Bilag 3 Risikoidentifikation, risikoanalyse samt kapacitetsanalyse
1.1 Risikoidentifikation Risikoidentifikation har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Dette er en proces som indeholder identifikation af risikoobjekter og identifikation af hændelser. Dette har været en proces, der har involveret redningss forskellige personalegrupper samt flere parter i lokalsamfundene. Således har der været afholdt møder med virksomheder og indsatspersonale. Indsatsledere har afholdt brainstormings, udrykningsrapporter er gennemgået, erfaringer fra brandsyn er inddraget og endelig har et indgående og langvarigt lokalkendskab hos indsatsledere og beredskabschefer været et uvurderligt redskab. Naboberedskaber har også spillet en væsentlig rolle og inspireret processen. Endvidere har beredskabsstyrelsens værktøjer og materialer været en god hjælp. I følgende afsnit anvendes flere udtryk, som kort forklares da disse i denne sammenhæng har en helt specifik betydning. Hændelser er ulykker, som kan forekomme i forbindelse med risikoobjekter som forsamlingslokaler, motorveje, industri o.lign. En risiko er en potentiel hændelse som brand, nedstyrtning eller en kombination af en potentiel hændelse og et objekt som f.eks et forsamlingslokale. Risikoobjekter er objekter som forsamlingslokaler beboelsesejendomme, lagerhaller etc., hvor der kan ske skader på personer, ejendom og miljø. En risikogruppe består af risici af samme karakter i denne rapport er en anvendt risikogruppe f.eks. brand i beboelse. En risikomatrice er et diagram som er sammensat af dimensionerne hyppighed og konsekvens. Matricen kan bruges til at give et overblik over forskellige risici. Udvalgte risici er de risici, som udvælges til videre analyse og tilsammen skal give et repræsentativt billede af kommunens risikoprofil. Kommunens risikoprofil er en beskrivelse af de risici som efter redningss mening har betydning for dimensionering af kommunens redningsberedskab. I første fase af processen er der identificeret 5 temaer, som vurderes at dække over kommunens risici. Temaerne er: Beboelse Evakueringstunge objekter Industri og erhverv Natur, mark og gårde Infrastruktur og transport. I arbejdet med identifikation af hændelser er inspirationslisten fra Håndbog i risikodimensionering anvendt sammen med udrykningsrapporter, viden og erfaring høstet ved brandsyn samt indsatsledernes mangeårige erfaring. 1/35
Inspirationsliste over hændelser: Brand Eksplosioner Sammenstyrtninger i bygninger Sammenstyrtninger i naturen, ved oplag af løst korn foderstor og ved råstofudvinding Fastklemning i maskiner Markante vejrfænomener Miljøuheld/udslip af farlige stoffer Trafikulykker Søredning Nedstyrtning af fly Evakueringsopgaver- og rømningsopgaver Indkvarteringsopgaver Redning i højden Nedenstående skemaer angiver de identificerede risikoobjekter tematisk. Endvidere angives resultatet af de næste trin i processen, udvælgelse af repræsentative risici samt scenarier med begrundelse alene for at give et samlet overblik. 2/35
Tema Identificerede objekter Hændelse Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Repræsentativ for gruppe Begrundelse Tænkt risi(t)/ Reel risici(r) Sekundære bygninger som udhuse, skure etc. Kolonihavehus Skur/udhus 1 familieshuse 1 plans hus Brand Brand i 1 plans hus vurderes repræsentativ for gruppen, da denne boform er dominerende for kommunen og hændelsen brand forekommer hyppigt. Brand i parcelhus i Gjesing Brand i villa i Auning X Scenariet er valgt, da indsatstaktikken og bemandingen vil være gældende for de fleste identificerede risici i gruppen. R Beboelse hus i flere plan sammenhængende bebyggelse fast tag sammenhængende bebyggelse stråtag sommerhus stråtækt hus Etageejendomme lejlighed ny lejlighed ældre Brand i sommerhus Brand i ældre lejlighed Skorstensbrand skorstensbrand stråtag skorstensbrand fast tag Skorstensbrand med stråtag Bygninger Beboelsesejendommeejendom Sammenstyrtning Dækket ind under andre undersøgte grupper 3/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Evakueringstunge bygninger m. natophold Brand Daginstitution Hotel og restauration Brand på Hotel Helnan, Grenaa Efterskole Brand på Vivild Efterskole Fængsel Brand på lukket institution/fængsel. Brand på "Grenen" Bygningens beskaffenhed besærliggør indsatsen. Kræver samarbejde med flere myndigheder. Evakueringstunge objekter Plejeinstitution/Hospital(Sociale foranstaltninger og sundhedsvæsen) Sommer kolonier Evakueringstunge bygninger og pladser u. natophold Forsamlingslokale Museum Dyreparker Festplads Festival Idrætshal Spejdercentre Svømmehal Kattegatcentret (Forsamlingstelt) Fredede bygning/museumsaktivitet Undervisningsfaciliteter Folkeskole Miljø Svømmehal/chlor/saltsyre Udslip/spild Brand på disse institutionstyper er Brand på Grenaa Sygehus ressourcekrævende ifht. personredning. Brand på Plejehjem i Auning Brand i plejebolig i Auning Brand på Meilgaard Slot Brand på Løvenholm Slot Brand på folkeskole i Auning Miljøuheld med saltsyre og chlor i svømmehal Repræsen tativ for gruppe X X Begrundelse Indsatstaktik og bemanding vurderes som dimensionsgivende ifht. gruppen. Scenariet er valgt da der er mange ressourcekrævende evakuenter, flere etager, ældre bygning med besværlige adgangsvej. Dette vurderes som repræsentativt for gruppen. Tænkt (T)/ Reel(R) 4/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Forsyningsvirksomhed Brand El installation Transformator lille Brand i transformer i Aunig Transformator stor Nedfaldne elledninger Produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed Containerpladser Korn og foderstof Brand på Århusvej 28 Auning Tankstation Brand i butik på tankstation Tømmerhandel Brand i træoplag Tømmerhandel, Grenaa Fjernvarmeværk Virksomhed (miljøfarlig)(daka/dlf Trifoleum) Gasoplag Værksted Sprøjtemalingsværksted Brand i sprøjtemalerværksted, Auning Grafisk virksomhed Brandfarlige oplag (FDO) Erhvervsejendom erhvervscenter Butik/tankstation Butik Repræsentativ for gruppe da der er stor Brand i superbrugsen Auning brandbelastning, stor personbelastning og flere objekter af denne type i kommunen. Endvidere vurderes indsatskapaciteten for denne risici repræsentativ. Industri og erhverv Ældre mølle Pumpestation Olielagre Rensningsanlæg Vindmølle Silo Filter v. silo Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Valgte scenarie giver et rimeligt billede af valgte risici i kommunen. Tænkt(T)/ Reelt(R) T 5/35
Industri og erhverv Silo Filter v. silo Container/affald Minicontainer (10 fod) el. 250l Container Container med fyrværkeri Affaldsoplag/skrotophug Affaldscontainer Brand i container Assentoft Erhverv generelt Bygning Maskiner Råstofvirksomhed Vindmøller Brønde/siloer Hændelser som kræver redning Risikoen vurderes at være dækkende for gruppen da denne er kompleks og ikke hyppigt forekommende.denne er den mest krævende af de identificerede. Frigørelse fra maskiner, grafisk virksomhed Højderedning fra vindmølle, Grenaa Andet Ophug, skib på land, fastklemte, Grenaa X Virksomhed m. farlige stoffer Miljøuheld Denne risiko vurderes dækkende for Kemikaliedykning, brand i NPK Ørsted gruppen da denne er kompleks og Methanoluheld i tankgård på spritfabrikken indsatskapacitet og indsatstaktik vil dække over flere ligende hændelser også i andre risikogrupper. X Miljøuheld med tankvogn v. SAPA, Grenaa Scenariet er valgt da dette er komplekst og kræver kontakt til andre aktører/myndigheder. Scenariet er valgt da dette ifht. indsatskapacitet og materiel vil være dækkende for risikoen i kommunen. Dette vurderes some en kompleks. R 6/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Uopdyrkede arealer Brand Eng Affaldsoplag Skrænt Strandareal Skt. Hansbål m.v. Krat bevoksning Træer Skov/plantage Brand i plantage, Grenaa Lyng Opdyrkede arealer Mark Mark afgrøder Brand i kornmark, Selkjær Mark høstet Mark stub Landbrugsbygninger Landejendom Gård med kvæg Gård m. svin Risikoen er dækkende for gruppen da Gårdbrand m. dyreredning, Gjerrild kan være meget ressourcekrævende ifht. mandskab, vandforsyning og håndtering af dyr. Natur, mark og gårde Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Valgt da meget ressourcekrævende ifht. Mandskab og vandforsyning. Og et scenarie som skal kunne håndteres. Tænkt(T)/ Reel R Gård m. halm Lade Maskinhus Landbrugsredskaber Traktor Mejetærsker Halmpresser Miljøuheld Denne risiko vurderes dækket ind under erhverv og industri, miljøuheld Gyllespild 7/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Mindre transportmidler Brand/vejnet Risicien er hypppig i kommunen og det er vigtigt at kunne håndtere denne hurtigt og korrekt og bevare risikoen i fokus. Indtræffer ofte i brandfarlige Knallert/MC områder/plantage o.lign.) Bil u. 3500 Campingvogn Større transportmidler Lastbil Minibus Bus stor Andre transportmidler Entreprenørmaskine Brændstof transport Lastbilbrand, Ebeltoftvej Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Scenariet er det største for gruppen og vurderes at være dækkende. Tænkt(T)/ Reel Infrastruktur og transportmidler Køretøjer Køretøjer Lufthavn/uden for lufthavn Passagerfly Fragtfly Sportsfly Helikopter Hændelser som kræver redning Miljø/vejnet Brand/nedstyrtning Valgt som dækkende for risikogruppen da denne risiko kan være kompleks og kræver samarbejde med flere andre aktører og med rimelighed kan forventes løst af. FUH m. fastklemte Ålsø, 1 fastklemt FUH minibus og personbil, Ålsø Flere fastklemte FUH ml. varevogn og tog Lækage fra køretøj olie på vejbane Trafikuheld Uheld sket under transport Flystyrt/sportsfly X Valgt da meget mandskabskrævende og assistancekrævende. Scenariet vurdres at dække gruppen. R Havn Brand Fiskerbåd Lystbåd Jolle Speedbåd Færge Tankskib Fragtskib På vand/strand Miljø Brand i færge, rum sø, Stenaline, GR. Brand i skib v. kaj, Grenaa Olie på strand, Grenaa Oliespild på vand, Udbyhøj 8/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Identificerede risici Veje, beboelse Storm Stormskader på huse Veje Snestorm Dækkende ifht. indkvartering og forplejning Folk sneet inde i biler for gruppen. Natur Virksomheder på havn Oversvømmelse Oversvømmelse ved havnen Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Valgt da dækkende ifht. Indkvartering og forplejning. Dækker for gruppen og andre scenarier. Tænkt(T)/ Reel R 9/35
1.2 Risikoanalyse Risikoanalysen har til formål at analysere kommunens risici i forhold til hyppighed og konsekvens og give et overblik over disse. Til dette anvendes en viste risikomatrice. Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 0,1-1/år 3 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 Mennesker Værdier Ubetydelige skader 1 2 3 4 5 få personer/mindre kvæstelser >5personer Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Miljø ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag Kortere < 1 uge betydelige >1 måned fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Konsekvens Risikomatricens skalaer er valgt som angivet i styrelsens eksempler i Håndbog for risikodimensionering og udfra nedenstående betragtninger vurderes scenarierne i forhold til konsekvenserne på områderne; mennesker, miljø, værdier og samfund. I høj grad er det beredskabsstyrelsens eksempler som anvendes og disse accepteres ud fra nedenstående betragtninger om hvad kan håndtere indenfor de givne områder. Hændelser indplaceret i de røde felter skal der foretages specifikke og ekstraordinære tiltag for at nedbringe eller eliminere mens hændelser i indplaceret i gule og grønne felter håndteres med en generel forebyggelsesindsats. Mennesker: En vurdering af hvor mange tilskadekomne personer kan håndtere samtidigt. Allingåbro kan håndtere op til 5 kvæstede (1ste hjælp) Fjellerup kan håndtere op til 4 kvæstede Grenaa kan håndtere 38 kvæstede/tilskadekomne Anholt kan håndtere op til 4 kvæstede Miljø: En vurdering af hvor store miljøuheld der kan håndteres. Allingåbro kan håndtere alle ofte forekommende kemikalie/miljøuheld Fjellerup kan håndtere mindre miljøuheld Grenaa kan håndtere alle ofte forekommende kemikalie/miljøuheld Anholt kan håndtere mindre miljøuheld 10/35
Værdier: Udfra lokalkendskab og en generel vurdering af kommunens virksomheder, aktiver og drift sættes risikomatricens skala for værdier til alvorlig til middelværdien 3 når skaderne beløber sig til mellem 100.000 kr og 1 million. Et tab af denne størrelsesorden vil for den gennemsnitlige virksom- hed og institution i kommunen være alvorlig. Skalaens gradueres ud fra denne betragtning. Samfund: Udfra indsatstaktisk erfaring og et generelt kendskab til kommunens infrastruktur og økonomi beskrives skalaens inddeling også her ud fra middelværdien 3, som vurderes at give betydelige samfundsmæssige forstyrrelser. Skalaen gradueres ligeledes ud fra denne middelværdi. Hyppigheder til brug for analysen stammer fra ODIN fra årene 2003-2005 begge år inklusiv. Hyppigheder: Nedenstående skema angiver hyppigheder for scenarier og risikogrupper baseret på udrykningsrapporter. 1.3 Kildemateriale Anvendt kildemateriale stammer hovedsageligt fra redningsberedskaberne, kommunens data og Danmarks Statistik, virksomheder i området, brandsynsobjekter, udrykningsdata samt viden og erfaringer gjort af indsatspersonalet. Sammenlægningsprocessen i kommunen er på nuværende tidspunkt ikke færdiggjort og således anvendes data og beskrivelser for de gamle kommuner og redningsberedskaber, som både præsenteres samlet og hver for sig afhængigt af formål. Det anvendte statistiske materiale stammer fra udrykningsrapporter fra årene 2003 2005, men er behandlet således at alene data for stationerne i Allingåbro, Fjellerup og Grenaa er medregnet for udrykninger i den kommende Norddjurs Kommune. Således har brandstationen i Allingåbro (Rougsø Kommune) slukket i den østlige del af Sønderhald kommune. Inddateringen af data er foretaget i ODIN, Beredskabsstyrelsens program til formålet. Den omtalte del af Sønderhald Kommune tilfalder nu Norddjurs kommune undtaget en lille del, som tilfalder Ny Randers Kommune. Denne del er inddateret med postnummer 8900 og udrykningsrapporter fra dette område er frasorteret det statistiske materiale. Ved hændelser i Midtdjurs Kommune hvor Fjellerup og Grenaa brandstationer har slukket og disse hændelser ikke er registreret som assistancer er rapporterne frasorteret og ikke medtaget i det statistiske materiale. Endvidere slukker Grenaa Brandstation i Nørredjurs Kommune og kører altid som stor slukningshjælp når Fjellerup rykker ud i eget område. Når Grenaa kører som stor slukningshjælp for Nørredjurs regnes dette som en samtidig hændelse med køretøjer fra to stationer og når Grenaa slukker alene i Nørre Djurs Kommune regnes dette som en hændelse. 11/35
Beredskabet på Anholt hører under Grenaa Beredskab. Ø har i gennemsnit 3-5 hændelser af varierende størrelse pr. år, men der findes ikke detaljeret statistisk materiale herfor. Således er det alene lykkes at finde få hændelser i perioden ud fra mandskabets timesedler. Det ville være hensigtsmæssigt med et statistisk materiale som strakte sig over en længere årrække og således vurderes det at variationen af hændelser ville være større. Variationen af dagligdagshændelser vurderes dog at være rimelig konstant i det nuværende materiale, mens større hændelser som forekommer med mellemrum større end 3 år formodentligt i højere grad ville være repræsenteret i statistikken og denne være mere konsistent. Disse større hændelser er dog inddraget i arbejdet via risikoidentifikationen. I nærværende projekt er der anvendt udrykningsrapporter for 3 år, hvilket er absolut mindstekravet og har affødt et større arbejde i form af gennemgang af gamle rapporter, inddatering og rettelser i ODIN. Således har det været overordentligt ressourcekrævende at gøre det statistiske materiale tilgængeligt. 12/35
Tema Risici Undergruppe Objekt Hyp/3 år Hyp/år Sekundære bygninger som udhuse, Brand skure etc. 4 Kolonihavehus 2 Skur/udhus/redskabsrum/garage 10 beboelse 1 familieshuse 23 Beboelse 68 dobbelthus enfamilieshus sommerhus Etageejendomme 1 Etagebyggeri 3 Skorstensbrand Skorstensbrand 63 21 Redning Redning beboelse 0 0 Tema Risici Undergruppe Objekt Evakueringstunge bygninger m. Brand natophold 2 Hospital 1 Hotel og restauration 2 Sociale foranstaltninger 1 Sundhedsvæsen 3 Beboelse Evakueringstunge objekter Evakueringstunge bygninger og pladser u. natophold 1 Forsamlingshus 1 Museum/Meilgård Slot 1 Miljø Evakueringstunge bygninger u. natophold 0 Svømmehal/chlor/saltsyre 0 Tema Risici Undergruppe Objekt Brand Forsyningsvirksomhed 1 El og varmeværk El- gas og varmeforsyning Produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed 12 Råstofvirksomhed 1 Erhverv 18 Fremstillingsvirksomhed 7 Grafisk industri 1 Handel og reparation 3 Oplagrings- og pakhusvirksomhed 1 Paririndustri 6 Fastklemte i bygning Anden redning 1 0,33 Fastklemte i maskiner Redning i jord og sand Højderedning Redning fra brønd/silo Miljø: 3 Mindre uheld på virksomhed m. farlige stoffer Under af- eller pålæsning 5 Stort uheld på virksomhed m. farlige stoffer Under industriproduktion 3 Brand Container/affaldsoplag 2 Affaldsoplag Affaldscontainer Container Skibscontainer Tema Risici Undergruppe Objekt Brand Uopdyrkede arealer 9 Eng, hede o.ling 3 Klint og skrænt 2 skov, krat o.lign. 9 strand 2 Åbne arealer 10 opdyrkede arealer Mark 21 Mark, korn 4 Landbrug og fiskeri 1 Landbrugsbygninger Landdbrug og fiskeri: Bygningsdele 8 6 halmoplag 2 tagkonstruktioner 5 silo 1 maskiner 1 bygninger m. dyr 1 0,3 Landbrugsredskaber Traktor 4 4 Mejetærsker 5 Halmpresser 4 Miljøuheld Gyllespild 0 Tema Risici Undergruppe Objekt Industri og erhverv Natur, mark og gård 13/35
Tema Risici Undergruppe Objekt Vejnettet Brand Mindre transportmidler Knallert/MC 2 14 Bil u. 3500 38 Campingvogn 3 Større transportmidler Lastbil 3 1 Minibus 0 Bus stor 0 Andre transportmidler Entreprenørmaskine 7 2 Brændstof transport Redning Transportmidler FUH m. 1 fastklemt FUH m. flere fastklemte FUH tog/bil Miljø: Lækage fra køretøj 22 12 olie på vejbane 1 Trafikuheld 12 Uheld sket under transport 1 Lufthavn/uden for lufthavn Brand/nedstyrtning Passagerfly 0 0 Fragtfly Sportsfly Helikopter Havn Brand Skib/færge/båd Fiskeri og landbrug 1 2 Erhverv 1 Havn(både til ophugning) 5 Miljøuheld På vand olie i havn 1 2 olie i å 1 olie på strand 3 oliespild fra båd 1 Tema Risici Objekt Naturfænomener 3 Storm 1 Oversvømmelse 6 Snestorm 1 Infrastruktur og transport Natur Det har i risikoanalysen været nødvendigt at underopdele risikogrupperne for at placere dem i matricen. Selvom at risiciene er indplaceret efter forskellige skaler giver den samlede matrice dog et overblik over fordelingen af risici i forhold til type, konsekvens og hyppighed. Det konkluderes at majoriteten af kommunens risici ligger i det gule og grønne felt, mens 4 risikogrupper er indplaceret i røde felter. Dette skyldes at disse er vurderet på økonomiske konsekvenser. Selv ved mindre brande vurderes det omkostningstungt at genoprettes røg, sod og vandskader. Således er det produktionsvirksomheder som taber deres produktionsapparat eller får nedsat produktionsevne som giver de store konsekvenser eller museer og bevaringsværdige bygninger som medvirker til de store konsekvenser. (se matricen næste side). Der bør iværksættes specielle forebyggende tiltag for at disse risikogrupper får et lavere risikoniveau. (Risikoniveau opgøres som kombinationen af hyppighed og konsekvens, hvis risikoen udløses. Dette kan opgøres for en enkelt risiko eller en gruppe af risici). Bogstaver i () er dele af risikogruppen som vurderes repræsentativ og udvalgt til nærmere analyse. Begrundelsen for udvælgelsen af risici som afspejler risikogrupperne er angivet i skemaet ovenfor. 14/35
Kommunens risici Hyppighed >10/år 5 D R (B) (J) C, 1-10/år 4 K A,(Å),X (F),(M),N,O, Q G 0,1-1/år 3 Ø I,Æ,(S) (L),(P) 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 (H) U E,V (Z) 1 2 3 4 5 Konsekvens A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å Risikogrupper underopdelt i nedenstående. Brand i sekundære bygninger som udhuse, redskabsskure, carporte, kolonihavehuse Brand i 1 familiesbeboelsesbygninger herunder rækkehuse, dobbelthuse, sommerhuse og fritidshuse Brand i etageboligbyggeri Skorstensbrand i beboelsesbygninger Redning som følge af sammenstyrtning Brand i evakueringstunge objekter med natophold. Plejeboliger, plejehjem, hospital, lukkede institutioner Brand i evakueringstunge bygninger uden natophold. Museer, forsamlingshuse, skoler o.lign Miljøuheld i svømmehal Brand i forsyningsvirksomhed som transformatorer, el, kraft og varmeværker Brand i produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed Brand i container og affaldsoplag på virksomheder Redning, erhverv Miljøuheld på virksomheder Brand i skov, plantage Brand i mark med afgrøder Gårdbrand med dyreredning Gårdbrand Brand i mindre transportmidler Brand i større transportmidler Brand i andre transportmidler Nedstyrtning af fly eller brand i disse Brand i skib/færge/båd FUH m. 1 fastklemt FUH m. > 1 fastklemt FUH tog/bus Olie på strand Olie på vand og i havn samt fra skib Naturfænomener Beboelse Evakueringstunge obj. Erhverv Natur, mark og gård Infrastruktur og transportmidler Natur 15/35
Oversigt over risikogrupper, udvalgte risici, scenarier og indsatskapacitet Risikogrupper Risici Scenarie Bemanding Brand i beboelse Brand i villa Lille scenarie/brand i elektrisk genstand. (Villa i Auning) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/bygningen overtændt(villa i Auning) 1 ISL + 1 HL + 16 mand +2 frivillige Brand i evakueringstunge objekter Brand i fængsel/lukket institution Lille scenarie/brand i 1 rum ( Brand på "Grenen") 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i bygningsafsnit/sektion (Brand på "Grenen") 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Brand på Plejeinstitution Mellem scenarie/brand i 1 sektion (Brand på GrenaaSygehus) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i flere sektioner (Grenaa Sygehus) 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Miljøuheld på evakueringstunge objekter Udslip af farlige stoffer Mellem scenarie/chlorudslip i kælder (Svømmehal) 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i erhverv og industri Brand i erhvervsbygning Mellem scenarie/brand i køledisk (Superbrugsen Auning) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i bygningskonstruktioner (Superbrugsen Auning) 1 ISL+2 HL + 14 BM +2 frivillige Miljøuheld i erhverv og industri Miljøuheld m. tankvogn Stort scenarie/uheld med tankvogn (SAPA) 1 ISL+1 HL + 6 BM Hændelser som kræver redning indenfor erhverv og industri Fastklemning/sammensty rtning Mellem scenarie/(uheld med ophugningsskib fastklemte) 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i infrastruktur og transportmidler Brand i transportmidler Stort scenarie/lastbilbrand (FUH) 1 ISL+1 HL + 6 BM Redning infrastruktur og transportmidler Færdselsuheld Mellem scenarie/(fuh minibus og personbil) 1 ISL+1 HL + 6 BM Natur mark og gårdbrande Gårdbrand m. dyreredning Mellem scenarie/brand i bygningskonstruktioner (Gård m. svin) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/staldbygning overtændt (Gård i Gjerrild) 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Den skematiske oversigt angiver de identificerede risikogrupper, udvalgte risici, fastlagte scenarier for udvalgte risici samt resultatet af kapacitetsanalysen. For alle scenarier er der analyseret et lille, mellem og stort scenarie og disse er medtaget i scenarieanalysen efter vurdering af hyppighed ifht. udrykningsstatistikken. I ovenstående skema er mange scenarier navngivet med stednavn. Det vurderes dog stadig at disse er repræsentative for grupperne og ikke alene udgør særlige risici. 16/35
1.4 Scenarieanalyse Opdeling af risici i undergrupper ifht. Konsekvenser Risici Lille Mellem Stort For de udvalgte scenarier er der udført en scenarieanalyse ifht. hyppighed og konsekvens. Endvidere er der konstrueret 4 oversigtsmatricer der angiver de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens på de 4 skalaer mennesker, værdier, miljø og samfund. Når samme bogstav optræder flere gange i samme matrice er det fordi der er analyseret flere størrelser af scenarier indenfor samme risici. Udfra nedenstående matricer vurderes det at dimensioneres i rimelig overensstemmelse med kommunens identificerede risici. Det vurderes således at der rimelig overensstemmelse mellem identificerede risikogrupper og valgte scenarier. Matricerne indikerer at dimensioneres til at håndtere mange hændelser med små menneskelige konsekvenser og flere med større konsekvenser. I forhold til værdier peger matricen på at skal kunne håndtere alt fra små til få store hændelser, hvilket stemmer overens med kommunens beskaffenhed i form af store land og skovbrug samt andet erhvervsliv. Inden for miljøområdet dimensioneres til at håndtere mange mindre hændelser og enkelte store, som ikke forekomme hyppigt i kommunen. I forhold til samfundsmæssige konsekvenser indikerer matricen at dimensioneres til at varetage sjældent forekommende hændelser med alvorlige konsekvenser. Disse hændelser bør konsekvenserne nedbringes ved forebyggelse, mødeplaner og ved større hændelser at tage højde for disse i kommunens beredskabsplan. 17/35
Oversigtsmatricer for udvalgte scenarier Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 B,J,J A,E,E,H,I B,F,G 0,1-1/år 3 C,F,K C 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Mennesker 1 2 3 4 5 Ubetydelige skader få personer/ mindre kvæstelser >5personer Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 B E,F A,E,I,J,J B,G,H 0,1-1/år 3 F K C C 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D 1 2 3 4 5 Værdier <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 A,B,B,G,I,J E,E,H,J F 0,1-1/år 3 C,C,F,K 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Miljø ubetydelig påvirkning 1 2 3 4 5 Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 A,I,J,J B,E,E,F,G,H 0,1-1/år 3 F C C,K 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag 1 2 3 4 5 Kortere < 1 uge betydelige >1 måned fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Udvalgte scenarier A Brand i villa i Auning lille scenarie og stort scenarie B Brand på Grenen lille og stort scenarie C Brand på sygehus mellem og stort scenarie D Chlorudslip i svømmehal lille scenarie E Brand i Superbrugsen i Auning Mellem og stort scenarie F Uheld med ophugningsskib Mellem scenarie G Uheld med tankvogn på SAPA stort scenarie H Brand i lastvogn stort scenarie I Trafikuheld minibus og personbil mellem scenarie J Gårdbrand m. dyreredning. Mellem og stort scenarie K Snestorm 18/35
1.5 Kapacitetsanalyse Kapacitetsanalysen er gennemført i forlængelse af scenarieanalysen. Der er ved relevante scenarier analyseret flere størrelser af samme scenarie og i et enkelt tilfælde analyseret flere risici indenfor samme risikogruppe. Nedenstående skema er et eksempel på anvendte metodik i forhold til analyse af indsatsforløb og afhjælpende kapacitetsbehov. Opgaver og materiel Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab materiel X Indsatsledelse X Sikr. af skadested 1 Indsatsledelse 1 Holdleder Personredning Førstehjælp 6 Brandmænd Frivillige X Brandslukning X Følgeskade 1 Automobilsprøjte Drejestige X Vandforsyning Miljøsanering 1 Tankvogn Miljøvogn Forureningsbekæmpelse IKV./FPL Slangetender Redningsvogn Frigørelse Bådberedskab Hurtig responsenhed Indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse 1 ISL Brandslukning 1 HL + 5 brandmænd Vandforsyning 1 brandmand Det forbyggende kapacitetsbehov er bestemt ud fra det som foretages i dag og specifikke forslag til fremtidige tiltag. Eksemplerne er taget fra brand i villa i Auning. Forebyggelse Nu: Omtale af brandsikkerhedsforhold i pressen. Henvisninger til Beredskabsstyrelsens hjemmeside som omhandler brandforebyggelse. Fremtiden: Uddannelse i elementær brand. Information om røgalarmer og udskiftning af batterier. Det konkluderes at de fleste udvalgte scenarier kan håndteres med en bemanding på 1 indsatsleder, 1 holdleder og 6 brandmænd. Der er scenarier som kræver større bemanding, men disse forekommer sjældent. Dette løses ved fleksibilitet inden for i form af assistancer fra enten eget beredskab i form af enten frivillige, assistance fra egen station, assistance fra nabostation eller fra nabokommunen. Se skemaet nedenfor. 19/35
Scenarie Indsatskapacitet Brand i villa, Auning Lille scenaie Stort scenarie Brand på Grenen Mellem scenarie Stot scenarie Brand på Grenaa Sygehus Mellem scenarie Stort scenarie Chlorgasuheld i svømmehal Mellem scenarie Brand i Superbrugen i Auning Mellem scenarie Sort scenarie Miljøuheld med tankvogn v. SAPA Mellem senarie Uheld med ophugningsskib Mellem scenarie Lastbilbrand Stort scenarie FUH minibus og personbil Mellem scenarie Gårdbrand m. dyreredning Mellem scenarie Stort scenarie 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 2 HL + 11 mand + 2 frivilige 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 2 HL + 16 mand + 2 frivillige 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 2 HL + 14 brandmand + 2 frivillige 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 2 HL + 11 mand + 2 frivillige Snestorm folk fanget i biler 1 ISL + 1 HL + 6 brandmand + 12 frivillige 1.6 Fastlæggelse af afhjælpende kapacitetsniveauer for beredskabsmodel I. Ud fra kapacitetsanalysen og de repræsentative scenarier er nedenstående kapacitetsniveauer for de to modeller fastlagt. I forhold til scenarier som kan løses indenfor givne indsatskapaciteter er de identificerede risici medtaget og endvidere er 1-1-2 s pickliste ligeledes indføjet. Der er således ikke markante forskelle på udrykningssammensætningen mellem model I og II andet end i Glesborg/Fjellerupområdet hvor der i den ene model køres med en tanksprøjte og i den anden med 2 hurtige slukningsenheder udstyret med Cobra skæreslukkersystemer. Disse hurtige slukningsenheder(kaldet HSE enheder) er mindre køretøjer som typisk er hurtigere fremme på skadestedet. 20/35
Udrykningssammensætning for model I Indsatsleder Holdleder 1 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM + 2 BM Indsatsleder Holdleder 7 BM Indsatsleder Holdleder 11 BM Evt. Frivillige Indsatsleder Holdleder 14 BM 2 udrykning Evt. Brs- Midtjylland Eller Frivillige Indsatsleder Holdleder 16 BM 2 udrykning Evt. Brs- Midtjylland Eller Frivillige I2 Efter behov Evt. T1 Miljøtrailer Båd Ass til andre Ved søredning kan ISL indgå I2 M1 T1 I2 M1 T1 Evt. T2 Miljøtrailer Vtpl/redvg. Frivillige I2 M1 Drejestige I2 M1 T1 evt. T2 HSE enhed I2 M1 T1 T2 Evt. T3 /ass. I2 M1 M3 T1 T2 Evt. T3/ass. Frivillige I2 M1 M3 T1 T2 Frivillige I2 M1 M3 T1 T2 T3 evt. T4 ass. Frivillige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 21/35
Udrykningssammensætning for model II Indsatsleder Holdleder 1 BM Indsatsleder Holdleder 4 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM Indsatsleder Holdleder 6 BM / Fjellerup Indsatsleder Holdleder 7 BM Indsatsleder Holdleder 11 BM Evt. Frivillige Indsatsleder Holdleder 14 BM 2 udrykning Evt. Brs- Midtjylland Eller Frivillige Indsatsleder Holdleder 16 BM 2 udrykning Evt. Brs- Midtjylland Eller Frivillige I2 Efter behov Evt. T1 Miljø Båd Ass til andre Ved søredning kan ISL indgå I2 M1 T1 I2 M1 T1 Evt. T/L Miljø Vtpl/redvg. Frivillige I2 M1 T/L I2 T1 el. T/L Fjellerup M2 I2 M1 T1 T/L Evt. S1 I2 M1 M3 T1 T/L Evt. S1 Frivillige I2 M1 M3 T1 T/L Frivillige I2 M1 M3 T1 T/L S1 Frivillige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 22/35
Scenarier gældende for begge modeller. 1 2 3 4 5 Kald til indsatsleder Mindre forurening-/fuh Skraldespand i det fri Gårdbrand lille Brand på Grenaa sygehus Eftersyn Indsatsleder Mindre forurening-spild Brand i Pumpestation Chlorgasuheld i svømmehal Brand i superbrugsen Skorst.brand-Eftersyn Ass.- Tankvogn Olie på strand Brand i lastbil Brand i villa/ 1 plans hus Ass.-Tanklift Brand i skt. Hansbål m.v. Snestorm folk i biler Brand i hus flere plan Ass.-A-Sprøjte Brand i lyng FUH. Minibus og personbil Sammanhængende bygning Ass.-Trin I Miljø uheld tankvogn SAPA Brand i bygning m/stråtag El-Instal.-Mindre Brand i campingvogn Brand i fiskerbåd El-Instal.-Anlæg i det fri Brand i bus Brand i lystbåd Naturbrand-Mindre Brand i entreprenørmaskiner Brand i korn/foderstof Brand i MC-Knallert Brand i brændstoftransport Brand i Tankstation Forurening olie på vand Brand i jolle Brand i Tømmerhandel Redn. Drukneulykke Brand i speedbåd Brand i Fjernvarmeværk Oversvømmelse Brand i Miljøfarlige virksomheder Storm Brand i Sprøjtemalingsværksted Snestorm Brand i Grafisk virksomheder Brand i Gasoplag Brand i Erhvervsejendom Brand i Tankstation Brand i Erhvervscenter Brand i mejetærsker Brand i Ældremølle Brand i halmpresser Brand i silo Bygn. Brand-Carport Brand i gård m/kvæg Bygn. Brand-Garage Brand i gård m/svin Bygn. Brand-kolonihavehus Brand i gård m/halm Bygn. Brand-Sommerhus Brand i maskinhus Bygn. Brand-Udhus fritlig. Brand i lade Container-Mindrebrand Brand i lukket institution Container-I det fri Uheld med ophugningsskib Container-I Bygning Bygn. Brand-mindre brand El-Instal.-Transformatorstation Bygn. Brand-Butik Naturbrand-Skov Bygn. Brand-Etageejendom 23/35
Naturbrand-Hede Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark Høstet Naturbrand-Skråning Brand-bil under tag Brand-bil i det fri Brand-Landbrugsredskaber Brand i skib på sø Str. Forurening-Olieudslip Str. Forurening-Benzinudslip Str. Forurening-Kemikalie Str. Forurening-Ammoniak Str. Forurening-Gylle Ass.- A-sprøjte og Tanklift Ass.-Trin II FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte FUH-fastklemte og brandfare FUH-Bil i vand FUH-Tilskadekomne>5 Redn. Fastklemt, maskine Redn. Tilskadekomne > 5 Redn. Mast Redn. Silo/Brønd Redn.Skrænt Bygn. Brand-Industribygning Bygn. Brand-Institution Bygn. Brand-Lejlighed Bygn. Brand-Rækkehus/villa Affaldsoplag i det fri El-Instal.-Nedfaldne ledninger El-Instal.-Vindmølle Skorst.brand-hårdt tag Skorst.brand-Strå Brand-bil bus/lastbil Brand i skib på land Brand i skib ved kaj Brand i passagertog Brand i godstog Brand i passagerer fly Brand i militær fly Brand i helikopter 24/35
6 7 8 9 10 Model I: I område Fjellerup afsendes HSE enheder fra hhv. Glesborg og Bønnerup samt den udrykning fra Allingåbro eller Grenaa som passer til opgaven. Model II: I område Fjellerup afsendes Hjælpesprøjte fra Fjellerup samt den udrykning fra Allingåbro eller Grenaa som passer til opgaven. Bygn. Brand-Gård Større Gårdbrand Større brand i superbrugs/erhverv Bygn. Brand-Gård m/dyr Større brand i institution Naturbrand-Halmstak Brand i færge Brand i tankskib Brand i fragtskib Ass.-Alarmeringsplan iværksæt Redn. Sammenstyrtning Redn. Bygning Redn. Jord/sandskred Storbrand på Grenaa sygehus/ins 1.7 Oplæg til forbyggende kapacitetsniveau Dette baserer sig på de repræsentative scenarier og de nye tiltag skal ses som et supplement til de eksisterende tiltag. Der er således tale om en mindre udbygning af indsatsen som i højre grad målrettes. Oplægget er gældende for både model I og Model II. 25/35
Udvalgte scenarie Nuværende forebyggelsesindsats Nye fremtidige tiltag Formål Tidshorisont Samarbejdspartnere Brand i beboelse 1 plan Kampangner i dagspressen Informationskampagner i om røgalarmer og At udbrede røgalarmer i private hjem. 2 år Loaklpressen, Tryg Fonden udskiftning af batterier Brand i evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Uddannelse i elementær brand At hæve sikkerhedsniveauet og implementer Permanent tilbud Ældreplejen og udvalgte mere hensynsmæssige rutiner i dagligdagen plejeinstitutioner Miljøuheld på evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Brandsyn og vejledning om faremomenter v. anvendte kemikalier samt evakueringsforhold At hindre at uheld forekommer og styrke viden om evakuering 2 år Sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte virksomheder. Brand i erhverv og industri Brandsyn og vejledning. Installation af ABA, uddannelse af nøglepersoner i elementær brand Miljøuheld i erhverv og industri Brandsyn og vejledning Uddannelse i elementær brand/bedriftværn/hjælperøgdykkere At implementere bedre rutiner i dagligdagen 3 år Virksomhedsledelsen, og hæve vidensniveauet i forhold til sikkerhedsrepræsentanter. brandfaremomenter. At implementere bedre rutiner i dagligdagen og sikre en hurtig og effektiv indsats.hæve vidensniveauet i forhold til brandfaremomenter. 4 år Kemikalieberedskabsvagten, sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte virksomheder, ledelsen. Hændelser som kræver reding indenfor erhverv og industri Ingen i dag. Risikovurdring af udvalgte virksomheder At identificere faremomenter og eliminere 2 år disse. Brand i infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. ingen fremtidige forslag Redning infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. Uddannelse af bilister i førstehjælp Nedbringe konsekvenserne af ulykker 1 år Amtet/rådet for større færdselssikkerhed Natur, mark og gårdbrande Information i lokalpressen. Uddannelse i elementær brand, information om røgalarmer, installering af ABA i staldbygninger, samarbejde med landboforeningen om brand i Bedre rutiner, hurtig detektering af brand, nedbringe hyppigheden og nedbringe konsekvenser af brande i forhold til 2 år landboforeninger, gårdejere. stalde og avlsbygninger, eftersyn af elinstallationer, dyrehold. gode muligheder for dyreredning, fyraftenseftersyn. Natur Ingen Information via pressen før hændelsen indtræffer. Nedbringe konsekvenserne af hændelserne. ½ år Dagspressen, naturforvaltningen, sommerhusejere. 26/35
1.8 Undersøgelse af HSE enheders indflydelse på risikoniveauet i Glesborg Bønnerup området. Nærværende har til formål at undersøge HSE enheders mulige indflydelse på risikoniveauet i Fjellerupområdet. Dette undersøges da disse udstyret med Cobra skæreslukker system er relativt nyt og uprøvet som offensiv slukningsmetode. Skæreslukkersystemet er udviklet i Sverige i et samarbejde mellem en privat virksomhed og Räddningsverket. Ved risikoniveau forstås omfanget af kommunens risici. Dette opgøres som kombinationen af hyppigheden af en risiko og konsekvenserne, hvis risikoen udløses. 1.9 Anvendt metodik Samme metodik er anvendt som ved foregående risikoidentifikation og beskrevet herunder. Således er der udvalgt 42 scenarier, hvor de repræsentative scenarier anvendt i dimensioneringen også indgår. Disse er angivet i listen over identificerede risici i risikoidentifikationen. 1.10 Risikomatricens opbygning Lille Hændelse Mellem hændelse Stor hændelse Hyppighed HxK= R Hyppighed HxK=R Hyppighed HxK=R Hyppighed 1 Hyppighed 1 Hyppighed 1 Konsekvens hxk=r Konsekvens hxk=r Konsekvens hxk=r Mennesker 1x1=1 Mennesker 1x1=1 Mennesker 1x2=2 Miljø 1x1=1 Miljø 1x1=1 Miljø 1x2=2 Værdier 1x1=1 Værdier 1x2=2 Værdier 1x1=1 Samfund 1x2=2 Samfund 1x3=3 Samfund 1x4=4 Samlet risikoniveau(r L) 5 Samlet risikoniveau(rm) Risikomatrice fra scenarie, med 3 forskellige risikoniveauer. 7 Samlet risikoniveau(rh) 9 Scenarieanalysen dækker over en analyse af en hel række scenarier, hvor risikoniveauet i det enkelte scenarie findes ved at gange hyppighed fra udrykningsstatistikken med en faktor som angiver konsekvensen inden for områderne mennesker, miljø, værdier og samfund.(angivet nedenfor). I scenarieanalysen behandles 3 størrelser af scenarier for den samme risiko; et lille scenarie, et mellem scenarie samt et stort scenarie. Således er mellem scenariet gruppen af risici som står overfor ved hændelser i dag med et beredskab dimensioneret efter den gamle 27/35
dimensioneringsbekendtgørelse. De to andre scenarier er korreleret med tid og eksempelvis kan brand i et enkelt rum være mellemhændelsen mens en overtændt bygning med deraf følgende konsekvenser være det store scenarie som følge af at mellem hændelsen ikke kunne håndteres indenfor samme tid som sædvanligt. Endvidere kunne den lille hændelse være resultatet af at mellemhændelsen kunne håndteres hurtigere eller indsatsteknisk mere hensigtsmæssigt med f.eks. bedre materiel. Denne metodik anvendes ved 42 udvalgte alle scenarier. Der anvendes samme hyppighed for alle 3 størrelser scenarier og således er det alene konsekvenserne, der influerer på det samlede risikoniveau. Der er således alene tale om en konsekvensanalyse. Dette vurderes at være en rimelig, men konservativ, tilnærmelse da tallene for hyppigheder dækker over enkelte store hændelser, mange mellem og små hændelser. Det vurderes endvidere at det statistiske materiale ikke levner mulighed for at præcisere forgangne hændelser nærmere, hvorfor gruppen af identiske hændelser betragtes og analysen alene bør ses som vejledende. Matricens skalaer er valgt som tidligere angivet og beskrevet nedenfor. Konsekvenser Konsekvens pr. hændelse Mennesker Miljø Værdier Flere døde/mange kvæstede 5 Større varige skader 5 Katastrofal (> kr. 10 mio.) 5 Få livstruende kvæstet/ døde 4 Mindre varige skader 4 Kritisk (kr. 1 mio.-10 mio.) 4 Mere end 5 kvæstede 3 Risiko for varige skader 3 Alvorlig (kr. 100.000-1 mio.) 3 Mindre kvæstelse, få pers. 2 Større påvirkning 2 Betydelig (kr. 10.000-100.000) 2 Ubetydelige skader 1 Mindre påvirkning 1 Mindre (< kr. 10.000) 1 Konsekvenser Konsekvens pr. hændelse Samfund Hyppighed Kritisk 5 Hyppig > 10 pr. år 5 Alvorlige forstyrelser 4 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Betydelige forstyrelser 3 Forekommer 0,1 1 pr. år 3 Kortere forstyrelser 2 Sjælden 0,01 0,1 pr. år 2 Ingen/mindre forstyrelser 1 Næsten aldrig < 0,01 1 1.11 Kortfattet beskrivelse af skæreslukkersystemet Som tidligere beskrevet er HurtigeSlukningsEnheder mindre køretøjer udstyret med slukningsudstyr. Disse enheder kan ikke varetage slukningsopgaver alene, men skal ses som et supplement til de traditionelle slukningskøretøjer. Typisk er slukningsudstyret på disse køretøjer i stand til at slukke mindre brande og ønsket i model I er at installere Cobra skæreslukkere. Resumé fra producent katalog over Cobra skæreslukkere: Disse kan skære igennem stål, beton og sten på meget kort tid. Cobras jetstråle består af dråber der er 1/10 dråbestørrelse af vanddråberne i et konventionelt højtryksrør og bevæger sig med en fart af 28/35
200 m/s. Selv efter penetration af en væg, dør, gulv loft eller tag er kastelængden ca. 12-16 meter. I større rum kan jetstrålen køle brandgasser på 20 meters afstand. Effektiviteten i brandgaskølingen er overraskende høj med et ekstremt lille vandforbrug. I en normal rumbrand med temperatur under loftet på 750 graders celcius, vil de fine vanddråber køle brandgasserne ned under 100 grader i løbet af et minut, med et vandforbrug på 50 l. Ovenstående graf stammer fra forhandleren af udstyret og angiver at rumtemperaturen kan sænkes markant ved brug af skæreslukkeren. Grafen stammer fra et forsøg med en lukket container. Kurven angiver temperaturen i rummet og den røde pil angiver tidspunktet hvor skæreslukkeren virker på branden og sænker temperaturen betragteligt. Det er tanken at skæreslukkeren skal anvendes på HSE og vil ofte være første køretøj på skadestedet. Udstyret tillader ikke indvendig slukning og bemandingen ej heller, hvorfor den alene kan anvendes til udvendig slukning og til at dæmpe branden med indtil den storeslukningshjælp fra enten Allingåbro eller Grenaa ankommer. Udstyret er relativt nyt men anvendes enkelte steder i DK og Sverige på forsøgsbasis. Det er nyt at anvende skæreslukkeren offensivt i slukningsarbejdet, hvorfor det anbefales at dette først gøres efter en forsøgsperiode, hvor dens effekt er dokumenteret i form af tilfredsstillende slukningsresultater på risikoobjekter i området, hvor de ønskes indsat. En af fordelene ved HSE erne er at køretøjerne kan medbringes på arbejdspladsen og hjemme hos brandmændene, hvorfor der kan opnås korte responstider. 29/35
1.12 Scenarieanalysens hyppigheder Hændelser Hyppigheder (3 år) frekvens (år) Beboelse 1 plan 63 21,0 etageboligbyggeri 3 1,0 Brand i sommerhus 5 1,7 Skorstensbrand 63 21,0 Evakueringstunge objekter Forsamlingshus 1 0,3 Hotel og restauration 2 0,7 Slotfredede bygninger (Meilgård Slot) 1 0,3 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 5 1,7 Skoler 0 0,0 Industri, erhverv og miljø Affaldscontainer 5 1,7 Container 9 3,0 Anden råstofudvikling 1 0,3 Forsyningsvirksomhed, herunder el og varmeværker samt el, gas og varmeforsyning 2 0,7 Erhverv, herunder fremstillingsvirksomhed, grafisk samt papirindustri 26 8,7 oplagrings og pakhus virksomhed 1 0,3 Handel og reparation 2 0,7 Redning, erhverv 1 0,3 Miljøuheld, erhverv Olie på strand 3 1,0 Olie på vand og i havn samt fra skib 2 0,7 Under af og pålæsning 5 1,7 Under industriproduktion 3 1,0 Under transport 1 0,3 Kemikaliedykning 0 0,0 Infrastruktur og transportmidler Brand i færge, rum sø 0 0,0 Brand i skib v. kaj 7 2,3 Fly 0 0,0 FUH m. 1 fastklemt 5 1,7 FUH m. >1 fastklemt 4 1,3 Brand i lastbil 3 1,0 Natur, mark og gårdbrande Markbrand, herunder mark og mark, korn 31 10,3 Plantage, skovbrand samt strand 16 5,3 Gårdbrand samt gårdbrand m. dyreredning 18 6,0 Naturkatastrofer/hændelser forsaget af naturfænomener Snestorm 0 0,0 Ovenstående skema angiver hyppigheden af hændelser i Norddjurs Kommune. 30/35
I inddateringen af udrykningsrapporter er der ofte valgt overordnede kategorier f.eks. sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger for hændelser på eksempelvis Grenaa Sygehus. Således er der i denne scenarieanalysen valgt at gruppere hyppighederne i få overordnede kategorier som sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Hyppigheden for denne kategori anvendes således i scenarieanalyser for f.eks. plejehjem, plejeboliger og hospitaler. 31/35
Risikoniveau for eks. beredskab 40 35 30 25 20 Scenarie Hyppighed x konsekvens 15 10 5 0 Snestorm og folk Oliespild på Mindre oliespild fra Fragtskib Færge Sportsfly FUH tog/bil FUH m. flere FUH m. 1 Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark afgrøder/brand Container Assentoft Uheld med farlige Uheld m. farlige NPK gødning, brand Højderedning Fastklemte i Fastklemte/ophug Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsværk Tømmerhandel Korn og Transformator stor Svømmehal/chlor/sa Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning Plejehjem Auning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 17 angiver kommunens risikoniveau med det nuværende beredskab. Den rete linie angiver det gennemsnitlige niveau. 32/35
Diagrammet angiver det eksisterende risikoniveau og den rette linie er det gennemsnitlige risikoniveau. Hændelser som ligger over genemsnittet er enten hyppigt forekommende eller har store konsekvenser. 33/35
Risikoniveau for beredskabsmodel I i området dækket af HSE enheder 40 35 30 25 20 Scenarie Hyppighed x konsekvens 15 10 5 0 Snestorm og folk Oliespild på Mindre oliespild fra Fragtskib Færge Sportsfly FUH tog/bil FUH m. flere FUH m. 1 Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark Container Assentoft Uheld med farlige Uheld m. farlige NPK gødning, Højderedning Fastklemte i Fastklemte/ophug Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsvær Tømmerhandel Korn og Transformator stor Svømmehal/chlor/s Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning Plejehjem Auning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 17 angiver kommunens risikoniveau med det nuværende beredskab. Den rete linie angiver det gennemsnitlige niveau. 34/35
1.13 Konklusion Ovenstående grafer indikerer at HSE enheder kunne have en positiv effekt for visse udvalgte risici. Dette er brande i mindre lukkede rum i f.eks. almindelige parcelhuse beboelse mens de ved brande i det fri har en ugunstig effekt, da enhederne ikke kan levere en tilstrækkelig høj vandydelse i minuttet og ikke medbringer større vandmængder. Således anbefales som tidligere nævnt at lade disse enheder indgå i en veldokumenteret undersøgelse før de endeligt implementeres i. 35/35