Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Ingen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Strandvejen 75, Lønstrup - Ansøgning om dispensation fra lokalplan 2 430.7 2 Danish Salmon - VVM redegørelse 6 3 Godkendelse af projektforslag om transmissionsledning mellem Grøngas 11 Vrå og Vrå Varmeværk 4 Budget 2017-2020 for Teknik. og Miljøudvalget 14 5 Principper for den fremtidige vindmølleplanlægning - Kommuneplan 17 2016 6 Handicappolitik - slutstatus på Handleplan 2015-2016 for Teknik- og 19 Miljøområdet 7 Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter 21
Side 2. 02.34.02-G01-312-16 1. Strandvejen 75, Lønstrup - Ansøgning om dispensation fra lokalplan 430.7 Resumé Ejeren af ejendommen Strandvejen 75, Lønstrup ønsker at etablere håndværksvirksomhed - smykkeværksted og bolig på ejendommen, herunder etablering af 35 m² garage, 14 m² udhus, parkering og adgangsvej til garagen. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles dispensation. Sagsfremstilling Ejer af Strandvejen 75, Lønstrup har ansøgt om dispensation fra lokalplanen for Lønstrup - lokalplan 430.7. Der er søgt dispensation for bestemmelser vedr. bebyggelsesprocent, taghældning samt terrænregulering. Ejer af ejendommen ejer tillige naboejendommen Strandvejen 73, hvorfra ejer driver håndværksvirksomhed - fremstilling og salg af smykker. Ejer har imidlertid behov for at adskille egen bolig og værksted, idet ejer udtrykker, at der ikke er plads nok i bygningen på Strandvejen 73 til at rumme både værksted, salg/udstilling og bolig. Ejer har derfor erhvervet naboejendommen Strandvejen 75, hvor det er hensigten, at etablere bolig, smykkeværksted, garage til ejers bil på 35 m², kundeparkering samt udhus på 14 m² til opbevaring af smykkeværktøj - valser mv. der ikke bruges kontinuerligt. Det er ejers hensigt, at sammenlægge ejendommene Strandvejen 73 og 75 på sigt. Ved sammenlægningen nedlægges den ene bolig, således der fremadrettet kun opretholdes én bolig på den samlede ejendom. Ansøgte udhus (bilag 2,3) etableres på bagsiden af eksisterende bolig - mellem bolig og skel mod naboejendommen mod vest (sommerhus på Næsset 6). Arealet på naboejendommen er stærkt skrånende, hvorved naboejendommen mod vest ikke vil kunne se udhuset. Naboen mod nord vil som den eneste ejendom kunne se udhuset. Udhuset vil imidlertid belaste bebyggelsesprocenten for ejendommen yderligere. Lokalplanen for området fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for ejendommen. På ejendommen under 300 m² kan der etab-
leres en bolig på maksimalt 120 m², uanset bebyggelsesprocenten. Udhuset er imidlertid ikke en del af boligarealet, hvorved udhuset vil belaste bebyggelsesprocenten. Ved beregning af bebyggelsesprocenten gives der jf. bygningsreglementets beregningsregler et fradrag på 35 m² ved etablering af garage/carport/ udhusbyggeri. Ansøgte garage (bilag 2,3) belaster derved ikke bebyggelsesprocenten og vil kunne opføres uden dispensation. Side 3. Grundens areal er på 173 m², registreret med et boligareal på 112 m² og et udhus på 9 m² (udhuset er nedrevet) hvilket giver en bebyggelsesprocent på 65. Ved opførelse af et samlet garage/udhusareal på 49 m² (35 + 14 m²) vil bebyggelsesprocenten stige fra 65 til 73. Ydermere strider udhuset med lokalplanens bestemmelser vedr. taghældning. Lokalplanen fastsætter en min. taghældning på 15 grader. Udhuset ansøges med en taghældning på ca. 5 grader. Taget er udformet med den lave hældning på baggrund af udhusets placering - for at taget på udhuset derved går fri af taget på hovedhuset. For at kunne gennemføre planer om etablering af garage - adgang hertil fra vejen samt etablering af kundeparkering er det nødvendigt, at foretage terrænregulering ved afgravning. Grunden er kuperet med en stigning fra fortov mod øst til bagskel i vest med en højdeforskel på ca. 1,5 m over en strækning på 12-13 m. Terræn mod Strandvejen er (inden foretaget afgravning) beliggende ca. 0,5-0,6 m over gadeplan. Ejer søger derfor dispensation fra lokalplanens bestemmelser om terrænregulering, således der kan skabes direkte adgang samt parkering på ejendommen (bilag 2,3). Ejer parkerer pt. ikke på egen ejendom, men på p-plads i nærheden. Der søges således dispensation fra lokalplanens bestemmelser vedrørende: Bebyggelsesprocent 5.2: bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. På grunde på 300 m² og derunder kan der i disse delområder opføres en helårsbolig på indtil 120 m². Taghældning 5.8: tilbygninger til hovedhuset skal som udgangspunkt have samme taghældning som hovedhuset og symmetrisk saddeltag. Tilbygninger skal tilpasses hovedhusets karakter, både hvad angår proportioner, materialer og farver. Hvor samme taghældning ikke er mulig, kan lavere taghældning godkendes, dog ikke under 15 grader.
Terrænregulering 5.10: ved placering af bebyggelse må der ikke ske større terrænregulering end ± 20 cm i forhold til terræn. Side 4. Nabohøring Der er ikke gennemført nabohøring. Såfremt der lægges op til dispensation i sagen, foreslår administrationen, at der gennemføres en nabohøring. Administrationens bemærkninger Administrationen har vurderet ansøgningen om etablering af udhus, garage og terrænregulering i forhold til lokalplanens formål, ejendommens arkitektoniske kvaliteter og placering i bybilledet, herunder det ønskede byggeris indvirkning på naboejendomme. Administrationen anbefaler, at der meddeles dispensation til ansøgte udhus og terrænregulering, på baggrund af følgende: Formålet med lokalplanen er at sikre Lønstrup bys karakter i henseende til bebyggelse, gademiljø og det derved skabte bybillede. Lokalplanens formuleringer sigter på at bevare Lønstrup by som et helårssamfund med helårsbeboelse. Samtidig skal der gives mulighed for, at byen kan rumme en turisme, som de fastboende kan leve og trives med. Udhuset ønskes placeret bag eksisterende bolig, op mod nabo mod vest. Terrænet på denne ejendom, der støder op mod Strandvejen 73 er stærkt skrånende (bilag 3, 4) og vil derfor ikke kunne ses fra boligen/opholdsarealerne på denne ejendom. Udhuset vil på baggrund af placering og ringe størrelse ikke kunne ses/opleves af andre end naboen mod nord, der vil kunne se udhusets gavl (bilag 3). Udhuset vil derfor generelt ikke bidrage til opfattelse af ejendommens bebyggelsesprocent. Garagen opføres inden for lokalplanens rammer. Terrænregulering - afgravning i forbindelse med etablering af garagen og kundeparkering vurderes at være nødvendigt for ejendommen. Der vurderes samtidig, at terrænreguleringen ikke vil kunne danne gene, idet terrænreguleringen foretages i gårdrummet mellem ejers ejendomme - Strandvejen 73 og 75 (bilag 4). Ved etablering af garage og kundeparkering aflastes byens p-plads behov med 2 pladser. Lovgrundlag Planlovens 19 og 20.
Side 5. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Oversigtskort. 2. Situationsplan/stueplan. 3. Facadetegninger. 4. Foto. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler dispensation fra 5.2, 5.8 samt 5.10 i lokalplan 430.7, således: o at der kan opføres et udhus på 14 m² bag eksisterende beboelse, o at udhuset kan opføres med lav taghældning, således taget på udhuset kan udføres ubrudt i hele gavlens strækning, og o at eksisterende terræn kan afgraves, hvorved der skabes direkte indkørselsmulighed på ejendommen for både ejer, lejer og kunder. Beslutning Der foretages nabohøring, og sagen forelægges for udvalget efter høringen. Svenning Christensen og Jette Kirkeby tager forbehold.
Side 6. 01.16.06-G00-1-15 2. Danish Salmon - VVM redegørelse Resumé Danish Salmon A/S har udarbejdet en VVM-redegørelse for deres lakseproduktion, der konkluderer, at udledningen af renset spildevand er ikke-væsentlig for den økologiske tilstand i vandmiljøet, men der er tale om en betragtelig merudledning i forhold til vandplanen. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at sende VVM-redegørelsen ud i offentlig høring. Sagsfremstilling Det har vist sig umuligt for Danish Salmon A/S at overholde deres eksisterende miljøgodkendelse med nedsivning af spildevand. Virksomheden har derfor VVManmeldt en ændring af driften til direkte udledning af renset spildevand til havet. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor der er redegjort for virkningerne på miljøet af udledningen. Det skal besluttes, om redegørelsen skal sendes i offentlig høring, i forventning om at give miljøgodkendelse og udledningstilladelse til den ændrede drift. Projektet Danish Salmon A/S er et lakseproducerende saltvandsdambrug på land. Produktionsformen er meget ressourcebesparende i forhold til traditionelle dambrug og havbrug, blandt andet på grund af recirkulering af saltvandet. Det lader sig gøre, fordi intern rensning af vandet fjerner fiskegylle og CO 2 løbende. Den interne rensning har også et biofilter, hvor det giftige nitrit omdannes til nitrat, inden vandet igen ledes tilbage til fiskene. Efter endt recirkulering renses vandet yderligere ved ekstern rensning. Dette sker i endnu et biofilter, hvor nitrat omdannes til N 2, som fordamper. Processen kaldes denitrifikation. Fiskegyllen opkoncentreres og bortskaffes til biogasanlæg. Det resterende vand fra renseprocessen udledes herefter som spildevand. I spildevandet, som Danish Salmon A/S ønsker at udlede, vil der være 45 tons kvælstof. Dette svarer til, at virksomheden fjerner omkring 60% af kvælstoffet i spildevandet. Til sammenligning fjerner traditionelle dambrug og havbrug ingenting, mens mere moderne dambrug fjerner 25-50 %.
Påvirkning af habitatområder og vandmiljø Spildevandet fra Danish Salmon A/S indeholder efter rensning således en rest af kvælstof, fosfor og organiske stof. I VVM-redegørelsen modelleres effekten af udledningen ved at tage udgangspunkt i værste-tilfælde scenarier. Side 7. Redegørelsens resultater viser, at den økologiske tilstand i vandet lige ved udledningspunktet i værste fald kan blive påvirket i mindre, kortvarigt og lokalt omfang. Påvirkningen vil ikke brede sig i fødekæden, og der er således ikke effekt på for eksempel bund- og vandlevende dyr, fugle eller nærliggende EUhabitatområder. VVM-redegørelsen konkluderer dermed, at påvirkningen er så lille, at den vurderes til ikke-væsentlig. Vandplanen En del af grunden til, at de 45 tons kvælstof fra Danish Salmon i sig selv ikke har nogen væsentlig virkning, er, at vandmiljøet allerede er meget påvirket af kvælstof fra hele det nordjyske opland, og fra kilder så langt væk som fra det centrale Europa. Den nye udledning fra Danish Salmon A/S sker således til et område, hvor den økologiske tilstand i forvejen er ringe. I Danmark og EU ønsker man at forbedre vandmiljøet. Vandområdet, hvor Danish Salmon udleder til, er derfor omfattet af vandplanen: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak. Planens målsætning er at ændre den økologiske tilstand fra ringe til "god. Myndighederne, herunder, er gennem planen forpligtet til at udarbejde handleplaner for at opnå denne tilstand. Det kræver en reduktion af kvælstofudledningen på 186,3 ton N fra hele havområdets opland. Det har vist sig meget vanskeligt på nationalt og lokalt plan at finde tiltag, der kan reducere udledningen så betragteligt, og indtil nu er der kun fundet tiltag som tilsammen reducerer udledningen med 147 tons N. De resterende 40 tons er udskudt til næste vandplanperiode, det vil sige til efter 2020. Den nye udledning fra Danish Salmon A/S på 45 tons kvælstof er derfor i modstrid med kravet om reduktion fra oplandet til Nordlige Kattegat og Skagerak. Hvis projektet tillades, betyder det, at der inden 2020 skal findes reduktion i kvælstofudledningen fra oplandet på disse ekstra 45 tons, samtidig med at de øvrige projekter, der skal realisere reduktionen på de 147 tons kvælstof skal gennemføres.
Globale perspektiver Globalt set er Danish Salmon en banebrydende produktionsform sammenlignet med havbrug og dambrug verden over. Der er tale om omfattende anvendelse af miljøteknologi, som giver en meget mere ressourceeffektiv og miljøvenlig produktion. Og der er stadig kun få akvakulturanlæg i verden af denne størrelse, der recirkulerer vandet så godt som Danish Salmon, og der er få eller ingen andre anlæg af denne størrelse, som anvender så mange renseteknikker, herunder denitrifikation, alene for miljøets skyld. Side 8. I regeringens Vækstplan for Dansk Akvakultur, som bygger videre på den tidligere regerings akvakulturstrategi, anerkendes den problematik, som akvakulturerhvervet står over for i forhold til vandplanernes strenge krav til kvælstofreduktion. Regeringen ønsker, at traditionelle dambrug i større omfang skal omlægges til mere ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg, og at miljøteknologien skal være en eksportvare. Derfor har regeringen afsat en supplerende kvælstof-kvote i Landbrugs- og Fødevarepakken på 380 tons kvælstof til dambrug. Tildelingen af kvælstof-kvoter vil ud fra konkrete ansøgninger tildeles efter; prioriterer ressourceeffektive anlæg baseret på regulering af anlæggets udledning og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier. Det er ikke udmeldt, hvordan og hvornår tildelingen vil finde sted. Men det er administrationens vurdering, at Danish Salmon må være yderst kvalificeret til en sådan supplerende kvælstof-kvote. I det omfang Danish Salmon tildeles en sådan N-kvote i fremtiden, vil kravet til myndigheden om kvælstoffjernelse kunne lempes tilsvarende. Administrationens vurdering Danish Salmon vil, hvis virksomheden får lov at fortsætte, blive et af de mest ressourceeffektive og mest miljøvenlige dambrug i verden. Det vil dermed blive et demonstrationsanlæg i fuld skala, som kan bevise rentabiliteten af omfattende vandrensning i akvakultur. På baggrund af en afvejning af globale fordele kontra lokale ulemper, og med regeringens lovede N-kvote til akvakultur, anbefaler administrationen en beslutning om at sende udkastet til VVM-redegørelsen for Danish Salmon A/S i offentlig høring. På baggrund af de bemærkninger, offentligheden måtte have til projektet, kan det derefter besluttes, om man ekstraordinært vil tillade en betragtelig lokal merudledning fra en virksomhedstype, der samtidig kan bidrage til bedre miljø globalt set.
Hvis det besluttes ikke at sende VVM-redegørelsen for Danish Salmon A/S i høring, indleder administrationen i stedet den nødvendige håndhævelse overfor virksomheden, om at gå tilbage til nedsivning af spildevandet. Dette vil efter virksomhedens beregninger betyde, at den må lukke produktionen. Side 9. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vandplan for Vandområde 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Miljøbeskyttelseslovens 30 og 33. Bekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2016 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Et landbaseret saltvandsdambrug som Danish Salmon er så ny en type dambrug, at det ikke vil være omfattet af Dambrugsbekendtgørelsen eller Saltvandsdambrugsbekendtgørelsen. Dog vil det være relevant for administrationen, at tage udgangspunkt i disse, ved en miljøgodkendelse til Danish Salmon. Økonomi
Side 10. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser I tilfælde af uheld eller driftsforstyrrelser på virksomheden kan der forekomme lugtgener. Lugtgenerne har umiddelbart ikke skadelig virkninger på menneskesundheden, men har karakter af at være en oplevelse af ubehagelig lugt. Bilag 1. VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon 23. august 2016. 2. Vækstplan for Dansk Akvakultur - Miljø- og Fødevareministeriet. 3. Notat til dagsorden - Danish Salmon - august 2016. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at sende forslag til VVMredegørelse for Danish Salmon A/S i offentlig høring. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.
Side 11. 13.03.00-P00-2-16 3. Godkendelse af projektforslag om transmissionsledning mellem Grøngas Vrå og Vrå Varmeværk Resumé Vrå Varmeværk har fremsendt projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, omhandlende en transmissionsledning fra Grøngas Vrå til varmeværket. Teknikog Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil godkende projektslaget. Sagsfremstilling Vrå Varmeværk har fremsendt projektforslag omhandlende en transmissionsledning fra Grøngas Vrå til varmeværket (bilag 1). Baggrunden er, at Grøngas Vrå har ekstra kapacitet til rådighed på et halmkedelanlæg, der er etableret i forbindelse med biogasanlægget og overskudsvarme fra det nye opgraderingsanlæg. Projektforslaget viser en meget stor selskabsøkonomisk fordel for Vrå Varmeværk, idet det forventes at Vrå Varmeværk kan spare 1,300 mio. kr. årligt, ved en investering på 4,775 mio. kr. til etablering af en transmissionsledning. Samfundsøkonomisk udviser projektet positiv økonomi, svarende til et samlet overskud på 2,800 mio. kr. over en 20-årig periode. Projektforslaget har været i høring, og HMN (Hovedstaden og Midt- og Nordjyllands Naturgasselskab) har fremsendt et høringsvar, hvor de fremfører det synspunkt, at ikke bør godkende projektforslaget (bilag 2). HMN anfører følgende argumenter for dette: 1. Projektforslaget overholder ikke 10 omhandlende projekter om transmissionsnet. (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg) 2. Mangelfuld redegørelse for overskudsvarme. HMN mener ikke der i tilstrækkelig grad er redegjort for, at der er tale om overskudsvarme.
Side 12. 3. Returtemperatur i nettet. HMN læser projektforslaget således, at transmissionsledningen dimensioneres til at transportere 60 g varmt vand og efterspørger en redegørelse for, hvorledes fremløbstemperaturen hæves tilstrækkeligt. 4. Levetidsforlængelse af gaskedler. HMN efterspørger en forklaring på, hvorfor der er forskel på omkostninger til renovering af kedler i beregningerne. Høringssvaret har været til kommentering hos Vrå Varmeværk og Grøngas Vrå, som har fremsendt deres kommentarer (bilag 3 og 4). Administrationen har følgende bemærkninger Ad. 1. Administrationen kan tilslutte sig vurderinger fra Vrå Varmeværks rådgiver og Grøngas Vrå, om at det er korrekt at anvende 10 i projektbekendtgørelsen. Baggrunden er Energistyrelsens udtalelse om emnet, se pkt. 5 i bilag 5, hvoraf det fremgår, at 16 kun skal anvendes, når der er tale om etablering af ny forbrændingskapacitet. Ad. 2. Administrationen vurderer, at det ikke er afgørende, hvorledes en eventuel overskudsvarme produceres, idet det foreliggende projektforslag omhandler etablering af transmissionsledning og ikke etablering af ny varmeproduktionskapacitet. Ad. 3. I dette projektforslag er det ikke afgørende for en eventuel kommunal godkendelse, hvad temperaturen er i transmissionsledningen. Ad. 4. Med svaret fra Vrå Varmeværks rådgiver mener administrationen, at der er svaret på spørgsmålet. Administrationen vurderer, at bør godkende projektforslaget, med de ændringer, der fremgår af bemærkningerne fra Vrå Varmeværks rådgiver. HMN har oplyst, at man vil afprøve s eventuelle godkendelse af projektforslaget hos Energiklagenævnet. Lovgrundlag Lov om varmeforsyning.
Økonomi Side 13. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Projektforslaget passer ind i ambitionerne for s strategiske energiplan. Bilag 1. Projektforslag om etablering transmissionsledning mellem Vrå Varmeværk og Grøngas Vrå. 2. Høringssvar fra HMN. 3. Grøngas Vrå bemærkninger til høringssvaret. 4. DFP's bemærkninger til høringssvaret. 5. Generelt notat fra Energistyrelsen. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender projektforslaget. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.
Side 14. 00.30.10-S00-1-16 4. Budget 2017-2020 for Teknik- og Miljøudvalget Resumé I henhold til den besluttede budgetproces og tidsplan for arbejdet med budget 2017-2020 skal Økonomiudvalget på møde 7. september 2016 tage stilling til, hvorvidt der skal udmeldes ændringer til de foreliggende budgetrammer. Teknikog Miljøudvalget skal drøfte eventuelle ændringer i budgetrammen og tage stilling til budgetudvidelser. Derudover skal udvalget tage stilling til ændring af anlægsforslag. Sagsfremstilling I løbet af juli og august måned er de forskellige puljer og lånerammer til brug for den kommunale budgetlægning for 2017 blevet udmeldt af Indenrigsministeriet. I henhold til den besluttede budgetproces og tidsplan for arbejdet med budget 2017-2020 skal Økonomiudvalget på møde 7. september 2016 tage stilling til, om den samlede budgetsituation, opdateret med tildelt tilskud fra statspuljer og lånerammer, giver anledning til ændringer i de udmeldte budgetrammer for de enkelte fagudvalg. Teknik- og Miljøudvalget præsenteres på mødet for de eventuelle ændringer, som Økonomiudvalget måtte have truffet. I forbindelse med budgetprocessen er der arbejdet med ét udvidelsesforslag til budgetudvidelse. Etablering af et parkeringskorps. Der er arbejdet med tre forskellige scenarier/forslag til et parkeringskorps, hvor alle forslag går på, at den udførende del af opgaven ligger i. De tre forslag er kendetegnet ved følgende forhold: Udvidelsesforslag i mio. 2017 2018 2019 2020 kr. Parkeringskorps venlig 0,640 0,630 0,630 Parkeringskorps venlig, men bestemt 0,470 0,460 0,460 Parkeringskorps - striks 0,010 0 0 0,630 1 årsværk - 2 daglige bøder 0,460 1 årsværk - 5 daglige bøder 0 1 årsværk - 13 daglige bøder
I forhold til tidsplanen for arbejdet med budget 2017-2020, kan forslag til driftsudvidelser indgivet på nuværende tidspunkt ikke indgå i 1. behandlingen af budgettet, men skal fremsættes særskilt til behandling i Økonomiudvalget, som herefter vil tage stilling til den videre håndtering af forslaget til udvidelse. Dette betyder, at Økonomiudvalget i givet fald vil skulle behandle forslaget på dets møde 28. september 2016. Side 15. Administrationen har i løbet af sommeren modtaget tilsagn om støtte til landsbyfornyelse/nedrivningspuljen på 2,100 mio. kr., mod en kommunal egenfinansiering på 1,000 mio. kr. Der er således en refusionsandel på 67%, såfremt Hjørring Kommune selv finansierer 1,000 mio. kr. I det budgetforslag, som Teknik- og Miljøudvalget besluttede at sende videre i budgetprocessen på dets møde den 15. juni 2016, er der afsat 0,700 mio. kr. til dette projekt, og der mangler således 0,300 mio. kr. for at kunne drage fuld nytte af det meddelte statslige tilsagn. Hertil kan det nævnes, at Teknik- og Miljøudvalget blot har prioriteret 16,640 mio. kr. til prioritet 1 anlægsforslag ud af anlægsrammen på 17,590 mio. kr. Der er således en udisponeret ramme på 0,950 mio. kr. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010 om kommunernes styrelse, 37. Økonomi En vedtagelse af udvidelsesforslaget omkring etablering af et parkeringskorps betyder en kommunal udgift fra 10.000 kr. til 0,640 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag 1. Driftsudvidelsesforslag. Side 16. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til udmeldinger fra Økonomiudvalgets møde 7. september 2016, at udvalget tager stilling til udvidelsesforslag, og fremsendelse til Økonomiudvalget til videre behandling i budget 2017-2020, og at udvalget tager stilling til udvidelse af anlægsforslaget ang. landsbyfornyelse med 0,300 mio. kr. til i alt 1,000 mio. kr. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget fremsender sagen vedrørende P-vagtordning til Økonomiudvalget til orientering med henblik på de videre budgetdrøftelser. Forhøjelse af landsbypuljen med 0,300 mio. kr. til 1,000 mio. kr. fremsendes ligeledes til Økonomiudvalget med henblik på de videre budgetdrøftelser.
Side 17. 01.02.20-P16-1-14 5. Principper for den fremtidige vindmølleplanlægning - Kommuneplan 2016 Resumé Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte, hvordan man kommer videre i forhold til nye principper for vindmølleplanlægning i Kommuneplan 2016. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling videresendes til Byrådet. Sagsfremstilling Opfølgning i forlængelse af Byrådets temadrøftelse 31. august vedrørende nye veje i vindmølleplanlægningen i Kommuneplan 2016. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Oplæg til temadrøftelsen 31. august 2016.
Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter punktet og fremsender indstilling til Byrådet. Side 18. Beslutning Der udarbejdes et oplæg til forelæggelse for udvalget med henblik på at udsende udspillet til drøftelse i de politiske grupper.
Side 19. 27.15.00-P22-1-14 6. Handicappolitik - slutstatus på Handleplan 2015-2016 for Teknik- og Miljøområdet Resumé Byrådet i vedtog februar 2012 en Handicappolitik, der skal følges op af 2-årige handleplaner. Handleplan for 2015-2016 beskriver de initiativer og aktiviteter, der forventes gennemført for at understøtte implementeringen af Handicappolitikken i Teknik- og Miljøområdet. Teknik- og Miljøudvalget bedes tage Handleplan for 2015-2016 til efterretning. Sagsfremstilling Byrådet i vedtog februar 2012 en Handicappolitik, som har til formål at sikre, at borgere med handicap har mulighed for at deltage i samfundslivet. Politikken indeholder ikke forslag til konkrete initiativer og handlinger, men er et værktøj for kommunens indsats på handicapområdet, som suppleres af en handleplan. Handicappolitikken omfatter initiativer for alle kommunens serviceområder, og der er nedsat en tværsektoriel følgegruppe, som har til opgave at: Komme med forslag til den kommende periodes Handleplaner. Udpege særlige fokusområder med udgangspunkt i Handicappolitikkens temaer. Følge op på igangsatte initiativer. Sørge for, at Handleplanen koordineres med eksisterende planer og strategier i kommunens serviceområder. Handleplanen evalueres og fornys hvert år, men de enkelte indsatsområder kan række over længere tid, idet nogle indsatsområder er af en karakter, som fordrer en længere implementeringsperiode end ét år. Handleplanen strækker sig over en 2-årig periode, og status for Teknik- og Miljøudvalgets område for 2015-2016 fremgår af bilag 1. I handleplanen for 2015-2016 har inklusion været fokusområdet. Formålet har været at sætte fokus på inklusion i og medvirke til at synliggøre og fremme inkluderende aktiviteter i kommunens forskellige opgaveområder. Ultimo 2016 godkendes nye fokusområder for 2017-2018.
Side 20. Lovgrundlag Økonomi Der er ikke afsat særskilt økonomi til udmøntning af Handicappolitikken. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Slutstatus på Handleplan 2015-2016 for Teknik- og Miljøområdet. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager handleplanen 2015-2016 til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.
00.01.00-A21-3-13 Side 21. 7. Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter Orientering fra formanden Om asfalt på Bredgade i Tårs - Markering af færdiggørelse. Om møde i Tilgængelighedsudvalget - Reprimande om fremmøde til medlemmerne fra formanden. Om møde i Det Grønne Råd. Orientering fra medlemmerne Svenning Christensen Om møderne i Det Grønne Råd. Om vindmølle, som støjer. Thomas Klimek Om projekt om sø ved Odden. Børge Bech Om vejlukning ved Furreby ved campingplads - Svar til udvalget. Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Om industriel symbiose. Om mobilitetskonference. Om serviceeftersyn. Om FBL - Henvendelse. Om byggeprojekt på Kløvermarksvej. Om hytteby nord for Åbyen. Om arbejde på Frederikshavnsvej. Om ny dagligvarebutik. Om projekt Golfparken 2.
Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Side 22. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.
Side 23. Underskrifter Ole Ørnbøl Per Møller Søren Smalbro Jette Kirkeby Svenning Christensen Børge Bech Thomas Klimek