Notat ang. mental sundhed og trivsel i unge gruppen.

Transkript

1 Notat ang. mental sundhed og trivsel i unge gruppen. Indhold i notatet: 1. Udviklingen på området 2. Udfordringer på området og mulige konsekvenser 3. Mulige årsagsforklaringer på området 4. Viden om effekt, hvad kan hjælpe? 5. Uddybende om problematikken med de årige unge kvinder 6. Nuværende indsatser i Billund Kommune 7. Mulige fremtidige indsatser i Billund Kommune, bare et bud på hvad man har gjort/gør andre steder. (Sundhedssamtaler, Åben rådgivning (Vejle, Odense) og evt. andet 1: Udviklingen på området I afsnittet redegøres først for udviklingen i Billund kommune sammenlignet med Region Syddanmark med afsæt i data fra den nationale Sundhedsprofil Derefter suppleres med data fra Ungeprofilundersøgelsen fra 2014, hvor udviklingen i ungegruppens mentale trivsel beskrives mere indgående. Mental sundhed I Region Syddanmark er den mentale sundhedstilstand i aldersgruppen år forværret de senere år, og der er en markant kønsforskel i alle de viste indikatorer. En større andel blandt kvinder end blandt mænd har dårlig mental sundhed. Ikke alle indikatorer er målt i alle år. 1 Aldersstratificerede data for Billund kommune er først tilgængelige efter påske. Antagelsen i materialet, er at de tendenser vi ser regionalt fordelt på aldersgrupper også gør sig gældende for Billund Kommune. Der kan være tale om et mindre underestimat, da uddannelsesniveauet i Billund Kommune er lidt lavere end i Region Syddanmark. 1

2 Føler sig ofte eller meget ofte nervøs og stresset I Billund Kommune er andelen, der ofte eller meget ofte føler sig nervøs og stresset steget med 3 procentpoint fra ca. 10 % i 2010 til 13% i Billund har fulgt den regionale udvikling i perioden. Dog ligger Billund i alle år lidt under niveauet i Region Syddanmark. Figur 1 Andel, der meget ofte eller ofte følger sig nervøs og stresset i Billund Kommune, Region Syddanmark, Danmark. 2010, 2013, og Procent. De regionale tal viser, at andelen, der ofte eller meget ofte føler sig nervøs og stresset, er steget i de to yngste aldersgrupper. Den markant største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 36% meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset i

3 Figur 2 Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset i Region Syddanmark. Mænd. Opdelt på aldersgrupper. 2010, 2013, Procent. Figur 3 Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset i Region Syddanmark Kvinder. Opdelt på aldersgrupper. 2010, 2013, Procent. Dårligt mentalt helbred I Billund Kommune er andelen med dårligt mentalt helbred steget 3 procentpoint fra 8% i 2010 til 11% Stigningen er primært sket fra 2013 til Billund har fulgt den regionale udvikling i perioden. Dog er der en tendens til, at Billund i alle år ligger lidt under niveauet i Region Syddanmark. Figur 4 Andel med dårligt mentalt helbred i Billund Kommune, Region Syddanmark, Danmark. 2010, 2013, og Procent. 3

4 De regionale tal viser, at stigningen er størst i de to yngste aldersgrupper samt, at stigningen fortrinsvist er sket i perioden fra 2013 til I 2017 ses den største andel med dårligt mentalt helbred blandt kvinder i aldersgruppen år (23%). Figur 5 Andel med dårligt mentalt helbred i Region Syddanmark. Mænd. Opdelt på aldersgrupper. 2010, 2013, Procent. Figur 6 Andel med dårligt mentalt helbred i Region Syddanmark. Kvinder. Opdelt på aldersgrupper. 2010, 2013, Procent. Højt stressniveau I Billund Kommune er andelen med højt stressniveau steget med 3 procentpoint fra 22% i 2010 til 25% i Samme stigende tendens ses på regionalt og nationalt niveau. Billund har fulgt den regionale udvikling i perioden. Dog er der en tendens til, at Billund i alle år ligger lidt under niveauet i Region Syddanmark. Figur 7 Andel med højt stressniveau i Billund Kommune, Region Syddanmark, Danmark. 2013, og Procent. 4

5 De regionale tal viser, at andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette mønster ses i alle aldersgrupper. I 2017 ses den største andel blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 42% har et højt stressniveau. Figur 8 Andel med højt stressniveau i Region Syddanmark. Mænd. Opdelt på aldersgrupper. 2013, Procent. Figur 9 Andel med højt stressniveau i Region Syddanmark. Kvinder. Opdelt på aldersgrupper. 2013, Procent. Lavt selvværd I Billund Kommune er andelen af borgere med lavt selvværd 9% i 2017, svarende til andelen på regionsniveau. Figur 10 Andel med lavt selvværd i Billund Kommune og Region Syddanmark Procent 5

6 De regionale tal viser, at andelen med lavt selvværd er større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 26% har lavt selvværd. Blandt begge køn ses en faldende tendens med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor andelen stiger. Figur 11 Andel med lavt selvværd. Mænd. Opdelt på aldersgrupper Procent. Figur 12 Andel med lavt selvværd. Kvinder. Opdelt på aldersgrupper Procent. Ungdomsprofilen 2014 Langt de fleste unge på ungdomsuddannelserne har en høj grad af mental sundhed. Disse unge er i øvrigt karakteriseret ved, at størstedelen er fortrolig med deres forældre og venner, oplever opbakning og tillid hjemmefra, og deres skoleliv er kendetegnet ved høj tilfredshed. I den anden ende ligger der en mindre grupper af unge med lav grad af mental sundhed. Disse unge er i øvrigt karakteriseret ved, at de i højere grad end andre unge har oplevet belastninger i familien som fx økonomisk knaphed eller alvorlig sygdom hos søskende eller forældre, og sammenlignet med andre unge er der færre med et fortroligt forhold med venner og forældre, og færre der oplever, at de klarer sig godt på deres uddannelse. I mellem disse to ydregrupper er der grupper af unge med forskellige grader af mental sundhed, og der ses en tydelig gradient i forskellige helbreds- og trivselsindikatorer gående fra gruppen med høj grad af mental sundhed 6

7 der generelt har det bedst i forhold til helbred og trivsel til gruppen med lav grad af mental sundhed, der har det dårligst i forhold til helbred og trivsel 2. Gruppen af unge med dårligt mental trivsel er derfor mere udsatte i forhold til de traditionelle KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Der ses i denne gruppe øget forekomst af uhensigtsmæssige kostvaner med overvægt til følge. Der er en højere andel af rygere og en højere andel, der overstiger sundhedsstyrelsens maksimum anbefalinger ift. indtag af alkohol. Det er også denne gruppe, der er mindst fysisk aktiv og har mindst tilknytning til det frivillige foreningsliv. Overordnet set er der også en tydelig social gradient, hvor andelen af unge der angiver at have dårlig mental trivsel er højest i socialgruppe IV og V. 3 Grøn gruppe: Høj grad af mental sundhed Gruppen findes både blandt piger og drenge og på erhvervsuddannelser såvel som gymnasier. Gruppen er kendetegnet ved høj livstilfredshed og høj self-efficacy, det vil sige en tro på, at man kan klare de ting, man sætter sig for. De unge i denne gruppe er i høj grad tilfredse med deres liv og mener, at de kan klare de opgaver, de sætter sig for. De udviser ikke tegn på dårlig mental sundhed. Størstedelen af både piger og drenge på erhvervsuddannelser og gymnasier tilhører denne gruppe. Lysegrøn gruppe: Hovedpinegruppen Gruppen findes blandt både drenge og piger på erhvervsuddannelser såvel som gymnasier. Gruppen er kendetegnet ved høj livstilfredshed og høj self-efficacy samt fravær af symptomer på dårlig mental sundhed ligesom grøn gruppe. Dog adskiller gruppen sig ved, at unge i denne gruppe ugentligt er generet af hovedpine. Drenge på erhvervsuddannelser er desuden samtidig plaget af irritabilitet eller dårligt humør på ugentlig basis. Gul gruppe: Jævn grad af mental sundhed Gruppen findes både blandt piger og drenge og på erhvervsuddannelser såvel som gymnasier. Gruppen er kendetegnet ved, at de har høj selfefficacy, men er mindre tilfredse med eget liv. De er kendetegnet ved, at de på trods af lav livstilfredshed ikke i udpræget grad udviser tegn på dårlig mental sundhed i øvrigt. Dog har en del af især pigerne i denne gruppe tidligere i livet udøvet selvskade. Orange gruppe: Den emotionelle gruppe Gruppen findes blandt både drenge og piger på gymnasier såvel som erhvervsuddannelser. Gruppen er kendetegnet ved høj self-efficacy og rimelig høj grad af livstilfredshed. Samtidig er det en gruppe, der er præget af en del emotionelle symptomer, såsom dårligt humør/irritabilitet, nervøsitet og oplevelsen af at være ked af det på ugentlig basis. Blandt piger på erhvervsuddannelser er gruppen desuden samtidig plaget af hovedpine og karakteriseret ved at have udøvet selvskade tidligere i livet. Rød gruppe: Lav grad af mental sundhed Gruppen findes både blandt piger og drenge og på erhvervsuddannelser såvel som gymnasier. Gruppen er kendetegnet ved en meget lav grad af livstilfredshed og ved at have forskellige psykiske symptomer på ugentlig basis. Det er ligeledes en gruppe, hvor en stor andel føler sig ensomme og har lavt selvværd. En stor del har også udøvet selvskade tidligere i livet. Sammenlignet med de øvrige grupper føler en større andel af elever i denne gruppe sig oftere dagligt stresset. 2 Mental sundhed blandt unge resultater fra Ungdomsprofilen Børn og unges mentale helbred: Vidensråd for forebyggelse 2014: 7

8 Konklusion af undersøgelsen: Når man samlet betragter udviklingen i børn og unges mentale helbred over de seneste 20 år, er der få lyspunkter: udviklingen i psykiske og psykosomatiske symptomer er ikke steget i denne periode, og andelen af unge, som begår selvmord er faldet med 70 %. Når det gælder alle andre indikatorer for børn og unges mentale helbred, har udviklingen de seneste 20 år derimod været negativ. Forekomsten af stress er mere end fordoblet, og unge kvinder i års alderen er den befolkningsgruppe, som er hårdest ramt. Forekomsten af søvnproblemer af alle slags er steget voldsomt blandt årige børn og unge, og medicinforbruget, særligt forbruget af medicin mod hovedpine, har været i voldsom stigning i denne periode blandt de årige, hvor studier af udviklingen over tid har været mulig. Den stærke kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af senere psykiske symptomer eller lidelser er et væsentligt incitament til at beskæftige sig med dette felt. Et dårligt mentalt helbred bidrager til at kompromittere muligheden for uddannelse og job hos unge og bidrager til at øge den sociale ulighed i samfundet i den udstrækning, at socialt svage unge er særligt udsatte for at have et dårligt mentalt helbred. Nyere undersøgelser peger på, at børn og unge har fået dårligere mentalt helbred, blandt andet afspejlet i et øget antal unge kvinder, der forsøger selvmord og et øget medicinforbrug blandt børn og unge. Langt de fleste psykiske lidelser debuterer i ungdomsårene. Dette gælder f.eks. for emotionelle lidelser som depression og angst. Det er vigtigt med en tidlig indsats, hvis der skal ske en bedring i det mentale helbred i befolkningen. Der er desuden for langt de fleste symptomer og lidelser en udtalt social slagside med hensyn til dårligt mentalt helbred. Den stærke kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af senere psykiske symptomer eller lidelser er et andet væsentligt incitament til at beskæftige sig med dette felt. Et dårligt mentalt helbred bidrager til at kompromittere muligheden for uddannelse og job hos unge og bidrager til at øge den sociale ulighed i samfundet i den udstrækning, at socialt svage unge er særligt udsatte for at have et dårligt mentalt helbred. Selvvurderet helbred Mellem % af børn og unge mellem år oplever, at de har et godt eller et meget godt helbred og meget få, under 3 %, oplever, at de har et dårligt helbred. Der er lidt flere piger end drenge som har dårligt helbred, men forekomsten er som sagt lav hos både piger og drenge. Der er en større andel af børn i de højeste socioøkonomiske grupper, som oplever at have et godt helbred. Der er en højere andel blandt årige, som vurderer deres helbred som godt sammenlignet med de årige. Der har gennem de sidste 20 år været et betydeligt fald i andelen af årige børn, som angiver deres helbred som meget godt, særligt blandt større skolebørn. Livstilfredshed Mellem 6-20 % af de årige oplever at have lav grad af livstilfredshed, mens % i samme aldersgruppe er meget tilfredse med deres liv. Der en større andel af børn og unge i de laveste socioøkonomiske grupper, som har lav livstilfredshed Andelen af årige børn, som har høj livstilfredshed har været faldende de sidste 10 år. 8

9 Psykiske og psykosomatiske symptomer Kortlægningen af de sidste 20 års udvikling i de psykiske og psykosomatiske symptomer blandt årige vanskeliggøres af ændringer i undersøgelsesmetoder og spørgsmålsformuleringer, men flere end tidligere svarer, at de er generet af nervøsitet og stress. Forekomsten af psykiske (ked af det, irritabel/i dårligt humør og nervøs) og psykosomatiske symptomer (hovedpine, mavepine) er relativt høj blandt de årige. Den ugentlige forekomst for hvert af disse symptomer ligger mellem %. Forekomst af symptomerne er i danske undersøgelser højere blandt piger og unge kvinder, sammenlignet med drenge og unge mænd. For symptomerne ked af det og mavepine aftager forekomsten med alderen. Derimod stiger forekomsten af irritabilitet og hovedpine med alderen. Medicinforbrug Mange børn og unge anvender hyppigt medicin. Fra 1988 til 2010 har der været en stigning i andelen af årige børn og unge, der anvendte medicin f.eks. med en fordobling af forbruget af medicin mod hovedpine. Der eksisterer ikke tal, som kan vise udviklingen i medicinforbrug blandt årige over de sidste ca. 20 år. Mellem % af årige bruger medicin mod hovedpine mindst en gang om måneden, med den højeste forekomst hos de 15-årige. Medicinforbruget er højest blandt børn og unge fra de lavere socioøkonomiske grupper. Sandsynligheden for at bruge medicin mod hovedpine er 35 % højere blandt børn fra lav sammenlignet med børn fra høj socioøkonomisk gruppe. Stress Forekomsten af stress i alderen år blev fordoblet i årene , mest udtalt for de unge kvinder, og forekomsten steg yderligere mellem 2010 og 2013 for de unge kvinder mellem år. Næsten hver femte i års alderen føler sig ofte stresset. Mens hver fjerde oplever stress mindst ugentligt, har mellem 1-8 % af de unge denne følelse dagligt. Forekomsten af stress stiger med alderen, og flere piger end drenge oplever at føle sig stressede. I de laveste socioøkonomiske grupper er forekomsten ca. dobbelt så høj som i de højeste socioøkonomiske grupper. Søvn Udviklingen viser en markant stigning i perioden fra 1984 til 2010 i andelen af årige, som sover mindre end anbefalet. Samme stigende tendens ses for en række andre søvnrelaterede problemer. Eksempelvis var det i 1988 ca. hver tredje skoleelev, som var træt om morgenen mindst én gang om ugen, mens det i 2010 var ca. tre ud af fire. Også blandt de årige er andelen med søvnproblemer og træthed steget voldsomt. Der er blandt børn, og især blandt unge, en stor andel der sover mindre end det anbefales. 75 % af 15-årige sover mindre end de anbefalede mindst 8 timer pr. nat. Søvnkvaliteten (f.eks. evnen til at falde i søvn, og oplevelsen af træthed) er negativt påvirket blandt børn og unge. Hver tiende årig sover dårligt om natten mindst én gang om ugen, og ca. hver fjerde har svært ved at falde i søvn. Der er ikke en tydelig social ulighed i forekomsten af søvnproblemer, men uligheden er belyst i beskedent omfang. 9

10 Ensomhed Forekomsten af ensomhed blandt unge har ikke ændret sig fra 1988 til 2010, hverken samlet eller i undergrupper fordelt på køn og alder. Mellem 5-18 % af børn og unge i Danmark føler sig ensomme. Forekomsten er højest blandt pigerne, og den stiger gennem barndommen og ungdommen. Der er en tendens til, at ensomhed blandt børn og unge er højest i de laveste socioøkonomiske grupper. Selvskade Nye danske spørgeskemaundersøgelser viser, at mellem % af unge har prøvet at skade sig selv. Tilstanden kaldes den nye psykiske lidelse, dog er der ikke sikkerhed for en stigning i andelen af tilfælde af tilstanden over de sidste 20 år. Der er ikke den store forskel på, hvor mange piger og drenge, der har prøvet at skade sig, men drengene ser ud til at skade sig hyppigere end pigerne. Der mangler viden om det sociale mønster for selvskade, men der er studier, der peger på, at hyppigheden af selvskade er højere hos unge med en traumatisk barndom, hos unge der er homoseksuelle, og hos unge der har en sårbar karakter eller en psykiatrisk diagnose. Psykiske diagnoser blandt børn og unge ADHD ADHD regnes for at være den hyppigste børnepsykiatriske diagnose. Blandt årige i Danmark i dag vurderes, at ca. 5 % blandt drenge og 2 % blandt piger har fået diagnosen under opvæksten. Der er flere i lav socioøkonomisk gruppe, som diagnosticeres med ADHD Forekomsten vurderet ved diagnosticering viser en mangedobling over de seneste 15 år, og i Danmark har der været mindst en tidobling i medicinering for ADHD gennem de sidste 10 år. Det er usikkert, i hvilken grad der er sket en reel stigning i forekomsten, eller om den stigende forekomst skyldes administrative forhold af organisatorisk art, som f.eks. ændret kommunal praksis og øget kapacitet i børne-psykiatrien. Autisme-spektrum forstyrrelser Autisme er en af de alvorligste psykiske udviklingsforstyrrelser blandt børn og unge. Autisme er fire gange hyppigere hos drenge end hos piger. Igennem de sidste 20 år har der været en stigning i diagnosticerede tilfælde fra nogle få promille til omkring én procent. Stigningen skyldes formodentlig primært udvikling i diagnostisk praksis og behandlingsmæssig kapacitet. Emotionelle lidelser Emotionelle lidelser omfatter angst og depression, som ofte beskrives sammen hos børn og unge, og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) klassificeres også i denne gruppe Forekomsten af angst- og depression angives til at ligge mellem ca. 1,5 % og 4 %, og for OCD mellem 0,5 % og 4 % i normalklasser. Undersøgelser har vist, at børn og unge, der vokser op i familier med lavere socioøkonomisk status oftere har emotionelle problemer. Der er sket en stigning i både affektive lidelser (depression og mani) samt i andelen af børn og unge med diagnosticerede angstproblemer. Der er ikke undersøgelser, der afdækker, om der er sket en udvikling i forekomsten af OCD, og det vides heller ikke, om OCD-forekomsten varierer med socioøkonomisk gruppering. Adfærdsforstyrrelser Begrebet adfærdsforstyrrelser dækker et ret bredt spektrum af forskellige former for asocial adfærd. Der findes derfor ikke valide tal for forekomsten i Danmark. Der er ikke danske tal, som dokumenterer udviklingen i forekomsten over tid. 10

11 Udenlandske undersøgelser har resulteret i estimerede hyppigheder for egentlige adfærdsforstyrrelser på 1-5 % for piger og 4-14 % for drenge, når fokus er på aldersintervallet år. Adfærdsforstyrrelser forekommer oftere i de laveste socioøkonomiske grupper. Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er hyppigst forekommende hos piger og unge kvinder. Anoreksi optræder hos ca. 0,5 % danske piger og unge kvinder, 2 % har bulimi og 3 % lider af overspisning. Forekomsten af anoreksi og bulimi hos drenge og mænd er væsentligt lavere end hos piger og kvinder, formentlig forholdet 1:10. Om sygdommene specielt findes hos børn og unge fra familier med en specifik social profil er ikke beskrevet. Danske undersøgelser peger på, at forekomsten af bulimi og anoreksi er steget gennem 90érne og starten af 2000-tallet. Det er usikkert om øgningen afspejler, at flere får sygdommen, eller at flere er alvorligere ramt, og/ eller at flere bliver behandlet i sundhedssektoren end tidligere. Psykose I 2012 blev 0,1 % af unge i alderen år, indlagt eller kom i kontakt med psykiatriske ambulante enheder pga. udvikling af psykose. Ca. 40 % flere unge drenge og mænd udvikler psykose, sammenlignet med piger. Der er undersøgelser, der tyder på, at der er flere fra både høje og lave socioøkonomiske grupper. Tallet er blevet fordoblet det sidste årti, muligvis fordi behandlingsmulighederne er blevet bedre og behandlingskapaciteten udvidet betydeligt. Selvmordsadfærd Selvmord er sjældent blandt børn og unge. De seneste år har der i aldersgruppen år været ca. 30 selvmord årligt i Danmark. Der er tre gange så mange fuldbyrdede selvmord blandt drenge og unge mænd som blandt piger og unge kvinder, og forekomsten stiger med stigende alder. Selvmord og selvmordsforsøg er mest udbredt i de laveste socioøkonomiske grupper. Antallet af selvmord er faldet med ca. 70 % fra 1980 til Men forekomsten af selvmordsforsøg har di de sidste årtier været stigende for begge køn, men mest udtalt blandt unge piger, hvor antallet af selvmordsforsøg har været tredoblet. 2. Udfordringer på området og mulige konsekvenser Forekomsten af stress er mere end fordoblet, og unge kvinder i års alderen er den befolkningsgruppe, som er hårdest ramt. Forekomsten af søvnproblemer af alle slags er steget voldsomt blandt årige børn og unge, Medicinforbruget, særligt forbruget af medicin mod hovedpine, har været i voldsom stigning i denne periode blandt de årige, hvor studier af udviklingen over tid har været mulig. Der er en stærk kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af senere psykiske symptomer eller lidelser. Et dårligt mentalt helbred bidrager til at kompromittere muligheden for uddannelse og job hos unge og bidrager til at øge den sociale ulighed i samfundet i den udstrækning, at socialt svage unge er særligt udsatte for at have et dårligt mentalt helbred. Der er er en udtalt social slagside med hensyn til dårligt mental helbred. Stofmisbrug ev&utm_content=advisering&utm_campaign= -nyhedsbrev- Momentum+nr.+6/2018,+20.+marts&utm_campaign= -advisering

12 3. Mulige årsagsforklaringer på området Overordnet ser er årsagerne et komplekst samspil af faktorer, som knytter sig til en øget globaliseret verden med hurtigere skift i samfundet og samfundsstrukturer. Forandringerne i hverdagslivet kommer derfor med større hastighed end nogensinde før. Der er flere og flere muligheder, men også langt flere og mere komplekse valg, der skal træffes og der kan nogen gange opleves en mangel på sammenhæng og mening. Forskningen peger på følgende overordnede faktorer 4 : Øget institutionalisering, kompleksitet og hastighed i livet Aftraditionalisering af samfundet med opbrud af historie og kulturelt forankrede normer og værdier Faste holdepunkter (herunder familien) udviskes og individualisme næres til fordel for fællesskaber Stigende kompleksitet i tilværelsen => øget behov for eksperter, men på bekostning af helhedssyn og sammenhæng Øgede krav til fleksibilitet og omstillingsparathed Frihed i bytte med rodløshed Hjernen overstimuleres bl.a. sociale medier og vækst i digitale platforme Stigende diagnosefokus => indsnævring af normalitetsbegrebet Derudover er der individuelle faktorer, som øger risikoen for helbredsproblemer både fysisk og psykisk 5 Vokser op i fattigdom, Vokser op med forældre som har psykiske lidelser eller misbrug. Er udsat for omsorgssvigt, overgreb eller mishandling, Har dårlig følelsesmæssig kontakt med forældre de første 18 måneder i livet, Selv er eller deres forældre er flygtninge som har haft traumatiserende oplevelser. Er marginaliserede eller socialt isolerede i forhold til lokalsamfund eller skole. Selv eller familien er udsatte for mange sociale belastninger og voldsomme livshændelser. 4. Viden om effekt - hvad kan hjælpe Forskning viser, at den forreste del af hjernen ikke er fuldt moden før i års alderen 6. Den forreste del af hjernen har bl.a. at gøre med at kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger. Cellerne i den umodne hjerne bliver hurtigere afhængige af stimulanser (se: Giftfri hjerner). Selv om teenagere er på vej til at blive voksne også i hjernen, så har de også brug for voksnes medspil og beskyttelse, så de ikke risikerer at komme ud i noget, som de senere kommer til at fortryde. Det er kærlighed, når voksne på en ordentlig måde hjælper teenagere med at sætte gode rammer i deres liv og det vil de fleste teenagere gerne, at voksne gør. Det er godt beskrevet af en 13-årig dreng, som sagde: Forældre skal give modspil man kan ikke spille bold op af et gardin. Allerbedst er det, når grupper af teenagere sammen med deres forældre og lærere i fællesskab skaber disse rammer. Det er ikke nemt at stå alene som teenager eller forælder og gøre noget andet end flertallet. De sociale normer er nogle af de stærkeste kræfter i vores liv det er sporene i den indre model af verden, som vores tanketog kører på. Hvis vi ikke i fællesskab bestemmer med hinanden, hvordan vi vil ha det så udvikler normerne sig måske i en retning, som er anderledes end det, vi inderst inde ønsker os Den eksisterende viden om individuelle specifikke årsager til børn og unges mentale helbred er mangelfuld. Der er dog god dokumentation for, at børn og unge har en forøget risiko for at udvikle mentale 4 Peter Thybo Det dobbelte Kram, Børn og unges mentale helbred, Vidensråd for forebyggelse, Fra Robusthed.dk 12

13 helbredsproblemer. Der findes mange forskellige indsatser, hvis formål er at forebygge et dårligt mentalt helbred, men det er begrænset, hvad man kender til effekterne 7. Universelle forebyggelsesindsatser, hvor målgruppen er hele eller dele af befolkningen uanset risikofaktorer og risikoadfærd, har generelt små til moderate effekter, men fordi de når en stor gruppe, kan de alligevel være relevante og omkostningseffektive. Eksempelvis har en lang række indsatser i skoleregi eller lokalsamfund med henblik på at forbedre samspil mellem forældre og børn vist sig at være effektive til at forebygge adfærdsforstyrrelser, som er et af de mentale helbredsproblemer, der forekommer hyppigst. Det har desuden vist sig overordentlig omkostningseffektivt. Der er ligeledes dokumentation for, at de selektive indsatser som f.eks. tidlige hjemmebesøg og forældrestøttende programmer har en svag til moderat effekt på udadreagerende adfærd, mens effekten på de indadvendte symptomer er mere usikker. Tidlige indsatser som f.eks. forældrestøttende programmer, psykologisk behandling til barnet, evt. medicinering kan endelig generelt forebygge sværere symptomer senere i livet hos børn og unge med mindre udtalte psykiske symptomer. Tidlig opsporing og tidlig indsats er væsentlig, et eksempel på det hentet fra temadag om Sundhedsfremme på gymnasier og erhvervsskoler. I Silkeborg Kommune har man afprøvet én til én sundhedssamtaler v. sundhedsplejerske på gymnasier og erhvervsskoler. Det hjælper den unge til at reflektere over egen sundhed. Vigtigt at det er en ekstern fagperson tavshedspligt. Redskaber til samtalen er Ungehjulet og Guide til sundhedssamtale. Ungepanelet: (fra temadag om sundhedsfremme på produktions- og erhvervsskoler feb. 2018) Ungepanelets refleksioner over følgende spørgsmål: Hvordan er det at være ung i dag? Lettere at tænke på andre unge i stedet for sig selv Lettere at involvere sig i andres problemer i stedet for egne Én til én samtaler: Unge skal have viden om sundhed ved en kvalificeret fagperson Relationen til fagpersonen er vigtig. Unge søger autoritet/høj faglighed dette vil bidrage til at konkretisere den unges egen situation. Fokus på én selv i stedet for generel info. 5. Uddybende om problematikken med de unge kvinder Næsten hver femte unge kvinde mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred og hver fjerde oplevet ofte at være stresset, det er derfor et område som kalder på et særligt fokus. Overordnet set kan de unge kvinder inddeles i to grupper, den ene gruppe er de som udadtil klarer sig godt (12 tals pigerne), men som føler sig triste og stressede; de findes primært på gymnasierne. Den anden gruppe har et påvirket funktionsniveau og har svært ved at fastholde uddannelse og relationer; de findes primært på erhvervsuddannelserne. De kæmper ofte både med mental mistrivsel og svære socialøkonomiske og familiemæssige forhold. De unge kvinder oplever, at de er en del af en kultur, hvor man forventes at opnå alting og selv være ansvarlig for det. Man skal være social og en del af en flok og samtidig være unik. Man skal opnå gode resultater, må ikke vise usikkerhed og smerte er en uacceptabel tilstand. Forældrene har ofte ligeså høje forventninger til de unge, hvilket er med til at forstærke presset. Kroppen kan blive arenaen for den kamp med selvdestruktiv adfærd til følge (selvskade, alkohol, stoffer, spiseforstyrrelser o.lign.). De unge kvinder oplever at være en del af et samfund, hvor kravene er høje og at tempoet er højt, der er derfor ikke plads og tid til fejltagelser eller forkerte beslutninger

14 Familien og forældrene spiller en vigtig rolle ift. at beskytte mod det samfundsmæssige pres og give de unge solide værdier med sig, samt være gode rollemodeller, men de er ikke altid til stede. Familien og forældrene er ikke kun vigtige i de tidlige barneår, men i høj grad også vigtige i teenage- og ung voksen perioden. 6. Nuværende indsatser i Billund Kommune og i Region Syddanmark I nedenstående er medtaget de nuværende tilbud, som vurderes til at være mest målrettet unge, der er udfordret ift. deres mentale sundhed og trivsel. Indsatserne er nærmere beskrevet i den analyse, der er foretaget ultimo 2017 og primo 2018, se sagsnummer: 17/14906, dokumenttitel: Tilbudsbeskrivelser Headspace: Målgruppen er kendetegnet ved at give udtryk for tristhed, bekymring, usikkerhed og generel frygt for fremtiden. Målgruppen har ikke nødvendigvis svært bekymrende emner der kræver yderligere tiltag her og nu. Når dette er tilfældet henvises de unge til øvrige kommunale og regionale tiltag. Huset: Tilbud til psykisk syge og sårbare unge (+18). Visiteret støtte: Huset tilbyder individuel vejledning/samtale med borgeren. Disse kan foregå hos borgeren, i huset eller f.eks. via Skype. Fra tilbydes vejledning som gruppeforløb, der tilrettelægges inden for: Hverdags it og økonomi - ADL og hverdagsstruktur - Kommunikation, selvværd, selvtillid - Motion og bevægelse - Et bedre hverdagsliv med angst Stemmehøring- Cafe som læringsrum og frirum Uvisiteret støtte: Huset er åbent for borgere, der kan komme og få en snak med andre, som kan være i en lignende situation. To gange i ugen er der værested, der handler om være sammen med andre mennesker og evt. være med til at handle ind og lave aftensmad sammen. UUvejledning: for unge som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejledning i folkeskolen samt unge under 25 eller 30 (hvis de henvises fra jobcentret). UU starter vejledningen i 8. klasse (af og til i 7. klasse). Specialvejledning samt STU vejledning. Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU): Unge under 25 år med en 9. eller 10. klasse. Den unge skal være motiverede for uddannelse. Den unge kan have faglige, personlige eller sociale udfordringer og der er mulighed for at få socialpædagogisk støtte underuddannelsen. Den unge kan også tilbydes efter behov f.eks. coach samtaler eller hjælp til misbrugsbehandling. Erhvervs Grund Uddannelse (EGU): Unge der har behov for en længere startbane for at kunne gennemføre en uddannelse. De har haft det svært ved det boglige og haft svære oplevelser i livet. De fleste har haft en dårlig oplevelse i grundskolen og har været udsat for mobning, andre har en lidelse psykisk eller fysisk. Mestring af job og uddannelse: Aktivitetsparate borgere fra 18 år og op efter, som ofte er kendetegnet ved at have angst, tilknytningsvanskeligheder, personlighedsforstyrrelser, manglende selvværd, misbrug, kriminalitet mv. Produktionsskolen: Tilbuddet skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse Erhvervs Kompetence Udvikling (EKU): Der fokuseres på den unges mulighed for, at føle sig kompetent, føle sig som en del af noget større og på at den unge skal opleve, at have mulighed for selv, at bidrage til processen. I tilbuddet kan der opbygges en tro hos den unge på, at denne også kan lykkes i andre sammenhænge. Sikre succeser er derfor vigtige. 14

15 Den koordinerende ungeindsats: Den koordinerende ungeindsats sikrer adgang til rådgivning, vejledning og forebyggelse samt sammenhæng i den kommunale indsats for unge i relation til frafald fra uddannelse, beskæftigelse, misbrug, psykiske problemer, problemer i familien, specifikke vanskeligheder. Horisont: Der fokuseres på den unges mulighed for, at føle sig kompetent, føle sig som en del af noget større, at den unge skal opleve, at have mulighed for selv, at bidrage til processen. I tilbuddet kan der opbygges en tro hos den unge på, at denne også kan lykkes i andre sammenhænge. Focus: Sygemeldte med stress, depression, skrøbelighed eller psykosomatiske lidelser, uden aktivt misbrug Efterværn: Støtte den unge i overgangen fra ung til voksen Region Syddanmarks indsatser 8 : Psykiatrien i region Syddanmark har siden 2014 tilbudt gratis kurser til undervisere, vejledere, mentorer og ledere på ungdomsuddannelserne og medarbejdere i jobcentre i hele regionen. Flere en 1700 har deltaget i kurserne og har dermed fået redskaber til både at spotte de unge, som mistrives og gøre noget ved mistrivslen. Region Syddanmark driver Mindhelper.dk i samarbejde med blandt andet flere kommuner. Sitet er målrettet årige og giver gode råd, vejledning og chat med psykologer. Formålet er at hjælpe unge tidligt inden problemerne vokser dem over hovedet. Region Syddanmark stiller medarbejder til rådighed for de regionale Headspace-centre. Medarbejderen hjælper de unge, der kommer på centrene og vejleder de frivillige, som dagligt møder de unge. 7. Forslag til fremtidige indsatser i Billund Kommune Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Mental sundhed har en række evidensbaserede anbefalinger på grundniveau og udvidet niveau 9. Det anbefales kommunerne at opfylde alle anbefalingerne på grundniveau og tilstræbe af have indsatser på udvidet niveau. Derudover giver de unge selv og dem der er tæt på dem også værdifulde input til, hvad man skal medtage i sine overvejelser om tilbud til målgruppen. Det er opsummeret i det følgende 10 : Fremme af mental sundhed skal ske tæt på, hvor de unge er og der skal være tilbud til dem, som har det svært. Der skal være fokus på tidlig og opsporende indsats Det er en styrke, at der er en palette af enkeltstående tilbud, som tilbyder noget forskelligt. Paletten kan bestå af kommunale-, regionale- og civilsamfunds tilbud De unge og deres kontekst skal inddrages i tilrettelægningen af tilbud Hjælpen skal være lettilgængelig og de skal hjælpes videre til rette sted, hvis første sted ikke matcher deres udfordringer Der skal arbejdes mod fælles mål _Sammen_om_unge_kvinders_mental.PDF 15

16 Kommunale rådgivningstilbud kan med fordel placeres og indrettes, så de ikke signalerer et stærkt tilhørsforhold til kommunen eller psykiatrien, da det ofte skræmmer de unge væk Der er behov for mulighed for både anonyme og personlige henvendelser i rådgivningen Der skal skabes rum for fællesskaber, hvor de unge trives og føler sig anerkendt og forskellige former for fællesskaber skal være tilgængelige Der skal være tale om en sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering og der skal være overblik over og kendskab til både tilbud og personer lokalt med tydelig ansvarsfordeling Det er både et samfundsansvar og et ansvar hos den enkelte Der kan med fordel være opmærksomhed på at øge de unges robusthed eller modstandskraft. Robusthed hjælper en med at navigere i livet, som det er og forudsætter ikke krav om gennemgribende forandring De unge har forskellig baggrund og behov, effektfulde indsatser forudsætter kendskab til den enkeltes kontekst De unge er særligt sårbare i overgange, der er behov for et særligt fokus på, at de føler sig velkomne og danner gode relationer med andre unge Der er behov for ærlige og dedikerede voksne, der kan udfylde det tomrum i opdragelsen, som forældrene ofte har efterladt 8. Baggrundsviden og links til inspiration Billund Kommune Børn og unge i kommunen efter alder og køn. Årgang Piger Drenge 1993 (25 år) (20 år) (15 år) (10 år)

17