireless Fidelity er et trådløst lokalnet, der forlænger rækkevidden af en fastnetforbindelse. Det er primært udviklet til at give trådløs bredbåndsadgang indendørs. WiFi benyttes også til at give internetadgang via offentlige hotspots i cafeer, hoteller, busser, tog m.m. Mobilt bredbånd er den mest brugte betegnelse for en højhastighedsforbindelse via et mobilt kommunikationssystem. I dag udbydes mobilt bredbånd alene over 3G/UMTSsystemet. Det er i dag teoretisk muligt at få en downloadhastighed på 16 Mbit/s. Den typiske downloadhastighed er dog væsentligt lavere. Optiske fibre er et transmissionsmedium, hvor signalerne føres gennem lysledere ved hjælp af lyssignaler. Den kapacitet, der kan opnås med optiske fibre, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidigt nedlagt optiske fibre. Virksomheder og husstande forbindes nu i stigende udstrækning til disse fibre med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. 12
Figur 2: Teknologineutralt dækningskort over faste bredbåndsteknologier 2008 Kilde: Bredbåndskortlægning 2008, IT- og Telestyrelsen 2008. Kortet viser den samlede dækning af faste bredbåndsforbindelser i Danmark uanset teknologi opgjort i forhold til postnumre. I godt 95 procent af de danske postnumre kan mere end 95 procent af husstandene få en bredbåndsforbindelse. Over halvdelen af postnumrene har en dækningsgrad på over 99 procent, og kun tre postnumre har en dækningsgrad på mellem 85 og 90 procent. På baggrund af oplysninger fra de mobile bredbåndsoperatører skønner IT- og Telestyrelsen, at visse husstande og virksomheder, som ikke har adgang til de faste bredbåndsforbindelser, kan få adgang til mobilt bredbånd. Det er derfor sandsynligt, at den faktiske dækningsgrad er højere end angivet i visse postnumre. 13
Figur 3: Teknologiopdelt bredbåndsdækning i procent 2003-2008 Procent 100 80 60 40 90 96 98 98 99 99 20 50 60 60 60 0 4 5 9 15 ADSL Kabel Fiber/LAN 18 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Bredbåndskortlægning 2003-2008, IT- og Telestyrelsen 2003-2008. Ovenstående figur viser dækningsgraden for de mest udbredte bredbåndsteknologier. 4 ADSL-forbindelser med en downstreamhastighed på 512 kbit/s er tilgængelig for over 99 procent af de samlede husstande og virksomheder i Danmark. Det betyder, at der er under 21.000 husstande og virksomheder i Danmark, som ikke kan få bredbånd via ADSL. Kabelmodem har siden 2004 været tilgængeligt for 60 procent af husstande og virksomheder i Danmark. Adgangen til optiske fibre i hjemmet er steget kraftigt siden 2003, hvor fire procent kunne få adgang til fiber mod 18 procent i 2008. 2.5 Priser på telefoni og bredbånd Nedenfor ses prisudviklingen for de seneste 11 år inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni samt bredbånd. Særligt for mobil og bredbånd har der været en markant udvikling i priserne til gavn for forbrugerne. 4 Dækningsgraden betegner, hvor stor en andel af danske husstande og virksomheder, der har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse (mindst 144 kbit/s downstreamhastighed) med den nævnte teknologi. 14
Tabel 2: Prisudvikling på billigste landsdækkende 5 abonnement 1999-2009 Mobil som Mobil som Bredbånd Bredbånd Fastnet supplement alternativ mindst mindst 90 minutter 150 minutter 300 minutter 2048/512 4096/512 kbit/s kbit/s Pris for det billigste abonnement Juli 1999 159 kr. 191 kr. 216 kr. - - Juli 2000 149 kr. 180 kr. 186 kr. 995 kr. - Juli 2001 127 kr. 171 kr. 187 kr. 849 kr. - Juli 2002 119 kr. 171 kr. 188 kr. 785 kr. - Juli 2003 98 kr. 119 kr. 187 kr. 780 kr. - Juli 2004 81 kr. 115 kr. 186 kr. 530 kr. - Juli 2005 77 kr. 92 kr. 184 kr. 459 kr. - Juli 2006 76 kr. 92 kr. 181 kr. 459 kr. - Juli 2007 73 kr. 67 kr. 181 kr. 328 kr. - Juli 2008 40 kr. 68 kr. 181 kr. 169 kr. 249 kr. Juli 2009 32 kr. 49 kr. 181 kr. 169 kr. 194 kr. Ændring '99-'09 (løbende priser) -80% -74% -16% -83% -22% Ændring '99-'09 (faste priser) -84% -79% -32% -86% -23% Kilde: It-borger.dk, IT- og Telestyrelsen 2009. Prisen på fastnettelefoni oplevede et kraftigt fald i år 2000, hvor prisen faldt til 186 kr. om måneden imod 216 kr. om måneden i 1999. Herefter er prisen stagneret omkring 181 kr. pr. måned. Priserne for mobiltelefoni og bredbånd har været konstant faldende de seneste ti år. Prisen på mobiltelefoni som supplement til fastnet er faldet 6 med 84 procent målt i faste priser fra 159 kr. i 1999 til 32 kr. i 2009. Der har været store prisfald på bredbåndsforbindelser gennem de seneste ti år. Prisen for en 2 Mbit/s forbindelse er faldet fra 995 kr. om måneden i 2000 til 169 kr. om måneden i 2009, hvilket svarer til et fald på 86 procent målt i faste priser. Udviklingen på bredbåndsområdet de seneste år er bl.a. karakteriseret ved, at der udbydes stadigt større hastigheder. Det sker i praksis ofte ved, at udbyderne opgraderer kundernes forbindelser til uændrede abonnementspriser. Dermed udmøntes prisfaldet ikke i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Udviklingen på mobilområdet må tilskrives en effektiv konkurrence, hvor flere end 30 selskaber udbyder mobiltelefoni. Samtidig fravælger flere og flere forbrugere fastnettelefonen til fordel for mobiltelefonen, hvilket har betydet en mindre eller slet ingen konkurrence på fastnetområdet. Det kan forklare, at priserne de senere år har været stagnerende. 5 Et landsdækkende abonnement kan tilbydes til minimum 80 procent af befolkningen. 6 Prisen dækker de samlede omkostninger for et mobilabonnement, der anvendes i tillæg til et fastnetabonnement. Der foretages 60 opkald af i alt 90 minutters varighed om måneden. 15
Tabel 3: Prisudvikling det seneste år på billigste landsdækkende abonnement 2008-2009 Mobil som supplement Mobil som alternativ Mobil med sms Fastnet Bredbåndstelefoni Bredbånd mindst Bredbånd mindst 90 minutter 150 minutter 30 minutter + 300 minutter 300 minutter 2.048/512 4.096/512 1.500 sms kbit/s kbit/s Prisudvikling det seneste år, billigste abonnementer Juli 2008 39 kr. 72 kr. 91 kr. 233 kr. 115 kr. 169 kr. 249 kr. Juli 2009 32 kr. 51 kr. 68 kr. 233 kr. 111 kr. 169 kr. 194 kr. Ændring '08-'09 (løbende priser) -18% -29% -25% 0% -3% 0% -22% Ændring '08-'09 (faste priser) -19% -30% -26% -1% -5% -1% -23% Kilde: IT- og Telestyrelsen 2009. De forbrugsprofiler, der bruges i teleguiden, blev opdateret i 2003 og igen i december 2007. For at en sammenligning af priserne over tid ikke skal være påvirket af ændrede forbrugsmønstre i forbrugsprofilerne, er der i Tabel 1 brugt samme forbrugsprofil gennem hele perioden. Det er den forbrugsprofil, der var gældende i perioden 1998-2003, der er brugt for hele perioden. I Tabel 3 er udviklingen det seneste år illustreret med de aktuelle forbrugsprofiler, som har været brugt siden december 2007. Den nyeste forbrugsprofil adskiller sig først og fremmest fra de tidligere, ved at en større andel af samtalerne går til mobil. Da opkald til mobil er dyrere end til fastnet, er de priser for mobil- og fastnetforbrugsprofilerne, der indgår i Tabel 3, højere end priserne for de tilsvarende forbrugsprofiler i Tabel 2. Figur 4: Månedlige udgifter for mobilabonnementer 2009 100% 80% 60% 5 1 1 6 7 3 4 8 9 13 10 9 19 13 21 13 5 16 13 20 19 28 22 32 21 16 9 2 6 16 40% 20% 0% 24 26 25 30 24 51 44 29 29 16 23 15 I alt 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 0-100 kr Mellem 101 og 200 kr/måned Mellem 201 og 400 kr/måned Ved ikke / kan ikke skønne/ ønsker ikke at svare Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmark Statistik 2009. Mere end 401 kr Har ikke mobiltelefon 53 procent af den voksne befolkning skønner, at de har en mobilregning på mindre end 200 kr. om måneden. Der er dog variation mellem aldersgrupperne, hvor tendensen er, at jo yngre man er, jo større mobiltelefonregning har man. Således har 32 procent af de 25-34-årige en regning på 201 400 kr. pr. måned, og 21 procent har en mobilregning på mere end 401 kr. pr. måned. Tendensen kan også aflæses i antallet, der har en mobilregning på mindre end 100 kr., hvor andelen for de 16-24- årige er på 16 procent, mens andelen blandt de 65-74-årige er på 51 procent. 16
2.6 Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi I takt med at bredbånd og telefoni er blevet mere tilgængeligt både fysisk og økonomisk, er udbredelsen af de forskellige teknologier også steget blandt husstande og virksomheder. Denne udvikling kan aflæses i befolkningens besiddelse af forbrugsgoder, som er tilknyttet IKT-infrastrukturen. Figur 5: Udbredelse af fastnetabonnentlinjer og mobilabonnementer 1999-2009 140 120 100 80 60 40 20 112 104 84 90 96 67 68 72 77 68 71 68 66 57 63 59 54 43 49 120 41 126 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fastnetabonnentlinjer Mobilabonnementer Kilde: Telestatistik 1. halvår 2008 og Teestatistik 1..halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2008-2009. Figuren viser antallet af fastnetabonnentlinjer og mobilabonnementer fra udgangen af 1. halvår 1999 til udgangen af 1. halvår 2009. Bemærk, at abonnementer til mobilt bredbånd er inkluderet i tallene. Antallet af mobilabonnementer er konstant stigende siden 1999. Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er, at udbredelsen i 2005 oversteg 100 hvilket betyder, at der er flere mobilabonnementer i Danmark, end der er indbyggere. Ved udgangen af første halvår 2009 var der således knap 126 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark. Omvendt er antallet af fastnetabonnentlinjer konstant faldende i perioden. Ved udgangen af 1. halvår 2009 var der således knap 41 fastnetabonnentlinjer pr. 100 indbyggere mod 67 i ved udgangen af første halvår 1999. Det betyder, at der var over tre gange så mange mobilabonnementer som fastnetabonnentlinjer ved udgangen af 1. halvår 2009. Tabel 4: Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid 1997-2009 Årstal 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Procent af husstande Computer 48 60 67 79 84 83 86 Internet 10 33 48 66 73 78 81 Andel af husstande med computer, der også har internet 21 55 72 84 87 94 94 Kilde: Statistikbanken, Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder, Danmarks Statistik 2009. 17
På familieniveau er der sket en kraftig udvikling i antallet af computere i familiens besiddelse. I 2009 har hele 86 procent af alle familier en computer, hvilket er næsten en fordobling siden 1997. Siden 2006 har andelen af husstande med computer ligget stabilt omkring 85 procent. Antallet af husstande med internetadgang er ligeledes vokset kraftigt fra 10 procent i 1997 til godt 80 procent i perioden 2006-2009. Andelen af husstande, der både har en computer og adgang til internettet, er stigende fra 1997-2009. I 1997 havde kun 21 procent af de familier, der havde en computer i hjemmet, adgang til nettet. I 2009 er det hele 94 procent af de familier, der har adgang til en computer, der også har adgang til internettet. Der er en lille andel af de familier, der har adgang til en computer, som ikke har adgang til internettet. Figur 6: Antallet af internet- og bredbåndsforbindelser 2004-2009 Tusinde 2.500 1.995 2.100 2.132 2.133 2.138 1.808 1.865 1.899 2.000 1.682 1.716 1.649 1.953 2.010 2.026 2.050 1.850 1.500 1.731 1.582 1.340 1.000 910 1.162 1.015 500 739 667 554 468 168 146 147 148 107 88 283 0 1.h. 2004 2.h. 2004 1.h. 2005 2.h. 2005 1.h. 2006 2.h. 2006 1.h. 2007 2.h. 2007 1.h. 2008 2.h. 2008 1. h. 2009 Internetabonnementer Bredbåndsabonnementer Internetabonnementer under 144 kbit/s Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2009. Der har været en konstant stigning i antallet af internet- og bredbåndsforbindelser siden 2004. Antallet af internetforbindelser er steget fra 1.649.000 i 1. halvår af 2004 til 2.138.000 i 1. halvår 2009. Bredbåndsforbindelserne udgør en stadig større del af internetforbindelserne. Således er andelen af bredbåndforbindelser steget fra 55 procent i 1. halvår af 2004 til knap 96 procent af alle internetforbindelser i 1. halvår af 2009, hvilket svarer til 37,1 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere. Tabel 5: Årsager til ikke at have bredbånd 2007 7 Bredbånd er for dyrt Bredbånd er ikke tilgængeligt Har adgang til bredbånd andre steder Har ikke brug for bredbånd Andre årsager Procent af husstande uden bredbånd Danmark 16 20 17 48 17 EU27 25 20 12 37 13 Island 24 21 35 50 12 Norge 8 37 8 35 12 Sverige 28 30 35 53 6 Kilde: Information Society Indicators, Eurostat 2009. Af dem, som ikke har en bredbåndsforbindelse, mener knap halvdelen, at det ikke er nødvendigt. Der er 16 procent, der mener, at det er for dyrt, mens 20 procent ikke har 7 Bemærk at de adspurgte kunne angive flere svarmuligheder. Summen af besvarelserne kan derfor blive over 100 procent. 18
bredbånd, fordi de ikke har adgang til det i deres område. Når man sammenligner Danmark med EU og de andre nordiske lande, er mønstret det samme. Dog er der markant færre, der ikke har købt bredbånd i Danmark på grund af prisen, end der er i EU. Omvendt topper alle de nordiske lande i fravalget af bredbånd på grund af behovet. En naturlig forklaring på dette kan være den store udbredelse, som betyder, at andelen, som fravælger bredbånd på grund af behovet, kommer til at fylde relativt meget. Figur 7: Udbredelse af faste bredbåndsforbindelser fordelt på teknologi 2003-2009 Tusinder 2.000 1.500 1.000 500 36 169 390 39 206 472 83 267 560 82 296 120 332 637 711 128 390 823 154 491 944 167 507 1.058 180 530 208 542 229 243 264 535 539 541 1.140 1.203 1.246 1.244 1.245 0 1. h. 2003 2. h. 2003 1. h. 2004 2. h. 2004 1. h. 2005 2. h. 2005 1. h. 2006 2. h. 2006 1. h. 2007 2. h. 2007 1. h. 2008 2. h. 2008 1. h. 2009 xdsl mindst 144 kbit/s Kabelmodem mindst 144 kbit/s Øvrige mindst 144 kbit/s Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2009. xdsl er stadig den mest benyttede teknologi. Antallet af xdsl-abonnementer faldt dog for første gang fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2008. Fiberforbindelser har oplevet en stærkt positiv vækst siden starten af 2007, hvor der var godt 30.000 forbindelser. Dette tal er steget til 119.000 ved udgangen af 1. halvår af 2009. Det er ikke kun antallet af bredbåndsabonnementer i Danmark, der er steget. Hastigheden på bredbåndsforbindelserne er også steget kraftigt inden for de seneste par år. 19
Figur 8: Udbredelse af teknologineutrale downloadhastigheder 2007-2009 100% 80% 5% 3% 17% 7% 10% 4% 6% 25% 18% 8% 27% 60% 29% 38% 8% 40% 29% 45% 40% 28% 20% 44% 33% 17% 16% 0% 17% 11% 8% 1. h. 2007 2. h. 2007 1. h. 2008 2. h. 2008 1.h. 2009 Mindst 144 kbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 8 Mbit/s Mindst 8 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Uspecificeret hastighed Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen, 2009. Ved udgangen af 1. halvår 2007 var 44 procent af bredbåndsforbindelserne under 2 Mbit/s. Ved udgangen af 1. halvår 2009 var 91 procent af forbindelserne mindst 2 Mbit/s. 4 Mbit/s er den mest udbredte hastighed med en markedsdel på 40 procent af alle bredbåndsabonnementer. Udviklingen af UMTS-net har betydet, at mobilnet også er brugbart til abonnementer, der kun ønsker at bruge internet og ikke mobiltelefoni. I statistikken for 1. halvår 2008 skelner IT- og Telestyrelsen mellem rene dataabonnementer og dataabonnementer med mulighed for tale. Tabel 6: Mobilt bredbånd 8 2007-2009 2. h. 2007 I alt 1. h. 2008 2. h. 2008 1.h. 2009 Antal abonnementer Dataabonnementer med mulighed for tale - 578.000 747.000 876.000 Rene dataabonnementer - 209.000 308.000 419.000 I alt 333.000 787.000 1.055.000 1.295.000 Markedsandele 2. h. 2007 1. h. 2008 2. h. 2008 1.h. 2009 Procent Dataabonnementer med mulighed for tale - 73,4% 70,8% 67,6% Rene dataabonnementer - 26,6% 29,2% 32,4% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2009. 8 Bemærk, at tallene er baseret på estimater. Visse udbydere tilbyder deres mobilabonnenter adgang til flere net med forskellig kapacitet. Disse udbydere har derfor været nødt til at foretage et estimat. 20
Ved udgangen af 1. halvår 2009 var der 419.000 dataabonnementer med mobilt bredbånd, som udelukkende blev anvendt til ren datatrafik via f.eks. USB-modem er og dataindstikskort til computere. Det er en fordobling i antallet af rene dataabonnementer i forhold til 1. halvår 2008. Andelen af dataabonnementer, der kun bruges til data, er også steget. Således var 32,4 procent af dataabonnementerne rene dataabonnementer ved udgangen af 1. halvår 2009. 2.7 Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi Figur 9: Udvikling i telefonitrafik 2003-2009 Milliarder minutter 14 12 10 8 6 4 2 11,9 11,3 11,3 10,0 9,1 8,9 2,0 2,2 2,4 10,7 10,5 10,0 10,0 9,4 9,5 9,3 9,3 8,0 7,3 6,6 6,3 5,5 5,3 4,8 4,8 4,2 3,7 3,9 4,5 3,1 3,3 4,5 2,7 4,9 9,0 4,1 8,9 5,1 3,8 0 1. h. 2003 2. h. 2003 1. h. 2004 2. h. 2004 1. h. 2005 2. h. 2005 1. h. 2006 2. h. 2006 1. h. 2007 2. h. 2007 1. h. 2008 Fastnettrafik Mobiltelefoni Samlet trafik Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2009. 2. h. 2008 1. h. 2009 Der kommunikeres mindre på fastnettet end tidligere. Der er således sket et fald fra 10 milliarder minutter i 1. halvår af 2003 til 3,8 milliarder minutter i 1. halvår af 2009. Dette kan skyldes nedgangen i antallet af abonnementer på PSTN og ISDN. Tidligere foregik størstedelen af datatrafikken til internettet via PSTN og ISDN, og internettrafikken herfra blev inkluderet i fastnettrafikken. Med tiden er PSTN og ISDN blevet erstattet af bredbåndsteknologier. Internettrafikken fra bredbåndsteknologierne medtages ikke i fastnettrafikken, hvilket er medvirkende til faldet heri. Omvendt er antallet af minutter fra mobiltelefonabonnementer steget. Således var der for første gang flere talte mobilminutter end fastnetminutter i 1. halvår af 2008. Stigningen i mobiltrafik er dog mindre end faldet i fastnettrafikken, og den samlede trafik er således faldet fra knap 12 milliarder minutter i 2003 til knap 9 milliarder minutter ved udgangen af første halvår 2009. Faldet skal ses i sammenhæng med, at andre tjenester stilles til rådighed for befolkningen. Det kan være direkte supplementtjenester som online VoIP, Voice over IP, som tilbydes over internettet i form af f.eks. Skype. En anden forklaring på faldet i opkaldsminutter kan være det stigende forbrug af tekstbaseret kommunikation. Den kan foregå via sms, men muligheden for at kommunikere via andre tjenester som e- mail og sociale netværkstjenester, f.eks. Twitter og Facebook, kan være en medvirkende årsag til, at befolkningen ikke ringer så ofte som tidligere. 21
Figur 10: Antal sendte sms og mms 2003-2009 Milliarder sms 7 6 5 4 3 2 1 0 1,5 0,5 1. h. 2003 2,5 2,3 2. h. 2003 3,0 4,2 1. h. 2004 3,6 8,2 2. h. 2004 4,0 1. h. 2005 4,5 12,3 12,0 2. h. 2005 4,9 1. h. 2006 12,9 5,3 2. h. 2006 15,2 5,8 1. h. 2007 17,4 6,1 2. h. 2007 24,5 1. h. 2008 Millioner mms 40 6,5 6,3 6,5 35,7 35 32,0 34,0 30 2. h. 2008 1. h. 2009 25 20 15 10 5 0 Sms (venstre skala) Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen 2009. Mms (højre skala) Der har været et stigende forbrug af sms og mms siden 2003 og indtil 1. halvår af 2008. Figuren viser antal sendte sms i milliarder, mens mms tælles i millioner. Antallet af sendte sms er steget konstant indtil 2. halvår 2008, hvor der var et lille fald i antallet af sendte sms. Antallet af sendte mms har generelt været stigende indtil 1. halvår 2009. Figur 11: Gennemsnitligt antal sendte sms pr. abonnement pr. dag 2004-2009 6 5 4 3 2 1 0 3,4 3,8 1.h. 2004 2.h. 2004 4,2 4,5 4,8 4,9 5,3 5,2 5,6 5,3 5,5 1.h. 2005 2.h. 2005 1.h. 2006 2.h. 2006 1.h. 2007 2.h. 2007 1.h. 2008 2.h. 2008 1.h. 2009 Kilde: IT- og Telestyrelsen 2009. Stigningen i antallet af sms skyldes ikke kun en stigning i antallet af abonnementer, men også at hver abonnent dagligt sender flere sms. Således blev der i 1. halvår 2004 sendt 3,4 sms pr. abonnement om dagen mod mere end 5,5 sms i 1. halvår 2009. Det mobile UMTS-net har mulighed for at tilbyde højere hastighed på datatjenester, hvor man med en avanceret mobiltelefon eller en bærbar computer med modem kan gå på nettet eller downloade software. 22
Figur 12: Datatrafik pr. mobilabonnement fordelt på abonnementstype 2007-2009 Milloner MB 4.000 142 3.000 70 2.000 1.000 0 79 564 47 1.343 2.551 3.498 1. h. 2007 2. h. 2007 1. h. 2008 2. h. 2008 1. h. 2009 Datatrafik uden tale (før 1.h. 2008 total datatrafik) Kilde: Telestatistik 1. halvår 2008-2009, IT- og Telestyrelsen 2008-2009. Datatrafik med tale Datatrafik via mobiltelefoner eller via dongles/indstikskort til computere er steget markant siden 1. halvår 2007. Mængden af data sendt i 1. halvår 2007 svarer til godt to procent af den samlede mængde data sendt i 1. halvår af 2009. Denne udvikling skyldes hovedsageligt et øget antal abonnementer på dongles/indstikskort. Godt 96 procent af datatrafikken i 1. halvår af 2009 var fra dataabonnementer uden mulighed for taletrafik. 2.8 Roaming De priser, som danske mobiludbydere har opkrævet af deres kunder, når kunderne anvender mobiltelefonen til samtaler uden for Danmark, har været meget høje. Tilsvarende har det været i andre lande. Derfor vedtog EU i juni 2009 en ny forordning om mobiltelefoni. Den betyder, at priserne for at bruge mobiltelefonen i et andet EU-land er faldet. F.eks. er prisen for at sende sms fra et andet EU-land til Danmark faldet fra ca. 2,50 kr. til omkring 1 kr. Når man bruger sin mobiltelefon i et fremmed land, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er prisforskelle på de forskellige tjenester i forhold til Danmark. Det betyder bl.a., at tjenester, der er gratis i Danmark som f.eks. at modtage et opkald, kan koste penge, når man bruger sin telefon i udlandet. Man kan læse mere om roaming på www.it-borger.dk Danskerne benytter i høj grad muligheden for at tage mobiltelefonen med til udlandet. Danske forbrugere har modtaget mellem 25 og 35 millioner opkaldsminutter i udlandet pr. kvartal i perioden april 2008 - marts 2009. I samme periode har forbrugerne foretaget mellem knap 38 og 53 millioner opkaldsminutter i kvartalet. Man kan dog ikke sammenligne forbruget mellem de fire kvartaler, da der er store sæsonudsving på grund af øget rejseaktivitet i sommermånederne. 23
Tabel 7: Roamingtrafik fra danske mobilabonnementer 2008-2009 Periode 2. kvartal 2008 3. kvartal 2008 4. kvartal 2008 1. kvartal 2009 Opkald foretaget i udlandet (millioner minutter) 45,0 53,3 37,9 38,7 Opkald modtaget i udlandet (millioner minutter) 28,8 34,6 25,2 27,0 Antal sms sendt fra udlandet (millioner sms) 28,6 51,7 26,4 30,5 Datatrafik hentet i udlandet, i alt (1.000 MB) 6.913 10.508 14.452 14.507 Datatrafik hentet i udlandet, i søsternet (1.000 MB) 5.914 8.762 13.165 12.764 Datatrafik hentet i udlandet, i fremmed net(1.000 MB) 999 1.746 1.287 1.743 Kilde: IT- og Telestyrelsen 2009. På trods af forventede sæsonudsving er den samlede datatrafik steget fra knap 7 millioner MB i 2. kvartal 2008 til 14,5 millioner MB i 1. kvartal i 2009. Det skyldes bl.a., at danske operatører kan have søsterselskaber i andre lande, eksempelvis Sverige, hvor forbrugerne har mulighed for at hente datatrafik gratis eller til en lavere pris via et søsternet. Således er andelen af datatrafik hentet i et søsternet mellem seks og ti gange større end den mængde datatrafik, der bliver hentet i et fremmed net. Næsten to tredjedele, 63 procent, af dem, der har mobiltelefon, har haft den med til udlandet inden for det seneste år. En tredjedel af dem, der har en mobiltelefon, har haft mobiltelefonen med til udlandet inden for de seneste tre måneder. Figur 13: Seneste medtagelse af mobiltelefon til udlandet, procent af dem der har en mobiltelefon 2009 Procent 100 80 60 40 2 2 2 2 2 3 4 9 10 14 18 17 23 18 19 16 40 17 15 17 31 32 31 30 30 16 31 23 20 0 33 40 37 37 36 26 17 I alt 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år Inden for de sidste tre måneder For mere end et år siden Har aldrig været i udlandet / ved ikke / ønsker ikke at svare Inden for det sidste år, men ikke de sidste tre måneder Har aldrig haft en mobiltelefon med til udlandet Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. Der er ikke den store forskel på, hvornår personer i aldersgruppen 16-54 år med mobiltelefon sidst havde den med til udlandet. Andelen af personer, som tager deres mobiltelefon med, når de rejser, er noget mindre blandt de 55-74-årige. Blandt de 65-74-årige tog 40 procent mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år, mens en tilsvarende andel aldrig har haft deres mobiltelefon med til udlandet. 24
Tabel 8: Benyttelse af telefontype i udlandet 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet sidste år Arbejdstelefon eller tjenestemobil, særligt udleveret til udland 10 0 8 19 13 9 2 Privat 78 97 78 64 73 80 91 Begge dele 12 2 14 17 14 11 5 Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. Ti procent af dem, der tog mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år, havde taget en arbejdstelefon med. 78 procent havde deres private mobiltelefon med, og 12 procent havde taget både en arbejdstelefon og en privat telefon med. Blandt de 35-44-årige, der havde taget en mobiltelefon med til udlandet, havde over en tredjedel deres arbejdstelefon med, enten kun denne eller sammen med en privat mobiltelefon. Tabel 9: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at foretage opkald eller aflytte telefonsvareren 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja 74 67 78 78 76 72 65 Nej 26 32 21 22 24 28 34 Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. Knap tre fjerdedele af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, foretog opkald eller aflyttede telefonsvareren. Blandt de 16-24- årige og de 65-74-årige var andelen lidt mindre, da ca. to tredjedele foretog opkald eller aflyttede telefonsvareren. Tabel 10: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at modtage opkald 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja 75 68 74 80 79 74 72 Nej 25 32 25 20 21 26 28 Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. Tre fjerdeledele af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, anvendte mobiltelefonen til at modtage opkald. Blandt de 16-24- årige var andelen, som modtog opkald, lavest, her modtog 68 procent opkald. Den højeste andel findes blandt de 35-54-årige, hvor 80 procent modtog opkald. Tabel 11: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at sende sms eller mms 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja 85 87 90 86 85 79 77 Nej 15 13 10 14 15 20 23 Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. 85 procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte sms eller mms. Alder spiller en vis rolle her, ligesom den generelt gør i forhold til brug af sms og mms. Således var andelen, der sendte sms eller mms fra udlandet, højest blandt de to yngste aldersgrupper og lavest blandt de 65-74-årige. 87 procent af de 16-24-årige, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte sms eller mms, mens 99 procent af alle 16-24-årige sendte sms inden for de seneste tre måneder. Blandt de 65-74-årige, der havde en 25
mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte 77 procent sms eller mms. Blandt samtlige 65-74-årige med mobiltelefon var det kun 57 procent, der sendte sms inden for de seneste tre måneder. Tabel 12: Brug af mobilen i udlandet til at bruge ikke-gratis datatrafik 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja 12 5 13 21 13 9 3 Nej 87 93 87 78 86 91 96 Ønsker ikke at svare/ved ikke 1 2 0 1 2 1 1 Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik 2009. 12 procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, brugte mobiltelefonen til at modtage eller afsende datatrafik. Benyttelse af datatrafik er den form for anvendelse, hvor der er den største forskel på de forskellige aldersgrupper. Således anvendte 21 procent af de 35-44-årige mobiltelefonen til datatrafik, blandt de 16-24-årige var andelen fem procent, og blandt de 65-74-årige var andelen på kun tre procent. Hele 36 procent af de 35-44-årige, der havde en mobiltelefon med til udlandet, havde en arbejds- eller tjenestemobil med. Samtidig er de 65-74-årige den aldersgruppe, hvor den laveste andel anvender avancerede tjenester til mobiltelefonen. 2.9 Internationale sammenligninger Danmark har siden 2006 været det OECD-land med flest bredbåndsabonnementer pr. indbygger. 9 I OECD s seneste opgørelse af bredbåndsudbredelsen har Danmark 37,2 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere 10. Holland er nummer to med 35,8 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere. OECD-gennemsnittet ligger på 22,4. 9 OECD definerer bredbånd som internettilslutninger med en downstreamkapacitet på mindst 256 kbit/s. 10 Bemærk, at OECD benytter befolkningstallet fra et tidligere tidspunkt på året, end EU gør. Sammen med forskellene i definitionen på bredbånd medfører dette, at EU s og OECD s tal for bredbåndsudbredelsen er forskellige. 26
Figur 14: Bredbåndsudbredelse i udvalgte OECD-lande 2009 Procent 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Danmark Holland Norge Island Korea OECD gennemsnit Sverige Finland England Belgien Frankrig Tyskland USA Australien Japan Spanien Irland Italien Portugal Grækenland Tyrkiet DSL Kabel Fiber/LAN Øvrige Kilde: OECD Broadband Statistics, OECD 2009. Mexico Danmark har en teknologineutral adgang til udbredelsen af bredbånd, hvilket betyder, at det er markedet, der bestemmer, hvilke teknologier, der skal satses på. Dette forhold afspejles i undersøgelsen af bredbåndsudbredelsen i OECD. Danmark ligger både i top i forhold til den generelle bredbåndsudbredelse, og blandt de fem øverste lande i forhold til udbredelsen af hver enkelt accessteknologi (DSL, kabel og fiber). Ud over Danmark er det kun Norge, der markerer sig med at have væsentlige markedsandele inden for hver teknologi. Figur 15: Priser på mobiltelefoni maj 2009 Lavt forbrug Danmark Finland Norge Sverige Island Tyskland Holland England Spanien Mexico Korea USA 0 50 100 150 200 250 300 350 USD, PPP Abonnement Tale Sms og mms Kilde: OECD Telecoms Price Benchmarking Baskets, OECD/Teligen maj 2009. 27
Figur 16: Priser på mobiltelefoni maj 2009 Højt forbrug Finland Danmark Holland Norge Sverige England Island Tyskland Spanien Korea USA Mexico 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Abonnement Tale Sms og mms Kilde: OECD Telecoms Price Benchmarking Baskets, OECD/Teligen maj 2009. USS, PPP Danmark placerer sig blandt de billigste lande, når priser på mobiltelefoni bliver sammenlignet på tværs af OECD-lande. Danmark har de laveste priser på mobiltelefoni i OECD for forbrugere, der har lavt forbrug. Ved et mellemforbrug ligger Danmark stadig godt placeret på en tredjeplads, og for højt forbrug er Danmark nummer to, kun marginalt dyrere end Finland. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en prissammenligning over tre forskellige forbrugsmønstre, hvor priser på abonnementer, tale, sms og mms indgår. De tre forbrugsmønstre opdeles i lavt, mellem og højt forbrug. En sammenligning af indholdet viser, at Danmark har meget lave priser på abonnement og sms. Prisen på tale ligger på niveau med de andre lande i OECD. Samlet set ligger prisen på mobiltelefoni i Danmark langt under OECD-gennemsnittet, og de danske forbrugere betaler kun mellem 37 og 45 procent af OECD-gennemsnitsprisen. 28
3 Befolkningens it-færdigheder > Gode it-færdigheder er af stor betydning for den enkelte borger, for deltagelse i samfundslivet, for konkurrenceevnen og for den offentlige sektors og virksomhedernes digitalisering og produktivitet. 3.1 Hovedresultater Befolkningens it-færdigheder Fra 2003 til 2009 er der sket en stigning i andelen af befolkningen, der anvender computer og internet. Modsat tidligere anvender næsten alle computerbrugere i dag også internettet Befolkningens it-færdighedsniveau er uændret fra 2007 til 2009 Alder, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet er de faktorer, der har den største betydning for en persons it-færdighedsniveau Næsten halvdelen af befolkningen mener, at de har behov for at styrke deres it-færdigheder både i forhold til arbejdslivet og dagligdagen i øvrigt Manglende interesse, tid og behov er de væsentligste barrierer for at blive bedre til it. Mobile færdigheder De mest populære funktioner på mobiltelefonen er vækkeur og kamera, mens yngre i høj grad lytter til musik og radio, anvender bluetooth og spiller på deres mobiltelefon Sms-beskeder er den klart mest udbredte mobile tjeneste En stor del af dem, der sjældent eller aldrig bruger computer, anvender mobiltelefonen til f.eks. at sende sms er og som vækkeur. Internationale sammenligninger Den danske befolknings computer- og internetfærdigheder er noget højere end gennemsnittet for de 27 EU-lande og på niveau med de øvrige nordiske lande. 29