1 Salme 89,7 For hvem i himlen kan måle sig med Herren? Hvem blandt Guds sønner er hans lige? (Læs Sl 89,6-11) ApG 2,36 Så skal da hele Israels hus med sikkerhed vide, at Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne selvsamme Jesus, som I har korsfæstet. August DDS 9,9 Til Himmels åbenlyst du fór og troner højt i englekor; du sidder ved Guds højre hånd, mens i din kirke bor din Ånd. 2 Salme 89,15 Ret og retfærdighed støtter din trone, nåde og sandhed går foran dit ansigt. (Læs Sl 89,12-19) Joh 1,17 For som loven blev givet ved Moses, således er nåden og sandheden kommet ved Jesus Kristus. DDS 518,2 Hos os råde skal Guds nåde først og fremmest, først og sidst, som den givet er med livet i vor Herre Jesus Krist. 3 Salme 89,25 Min troskab og min kærlighed er altid for ham, i mit navn skal hans horn altid være løftet. (Læs Sl 89,20-26) Luk 1,68-69 Velsignet være Herren, Israels Gud, for han har set til sit folk og sat det i frihed. Han har oprejst os et frelsende horn i sin tjener Davids hus. DDS 80,2 Hvad de gamle fædre sig ønskede så hjertelig, og hvad fordum lovet var, Herren herligt opfyldt har.
4 Salme 89,30 Hans slægt vil jeg for altid lade bestå, og hans trone som himmelens dage. (Læs Sl 89,27-33) Hebr 10,12 Han, derimod, er den, der for altid sidder ved Gud højre hånd efter at have bragt ét eneste offer for synder. DDS 3,8 Herren, vor Herre, han troner i Himlen, enevoldskonge er han over alt. Stjernerne lig er om højsædet vrimlen, høvdingeskaren, blandt tjenere talt. 5 Salme 89,34 Men jeg giver ikke køb på min kærlighed, min troskab mod ham forråder jeg aldrig. (Læs Sl 89,34-38) 1 Kor 11,32 Men når vi lader Herren dømme os, bliver vi tugtet, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden. DDS 292,4 Med en god samvittighed til de små du daler ned, skaber rene glæder, lyser op og renser ud, til de står for lysets Gud i snehvide klæder. 6 Salme 89,39 Alligevel har du forkastet ham, forstødt ham, du viser vrede mod din salvede. (Læs Sl 89,39-46) Hebr 12,5-6 Mit barn, ringeagt ikke de tilrettevisninger, som kommer fra Herren, du må ikke miste modet, når han straffer dig. For den, som Herren holder af, viser han tilrette, han straffer hvert barn, som han har taget til sig. DDS 656,2 Gud er din Fader, dig ej forlader, Sønnen endnu som sin broder dig ser, trofast dig Ånden tager ved hånden, leder dig fremad, hvad ønsker du mer?
7 Salme 89,49 Hvilken mand kan holde sin sjæl i live og undslippe døden? Skal han kunne slippe fri af dødsrigets greb? (Læs Sl 89,47-53) Joh 11,25 Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, selvom han dør. DDS 656,3 Hjemad vi stunder. O, hvilket under: Salige er vi og sukker dog tit, tror os i våde, ejer dog nåde, bor i Guds borg og det mærker så lidt. 8 Salme 90,3 Men mennesket lader du vende tilbage til støv og siger: Vend tilbage, menneskebarn. (Læs Sl 90,1-6) Joh 5,28-29 Bliv ikke overrasket, for der kommer en time, hvor alle de, der ligger i graven, skal høre hans stemme og opstå; de, der har gjort det gode, skal opstå til liv, og de, der har gjort det onde, skal opstå til dom. DDS 3,7 Evigheds-blomst derimod er din nåde, fryder dem alle, som frygter din magt, bliver end sent deres afkom til både, som holder hart ved dit bud og din pagt. 9 Salme 90,12 Lær os at se, hvor flygtigt livet er, lad denne din visdom trænge igennem til vore hjerter. (Læs Sl 90,7-12) Joh 9,4 Vi må gøre hans gerninger, som sendte mig, så længe det er dag; natten kommer, og da er der ingen, der kan arbejde DDS 713,4 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde at tænke på vore dages tal og lade din visdom råde!
10 Salme 90,16 Lad dine tjenere se dine mægtige gerninger, lad vore børn se din herlighed. (Læs Sl 90,13-17) 1 Kor 2,10a Men dét har Gud åbenbaret os ved sin Ånd. DDS 713,7 Os overstråle din herlighed som solen ved middagstide, og lys over os i graven fred med solebjærgs-skær det blide! 11 Salme 91,4 Han dækker dig med sine fjer, du må skjule dig under hans vinger, som et skjold er hans trofasthed rundt om dig. (Læs Sl 91,1-13) Luk 13,34b Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn under min beskyttelse, som hønen samler sine kyllinger under sine vinger. Men I ville ikke lade mig gøre det. DDS 591,6 Ak, kunne du du kunne, om du ville dog gribe ret Guds milde hjerte fat, nu kan det ske, nu, før det er for silde, det mørknes alt mod evighedens nat. Ak, hvilken glæde Jesus fik, om du begyndte nu i dette øjeblik! 12 Salme 91,14 Jeg vil frelse ham, for han holder af mig. Jeg beskytter ham, for han ærer mit navn. (Læs Sl 91,14-16) Matt 24,22 Hvis ikke de dage blev afkortet, da blev ingen frelst, men for de udvalgtes skyld skal de dage blive afkortet. DDS 39,1 Synes det i kors og pine, som Gud tit forglemte sine, dog er jeg forsikret på hjælp i rette tid at få.
13 Salme 92,6 Hvor er dine gerninger store, Herre! Hvor er dine tanker dybe.! (Læs Sl 92,1-12) Rom 11,33 Hvor uudtømmelig er ikke Guds rigdom med dens visdom og kundskab. Hvor uudgrundelige er ikke hans domme, og hvor ubegribelige er ikke hans veje! DDS 4,4 Hvert dit værk er stort vidunder, i din visdom ingen bunder, som af den har øst. Kun en dåre tør det nægte, at hos dig er alting ægte, alting mageløst. 14 Salme 92,16b Herren er retfærdig, Herren er min klippe, i ham er der ingen uretfærdighed. (Læs Sl 92,13-16) Rom 9,14 Må vi heraf slutte, at Gud handler uretfærdigt? Absolut ikke. DDS 16,1c Hvor retfærdig, hellig, værdig, fuld af nåde findes din regeringsmåde! 15 Salme 93,5 Dine vidnesbyrd er pålidelige, hellighed tilkommer dit hus, o Herre, for altid. (Læs Sl 93,1-5) 2 Tim. 1,12 Jeg ved, hvem jeg stoler på, og jeg er overbevist om, at han har magt til at bevare det, der er betroet mig, indtil den store dag bryder frem. DDS 672,1 Jeg ved, på hvem jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; jeg ved, hvad ej kan svinde, hvad aldrig vakle vil, når vismand går i blinde og vorder dårskabs spil.
16 Salme 94,3 Hvor længe, hvor længe endnu, Herre, skal de onde triumfere. (Læs Sl 94,1-7) Åb 22,11 Lad den, der er ond, blive ved med at øve ondt, og den, der er uren, blive ved med at gøre sig uren. Lad den, der er god, blive ved med at øve godt, og den, der er hellig, blive ved med at lade sig helliggøre. DDS 274,7 Du ved, du tjener en Herre mild, som ikkun nødig med Himlens ild hjemsøger jordens lyder. Som vennen * dristigt for Sodom bad, så bed og du for den store stad, til selv han staven bryder! 17 *Abraham, Guds ven Salme 94,12 Hvor lykkeligt er ikke det menneske, Herre, som du formaner, ja, mere end lykkelige er de, som du vejleder ud fra din lov. (Læs Sl 94,8-15) Hebr 12,7a Stå jeres lidelse igennem, det hører med til jeres opdragelse. Det viser kun, at Gud behandler jer som sønner. DDS 654,3b Ørk og enlighed til trods Jesus være vil med os, som Gud Fader ville være med sin Søn, den hjertenskære. 18 Salme 94,18 Netop da jeg tænkte: Nu snubler jeg, viste det sig, o Herre, hvordan din kærlighed holdt mig oppe. (Læs Sl 94,16-23) 2 Kor 1,8b Vi har måttet døje meget, det oversteg vore kræfter, så vi endog mistede alt håb om at overleve. DDS 654,4a Bi da sjæl, kun til i morgen! Bi på ham, som skuffer ej! Før endnu din sorg du vidste, til dig var hans trøst på vej.
19 Salme 95,6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned og tilbede ham; lad os knæle for Herren, vor Skaber! (Læs Sl 95,1-7a) Åb 4,11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at modtage herlighed og ære og magt; for du skabte universet; ved din vilje blev det til og blev skabt. DDS 15,1 Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. 20 Salme 95,11 Da svor jeg i min vrede: Ingen af dem skal komme ind til min hvile. (Læs Sl 95,7b-11) Hebr 3,19 Deraf kan vi se, at de ikke kunne komme ind i landet, fordi de ikke troede. DDS 158,9 Selv er han det livets brød; hvem deraf vil æde, skal indgå, trods synd og død, til vor Herres glæde. 21 Salme 96,12b-13a Da skal alle skovens træer råbe af glæde for Herrens ansigt; for han kommer, han kommer for at dømme jorden. (Læs Sl 96,1-13) Hebr 9,28b Anden gang skal han komme til syne, ikke på grund af synden, men for at frelse dem, der ser frem til ham. DDS 86,6 Du skal ej heller klage, at du ham ej kan få, han kommer selv at tage dig ud af jammers vrå; Han kommer selv, han kommer at dæmpe al din ve og gør en liflig sommer af al din trængsels sne.
22 Salme 97,11 Lys er udsået for den retfærdige, og glæde for de oprigtige af hjertet. (Læs Sl 97,1-12) 2 Kor 4,6 Den Gud, som har sagt: Af mørke skal lys skinne frem! er den samme Gud, som lod lyset skinne i vore hjerter, for at vi skulle lære Guds herlighed at kende, den herlighed, som stråler fra Kristi ansigt. DDS 362,1a Gør dig nu rede, kristenhed, din nat er overvundet. For dig er Herrens herlighed som nytårssol oprundet. 23 Salme 98,2 Sin sejr har Herren åbenbaret, sin retfærdighed har han afdækket for øjnene af folkeslagene. (Læs Sl 98,1-9) Rom 3,26 Nu, i vor tid, har Gud åbenbaret sin retfærdighed, for at det skulle vise sig, at han er retfærdig, når han gør enhver retfærdig, som lever i troen på Jesus. DDS 492,4a Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage? Gud os i Kristus retfærdige gør, her er velsignelsens fylde at smage, her er Guds nåde og Himlenes dør 24 Salme 99,3 De priser dit navn, det store og frygtelige: Hellig er Herren! (Læs Sl 99,1-5) Åb 4,8c Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer. DDS 422,4 Helllig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig! Hav og jord og himmel i pris forene sig! Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig, Gud i det høje! Ære være dig!
25 Salme 99,8b En Gud, der tilgiver, var du for dem, en Gud, der gengælder, når de handlede forkert. (Læs Sl 99,6-9) Åb 5,9 b Du blev slagtet, og du har købt dem til Gud med dit blod af alle stammer og sprog og folk og nationer. DDS 203,1b Al synd har du borttaget, vi ellers var fortabte. Forbarm dig over os, o Jesus! 26 Salme 100,3 Erkend dog, at Herren er Gud! Han har skabt os, vi tilhører ikke os selv. Vi er hans folk og de får, der hører til hans hjord. (Læs Sl 100,1-5) Joh 10,16 Jeg har også andre får end de, der hører til denne hjord; også dem skal jeg være hyrde for. De skal høre min stemme. Så bliver der én hjord med én hyrde. DDS 262,1 Frydetonen går mod tronen, genlyd giver Himlens hal: Lov og ære Herren være, fjernt og nær han prises skal! Alt det skabte, men fortabte, kan nu rejses fra sit fald. 27 Salme 101,7 Men i mit hus bor der ingen, som lever i bedrag, den svigefulde kan ikke slå sig ned for mine øjne. (Læs Sl 101,1-8) Åb 14,5 I deres mund blev der ikke fundet svig, de er dadelfri. DDS 617,1 Nu bør ej synden mere med magt og herredom udi mit kød regere, men daglig kastes om; thi jeg i dåben er af Gud til nåde taget, har i den pagt forsaget den ondes gerninger.
28 Salme 102,3 Skjul ikke dit ansigt for mig, nu jeg er kommet i nød. Lyt velvilligt til mig, nu jeg råber højt til dig, skynd dig at svare mig. (Læs Sl 102,1-3) Matt 11,3 Er du den, der skal komme, eller skal vi vente en anden? DDS 410,2 De dage og nætter henskride, og sjælen kun læskes med gråd, med sorrig jeg hænder må vride, jeg ved ikke frelse, ej råd. Ak, når vil dog Gud sig forbarme? Ak, når må jeg usle og arme indgange for Herren at stå? 29 Salme 102,5 Mit hjerte er indtørret og vissent som græs, og maden smager mig ikke. (Læs Sl 102,4-12) ApG 11,23 Da han ankom og så, i hvor høj grad Gud havde velsignet dem, blev han glad og ansporede dem til at blive hos Herren med hjerte og sind. DDS 165,3a Som Marias hjerterødder søgte denne ene skat, da hun sig ved Jesu fødder fuld af længsel havde sat. 30 Salme 102,14 Du vil rejse dig, du vil have medlidenhed med Zion, for tiden er kommet til at være hende nådig, den fastsatte tid er kommet. (Læs Sl 102,13-18) 2 Kor 6,2b Nu er det den gunstige tid, nu er det frelsens dag. DDS 596,3a Tidens fylde er oprundet, hvad Gud loved, er alt sket: ham, de søgte, han er fundet, verden har sin frelser set.
31 Salme 102,19 Da skal dette blive nedskrevet for de kommende generationer, og et folk, der skal fødes, skal lovprise Herren. (Læs Sl 102,19-23) Joh 3,3 I sandhed! Jeg siger dig: Kun den, der bliver født på ny, kan se Guds rige. DDS 479,1 Han, som på jorden bejler til troskab uden svig, når vi kun vil, besegler sin pagt om Himmerig. Han døber med den Helligånd på ord, som aldrig fejler, han rækker os sin hånd.