Hørsholm Kommune 2012 Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Personlig pleje, praktisk bistand og træning
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Værdigrundlag og målsætning... 2 3 Generel information... 3 3.1 Læsevejledning... 3 3.2 Kontaktoplysninger... 3 3.3 Servicemål for tidsfrister... 4 3.4 Kvalitetsmål og opfølgning... 5 3.5 Udfører af hjælpen... 5 3.6 Tavshedspligt... 5 4 Generel information om personlig pleje og praktisk bistand... 6 4.1 Overordnet mål for personlig pleje og praktisk bistand... 6 4.2 Udviklende indsats... 6 4.3 Foreløbigt uvisiteret besøg... 6 4.4 Dit hjem som arbejdsplads... 6 4.5 Vurdering af behov for hjælp... 6 4.6 Midlertidig hjemmehjælp... 7 4.7 Udførelse af den bevilgede hjælp... 7 4.8 Fleksibel hjemmehjælp... 7 4.9 Valgfrihed i forbindelse med hjemmehjælp... 8 4.10 Tilkøb af indsatser... 8 4.11 Brugerbetaling... 8 4.12 Funktionsniveauer Fælles Sprog II... 9 4.12.1 Funktionsniveau 0... 9 4.12.2 Funktionsniveau 1... 9 4.12.3 Funktionsniveau 2... 9 4.12.4 Funktionsniveau 3... 9 4.12.5 Funktionsniveau 4... 9 5 Kvalitetsstandard for personlig pleje... 10 5.1 Personlig pleje...10 5.1.1 Lovgrundlag...10 5.1.2 indsatsen?...10 5.1.3 Hvad er formålet med indsatsen?...10 5.1.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?...10 5.1.5 Serviceniveau...10 5.2 Medicingivning...10 5.2.1 Lovgrundlag...10
5.2.2 indsatsen?...10 5.2.3 Hvad er formålet med indsatsen?...10 5.2.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?...10 5.2.5 Serviceniveau...11 5.3 Forflytning og vending/lejring...11 5.3.1 Lovgrundlag...11 5.3.2 indsatsen?...11 5.3.3 Hvad er formålet med indsatsen?...11 5.3.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?...11 5.3.5 Serviceniveau...11 5.4 At sikre sammenhæng i hverdagen (omsorgsbesøg)...11 5.4.1 Lovgrundlag...11 5.4.2 indsatsen?...11 5.4.3 Hvad er formålet med indsatsen?...11 5.4.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?...12 5.4.5 Serviceniveau...12 5.5 Ernæring...12 5.5.1 Lovgrundlag...12 5.5.2 indsatsen?...12 5.5.3 Hvad er formålet med indsatsen?...12 5.5.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?...12 5.5.5 Serviceniveau...12 6 Kvalitetsstandard for praktisk bistand... 13 6.1 Rengøring...13 6.1.1 Lovgrundlag...13 6.1.2 indsatsen?...13 6.1.3 Hvad er formålet med indsatsen?...13 6.1.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?...13 6.1.5 Serviceniveau...14 6.2 Tøjvask...14 6.2.1 Lovgrundlag...14 6.2.2 indsatsen?...14 6.2.3 Hvad er formålet med indsatsen?...14 6.2.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?...14 6.2.5 Serviceniveau...14 6.3 Indkøb...14 6.3.1 Lovgrundlag...14 6.3.2 indsatsen?...14 6.3.3 Hvad er formålet med indsatsen?...15 6.3.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?...15 6.3.5 Serviceniveau...15 6.4 Vareudbringning...15 6.4.1 Lovgrundlag...15 Side III
6.4.2 indsatsen?...15 6.4.3 Hvad er formålet med indsatsen?...15 6.4.4 Hvilke aktiviteter kan indgår i indsatsen?...15 6.4.5 Serviceniveau...15 6.5 At lave mad...15 6.5.1 Lovgrundlag...15 6.5.2 indsatsen...16 6.5.3 Hvad er formålet med indsatsen?...16 6.5.4 Hvilke aktiviteter kan indgår i indsatsen?...16 6.5.5 Serviceniveau...16 7 Kvalitetsstandard for nødkald... 17 7.1.1 Lovgrundlag...17 7.1.2 indsatsen?...17 7.1.3 Hvad er formålet med indsatsen?...17 8 Kvalitetsstandard for træning... 18 8.1 Generel information...18 8.1.1 Lovgrundlag...18 8.2 Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1...18 8.2.1 indsatsen?...18 8.2.2 Hvad er formålet med indsatsen?...18 8.2.3 Hvad er indsatsens omfang?...18 8.2.4 Serviceniveau...18 8.3 Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86, stk. 2...19 8.3.1 indsatsen?...19 8.3.2 Hvad er formålet med indsatsen?...19 8.3.3 Hvad er indsatsens omfang?...19 8.3.4 Serviceniveau...20 8.3.5 Hvem står for genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 og 2?...20 8.3.6 Levering...20 8.3.7 Krav til dokumentation og registrering...20 8.3.8 Krav til borgeren...21 8.3.9 Klage og ankemuligheder...21 8.4 Genoptræning efter Sundhedsloven, 140...21 8.4.1 Hvem står for genoptræning efter Sundhedsloven 140?...21 8.4.2 Kørsel...22 8.4.3 Klagemuligheder...22 9 Lovgrundlag... 23 9.1 Serviceloven...23 9.2 Lov om almene boliger m.v....24 9.3 Sundhedsloven...25 Side IV
9.4 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)...25 9.5 Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)...25 10 BILAG 1 Indsatskatalog for udviklende og kompenserende indsatser 27 10.1 Læsevejledning...27 10.1.1 Udviklende indsats...27 10.1.2 Foreløbigt uvisiteret besøg...28 11 BILAG 2 Indsatskatalog for personlig pleje... 29 11.1 Læsevejledning...29 11.2 At bade...30 11.2.1 Brusebad 3...30 11.2.2 Brusebad 4...30 11.3 At vaske sig...31 11.3.1 Øvre toilette 3...31 11.3.2 Øvre toilette 4...32 11.3.3 Nedre toilette 1...33 11.3.4 Nedre toilette 2 og 3...34 11.3.5 Nedre toilette 4...35 11.4 At klæde sig af og på...36 11.4.1 Af- og påklædning 2...36 11.4.2 Af- og påklædning 3 og 4...36 11.5 Toiletbesøg...37 11.5.1 Toiletbesøg/bleskift 3...37 11.5.2 Toiletbesøg/bleskift 4...37 11.6 At spise...38 11.6.1 Indtagelse af mad og drikke 3...38 11.6.2 Indtagelse af mad og drikke 4...38 11.7 Medicingivning...39 11.7.1 Medicingivning...39 11.8 At flytte sig...40 11.8.1 Forflytning 3 og 4...40 11.8.2 Af- og udspænding og kontrakturprofylakse 4...41 11.8.3 Vending / lejring 4...42 11.9 At sikre sammenhæng i hverdagen...43 11.9.1 Omsorgsbesøg...43 12 BILAG 3 Indsatskatalog for praktisk bistand... 44 12.1 Læsevejledning...44 12.2 At gøre rent...45 12.2.1 Rengøring 3...45 12.2.2 Rengøring 4...45 Side V
12.2.3 Oprydning...46 12.2.4 Linnedskift...46 12.3 At vaske tøj/linned...47 12.3.1 Tøjvask i egen maskine 2...47 12.3.2 Tøjvask i egen maskine 3 og 4...47 12.3.3 Tøjvask i fælles vaskeri 2...48 12.3.4 Tøjvask i fælles vaskeri 3 og 4...48 12.4 At købe dagligvarer...49 12.4.1 Indkøb...49 12.4.2 Støtte omkring indkøb...49 12.4.3 Vareudbringning 2...50 12.4.4 Posthus og bank 3 og 4 (Håndtering af borgerens pengesager)...50 12.5 At lave mad...51 12.5.1 Tilberedning af morgenmad og smørrebrød...51 12.5.2 Servering af mad og drikke...51 13 BILAG 4... 52 13.1 Læsevejledning...52 13.1.1 Genoptræning efter Sundhedslovens 140...53 13.1.2 Genoptræningshold, 86 stk. 1...54 13.1.3 Døgngenoptræning, 86 stk. 1...55 13.1.4 Hjemmetræning, 86 stk. 1...57 13.1.5 Individuel træning på center, 86. stk. 1...58 13.1.6 Vedligeholdelsestræning, 86 stk. 2...59 13.1.7 Udarbejdelse af træningsplan til selvtræning, 86 stk. 1...60 Side VI
1 Forord Velkommen til kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune. Ifølge lovgivningen skal kommunen mindst én gang om året vedtage kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk bistand, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandarderne for 2012 blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet d. 19. december 2011. D. 6. januar 2012 udtalte Statsforvaltningen, at Hørsholm Kommune ikke lever op til sin forpligtigelse på rengøringsområdet, ved at visitere til rengøring hver 4. uge. Kvalitetsstandarderne for 2012 er derfor revurderet per 30. januar 2012, så der visiteres til rengøring hver 3. uge. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt, at du som borger ved, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der bliver behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, træning, hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger og hvor hurtigt du kan regne med at få hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal gøre det let at få overblik over disse tilbud. Ved at beskrive kommunens serviceniveau, sikres gennemsigtighed og fleksibilitet for alle parter og det danner et godt grundlag for at tilbyde service af ensartet og høj kvalitet, hvor der sættes fokus på borgernes behov og retssikkerhed. Skulle du som borger alligevel være utilfreds med kommunens hjælp, står der i det følgende beskrevet, hvordan du kan klage. Der står ligeledes en række nyttige adresser og telefonnumre, du kan få brug for, hvis du vil have flere oplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis der er noget, du er i tvivl om eller søger yderligere oplysninger om kommunens serviceniveau. Vi håber, at du som borger i Hørsholm Kommune vil finde den information du søger i kvalitetsstandarderne. Med venlig hilsen Thorkild Gruelund Formand for Social og Seniorudvalget Side 1
2 Værdigrundlag og målsætning Medarbejderne i Hørsholm Kommunes Sundhed og Omsorg arbejder ud fra de værdier, som er formuleret af Kommunalbestyrelsen. Værdierne danner grundlaget for at kommunens borgere sikres en ensartet service af høj kvalitet, samt et fokus på borgernes behov og retssikkerhed. I Hørsholm Kommune er den overordnede vision, at alle borgere, som har et behov, og opfylder kriterierne for de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, skal have pleje og omsorg, hvor medansvar, medindflydelse og selvbestemmelse sættes i højsædet. Det er visionen, at genoptræning og hjælp til selvhjælp skal give borgerne det bedste grundlag for en så uafhængig og selvhjulpen hverdag som mulig, som det også beskrives i servicelovens formålsparagraf ( 1). I de følgende afsnit beskrives hjemmeplejens værdigrundlag, som gør sig gældende for alt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Værdighed og respekt Værdighed og respekt er værdier, der skal sikre at vi tager hensyn til hinanden og herigennem udviser forståelse for hinandens forskelligheder og måder at leve på. Når vi udviser venlighed og er imødekommende overfor hinanden, så sikrer vi også det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen. Åbenhed og ærlighed Åbenhed og ærlighed er vigtige i ethvert samarbejde og sikrer at dialogen i mellem de involverede parter bliver så konstruktiv som mulig. Det kræver, at alle lytter til hinanden og taler åbent med hinanden, så tingene bliver sagt som de er i en anerkendende og respektfuld tone. Åbenhed og ærlighed handler også om, at den hjælp og service som ydes tager udgangspunkt i, og dermed hensyn til, den enkeltes ressourcer. God og tryg atmosfære En god og tryg atmosfære omkring pleje og omsorg skabes, når der opleves en helhed i opgaveløsningen hvor både borger og pårørende inddrages og når der ydes den hjælp, der er nødvendig. Borgeren inddrages igennem hjælp til selvhjælp, og der stilles således ikke kun krav til personalet, men også til borgerens egen indsats. Kvalitet og udvikling I kommunen lægges der vægt på tværfagligt samarbejde, hvor alle implicerede parter føler sig velinformerede omkring de indsatser, der ydes. Ligeledes vægtes et højt fagligt niveau, hvor opgaverne altid løses effektivt, men hvor der også er plads til at tænke anderledes og blive bedre. Dette kommer blandt andet til udtryk igennem kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder og en kultur, hvor man konstant er i bevægelse. Side 2
3 Generel information 3.1 Læsevejledning I de følgende afsnit beskrives henholdsvis kvalitetsstandarderne og indsatskataloget for områderne personlig pleje, praktisk bistand og træning. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel beskrivelse af området og her vil du helt overordnet kunne finde informationer om lovgrundlaget bag indsatserne, hvem der kan modtage indsatserne, formålet med indsatserne, hvilke aktiviteter indsatserne indeholder og ligeledes hvilket serviceniveau indsatserne tilbydes ud fra. I forlængelse af kvalitetsstandarderne finder du som bilag et indsatskatalog for henholdsvis personlig pleje, praktisk bistand og træning. Indsatskatalogerne indeholder specifikke beskrivelser af alle indsatserne for de tre områder, herunder hvad formålet er, hvem der kan modtage indsatsen, en beskrivelse, samt indsatsens tidsmæssige omfang. Brug i øvrigt indholdsfortegnelsen til at finde de afsnit der er relevante for dig, så vil du lettere kunne navigere rundt i dokumentet. 3.2 Kontaktoplysninger Hvis du kommer i en situation, hvor du har brug for hjælp fra kommunen vedrørende: Personlig pleje og praktisk bistand Hjemmesygepleje Ældrebolig/plejehjemsbolig Madservice eller vareudbringning Skal du henvende dig til visitationsteamet. Visitationsteamet Alle hverdage 9.00-13.00 på telefon 48 49 36 11 E-mail: som-post@horsholm.dk Hvis du kommer i en situation, hvor du får brug for træning, skal du henvende dig til de trænende terapeuter. Trænende terapeuter Alle hverdage 8.00-9.00 på telefon 48 49 36 13 E-mail: som-post@horsholm.dk Side 3
3.3 Servicemål for tidsfrister Visitationen Ved henvendelse til visitationen, aftales med det samme et tidspunkt for visitationsbesøget. Personlig pleje Iværksættes hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter visitation. Kan ydes hele døgnet alle ugens dage. Udføreren kan som hovedregel ikke aflyse. Praktisk bistand: Rengøring og tøjvask Aftale foreligger hurtigst muligt og igangsættes senest 12 hverdage efter visitationen. Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. I tilfælde af aflysning ydes erstatningshjælp senest indenfor 5 hverdage. Indkøb og vareudbringning Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitationen. Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Madservice Iværksættes hurtigst muligt og senest 2 hverdage efter visitation. Træning Iværksættes hurtigst muligt og senest 14 hverdage efter visitationen. Udføres i dagtimerne på hverdage. Hjemmesygepleje Iværksættes hurtigst muligt og som hovedregel fra dag til dag. Udføres hele døgnet alle ugens dage. Udføreren kan ikke aflyse indsatsen. Forsinkelse og aflysninger Hvis hjælpen forsinkes mere end en time i forhold til det aftalte tidspunkt, skal borgeren kontaktes telefonisk. Side 4
3.4 Kvalitetsmål og opfølgning Hørsholm Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: At borgerne er tilfredse med de indsatser, de modtager At borgerne er tilfredse med de medarbejdere, der leverer indsatserne At indsatserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister Dette følges der løbende op på ved hjælp af: Dialogbaseret egenkontrol (bestiller, udfører, borger) Tilfredshedsundersøgelser blandt både medarbejdere og borgere Revisitation 3.5 Udfører af hjælpen Hjælpen kan både udføres af den kommunale hjemmepleje eller en godkendt privatleverandør. Som udgangspunkt har medarbejdere en relevant faglig uddannelse, der sikrer, at hjælpen ydes på kompetent vis. Medarbejderen medbringer ID-kort med billede, som kan fremvises på borgerens initiativ. Medarbejderen må ikke modtage gaver fra borgeren eller låne penge eller genstande af borgeren. Køb og salg mellem borger og medarbejder må ikke finde sted. Hvis en medarbejder kommer til at ødelægge ting i borgerens hjem, yder leverandøren erstatning. Der gives ikke erstatning hvis skaden kan henføres til almindelig slidtage. Det forventes at der mellem medarbejderen og borgeren er gensidig respekt i samarbejdet. Dette gælder også i forhold til køn, kultur og religion 3.6 Tavshedspligt Ansatte i Hørsholm Kommune har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, som de bliver bekendt med via ansættelsen. Tavshedspligten fremgår af straffeloven, forvaltningsloven eller en speciallovgivning. Der kan i lovgivningen være dispensation for tavshedspligten. Hvis det er tilfældet, er der ingen tavshedspligt. Ansatte må aldrig udtale sig om borgernes økonomiske eller private forhold. Brud på tavshedspligten er lovstridig og kan medføre afskedigelse. Når man er fratrådt, har man stadig tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som man har fået, mens man var ansat. Side 5
4 Generel information om personlig pleje og praktisk bistand 4.1 Overordnet mål for personlig pleje og praktisk bistand Inden for området personlig pleje og praktisk bistand arbejdes der sundhedsfremmende og forebyggende. Når du som borger søger om indsatser til ovenstående, vurderes samlet hvilke behov du har, hvad du selv kan klare og hvad der eventuelt er muligt at blive selvhjulpen med ved vejledning, træning og hjælpemidler. 4.2 Udviklende indsats Hvor visitator og terapeut vurderer, at der er et udviklings- og træningspotentiale og du dermed har mulighed for at blive helt eller delvist selvhjulpen, vil du som udgangspunkt blive visiteret til en udviklende indsats. Den udviklende indsats er nærmere beskrevet i indsatskataloget for udviklende og kompenserende indsatser (bilag 1). 4.3 Foreløbigt uvisiteret besøg Bliver du som borger udskrevet fra sygehuset og har brug for hjælp, har du mulighed for at få et foreløbigt uvisiteret besøg. Indsatsen er beskrevet i indsatskataloget for udviklende og kompenserende indsatser (bilag 1). 4.4 Dit hjem som arbejdsplads Ved bevilling af hjælp skal du være opmærksom på at dit hjem bliver en arbejdsplads for andre. Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven, også når de arbejder i dit hjem. Dette medfører, at der ifølge loven skal gennemføres en arbejdspladsvurdering, jf. 15a i Lov om arbejdsmiljø (Jf. afsnit 9). Det betyder endvidere, at der ikke må ryges, mens medarbejderen er i hjemmet, og der skal luftes ud 5 10 minutter før medarbejderen kommer, hvis der er røget i hjemmet. Endvidere er der i Arbejdsmiljøloven, krav til indretning af hjemmet og arbejdsredskaber i form at støvsuger, rengøringsmidler m.m. Hjælpemidler, for eksempel el-seng og personlift, som er nødvendige af hensyn til hjælpens udførelse, stilles til rådighed af kommunen, uanset om hjælpen udføres af kommunal eller privat hjemmepleje. Ønsker du at læse mere om hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligindretning, beskrives disse nærmere i et særskilt dokument Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. 4.5 Vurdering af behov for hjælp Den konkrete individuelle faglige vurdering sker i samarbejde med dig og eventuelle pårørende på baggrund af gældende lovgivning og ud fra serviceniveauet i kvalitetsstandarderne, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Ved tildeling af hjælp lægges vægt på: At hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp Hvad du selv kan klare Side 6
Om der er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f. eks ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn) Hvad du og medarbejderen kan gøre sammen Hvad medarbejderen kan hjælpe dig med På baggrund af vurderingen udarbejdes en afgørelse, hvor du kan se, hvad der er bevilget hjælp til. Den hjælp, du kan få, er et supplement til de opgaver, du eller andre i husstanden selv kan klare. Målet er, at du selv bliver i stand til at klare mest muligt. I forhold til denne målsætning vurderer visitationen, hvorvidt du skal tilbydes en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning. Igennem inddragelse i arbejdet vil du, helt eller delvist, selv kunne varetage opgaverne og herigennem genvinde tabte færdigheder og bevare evnen til at klare dig selv længst muligt. Den visiterede hjælp revurderes regelmæssigt. 4.6 Midlertidig hjemmehjælp Borgere med ikke-varige lidelser kan bevilliges midlertidig hjemmehjælp. Der opkræves i den forbindelse indtægtsbestemt brugerbetaling. 4.7 Udførelse af den bevilgede hjælp Hjælpen udføres kun, når du er til stede i hjemmet. Det er derfor vigtigt at du melder afbud til hjemmeplejen eller privat leverandør, hvis du ikke er hjemme, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et aftalt besøg. Afbud skal meldes senest kl. 12.00 dagen før. Hvis der ikke er meldt afbud og døren ikke åbnes, vil personalet, af hensyn til din sikkerhed, kontakte sygehuset og derefter de pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil medarbejderen kontakte politiet, som sender bud efter en låsesmed. Udgiften til låsesmeden betales af dig. Hvis leverandøren er nødt til at aflyse hjælpen, vil der blive tilbudt erstatningshjælp. 4.8 Fleksibel hjemmehjælp Der er mulighed for at vælge en anden hjælp end den, der er truffet aftale om. Valgfriheden består i, at du helt eller delvist kan fravælge en indsats til fordel for en anden. Det er stadig leverandøren, der har det overordnende ansvar for, at den hjælp, der er aftalt, også bliver udført. Det er vigtigt, at medarbejderen sammen med borgeren vurderer, hvornår og i hvilken sammenhæng den bevilgede hjælp tilsidesættes for en anden hjælp. Medarbejderen registrerer, at hjælpen er byttet. Hvis den visiterede hjælp fravælges eller byttes med en anden indsats, kan der ikke klages over at den fravalgte hjælp ikke er udført. Side 7
Hvis den visiterede hjælp gentagne gange fravælges eller byttes med en anden hjælp, kan det være at behovet har ændret sig og der vil blive foretaget en ny vurdering af behovet. 4.9 Valgfrihed i forbindelse med hjemmehjælp Der er mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælp. Der kan vælges mellem de leverandører, som er godkendt af Hørsholm Kommune. I forbindelse med afgørelse om hjemmehjælp oplyser visitator om godkendte leverandører og udleverer informationsmateriale. Informationen kan også fås ved henvendelse til Visitationsteamet, Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger side 3. Du har som borger også mulighed for selv at udpege en person til at udføre de visiterede opgaver. Denne skal godkendes af kommunen som herefter indgår skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold i opgaverne, leverancesikkerhed, løn med videre. Du har mulighed for at skifte leverandør, dette sker ved henvendelse til visitator. Leverandørskift kan ske med 4 ugers varsel. 4.10 Tilkøb af indsatser Den kommunale leverandør må ikke sælge tilkøbsindsatser til borgerne. Kun privat leverandører må levere tilkøbsindsatser. Såfremt du indgår aftale med den private leverandør om tilkøb af indsatser, skal du selv betale for den tilkøbte indsats. En sådan aftale vil være kommunen uvedkommende og uden økonomisk forpligtigelse for kommunen. 4.11 Brugerbetaling For visse indsatser opkræves betaling: Ved midlertidig hjemmehjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling. Madservice, forplejning under kommunens dag- og døgnophold. Rengøringsartikler og tøjvask med videre er brugerbetalt. Visse kørselsordninger er omfattet af brugerbetaling. Oplysning om aktuelle priser og takster fås ved henvendelse til Visitationsteamet, Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger side 3. Side 8
4.12 Funktionsniveauer Fælles Sprog II Kvalitetsstandardens indsatser er beskrevet ved hjælp af Fælles sprog II, som er et særligt fagsprog. Fælles Sprog II er et visitationsredskab, som benyttes af kommunen til at beskrive borgernes funktionsevne og dermed behov for hjælp. Du finder en nærmere beskrivelse af funktionsniveauerne herunder. Udgangspunktet er en individuel faglig vurdering af den enkelte borgers funktionsevne. Det vil sige en helhedsvurdering af borgerens boligsituation, sociale netværk, fysiske, psykiske og sociale formåen, samt ressourcer. Vurderingen danner baggrund for tildeling af hjælp eller afslag på hjælp. Følgende funktionsniveauer tager udgangspunkt i Fælles Sprog II. 4.12.1 Funktionsniveau 0 Borgeren er selvstændig og har ingen eller kun ubetydelige begrænsninger. Borgeren har ikke behov for hjælp eller personassistance til at udføre aktiviteter. 4.12.2 Funktionsniveau 1 Borgeren kan overkomme og overskue og tage initiativ til alle funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren har ikke behov for hjælp på dette område. Borgere med funktionsniveau 1 kan dog også tilbydes indsatser fra hjemmesygeplejen og åbne aktivitetstilbud. 4.12.3 Funktionsniveau 2 Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren er den aktive part og kan med støtte eller hjælp varetage egne behov. Borgeren kan have et mindre behov for støtte eller hjælp til at bevare og genvinde evnen. 4.12.4 Funktionsniveau 3 Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue og tage initiativ til de fleste funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren kan med støtte og hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov med henblik på at bevare eller genvinde evnen. 4.12.5 Funktionsniveau 4 Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til funktioner inden for vurderingsområdet på trods af hjælpemidler. Borgeren kan under forudsætning af fuldstændig hjælp og/eller guidning medvirke i varetagelsen af egne behov. Side 9
5 Kvalitetsstandard for personlig pleje Herunder beskrives kvalitetsstandarderne for henholdsvis personlig pleje, medicingivning, forflytning/vending/lejring og omsorgsbesøg. En nærmere beskrivelse af selve indsatserne finder du i indsatskataloget for personlig pleje, som er vedlagt som bilag 2. 5.1 Personlig pleje 5.1.1 Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 5.1.2 indsatsen? Borgere som midlertidig eller varigt har brug for hjælp til personlig pleje på grund af nedsat fysisk, socialt eller psykisk funktionsevne. Indsatsen ydes såfremt vejledning, træning eller et hjælpemiddel ikke kan afhjælpe problemet. 5.1.3 Hvad er formålet med indsatsen? At hjælpe borgeren til igen at varetage egen pleje eller dele af den. Bidrage til at sikre borgerens velvære, livskvalitet og værdighed. 5.1.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Hjælp, støtte og vejledning til den nødvendige personlige pleje og hygiejne hos borgeren. Hjælp, støtte og vejledning til kropsbårne hjælpemidler. 5.1.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til personlig pleje, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang om ugen op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.2 Medicingivning 5.2.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 5.2.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at indtage lægeordineret medicin. 5.2.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at indtage den lægeordinerede medicin. 5.2.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Udlevering af doseret medicin til hele døgnet eller efter aftale med sygeplejerske. Hjælp til at indtage medicin fra doseringsæske. Side 10
5.2.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til medicingivning, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.3 Forflytning og vending/lejring 5.3.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 5.3.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med forflytninger. 5.3.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til forflytninger i forbindelse med aktiviteter. At borgeren tilbydes hjælp til vending og lejring således at tryksår undgås og gener mindskes. 5.3.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Hjælp til forflytninger til og fra seng/stol til bækkenstol/kørestol/hvilestol Personstøtte til gang Vende og lejre i seng Observation for tryk/rødme af huden Forebyggelse og aflastning af tryksår Vending og lejring kan foregå ved hjælp af lift eller andre hjælpemidler. 5.3.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til forflytning og vending/lejring, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.4 At sikre sammenhæng i hverdagen (omsorgsbesøg) 5.4.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 5.4.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at strukturere hverdagen. 5.4.3 Hvad er formålet med indsatsen? At skabe tryghed og struktur i hverdagen Side 11
5.4.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? støtte samtale at guide 5.4.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til at sikre sammenhæng i hverdagen, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt efter en individuel faglig vurdering af visitator. 5.5 Ernæring 5.5.1 Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 5.5.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. 5.5.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at indtage en ernæringsrigtig kost. 5.5.4 Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Anretning og udskæring af mad Hjælp til indtagelse af mad og drikke Afrydning og opvask efter et måltid Kostvejledning 5.5.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til ernæring, skal man visiteres til dette. Hjælpen kan tilbydes fra en gang dagligt, op til flere gange i døgnet, efter en individuel faglig vurdering af visitator. Side 12
6 Kvalitetsstandard for praktisk bistand Herunder beskrives kvalitetsstandarderne for henholdsvis rengøring, tøjvask, indkøb, vareudbringning og madlavning. En nærmere beskrivelse af selve indsatserne finder du i indsatskataloget for praktisk bistand, som er vedlagt som bilag 3. 6.1 Rengøring 6.1.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 6.1.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaverne. Det kan f.eks. være ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn. Eller hvor en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning, ikke vil kunne bidrage til, at borgeren selv kan varetage eller inddrages i arbejdet og genvinde tabte færdigheder. 6.1.3 Hvad er formålet med indsatsen? At holde boligen ren sammen med borgeren. 6.1.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp til rengøring er inden for hjemmets vægge, og kan omfatte følgende opgaver: Tørre støv af Støvsugning Gulvvask i de rum, hvor det er påkrævet Aftørring af badeværelse og køkken Skift af sengelinned De enkelte opgaver er nærmere defineret som følgende: Tørre støv af På vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder, hvor dette er muligt og der ikke står meget nips. Støvsugning Af gulve og gulvtæpper med støvsuger med teleskoprør. Gulvvask Med gulvmoppe med teleskoprør, vand og miljøgodkendte rengøringsmidler. Aftørring Med vand og miljøgodkendte rengøringsmidler. Øvrige opgaver Består bl.a. af at vande blomster, lufte ud og vaske hjælpemidler. Der skal som udgangspunkt være ryddet op og kun i helt specielle tilfælde er det en indsats, der visiteres til. Side 13
6.1.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til rengøring skal man visiteres til dette. Der visiteres til rengøringshjælp hver 3. uge, på et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (ca. 67 m 2 ) og altid på baggrund af en individuel faglig vurdering. Hvis særlige forhold tilskriver det, kan der visiteres til rengøring hyppigere end hver 3. uge. Det kan være i tilfælde hvor borgeren ikke selv kan ordne toilettet, at borgeren ofte spilder mad, at borgeren grundet sygdom ikke kan overskue oprydning eller at borgeren hyppigt gør brug af den samme kørestol inde og ude. Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage. 6.2 Tøjvask 6.2.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 6.2.2 indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til tøjvask kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn, der kan udføre opgaverne og hvor en tværfaglig vurdering med henblik på vejledning og træning vurderes ikke at kunne bidrage til, at borgeren selv kan varetage eller inddrages i arbejdet og genvinde tabte færdigheder. 6.2.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren har rent tøj til rådighed. 6.2.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Vask af tøj i hjemmet eller på fælles vaskeri Hjælp til at sortere, pakke og transportere tøjet til vaskeri Ophængning og nedtagning af tøj Tørretumbling Lægge tøj sammen Lægge tøj på plads 6.2.5 Serviceniveau Tøjvask ydes hver 14. dag oftest i forbindelse med andre opgaver i hjemmet. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. 6.3 Indkøb 6.3.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 6.3.2 indsatsen? Side 14
Borgere der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at handle, bestille varer eller sætte varer på plads. Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven, f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn. 6.3.3 Hvad er formålet med indsatsen? At sørge for, at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen. 6.3.4 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp og støtte til udarbejdelse af indkøbsliste Selve indkøbet Sætte varer på plads 6.3.5 Serviceniveau Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer en gang om ugen hos den nærmeste købmand eller indkøbssted. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. Alkohol indkøbes kun i meget begrænsede mængder og altid efter en individuel vurdering. 6.4 Vareudbringning 6.4.1 Lovgrundlag Serviceloven 83 og 88 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 6.4.2 indsatsen? Borgere der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at handle, men er i stand til at bestille varer og sætte disse på plads. Hjemmeplejen kan i helt særlige tilfælde være behjælpelig med at bestille varerne, enten via telefon eller fax. 6.4.3 Hvad er formålet med indsatsen? At sørge for, at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen. 6.4.4 Hvilke aktiviteter kan indgår i indsatsen? Hjælp og støtte til udarbejdelse af indkøbsliste Hjælp til bestilling af varer, enten via telefon eller fax Varerne leveres af privat leverandør 6.4.5 Serviceniveau Levering af varerne foretages af den private leverandør en gang om ugen på hverdage. 6.5 At lave mad 6.5.1 Lovgrundlag Serviceloven 83, 87 og 88. Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag Side 15
6.5.2 indsatsen Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med at smøre, opvarme eller anrette mad og drikke. 6.5.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes hjælp til at smøre, opvarme eller anrette en ernæringsrigtig kost. 6.5.4 Hvilke aktiviteter kan indgår i indsatsen? Opvarmning af mad Smøring af mad Anretning af mad 6.5.5 Serviceniveau For at modtage hjælp til ernæring skal man visiteres til dette ud fra en individuel faglig vurdering af visitator. Hjælpen tilbydes fra en gang dagligt og op til flere gange i døgnet. Side 16
7 Kvalitetsstandard for nødkald 7.1.1 Lovgrundlag Serviceloven 112 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 7.1.2 indsatsen? Borgere som har brug for at tilkalde akut hjælp på grund af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Revurderes løbende minimum hver 6. måned. Borgeren skal ikke være i stand til at betjene en telefon/mobiltelefon eller tilkalde hjælp på anden vis. For at kunne få opsat et nødkald er det en nødvendighed at borgeren har en fastnettelefon installeret. Er borgeren i stand til at betjene en mobiltelefon, skal borgeren om nødvendigt anskaffe sig en mobiltelefon. Vurdering af varig funktionsnedsættelse kan for eksempel være: Høj faldrisiko trods forebyggende indsats Varig sygdom med behov for at kunne tilkalde akut hjælp Kun i særlige tilfælde kan der bevilges nødkald til borgere, der har en rask ægtefælle eller samboende Hvis nødkaldet bevilliges på grund af faldrisiko kræves det at hjemmet indrettes hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse af fald. Det kan eksempelvis være at løse tæpper fjernes. 7.1.3 Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren kan tilkalde hjælp ved akut opstående situationer, hvor hjælpen ikke kan tilkaldes på anden måde. Side 17
8 Kvalitetsstandard for træning 8.1 Generel information 8.1.1 Lovgrundlag Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2 Sundhedsloven 140 Se i øvrigt afsnit 9 for mere detaljeret lovgrundlag 8.2 Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 8.2.1 indsatsen? Genoptræning efter Serviceloven retter sig mod borgere med fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. 8.2.2 Hvad er formålet med indsatsen? Genoptræning defineres som et målrettet og tidsafgrænset forløb. Formålet med genoptræningen er at borgeren får et målrettet genoptræningsforløb med det formål at generhverve funktionsevnen helt eller delvist, samt at fastholde størst mulig livskvalitet for alle borgere i kommunen. Formålet er at styrke borgerens egne ressourcer, så tabte færdigheder derved genvindes og at den enkelte gennem en øget tværfaglig indsats genvinder sin funktionsevne. At borgeren bevarer eller forbedrer sin selvhjulpenhed ved at lære at bruge egne ressourcer. 8.2.3 Hvad er indsatsens omfang? Ud fra en konkret individuel faglig vurdering af de trænende terapeuter tilrettelægges længden og intensiteten af forløbet. Varighed er maksimalt 3 måneder. Træningsforløbet evalueres af de trænende terapeuter senest efter 6 uger og træningseffekten vurderes. Slutdatoen fastsættes på baggrund af borgerens resterende træningspotentiale og realistiske funktionsmål. Der ydes kun passiv behandling (massage, udspænding o.lign) for smerter fra bevægeapparatet, når dette indgår som en integreret del af et aktivt genoptræningsforløb. 8.2.4 Serviceniveau For at modtage genoptræning efter Serviceloven skal man visiteres til dette. Efter henvisning til genoptræning, vurderer borgeren og terapeuten i samarbejde det aktuelle behov for genoptræning ved et visitationsbesøg i hjemmet. Man kan visiteres til genoptræning efter Serviceloven, som beskriver at tilbud efter 86 gives efter en konkret individuel faglig vurdering af træningsbehovet. Heri indgår også Side 18
en vurdering af borgerens motivation for at for at træne samt af træningspotentialet. Denne vurdering udføres blandt andet på baggrund af følgende kriterier: Borgeren er bosiddende i Hørsholm Kommune Borgeren vurderes til at have effekt af genoptræning og har et genoptræningspotentiale Borgeren er motiveret for genoptræning Borgeren har en væsentlig nedsat funktionsevne på baggrund af en kompleks problemstilling. Tilbuddet skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning, feks i form af egen træningsindsats uden for kommunalt regi, ikke kan bringe borgerens funktionsniveau op. Gives til borgere der efter funktionstab, vurderes til at kunne forbedre fysiske færdigheder ved en træningsindsats Der kan forekomme ventetid på genoptræning efter serviceloven, dog maksimalt 8 uger. Borgeren må ikke for samme funktionsnedsættelse modtage en dublering, enten i hospitalsregi, under ordningen om vederlagsfri fysioterapi eller i andet regi med tilskud fra det offentlige. Træningen foregår på Kommunens træningscenter fortrinsvis på hold. Træningen kan i særlige tilfælde foregå individuelt enten på center eller i eget hjem eller under et midlertidigt døgngenoptræningsophold. 8.3 Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86, stk. 2 8.3.1 indsatsen? Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven retter sig mod borgere der som følge af naturlig aldringsproces eller kronisk sygdom har behov for målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. 8.3.2 Hvad er formålet med indsatsen? Vedligeholdende træning er en målrettet indsats med det formål, at borgeren i videst muligt omfang bevarer eksisterende funktions- og færdighedsniveau og gives også for at udsætte tab af funktionsevne. Særligt gældende for vedligeholdelsestræning efter 86 stk. 2 Tilbuddet skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning f. eks i form af egen træningsindsats udenfor kommunalt regi eller tilbud efter Servicelovens 83 (personlig pleje og praktisk bistand), ikke kan vedligeholde borgerens funktionsniveau. Træningsindsatsen kan ikke bevilges såfremt borgeren har mulighed for samme træningstilbud i andet regi med tilskud fra det offentlige. 8.3.3 Hvad er indsatsens omfang? Side 19
For borgere visiteret efter servicelovens 86. stk 2 tilbydes vedligeholdende træning, som hovedregel, en gang ugentligt i maksimalt 6 måneder og kan kun bevilges 1 gang årligt. 8.3.4 Serviceniveau For at modtage vedligeholdelsestræning skal man visiteres til dette. Efter henvisning til vedligeholdelsestræning, vurderer borgeren og terapeuten i samarbejde det aktuelle behov for vedligeholdelsestræning ved et visitationsbesøg i hjemmet. Man kan visiteres til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven, som beskriver at tilbud efter 86 gives efter en konkret individuel faglig vurdering af træningsbehovet. Heri indgår også en vurdering af borgerens motivation for at for at træne samt af træningspotentialet. Denne vurdering udføres af en visitator blandt andet på baggrund af følgende kriterier: Borgeren er bosiddende i Hørsholm Kommune Borgeren vurderes til at have effekt af vedligeholdelsestræning Borgeren er motiveret for vedligeholdelsestræning Gives til borgere der ikke på anden måde kan vedligeholde et opnået funktionsniveau Der kan forekomme ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Borgeren må ikke for samme funktionsnedsættelse modtage en dublering, enten i hospitalsregi, under ordningen om vederlagsfri fysioterapi eller i andet regi med tilskud fra det offentlige. Træningen foregår på Kommunens træningscenter fortrinsvis på hold. Træningen kan i særlige tilfælde foregå individuelt enten på center eller i eget hjem eller under et midlertidigt døgngenoptræningsophold. 8.3.5 Hvem står for genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 og 2? Autoriserede ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der lægges meget vægt på at indgå i en god dialog om genoptræningen med borgerne. Derudover planlægges, iværksættes og evalueres genoptræning sammen med borgeren. Borgere visiteret til genoptræning, testes ved hjælp af relevante tests ved start og slut, for at vurdere træningens effekt på borgerens funktionsniveau. 8.3.6 Levering Der kan forekomme aflysninger af hold- og individuel træning. Ved planlagte aflysninger informeres borgeren skriftligt, men ved akutte aflysninger vil det foregå pr. telefon. En alternativ tid aftales, hvis det er nødvendigt for at opnå det fastsatte mål. 8.3.7 Krav til dokumentation og registrering Den visiterede indsats registreres og beskrives i borgerens elektroniske journal. Side 20
Genoptræningspersonalet, fysio- og ergoterapeuter dokumenterer i borgerens elektroniske journal og evaluerer forløbet, jf. Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser og Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser. Borgeren opfordres til at give skriftligt samtykke til at indhente og videregive oplysninger af betydning for genoptræningsforløbet. 8.3.8 Krav til borgeren Borgeren samarbejder med terapeuten, er motiveret og deltager aktivt i træningen. Borgeren må ikke være under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler under træningen. Evt. afbud til træningen, grundet sygdom eller andet, som gør at man er forhindret i at komme til træning, meddeles hurtigst muligt til terapeuterne. Se kontaktoplysninger s. 3. 8.3.9 Klage og ankemuligheder Hvis borgeren ønsker at klage over visitators afgørelse i forbindelse med den bevilgede træning, skal borgeren rette henvendelse til de trænende terapeuter. Denne vil revurdere begrundelsen for afgørelsen og borgeren høres/informeres, hvis der er fremkommet nye oplysninger. Hvis klagen ikke kan imødekommes, videresender Kommunen sagen til Det sociale nævn. Klagefrist er 4 uger efter afgørelsen er modtaget. Hvis borgeren ønsker at klage over genoptræningscentrets medarbejdere eller indsatser i genoptræningscentret, skal borgeren rette henvendelse til genoptræningsteamet, jf. kontaktinformationer s. 3. 8.4 Genoptræning efter Sundhedsloven, 140 Kommunen tilbyder genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det vil sige at borgeren har fået en genoptræningsplan ved udskrivelsen. 8.4.1 Hvem står for genoptræning efter Sundhedsloven 140? Da kommunen har indgået aftale med Nordsjællands Hospital om at varetage noget af genoptræning efter Sundhedsloven vil genoptræningen kunne foregå enten på Nordsjællands Hospital eller på et af de kommunale træningssteder. Borgeren genoptrænes på baggrund af diagnosegruppe og beskrivelsen i genoptræningsplanen. Træningsstedet er ansvarligt for at genoptræningen udføres efter anerkendt faglig standard. Træningsforløbet tilpasses den enkelte borgers behov og andre særlige forhold. Træningen kan foregå enten individuelt eller i gruppe, afhængig af borgerens behov og målsætning. Træningen varetages af autoriserede fysio- og ergoterapeuter. Træningsforløbet planlægges, iværksættes og evalueres i samarbejde med borgeren. Side 21
Ved genoptræning efter Sundhedsloven, kan der frit vælges mellem offentlige tilbud i andre kommuner. 8.4.2 Kørsel Kommunen er forpligtet til at yde befordring i forbindelse med genoptræning efter sygehusindlæggelse. Befordringen er vederlagsfri. Hvis genoptræningsstedet er valgt efter reglerne om borgerens frie valg på genoptræningsområdet, ydes befordringsgodtgørelse svarende til det, vedkommende ville have været berettiget til, hvis vedkommende var trænet på det træningssted, som kommunen ville have henvist til. 8.4.3 Klagemuligheder Hvis borgeren ønsker at klage over serviceniveauet, herunder ventetider, organiseringen og omfanget af træningen skal borgeren rette henvendelse til leverandøren af træningen, dvs. enten Nordsjællands Hospital eller Hørsholm Kommune jf. Kontaktinformationer s. 3. Hvis borgeren ønsker at klage over den rent faglige udførsel af genoptræningen, kan det gøres gennem: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade 15, 2.sal 1360 København K www.pkn.dk Side 22
9 Lovgrundlag 9.1 Serviceloven Jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009 Almene tilbud 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1. Formål 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Afgørelse m.v. 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 3. Tilbud efter 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Botilbud Side 23
107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Serviceloven kan lokaliseres på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126342#k10 9.2 Lov om almene boliger m.v. Jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10/12/2009 Definitioner m.v. 5. Almene ældreboliger er: 1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger. 2) Kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. 3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. 4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri. 5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af 2, stk. 3. 6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af 2, stk. 4. 7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter 91, stk. 1, mærkes som almene ældreboliger. 8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger. 9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger. 10) Almene familie- og ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ældreboliger. 11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboliger. 12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til det tidligere kapitel 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006. 13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter 143 i. 14) Friplejeboliger, som indenrigs- og socialministeren efter lov om friplejeboliger godkender afhændet med henblik på anvendelse som almene ældreboliger. Side 24