Bilag 3 Sejladssikkerhed

Relaterede dokumenter
Anlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

NOTAT. Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg

Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen

SEJLADSFORHOLD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Skibstrafik ved Masnedsund

Sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr , på ruten mellem Rønne og Ystad

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse

Færgekapacitet på Esbjerg-Fanø overfart

HOVEDKOMMISSORIUM. Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse. 1 Baggrund

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Perspektiv nr. 14, AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Teknisk gennemgang af VVM

Resumé. Kapacitetsundersøgelse

Storebæltsbroen (Østbroen)

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt

MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Farvandsvæsenet har gennemgået det fremsendte materiale, og har ikke kendskab til forhold af afmærkningsmæssig karakter til hinder for projektet.

Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere.

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Holeby - Højreby - Maribo - Nakskov - Ravnsborg - Rudbjerg - Rødby

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

2013 Udgivet den 29. juni juni Nr. 820.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

NOTAT. Halsnæs Kommune

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse

Forbindelsen over Storebælt

Risikoanalyse af søtrafik i området omkring Bornholm

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Rødbyhavn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Når verdens længste sænketunnel banker på

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev.

Høring: Fremtidens havvindmølleparker

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Konsolideret anlægsoverslag

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni Ministerium: Folketinget Journalnummer:

Risikovurdering. - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Nyhedsbrev nr. 2 / 2009

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Dette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold.

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet

EN DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Frederikshavn EnergiBy version 3

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Verdens største sænketunnel Cross Boarder

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

2 De generelle regler vedrørende broåbninger

Danske høringssvar. Forslag til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) Maj 2011

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Spørgsmål og svar vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt i relation til Jyllands-Postens artikler den 7. og den 10.

Kursen er sat mod sikker bemanding

CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE

Transkript:

Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette notat giver en kort beskrivelse af resultaterne fra de gennemførte sejladsstudier. Sejladsstudierne blev gennemført i følgende trin, som det fremgår af figuren: Kortlægning af eksisterende skibstrafik. Trafikprognose. Risikoanalyse. Analyse af trafik flow. Sejladssimuleringer. De enkelte trin gennemgås i de følgende afsnit.

2. Kortlægning af eksisterende skibstrafik I 2006 2007 blev skibstrafikken i Femern Bælt kortlagt. Optællingen viste, at Femern Bælt passeres af ca. 47.000 skibe om året. Til sammenligning passeres Storebælt af ca. 20.000 skibe om året. Den årlige færgetrafik mellem Rødbyhavn og Puttgarden blev optalt til 2 gange 19.200 afgange, dvs. i alt ca. 38.400 tværgående passager. Antallet af talte skibspassager for de enkelte sejlruter i farvandet fra Langelands Bælt til Kadetrenden fremgår af nedenstående figur. 8800 11300 4300 1100 15700 15700 400 400 4400 5200 19200 19200 21900 24300 19200 7200 23100 8800 7000 6700 Side 2/9

Årlige antal skibspassager 3. Trafikprognose Femern A/S har fået udarbejdet en trafikprognose for skibstrafikken for år 2030. I følge den kan det forventes, at Femern Bælt vil passeres af mellem 80.000 og 110.000 skibe om året. Antallet af skibspassager vil bl.a. afhænge af udviklingen i handelen til og fra østersølandene. Prognosen indeholder tre scenarier. Et lavvækst scenarie, et mediumvækst scenarie og et højvækst scenarie. Det forventede antal skibspassager af Femern Bælt i de forskellige scenarier fremgår af nedenstående figur. 120,000 100,000 80,000 60,000 40,000 20,000 0 Passager af Femern Bælt Rødby-Puttgarden (med bro) Rødby-Puttgarden (uden bro) Trafik 2006 Trafik 2030, lav Trafik 2030, medium Trafik 2030, høj I Femern A/S risikoanalyser er der taget udgangspunkt i mediumvækst scenariet (grønne søjle). Side 3/9

4. Risikoanalyse FN s Internationale Maritime Organisation (IMO) har udarbejdet retningslinjer for, hvordan risikoanalyser i forhold til skibstrafikken skal gennemføres. Det er disse retningslinjer, der har ligget til grund for risikoanalysen ved etablering af en bro over Femern Bælt. Analysen omfatter et referencescenarie med fortsat færgedrift uden en fast forbindelse, der sammenlignes med følgende scenarier for skråstagsbroløsninger (se bilag B) 1 : En skråstagbro med tre hovedspænd på henholdsvis 724 m og 888 m. En skråstagsbro med to hovedspænd på henholdsvis 724 m og 888 m. I alle broscenarier er det forudsat, at der ved hjælp af udlagte bøjer etableres et trafiksepareringssystem nogle få sømil på begge sider af broens gennemsejlingsfag. De risikofaktorer, som indgår i risikoanalysen, og som ligger til grund for den samlede risiko, består af: Skib - skib kollisioner. Skib - bro kollisioner. Grundstødninger og kollision med vindmøller. Risikoanalysen har desuden en undersøgelse af en række risikoreducerende tiltag, hvor især introduktionen af et VTS-system, der dækker hele farvandet fra Langelands Bælt i vest til Kadetrenden i øst, vurderes at give en omkostningseffektiv forbedring af sejladssikkerheden. På baggrund af resultaterne fra risikoanalysen kan det konkluderes, jf. figuren, at det samlede risikoniveau for det pågældende farvand ikke vil ændre sig signifikant fra referencescenariet (fortsat færgedrift) til de nævnte broscenarier (to eller tre spænd på enten 724 m eller 888 m), og at sejladssikkerheden forbedres i en situation med bro og VTSsystem sammenlignet med referencescenariet. 1 I analysen indgik også scenarier med hængebroer, men da en hængebro ikke vurderes at være egnet til kombineret jernbane og vejtrafik over Femern Bælt, behandles de ikke nærmere i dette notat. Side 4/9

Risiko niveau (referencescenario index 100) 120 100 80 Foretrukken broløsning 60 40 20 0 Reference scenario 3x724m uden VTS 3x888m uden VTS 2x724m uden VTS 2x888m uden VTS 3x724m med VTS 3x888m med VTS 2x724m med VTS 2x888m med VTS Skib-skib kollision Grundstødning og vindmøllekollision Brokollision Baggrunden for resultaterne er følgende effekter: Etableringen af en bro vil øge risikoen for ulykker som følge af kollisioner mellem skibe og bro. Etableringen af en trafikseparering sikrer, at skibene holdes tættere på midten af sejlruten, hvilket reducerer risikoen for grundstødninger og kollisioner med havvindmøller. Etablering af en bro vil formentligt føre til en væsentlig reduktion eller lukning af færgetrafikken på tværs af bæltet, hvilket vil reducere risikoen for kollisioner mellem skibe og færger. Etableringen af et VTS-system vil reducere risikoen for ulykker med omkring 60 pct. På baggrund af risikoanalysens resultater er der gennemført en cost-benefit analyse af de forskellige broløsninger, der viser, at en skråstagsbro med to spænd på 724 m i kombination med et VTS-system er den mest omkostningseffektive løsning. Den indebærer således væsentlig lavere anlægsomkostning end en bro med spænd på 888 m, og sikrer en forbedret sejladssikkerhed sammenlignet med referencescenariet. Side 5/9

5. Analyse af trafik flow Som supplement til risikoanalysen er der gennemført et studie af skibstrafikkens forløb gennem Femern Bælt i en situation, hvor der er etableret en bro. Studiet analyserer, hvor mange af skibene, der har free flow (uhindret passage). Et skib har free flow, hvis det under passage af trafiksepareringssystemet uden hastighedsændring kan passere uden at komme tæt på andre skibe eller broens pyloner. Såfremt et skib ikke har free flow, vil det skulle justere hastigheden eller kursen for at opretholde den normale afstand til andre objekter. Studiet viser, at en bro med to spænd med spændvidder på henholdsvis 724 m og 888 m vil medføre, at 22 pct. henholdsvis 10 pct. af skibene ved passage ikke har free flow, og man må ved disse passager enten acceptere, at andre skibe/pyloner kommer tæt på eller foretage en hastighedsændring. Til sammenligning viser en analyse, at cirka 7 pct. af skibstrafikken i dag foretager en hastighedsændring forårsaget af den krydsende færgetrafik. 6. Sejladssimuleringer Der er desuden gennemført en række sejladssimuleringer, hvor i alt 118 navigatører fra Europa og Asien har foretaget simulerede gennemsejlinger af Femern Bælt på Force Technology s sejladssimulator. Sejladssimuleringerne supplerer risikoanalysen og anvendes som supplement til de teoretiske analyser af sejladsforholdene. Blandt andet undersøges og optimeres: Spændvidder i gennemsejlingsfag over sejlruten. Trafiksepareringssystemer. Afmærkning af sejlrende. Afmærkning af broen. Sejladssimuleringerne har blandt andet påvist, at en bro med tre spænd, hvor det ene spænd fungerede som separationsspænd, ikke havde nogen positiv effekt på sejladsforholdene. Side 6/9

7. Sammenfatning Det er selskabets opfattelse, at det på grundlag af de gennemførte risikoanalyser og øvrige undersøgelser er godtgjort, at en løsning med to gennemsejlingsfag på 724 m med samtidig implementering af et VTS-system for området vil resultere i forbedrede sejladssikkerhedsmæssige forhold sammenlignet med en situation med fortsat færgefart uden VTSsystem. Det er samtidig selskabets opfattelse, at de hidtil gennemførte undersøgelser har vist, at der ikke opnås en forbedring af de sejladssikkerhedsmæssige forhold ved at udforme skråstagsbroen med tre hovedfag. Det skyldes, at der opnås enklere, mindre forvirrende sejladsforhold ved kun at etablere to gennemsejlingsfag. På baggrund af en nyttebetragtning er det derfor selskabets anbefaling, at der ved valg af en skråstagsbroløsning tages udgangspunkt i en bro med to gennemsejlingsfag på 724 m. Søfartsmyndighederne har endnu ikke taget stilling til resultaterne af risikoanalyser, sejladssimuleringer mv. Side 7/9

Bilag A: Organisation Af nedenstående figur fremgår, hvilke myndigheder fra Danmark og Tyskland der har fulgt de gennemførte sejladsstudier. Det fremgår også, hvilke rådgivere og eksperter der har været involveret. Styregruppe for sejladsstudier i Femern Bælt WSD Nord WSA, Lübeck Wirtschaftministerium S-H Femern Belt A/S (FB) Søfartsstyrelsen Farvandsvæsenet SOK RambøllArupDorsch (RAD) Involverede i Risikoanalyse og i Analyse af trafik flow Involverede i Sejladssimuleringer FB FB Simulation Task Group RAD Expert tjek RAD Force Technology Rambøll Management Workshop deltagere Navigatører Side 8/9

Bilag B: Broscenarier Skråstagsbro med to gennemsejlingsfag og et separationsfag Skråstagsbro med to gennemsejlingsfag uden separationsfag. Side 9/9