Kommunens risikoprofil

Transkript

1 Kommunens risikoprofil 1/26

2 1 Kommunens risikoprofil 1.1 Dannelsen af Norddjurs kommune Topografi Demografi Bebyggelse Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme Dannelse af Syddjurs kommune Topografi Demografi Bebyggelse Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme 7 2 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Stationernes beliggenhed og slukningsområder for Norddjurs kommune Beskrivelse af i Rougsø-sønderhald Bygninger Mandskab Materiel Afhjælpende indsats herunder udrykningssammensætning og tider Forbyggende indsats Beskrivelse af i Grenaa kommune Bygninger Mandskab Materiel Afhjælpende indsats herunder køretid Topografi 1 Kommunens risikoprofil 1.1 Dannelsen af Norddjurs Kommune. Sammenlægningen af Grenå, Nørre Djurs, Rougsø og den østlige del af Sønderhald kommuner er resultatet af regeringens strukturreform Det nye Danmark. Den nødvendige bæredygtighed for kommuner med et indbyggertal under kunne som angivet i Opgavereformen opnås enten ved sammenlægning med en eller flere andre kommuner eller ved at indgå et forpligtende samarbejde med andre kommuner. 2/26

3 Kommunalbestyrelserne i Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner ønskede at opnå bæredygtigheden ved en sammenlægning, medens Sønderhald Kommune ønskede at opnå bæredygtigheden ved en deling af kommunen, hvor den østlige del blev sammenlagt med Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø, hvilket også er anbefalet af de tre kommuner. Kommunalreformen gennemføres i perioden efter 1. januar 2007, hvor sammenlægningsudvalget overgår til at fungere som kommunalbestyrelse for den nye kommune. I perioden op til træffer sammenlægningsudvalget en lang række beslutninger om bl.a. kommunens budgetter og serviceniveau. Nærværende rapport beskriver således 2 mulige modeller for, hvordan kan opbygges i Norddjurs kommune i forhold til lokale risici. Disse modeller sammenholdes med det nuværende beredskab, beskrevet i risikobilledet. 1.2 Topografi Norddjurs Kommune består af de gamle Rougsø Kommune, østlige del af Sønderhald Kommune, Nørre Djurs samt Grenå Kommune, hvor også Anholt hører under. Kommunen har en betydelig kystlinie og afgrænses mod vest af Randers Fjord samt Ny Randers Kommune, mod nord og øst afgrænses kommunen af Kattegat, mens den mod syd afgrænses af den nye Syddjurs Kommune(gamle Ebeltoft, Midtdjurs og Rosenholm Kommuner). De største byer Auning/Allingåbro og Grenå som ligger diametralt placeret i kommunen og mellem disse den gamle Nørredjurs kommune, hvor bl.a. byerne Bønnerup og Fjellerup ligger med store sommerhusområder og landbrugsarealer. Sommerhusområderne er typisk placeret ved de kystnære områder. Kommunen har også større skov og plantageområder beliggende i den sydvest -og nordøstlige del og Anholt ligger 44 km fra Grenå og hører ligeledes under Kommunen. Den eneste normale forbindelse til øen er med færge fra Grenå Havn. Norddjurs er en typisk landkommune med aktive bycentre i Allingåbro, Auning og Grenå som endvidere huser en industri og lystbådehavn. Bykernerne omgives af tyndere befolkede landområder og mindre bysamfund. I kommunen er der endvidere flere befærdede hovedveje. Gamle kommuner Areal (km 2 ) Landbrugsarealer Skovarealer Bymæssig bebyggelse Grenaa Anholt 22 8 Nørre Djurs Rougsø Sønderhald Øst 64 6 Nord Djurs % vis fordeling 100 % 62 % 17 % 21 % Alle arealer er opgivet i km 2. Arealfordelingen ovenfor viser at kommunen er en typisk landkommune med hovedvægten lagt på landbrugsarealer og mindre dele på skov og bymæssige arealer. 3/26

4 Figur 5.1 viser skov-, mark- og byområdernes palcering og hovedvejene i kommunen. 1.3 Demografi Den gennemsnitlige befolkningstæthed er 54 personer pr. km 2, hvor Grenå og den østlige del af Sønderhald kommune ligger over gennemsnittet. Landsgennemsnittet for år 2005 var 125,6 personer pr. km 2. Kommune Antal personer pr. 1. januar 2005 Befolkningstæthed pr. km 2 Grenaa Anholt Nørre Djurs Rougsø Sønderhald Øst Befolkning Af ovenstående skema ses det at befolkningsvægten er fordelt mellem den østlige og vestlige del af den nye kommune med vægten lagt på den østlige del. I den gamle Nørre Djurs Kommune er der således tyndere befolkede områder og større sommerhusområder, som dog oplever en ikke ubetydelig befolkningstilvækst i sommerperioden juni til september. I højsæsonen stiger befolkningstallet således med capita i form af turister som bebor kommunens sommerhuse og på Anholt alene stiger befolkningstallet med 300 capita (tallene er oplyst af s Turistråd). Fordelingen er som angivet neden for: Lokalitet Befolkningstilvækst i % Fjellerup 25% Selkær 5% Gjerrild 15% Bønnerup 25% Grenaa 30% 4/26

5 I Rougsø er der 1100 sommerhuse og befolkningstallet skønnes at stige med 4950 capita i sommerperioden fordelt på Store Sjørup, Udbyhøj Syd, Lystrup Strand samt Skovgårde. Ovenstående tal indeholder ikke turister på campingpladser, vandrehjem og hoteller. Befolkningstallet (fastboende) forventes ikke at stige væsentligt i de kommende fire år. Således forventes befolkningstallet at stige til mod nuværende , en stigning på 0,2 %.(Oplyst af Danmarks Statistik) Dog forventes der en stigning i antallet af sommerhusgæster i forbindelse med kommunens udstykning af 600 nye sommerhusparceller. 1.4 Bebyggelse Bebyggelsen i Nord Djurs kommune er primært fritliggende enfamilieshuse og landbrugsejendomme, mens der i bykernerne også findes en del tættere lav bebyggelse, primært som række-, kæde-, klynge- eller dobbelthuse. I Grenå findes endvidere flere beboelsesejendomme i 3 etager. Der findes ligeledes mindre erhvervsejendomme i bykernerne, mens de større industribygninger hovedsageligt er centreret omkring og på Grenå Havn. Disse bygninger er af varierende karakter hvor nogle er over 3 etager høje. Der er i kommunen flere slotte og museer samt bevaringsværdige bygningsværker. Figur 5.2 viser sommerhusområder og deres placering markeret med rød. Kommunen har endvidere omkring 4500 sommerhuse, hvis placering er angivet på nedenstående kort. Endvidere er der på Anholt 300 sommerhus placere i Plantagen. Sommerhusene er traditionelle træhuse. Sommerhusområderne er naturligt nok placeret i kommunens yderområder. 1.5 Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme Kommunens erhvervsliv består af serviceerhverv bl.a. inden for den grafiske branche, handel og turisme, land- og skovbrug og således opdyrkes 62 % af Norddjurs Kommunes arealer. Der er ligeledes produktionsvirksomhed og de største industriforetagender har til huse i den østlige del af 5/26

6 kommunen og strækker sig over kemisk industri til forsyningsvirksomhed og skrotbehandling. Nedenfor er de største af kommunens virksomhedstyper angivet. Sammenholdes dette med brandsynsobjekterne ovenfor giver dette et billede af kommunens erhvervsliv. Handel og reparation Fremstillingsvirksomhed Hotel og restauration Forsyningsvirksomhed Landbrug og fiskeri Import export og anden Grafisk produktion Varmeværker m. Hoteller lager virksomhed biobrændsel Landbrug m. dyrehold Detailhandel Metalforarbejdning Sommerhusudlejning Oplagsvirksomhed Skovbrug Beton elementfabrikation Campingpladser Agerbrug Metal overfladebehandling Vandrehjem Mosebrug Konservesfremstilling Fremstilling af biobrændsel Fremstilling af NPK gødning Sprit og gær produktion Emballagefabrik SCA/papemballage Skibsophug Elektronik virksomhed Medicinalvirksomhed/Nyc omed 1.6 Dannelsen af Syddjurs Kommune. Sammenlægningen af Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft kommuner er resultatet af regeringens strukturreform Det nye Danmark. Den nødvendige bæredygtighed for kommuner med et indbyggertal under kunne som angivet i Opgavereformen opnås enten ved sammenlægning med en eller flere andre kommuner eller ved at indgå et forpligtende samarbejde med andre kommuner. Kommunalreformen gennemføres i perioden efter 1. januar 2007, hvor sammenlægningsudvalget overgår til at fungere som kommunalbestyrelse for den nye kommune. I perioden op til træffer sammenlægningsudvalget en lang række beslutninger om bl.a. kommunens budgetter og serviceniveau. 6/26

7 Nærværende rapport beskriver således flere mulige modeller for, hvordan kan opbygges i Norddjurs kommune i forhold til lokale risici. Disse modeller sammenholdes med det nuværende beredskab, beskrevet i risikobilledet. 1.7 Topografi Syddjurs Kommune består af de gamle Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft kommuner. Kommunen har en betydelig kystlinie på 137 km, der afgrænses mod øst af Kattegat og mod syd af Århus Bugt. Mod nord afgrænses kommunen af den nye Norddjurs Kommune, mens den mod vest og sydvest afgrænses af Århus, Faurskov og Randers. De største byer Ebeltoft og Hornslet som ligger diametralt placeret i kommunen og centralt i kommunen ligger Rønde by. Sommerhusområderne er især placeret ved de kystnære områder ved Ebeltoft, Løgten, Mols og Helgenæs. Kommunen har også større skov- og plantageområder. Blandt de største områder kan nævnes Mols Bjerge, Skramsø og Skærsø Plantage ved Stubbe Sø, Rosenholm skovene og Fjeld Skov ved Ryomgård, der udgør en del af de udstrakte Løvenholm skove. Syddjurs er en typisk landkommune med aktive by- og industricentre i hovedbyerne Hornslet, Rønde, Ryomgård, Kolind og Rønde. Bykernerne omgives af tyndere befolkede landområder samt mindre lokalbyer og landsbysamfund. Ved Ebeltoft findes en fiskerihavn ligesom der er lystbådehavne ved Ebeltoft og Nappedam ved Rønde. I kommunen er der endvidere flere befærdede motor- og hovedveje. Gamle kommuner Areal (km 2 ) Landbrugsarealer Skovarealer Bymæssig bebyggelse Ebeltoft 274,4 188,7 54,3 7,2 Midtdjurs 177,8 126,6 42,0 5,3 Rosenholm 140,4 111,6 21,0 5,7 Rønde 100,7 65,4 27,1 4,2 Syddjurs Kommune 693,3 493, ,4 % vis fordeling 100 % 71% 21% 8% Alle arealer er opgivet i km 2. Arealfordelingen ovenfor viser at kommunen er en typisk landkommune med hovedvægten lagt på landbrugsarealer og mindre dele på skov og bymæssige arealer. 7/26

8 Figur 5.1 viser skov-, mark- og byområdernes placering og hovedvejene i kommunen. 1.8 Demografi Den gennemsnitlige befolkningstæthed er 59 personer pr. km 2, hvor Rosenholm og Rønde kommuner ligger over gennemsnittet. Landsgennemsnittet for år 2005 var 125,6 personer pr. km 2. Kommune Antal personer pr. 1. januar 2006 Befolkningstæthed pr. km 2 Ebeltoft ,9 Midtdjurs ,9 Rosenholm ,7 Rønde ,9 Befolkning ,3 Af ovenstående skema ses det at befolkningsvægten er fordelt mellem den sydvestlige del af den nye kommune i de gamle Rosenholm og Rønde kommuner og den østlige del i den gamle Ebeltoft Kommune. I højsæsonen stiger befolkningstallet med overnattende turister som bebor kommunens sommerhuse, campingpladser og hoteller. Disse turister forekommer især i den sydøstlige del af kommunen (i den gamle Ebeltoft Kommune). Endvidere er der en midlertidig tilvækst i befolkningstallet om sommersæsonen som følge af besøgende én-dages turister på personer. Disse turister besøger især de mest populære udflugtsmål i Mols Bjerge, Fregatten Jylland, Ree-Park og badestrandene ved Ebeltoft samt Skandinavisk Dyrepark og Djurs Sommerland i Midtdjurs kommune Befolkningstallet (fastboende) forventes at stige svagt i de kommende fire år. Således forventes befolkningstallet at stige til mod nuværende ; en stigning på 4,0 %. (oplyst af Danmarks Statistik). 8/26

9 1.9 Bebyggelse Bebyggelsen i Syddjurs kommune er primært fritliggende enfamilieshuse og landbrugsejendomme, mens der i bykernerne også findes en del tættere lav bebyggelse, primært som række-, kæde-, klynge- eller dobbelthuse. I hovedbyerne findes endvidere flere beboelsesejendomme i 3 etager.? Der findes ligeledes mindre erhvervsejendomme i bykernerne. Disse bygninger er af varierende karakter hvor nogle er over 3 etager høje. Der er i kommunen flere slotte og museer samt bevaringsværdige bygningsværker. Figur 5.2 viser sommerhusområder og deres placering markeret med rød. Kommunen har endvidere omkring sommerhuse eller ferieboliger, der er placeret i 37 sommerhusområder (jv. ovenstående kort). Sommerhusområder er overvejende placereret langs kysten i den ganle Ebeltoft Kommune og langs kysten ved Ugelbølle og Gl. Løgten. Endvidere er der tre indlands placerede sommerhusområder. Sommerhusene er overvejende traditionelle træhuse Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme Kommunens erhvervsliv består af en bred vifte af serviceerhverv bl.a. inden for den grafiske branche, handel og turisme, land- og skovbrug og således opdyrkes 71 % af Syddjurs Kommunes arealer. Tirstrup Lufthavn udgør et særligt erhverv, hvortil der er knyttet en række aktiviteter, bl.a. oplag af jetfuel og fyrværkeri. Der er ligeledes produktionsvirksomhed overalt i kommunen, der strækker sig over kemisk industri til forsyningsvirksomhed. Nedenfor er de største af kommunens virksomhedstyper angivet. Sammenholdes dette med brandsynsobjekterne ovenfor giver dette et billede af kommunens erhvervsliv. Handel og reparation Fremstillingsvirksomhed Hotel og restauration Forsyningsvirksomhed Landbrug og fiskeri 9/26

10 Import export og anden Grafisk produktion Varmeværker m. Hoteller lager virksomhed biobrændsel Landbrug m. dyrehold Detailhandel Metalforarbejdning Sommerhusudlejning Oplagsvirksomhed Skovbrug Oplag af fyrværkeri Beton elementfabrikation Campingpladser Varmeværker Agerbrug Oplag af kemiske produkter og stoffer Metal overfladebehandling Vandrehjem Genbrugsstationer Autoophug Motorcross- og motorbaner Støberi Lufthavn Skumplastproduktion Finerpladeproduktion Fremstilling af kemiske produkter Anlæg der nyttiggør farligt affald Anlæg der nyttiggør ikkefarligt affald 2 Beskrivelse af Redningsberedskaberne 10/26

11 Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber, der fortsat dækker sine gamle slukningsområder. I forbindelse med gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering vil slukningsområderne blive inddelt, så nærmeste station er det slukkende beredskab. 2.1 Stationernes beliggenhed og slukningsområder for Norddjurs Kommune. Illustrationen viser slukningsområderne som de har set ud frem til ultimo Mod vest ses Allingåbro brandstation i Rougsø kommune. Beredskabet dér har fungeret som entrepriseberedskab for den østlige del af Sønderhald Kommune. Denne del hører til Norddjurs Kommune efter kommunesammenlægningen undtaget en mindre del som tilfalder Ny Randers Kommune. Grenå, Nørre Djurs samt Midt Djurs kommuner har haft et samarbejde, hvor Grenå Brandstation er hovedstationen og Fjellerup en mindre station med en enkelt tankvognssprøjte. Hændelser i Grenås slukningsområde håndteres udelukkende af Brandstationen der, mens hændelser i Nørre Djurs Kommune håndteres af Brandstation Fjellerup med assistance fra Grenå. Ved hændelser i Midt Djurs kommune afsendes sprøjten fra Fjellerup og der modtages assistance fra Brandstationen i Kolind. Ved hændelser på Anholt indsættes øens eget beredskab samt assistance fra Grenå, som sendes med båd eller helikopter. 2.2 Beskrivelse af i Rougsø-Sønderhald Brand-& Redningsvæsenet i Rougsø og Sønderhald er stiftet i 1928 og drives i kommunalt fællesskab. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på A.L. Pedersensvej 3, 8961 Allingåbro. Brandvæsenet i Allingåbro har årligt ca. 100 udrykninger Bygninger Bygningerne rummer i alt 337 m² og er lejede bygninger, hvor ejer står for vedligehold af den udvendige del af bygningerne. 11/26

12 2.2.2 Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid Indsatsledere heraf 2 inspektører Deltid Holdledere Deltid Brandmænd Deltid 1-0 Frivillige Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Automobilsprøjte Tankvogn Tankvogn 1987/ HSE Indsatsledervogn/tjenestevogn VW Passat Indsatsledervogn VW Touran Afhjælpende indsats herunder udrykningssammensætning og afgangstider I kommunen afsendes som standard til alle alarmer Indsatsleder, holdleder og 6 brandfolk med A- sprøjte, vandtankvogn, HSE og indsatslederbil og ved større ulykker medsendes 1 ekstra tankvogn efter meldingens ordlyd. Den maksimale afgangstid er lovmæssigt fastsat til 5 min., men holdes på 3,5 min og derunder. Responstiden er dog i den nordvestlige del af slukningsområdet større. Til Udbyhøj er den ca. 20 min. Området er tyndt befolket og ernærer sig hovedsageligt ved land- og skovbrug. Ellers dækkes slukingsområdet indenfor hhv. 10 og 15 minutter med tidsoverskud i den kommende Ny Randers Kommune. Responstiden til Fjellerup er 17 minutter. HSE enheden rykker ud dels fra en maskinfabrik centralt i Auning dels fra brandstationen i Allingåbro. Køretøjet benyttes også til persontransport, således at hvervegrundlaget udvides. Således skal brandmændene, som kører HSE-enheden ikke ved alarmering begive sig til brandstationen i Allingåbro, men kan køre direkte til skadestedet. Dette forudsætter at de arbejder indenfor kommunegrænsen eller tæt på denne. Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid Indsatsledere heraf 2 inspektører Deltid Holdledere Deltid Brandmænd Deltid 1-0 Frivillige /26

13 2.2.5 Forebyggende indsats Den forebyggende indsats består af den lovpligtige brandtekniske byggesagsbehandling jf. Beredskabsloven og ved gennemførelse af lovpligtige brandsyn jf. samme lovgivning. Der foretages frivillige brandsyn på alle kommunens bygninger som falder udenfor driftsmæssige og tekniske forskrifter. Det ikke lovpligtigt oplysnings- og uddannelsesarbejde vægtes tungt i form af undervisningsdage på den lokale højskole, regelmæssig afholdelse af kurser i elementær brandbekæmpelse for plejehjemspersonale, skoler, børnehaver, institutioner for handicappede o.lign. Endvidere vægtes ældre og brand også ved bl.a. oplysningsarbejde i Ældresagens afdelinger. Massekommunikation i form af dagspressen anvendes ligeledes i forebyggelsesarbejdet hovedsageligt til sæsonprægede kampagner så som høstbrande, skorstensbrande etc. (bilag 1/Forebyggelse i Rougsø Sønderhald). 2.3 Beskrivelse af i Grenaa Kommune Grenaa brandvæsen er stiftet i 1909 og har de sidste par år haft ca. 190 årlige udrykninger. Siden 2005 har der ligeledes været et bådberedskab. I Grenaa Kommune opretholdes der et krigsmæssigt og et udvidet beredskab. Derudover drives der et øvelsesanlæg, Moselund, hvor der uddannes brandmænd, frivillige og afholdes vedligeholdelseskurser Bygninger Bygninger Lokaltitet Adresse Areal (m 2 ) Brandstation i Grenå N.P. Josiassensvej Moselund(uddannelsesejendom) Kommandocentral Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Under uddannelse Station Grenå 1 Beredskabschef og indsatsleder Fuldtid Inspektør og indsatsleder Fuldtid Viceberedskabsinspektør og ISL Fuldtid Indsatsleder Deltid Sekretær 30 t Holdledere Deltid Brandmænd(heraf 2 uddannet ISL) Deltid - - Frivillige 2 Indsatsledere Holdledere Menige /26

14 En stor del af den samlede styrke er tidligere frivillige, som har været frivillige i flere år og gennemgået uddannelser i brand og redning. Således udgør de frivillige en vigtig rekrutteringsbase og løser nedenstående opgaver: Ventepladsassistenter Afløsere ved ferie og sygdom Assisterer ved stormfald og etablering af nødstrøm Røgdykker back-up Bemander LKM Kommandopost Står for det landmobile måleberedskab sammen med holdledere/brand fra eget beredskab Assisterer ved stormskader og afdækning Assisterer ved uddannelse Indkvartering. Forplejning af ved indsats. Der bruges ca. 360 timer i administration pr. år af de frivillig og disse erlægger hvad, der i gennemsnit tilsvarer 4500 mandtimer, som er elevrefusionsberettiget og 4500 timer, som ikke er refusionsberettiget. Således erlægges hvad der til svarer 9000 mandtimer fra de frivillige. De frivillige har indenfor en 5 årig periode været indsat ved følgende indsatser: stormfald og nødstrøm ved sidste store storm oprensning ved olieforurening på strand oprensning ved olieforurening af ydermolen på havn oversvømmelse på havn eftersøgning af døde fugle i forbindelse med fugleinfluenza Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Drejestigevogn, Mercedes Automobilsprøjte, Scania Autosprøjte, Mercedes Vandtankvogn, Scania Vandtankvogn, Scania Slangetender, Land Rover Containerlastvogn, Scania Containerlastvogn, Volvo Indsatsledervogn, Toyota Tjenestevogn, Suzuki 4x Personaletransport, VW Værkstedsladvogn, Ford Redningsbåd /26

15 2.3.4 Afhjælpende indsats herunder køretider Ved alarmer fra Automatiske Brandalarmeringsanlæg afsendes Indsatsleder, holdleder og 4 brandmænd med A-sprøjte, vandtankvogn samt indsatslederbil. Alle andre alarmer afsendes indsatsleder, holdleder og 6 brandmænd. Køretøjssammensætningen er afhængig af meldingens ordlyd og der fremsendes differentieret udrykninger efter denne. Ved brand i Fjellerups slukningsområde afsendes indsatsleder, holdleder og 6 brandmænd fra Grenaa, mens der fra Fjellerup afsendes 1 holdleder og 3 mand. Der er endvidere indgået aftale med Grenaa Brandvæsen således at venteplads afsendes til lufthavnen ved større hændelser der. Afgangstider holder sig indenfor 5 minutter og responstiderne inden for hhv. 10 og 15 minutter dog er disse længere ved Gjerrild og Gjerrild Nordstrand. Forebyggende indsats Den forebyggende indsats i kommunen består af den lovpligtige indsats i form af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, men der drives en større uddannelsesvirksomhed, hvor der hovedsageligt undervises i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp og bedriftsværn. Endvidere består indsatsen af: undervisning af 1. klasser informationsarbejde om brand og alarmering blandt dagplejemødre og deres børn samt børnehavebørn afholdelse af kurser for klasser afholdelse af befolkningskurser frivillige brandsyn og brandteknisk rådgivning afholdelse af brandøvelser på kommuneskoler (bilag 5/Forebyggelse i Grenaa og Nørredjurs) Beskrivelse af øvelsesanlæg Moselund Moselund blev drevet som landbrug indtil 1991, hvor Grenaa Kommune opkøbte gården, da de skulle bruge noget af jorden til et rensningsanlæg. Resten af jorden blev solgt fra og gården blev overdraget til. Grunden er i alt m². I dag er gården udbygget til et øvelsesanlæg med røgdykkerbane, miljøplads, mini hotel til brandøvelser, køkkenbygning til brandøvelse, overtændingscontainer, brandhus og to undervisningslokaler. 15/26

16 2.4 Beskrivelse af i Fjellerup Fjellerup brandstation er en hjælpestation for Beredskabsgården i Grenaa, og har ikke nogle fastansatte, men bemandes af 8 deltidsansatte. Der er ca. 20 udrykninger årligt. Ved alle udrykninger møder brandstationen fra Grenaa som stor slukningshjælp uanset udrykningens karakter og opgave dvs. med 1 automobilsprøjte, 1 tankvogn og en slangetender samt motorsprøjten fra Fjellerup Bygninger Stationen består alene af et 203 m² garageanlæg med plads til en motorsprøjte Mandskab Station Fjellerup Mangler Mangler uddannelse 2 Holdledere Deltid Brandmænd Deltid Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 1 tanksprøjte, Scania Afhjælpende indsats herunder køretider Der afsendes holdleder og 3 mand ved enhver udrykning. Stor slukningshjælp modtages fra Beredskabsgården i Grenaa Forebyggende indsats Den forebyggende indsats varetages af Beredskabet i Grenaa og er identisk med den i Grenaa. 16/26

17 2.5 Beskrivelse af på Anholt Rednings på Anholt hører under Grenaa redningsberedskab. Beredskabet har på årsbasis ca. 3-5 udrykninger. (brand, redning og miljø) Mandskab Station Anholt Mangler Mangler uddannelse 1 Brandfoged Deltid Brandsvende Deltid - - Brandfoged og brandsvende har grunduddannelse Brand Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Traktortrukket slukningsenhed Afhjælpende indsats Alle møder frem såfremt at de er hjemme på øen. De varsles via sirene og sms. Der afsendes assistance fra Grenaa, hvis nødvendigt, med båd eller helikopter afhængigt af vejrforhold. Således kan der fra Grenaa maksimalt afsendes 350 kg materiel og 1 vagthold bestående af indsatsleder, holdleder og 4 brandmænd Forebyggende indsats Den forebyggende indsats varetages af brandfogden samt brandsvende. Denne udmønter sig i runderinger på øen i sommerperioden samt anden præventiv indsats i forbindelse med brug af åben ild i sommerperioden. 17/26

18 2.6 Stationernes beliggenhed og slukningsområder for Syddjurs Kommune. Illustrationen viser slukningsområderne som de har set ud frem til ultimo Mod vest ses stationerne i Hornslet og Rønde der har slukningsgrænser der er lig med kommunegrænserne for Rosenholm og Rønde Kommuner. Begge kommuner har et entrepriseberedskab. Mod syd ligger Ebeltoft kommune med en brandstation i Ebeltoft og en hjælpestation i Knebel. Ved hændelser i Knebel området afsendes slukningskøretøjer fra både Ebeltoft og Knebel stationerne. Mod nord er Midtdjurs kommune liggende med en brandstation i Kolind. 2.7 Beskrivelse af i Ebeltoft Ebeltoft Brandvæsen drives i kommunalt regi. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid 4 Indsatsledere Deltid 4 Holdledere Deltid 1 Viceberedskabsinspektør Fuldtid 14 Brandmænd Deltid - 0 Frivillige /26

19 2.7.2 Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Automobilsprøjte Tankvogn Båd 1 Slangetender Indsatsledervogne Servicevogn Beskrivelse af i Knebel Knebel brandstation er en hjælpestation for i Ebeltoft, og har ikke nogle fastansatte, men bemandes af 10 deltidsansatte. Ved alle udrykninger møder brandstationen fra Ebeltoft som stor slukningshjælp uanset udrykningens karakter og opgave Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 2 Holdledere Deltid 8 Brandmænd Deltid Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 2.9 Beskrivelse af i Hornslet Beredskabet i Hornslet er udliciteret til Falcks Redningskorps. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Falcksvej 2, 8543 Hornslet Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef 3 Indsatsledere Hornslet/Rønde Deltid 4 Holdledere Deltid 14 Brandmænd Deltid - 10 Frivillige /26

20 2.9.2 Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Automobilsprøjte Tankvogn Beskrivelse af i Rønde Beredskabet i Rønde er udliciteret til Falcks Redningskorps. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Grenåvej 13, 8410 Rønde Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef 10 Holdledere Deltid 9 Brandmænd Deltid Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Tanksprøjte Tankvogn Beskrivelse af i Kolind Kolind Brandvæsen drives i kommunalt regi. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Ebdrupvej 10, 8560 Kolind Mandskab Mandskab Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef Deltid 4 Indsatsledere dækkes fra Grenaa Fuldtid/Deltid 3 Holdledere Deltid 8 Brandmænd Deltid Materiel Materiel Antal Type Årgang Vandkapacitet 1 Automobilsprøjte Tankvogn /26

21 3 Beskrivelse af det eksisterende indkvarterings- og forplejningsberedskab. Beredskaberne skal i henhold til dimensioneringsbekendtgørelse nr. 730 af 10. august 1994 kunne modtage, indkvartere og forpleje 5 % af kommunens befolkning. Norddjurs Kommune. Beredskabet skal kunne indkvartere og forpleje personer. Dette beredskab varetages af deltidsfolk i Allingåbros slukningsområde, mens det i resten af Norddjurs Kommune varetages af frivillige og vagthavende indsatsleder. Således rådes der over materiel til formålet. Dette er placeret i Grenaa. Indkvarteringsstederne er fortrinsvis skoler og idrætshaller. Forplejningen fremstilles af kommunens frivillige enhed. Syddjurs Kommune. Beredskabet skal kunne indkvartere og forpleje personer Som indkvarteringssted er udpeget skoler m.v. Forplejningen tilberedes i skole- og plejehjemskøkkener samt i udvalgte kroer. 4 Beskrivelse af vandforsyningen i Norddjurs Kommune Vandforsyningen til brandslukning etableres i byerne fra velfungerende brandhaner og vha tankvogne, mens brandhanenettet i industriområder samt ved virksomheder underlagt tekniske forskrifter forudsættes fortsat vedligeholdt, mens nettet i landområder er delvist nedlagt. Her er bibeholdt enkelte højtydende brandhaner, som skal sikre at køreafstanden ikke bliver for stor for tankvognene. Branddamme er ved kommissionsbeslutninger nedlagt og overgivet til lodsejere og således baseres kommunens vandforsyning til brandslukning i dag, hovedsageligt på tankvogne. Denne praksis er der enighed om og det nødvendige antal tankvogne vurderes i bilag 4/Vandforsyning i Norddjurs Kommune. Dog er der i dag en del brandhaner som ikke benyttes og planlægges sløjfet. Sløjfningen er omkostningstung og bør planlægges nøjere og evt. foregå i takt med at ledningsnettene renoveres. Sløjfningen behandles ikke nærmere i denne rapport. I dag kan der leveres en kontinuerlig vandydelse på 400 l/min vha. tankvogne. Denne vurdering er baseret på to scenarier, hvor der kræves en høj vandydelse og hvor køreafstanden er stor. Se bilag 4 Vandforsyning i Norddjurs Kommune. 21/26

22 5 Beskrivelse af vandforsyningen i Syddjurs Kommune Vandforsyningen til brandslukning følger i store træk vandforsyningsbekendtgørelsen nr. 207 af 6. april I tættere bebyggede områder med kommunale eller private vandværksledninger med en vandføring på mindst 400 liter/min. Skal der opstilles brandhaner i en indbyrdes afstand, der ikke må overstige 300 meter. I tættere bebyggede områder med kommunale eller private vandværksledninger med en vandføring på mindst 400 liter/min. og med boligkvarterer med et større antal etageejendomme med mere end tre etager eller større industribebyggelse må den indbyrdes afstand mellem brandhanerne ikke overstige 150 meter. I tættere bebyggede områder uden kommunale eller private vandværksledninger eller med vandværksledninger med en vandføring på under 400 liter/min. skal som vandforsyning benyttes 1. naturlige vandforråd med tilstrækkelig vandmængde. 2. gravede vandforråd (branddamme) eller 3. andre vandreservoirer med tilstrækkelig vandmængde. 22/26

23 6 Eksempel på beregning af vandkapaciteten 6.1 Scenarie for Allingåbro området: Scenariet er klassificeret som bygningsbrand på gård m. dyrehold. Gården er beliggende i Ingerslev. Gården bestod af to maskinhuse og flere staldbygninger som husede 2500 svin samt flere siloer. Situation ved ankomst: de to maskinhuse, et med korntørringsanlæg og træsiloer og det andet med halm var overtændt. 1. indsatsen bestod i at hindre spredning til avlsbygninger og siloer. B A C Billedet viser gården med tilhørende bygninger. A angiver maskinhuse. B angiver område med siloer C angiver avlsbygninger I førsteindsatsen toppede vandforbruget med 2500 l/min og i alt blev der brugt l. I ODIN er der dog alene registreret l. Således var der i førsteindsatsen indsat 2 HT rør, 3 C-rør og meget kortvarigt 1 vandkanon. Situationen uden vandkanon betragtes i dette scenarie. Vandet blev kørt til i tankvogne og 75 % af vandet blev hentet på Agervej i Ørsted, ved vandværket og 25 % blev hentet i Holbæk på Rougsøvej. Således vurderes køreafstanden mellem brandhane og skadested til at være henholdsvis 9,9 km og 3,7 km. Estimeret vandforbrug: Antal Rør Ydelse (l/min) Ydelse (l/min) 2 HT-rør C-rør Vandkanon(kortvarigt) 1800 Samlet vandforbrug i l/min /26

24 Data og forudsætninger brugt ved beregning for vand hentet i Ørsted: Tekst Data Tankvognens gennemsnitlige hastighed 60 km/t Opkoblingstid 2 minutter Frakoblingstid 1 minut Fyldning 700 l/min Tømning 8000 l/min * Volumen 8000 l Køreafstand frem og tilbage 19,8 km *Tillægsfaktor på 1 min. Fødekapacitet med tankvogne 2500 [l/min] [l/min] med 1 tankvogn [l/min] med 2 tankvogne [l/min] med 3 tankvogne [l/min] med 4 tankvogne [l/min] med 5 tankvogne [l/min] med 6 tankvogne 0 0,5 1,5 2,5 3,5 4, [km] Grafen viser vandydelsen i forhold til antal tankvogne og samlet køreafstand for brandhanen i Ørsted. Det forudsættes ved denne beregning at den ene tankvogn ikke anvendes som stationært reservoir og der derfor ikke udføres åben seriepumpning. Denne metode efterlader alene autosprøjtens vandkapacitet som sikkerhed, men kræver færre tankvogne. Såfremt der udføres åben seriepumpning mellem tankvogne forøges sikkerheden, da der opnås et reservoir på autosprøjtens og tankvognens kapacitet tilsammen. Ulemperne ved denne metode er at der skal anvendes flere tankvogne for at levere den samme vandydelse. Data brugt ved beregning for vand hentet i Holbæk: Tekst Data Hastighed 60 km/t Opkoblingstid 2 minutter Frakoblingstid 1 minut Fyldning 420 l/min Tømning 8000 l/min * Volumen 8000 l Køreafstand frem og tilbage 7,4 km *Tillægsfaktor på 1 min. 24/26

25 Fødekapacitet med tankvogne [l/min] ,5 1,5 2,5 3,5 4, [km] [l/min] med 1 tankvogn [l/min] med 2 tankvogne [l/min] med 3 tankvogne [l/min] med 4 tankvogne [l/min] med 5 tankvogne [l/min] med 6 tankvogne Grafen viser vandydelsen i forhold til antal tankvogne og samlet køreafstand for brandhanen i Holbæk. Dog blev der i førsteindsatsen anvendt 2500 l/min meget kortvarigt og var alene muligt pga. af den store vandbeholdning i tankbiler og sprøjte ved ankomst. Således skal der jf. beregninger anvendes 3 tankvogne for at levere 700 l/min uden åben seriepumpning og med givne forudsætninger. Af ovenstående grafer ses endvidere at der behøves 2 tankvogne for at levere mere end 400 l/min under de givne forudsætninger. 25/26

26 7 Nuværende dækningsgrad. Serviceniveauet defineres som summen af de ydelser rednings skal præsentere yde over for kommunens borgere, virksomheder, institutioner mv. Oversigtskortene angiver hvor stor en del af de to kommuner som dækkes med responstider på 10 og 15 minutter med det nuværende beredskab. Denne defineres som tiden der går fra at alarmcentralen afgiver alarmen til rednings er fremme på skadestedet. Den grønne farve angiver en responstid på 10 minutter, gule angiver en responstid på 15 minutter og den røde er 20 minutter. Norddjurs Kommune Til områderne Udbyhøj, Gjerrild og Gjerrild Nordstrand er der en udrykningstid over 15 men under 20 minutter. Området Kærby og Albøge dækkes i dag af i Kolind. Syddjurs Kommune Til områderne Balle, Rosmus og Sletterhage er der en udrykningstid over 15 men under 20 minutter. 26/26