Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Relaterede dokumenter
Driftsplan -STS. Pre-hørring

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Thy Statsskovdistrikt

Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Dato: 16. februar qweqwe

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Biodiversitetsskov i statens skove

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Forslag til Natura 2000 handleplan

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Friluftsstrategi

Forslag til Natura 2000 handleplan

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Teknik og Miljø Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Udkast til Natura 2000-handleplan

Lodsejermøde 24/9/2018

Naturpolitik Handleplan

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN

Konsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Natura 2000 Basisanalyse

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Natura plejeplan

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Lisbjerg Skov Status 2005

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Natura Status og proces

Forslag til Natura plejeplan

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Stier. -Inspiration til planlægning og forvaltning

DU ER MED TIL AT BESTEMME

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Hammer Bakker, østlig del

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

RUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv

Natura plejeplan

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Natura 2000 handleplaner

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Teknik og Miljø Nordskoven. (Revideret august 2016) Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Natura plejeplan

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Natura 2000-handleplan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Forslag til Natura plejeplan

Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Transkript:

Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse

Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger Inddragelse af brugere, interesseorganisationer og andre myndigheder Sikre at arealdriften er inden for de mulige økonomiske rammer NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 2

Driftsplan procesforløb 15. december 2016 Opstart Opgørelse af status Fastsættelse af mål Afvejning og planlægning Udarbejdelse af de endelige planprodukter Høring og godkendelse NST retningslinjer Ekstern planlægning Sidste driftsplan og anden intern planlægning Fredninger mv Status arealdata Opstart borgerinddrag. Generelt opdatere viden Mål og visioner sammen med NST Direktion Afslutning af første borgerinddragelsesrunde. Planworkshops Natur Friluftsliv Landskab Skovdrift Kulturmiljø Borgerworkshops Tekster og kort Klargøring til høring Bearbejdning af høringssvar Godkendelse i NST Direktion Implementering gennem årsplanlægning og bevillinger NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 3

5 planelementer 5 målsætninger NATUR At sikre en naturpleje der understøtter biodiversitet gennem bevaring, genopretning og udvikling af Søhøjlandets forskelligartede naturtyper FRILUFTSLIV At skabe enestående naturoplevelser for forskellige brugergrupper, både i dag og i fremtiden LANDSKAB At beskytte det helt unikke landskab med mange små og store søer, store sammenhængende skovområder og stærkt varierede terrænforhold SKOVDRIFT At sikre en fortsat produktion af gavntræ til brug for kommende generationer ved at have et bredt udbud af produkter og en særlig vægt på nåletræ af høj kvalitet KULTURMILJØ At sikre bevaring og formidling af fortidsminder og kulturhistoriske interesser gennem pleje og løbende formidling om menneskets tilstedeværelse i landskabet og vores fælles kulturarv Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 4

Delmål for naturpleje at sikre en naturpleje der understøtter biodiversitet gennem bevaring, genopretning og udvikling af Søhøjlandets forskelligartede naturtyper Øge biodiversiteten i de gamle skove ved at fremme naturlig hydrologi, mængden af dødt ved, gamle træer, og andelen af løvtræ Sikre alle arealer med lysåben natur en passende drift og pleje Understøtte høj biodiversitet og vandkvalitet i søerne vedat øge naturindholdet langs bredderne og fjerne uønskede træarter Forbedreeller genoprette naturtilstanden i tilplantede moser ved at rydde dem for nåletræ og evt. hæve vandstanden Fremme biodiversiteten ved at etablere skovgræsning Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 5

Delmål for friluftsliv at skabe enestående naturoplevelser for forskellige brugergrupper, både i dag og i fremtiden Fremme friluftslivets muligheder for brug af de mest bynære arealer ved prioritering af faciliteter og adgangsforhold Sikre mulighed for at naturen kan nydes af et bredt udsnit af brugergrupper ved progressivt at prioritere på enkelte arealer Udvikle nye tilbud til formidling af natur og friluftsliv gennem målrettet brug af partnerskaber Øge de rekreative tilbud i skovrejsningerne ved at sikre faciliteter, adgangsforhold, variation i skovbilledet, andelen af lysåbne arealer, samt bedre formidling om deres eksistens og betydning for naturen og mennesker Fremmeenhedens formidling af viden om den danske natur, generelle virke, samt løbende aktiviteter Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 6

Delmål for landskab at beskytte det helt unikke landskab med mange små og store søer, store sammenhængende skovområder og stærkt varierede terrænforhold Bevare, vedligeholde og styrke værdifulde landskabselementer gennem helhedstænkning Fremme landskabets synlighed ved at etablere udsigter, sigtelinjer og større landskabelige sammenhænge Sikre lysåbne arealer og en høj grad af landskabeligvariation i enhedens skovrejsninger Fremme en landskabelig mosaik vedbrug af variation mellem lysåbne naturarealer og mørkere skovbevoksede arealer Fremhæve eksisterende eller skabe nye særlige solitærtræermed høj landskabelig værdi. Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 7

Delmål for skovdrift at sikre en fortsat produktion af gavntræ til brug for kommende generationer ved at have et bredt udbud af produkter og en særlig vægt på nåletræ af høj kvalitet Sikre en løbende konvertering af arealer med pyntegrønt og juletræer til arealer med biodiversitet og produktion af gavntræ Løbende udvikleog fremmebrugen af selvforyngelse i nåletræ kombineret med indplantning af løvtræ med henblik på at skabe produktive bevoksninger til fremtiden Fastholdeproduktionen af særlige værdifulde nåletræseffekter gennem målrettet skovdyrkning og opstamning i passende omfang Sikre variation i produktionen af gavntræ ved at anvende et bredt træartsvalg baseret på arter af både løv- og nåletræ Sikre stærktfokus på rettidighed og styrke af hugstindgreb med henblik på at fremme stabiliteten i nåletræsbevoksninger Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 8

Delmål for kulturmiljø at sikre bevaring og formidling af fortidsminder og kulturhistoriske interesser gennem pleje og løbende formidling om menneskets tilstedeværelse i landskabet og vores fælles kulturarv At tilrettelægge naturpleje, friluftsliv og skovdrift så de kulturhistoriske interesser og oldtidsminder bliver synliggjort og ikke beskadiges At fremme formidlingen af voreskulturhistorie, hvor der kan opnås synergi mellem natur, friluftsliv og kulturhistorie At sikre en passende formidlingen omkringoldtidsminderog kulturspor på den konkrete lokalitet i skovene Fremme udviklingen af kultur og naturoplevelser ved Himmelbjerget i samarbejde med Skanderborg Kommune og Tårnkomiten Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 9

Borgerinddragelse Hvem? Brugerråd Kommuner Interesseorganisationer Partnerskaber Uorganiserede brugere Hvordan? Dialog Brugerråd Opfordring til input fra Kommuner 130 breve med opfordring til interesseorganisationer, partnerskaber og lokalråd Pressemeddelelse og annoncering på hjemmeside for at ramme uorganiserede brugere NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 10

Borgerinddragelse -tilbagemeldinger I NATUR...Vi mener, at det vil være positivt at introducere flere græssende dyr. Dette vil medføre en indhegning af områder og det er her vigtigt, at dette ikke er hæmmende for den eksisterende, rekreative brug af skovene..vi vil foreslå, at der arbejdes med retablering af naturligt vandspejl og græsning som parametre til at skabe flere oplevelser og bedre naturindhold. Områder med mere urørt eller mere vild natur vil også være positivt (dog også gerne med græsning taget skovenes unge alder i betragtning en varieret skov dvs. blandet løvskov med grantræer, fordi det giver den bedste biodiversitet Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 11

Borgerinddragelse -tilbagemeldinger II FRILUFTSLIV..Når den nye skov ved Grundfør bliver etableret med sti adgang til Himmerigskoven, må der forventes et øget brug. En tur fra Hinnerup og rundt i Himmerigskoven vil blive på omkring ti kilometer, og der kan blive brug for en pause undervejs. Vi vil derfor foreslå, at der etableres et overdækket område med bænkesæt og evt. bålplads på stedet, hvor den tidligere Hjuldalgård lå. Pladsen ligger ideelt - også for besøgende til Hjulsøe...Det vil være attraktivt med permanente fotoskjul opsat på strategiske steder. Skjul som man kan have adgang til uden at blive set at fuglene. En beplantning, et pileflethegn eller lig. som skjuler den besøgende.hvad med en gang og cykelbro over Gudenåen ved Holmens Camping? Åen er lidt smallere netop der. Udvikle gode faciliteter for mountainbikeryttere..at Naturstyrelsens arealer tager al mountainbikefærdslen Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 12

Borgerinddragelse -tilbagemeldinger III ROS..Som nabo til nogle af jeres arealer og som hyppig bruger af andre (på cykel) har vi, gennem årene, med stor interesse fulgt jeres dygtige og professionelle drift af især nåletræsarealerne..silkeborgskovene er fantastiske til gåture, ridning, cykelture med videre. Jeg er sikker på, at den dejlige skov lokker folk af huse. Så får folk motion og folkesundheden stiger RIS.Generelt ser det ud som om skoven er forsømt, der bliver udført rydning i dele af skoven, men mange beplantninger er meget tætte og trænger til rydning.det undrer os, at man i beskrivelsen af skoven snakker om ugødede sletter, grundvandssikring og lignende, men ikke lever op til disse ting..og så er der lige fundet lidt plads til natur (og friluftsliv). Det bliver aldrig skov der får særlig stor naturmæssig værdi. Men de kan gøres bedre (= mindre ringe) Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 13