Vejmaterialevirksomhed ved Svogerslev kommuneplantillæg med VVM og miljøvurdering Tillæg 11 til Roskilde Kommuneplan 2009
Indhold Indholdsfortegnelse 2 Hvad er kommuneplantillæg med VVM 4 Høringsperiode 6 Endeligt kommuneplantillæg 6 Klagemulighed 6 Eksisterende forhold 7 Nuværende rammebestemmelser 8 Projektområde med rammer 9 Fremtidige forhold 10 Retningslinje 11 Redegørelse for anlæggets virkning på miljøet 12 1. Projektet 15 2. Processen 16 3. Alternativer 17 4. Projektets miljømæssige virkninger 18 Natur, flora og fauna 19 Overfladevand og livet i Skovbækken 21 Grundvand, geologi og jord 23 Affald 23 Trafik 24 Støj og vibrationer 24 Luft og klima 26
3 Mennesker, sundhed og samfund 27 Forhold til andre planer 29 5. Miljømæssige virkninger og 0-alternativet 30 Landskab 30 Natur, flora og fauna 30 Naturforhold i øvrigt 31 Overfladevand og livet i Skovbækken 31 Grundvand, geologi og jord 32 Affald 33 Trafik 33 Støj og vibrationer 33 Luft og klima 34 Mennesker, sundhed og samfund 35 Forhold til andre planer 35 6. Overvågning 36 7. Sammenfattende redegørelse 37 Vedtagelsespåtegning 51 Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget 1. behandling, Byråd Offentlig høring 2. behandling, Byråd 5. marts 2009 17. marts 2009 25. marts 2009 3. april -8. juni 2009 27. oktober 2010
Forord HVAD ER KOMMUNEPLANTILLÆG MED VVM OG MILJØVURDERING? KOMMUNEPLANTILLÆG OG VVM Anlæg der kan have en væsentlig indflydelse på miljøet er omfattet af krav om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), og kommunen skal vedtage et særligt kommuneplantillæg med retningslinjer som forudsætning af anlægget. Det gælder også når anlægget ikke strider mod den gældende kommuneplan. Det gælder endvidere også i dette tilfælde, hvor anlægget allerede eksisterer, men hidtil har været drevet på midlertidige godkendelser/tilladelser. VVM-reglerne fremgår af miljøministeriet bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlægget direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse.
5 VVM-redegørelsens ikke-tekniske resumé udgør kommuneplantillæggets sammenfattende redegørelse for de miljømæssige konsekvenser. MILJØVURDERING Inden myndigheder vedtager planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering. Reglerne fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009. Loven om miljøvurdering gælder blandt andet for kommuneplantillæg og lokalplaner. Kravene til indholdet i en miljøvurdering og en VVM-redegørelse er næsten identiske. VVM-redegørelsen er derfor suppleret, så den også opfylder kravene til en miljøvurdering. VVM-redegørelsen/miljøvurderingen indeholder således et forslag til overvågningsprogram. Desuden er berørte myndigheder i løbet af processen hørt direkte. Ved kommuneplantillæggets endelige vedtagelse skal der foreligge en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram.
Kommuneplan HØRINGSPERIODE FOROFFENTLIGHED Forud for udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering indkaldte kommunen ideer og forslag. Kommunen sendte et debatoplæg i høring i perioden fra den 2. maj til den 2. juni 2008. De indkomne høringssvar er bilagt VVM-redegørelsen/miljøvurderingen og indgik i fastlæggelse af VVM-redegørelsen/miljøvurderingen. HØRING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG MED VVM OG MILJØVURDERING Et kommuneplantillæg skal før endelig godkendelse offentliggøres som forslag i minimum 8 uger, hvor alle kan komme med indsigelser og bemærkninger. Forslaget var i høring i perioden fra 3. april til 8. juni 2009. Resultater af foroffentlighed og høring fremgår af Sammenfattende redegørelse bagest i kommuneplantillægget. ENDELIGT KOMMUNEPLANTILLÆG Når den offentlige høring er ovre, kan byrådet vedtage kommuneplantillægget endeligt. Kommuneplantillægget er ikke retligt bindende for borgerne, men kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. KLAGEMULIGHED Byrådets vedtagelse af et kommuneplantillæg kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, hvorimod skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Eventuelle klager rettes til Naturklagenævnet.
7 EKSISTERENDE FORHOLD Kommuneplantillægget omfatter en eksisterende vejmaterialevirksomhed. Tarco A/S startede i 1971 produktion af asfalt og andre vejmaterialer i en grusgrav beliggende Lyngageren 63, mellem Holbækmotorvejen og Ledreborg Allé (matr.nr. 5 a, 5 e og 5 g Svogerslev By, Svogerslev). Produktionen blev i 2005 overtaget af Munck Asfalt a/s. Produktionen er hidtil sket på midlertidige landzonetilladelser og miljøgodkendelser. Efter at det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i 2002 meddelte, at der ikke kunne peges på alternative permanente placeringer af vejmaterialevirksomheden, vedtog Roskilde Kommune i 2003 lokalplan nr. 399 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 "Vejmaterialevirksomhed i Svogerslev". Lokalplanen opretholder områdets status som landzone med mulighed for anvendelse til erhvervs- og industriformål. Efterfølgende meddelte Roskilde Kommune ny landzonetilladelse. Landzonetilladelsen fik gyldighed til den 1. januar 2016 på betingelse af, at virksomheden udførte terrænregulering og beplantning i overensstemmelse med lokalplanen. Terrænregulering og beplantning er gennemført som forudsat. Landbrugspligten på arealet blev ophævet den 2. september 2005. Den 13. april 2005 stadfæstede Naturklagenævnet lokalplan 399 med en bemærkning om, at lokalplanen ikke kan virkeliggøres, før spørgsmålet om VVM-pligt er afklaret. Samtidig hjemviste Naturklagenævnet sagen vedrørende VVM til det daværende HUR. Den 16. oktober 2007 afgjorde Naturklagenævnet, at virksomhedens eventuelle forbliven
Kommuneplan er VVM-pligtig. Efter nedlæggelse af HUR i forbindelse med kommunalreformen er Roskilde Kommune nu VVM-myndighed for projektet. Ud over forslag til VVM-redegørelse, skal kommunen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegørelse for anlæggets virkning på miljøet, jf. lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1027 af den 20. oktober 2008, 11e stk. 3. Selv om de rammeændringer, som var indeholdt i det nævnte kommuneplantillæg nr. 3, og som muliggør virksomhedens forbliven, allerede var indarbejdet i gl. Roskilde kommuneplan og nu i Roskilde Kommuneplan 2009, er det på grund af kravet om VVM og miljøvurdering nødvendig på ny at vedtage kommuneplantillæg. NUVÆRENDE RAMMEBESTEMMELSER På tidspunktet for den offentlige høring af herværende kommuneplantillæg var området omfattet af Kommuneplan 2017 for gl. Roskilde Kommune, Rammeplan 4. Vestbyen, rammeområde 4.J2 Vejmaterialevirksomhed i landområde. I den mellemliggende periode har byrådet vedtaget Kommuneplan 2009 for den samlede kommune. I Kommuneplan 2009 er rammebestemmelserne for området identiske med rammebestemmelserne i det tidligere offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg. Området er i Kommuneplan 2009 benævnt 4.EL.2
9
Kommuneplan FREMTIDIGE FORHOLD Rammeområdets afgrænsning og rammebestemmelser bevares uændret i forhold til Kommuneplan 2009. FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER FOR OMRÅDE 4.EL.2: Anvendelse Omfang og placering Andre forhold Området anvendes til eksisterende produktionsvirksomhed med industri, værksted, lager og administration til den pågældende virksomhed. Ved virksomhedens ophør efterbehandles området til natur-, og rekreative formål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 5. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 12 m. Højden af produktionsanlæg må ikke overstige 22 m. Enkelte bygningsdele/produktionsanlæg kan gives en større højde, hvis særlige hensyn til en virksomheds drift nødvendiggør dette. Tilladelse til opførelse af ny bebyggelse og anlæg skal gives af landzonemyndigheden. Arealer i transportkorridoren skal generelt reserveres til trafik og forsyningsanlæg og friholdes for yderligere bebyggelse. Området skal forblive i landzone. Der henvises i øvrigt til de generelle rammebestemmelser.
11 RETNINGSLINJER Roskilde Kommune har udarbejdet en rapport, som opfylder kravene til en VVM-redegørelse (jf. bek. nr. 1335 af den 6. december 2006) og til en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007). Rapporten belyser de miljømæssige konsekvenser, dels af virksomhedens forbliven på stedet, dels af virksomhedens nedlæggelse og efterbehandling af arealet. Rapportens ikke-tekniske resumé udgør kommuneplantillæggets redegørelse for de miljømæssige konsekvenser. * Eksisterende vejmaterialevirksomhed kan fortsættes på ejendommen i overensstemmelse med gældende landzonetilladelse, lokalplan og VVM-redegørelse/miljøvurdering * Produktionen må kun omfatte produktion af vejmaterialer samt oparbejdning af råvarer, herunder genbrugsmaterialer * Hvis produktionen ophører, skal bygninger og anlæg fjernes og arealer efterbehandling i overensstemmelse med gældende landzonetilladelse, lokalplan og VVM-redegørelse/miljøvurdering
Kommuneplan REDEGØRELSE FOR ANLÆGGETS VIRKNING PÅ MIL- JØET Herværende redegørelse for anlæggets virkning på miljøet er identisk med det ikke-tekniske resumé i rapporten "Vejmaterialevirksomhed i Svogerslev VVM-redegørelse og miljørapport" Roskilde Kommune oktober 2010. VVM-redegørelsen/miljøvurderingen beskriver de miljømæssige konsekvenser ved en fortsat drift af vejmaterialevirksomheden, der ligger på Lyngageren 63 i Svogerslev. VVM betyder vurdering af virkningen på miljøet. Formålet med VVM og miljøvurdering er at forudsige miljøpåvirkninger af et projekt, inden det besluttes, samt at indarbejde foranstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger af projektet. Ved en miljøvurdering i henhold til lov om planer og programmer skal der desuden foreslås et program til overvågning af de forventede miljøkonsekvenser. Som et led i undersøgelserne skal der vurderes alternativer til hovedforslaget. Som minimum skal 0-alternativet vurderes. 0-alternativet er den situation, at virksomhedens aktiviteter på lokaliteten ophører. En VVM-redegørelse skal omfatte en beskrivelse af projektet, dvs. fortsat drift af vejmaterialevirksomheden, og de væsentligste alternativer. Den skal indeholde en beskrivelse af de eksisterende forhold i projektområdet, samt projektets påvirkning af grundvand, befolkning, plante- og dyreliv, kulturarv og øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.
13 Der er stor grad af overlap i kravene til en VVM og kravene til en miljøvurdering af planer og programmer. De væsentligste forskelle er, at miljøvurderingen også skal indeholde et program for overvågning af de forventede miljøkonsekvenser, og at berørte myndigheder skal høres direkte. Offentlighed Et andet vigtigt formål med VVM og miljøvurdering er at inddrage offentligheden og berørte myndigheder i beslutningsprocessen via to offentlighedsfaser. Den første offentlighedsfase blev gennemført i perioden 2. maj - 2. juni 2008. Den havde til formål at indhente ideer og forslag til projektets udformning. På baggrund af den første offentlighedsfase blev afgrænsningen og omfanget af miljøundersøgelserne fastlagt. Den anden offentlighedsfase er gennemført i perioden den 3. april - 8. juni 2009. Den havde til formål at indhente synspunkter og kommentarer til kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Først efter 2. offentlighedsfase kan Roskilde Kommune tage beslutning om virksomhedens fortsatte drift på lokaliteten. Inddragelse af myndigheder m.fl. Roskilde Kommune har vurderet, at en række myndigheder skulle høres og inddrages i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen/miljørapporten. Kommunen har derfor sendt offentliggjort materiale direkte til Lejre Kommune, Vejdirektoratet, Region Sjælland, Miljøcenter
Kommuneplan Roskilde, By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Herudover er materialet sendt direkte til Københavns Energi (KE), Danmarks Naturfredningsforening og to private vandværker. Kommunen har desuden ved teknikermøder drøftet ønsker og krav til VVM-redegørelsen/miljørapporten med KE og med Lejre Kommune. Rapportens afgrænsning og omfanget af miljøundersøgelser er fastlagt på baggrund af bidrag modtaget i den første offentlighedsfase i maj-juni 2008 samt de nævnte teknikermøder med KE og Lejre Kommune.
15 1. PROJEKTET Tarco A/S har siden 1971 produceret asfalt og andre vejmaterialer i en grusgrav på Lyngageren 63, Svogerslev, mellem Holbækmotorvejen og Ledreborg Allé. Produktionen blev i 2005 overtaget af Munck Asfalt a/s. Produktionen er hidtil sket på midlertidige landzonetilladelser og miljøgodkendelser givet af bl.a. Roskilde Amt. Virksomhedens placering syd for Svogerslev mellem Holbækmotorvejen og Ledreborg Allé. Den stiplede linje angiver grænsen mellem Roskilde Kommune og Lejre Kommune. Der produceres årligt ca. 130.000 tons asfalt, og den maksimale produktionskapacitet er ca. 200.000 tons. Desuden
Kommuneplan produceres der omkring ca. 100.000 tons knuste materialer (stålslagger, bagharp, genbrugsasfalt mm.), hvoraf de ca. 60.000 tons indgår i asfalten, mens resten sælges videre. Knuseriets maksimale kapacitet er 175.000 tons om året. Virksomheden ønsker at forblive i Svogerslev og fortsætte sin produktion på samme niveau som i dag. Virksomheden har derfor indsendt ansøgning om miljøgodkendelse til Roskilde Kommune i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 2. PROCESSEN VVM Lokalplan 399 Vejmaterialefabrik i Svogerslev, 2003 muliggør i princippet, at virksomheden kan fortsætte sin produktion på arealerne i Svogerslev. Lokalplanen blev vedtaget af Roskilde Kommune i 2003 og stadfæstet af Naturklagenævnet i 2005 med en bemærkning om, at planen ikke kan virkeliggøres, før spørgsmålet om VVM-pligt er afklaret. I 2007 afgjorde Naturklagenævnet, at virksomhedens eventuelle forbliven er VVM-pligtig. Derfor er der i 2008 foretaget en VVM i henhold til bestemmelserne om VVM af visse offentlige og private anlæg. Miljøvurdering Kravet om VVM betyder, at der skal vedtages et kommu-
17 neplantillæg - også selv om projektet ikke strider mod kommuneplanen. Herværende miljørapport opfylder derfor også kravene til miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3. ALTERNATIVER 0-alternativet De miljømæssige konsekvenser af 0-alternativet er vurderet. 0-alternativet er den situation, hvor der ikke gives tilladelse til projektet om virksomhedens forbliven. 0-alternativet i denne sag er ophør af virksomhedens aktiviteter. Det betyder, at produktionsanlæggene og andre strukturer vil skulle nedrives eller fjernes. Endvidere vil landskabet skulle efterbehandles i form af udjævning af volde og etablering af en lav beplantning, der ikke skygger for udsynet fra Ledreborg Allé over ådalslandskabet ved Kornerup Å. Alternativer der har været overvejet Det har været undersøgt, om der kunne findes en alternativ placering af vejmaterialeproduktionen. Roskilde Kommune har ikke kunnet pege på andre velegnede placeringsmuligheder inden for kommunens grænser. Der har været rettet henvendelse til relevante sjællandske kommuner, som har udlagt arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, dvs. Køge, Ringsted, Høje Taastrup og Allerød Kommuner. Disse kommuner har heller ikke kunnet pege på placeringsmuligheder. Roskilde Kommune har på den baggrund besluttet, at VVM-redegørelsen ikke skulle omfatte alternative placeringsmuligheder.
Kommuneplan 4. PROJEKTETS MILJØMÆSSIGE VIRKNINGER Ved fortsat drift af vejmaterialevirksomheden vil aktiviteterne på arealet blive reguleret ved virksomhedens miljøgodkendelse. Aktiviteterne vil ikke afvige væsentligt fra den nuværende produktion af vejmaterialer på arealet. Enhver arealanvendelse og enhver produktion vil medføre en eller anden grad af påvirkning af det omgivende miljø. Ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen for virksomheden er det tilstræbt at reducere de negative virkninger på miljøet mest muligt under hensyntagen til tilgængelig teknologi og eksisterende lovgivning. Nedenfor gennemgås de miljømæssige virkninger af vejmaterialevirksomhedens fortsatte drift på arealet i Svogerslev. Landskab Virksomheden ligger i et område, der er udpeget som landskabeligt interesseområde på grund af den fredede Ledreborg Allé. Ud over større gårde er det landskabelige interesseområde ikke præget af større tekniske anlæg. Virksomheden ligger i kanten af interesseområdet op ad Holbækmotorvejen langs hvilken, der også forløber en højspændingsledning. Udsynet fra Ledreborg Allé mod virksomheden er således præget af virksomheden, Holbækmotorvejen, højspændingsledningen samt vindmøller nord for motorvejen. Synligheden af virksomheden er begrænset, idet der er etableret afskærmende volde omkring den. Voldene er for nyligt blevet beplantede. Den afskærmende virkning vil derfor blive mere effektiv om 5-10 år, når beplantningen
19 er vokset til. Selv om virksomheden stadig vil være synlig fra visse steder på Ledreborg Allé vurderes det samlet, at dens virkning på landskabet og landskabsoplevelsen vil være begrænset. Afværgeforanstaltninger I forbindelse med den mulige miljøgodkendelse vil virksomheden sløjfe og fjerne den lave af virksomhedens to skorstene. Det vil yderligere mindske den landskabelige effekt en smule. NATUR, FLORA OG FAUNA Natura 2000-områder Roskilde Fjord-området er udpeget til Natura 2000-område. Natura 2000-områder er ifølge EU s Natura 2000-direktiver underlagt strenge beskyttelseskrav for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. Det skal således sikres, at levevilkårene for disse ikke bliver påvirket negativt ved menneskelige aktiviteter. Det gælder både menneskelige aktiviteter i og uden for Natura 2000-området. Virksomheden ligger ca. 1,5 km fra Natura 2000-området i Roskilde Fjord og udleder oppumpet grundvand og renset regnvand (dvs. renset regnvandsbetinget overfladevand fra befæstede arealer) til Skovbækken, som via Kornerup Å leder ud i Roskilde Fjord. Det er vurderet, at virksomhedens fortsatte drift ikke vil have negativ virkning på Natura 2000-området.
Kommuneplan Bilag IV-arter EU s Natura 2000-direktiver indeholder også krav til beskyttelse af visse arter uden for de udpegede Natura 2000-områder. Det gælder de arter, der er opført på EF habitatdirektivets bilag IV. For den tidligere grusgrav ville der kunne være tale om flagermus og markfirben. Flagermus forekommer antageligt i området, mens der ikke er observeret markfirben, og der heller ikke er fundet særligt velegnede levesteder for markfirben. Virksomhedens fortsatte drift vurderes ikke at medføre negative virkninger på flagermus eller eventuelt forekommende markfirben. Når beplantningen på de afskærmende volde vokser til, vil det forbedre levevilkårene for flagermus. OVERFLADEVAND OG LIVET I SKOVBÆKKEN Virksomheden har siden 1987 udledt renset regnvand (dvs. renset regnvandsbetinget overfladevand fra befæstede arealer) og siden 1994 oppumpet grundvand til Skovbækken. Udledningen af renset regnvand er reguleret i en særskilt tilladelse til udledning af spildevand. Oppumpningen af grundvand og udledning heraf reguleres efter vandforsyningsloven. Livet i skovbækken Skovbækken er ifølge Regionplan 2005 fra det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) skærpet målsat (A) med krav om faunaklasse 6 bedømt efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Målsætningen har baggrund i, at der i 1990erne blev fundet fimreormen Crenobia alpina. Denne fimreorm er senere konstateret i en kilde, der tilløber Skov-
21 bækken nedstrøms Munck på den rørlagte strækning. Den høje målsætning er begrundet i vandløbets karakter som rentvandsvandløb med stort set fravær af forureningsindikatorer og som gydevand for laksefisk. Med målsætningen ønsker man at bevare og forbedre vandløbets miljøtilstand. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at udledningen ikke vil få indflydelse på C. alpinas tilstedeværelse i kilderne. Endvidere vurderes det, at udledningen fra virksomheden ikke vil få indflydelse på den eventuelle tilstedeværelse af C. alpina i selve bækken. Afværgeforanstaltninger Virksomheden har i 2009 anlagt et forsinkelsesbassin yderligere, hvor tungmetaller, PAHer og andre stoffer vil blive yderligere udfældet ved flokkulering. Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger ud over, hvad der er stillet af vilkår i miljøgodkendelsen. Overvågning Koncentrationen af tungmetaller i udledningsvandet bør fortsat overvåges.
Kommuneplan GRUNDVAND, GEOLOGI OG JORD I forbindelse med produktion anvendes og oplagres forskellige materialer. Gen-brugsasfalt, stålslagger og bagharp opbevares på impermeabel asfaltbefæstelse. Opbevaringspladsen er indrettet med kant og afvanding via tætte afløb, som løbende kontrolleres og vedligeholdes. Meget finkornede materialer i form af flyveaske og kalkfiller opbevares i overensstemmelse med standardvilkårene på silo med filtre og overtrykssikring. Oplagene indebærer derfor ikke risiko for spredning af finkornet materiale uden for den tætte asfaltbefæstelse. Fuelolie, fyringsolie og dieselolie opbevares forskriftsmæssigt i henhold til olietankbekendtgørelsen. Sikring mod spild sker ved placering i kummer. Der vil derfor - selv ved uheld - ikke ske nogen forurening af jord eller grundvand. Toluen håndteres kun i laboratoriet og kommer ikke i kontakt med jord og grundvand. Det samme gælder smøre- og hydraulikolier på værkstedet, som opbevares indendørs i ståltromler og plastdunke. Asfaltsæbe opbevares udendørs i plastdunke på palle. Samlet set vurderes det, at risikoen for forurening af grundvand og jord er særdeles lav, når de anvendte stoffer og materialer håndteres hensigtsmæssigt som beskrevet ovenfor. Hvis de anvendte stoffer og materialer ikke håndteres hensigtsmæssigt, ville der være en potentiel risiko for forure-
23 ning af grundvandet med oliekomponenter, phenoler, tungmetaller samt cyanider. Tungmetallerne nedbrydes ikke, og de transporteres forholdsvist let i grundvandet. Erfaringsmæssigt vil der dog kun være tale om små mængder, og ved opbevaring på befæstede arealer vurderes risikoen at være så lille, at monitering ikke er relevant. Olie, phenoler og cyanid vil blive forholdsvist hurtigt nedbrudt i grundvandet. På trods af en kort afstand til Københavns Energis Kornerup kildeplads vil en mindre forurening derfor ikke kunne nå frem til kildepladsen. En større forurening ville være helt usandsynlig; men den ville i givet fald kunne opdages og afværges ved afværgepumpning flere år før, den eventuelt ville nå kildepladsen. Afværgeforanstaltninger Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger ud over vilkårene i miljøgodkendelsen af virksomheden. Overvågning Der er etableret en række moniteringsboringer på og omkring virksomheden, som muliggør løbende overvågning af grundvandets tilstand i det øvre grundvandsmagasin. AFFALD Virksomheden genererer årligt ca. 15 tons affald, som sendes til deponering eller forbrænding. Desuden genererer den 4-6 tons olieholdigt affald samt tomme spraydåser, som opbevares og bortskaffes i henhold til reglerne om håndtering af farligt affald. Affaldets påvirkning af miljøet vurderes ikke at være væsentlig.
Kommuneplan TRAFIK Den fremtidige lastbiltrafik til og fra virksomheden vil blive i samme størrelsesorden som i dag, dvs. ca. 110 lastbiler om dagen eller ca. 1 % af den samlede trafik på Lindenborgvej. På dage med høj produktion kan lastbiltrafikken dog blive op mod 200 lastbiler per dag svarende til 2 % af den samlede trafik på Lindenborgvej. Afværgeforanstaltninger Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger eller overvågning ud over vilkårene i miljøgodkendelsen for virksomheden. STØJ OG VIBRATIONER I miljøgodkendelsen for Munck Asfalt a/s aktiviteter i Svogerslev er der fastsat følgende vilkår for støj: Alle dage kl. 04-06 45 db(a) Mandag - fredag kl. 06-18 55 db(a) Lørdag kl. 06-14 55 db(a) Mandag - fredag kl. 18-22 45 db(a) Lørdag kl. 14-22 45 db(a) Søn- og helligdage kl. 06-22 45 db(a) Alle dage kl. 22-04 40 db(a) Vilkåret refererer til det ækvivalente, korrigerede lydtrykni-
25 veau ved opholdsarealer, nærmeste bolig. For området gælder det i øvrigt, at maksimalværdien af støjniveauet i skel ikke må overstige 55 db(a) om natten, dvs. i perioden kl. 22-06. Disse støjgrænser svarer til de vejledende grænseværdier med den forskel, at dagperioden begynder allerede kl. 06 (i stedet for kl. 07), og at Munck Asfalt a/s må støje 45 db(a) fra kl. 04-06 (mod vejledningens 40 db(a)). Desuden må virksomheden i op til 25 dage om året overstige støjgrænsen på 40 db(a), dog maksimalt op til 45 db(a), i tidsrummet fra kl. 03 til 04 om morgenen, mandag til fredag. Vibrationer vurderes ikke at udgøre et væsentligt problem. Afværgeforanstaltninger Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger eller overvågning ud over vilkårene i miljøgodkendelsen for virksomheden.
Kommuneplan LUFT OG KLIMA Klima Virksomheden vil udlede omkring 9000 tons CO2-ækvivalenter om året. Det svarer til hvad ca. 900 danskere tilsammen udleder per år. Udledningen skyldes virksomhedens energiforbrug til fremstilling af asfalt og knuste materialer. CO2 bidrager til den globale opvarmning. Ved eksisterende teknologier til asfalt-fremstilling vil det ikke være muligt at nedbringe udslippet af CO2 væsentligt. Luft Ved produktionen vil der være et udslip til luften af støv, kuldioxid (CO2), svovldioxid, kvælstofoxider, tungmetaller samt visse organiske forbindelser (PAH, polyaromatiske hydrocarboner). Der vil ligeledes være udslip til luften fra kørsel med dieseldrevne lastbiler til og fra virksomheden. Det er vurderet, at udslippene til luften vil overholder de gældende krav. Lugt Lugtgener fra virksomhedens produktion vurderes at være uvæsentlig. Afværgeforanstaltninger Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger eller overvågning ud over vilkårene i miljøgodkendelsen for virksomheden.
27 MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND Produktionen i sig selv samt de miljømæssige virkninger af produktionen kan medføre virkninger på menneskers livskvalitet og sundhed samt på lokalsamfundet. Livskvalitet Personer, der opholder sig eller bor i området omkring virksomheden, kan opleve miljøkonsekvenserne som generende. Beboerne på de omkringliggende ni gårde er de mest udsatte for at opleve forringelser i deres livskvalitet på grund af virksomhedens forstyrrelse af landskabet, trafik, støj mv. Miljøkonsekvenserne vurderes dog ikke at forringe livskvaliteten for de omkringliggende gårde i væsentlig grad, idet støj, lugt og forurening af luft vil overholde de gældende kvalitetskrav, og idet nærområdet i dag ikke har nogen større rekreativ værdi. Sundhed Der vurderes ikke at være forurening fra virksomheden, der i væsentlig grad påvirker sundhedstilstanden for mennesker, der bor eller opholder sig i området. Ejendomsværdi Der skønnes ikke at være væsentlige effekter på de omliggende gårdes ejendomsværdi som følge af virksomhedens fortsatte drift.
Kommuneplan Visuel effekt Trafikanter, der færdes på Ledreborg Allé vil delvist kunne se virksomheden fra forskellige steder på alléen. Det vil kunne opleves som en forstyrrelse i landskabet. Det må dog konstateres, at der er tale om forstyrrelser i begrænset omfang, dels fordi det drejer som om kort tids oplevelse for passerende trafikanter, og dels fordi der også er andre anlæg, der forstyrrer landskabet (motorvej, højspændingsanlæg og vindmøller). Erhverv og turisme Det vurderes, at virksomhedens fortsatte drift ikke vil have væsentlig indflydelse på erhvervsmulighederne og turismen i området. Friluftsliv Da området ikke indeholder større rekreative værdier vurderes det, at virksomhedens fortsatte drift ikke vil have væsentlig indflydelse på mulighederne for friluftsliv i området. Lokalisering Anvendelsen af arealet til vejmaterialevirksomhed har set fra en overordnet samfundsmæssig synsvinkel en gevinst, hvis dette areal giver større forretningsmæssige fordele end andre lokaliseringer. Dette spørgsmål kan ikke besvares ud fra den foretagne socio-økonomiske analyse; men det vurderes, at placeringen ligger centralt i forhold til behovet for asfalt og godt i forhold til fordelingen af asfaltanlæg på Sjælland og derfor giver gode logistiske vilkår til driften og transport af materialer.
29 FORHOLD TIL ANDRE PLANER Restaurering af Skovbækken Der er planer om at åbne ca. 1100 m af den i dag 1800 m rørlagte del Skov-bækken. Samtidigt hermed er det planen, at vand fra et kildevæld ved Skovbækgård nord for Holbækmotorvejen skal udledes nær den nye rørmunding. (I dag udledes kildevandet ved motorvejen nær den eksisterende rørmunding.) Virksomhedens fortsatte drift vurderes at være uden betydende indflydelse på virkningerne af denne planlagte restaurering af vandløbet. Transportkorridor Transportkorridoren for Holbækmotorvejen berører virksomhedens areal. Virksomhedens fortsatte drift er dog ikke i konflikt med planer for udvidelse af motorvejen. Planlagt golfbane Lejre Kommune har tidligere haft planer om at etablere en økologisk golfbane vest for Lyngageren mellem Ledreborg Allé og Holbækmotorvejen. Golfbanens brugere vil opleve vejmaterialevirksomheden som et forstyrrende element i landskabet. Ved fortsat drift vil virksomheden derfor have en begrænset negativ effekt på den mulige golfbanes rekreative værdi.
Kommuneplan 5. MILJØMÆSSIGE VIRKNINGER AF 0-ALTERNATIVET Hvis virksomheden ikke opnår godkendelse til fortsat drift, skal produktionen ophøre og den tidligere grusgrav forventes efterbehandlet til naturområde. Voldene skal udjævnes, så koterne ikke bliver højere end det oprindelige terræn. Den overskydende jord skal fyldes i den tidligere grusgrav, skrænternes bundkoter bliver ca. 35 m (mod de nuværende ca. 33 m), og skrænterne bliver mindre stejle. Der skal i givet fald udarbejdes en efterbehandlingsplan. LANDSKAB Det oprindelige landskab kan ikke genskabes i sin helhed, idet der har været gravet grus i området, og idet det ikke er tilladt at tilføre jord ved efterbehandling af området. Ved at sikre, at koterne i det efterbehandlede område ikke er højere end de oprindelige koter og at skrænterne ned mod grusgravens bund gøres mindre stejle vil området blive tilpasset det omgivende landskab. Dette vil yderligere blive tilstræbt ved at sørge for, at bevoksningen på arealet ikke blive for høj. Højspændingsanlægget syd for Holbækmotorvejen vil blive mere synlig fra Ledreborg Allé, end det er i dag. NATUR, FLORA OG FAUNA Natura 2000-områder Ophør af virksomhedens drift og efterbehandling af området vil ikke påvirke Natura 2000-området ved Roskilde Fjord.
31 Bilag IV-arter Ved efterbehandling af området vil det være muligt at forbedre levevilkår for flagermus og andre arter, der er opført på EF habitatdirektivets bilag IV. Det anbefales, at der i forbindelse med udarbejdelse af en efterbehandlingsplan ses på mulighederne for forbedring af levevilkår for bilag IV-arter. NATURFORHOLD I ØVRIGT Efter efterbehandling rummer området mulighed for at udvikle et væsentligt højere naturindhold end i dag. Den detaljerede efterbehandlingsplan, der skal udarbejdes for området, bør sikre, at området i fremtiden kan rumme et righoldigt dyre- og planteliv. Ud over planen for oprydning og efterbehandling af området, skal der udarbejdes en plan, der sikrer, at der ved afvikling af virksomheden træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. OVERFLADEVAND OG LIVET I SKOVBÆKKEN Ophør af virksomhedens drift vil medføre, at der ikke længere vil blive udledt renset regnvand og oppumpet grundvand til Skovbækken, og at grundvands-sænkningen på arealet vil stoppe. Ophør af virksomhedens drift vurderes i sig selv ikke at få en væsentlig virkning på vandløbets vandkvalitet, dyre- og planteliv, idet den eksisterende vandkvalitet og dermed dyre- og planteliv er væsentligt negativt påvirket af andre faktorer, herunder især sandvandring, rørlægning samt udledning fra enkeltejendomme.
Kommuneplan Hvis der fortsat sker udledning fra enkeltejendomme opstrøms virksomheden, vil den fortynding, der i dag sker af vandløbets indhold af næringssalte og organisk stof ophøre, og koncentrationerne af disse vil derfor blive højere end i dag. GRUNDVAND, GEOLOGI OG JORD Ved ophør af virksomhedens drift vil der ikke længere håndteres potentielt forurenende stoffer på arealet. Risikoen for grundvandsforurening vil derfor alt andet lige blive reduceret, når området er efterbehandlet. Under selve afviklingen af virksomheden vil dog muligvis være en øget risiko for udledning af forurenende stoffer. Planen for afvikling af virksomheden bør derfor indeholde foranstaltninger mod spild og uheld i afviklingsfasen. Overvågning Der har episodisk været målt phenolforurening i enkelte monitoringsboringer. Kilden til denne forurening er ikke kendt. Der er derfor risiko for, at denne kilde fortsat er til stede efter gennemførelse af efterbehandlingen. Hvis kilden til forureningen f.eks. findes under den tætte asfaltbelægning, er der risiko for, at udvaskningen af forurening forøges, når belægningen fjernes. Der bør derfor udarbejdes en moniterings- og beredskabsplan for grundvand ved efterbehandling af området.
33 AFFALD I afviklingsfasen vil der blive genereret affald i form af materialer fra nedbrudte strukturer, der ikke kan genbruges. Når virksomheden er afviklet, vil der ikke længere blive genereret virksomhedsaffald lokalt. Set i en større skala og fra et samfundsmæssigt synspunkt, vil den samme mængde asfalt og dermed også den dertil hørende mængde affald blive produceret et andet sted i nærheden, enten på en ny eller på en allerede eksisterende asfaltvirksomhed. TRAFIK Ved ophør af virksomheden vil al trafik til og fra området ophøre, når området er afviklet og efterbehandlet. Det medfører naturligvis mindre trafikmængder på det omgivende vejnet, men ikke af en størrelsesorden, der vil få væsentlig indflydelse på trafiksikkerhed, luftkvalitet og støjbelastning. STØJ OG VIBRATIONER Efter ophør af virksomheden og efterbehandling af området vil virksomheden ikke længere være en kilde til støj i området. Ved fjernelse af de eksisterende afskærmende volde vil støjen fra Holbækmotorvejen formodentlig øges ved boligerne langs Ledreborg Allé, da voldene også fungerer som en form for støjvolde.
Kommuneplan Afviklingen af virksomheden og efterbehandling af området vil give anledning til støj og vibrationer i afviklingsfasen. På det foreliggende grundlag kan støj og vibrationer i afviklingsfasen ikke med rimelighed beregnes. Det foreslås, at planen for afvikling af virksomheden kommer til at indeholde vilkår for støj og vibrationer med henblik på at minimere støj- og vibrationsgener for de omkringboende. LUFT OG KLIMA Efter ophør af virksomheden og efterbehandling af området vil virksomheden ikke længere være en kilde til lokal luftforurening. Set i en større skala og fra et samfundsmæssigt synspunkt vil den samme mængde asfalt blive produceret og dermed den dertil hørende luftforurening blive udledt et andet sted. Tilsvarende vil produktionen af CO2-ækvivalenter være den samme, så effekten på klimaet vil i sidste ende ikke ændres væsentligt. I afviklingsfasen vil der være lokal luftforurening fra de maskiner der anvendes til demontering af virksomheden og efterbehandling af området. På det foreliggende grundlag kan denne luftforurening ikke med rimelighed beregnes.
35 MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND Ved ophør af virksomhedens aktiviteter i området og efterbehandling af landskabet, vurderes de afledte konsekvenser for mennesker, sundhed og lokalsamfundet at være positive, men begrænsede. De afledte konsekvenser for vejmyndigheder og andre aftagere af asfalt og knuste stenmaterialer kan ikke bedømmes på det foreliggende grundlag; men det må antages, at ophør af produktionen i Svogerslev kan medføre en initial knaphed på asfalt og stenmaterialer blandt virksomhedens kunder med forsinkelser af byggearbejder til mulig følge. Desuden vil Stålvalseværket skulle finde en anden løsning på bortskaffelse af stålslagger. Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes om disse virkninger vil være væsentlige; men det må antages at markedet forholdsvist hurtigt vil regulere sig, så kundernes behov kan opfyldes. Afviklingsperioden kan opleves som forstyrrende for de omkringboende og brugerne af området i form af generende trafik, støj, vibrationer og luftforurening. Der vil dog være tale om en midlertidig påvirkning, og den vurderes ikke at være væsentlig. FORHOLD TIL ANDRE PLANER Restaurering af Skovbækken Ophør af virksomheden vurderes at være uden væsentlig indflydelse for virkningerne af en eventuel restaurering af Skovbækken.
Kommuneplan PLANLAGT GOLFBANE Ophør af virksomheden og efterbehandling af området vil have begrænset positiv virkning på den rekreative værdi af den mulige golfbane, idet virksomheden i givet fald ikke længere vil være et forstyrrende element i landskabsoplevelsen. Hvis afvikling af virksomheden og efterbehandling af området foregår efter at golfbanen er etableret, vil aktiviteterne i afviklingsfasen kunne virke generende for golfspillerne. 6. OVERVÅGNING Fortsat drift I miljøgodkendelsen for virksomheden er der stillet en række krav til overvågning. Derudover foreslås ikke overvågning i forbindelse med vejmaterialevirksomhedens aktiviteter. Da der episodisk har været konstateret forhøjede koncentrationer af phenol af grundvandet fra en ukendt kilde, anbefales det, at der fortsat foretages en regelmæssig monitering af det sekundære grundvand i de eksisterende moniteringsboringer. Som minimum bør grundvandets trykniveau og forureningskomponenten phenol moniteres. 0-alternativet I tilfælde af ophør af driften og efterbehandling af området bør der ligeledes foretages en monitering af det sekundære grundvand, da kilden til den observerede phenolforurening som nævnt ikke er kendt.
37 7. SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE I henhold til 9 stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget lave en sammenfattende redegørelse, der giver svar på følgende spørgsmål: * Hvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan miljørapporten er taget i betragtning * Hvordan udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning * Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og * Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planen Miljørapport og integration af miljøhensyn i planen Selve kommuneplantillægget medfører ikke en væsentligt ændret miljøpåvirkning i forhold til hidtil. Formålet med planprocessen har været at undersøge, om det er miljømæssigt forsvarligt, at den eksisterende virksomhed videreføres på lokaliteten, eller den på grund af uacceptabel påvirkning skal fjernes. Miljørapporten dokumenterer de eksisterende miljøforhold, gældende planlægning og beskyttelsesbestemmelser, samt virksomhedens påvirkning af omgivelserne.
Kommuneplan Virksomhedens miljøpåvirkning er vurderet og - emne for emne - sammenholdt med de miljøpåvirkninger, der ville være, hvis virksomheden blev nedlagt og arealet derefter blev omdannet til natur- og rekreative formål (0-alternativ). Miljørapporten bygger dels på eksisterende viden, bl.a. resultater af myndighedskontrol og virksomhedens egenkontrol, som over årene er gennemført i relation til virksomhedens hidtidige drift og midlertidige miljøgodkendelser. Der er foretaget ny vurdering af virksomhedens landskabelige påvirkning. Der er lavet nye feltundersøgelser af områdets natur, flora fauna. Den eksisterende viden om geologi og grundvand er suppleret med en geofysisk kortlægning af arealet nordvest for virksomheden i retning mod Københavns Energis Kornerup kildeplads. Sidstnævnte er afrapporteret i særskilt fagnotat om grundvand. Blandt miljørapportens væsentligste konklusioner kan opsummeres følgende: Virksomheden vil fortsat være synlig i det landskabelige interesseområde omkring Ledreborg Allé, men synligheden vil aftage yderligere, når beplantningen på omgivende volde vokser til.
39 Der kan ikke påvises risiko for påvirkning af natur, flora og fauna i Natura 2000-området Roskilde Fjord eller negativ påvirkning af beskyttede arter. Det er vurderet, at virksomhedens udledning af renset regnvand og oppumpet grundvand ikke har indflydelse på forekomst af fimreormen Crenobia Alpina i kilder og i Skovbækken. Roskilde Kommune har ikke alene lagt vægt på, at virksomhedens håndtering af materialer og stoffer betyder, at risiko for forurening af jord og grundvand er minimal. Kommunen har også lagt vægt på, at eksisterende data suppleret med de nye geofysiske undersøgelser viser, at en mindre forurening vil være nedbrudt før den vil kunne nå Københavns Energis Kornerup kildeplads, og at en større forurening vil kunne afværges flere år før den ville kunne nå kildepladsen. Grundvandet overvåges løbende i boringer både inden for og uden for virksomhedens areal. Antallet af lastvogne til og fra virksomheden vil være uændret og udgøre 1-2 % af trafikken på Lindenborgvej. Virksomhedens støjbelastning og udledning til luft ligger inden for de grænser, som kommunen som miljømyndighed kan stille til en asfaltvirksomhed med den aktuelle beliggenhed. Virksomheden vurderes ikke at påvirke menneskers sundhedstilstand, ejendomsværdier, muligheder for erhverv, turisme og friluftsliv.
Kommuneplan Roskilde Kommune har arbejdet parallelt med miljørapporten, ny permanent tilladelse til oppumpning og udledning af grundvand samt miljøgodkendelse med detaljerede vilkår for anlæggets indretning og fremtidige drift. Roskilde Kommune har gennem miljøgodkendelsen mulighed for at gribe ind, såfremt der viser sig uventede og uacceptable miljøpåvirkninger. Inddragelse af eksterne parter og behandling af høring svar Kommunen har fra starten af processen været opmærksom på, at virksomheden er placeret helt op til kommunegrænsen, og at Lejre Kommune derfor skulle inddrages. Kommunen har endvidere været opmærksom på, at risiko for grundvandsforurening ville være et afgørende kriterium for beslutningen om virksomhedens forbliven eller ophør. Roskilde Kommune har derfor tidligt i processen inddraget Lejre Kommune og Københavns Energi, som har kildeplads 1,5 km fra virksomheden. Begge parter har deltaget i teknikermøder og har haft lejlighed til at kommentere program for geofysiske undersøgelser og udkast til fagnotat om grundvand. Ingen af parterne har haft bemærkninger til omfang af undersøgelser eller notatets konklusioner om forureningsrisiko, som efterfølgende er gengivet i VVMredegørelsen. Resultater af de offentlige høringer i maj-juni 2008 og apriljuni 2009 samt borgermøde i maj 2009 er gengivet i henholdsvis bilag 1 og bilag 5 i miljørapporten.
41 I første høring modtog kommunen tre bidrag fra henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Vejdirektoratet og Lejre Kommune. Kommunen valgte desuden at inddrage en tidligere indsigelse fra Ledreborg Allés Vandværk mod tilladelse til bortledning af grundvand. Høringsbidragene bestyrkede kommunen vurdering af, at kortlægning af grundvand og vurdering af risiko for grundvandsforurening var meget væsentligt. Høringen betød desuden, at kommunen satte ekstra fokus på igen at undersøge alternative placeringsmuligheder, selv om Hovedstadens Udviklingsråd som planmyndighed allerede havde forsøgt at finde en ny placering i hovedstadsområdet. Kommunen gennemgik således alle arealudlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Sjælland og henvendte sig til fire kommuner, som dog alle svarede, at det ikke ville være muligt at lokalisere en ny vejmaterialevirksomhed. Resultater af undersøgelserne fremgår af miljørapportens bilag 3. Ved borgermødet i maj 2009 deltog fire borgere. Der blev udtrykt bekymring for, hvorvidt oppumpning og bortledning af grundvand vil betyde vandmangel for Ledreborg Allés Vandværk, og der blev efterlyst oplysninger om lugt. Kommunen orienterede om, at de omfattende undersøgelser af grundvand i området viser, at der ikke er sammenhæng mellem virksomhedens bortpumpning fra det sekundære magasin og vandværket forsyning fra det primære magasin. Eventuelle luftgener er reguleret i virksomhedens miljøgodkendelse.
Kommuneplan Det er kommunens indtryk, at borgermødet var indledning til en bedre direkte kontakt og dialog mellem virksomheden og dens naboer. Mødet har ikke givet anledning til ændringer i miljørapporten. I anden offentlige høring modtog kommunen fem bidrag. Naboer er generelt utilfredse med virksomhedens fortsatte drift, miljømæssige påvirkning og trafik. Ledreborg Allés Vandværk, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Energi og Lejre Kommune udtrykte alle bekymring for påvirkning af grundvand. Roskilde Kommune finder, at grundvandforhold i området nu er tilstrækkeligt grundigt belyst. Teknikere fra både Lejre Kommune og Københavns Energi været inddraget i tilrettelæggelse af nye undersøgelser, og ingen af de to parter har på teknikerplan haft bemærkninger til de samlede konklusioner i fagnotat om grundvand. Indretning og drift er miljømæssigt optimeret væsentlig i forhold til tidligere. Alle områder, hvor der håndteres miljøfremmede stoffer, er impermeable. Oplag sker i godkendte tanke og/eller der er sekundære tætte spildbakker/gruber. Overfladevand ledes til renseanlæg. Samlet finder Roskilde Kommune, at miljøgodkendelsens vilkår for indretning, drift og overvågning betyder, at risiko for grundvandsforurening ved fremtidig drift er meget lille. Kommunen finder desuden, at den løbende overvågning af grundvand på og uden for virksomhedens grund vil afsløre og give mulighed
43 for at afværge tænkelige forureninger fra tidligere eller fremtidig drift. Lejre Kommune mener, at VVM-redegørelsen skulle have taget udgangspunkt i nylokalisering af virksomheden. Da virksomheden har ligget på stedet i omtrent 40 år og ikke kan fjernes med tilbagevirkende kraft, har Roskilde Kommune dog ikke fundet det formålstjenligt at opstille et scenarium for en tænkt situation, hvor virksomheden aldrig har eksisteret. Kommunen har derimod konsekvent sammenlignet miljøpåvirkninger ved henholdsvis fortsat drift og ved fjernelse (0-alternativet). Lejre Kommune valgte at gøre brug af planlovens mulighed for at nedlægge veto med henvisning til, at virksomheden har en væsentlig negativ påvirkning af Lejre Kommunes udvikling. Lejre Kommune finder, at virksomhedens placering giver negativ påvirkning af det værdifulde kulturlandskab, og at der er en om end mindre risiko for forurening af grundvand. I perioden 2003-2005 har virksomheden etableret volde med beplantning. Dette er sket i overensstemmelse med lokalplan 399, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2005 (med bemærkning om at lokalplanen først kan virkeliggøres, når spørgsmålet om VVM er afklaret). Roskilde Kommune vurderer, at virksomhedens synlighed og påvirkning af det omgivende landskab allerede er begrænset og vil aftage yderligere i takt med at beplantningen vokser til.
Kommuneplan Samlet set finder Roskilde Kommune, at Lejre Kommunes veto var uberettiget. Trods forhandling kunne de to kommuner ikke opnå enighed, og efter fælles aftale sendte Roskilde Kommune sagen til afgørelse i Region Sjælland. Regionsrådet gav i juni 2010 Roskilde Kommune medhold og ophævede Lejre Kommunes indsigelse. Lejre Kommune påklagede Region Sjællands afgørelse til Naturklagenævnet. Lejre Kommunes veto og øvrige høringsbidrag i anden offentlighedsperiode har ikke givet anledning til ændringer i miljørapporten. Valg på baggrund af alternativer Roskilde Kommune har i den gennemførte planproces været bevidst om, at virksomheden ikke kan påberåbe sig en juridisk ret, hverken til at forblive på stedet eller til at få anvist en anden lokalisering. Kommunen har taget udgangspunkt i den faktuelle virkelighed. Virksomheden ligger på stedet og har gjort det i knap 40 år. Naturklagenævnet har i 2005 stadfæstet en lokalplan, som gør placeringen permanent på betingelse af, at spørgsmålet om VVM er afklaret. Kommunen har undersøgt andre placeringsmuligheder og sammenlignet scenarier for henholdsvis videreførelse og nedlæggelse. Som tidligere nævnt finder kommunen det
45 derimod ikke formålstjenligt at opstille et scenarium for en tænkt situation, hvor virksomheden aldrig har eksisteret. Roskilde Kommune har undersøgt muligheder for nylokalisering af en tilsvarende vejmaterialevirksomhed på Sjælland. Detaljeret beskrivelse af arealer, størrelse, egnethed mv. samt konklusion findes i særskilt notat, der indgår som miljørapportens bilag 3. Det var mest nærliggende at pege på et nyt areal internt i Roskilde Kommune. Gadstrup Erhvervspark ville ud fra anvendelsesbestemmelser være egnet. Der er dog ikke tilstrækkeligt restareal, og området kan pga. spredningskorridor for dyre- og planteliv ikke udvides. Roskilde Kommune har i forbindelse med den generelle kommuneplanlægning søgt at udlægge nye arealer til traditionelle produktionserhverv, men det har som følge af diverse bindinger i hovedstadsområdet ikke været muligt. Ud fra tilgængelige plandokumenter kunne erhvervsområder i henholdsvis Køge, Ringsted, Høje Taastrup og Allerød Kommuner dernæst komme på tale. Roskilde Kommune bad skriftligt de fire kommuner om at oplyse, om det inden for rammerne af gældende planlægning ville være muligt at lokalisere en ny virksomhed med de nødvendige krav til størrelse og beliggenhed. Alle fire kommuner svarede, at det ikke ville være muligt.