VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

Relaterede dokumenter
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016

FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL UDTALELSER

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Integration i Gladsaxe Kommune

Unge og demokratiet. DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik


I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

gladsaxe.dk Integrationspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

INTEGRATIONSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Lemvig Kommunes Foreningsportal

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Beskrivelse af forløb:

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

Hvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov

Handicappolitik - udkast

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Årsberetning Integrationsrådet

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Handicappolitik - Udkast

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Handicappolitik - Udkast

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

International strategi for Det Danske Spejderkorps

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Handicappolitik - udkast

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Børns rettigheder. - Bilag 3

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Det Inkluderende Samfund

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Handicappolitik

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

Gider de unge foreningslivet?

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Integrationspolitik

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

1. halvår Hvilke seminarer, uddannelser og netværksdage skal du med til i foråret? Få et overblik her, og læs mere eller tilmeld dig på duf.dk.

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Udkast til ny handicappolitik

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

REFERATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Handicappolitik

Transkript:

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk

UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet FN s 10. verdensmål handler om at reducere uligheden i verden. Alle skal have lige muligheder, og vi skal reducere sociale uligheder, blandt andet ved at eliminere diskriminerende love, politik og praksis. For at leve op til FN s målsætning om reduktion af ulighed opfordres Folketinget til at nedsætte en kommission, der skal arbejde for, at Danmark får en sammenhængende politik, der skal reducere uligheden i samfundet og sikre inklusion, tilgængelighed og universelt design. Demokratiet er ikke et system. Det er et sindelag og en livsform. Forudsætningen for demokratiet er derfor også adgang til samtalen. Helt konkret adgang. Inklusion og tilgængelighed handler derfor også om demokratisk ligestilling og respekten for vores forskellighed som mennesker uanset alder, social baggrund, etnicitet, religion og seksualitet. I DUF ønsker vi et samfund, der i højere grad inviterer til deltagelse og engagement for alle. Den 3. december 2016 fejres FN's Internationale Handicapdag. Dette markerer samtidig 10-året for FN s vedtagelse af Handicapkonventionen. I DUF ser vi et behov for at tænke mere systematisk omkring mangfoldighed og alles mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og i samfundet generelt. I Norge har man udarbejdet en samlet national strategi for universelt design, der konkret identificerer behovet for ændringer inden for alle sektorer af lovgivningen. Denne systematiske tilgang omkring inklusion i lovgivningen kunne man lade sig inspirere af i Danmark. Danmark er det sidste land i Norden, der ikke har en diskriminationslovgivning, der også gælder uden for arbejdsmarkedet. I dag kan privatskoler sige nej tak til elever med handicap uden begrundelse og boligudlejere kan frit afslå at udleje til personer med handicap. Det er en virkelighed, der skal sættes i historiebøgerne. Lad os skabe en politik i Danmark, der sikrer, at politikerne, når de i fremtiden diskuterer inklusion og mangfoldighed, også tænker sikring af lige adgang til uddannelse, kultur- og fritidstilbud, ungeinvolvering, sociale forhold, boligforhold, sundhed og forebyggelse. 1

UDTALELSE 2 DUF vil gennem foreningsarbejde styrke migranters indsigt i den danske demokratikultur Demokratisk forståelse er en hjørnesten i foreningslivet i Danmark. Derfor kan aktiv deltagelse i foreningslivet tilbyde migranter en unik mulighed for at tilegne sig viden om det danske demokrati. Og det kan styrke det danske foreningsliv at inkludere migranter i foreningsdemokratiet. Den danske foreningskultur bygger på principper om åbenhed, demokrati og fællesskab. Ved at vise åbenhed og indbyde til deltagelse i foreningsfællesskabet er det muligt at sprede og styrke de demokratiske idealer på tværs af kulturelle og etniske forskelle. Af hensyn til det danske demokratis fremtid er det vigtigt, at der arbejdes målrettet og ihærdigt på, at migranter inkluderes i foreningslivet under demokratiske principper. Vores foreninger skal vise åbenhed og vilje til inklusion, således at migranter ikke føler sig ekskluderet i det danske samfund. Derfor vil DUF knytte etniske minoritetsforeninger tættere til sig og aktivt arbejde for, at alle DUFs medlemsorganisationer inkluderer migranter i foreningsdemokratiet. Samtidig har alle DUFs medlemsorganisationer et særligt ansvar for at engagere flere migranter i deres egen forening for at fremme integrationen og den danske demokratiforståelse blandt vores nye medborgere. 2

UDTALELSE 3 Ytringsfrihed for alle uanset tro eller politisk overbevisning På baggrund af blandt andet en dokumentar fra TV2 har regeringen fremsat et lovforslag, som udmønter en politisk aftale mellem en række politiske partier om det såkaldte Enighedspapir. Enighedspapiret kriminaliserer visse ytringer på baggrund af, hvem der siger det. Det betyder fremover, at mange unge frivillige i de kirkelige ungdomsforeninger ikke længere har den samme ytringsfrihed som de øvrige foreninger og organisationer i DUF. Ytringsfrihed bør ikke begrænses således, at nogle mennesker må mene noget, som andre ikke må. Den slags begrænsninger i ytringsfriheden kender vi ellers kun fra regimer, som vi normalt tager afstand fra. Demokrati og ytringsfrihed er to af hjørnestenene i DUF og i Danmark, og dem skal vi værne om. Med denne ændring ville en politisk aktiv ung ustraffet kunne sige ting til et politisk landsmøde, som en frivillig kirkelig leder vil kunne blive straffet for at sige i sin lokale forening. Enighedspapiret er ikke blot et problem begrænset til de religiøse foreninger i Danmark. Det bliver et demokratisk, ytringsfrihedsmæssigt problem, når mennesker bliver begrænset i at udøve deres grundlovssikrede ret til foreningsliv og samtale. De religiøse foreninger bidrager til folkeoplysning og samfundets opbygning, og vi ser ikke trosliv og samfundsliv som to adskilte størrelser, men som en dualisme, der betinger og beriger hinanden. DUF skal derfor arbejde for, at de religiøse foreningers rettigheder og ytringsfrihed forbliver den samme som for resten af de folkeoplysende foreninger. 3

UDTALELSE 4 Dansk ungdomsdelegat til FN s klimaforhandlinger Klimaforandringerne påvirker verdens fremtid og dermed også unges fremtid. Et ændret klima forandrer eksistensvilkåret for ungdommen i dag. Derfor bør unge sikres en klar stemme i debatten og have adgang til de politiske ledere, der træffer beslutninger om klodens fremtid. I udkastet til Danmarks udviklingspolitiske strategi står der, at unge er værdifulde forandringsagenter, at verdens unge er vores alles fremtid, at de skal høres, inddrages og være med til at bestemme, hvordan fremtidens samfund skal formes. Derfor er det naturligt, at unge er med, hvor beslutninger tages vedrørende klimaet. Til FN s klimaforhandlinger kan danske unge få mulighed for at indgå i dialog og styrke den gensidige forståelse på tværs af nationale, ideologiske, religiøse, sekteriske og andre skel. Til COP22 i Marrakech var unge fra en række lande repræsenteret ved forhandlingerne og havde adgang til beslutningstagere. Samme mulighed bør den danske ungdom have. DUF opfordrer derfor regeringen til at lade DUF udpege minimum en delegat til den officielle danske delegation til fremtidige FN-klimaforhandlinger. 4