BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

DAGENS HOVEDPUNKTER 1) Børns udvikling positivt og negativtj fr. den klassiske udv.psykologi. En fælles vidensramme på tværs af faggrupper. 2) Samfundsdiagnostic view over børn og unge trivsel på tværs i DK. 3) En udvidet sociokulturel betragtning på børns udvikling. Hvad får vi øje på? 4) Mobning og ensomhed i skolen. 5) Anbefalinger til lærer og læger

ALDER, PERIODE OG PSYKOSOCIALE BALANCER/KRISER (ERIKSON 1971) 0-1 spædbarnsalder tillid...mistillid 1-3 Småbarnsalder/vuggestue Selvtillid...skam/tvivl 3-6 børnehavealder initiativ...skyld 5-12 skolealder konstruktiv foretagsomhed...underlegenhed 13-19 teenagealder identitet...identitetsopløsning 19-? Ungdom nærhed/distance...isolation/trækken sig

MENNESKET ER...(ERIKSON 1969) 1) et biologisk væsen med genetisk givne anlæg 2) et psykologisk væsen (et individ / et jeg) 3) et socialt væsen Påstand: Når der interveneres i børns trivsel er det især indsatser rettet mod det fysiske og det psykiske, og hjemmet gøres ansvarligt. Betydningen af børns sociale liv uden for hjemmet undervurderes og overses.

SAMFUNDSDIAGNOSTIC VIEW OVER BØRN OG UNGE TRIVSEL 1) Dagens børne og unge generation er den mest lovlydige siden 1945 (Balvig 2015) 2) De fleste børn trives helbredsmæssigt. Mellem 77-95 % af børn og unge mellem 10-24 oplever, at de har et godt helbred. (Due et all 2014)- 3) Selvmordstilfælde blandt børn og unge er faldet drastisk. (CFSF 2016) Men....

NEGATIVE SCORINGER PÅ MENTAL TRIVSEL 1) Mellem 6-20 % af de 11-15-årige oplever at have lav grad af livstilfredshed. (Due et all. 2014...ff) 2) Ca 30% af de 10-16 årige oplever ugentligt at være ked af det, irritabel/i dårligt humør og nervøs) og psykosomatiske symptomer (hovedpine, mavepine). 3) Næsten hver femte i 10-24 års alderen føler sig ofte stresset. 4) Mellem 5-18 % af børn og unge i Danmark føler sig ensomme 5) Mellem 20-25 % af unge (13-20 år) har prøvet at skade sig selv. 6) ADHD regnes for at være den hyppigste børnepsykiatriske diagnose. Blandt 10-24-årige i Danmark i dag vurderes, at ca. 5 % blandt drenge og 2 % blandt piger har fået diagnosen under opvæksten. 7) Der er sket en stigning i både affektive lidelser (depression og mani) samt i andelen af børn og unge med diagnosticerede angstproblemer over tiden. 8) Anoreksi udgøres af. 0,5 % danske piger og unge kvinder, 2 % har bulimi og 3 % lider af overspisning. 9) 13% af børn i 7. og 8. klasse har oplevet mobning (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013)

ET SOCIOKULTURELT TAKE... To slags børne- og ungdomslidelser i spil. Den ene mere synlig end den anden: Børn fra fattige familier: sundhedsbias, kulturelt underprivilegeret, negativ social arv reproduceres, samfundsmarginaliseret. Børn fra middelklasse, højere middelklasse: Præstationslidelser, egen-skyld betragtninger, piger i pres (12 tallets piger)

ET SOCIOKULTURELT TAKE... To slags børne- og ungdomslidelser i spil. Den ene mere synlig end den anden: Børn fra fattige familier: sundhedsbias, kulturelt underprivilegeret, negativ social arv reproduceres, samfundsmarginaliseret. Børn fra middelklasse, højere middelklasse: Præstationslidelser, egen-skyld betragtninger, piger i pres. Ensomhed, mentale sygdomme og livslede har de lidende børn til fælles på tværs af klasseskel

DE SIGNIFIKANTE ANDRE BØRNS RELATIONELLE UDVIKLING

DE SIGNIFIKANTE ANDRE BØRNS RELATIONELLE UDVIKLING De signifikante andre: Jævnaldrende Forældre

Mobning

JAMEN-EFFEKTEN DISKURSER OM MOBNING (HANSEN 2011) Jamen, hun lægger selv op til det Jamen han holder sig for sig selv Jamen, hvis du så hans far, ville du vide hvorfor Jamen, de er trætte af at tage hensyn til ham Jamen han er vist i et udredningsforløb Er det forkert?

VESTEGNSUNDERSØGELSEN 1 (HANSEN, HENNINGSEN OG KOFOED 2013) Elevens selvsyn Elevens forhold til sine forældre/hjem Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen 13

Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012)

Jamen diskurser ses generelt ved forklaringer på skolemistrivsel... (Hansen & Kofoed in press)

OM GRUNDSKOLEN SET FRA UNGEPERSPEKTIVER (PRODUKTIONSSKOLE INTERVIEWS) - Jeg hadede, hadede, hadede skolen (Dreng 18 år) - Alt hvad jeg lærte i skolen, har jeg lært mig selv. Min dansklærer sagde, at jeg aldrig ville lær at læse. Jeg tænkte, at det er f... løgn, og så lærte jeg det mig selv i en sommerferie. (Dreng 18 år). Jeg husker ikke en eneste dag, hvor jeg ikke var nervøs eller bange i skolen (Pige 19 år)

MULIGE FORKLARINGER OG MODDISKURSER Det er klart, de er i mistrivsel. Mange af dem har jo diagnoser. Det er klart, at der i mistrivsel. Mange af dem kommer fra socialt dårligt stillede hjem. Hvorfor adresseres skole ikke? Skolen er en arena for mange slags læringer: Udover dansk, matematik, engelsk osv., er skolen den vigtigste platform for social dannelse af vores børn. Hvorfor det?

SKOLEN SOM CENTRAL SOCIAL ARENA FOR DANNELSE Her tilbringes et langt børneliv. Her knyttes de første længerevarende bekendtskaber/venskaber i livet Her vurderes barnet konstant fagligt og socialt i en relationel sammenhæng, der ikke er båret af familiekærlighed. Skift i de signifikante andre. På trods af disse betydninger udskrives skole ofte af italesættelser af mobning og anden form for mistrivsel

MADS 1: Hvad har mobning gjort ved mig?

KONSEKVENSER AF MOBNING Statistiske sammenhænge mellem: Elever der svarer ja til, at de bliver mobbet har gennemsnitlig en høj score på -Sygedage -Symptomatiske lidelser -Livslede Når vi korrigerer denne gruppe for andre sammenhænge er mobning det gennemgående kendetegn. (hbsc 1998-2010) Den oversete offergruppe: Dem der er bange for at blive mobbet

At blive et fælles omdrejningspunkt for klassen...

MADS 2 At blive et fælles omdrejningspunkt i en klasse uden fælles belonging

HVAD SER DE VOKSNE? MADS... Han holder sig for sig selv

KONSEKVENSER AF MOBNING Statistiske sammenhænge mellem: Elever der svarer ja til, at de bliver mobbet har gennemsnitlig en høj score på: -Sygedage -Symptomatiske lidelser -Livslede Når vi korrigerer denne gruppe for andre sammenhænge er mobning det gennemgående kendetegn. (hbsc 1998-2016)

ANBEFALINGER TIL LÆRER OG LÆGER 1) HUSK at børn kan trives i hjemmet men mistrives i skole og omvendt. Skole og hjem er to forskellige sociale arenaer. 2) Spørg ind til den sociale skolegang: Hvad er det bedste du har oplevet i skolen i dag? Hvad er det værste/kedeligste du har oplevet i skolen i dag? 3) Hvem er barnets fortrolige? Hvem taler du med, når du har problemer i skolen? 4) Skoletilfredshed? Kan du lide at gå i skole? Hvorfor? Hvorfor ikke?

VED SKOLEMISTRIVSEL HVAD KAN LÆGEN GØRE? 1. opfordre forældre til at kontakte lærerne mhp. at holde et trivselsmøde 2. Kontakte skolens sundhedsplejerske. Samtykke indhentes af barnet/familie. 3. Drøfte skolesager (ikke personsager)med læger i kommunen/nabolaget. Fælles henvendelser til skolen/skolerne og kommunen. En lokal forandringskraft?