2015-02-17. bim survey 2014. rapport

Relaterede dokumenter
Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvor finder arkitekten BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

CCS Formål Produktblad December 2015

BIM ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro

Sammenfatning opmålingsprojekter

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Grundlæggende: IKT & BIM:

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Digitalisering af danske virksomheder

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

BIPS DNV-Gødstrup september 2012

CCS Formål Mangelregistrering

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

bim ikke i teori men i daglig praksis

Detaljering af BIM-objekter

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Grundlæggende: IKT & BIM:

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

IKT Ydelsesspecifikation

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling ny software: Dynamo

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

cuneco en del af bips

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

Peter Tranberg NTI A/S. Denmark Iceland Sweden Norway Germany

VELUX BIM/CAD - BIPS KONFERENCEN

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Sammen om fremtidens byggeri

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

IKT - Ydelsesspecifikation

Byggeri og Planlægning

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Årsmøde i Lean Construction - DK

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

IKT Ydelsesspecifikation

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

Karen Dilling, Helsingør Kommune

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Introduktion til egenskabsdata

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

CCS klassifikation og identifikation

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

Karen Dilling Helsingør Kommune

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

DACaPo. Digital aflevering

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

Transkript:

bim survey 2014 rapport

Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 bips@bips.dk bips.dk Mette Øbro, bips Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2. Brugen af BIM... 10 3. Holdning til BIM... 13 4. Barrierer ift. implementering af BIM... 14 5. Effekten af at bruge BIM... 16 6. Fremtidig brug af BIM... 18 7. Brugen af standarder... 19 8. IKT-bekendtgørelsen... 22 Sammenligning med andre undersøgelser...23 Kilder... 26

Indledning 3 Indledning I denne rapport beskrives resultaterne af en undersøgelse, som bips gennemførte i efteråret 2014 om branchens brug af modeller, BIM og standarder. en viser, at BIM for alvor har vundet indpas i de danske frontløbervirksomheder og skaber værdi for brugerne. Udbredelsen er gået stærkt de seneste år. Også IFC anvendes i stort omfang. en viser dog også, at der stadig er barrierer og behov for at gøre det lettere at arbejde med BIM. Der er eksempelvis behov for yderligere standardisering af BIM-processen, for standardiserede objekter, en bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser samt ikke mindst at få BIM længere ud på byggepladsen og at øge branchens viden om BIM generelt. Alt sammen opgaver, som bips arbejder med i dag, og som vi vil levere standarder og værktøjer til fremover. Vi vil i 2015 formulere en faglig strategi, som skal udstikke vores faglige retning og beskrive, hvilke standarder og værktøjer bips fremover skal udvikle i samarbejde med hele byggesektoren. Her vil understøttelse af BIMprocessen være et kardinalpunkt. ens resultater vil indgå i den næste internationale BIMrapport, som bips engelske søsterorganisation National Building Specification (NBS) forventes at udgive til sommer 2015. God læselyst! Torben Klitgaard Adm. direktør i bips

Sammenfatning 4 Sammenfatning Om undersøgelsen bips har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse om brugen af modeller, BIM og standarder blandt danske byggevirksomheder. Undersøgelsen tager afsæt i en international BIM-undersøgelse fra National Building Specification (NBS); den engelske pendant til bips. Deltagerne i undersøgelsen har en klar forventning om at anvende BIM i endnu større omfang fremover: 2/3 af de deltagere, som i dag arbejder med BIM, vurderer, at deres virksomhed om 5 år vil anvende BIM på samtlige projekter. 2/3 af de deltagere, hvis virksomheder ikke har implementeret BIM endnu, forventer at de vil være godt i gang om 5 år. Undersøgelsen peger også på en række andre barrierer, hvoraf de mest udbredte er: at virksomhederne mangler viden at implementeringsprocessen er omkostningsfuld at der mangler samarbejde om BIM at man ikke oplever krav fra samarbejdspartnerne Undersøgelsen er besvaret af 189 deltagere fra bips netværk, og svarene indikerer, at det især er en digital elite, som har valgt at deltage. Resultaterne er således næppe repræsentative for branchen som helhed, men giver et godt indtryk af, hvor frontløberne befinder sig lige nu. Bred BIM-anvendelse BIM er blevet langt mere udbredt, siden bips i 2008 gennemførte en lignende undersøgelse blandt sine medlemmer. Hvor kun hver 6. deltager i 2008 ofte anvendte bygningsmodeller, anvender hver anden deltager i 2014 BIM på størstedelen eller alle projekter. Der arbejdes også relativt avanceret med modellerne. Inden for det seneste år har: 3/4 udført kollisionskontrol i samarbejde med andre 3/4 trukket mængder ud 6 ud af 10 udført analyser i modellen 6 ud af 10 anvendt modeller med samarbejdsparter uden for firmaet Halvdelen udvekslet modeller vha. åbne standarder 1/3 leveret modeller til driften IFC har også bidt sig fast, idet 2/3 af deltagerne anvender IFC. Hvilken værdi skaber BIM? 8 ud af 10 af de deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, oplever, at implementeringen har været en succes. Flertallet blandt disse deltagere mener, at BIM skaber værdi ved at: forbedre koordinationen af projektinformationer forbedre visualiseringerne effektivisere informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen øge produktiviteten skabe konkurrencefordele Undersøgelsen viser også, at jo mere man anvender BIM, jo mere får man ud af det: De virksomheder, som anvender BIM mest, oplever i større grad end de øvrige, at BIM skaber værdi. Barrierer Implementeringen af BIM indebærer dog en stor organisatorisk forandringsproces og kræver iflg. 9 ud af 10 BIM-brugere ændringer i virksomhedens workflow og procedurer. Fremtidige behov Undersøgelsen viser således flere områder, hvor der er behov for forbedring for at øge udbyttet af BIM-processen. Deltagerne efterspørger bl.a.: Yderligere standardisering af BIM-processen Bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser Bedre udveksling af informationer mellem forskelligt software Et fælles objektbibliotek med standardiserede objekter Mere brugbare objekter fra materialeleverandørerne Resultaterne fra undersøgelsen skal bidrage til den næste internationale BIM-rapport, som NBS udgiver til sommer 2015.

Om undersøgelsen 5 Om undersøgelsen FIGUR 1. Hvilken type virksomhed arbejder du i? bips har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse om brugen af digitale værktøjer i byggebranchen. Undersøgelsen handler om brugen af modeller, objekter og standarder samt implementering af og holdninger til BIM. Softwarevirksomhed 7% Materialeproducent 3% Andet 9% Byg- og driftsherre 15% Undersøgelsen tager afsæt i en international BIM-undersøgelse fra NBS, som er den britiske pendant til bips. Resultaterne skal bidrage til den næste internationale BIM-rapport, som NBS forventes at udgive til sommer 2015. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 20.6. - 26.9. 2014 som en åben spørgeundersøgelse. Alle interesserede har haft mulighed for at deltage via besvarelsen af et digitalt spørgeskema. Invitationen til undersøgelsen blev distribueret via bips kommunikationskanaler samt en række brancheorganisationer og andre branchenetværk. Entreprenørvirksomhed 8% Rådgivende ingeniørfirma 26% Arkitektvirksomhed 32% Undersøgelsen er besvaret af 261 personer, hvoraf 189 har besvaret det fulde spørgeskema. Undersøgelsen var henvendt til enkeltpersoner og ikke til virksomheder. Det var frivilligt at oplyse firmanavn, hvilket 88% af de 189 deltagere har gjort. Disse deltagere kommer fra 122 forskellige virksomheder, dvs. undersøgelsen omfatter min. 122 virksomheder. ens resultater skal betragtes som tendenser frem for facts, især hvor den omhandler delgrupper af målgruppen såsom små virksomheder eller virksomheder, der ikke anvender BIM. Deltagerne repræsenterer hele byggeriets værdikæde dog med en overvægt af rådgivere (58%).

Om undersøgelsen 6 De repræsenterede virksomheder dækker hele størrelsesspekteret fra 1 til over 1000 medarbejdere med en relativt jævn spredning. FIGUR 2. Hvor mange medarbejdere i virksomheden beskæftiger sig med byggeri og anlæg? Deltagerne kommer hovedsageligt fra bips netværk og må således formodes at interessere sig mere for digitalisering end branchen som helhed. Det er bemærkelsesværdigt, at 44% af deltagerne er konstruktører, og at 55% af deltagerne arbejder som CAD/BIM/IKT-koordinator. Den typiske deltager kan karakteriseres som en 35-årig konstruktøruddannet IKT-koordinator. 101-500 medarbejdere 20% Over 500 medarbejdere 9% 1-5 medarbejdere 18% 6-15 medarbejdere 19% Svarene bekræfter formodningen om, at det især er de digitale frontløbere, som har valgt at deltage i undersøgelsen, idet: 97% har kendskab til BIM Heraf arbejder 71% i en virksomhed, der har implementeret BIM 65% anvender IFC 64% mener, at IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering 51-100 medarbejdere 15% 16-50 medarbejdere 19% Resultaterne er således næppe repræsentative for branchen som helhed, men giver et velfunderet billede af, hvor frontløberne befinder sig lige nu.

1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 7 Resultater FIGUR 3. Hvilke af følgende it-værktøjer anvender du til tegninger/bygningsmodeller og beskrivelser? 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser Autodesk AutoCAD LT Autodesk AutoCAD 6 49 Tegning og modellering 2/3 af deltagerne anvender Autodesk Revit, mens halvdelen anvender Autodesk AutoCAD. Anvendelsen af modelleringsværktøjet dominerer altså ift. tegneværktøjet. Autodesk Revit (Architecture/Structures/MEP) Bentley Microstation/Building Suite Trimble Sketchup (tidligere Google Sketchup) Graphisoft ArchiCAD 6 8 10 65 Magicad 11 De 92% af deltagerne, som anvender tegne- eller modelleringsværktøjer, anvender dem især til at generere hovedtegninger og detaljetegninger. Sekundært anvendes de til at generere 3Dvisualiseringer, udføre kollisionskontrol, trække mængder ud og eksportere information fra modellerne til åbne formater såsom IFC. Modellerne anvendes i mindre omfang til at generere priser og tidsplaner. Nemetschek Vectorworks Tekla BIM-viewere Bdoc Ludoc BIM Shark Andet 0 2 4 5 2 19 28 Jeg anvender ikke tegne-/modellerings- eller beskrivelsesværktøjer 8 0 FIGUR 4. Hvordan vil du beskrive din virksomheds brug af digitale tegninger/modeller? Vi genererer hovedtegninger (fx plansnit, opstalt) 83 7 7 3 Vi genererer detaljetegninger (fx 1:5/1:10) 76 14 7 3 Vi genererer 3D-visualiseringer ud fra vores digitale modeller 69 18 13 1 Vi eksporterer information fra vores modeller til åbne formater (fx IFC) 63 15 18 4 Vi trækker mængder ud fra vores digitale modeller 62 16 19 4 Vi udfører kollisionskontrol med vores digitale modeller i samarbejde med andre Vi udfører analyser i vores digitale modeller Vi bruger 3D visualiseringer på byggepladsen Vi genererer priser fra vores digitale modeller ( 5D ) Vi genererer tidsplaner fra vores digitale modeller ( 4D ) 60 18 21 2 39 25 31 5 39 24 25 12 25 22 46 7 17 20 57 6 På nogle eller alle projekter På enkelte projekter Aldrig

1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 8 Objekter Objekter hentes fra mange forskellige steder. 2/3 af de virksomheder, som arbejder med objekter, har opbygget egne objektbiblioteker, og lige så mange laver objekter efter behov på hvert projekt. Ca. halvdelen bruger de objekter, der er inkluderet i softwaren eller anvender objekter fra materialeleverandørerne, objektbiblioteker på nettet og generiske BIM-objekter. Samme virksomhed har altså flere forskellige praksisser mht. at hente objekter. Små virksomheder med 1-15 medarbejdere har i lige så høj grad som store virksomheder opbygget egne objektbiblioteker, men de anvender i større grad objekter fra materialeleverandørerne og henter objekter fra nettet. Blandt de deltagere, som bruger objekter, er der meget spredte holdninger til, hvorvidt man foretrækker et virkelighedstro objekt (højt detaljeret) eller et forsimplet objekt (lavt detaljeret). 34% foretrækker det første, 51% det sidste. FIGUR 5. Hvorfra får I de digitale objekter, som bruges i din virksomhed? Vi bruger de objekter, der er inkluderet i vores CAD-software 55 Vi køber objekter fra specialister uden for virksomheden 15 Vi bruger de objekter, materialeleverandørerne stiller til rådighed 46 Vi har selv opbygget et objektbibliotek, som vi bruger, genbruger og vedligeholder 68 Vi laver objekter efter behov på hvert projekt 64 Vi får objekter fra objektbiblioteker på nettet 45 Vi bruger generiske BIM-objekter 42 Andet 6 Vi bruger ikke objekter 3 6 7 ud af 10 er interesserede i at få et objektbibliotek med standardiserede objekter og bygningsdelsbeskrivelser, som er fælles for alle virksomheder. Interessen for standardiserede objekter er relativt ens på tværs af virksomhedsstørrelse. Deltagerne er blevet spurgt, om de får de objekter, de har behov for, fra materialeleverandørerne. Hertil svarer kun hver femte ja, mens halvdelen siger nej. Her er altså et klart forbedringspotentiale.

1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 9 Beskrivelser Deltagerne arbejder på forskellig vis med beskrivelser: De fleste (64%) anvender bips beskrivelsesværktøj, men 39% anvender deres eget beskrivelsesværktøj. 23% anvender bygningsdelsbeskrivelser, som de har modtaget fra andre, fx producenter. 11 % anvender slet ikke beskrivelser. FIGUR 6. Hvordan laver I typisk referencer mellem bygningsdelsbeskrivelser og tegninger/bygningsmodeller i din virksomhed? Vi tilføjer beskrivelser direkte i tegninger/bygningsmodeller 28 I vores tegninger/modeller tilføjer vi manuelt referencer til separate beskrivelser 47 I vores tegninger/modeller tilføjer vi automatisk referencer til separate beskrivelser 20 Vi laver beskrivelser separat og refererer ikke til dem i vores tegninger/bygningsmodeller 40 Besvarelserne viser altså igen, at samme virksomhed kan have forskellig praksis mht. at anvende beskrivelser. De deltagere, som anvender beskrivelser, er spurgt, hvordan de typisk laver referencer mellem bygningsdelsbeskrivelser og tegninger/bygningsmodeller. Selvom de fleste deltagere er digitale frontløbere, er den mest udbredte praksis manuelt at tilføje referencer i tegninger/modeller til separate beskrivelser, hvilket gælder for knap halvdelen. 1/5 tilføjer automatisk referencer til separate beskrivelser, mens lidt flere tilføjer beskrivelser direkte i tegninger/modeller. Andet 3 11 De deltagere, som refererer til beskrivelserne fra modellen, er desuden spurgt, hvilken klassifikation og identifikation, de bruger til at koble med. Her svarer de fleste SfB (71 %). Der anvendes i mindre grad CCS Klassifikation (37 %), CCS Identifikation (21 %), DBK (27 %) eller virksomhedens eget system (32 %). Herudover anvendes i et mindre omfang også BIM7AAs kode og Forvaltningsklassifikationen. SfB er således stadig det mest anvendte klassifikationssystem, men svarene viser også tydeligt, at CCS er taget i brug af branchen.

2. Brugen af BIM 10 2. Brugen af BIM FIGUR 7. I hvilket omfang har din virksomhed implementeret BIM på projekterne? 97% af deltagerne har hørt om BIM, før de deltog i undersøgelsen, hvilket er et meget højt tal. De deltagere, som har hørt om BIM, er blevet spurgt i hvilket omfang, de har implementeret BIM på projekterne i deres virksomhed: 7 ud af 10 (71%) har implementeret BIM på nogle, størstedelen eller alle projekter. 11% anvender BIM på enkelte projekter. Kun 16% har ikke slet implementeret BIM. Den høje anvendelsesgrad dækker dog over en branchemæssig spredning, idet rådgiverne i større grad anvender BIM end de øvrige aktører. Har ikke implementeret BIM 16% På enkelte projekter 11% På nogle projekter 20% 2% På alle projekter 15% På størstedelen af projekterne 36% FIGUR 8. I hvilket omfang har I implementeret BIM på projekterne i din virksomhed? fordelt på aktører Arkitektvirksomhed 17 49 18 6 9 Rådgivende ingeniørfirma 12 45 12 14 18 Entreprenørvirksomhed 27 27 18 9 18 Softwarevirksomhed 25 25 42 8 Andet 25 25 25 17 8 Byg- og driftsherre 10 10 24 14 38 3 Materialeproducent 43 14 43 På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM

2. Brugen af BIM 11 Samlet set anvender virksomheder med over 15 medarbejdere BIM i lidt større omfang end små virksomheder med 1-15 medarbejdere, men forskellen er ikke markant (74% vs. 61%). Hver 4. af de små virksomheder anvender BIM på alle deres projekter og kan således karakteriseres som BIM-specialister. Halvdelen har inden for det seneste år afleveret en bygningsmodel til den efterfølgende drift af bygningen. Virksomheder med over 15 medarbejdere har en mere avanceret modelbrug end de små virksomheder, idet de i lidt større omfang anvender fællesmodeller; anvender modeller på tværs af fag internt i virksomheden eller med samarbejdspartnere uden for virksomheder; anvender bygningsmodeller med alle bygningsinformationer samt udveksler modeller vha. åbne standarder. FIGUR 9. I hvilket omfang har I implementeret BIM på projekterne i din virksomhed? fordelt på virksomhedsstørrelse 1-15 medarbejdere 25 20 16 11 27 Over 15 medarbejdere 11 42 21 11 12 3 På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM Enhver bygge- og anlægsproces er unik i omfang og sammensætning af rådgivere. Nogle gange giver 100% BIM mening andre gange kan det klares med konventionel CAD projektering

2. Brugen af BIM 12 Deltagerne med kendskab til BIM har en relativt avanceret modelbrug, hvor produktionen af 3D-modeller dominerer ift. produktionen af 2D-tegninger. FIGUR 10. Hvis du betragter de projekter, du har deltaget i i løbet af det seneste år, hvor ofte lavede du så følgende: Producerede håndtegninger 10 6 10 22 47 5 3/4 af disse deltagere har i løbet af det seneste år brugt modeller med samarbejdsparter uden for virksomheden, og lidt færre har arbejdet med fælles modeller eller brugt modeller internt i deres virksomhed på tværs af fag. Ligeledes har 2/3 udvekslet modeller vha. åbne standarder såsom IFC eller brugt bygningsmodeller i alle faser af et projekt. Der er i omtrent lige stort omfang anvendt 3D-modeller med udelukkende geometriske informationer som 3D-modeller, der indeholdt alle bygningsinformationer. Producerede 2D-tegninger Producerede 3D-modeller Arbejdede med fællesmodeller Brugte modeller internt i virksomheden på tværs af fag Brugte modeller med samarbejdsparter uden for virksomheden Brugte 3D-modeller med udelukkende geometriske informationer Brugte en 3D-model, der indeholdt alle bygningsinformationer Udvekslede modeller vha. åbne standarder (fx IFC) Brugte bygningsmodeller i alle faser af et projekt Afleverede en bygningsmodel til den efterfølgende drift af bygningen 34 20 11 15 17 4 42 22 9 10 14 3 22 24 13 14 23 4 22 20 16 11 23 9 21 24 19 12 20 4 9 18 15 21 31 6 9 22 12 14 37 6 9 24 19 14 28 5 16 28 9 11 31 6 6 11 17 20 38 9 0 20 40 60 80 100 På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM

3. Holdning til BIM 13 3. Holdning til BIM Figur 11. BIM kan opfattes på forskellige måder. I hvor høj grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om BIM? De deltagere, som har hørt om BIM, er spurgt om deres opfattelse af, hvad BIM er. De er ret enige om, at der ikke er en ensartet opfattelse i branchen om, hvad BIM er (77%). Deres egne svar indikerer dog, at BIM primært associeres med kobling af information til objekterne i modellen (fx egenskaber og beskrivelser) og om samarbejde på tværs af fag, mens de fleste tager afstand fra, at BIM kun handler om 3D-modeller eller om software. Samlet set er 8 ud af 10 således enige i, at BIM er ikke BIM, før der er koblet informationer til objekterne i modellen, og at BIM handler om samarbejde på tværs af fag. Kun 1/5 er enige i, at BIM udelukkende er synonymt med 3D-modeller, og at BIM mest af alt handler om software. Deltagerne har generelt en meget positiv holdning til BIM, idet 9 ud af 10 mener, at BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation i byggeriet, og næsten lige så mange mener, at BIM kan skabe værdi på byggepladsen. Derimod mener kun 1 ud af 20, at BIM resulterer i ringe arkitektur; mens 1 ud af 10 mener, at BIM ikke understøtter skræddersyet design, og at BIM kun er for nybyggeri. Der er mere spredte holdninger til, hvorvidt BIM er nødvendigt for at udføre bæredygtigt byggeri, idet her er ca. lige mange enige, neutrale og uenige. Samme spredning gælder for spørgsmålet om, hvorvidt BIM bedst håndteres med IFC. BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation i byggeriet BIM kan skabe værdi på byggepladsen BIM er ikke BIM, før der er koblet informationer til objekterne i modellen (fx egenskaber, beskrivelser) BIM handler om samarbejde på tværs af fag Der er ikke en ensartet opfattelse i branchen om, hvad BIM er Der er behov for yderligere standardisering af BIM-processen Der er behov for at koble bygningsmodeller og beskrivelser bedre sammen Det er vanskeligt at udveksle informationer mellem forskelligt software BIM er nødvendigt for at kunne udføre bæredygtigt byggeri Informationsmodeller virker kun i det software, de oprindeligt blev lavet i BIM håndteres bedst med IFC BIM er udelukkende synonymt med 3D-modeller BIM handler mest af alt om software BIM er kun for nybyggeri, ikke for eksisterende byggeri BIM understøtter ikke skræddersyet design BIM resulterer i ringe arkitektur 88 5 2 5 84 8 2 7 83 8 6 3 79 10 8 3 77 8 5 10 68 13 5 14 68 9 4 19 54 13 19 14 31 25 34 10 31 18 36 14 30 24 24 21 21 8 67 5 19 13 62 6 10 11 72 7 9 17 60 14 5 15 69 11 Enig Hverken eller Uenig Besvarelserne viser dog også, at der er plads til forbedring i anvendelsen af BIM. Deltagerne er således blevet bedt om at vurdere en række udsagn på baggrund af, hvordan deres arbejde med BIM fungerer, og svarene indikerer et klart forbedringsbehov ift. yderligere standardisering af BIM-processen og en bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser. Iveren efter at implementere BIM som svaret på alt risikerer at gøre mere skade end gavn Mange inklusiv bygherrer tør ikke sige højt, at de ikke forstår, hvad BIM går ud på Halvdelen mener desuden, at det er vanskeligt at udveksle informationer mellem forskelligt software. 1/3 mener, at informationsmodeller kun virker i det software, de oprindeligt blev lavet i.

4. Barrierer ift. implementering af BIM 14 4. Barrierer ift. implementering af BIM Undersøgelsen viser mange forskellige barrierer for at implementere BIM. Men de vurderes lidt forskelligt, alt efter om man har eller ikke har implementeret BIM. For de 153 deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, var de største barrierer forud for implementeringen, at det er omkostningstungt at implementere BIM, og at der manglede samarbejde om BIM, mens den næststørste barriere var, at der manglede standardisering af BIM-processen. Figur 12. Hvad var de væsentligste barrierer, forud for at I implementerede BIM i din virksomhed?/ Hvad er de væsentligste barrierer for, at I har valgt IKKE at bruge BIM på jeres projekter? Vi mangler viden om BIM Det er omkostningstungt at implementere BIM Manglende samarbejde om BIM Der mangler yderligere standardisering af BIM-processen BIM ville kræve for store ændringer i vores samarbejdsformer 13 16 27 29 35 39 51 51 65 For de 31 deltagere, hvis virksomhed ikke har implementeret BIM, er den største barriere manglende viden, og dernæst at man ikke har mødt krav om BIM; at man oplever sine projekter som for små til BIM; og at det er omkostningstungt at implementere BIM. Vi mødte ikke krav om BIM Mangel på gode BIM-objekter Vores projekter var for små til BIM 6 23 23 19 39 45 Det ser således ud til, at virksomheder, som ikke har implementeret BIM, i mindre grad får stillet kravet om BIM og samtidig arbejder med projekter, der er for små til BIM. Andet Mangel på informationsrige objekter af høj kvalitet 6 18 10 14 Det er ligeledes interessant, at der er en række vanskeligheder i forbindelse med BIM-implementeringen, der er mere udtalte, når virksomhederne har implementeret BIM, end når de ikke har. De virksomheder, der har implementeret BIM, har således erfaret nogle mangler i praksis og ser større behov for: Yderligere standardisering af BIM-processen, workflow og procedurer Bedre samarbejde omkring BIM Nedbringelse af omkostningerne ved implementering af BIM Gode og informationsrige BIM-objekter af høj kvalitet Mangel på gratis BIM-objekter Det er svært at stole på informationerne i BIM BIM er sjældent relevant på de projekter, vi arbejder på Usikkerhed om branchen generelt vil implementere BIM Ud over disse barrierer nævner deltagerne også modstand fra ledelse og medarbejdere. 11 10 11 3 9 29 9 6 7 10 Enigheden blandt deltagere, der har implementeret BIM Enigheden blandt deltagere, der ikke har implementeret BIM

4. Barrierer ift. implementering af BIM 15 De virksomheder, som har implementeret BIM, er relativt enige om barriererne på tværs af virksomhedsstørrelsen. De store virksomheder oplever dog i lidt højere grad som en barriere, at BIM vil kræve store ændringer i samarbejdsformerne, mens de små virksomheder oftere oplever, at BIM ikke er relevant for de projekter, de arbejder på. Deltagerne er eksplicit spurgt, om de oplever en stigende efterspørgsel på BIM blandt deres kunder. Her ses en markant forskel på brugere og ikke-brugere, idet BIM-brugerne i højere grad oplever en BIM-efterspørgsel end ikke-brugerne: Således oplever ¾ af brugerne, at deres kunder i stigende grad stiller krav om brugen af BIM, mens dette kun gælder for 1/10 af ikke-brugerne. Branchens beslutningstagere er bange for forandringer Værdikæden er ikke parat til BIM Entreprenørernes efterspørgsel opleves generelt at være lavere, idet kun 44% af BIM-brugerne oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM, mens tallet for ikke-brugerne er 3%. Resultaterne tyder samlet set på, at krav/efterspørgsel er en vigtig driver for virksomhedernes BIM-implementering.

5. Effekten af at bruge BIM 16 5. Effekten af at bruge BIM Figur 13. Ud fra din erfaring med BIM/forståelse af BIM, i hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? De 153 deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, oplever i høj grad dette som en succes: 61% siger ja til, at BIM er implementeret med succes i deres virksomhed; 19% er delvist enige i dette, mens kun 15% er uenige. Giver man sig i kast med at implementere BIM, fortryder man det altså sjældent. Implementeringen af BIM kræver ændringer i vores workflow og procedurer BIM forbedrer vores koordinering af projektinformationer Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om brug af BIM 10 61 61 77 76 89 Både brugere og ikke-brugere har overordnet en positiv opfattelse af BIM og et ønske om, at deres virksomhed anvender BIM, idet kun 4% af BIM-brugerne ville foretrække, at deres virksomhed ikke havde implementeret BIM, mens 87% er uenige i dette udsagn. Hvad angår ikke-brugerne, er det 3%, som vil foretrække, at deres virksomheden ikke implementerer BIM, mens 58% er uenige i udsagnet. Der er dog forskelle i holdningen til BIMs effekt alt efter, om deltagernes virksomhed har eller ikke har implementeret BIM. Brugerne er således generelt mere positive mht. BIMs effekter end ikke-brugerne, som endnu ikke har oplevet en implementering i praksis, men kun har forventninger til denne. Således er brugerne mere positive mht. BIMs evne til at øge produktiviteten og give konkurrencefordele samt forbedre visualiseringer og koordination af projektinformationer. BIM fungerer altså tilsyneladende bedre i praksis, end rygtet siger. BIM forbedrer vores visualiseringer BIM effektiviserer informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen BIM øger vores produktivitet BIM giver vores virksomhed en konkurrencefordel Vi oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM BIM minimerer virksomhedens omkostninger Jeg ville foretrække, at vi IKKE implementerede BIM 69 45 61 61 57 32 53 16 43 3 35 23 3 3 Enigheden blandt deltagere, der har implementeret BIM Enigheden blandt deltagere, der ikke har implementeret BIM Det eneste område, hvor ikke-brugerne er mere optimistiske end brugerne, er mht. i hvor høj grad, implementeringen af BIM kræver ændringer i workflow og procedurer. Samlet set indikerer resultaterne derfor, at implementeringen af BIM kræver en stor ændringsproces, men giver gode resultater.

5. Effekten af at bruge BIM 17 Gevinsten og omfanget af BIM-implementeringen følges generelt ad: I jo større omfang virksomheden anvender BIM, i jo højere grad opleves BIM at have haft en positiv effekt ift. at minimere omkostninger, øge produktivitet, forbedre koordinationen af projektinformationen og effektivisere informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen. BIM har ikke minimeret vores omkostninger, men har frigjort ressourcer til det, vi helst vil bruge dem på, nemlig arkitektonisk bearbejdning af projekterne Samlet set oplever de deltagere, hvis virksomhed anvender BIM på samtlige projekter, i langt højere grad implementeringen som en succes end de deltagere, hvis virksomhed anvender BIM i mindre omfang. Andelen af deltagere, der oplever BIM-implementeringen som en succes, falder således fra 85% blandt dem, der anvender BIM på alle projekter, til 6% blandt dem, hvis virksomhed kun anvender BIM på enkelte projekter. Der er ingen steder at vurdere kompleksiteten af arbejdet med BIM, og hvorvidt kompleksiteten forbedrer kvaliteten af det udførte Små og store virksomheder oplever BIM-effekten relativt ens; dog vurderer de små virksomheder i lidt højere grad, at BIM har øget deres produktivitet, mens de store virksomheder i lidt større grad mener, at BIM har krævet ændringer i virksomhedens workflow og procedurer. Fokus for BIM-udviklingen har de sidste 20-30 år været at producere designmodeller. Fokus bør nu drejes til at producere udførelsesmodeller, der kan anvendes direkte på byggepladsen

6. Fremtidig brug af BIM 18 6. Fremtidig brug af BIM Figur 14. Hvordan vurderer du din virksomheds fremtidige brug af BIM? Deltagerne har store forventninger til deres fremtidige brug af BIM: Blandt de deltagere, hvis virksomhed allerede har implementeret BIM, vurderer 2/3, at BIM om 1 år bruges på størstedelen eller alle projekter, og om 5 år bruges på alle projekterne. Blandt de deltagere, hvis virksomhed ikke har implementeret BIM, forventer hver 8. deltager, at virksomheden om 1 år vil bruge BIM på nogle, størstedelen eller alle projekter. Dette tal stiger imidlertid til halvdelen af deltagerne, når de ser 3 år ud i fremtiden og til 2/3, hvis de ser 5 år frem. Har implementeret BIM På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter 5 6 4 9 11 19 22 29 33 39 50 67 Resultaterne indikerer altså klart, at BIM er i fremdrift og formentlig vil blive langt mere udbredt inden for en relativt kort tidshorisont. Om 1 år bruger vi BIM Om 3 år bruger vi BIM Om 5 år bruger vi BIM Aldrig 1 0 0 1 2 2 De store virksomheder er lidt mere optimistiske end de små mht., hvor hurtigt og i hvor stort omfang de vil implementere BIM, men forskellen er ikke markant. Har ikke implementeret BIM 3 På alle projekter 3 7 På størstedelen af projekterne 0,0 7 29 På nogle projekter 10 29 39 På enkelte projekter 7 19 38 Om 1 år bruger vi BIM Om 3 år bruger vi BIM Om 5 år bruger vi BIM Aldrig 7 7 13 26 23 36

7. Brugen af standarder 19 7. Brugen af standarder Figur 15. Hvilke af følgende bips standarder og -værktøjer bruger din virksomhed? Deltagerne i undersøgelsen anvender i høj grad bips standarder. Dette gælder for 4 ud af 5, hvilket ikke er overraskende, da deltagerne fortrinsvist er rekrutteret gennem bips kanaler. De mest anvendte bips standarder er Beskrivelsesværktøjet og dernæst IKT-specifikationerne, som begge anvendes af ca. 6 ud af 10 deltagere. Halvdelen anvender CAD-manualen og tegningsstandarderne, mens lidt færre anvender dokumenthåndtering. De øvrige bips værktøjer anvendes i mindre omfang. Beskrivelsesværktøj CAD-manual 2008 CAD-manual 2005 CAD-udveksling 2005 Tegningsstandarder Lagstruktur 2000 Lagstruktur 2005 Guide om objekter Kom godt i gang med 3D Byggeriets IKT-specifikationer Objektstruktur 2008 Opmålingsregler 2008 IKT/CAD-projektaftale 2005 Dokumenthåndtering (A104) Produktionskort Digitale mangellister Driftsdata skabt under projektering og udførelse A113 Ingen af ovenstående 64 53 20 13 50 20 37 18 12 59 18 22 37 43 4 13 5 11 10 11

7. Brugen af standarder 20 Klassifikation Alle deltagerne er spurgt, hvilken klassifikation og identifikation de bruger i forbindelse med hhv. tegninger, modeller, tilbudsliste, priskalkulation og drift/fm. Svarene her er typisk enten SfB eller virksomhedens eget system. Sekundært anvendes DBK, CCS og BIM7AAs typekode i et mindre omfang. CCS anvendes mest i forbindelse med modeller. SfB anvendes altså stadig i stort omfang; selv blandt de digitale frontløbere. Vi er i øjeblikket ved at finde ud af, hvordan vi skal anvende CCS og bruger det også i simpel form på vores nuværende opgaver Figur 16. Hvilken klassifikation og identifikation bruger din virksomhed i forbindelse med følgende emner? 21 1 Tegninger 4 19 9 35 16 46 20 2 Modeller 5 27 14 38 18 38 14 2 Tilbudslister 3 15 9 35 29 54 SfB DBK 20-punktslisten FVK CCS Klassifikation CCS Identifikation Eget system Priskalkulation Drift/FM 34 11 1 3 13 9 36 34 27 7 1 6 13 8 29 46

7. Brugen af standarder 21 IFC 2/3 af deltagerne anvender IFC, mens et mindretal anvender IDM eller BCF. Brugen af IFC er den samme for små og store virksomheder med over/under 15 medarbejdere. Blandt de deltagere, som anvender IFC, er der ca. 1 ud af 11, som anvender det på alle projekterne i virksomheden, mens 6 ud af 10 anvender det på nogle eller størstedelen af projekterne. Samlet set er der 7 ud af 10 IFC-brugere, som anvender IFC på enten nogle, størstedelen eller alle projekter. Omtrent samme antal angiver, at de møder krav om brugen af IFC på projekterne. Anvendelse og krav følges altså jævnt ad. Der er dog en lille frivillig brug af IFC, idet IFC anvendes i lidt større grad, end der stilles krav om det. Figur 17. Hvilke af følgende buildingsmart-standarder anvender din virksomhed? IFC (buildingsmart datamodel) 65 IDM (buildingsmart-proces) 13 BCF (BIM Collaboration Format) 19 Ingen af ovenstående 22 12 Figur 18. I hvilket omfang bruger I IFC på projekterne i din virksomhed? På alle projekter 9 4 På størstedelen af projekterne På nogle projekter 34 26 29 40 På enkelte projekter 24 20 Vi anvender ikke IFC 1 2 3 7 Bruger IFC Møder krav om IFC Open BIM er et must

8. IKT-bekendtgørelsen 22 8. IKT-bekendtgørelsen Figur 19. Hvordan koordinerer I IKT-samarbejdet både internt i din virksomhed og med jeres eksterne parter? Virksomhederne koordinerer IKT-samarbejdet internt i virksomheden og med deres eksterne parter på forskellig vis. 6 ud af 10 stiller krav om brugen af IKT, laver en IKT-aftale i begyndelsen af hvert projekt eller møder krav fra bygherren om IKT i nogen grad eller i høj grad. Halvdelen laver IKT-aftaler internt i virksomheden i nogen grad eller i høj grad. Vi laver IKT-aftaler internt i virksomheden Vi stiller krav om brug af IKT på projekter til vores samarbejdsparter/leverandører Vi laver en IKT-aftale i begyndelsen af hvert projekt Vi møder krav om IKT fra bygherrer 26 23 16 19 16 36 27 10 10 16 30 31 14 9 15 24 37 13 7 20 I høj grad I nogen grad I lav grad De fleste af deltagerne mener, at IKT-bekendtgørelsen har en positiv indvirkning på produktiviteten i den danske byggebranche. Dette gælder for 6 ud af 10, mens kun 1 ud af 20 er uenige i dette. Slet ikke Figur 20. Hvor enig er du i følgende udsagn om IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri? /ikke relevant Flertallet (64%) mener også, at IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering. Denne holdning deles næppe af den samlede branche, men indikerer, at de digitale frontløbere ser en fordel ved, at staten stiller høje krav. IKT-bekendtgørelsen har positiv indvirkning på produktiviteten i den danske byggebranche IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering 26 35 15 5 19 28 36 9 9 17 I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke /ikke relevant

Sammenligning med andre undersøgelser 23 Sammenligning med andre undersøgelser Undersøgelsens resultater sammenlignes her med resultaterne fra lignende undersøgelser: en ny undersøgelse om arkitekternes brug af IKT fra DANSKE ARK, NBS internationale BIM-survey fra 2013 samt en undersøgelse om brugen af bygningsmodeller, som bips selv gennemførte i 2008. DANSKE ARKs IKT-undersøgelse 2014 Resultaterne fra DANSKE ARKs undersøgelse er indtil videre kun offentliggjort i en webnyhed fra 17.9. 2014. Iflg. denne undersøgelse er det kun halvdelen af arkitekterne, der anvender BIM, mens andelen af BIM-brugere blandt arkitekterne i bips undersøgelse er 85%. Denne forskel indikerer som tidligere nævnt, at det især er de digitale frontløbere, som har valgt at deltage i bips undersøgelse. Undersøgelserne bekræfter dog hinanden mht., at små og store virksomheder har samme muligheder for at implementere BIM og at implementeringen tilsyneladende er lidt nemmere i de små virksomheder: Figur 21. Ud fra din erfaring med BIM/forståelse af BIM, i hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Implementeringen af BIM kræver ændringer i vores workflow og procedurer Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om brug af BIM BIM forbedrer vores koordinering af projektinformationer BIM forbedrer vores visualiseringer 77 94 65 79 74 78 72 68 BIM er implementeret med succes i min virksomhed BIM effektiviserer informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen 59 62 59 61 BIM giver vores virksomhed en konkurrencefordel BIM øger vores produktivitet 54 53 71 52 Vi oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM BIM minimerer virksomhedens omkostninger 46 42 44 33 1-15 medarbejdere Over 15 medarbejdere DANSKE ARK konkluderer om sine resultater, at det er absolut muligt at anvende og implementere BIM i alle størrelser af medlemsvirksomheder. Vurderingen er, at en vellykket implementering er lettest i mindre virksomheder, da standarder og compliance-krav lettere håndhæves i denne type virksomheder. Iflg. bips undersøgelse anvender de små og store virksomheder med under/over 15 medarbejdere BIM i omtrent samme omfang og oplever også BIM-effekten relativt ens dog vurderer de små virksomheder i lidt højere grad, at BIM har øget deres produktivitet, mens de store virksomheder i lidt større grad mener, at BIM har krævet ændringer i virksomhedens workflow og procedurer.

Sammenligning med andre undersøgelser 24 Modelbaseret arbejdsmetode i bips medlemsundersøgelse maj 2008 bips medlemsundersøgelse fra 2008 er ligesom nærværende undersøgelse gennemført i bips netværk og har således samme type målgruppe, hvorfor resultaterne er bedre sammenlignelige. Sammenligningen med den tidligere medlemsundersøgelse indikerer som man kunne forvente en klar udvikling i anvendelsen af bygningsmodeller. Hvor 26% i 2008 altid eller ofte anvender bygningsmodeller, gælder det for hele 51% i 2014, at de anvender BIM enten på alle eller størstedelen af deres projekter. I 2008 havde 57% af deltagerne som mål at arbejde modelbaseret, mens 43% sagde nej til dette. I undersøgelsen 2014 er det derimod kun 16%, som slet ikke anvender BIM på deres projekter, mens 82% anvender BIM på enkelte, nogle, størstedelen eller alle projekter. Modelanvendelsen er således blevet mere udbredt end forventet. Figur 22. 2014: I hvilket omfang har din virksomhed implementeret BIM på projekterne?/ 2008: I hvor mange af jeres byggesager arbejder I med bygningsmodeller? På alle projekter/altid På størstedelen af projekterne/ofte På enkelte eller nogle projekter/af og til Har ikke implementeret BIM/Aldrig 2 9 11 bips 2014 bips 2008 15 17 16 36 30 34 29 I 2008 forventede deltagerne, at digitale modeller især ville skabe gevinster ift. visualisering, kollisionstjek, udbud/tilbud & mængdeudtræk, samarbejde/koordinering på tværs af sagens parter samt detailprojektering/simulering m.a.o. at disse områder var særligt værd at satse på. Praksis i 2014 synes at bekræfte denne formodning, idet 60-83% af deltagerne anvender digitale modeller til at generere hovedtegninger, detailtegninger, visualiseringer, kollisionskontrol og mængdeudtrækning. Forventningerne ift. at styrke konkurrenceevnen er dog ikke helt indfriet, idet 69% af deltagerne i 2008 forventede, at modelbaseret kompetencer ville styrke virksomhedens konkurrenceevne, mens kun 53% af BIM-brugerne i 2014 oplever, at BIM reelt giver deres virksomhed en konkurrencefordel. bips planlægger at gennemføre årlige BIM-surveys fremover for at følge udviklingen.

Sammenligning med andre undersøgelser 25 NBS International BIM Report 2013 Sammenlignes med NBS internationale BIM-undersøgelse, hvis seneste resultater er fra 2013 og omfatter England, Canada, New Zealand og Finland, anvender Danmark tilsyneladende BIM i højere grad end de øvrige lande, idet den danske anvendelsesgrad er på 71%, mens den i England kun er på 39%. Finland ligger næsthøjest på 65%. Figur 23. Anvendelsen af BIM og IFC DK UK Canada 39 56 65 64 61 71 Modstanden mod BIM er tilsyneladende også lavere end i de øvrige lande, idet 21-26% blandt ikke-brugerne i NBS undersøgelse foretrækker ikke at implementere BIM, mens dette kun gælder for 3% af Ikke-brugerne i den danske undersøgelse. Antallet af danske ikke-brugere er dog relativt lavt, så denne forskel skal ikke overvurderes. Finland New Zealand 65 93 57 36 Anvender BIM (på nogle, størstedelen eller alle projekter) Anvender IFC Hvad angår brugen af IFC, indtager Danmark en midterposition, hvor 65% anvender IFC. Den laveste IFC-anvendelse ses i New Zealand med 36% og den højeste anvendelse i Finland med 93%. Målgruppen for de øvrige landes BIM-undersøgelser må ligesom for bips undersøgelse formodes at have en overvægt af digitale frontløbere, da en BIM-survey i sagens natur vil appellere mest til digitalt interesserede personer, og da undersøgelserne er gennemført af organisationer, der svarer til bips. Resultaterne vurderes derfor at være relativt sammenlignelige. Sammenligningen med de øvrige lande vil blive udbygget i NBS næste internationale BIM-rapport, som forventes at udkomme til sommer 2015.

Kilder < Forrige side << Indhold 26 Kilder NBS International BIM Report 2013 NBS National BIM Report 2014 Webnyhed på www.danskeark.dk 17.9. 2014: BIM-undersøgelse overrasker Modelbaseret arbejdsmetode i bips medlemsundersøgelse maj 2008