PERSPEKTIVPLAN DAGTILBUD HASSERIS 2014

PERSPEKTIVPLAN DAGTILBUD HASSERIS 2014

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdi/det pædagogiske arbejde... 2 Dagligdagens pædagogiske gøremål... 3 Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan for 0- til 5-årsområdet... 5 Udviklingsplanen og kompetenceudvikling... 7 De pædagogiske læreplaner... 8 At bygge bro for børn i overgangene... 8 Tværfagligt samarbejde... 9 Øvrige samarbejdsparter/personale... 9 Værdibaseret ledelse... 9 Dagtilbudsbestyrelsen... 10 Medindflydelse medarbejdere... 11 Økonomi... 12 Ferieaftale... 12 1

Perspektivplan 2014 dagtilbud Hasseris Indledning Dagtilbud Hasseris består af tolv institutioner: Børnehaverne Juliane, Thorsens Alle, Ridefogedvej, Kridthuset, Nørholmsvej, Gammel Hasseris, Pilehaven, Troldehøj, Sofiendal og Lilletoften samt Børnehuset Tiziana, der også har en vuggestueafdeling og vuggestuen Sydvesten. Vi har siden 2013 være organiseret i dagtilbud Hasseris og arbejder løbende med at gå fra at være enkelte institutioner til at være en organisation med fælles mål. Vi er godt i gang og har helt overordnet valgt at tage alvorligt, at ting tager tid, hvis sjælen skal nå med. Denne perspektivplan er udtryk for, hvor vi er i starten af 2014. Vi ser perspektivplanen som et dynamisk papir, der løbende vil blive udbygget og ændret. Værdi/det pædagogiske arbejde Overordnet er institutionernes opgave at efterleve den lovgivning og de lokalpolitiske mål og rammer, der er fastlagt. Vi har i dagtilbud Hasseris omsat det til følgende overordnede mål for det pædagogiske arbejde: At alle medarbejdere i dagtilbud Hasseris arbejder for, at alle børn bliver den bedste udgave af sig selv. På tværs af institutionerne er en række værdier helt centrale i det pædagogiske arbejde. Vi skal give børnene fysisk og psykisk omsorg, der hjælper børnene med at udvikle selvregulering. Kvaliteten af den pædagogiske omsorg handler om, at ville børnene noget, og lære dem noget nyt om den verden, de er ved at lære at kende. Derfor igangsættes pædagogiske processer, der giver passende udfordringer og medinddrager børnene. Det betyder, at vi i hverdagen veksler mellem at følge børnenes initiativ, lyst og interesse og går foran og viser børnene verden via voksenstyrede aktiviteter. Det pædagogiske personale tager dermed ansvar, skaber tid til fordybelse, støtter, guider og udfordrer børnene, hvad enten det er planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. 2

Målet for det pædagogiske arbejde er at optimere børnenes trivsel, læring og udvikling gennem gode deltagelsesbaner i fællesskabet for alle børn i institutionerne. Det kvalitative mål vi har som sigtepunkt er, at børnene gennem tiden i børnehaven udvikler de færdigheder, der er brug for, for at leve et godt børneliv og blive livsduelige. Det betyder, at børnene skal udvikle en god forankring i sig selv for at være i stand til at vælge til og fra i et meget komplekst samfund. De skal udvikle sociale færdigheder for at kunne begå sig sammen med andre. Det at indgå i tillidsfulde relationer med andre, er afgørende for, at barnet får forståelse af, at det er meningsfuldt at høre til i et fællesskab. Derfor er det vigtigt at have fokus på børnenes leg. Legen har afgørende betydning for børns udvikling. Legen er et vigtigt læringsmiljø, og gennem leg forstår og tilegner barnet sig omverdenen. Legen giver erfaringer med følelser, styrker kreative kompetencer, og børnene lærer at undersøge, eksperimentere, analysere, vurdere, og fungere sammen med andre børn. Børnenes egen fantasi suppleres ved, at der i institutionerne er legetøj, som understøtter legen. Også legepladsen er et vigtigt læringsmiljø. Mange børn er i institution de fleste af deres vågne timer, så udeliv skal være en integreret del af hverdagen. Den pædagogiske opgave er at støtte op om legen. Er der hindringer for børns leg, læring og deltagelse, er den pædagogiske opgave at se på kulturen, omgangsformerne og fællesskabets rolle og derefter minimere forhindringerne. Det pædagogiske relationsarbejde skal på den ene side støtte det enkelte barns selvstændighed og på den anden side støtte barnets behov for at være tilknyttet et fællesskab. Dermed læner vi os op af en bred forståelse af sundhedsbegrebet. Spørger vi børnene selv, er det helt grundlæggende, at de leger for at have det sjovt. Dagligdagens pædagogiske gøremål Alle institutioner lægger vægt på en genkendelig dagligdag for børnene. De kerneydelser, der tidsmæssigt fylder meget, og som løses hver dag, er: - At barnet bliver budt velkommen hver dag og får sagt farvel. - At skabe tid til, at barnet får nærvær og fysisk kontakt efter behov. - At skabe gode rammer omkring spisesituationerne. - At børnene inddrages i de daglige arbejdsopgaver. - At barnet efter alder får hjælp til personlig hygiejne. 3

- At barnet støttes i at blive selvhjulpen ved af- og påklædning. - At barnet alene eller sammen med andre udfordres til nærmeste udviklingszone. - At barnet støttes i at være en del af fællesskabet. - At barnet får omsorg, bliver trøstet og får hjælp. - At barnet støttes i at løse konflikter. Vi understreger disse tilbagevendende gøremål, fordi vi ved, at det ikke kun er gennem planlagte aktiviteter og leg, at børnene får en god oplevelse, lærer nyt og udvikler selvværd, selvtillid og selvstændighed. Faktisk er det samværet og samværsformen i de daglige rutiner, der fylder mest i børnenes hverdag. De voksne er ved deres nærvær i ovenstående gøremål med til at give børnene genkendelighed og tryghed. Også på et andet område arbejdes der med genkendelighed. I alle institutioner er der en række kulturelle og årstidsbestemte fester og aktiviteter. Traditioner er med til at give børnene en oplevelse af årets gang og en begyndende forståelse af tid og rytme, som videregiver en del af kulturarven. Samtidig er alle børn glade for genkendelighed. Læringsmiljøer Gennem de seneste 2 år er der i alle institutioner systematisk arbejdet med videreudvikling af inkluderende læringsmiljøer, der understøtter børnefællesskaber. De pædagogiske læringsmiljøer afspejler livets muligheder og mangfoldighed i Dagtilbud Hasseris. Vi understøtter børnenes kulturelle viden, aktivitet og kreativitet, og arbejder med at skaber innovative pædagogiske læringsmiljøer, der frem for alt skaber begejstring og glæde ved at lære. Læringsmiljøer er de fysiske rammer både inde og udendørs, her tænkes indretning, æstetik, og hvilke materialer børnene har til rådighed. Rummene skal være foranderlige, alt efter hvilke behov og interesser børnene har. Institutionernes læringsmiljøer skal hele tiden være dynamiske og fleksible. Det er f.eks. de små ændringer i de fysiske rum, som har stor betydning for fællesskabet. Det handler om de innovative tanke, der ligger i rummets betydning. Det, at børnene motiveres og bliver nysgerrige, er med til at skabe det fælles tredje. Som noget nyt har vi indkøbt Ipads til alle institutioner. Vi arbejder hen i mod, at Ipads bliver et pædagogisk redskab, der lukker op for nye teknologiske muligheder i vores læringsmiljøer. Vi vil 4

gerne understrege, at vi ikke ser digitaliseringen som et selvstændigt område, men et udviklingsområde, på lige fod med øvrige områder inden for pædagogisk kvalitetsudvikling. Læringsmiljøer er også de sociale rammer. Det pædagogiske personale skaber større og mindre fællesskaber, der understøtter børnenes individuelle behov, så det giver mening for hvert enkelt barn at deltage i aktiviteten/legen. Rammen er fællesskabet, og hvert barn og voksen bliver vigtig for, at det bliver et godt læringsfællesskab. Udgangspunktet er igen, det fælles 3. altså aktiviteten/legen vi er sammen om. Her er det personalet, der guider børnene i de sociale spilleregler for, hvordan vi er sammen og har fokus på at fremhæve hvert enkelt barns betydning i fællesskabet. Hermed bliver forskelligheder en styrke i børnenes relationer. Personalet arbejder ud fra De 3 læringsrum dvs. går foran børnene og viser, hvad man kan / skal. De går sammen med børnene og undrer sig og prøver af, sammen med børnene. De går bag ved børnene, når børnene har tilegnet sig viden og erfaring selv, og lader børnene eksperimentere og udvikle. Kort beskrevet er målet: at give børnene passende udfordringer, vise dem, hvem de kan blive, at de åbner sig mod og oplever at høre til fællesskabet og bliver set som de individer de er. Afslutningsvis skal understreges, at mangfoldigheden i det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er helt afgørende. Som forældre skal der være mulighed for at vælge mellem forskellige tilgange og vægtninger af ovenstående 3 afsnit. Skal målene for den pædagogiske indsats lykkes, er det en forudsætning, at det sker i et tæt samarbejde, ved medinddragelse og i dialog med Jer forældre. Hvordan de fælles mål konkret omsættes, kan ses på hjemmesiden for den enkelte institution. Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan for 0- til 5-årsområdet Aalborg Kommune har udarbejdet en ny udviklingsplan for 2014-2016. Heraf fremgår det, at alle institutioner skal arbejde med inklusion, sundhed, læring og læringsmiljøer og forældreinddragelse. Udviklingsplanen kan ses som en del af udmøntningen af børne- og ungepolitikken en politik, hvis mål er, at vi i institutionerne skal arbejde for at give alle børn lige muligheder for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtigende 5

og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Alle skulle gerne opleve den røde tråd gennem opvæksten. Alle institutionerne i dagtilbud Hasseris har de seneste 3 år arbejder med udviklingsplanens spor. Og som det fremgår af værdierne for det pædagogiske arbejde, er der fælles forståelse af den retning og de mål vi gerne vil nå, med inklusion og læringsmiljøer. I de kommende 2 år vil der fortsat ske videreudvikling. Men der vil være særlig fokus på forældreinddragelse og sundhed. Forældreinddragelse Forældreinddragelse blev for alvor igangsat i 2013. Her blev alle forældre inviteret til temaaften om emnet og alle pædagogiske ledere har deltaget i inspirationsdag. Forældreinddragelse skal forstås sådan, at forældre er aktive medspillere i deres barns liv i institutionen. Det betyder øget fokus på de resurser forældre kan bidrage med til fællesskabet. Nu skal der i dagtilbudsbestyrelsen og de enkelte forældrebestyrelser arbejdes med, hvilken måde der skal ske forældre deltagelsesbaner i de enkelte institutioner. Det kan være spørgsmål som for eksempel: *hvordan vi samarbejder om den gode aflevering om morgenen? *skal der være mentor ordning for nye forældre? *hvordan får vi alle forældre inddraget? *skal der holdes differentierede forældremøder, eksempelvis nye forældre sammen? *hvordan kan forældre inddrages og dermed være med til at styrke børnefællesskabet? *hvordan deltages der i institutionens hverdag og hvor meget? -En hjælpende hånd, hvordan? *er der punkter, hvor der skal evalueres i samarbejde med forældrene? I forhold til forældresamtaler tilbydes som minimum en samtale ved start i institution og ved overgang til skole. I alle institutioner arbejdes der systematisk ud fra forskellige metoder med indhold i samtalerne. Det gode samarbejde giver sammenhæng i den måde barnet mødes, anerkendes og udfordres på i familien og institutionen. Systematikken og forældreinddragelse er vigtige kvalitetsindikatorer. 6

Sundhed Sundhed er nyt udviklingsspor fra 2014, dermed ikke forstået, at der ikke har været arbejdet med sundhed tidligere. Der er i samfundet et øget fokus på sundhed og Aalborg kommune læner sig op at WHO s definition sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og social velbefindende. Dermed kobles sundhed tæt til det generelle pædagogiske arbejde, der handler om, at børns skal mestre og have handlekompetence til at møde verden. Vi skifter indsatsområde fra inklusion og læringsmiljøer til sundhed. Det psykiske og sociale velbefindende er behandlet tidligere. Efterfølgende vil fysisk sundhed blive udfoldet. Vi ved, at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, følelsesmæssige og sociale kompetencer. En ny undersøgelse fra sundhedsstyrelsen viser at 54 % af de 3 6 årige børn lever op til anbefalingerne for bevægelse i daginstitutionerne, men 46% gør ikke. Derfor skal der arbejdes med: om institutionerne har fysiske rammer, der inviterer og understøtter bevægelse og aktiv læring? Der skal i de enkelte personalegrupper arbejdes med, hvilken status krop og fysisk aktivitet har i den daglige pædagogiske praksis, og om indretning og brug af rammer er set i et sundhedsperspektiv? Et af målene er, at børn kan bevæge sig alderssvarende og dermed være en del af fællesskabet. Også her bliver der tale om medinddragelse af Jer forældre, da det er et fælles ansvar, at børn er glade for at bruge kroppen og bliver understøttet i aktiviteter, hvor de er fysisk aktive. To andre områder har forældre afgørende indflydelse på. -Det drejer som om søvn og kost som anses for vigtige for børns sundhed. I forhold til kost følger alle institutioner sundhedsstyrelsens retningslinjer. Udviklingsplanen og kompetenceudvikling Personalet i alle institutioner arbejder bevidst med en styrkelse af professionaliseringen ved at arbejde med forskellige metoder med henblik på at kvalitetsudvikle. Det kræver en styrket metodebevidsthed, som igen kræver et styrket fagsprog, således at den professionelle kommunikation kan udfylde en analytisk funktion. Vi ved, at de pædagogiske kompetencer er afgørende for kvaliteten. For at blive dygtigere, har der været igangsat et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere. Uddannelsesforløbet En anerkendende, inkluderende og bæredygtig pædagogisk praksis har udgangspunkt i 7

vidensdeling og aktionslæring. Som opfølgning vil alle medarbejdere fra 2014 arbejde i sparringsgrupper. Her skal arbejdes med medarbejdernes egne læringsmål og med innovative tiltag og udvikling af den pædagogiske praksis. Der er hele tiden noget at øve sig på og være nysgerrig overfor. Derudover arbejdes der med, at udnytte eksisterende resurser bedst mulig. Bæredygtighed mellem resurser og organisering af hverdagen, er overliggeren for arbejdet. Kerneydelsen prioriteres højt i hverdagen og er til hver en tid, udgangspunkt for planlægningen af det daglige arbejde. I personalegrupperne er målet at styrke den løbende faglige dialog, sådan at alle får snakket med hinanden om, hvordan de gode eksempler kan omsættes til gennembearbejdede og sammenhængende faglige strategier i forhold til konkrete udfordringer for børn i problemer. Tiltag og interventioner tager dermed udgangspunkt i gennemtænkte og sammenhængende faglige vurderinger og sikkerhed. Det styrker dermed kvaliteten af det pædagogiske arbejde. De pædagogiske læreplaner Der skal i den enkelte institution fortsat udarbejdes læreplaner om de seks temaer. Det er helt centralt, at den pædagogiske mangfoldighed bevares i dagtilbuddets institutioner. Læreplanen udarbejdes af personalet i institutionen i samarbejde med forældrebestyrelsen. At bygge bro for børn i overgangene Alle institutioner arbejder med at gøre overgangen fra dagpleje til institution og fra institution til skole så god så mulig. Der har været afsat en million kroner til at gennemføre en undersøgelse som skal arbejde for en fælles forståelse af inklusion i dagtilbud og skole/dus. Undersøgelsen vil danne baggrund for en revideret skolestartspolitik. Der er samarbejde med dagplejen, når et barn skal starte i børnehaven. Dagplejen kommer som oftest på besøg i børnehaven. I overgangen har forældrene en meget vigtig rolle og et stort ansvar for overgangen. Ved at komme på besøg fra det kendte og til det nye er de med til at skabe tryghed for barnet, der skal starte i børnehave. 8

Tværfagligt samarbejde For at give det enkelte barn og dets familie så gode muligheder som mulig har institutionerne et veludbygget og udbytterigt tværfagligt samarbejde. Samarbejdet etableres, når vi skønner, at vi ikke har den nødvendige ekspertise, eller når der er brug for en særlig pædagogisk indsats i en periode. Institutionerne samarbejder med: Familiegruppen i centrum og sydvest i forbindelse med særlige problemstillinger. Tværfagligt team når institutionen eller forældre har behov. Talepædagog og fysioterapeuter ved behov for fagspecifik støtte. PPR i forbindelse med skolestart. Øvrige samarbejdsparter/personale Institutionerne modtager løbende studerende fra pædagoguddannelsen og PAU uddannelsen. Vi ser det som en vigtig opgave at være praktikinstitution for kommende pædagoger, og de studerende bidrager til institutionen med ny viden og nysgerrige spørgsmål til eksisterende praksis. Flere af institutionerne modtager også praktikanter i skolepraktik. Der vil i institutionerne ofte være medarbejdere for kortere perioder i forskellige former for aktivering. Værdibaseret ledelse Som tidligere beskrevet har vi det overordnede mål: at alle medarbejdere i dagtilbud Hasseris arbejder for, at alle børn bliver den bedste udgave af sig selv. Det betyder, at anerkendende relationer, kommunikation og fælles værdier bliver af stor betydning i ledelsesarbejdet. Ledelsen skal være et godt eksempel for sine medarbejdere, og ledelsen skal arbejde for at frisætte medarbejdernes energi, potentiale og handlekraft, så der arbejdes konstruktivt hen mod det fælles mål. Vi har følgende fælles værdier for dagtilbuddets personale: 9

Professionalisme: - At alle medarbejdere ved, hvilke kvalitetskrav og forventninger, der stilles til løsningen af deres daglige arbejdsopgaver. Kompetenceudvikling: - At være åben for nye ideer og nye måder at gøre arbejdet på, herunder tilegne sig ny viden samt færdigheder og kompetencer. Engagement: - At skabe gode organisatoriske og sociale rammer, hvor kreativitet og nytænkning har gode vilkår. (Dagtilbudsbestyrelse, MED, glæde, trivsel, teori U). Samarbejde/respekt: - At acceptere, at vi personligt og fagligt er forskellige, og at der skal være plads til det. (Mangfoldighed i det pædagogiske arbejde). Vi skal i ledelsen skabe gode rammer for arbejdet og tilse et godt arbejdsmiljø. Her arbejder vi med social kapital, hvor kerneydelsen er i centrum, for god kvalitet indenfor de eksisterende rammer samt at skabe trivsel og fremme et godt arbejdsmiljø. Personalegrupper, hvor der er gensidig tillid til hinanden, og hvor der er skabt en fælles mening, har et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Desuden skal der være gode muligheder for medindflydelse da det er medvirkende til en oplevelse af retfærdighed. Alle tre værdier fra social kapital er medvirkende til at mindske risikoen for stress og udbrændthed. Dagtilbudsbestyrelsen Dagtilbudsbestyrelsen og forældrebestyrelsen i den enkelte institution tillægges den samme kompetence som dagtilbudslederen og den pædagogiske leder. Arbejdet vil altid foregå i henhold til de politisk fastlagte mål. Bestyrelserne på begge niveauer er forpligtiget til at arbejde for et godt og velfungerende samarbejde. Det betyder, at dagtilbudsbestyrelsen arbejder med at fastsætte principper for hele dagtilbuddet og overordnet arbejder med, hvordan budgettet til drift skal anvendes. Desuden inddrages de i udarbejdelsen af perspektivplan. Dagtilbudsbestyrelsen har for nuværende udarbejdet principper for anvendelse af økonomi og fælles åbning i ferieperioder med 10

få børn. Dagtilbudsbestyrelsen vil i det kommende år arbejde med områder, der har betydning for fællesskabet i dagtilbud Hasseris. Forældrebestyrelsen har fokus på den enkelte institution, den pædagogiske praksis og arrangementet. Forældrebestyrelsen inddrages i anvendelse af budgettet for institutionen og inddrages i udarbejdelsen af læreplan. Dagtilbudsbestyrelsen vil arbejde med forældreinddragelse og inspirere til at igangsætte diskussioner i den enkelte forældrebestyrelse. Et andet stort arbejdsområde for dagtilbudsbestyrelsen bliver digitalisering i dagtilbuddet. Inden udgangen af 2014 skal alle institutioner have etableret et komme og gå system, forældre intra og nye hjemmesider. Medindflydelse medarbejdere MED er et samarbejdsforum for de tolv institutioner. Vi er afhængige af gode kommunikative og organisatoriske processer i dagtilbuddet. Et grundvilkår for arbejdet er, at medarbejderne står i et tidsmæssigt krydspres et dilemma der ikke kan løses, men forsøges håndteret så godt som mulig. Det er et tema, som MED løbende vil drøfte med henblik på at identificere, hvordan vi bedst mulig efterlever målsætningen for arbejdet, krav fra politikkerne og forventninger fra børn og forældre. 11

Økonomi Dagtilbud Hasseris har som overordnet mål at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling af institutionerne i dagtilbuddet, samt arbejde for fleksible og udviklingsorienterede miljøer, hvor mangfoldigheden i det daglige pædagogiske arbejde bevares. På den baggrund er der udarbejdet økonomiske principper af dagtilbudsbestyrelse. Principperne danner det økonomiske grundlag for det daglige arbejde i dagtilbud Hasseris. Principper: At budgettet for dagtilbuddet er et samlet budget, både hvad angår løn og drift. At hver institution får et råderum til daglig drift, og det forventes, at budgettet overholdes. At personalebudgettet er samlet hos dagtilbudslederen. At alle store investeringer i dagtilbuddet besluttes ved budgetårets start. At der arbejdes hen imod en ensartet standard på vedligeholdelse i dagtilbuddets institutioner. At de afsatte midler til kurser og efter- og videreuddannelse ikke bruges til andre formål. At der i forbindelse med timereduktion tilstræbes at bevare fuldtidsstillinger. At der sættes fokus på ressourceforbruget af forbrugsafgifter. At alle institutioner i dagtilbud Hasseris er ansvarlige i forhold til overholdelse af dagtilbuddets samlede budget. Ferieaftale Ferieaftale gældende for de 12 institutioner i Dagtilbud Hasseris Det aftales, at der laves Fælles åbning i sommerferien uge 29 og 30 og i dagene mellem jul og nytår, dagen efter Kristi himmelfartsdag og den 31. december. Aftalen gælder for de 11 børnehaver og daginstitutioner. Vuggestuen Sydvesten er som udgangspunkt ikke med i fællespasning. 12

De pædagogiske ledere sørger for, at der udsendes sedler til forældrene med besked om pasningsbehov i sommerferien, der skal være svar retur senest 15.3. De øvrige dage skal der være svar tilbage senest 6 uger før. Åbningstiden er efter forældrebehov den yderste åbningstid. Det vil sige, at forældre kan gøre brug af den åbningstid som deres egen institution normalt har. Hvis ingen af de 11 institutioner har børn med pasningsbehov, henvises til Sydvesten, hvis der opstår akut pasningsbehov. Seddel på døren i den enkelte institution herom. Der henvises altid på døren i egen institution til den institution, som har åben for fælles pasning. Ledelsesansvaret går på skift og følger ikke nødvendigvis værtsinstitutionen. Den pæd. Leder har ansvaret for ledelse og udarbejder mødeplan for ugerne. Der vil altid være det fornødne personale til rådighed i forhold til antal børn. Det tilstræbes, at der så vidt mulig er personale fra de institutioner, der har børn i sampasningen. Alle pædagoger kan åbne og lukke, - også i andre institutioner end egen. Tilkendegiver forældre pasningsbehov efter de fastsatte dato, kan det være en vikar, der arbejder i åbningsinstitutionen. 31.03 kan der gives svar til personalet vedrørende afvikling af sommerferie. Der er åben for sampasning i sommerferien i Børnehaven Lilletoften eller Børnehaven Pilehaven, børnetal afgør åbningssted. Børne- og Familiesekretariatet har oplyst følgende: - I Aalborg Kommune har vi 1 hel lukkedag om året (24.december) og grundlovsdag fra kl. 12 - Alle andre hverdage henvises der altid til alternativ pasning/sampasning, hvis enkelte daginstitutioner har lukket. Der må kun holdes lukket i daginstitutioner, hvis det efter forespørgsel hos forældrene har vist sig, at 45 % eller færre af børnene har brug for pasning den konkrete dag.i Aalborg Kommune skønnes niveauet for henvisning til alternativ pasning at være 5-15 dage om året fordelt således: o 1-2 uger i sommerferien (5-10 dage) o Dage efter Kr. Himmelfartsdag (1 dag) o Dagene mellem jul og nytår (op til 4 dage) 13

14

15