NMK2013.NMK-11-00004 MAD 2013.3240 Stadfæstet kommunes beslutning i 2005 om ikke at meddele påbud om forureningsundersøgelser til renseri i anledning af konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler på ejendom, hvor der siden 1956 af skiftende ejere var drevet renseri, da det måtte udelukkes, at det var muligt at påbyde oprydning, hvorfor betingelserne for undersøgelsespåbud ikke var opfyldt. 1.1.4 Forurenet jord - 2.3.5 Klageret - 4.6.1 Undersøgelsespåbud - 4.6.3 Flere forurenere - 4.6.4 Ansvarssuccession R havde siden 1997 haft renseri på en ejendom, hvor der siden 1956 havde været drevet renseri med skiftende ejere. I 2003 blev ejendommen forureningskortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningslovens 4. I 2004 fik det daværende Århus Amt gennemført en forureningsundersøgelse, der viste forurening med chlorerede opløsningsmidler, hvorefter amtet anmodede kommunen om at udstede undersøgelsespåbud til R efter jordforureningslovens 40. I juni 2005 besluttede kommunen, at der ikke var hjemmel til at meddele undersøgelsespåbud, hvilket amtet påklagede. Natur- og Miljøklagenævnet, der beklagede den lange sagsbehandlingstid, bemærkede indledningsvis, at kommunens beslutning om ikke at udstede påbud efter jordforureningslovens 40 og 41 kan påklages. Herefter lagde Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at forureningen måtte antages at være sket ved den løbende drift af renseriet siden 1956 og dermed også efter 1992, og at påbud efter 40 kan meddeles, når myndigheden har en begrundet mistanke om en forurening, og det er overvejende sandsynligt, at denne hidrører fra påbudsadressaten, men forudsat, at den mulige forurener havde rådighed over ejendommen den 10/2 1999, jf. 44. Det var derfor udelukket, at der kunne meddeles påbud efter 40 til renseriets tidligere ejere. Det fremgår tillige af 42, at der kun kan meddeles påbud efter 41 og 43, hvis det godtgøres, at den overvejende del af forureningen er sket efter 1/1 2001. Som følge af proportionalitetsprincippet er det dog en betingelse for undersøgelsespåbud, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der kan meddeles påbud om rensning m.v. enten efter jordforureningslovens 41. Natur- og Miljøklagenævnet lagde herefter til grund, at selv om nærmere undersøgelser kunne bestemme de konkrete årsager til forureningen, vil de ikke kunne afklare, hvornår forureningen var sket, hvorfor det på forhånd måtte udelukkes, at der ville være hjemmel til at påbyde oprydning efter jordforureningslovens 41. Med henvisning hertil blev kommunens beslutning om ikke at meddele påbud om forureningsundersøgelser herefter stadfæstet. Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 17. december 2013, j.nr. NMK-11-00004 Afgørelse i sag om afgørelse om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller oprensning af jordforurening på ejendommen L.A. Rings Vej 19, 8270 Højbjerg Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 40 i jordforureningsloven. Aarhus Kommunes afgørelse af 17. juni 2005 om ikke at meddele påbud om yderligere undersøgelser eller oprensning af en jordforurening med chlorerede opløsningsmidler på ejendommen matr.nr. [..1] Holme By, Skåde, beliggende L.A. Rings Vej 19, 8270 Højbjerg (herefter ejendommen ), stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Det daværende Aarhus Amt har den 7. juli 2005 klaget over Aarhus Kommunes afgørelse af 17. juni 2005 til Miljøstyrelsen. I afgørelsen fandt Aarhus Kommune, at der ikke var hjemmel til at udstede et påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven i anledning af en jordforurening på ejendommen. Klagesagens behandling blev den 1. januar 2007 overført til Miljøklagenævnet. Sagen er herefter pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet. Amtet har bl.a. anført, at det fremgår af formålsbestemmelsen i jordforureningslovens 1, stk. 2, nr. 5 og bemærkningerne til lovforslagets 18, 19 og 20, at den offentlige indsats er subsidiær i forhold til at meddele påbud til forureneren. Amtet peger på, at der ved Aarhus Kommunes tilsyn med renseriet den 24. november 2004 blev påvist en lang række forhold, der gav anledning til miljømæssige bemærkninger. På baggrund af tilsynsnotatet og sagens øvrige dokumenter er det Aarhus Amts opfattelse, at der kan meddeles påbud til renseriejeren. Amtet anmoder klagemyndigheden om at vurdere, om alle påbudsmuligheder over for forureneren er udtømte. Aarhus Amt blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen, jf. Lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord, og amtets opgaver efter jordforureningsloven blev overført til Region Midtjylland. Sagens oplysninger Sagen drejer sig om en konstateret jordforurening med tetrachlorethylen (PCE) på den omhandlede ejendom. På ejendommen har der over en årrække været drevet virksomhed med renseri. Den nuværende ejer af ejendommen er Ilse Rauhe, Rosenvangs Allé 205, 8270 Højbjerg, som udlejer ejendommen bl.a. til renserivirksomheden. Renserivirksomheden har været drevet fra ejendommen i mere end 50 år og har siden 1. november 1997 været drevet af firmaet Trio Rens v/andrjus Pavilionis. Forureningen på ejendommen blev konstateret i forbindelse med en forureningsundersøgelse den 8. oktober 2004 af det daværende Aarhus Amt, som led i amtets arbejde med undersøgelser af V1- kortlagte arealer. Undersøgelserne viste, at forureningen med overvejende sandsynlighed hidrørte fra renserivirksomheden. Det fremgår af sagens oplysninger, at Aarhus Kommune i perioden 1995-2003 har gennemført en række tilsynsbesøg på renserivirksomheden. Ved tilsynet den 19. september 1995 på renseriet observerede Aarhus Kommune to års produktion af olie/kemikalieaffald opbevaret udendørs på jorden. Renseriet blev på daværende tidspunkt drevet af Gheorghe Predut. Aarhus Kommune havde ikke meddelt tilladelse til udendørs opbevaring af kemikalieaffald på jord. Af tilsynsnotat om tilsyn af renseriet den 20. oktober 2000 fremgår følgende: Tilset i anledning af at renserier af Miljøstyrelsen er udvalgt til årets tilsynstema. Renseriet anvender en perchlormaskine af mærket Suprema PR 1 fra 1996 med lukket kredsløb og spildbakke. Det Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1
årlige perchlorforbrug er på 250 l som opbevares indendøre uden mulighed for afløb til kloak. Affald opbevares udendørs på overdækket plads befæstet med SF-sten. Renseriejeren oplyste at han inden to år ville etablere en opbevaringsplads med tæt bund. Der bør snarest meddeles et påbud om Anvendes perklorethylen? Anvendes triklorethylen? Anvendes andet opløsningsmiddel? Anvendes andet opløsningsmiddel med perklorethylen i forbindelse med anlæg med åbent luftkredsløb? Anvendes andet opløsningsmiddel med perklorethylen i forbindelse med anlæg med lukket luftkredsløb? Anvendes andet opløsningsmiddel med perklorethylen i forbindelse med anlæg med filtreret afkast? Er renseriets installationer sikret mod forurening af jord eller kloaksystem som følge af uheld? Er renseriets kemikalier og affald sikret mod forurening som følge af uheld? Har renseriet en spildevandstilladelse Er der konstateret jord- og grundvandsforurening? Er der meddelt påbud om ændring af fysiske forhold? Er der meddelt undersøgelsespåbud? Er der meddelt påbud om egenkontrol? Har Kommunen indskærpet miljøbestemmelser? Er der foretaget politianmeldelse? øjeblikkeligt at etablere en egnet opbevaringsplads for affald. Affald bortskaffes til modtagestation. Af spørgeskema til brug for tilsynet den 20. oktober 2000 fremgår følgende: Ja Nej Det fremgår endvidere af tilsynsnotatet, at renseriets affald blev bortskaffet på en modtagestation samt at det årlige kemikalieforbrug var 250 l. Endelig fremgår det, at pladsen, hvor der blev opbevaret kemikalieaffald, var befæstet med SF-sten, som skiftes indenfor 2 år. Aarhus Kommune har den 27. februar 2006 supplerende oplyst følgende til Miljøklagenævnet om tilsynet i 2000: Ved tilsynet i oktober 2000 vurderede tilsynsmyndigheden ikke, at opbevaringen af perchlor medførte risiko for forurening af kloaksystemet i forbindelse med uheld. Årsagen til denne vurdering kan skyldes, at oplaget var beskedent, at oplaget bestod af beholdere med lille volumen f.eks. 2,5 liters dunke (det er ikke sandsynligt at der spildes fra alle dunkene samtidigt) eller, at der ikke har været niveaumæssigt fald fra opbevaringsstedet til gulvafløb. Af Aarhus Kommunes tilsynsnotat vedrørende tilsyn af renseriet den 21. februar 2002 fremgår bl.a. følgende: Som led i opfølgning på undersøgelse i området pga. lugtgener fra kloak (miljøvagts udkald) blev Trio-renseriet rutinemæssigt inspiceret. Der fandtes ikke belæg for at antage at der havde været udslip af perchlor til kloak fra virksomheden. Under tilsynet blev virksomhedens affaldsoplag inspiceret. Det kunne konstateres, at perchlor affald i metaldunke var placeret på ikke tæt underlag (SF-sten) men dog under halvtag. Indehaveren, Andrjus Pavilionis, ville straks anskaffe plast bakker eller tilsvarende, hvor perchlor affaldet for fremtiden vil blive placeret i, således, at der ved en evt. lækage ikke kan ske forurening af jorden. Aarhus Kommune førte endvidere tilsyn med renseriet den 1. november 2003. Af tilsynsnotat af samme dato fremgår bl.a. følgende: Tilset i forbindelse med den nye BKG. Virksomheden anvender tetrachlorethylen som rensevæske og er i besiddelse af 1 rensemaskine med kompressorkøling, men uden indbygget kulfilter. På baggrund af den nye bekendtgørelse blev følgende mangler noteret: - Der skal enten gennemføres nye målinger af tetrachlorethylen eller også skal der foretages yderligere tætning af renseri og rensemaskine i henhold til BKG - Beholder med absorberende materiale til opsamling af spild i umiddelbar nærhed af rensemaskinen, oplag af rensevæske og affald der indeholder rensevæske; Virksomheden har på baggrund af BKG fået en henstilling om at få udbedret manglerne senest den 1. jan. 2004. Aarhus Kommune førte et yderligere tilsyn med renseriet den 5. november 2003. Af kommunens brev af 23. december 2003 stillede kommunen bl.a. følgende krav til renseriet, der skulle efterkommes senest den 1. januar 2004: Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2
2. Sikring i tilfælde af uheld A. I umiddelbar nærhed af rensemaskinen, oplag af rensevæske og affald, der indeholder rensevæske, skal der forefindes en beholder med absorberende materiale til opsamling af spild. B. Hvis affald føres i rør fra rensemaskinen til en beholder på oplagspladsen, skal der etableres automatisk sikring mod overopfyldning. Den 4. november 2003 kortlagde Aarhus Amt ejendommen på vidensniveau 1. Forureningsundersøgelse I 2004 blev der udført en orienterende undersøgelse af forurening i jord og grundvand på ejendommen. Undersøgelsen blev udført af Carl Bro A/S for Aarhus Amt som et led i amtets kortlægningsundersøgelser. I Carl Bro A/S undersøgelsesrapport af 8. oktober 2004 konkluderes følgende, jf. s. 12: 7. Konklusion I perioden fra 1949 til i dag har der været drevet renseri på L. A. Rings Vej 19. Det er oplyst, at renseriet har anvendt chlorerede opløsningsmidler som rensevæske. Der er påvist en poreluftforurening under gulv og udendørs på L. A. Rings Vej med chlorerede opløsningsmidler, primært tetrachlorethylen (PCE). Der er målt meget høje koncentrationer i intervallet 43.000-800.000 μg/m under gulv og i de udendørs målepunkter ligger de i intervallet 69.000-230.000 μg/m. Forureningen i poreluften er ikke afgrænset. Der vurderes at være en påvirkning af indeluften i boligen. Hvis renserilokalerne fremtidigt ændres til anvendelse for bolig eller anden følsom arealanvendelse vil der være risiko for påvirkning af indeklimaet. Der vurderes ikke at være en påvirkning af udeluften ud fra de her i undersøgelsen målte koncentrationer i poreluft, jord og grundvand. Der er påvist indhold af PCE i to jordprøver udtaget fra en boring, hhv. 5,0 og 9,0 m u.t., placeret i indkørsel ved renseriet. Indholdet i prøverne var under jordkvalitetskriteriet. Den højeste koncentration er målt i prøven udtaget 9,0 m u.t (450 μg/kg TS). Forureningen med PCE stammer formodentlig fra renseridriften, og er ikke afgrænset. Der er påvist en forurening med PCE (17 μg/l) i et sekundært grundvandsmagasin. Indholdet overstiger Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium på 1 μg/l. Forureningen i grundvandet er ikke afgrænset. Den påviste forurening vurderes ikke at påvirke nærmeste recipient, en bæk med udløb i Aarhus Bugt, ca. 400 m fra lokaliteten. I rapporten identificerede Carl Bro A/S følgende tre potentielle forureningskilder til den konstaterede forurening, jf. s. 5 Potentielle forureningskilder Rensevæske Der har været drevet renseri på lokaliteten siden 1949 til i dag. Der kan have været anvendt trichlorethylen (TCE), og der har været anvendt tetrachlorethylen (PCE). Rensemaskiner Rensemaskinens placering er vist på oversigtsplaner fra 1949 og ved besigtigelse i 2004. Andre forureningskilder Der er risiko for forurening med chlorerede opløsningsmidler fra spild/lækage ved håndtering og oplag af rensevæsker, fra rensemaskine(r) og udsivning fra kloak. Der er risiko for forurening med olieprodukter fra nedgravet olietank og oplysninger om overjordisk olietank i baghave. Aarhus Amt bad herefter den 8. november 2004 Aarhus Kommune om at oplyse, om kommunen agtede at udstede påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven til forureneren af ejendommen. Den 24. november 2004 udførte Miljøcenter Østjylland I/S tilsyn med renseriet og bemærkede bl.a. følgende i tilsynsrapporten (s. 7): MILJØMÆSSIGE BEMÆRKNINGER Ved miljøtilsynet er der konstateret følgende forhold, der har givet anledning til miljømæssige bemærkninger: 1) Renseriet har en rensemaskine uden kulfilter på luftkredsløbet. 2) Rensemaskinen er ikke placeret i separat rum. 3) Det eksisterende ventilationssystem samt afkasthøjde opfylder ikke kravene i renseribekendtgørelsen. 4) Der mangler dokumentation for undertryk i arbejdslokalet. 5) Tætheden af lofter, vægge samt døre og vinduer er ikke eftervist. 6) Selvlukkerne er endnu ikke monteret på dørene. 7) Der udføres på nuværende tidspunkt ikke et årligt eftersyn på renserimaskinen eller ventilationssystemet. 8) Hjælpestoffer opbevares ikke på opsamlingsbakke ved rensemaskinen. 9) Der mangler registrering af følgende punkter: a. resultatet af den ugentlige lækagekontrol b. forbruget af rensevæske og hjælpestoffer c. antallet af driftstimer for rensemaskinen og ventilationssystemet. Ved brev af 17. december 2004 gav Miljøcenter Østjylland følgende indskærpelser til Trio Renseriet: Det indskærpes, at der senest den 1. juli 2005 monteres kulfilter på samt sker en indkapsling af renserimaskinen. Jævnfør 6 stk. 2, punkt 2. eller Det indskærpes, at der foretages en måling af koncentrationen af tetrachlorethylen i arbejdsrummet. Målingen skal foretages som angivet i bilag 3. Resultatet af målingen skal senest den 1. maj 2005 fremsendes til Miljøcenter Østjylland I/S. Herefter skal resultatet af målingen hvert år inden den 1. juli fremsendes til Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Det indskærpes, at der etableres ventilation i arbejdslokalerne samt afkast herfra. Jævnfør nedennævnte krav som også er nævnt i brev af 23. december 2003 fra Aarhus Kommune. Det indskærpes, at der foretages en gennemgang af arbejdslokalerne for eventuelle utætheder. Det indskærpes, at renseriet senest den 1. februar 2005 monterer selvlukker på dørene i renseriet. Det indskærpes, at der fremover foretages et årligt eftersyn på renserimaskinen. Næste eftersyn skal foretages senest den 1. juli 2005. Det indskærpes, at hjælpestoffer senest den 1. februar 2005 opbevares på en opsamlingsbakke / oplagsplads med tæt bund og med opkant og uden mulighed for afløb til kloak. Bakken / pladsen skal indrettes således, at spild svarende til den største beholder kan opsamles. Der skal benyttes et materiale, der er uigennemtrængeligt for tetrachlorethylen. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3
Det indskærpes, at renseriet fremover også registrerer de oplysninger, der er nævnt under punkt 9 a-c. Den første årlige driftsjournal skal dække kalenderåret 2004. Den 7. februar 2005 kortlagde Aarhus Amt ejendommen på vidensniveau 2, da der var konstateret forurening på ejendommen med tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE). I brev af 11. februar 2005 meddelte Aarhus Kommune Aarhus Amt, at kommunen ikke agtede at meddele påbud til renseriets ejer efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden herfor var bl.a., at der ikke forelå oplysninger om spild af rensevæske. Carl Bro A/S rapport fra 2004 omfattede ikke indeklimamålinger. I perioden 21. februar 2005 til 9. marts 2005 foretog Steins Laboratorium A/S på amtets foranledning tre indeklimamålinger i huset beliggende på ejendommen. Herved blev der konstateret høje indhold af PCE og i mindre omfang af andre chlorerede stoffer i indeluften. På baggrund af de to første indeklimamålinger anbefalede embedslægen i Viborg ved mail af 7. marts 2005 til Aarhus Amt, at boligen ikke blev benyttet til beboelse. Beboerne i huset på ejendommen blev efterfølgende genhuset af Aarhus Kommune på grund af forureningen af indeklimaet. Aarhus Kommune foretog den 4. marts 2005 opfølgende tilsyn på renseriet, hvor det kunne konstateres, at indskærpelserne delvis var efterkommet og delvis afventede sagsbehandling i kommunen (bygningsinspektoratet). Den 18. marts 2005 udtalte Miljøstyrelsen, at kommunen burde tage skridt til at standse driften af virksomheden, indtil forholdene var bragt i orden. Det fremgår ikke af Miljøstyrelsens udtalelse, om styrelsen har set brevet af 4. marts 2005 fra Aarhus Kommune. Ved et opfølgende tilsyn på renseriet den 15. april 2005 kunne Miljøcenter Østjylland I/S konstatere, at der var et afløb i nærheden af rensemaskinen, som ikke blev konstateret ved tilsynet den 24. november 2004. Idet det var miljøcentrets vurdering, at der ved uheld ville kunne ske afløb af rensevæske til afløbet, indskærpede miljøcentret ved brev af 10. maj 2005 renseriet, at der senest den 1. juli 2005 blev etableret foranstaltninger ved afløbet, der sikrer, at der ved uheld ikke kan ske afløb af rensevæske til kloakken. Aarhus Kommunes afgørelse Aarhus Kommune traf den 17. juni 2005 afgørelse om, at der ikke var hjemmel til at udstede et påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven i anledning af en jordforurening på ejendommen. Af kommunens afgørelse fremgår bl.a. følgende: Redegørelse Det fremgår af den af Carl Bro den 8. oktober 2004 for Aarhus Amt udførte orienterende forureningsundersøgelse, at der i hvert fald siden 1949 har været renseri i kælderen på ejendommen på L.A. Rings Vej 19. Den nuværende driftsherre Trio Renseriet v/andrjus Pavilionis har drevet renseriet fra november 1997 og til dato. Renseriet har været drevet med flere forskellige driftsherrer, og der er konstateret en jordforurening, en forurening af grundvandet og et bidrag fra jordforureningen til indeklimaet i den bolig, der er i ejendommen. Det er efter Aarhus Kommunes opfattelse ikke muligt at udpege en ansvarlig forurener. Det fremgår af jordforureningslovens 41, stk. 3 nr. 1, at Som forurener anses; 1. Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode. 2. Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. 41 trådte i kraft den 1. januar 2001 og udgør miljømyndighedens hjemmel til på objektivt grundlag at udstede påbud om fjernelse af forurening og genopretning eller foretagelse af tilsvarende foranstaltninger. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, hvornår en forurening er sket, herunder om forureningen, hvis den er sket før den 1. januar 2001 er fortsat efter den 1. januar 2001, således at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, jf. jordforureningslovens 42. Aarhus Kommune vurderer ikke, at det er muligt at bevise, hvornår forureningen er sket, og dermed heller ikke om forureningen eller den væsentligste del af forureningen er sket den 1. januar 2001 eller senere. Det fremgår af jordforureningslovens 40, stk. 1, at miljømyndigheden kan påbyde en forurener at give oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Der henvises for så vidt angår definitionen på en forurener til jordforureningslovens 41, stk. 3 nr. 1, 1. pkt. og nr. 2. Det er således ikke en betingelse for at kunne udstede et undersøgelsespåbud, at hele forureningen er sket i den nuværende driftsherres driftsperiode. Der er dog med jordforureningslovens 45, stk. 1 og 2 udtømmende gjort op med, hvornår en ny driftsherre kan være påbudsadressat vedrørende forurening forårsaget af en tidligere driftsherre. I denne sag opfylder den nuværende driftsherre ikke betingelser i jordforureningslovens 45, og er ikke ansvarlig for tidligere driftsherrers eventuelle forurening. Der vedlægges kopi af s. 236-237 fra Peter Pagh, jordforureningsloven med kommentarer, der understøtter ovenstående fortolkning af 41, stk. 3 nr. 1. Der kan ikke meddeles påbud i medfør af jordforureningslovens 40, stk. 2, hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt 1. januar 1992. Aarhus Kommune kan ikke vurdere, hvorvidt udledningen er ophørt den 1. januar 1992 eller senere. Hertil kommer, at det ikke i retspraksis er fastslået, hvorvidt der er hjemmel i jordforureningslovens 40 til at meddele udgiftskrævende undersøgelsespåbud vedrørende forureninger opstået før 1. januar 2000, med mindre forureneren har handlet culpøst. Aarhus Kommune har ikke kendskab til driftsuheld eller indretninger på virksomheden i strid med offentlig lovgivning, der har forårsaget den forurening, der er konstateret på ejendommen. Der har som bekendt, indtil jordforureningsloven trådte i kraft den 1. januar 2000 alene været hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at udstede påbud om udgiftskrævende undersøgelser og oprensning af forurening m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens 69, såfremt der foreligger culpa hos forureneren. Aarhus Kommune finder ikke som anført ovenfor, at kommunen vil kunne løfte bevisbyrden for, at der af den nuværende driftsherre er udvist culpa i forbindelse med den konstaterede forurening af ejendommen. Aarhus Kommune vurderer, at der ikke i miljøbeskyttelsesloven eller jordforureningsloven er hjemmel til at udstede et påbud til den nuværende driftsherre af Trio Renseriet på L.A. Rings Vej 19 i Højbjerg om udførelse af udgiftskrævende undersøgelser, fjernelse af en konstateret forurening, genopretning eller tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Der er ikke i medfør af jordforureningsloven en pligt for Aarhus Kommune til at meddele påbud, jf. at der i jordforureningslovens 40 og 41, stk. 1 anvendes ordet kan miljømyndigheden og ikke skal miljømyndigheden udstede påbud. Ligeledes anvendes ordet kan i miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Aarhus Kommune afviser at meddele påbud til Trio Renseriet v/andrjus Pavilionis, men dette er ikke at betragte som en afgørelse, Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4
jf. jordforureningslovens 77, da der ikke består en legal pligt for Aarhus Kommune til at udstede et påbud til Trio Renseriet v/andrjus Pavilionis. Den negative beslutning udløser således ikke et indgreb. Såfremt alle en myndigheds interne vurderinger og beslutninger skal betragtes som en afgørelse som defineret i forvaltningsloven med klageret, vil dette medføre en uhensigtsmæssig og utilsigtet klageadgang. Aarhus Amts interne beslutninger og vurderinger vil, såfremt Aarhus Kommunes interne vurderinger og beslutninger er underlagt klageadgang, også fremover være at betragte som beslutninger med klageadgang til miljøstyrelsen. Det skal desuden fremhæves, at der ikke forvaltningsretligt består et over- underordnelsesforhold mellem amt og kommune, hvorfor Aarhus Amt ikke kan pålægge kommunen handlepligter, og da der under ingen omstændigheder er handlepligter, der ikke har lovhjemmel. Konklusion Aarhus Kommune agter ikke p.t. at udstede et påbud i medfør af jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven til Trio Renseriet /Andrjus Pavilionis. Dette er en intern vurdering og beslutning, der ikke er underlagt klageadgang, da Aarhus Kommune ikke har hjemmel eller pligt til at udstede et påbud til v/andrjus Pavilionis. Den 27. juni 2005 foretog Miljøcenter Østjylland I/S et opfølgende tilsyn af renseriet. Det kunne konstateres, at renseriet var lukket, idet renseriet var under renovering. Det blev under tilsynet endvidere konstateret, at rensemaskinen rettelig var fra juni 1994. Renseriets ejer, Andrjus Pavilionis, oplyste, at han har drevet renseriet siden november 1997. Den nye rensemaskine blev købt i 2000 i forbindelse med udskiftning af en ældre rensemaskine fra før 1990. Nye oplysninger under klagesagsbehandlingen Efter klagens indgivelse konstaterede Miljøcenter Østjylland I/S ved et opfølgende tilsyn den 12. september 2005, at der var opsat selvlukkere på dørene ud af renseriet. Miljøcentret anførte i et brev af 13. september 2005 til renseriet, at alle krav i indskærpelsen fra den 17. december 2004 og renseribekendtgørelsen hermed var opfyldt, hvorfor miljøcentret ikke ville foretage yderligere skridt. Ved brev af 28. oktober 2005 til Miljøstyrelsen anførte Andrjus Pavilionis advokat bl.a., at der ikke var sket nogen forurening af jorden siden 1. november 1997, hvor Andrjus Pavilionis har været ejer af renseriet. Den 6. februar 2006 afrapporterede Carl Bro A/S en supplerende undersøgelse af indeklimaet i boligen over renseriet. I rapporten konkluderede Carl Bro A/S, at bidraget til boligen skønnedes at være bragt ned under Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dette skyldtes sandsynligvis, at renseriet var gået over til rensevæske med kulbrinter samt havde fået opsat udsugning. De tidligere høje koncentrationer vurderede Carl Bro A/S primært kom fra selve renseridriften og ikke fra de målte poreluft koncentrationer under gulv. Aarhus Kommune har i notat af 27. februar 2006 bl.a. anført, at den seneste renseriejer i juni 2005 erstattede perchlormaskinen og i stedet installerede en rensemaskine, som benytter en kulbrinteblanding som rensevæske. Den 24. maj 2006 udførte Aarhus Kommune tilsyn med renseriet. I brev af 22. juni 2006 til Aarhus Kommune anførte Ilse Rauhe, at de to seneste renseriejere, Gheorghe Predut og Andrjus Pavilionis - modsat renseriejerne forud herfor - havde anvendt kælderlokalerne direkte under beboelsen til renserivirksomhed og oplag af rensevæske. Ilse Rauhe anførte endvidere, at de tidligere renseriejere forud for de seneste to alene har benyttet PCE som rensevæske. I brev af 1. august 2006 anmodede Miljøstyrelsen Ilse Rauhe om at fremskaffe dokumentation til belysning af, hvem der må anses for forurener af ejendommen. Baggrunden for anmodningen var, at Ilse Rauhe i brev af 28. september 2005 til Aarhus Kommune havde oplyst følgende: Der har aldrig før den forrige og den nuværende renseriejer været opbevaret rensevæske, kemikalier eller affald udendørs. Haven har kun været brugt som have. (billedmateriale kan fremskaffes fra tidligere ejere). I brev af 2. august 2006 fra Statsamtet Aarhus til Ilse Rauhe udtalte statsamtet som afslutning på sin sagsgennemgang, at statsamtet ikke fandt grundlag for at antage, at Aarhus Kommune ikke opfyldte sin tilsynspligt efter miljøbeskyttelseslovens 65, og at statsamtet ikke ville foretage sig yderligere i sagen. Den 3. august 2006 fremsendte Ilse Rauhe til Miljøstyrelsen kopi af lejekontrakt for renseriets erhvervslejemål på ejendommen indgået med den tidligere ejer af renseriet, Gheorghe Predut. Det fremgår heraf, at lejemålet omfattede den del af ejendommen, der blev udstykket som ejerlejlighed nr. 2, og at lejemålet trådte i kraft den 1. januar 1992. Det fremgår endvidere af en allonge til lejekontrakten, at lejemålet skulle overtages af Andrjus Pavilionis fra den 1. november 1997. Ved brev af 14. august 2006 til Miljøstyrelsen anførte Ilse Rauhe bl.a., at renseriets tidligere ejer, Inge Hansen, ikke havde brugt haven tilknyttet renseriet til opbevaring af kemikalier og affald. Brevet var vedlagt et billedmateriale. Den 5. oktober 2006 skrev Aarhus Amt bl.a. følgende til Miljøstyrelsen vedrørende renseriets drift: Rettelse - Trio Renseriet, L.A. Rings Vej 19A, 8270 Højbjerg Aarhus Amt skal hermed rette en fejl vedrørende opstartstidspunktet for driften af renseriet på ovenstående adresse. Af et eller flere af amtets arkiver i sagen fremgår, at renseriet er startet i 1949. Hvorfra denne oplysning stammer er imidlertid uklar. Aarhus Amt er overbevist om, at der er tale om en fejl, eftersom grundejeren Vagn Rauhe har oplyst, at han som ung have værelse i kælderen i bungalowen fra 1953, hvor hans forældre overtog huset. Af de første oplysninger, som amtet har indsamlet i 2003 om renseriet fremgår da også, at der i Aarhus Kommunes arkiver (Bygningsinspektoratet) er oplysninger om renseriet i 1956 og 1966. Disse årstal stemmer således overens med de oplysninger, som Vagn Rauhe har givet om, at renseriet er påbegyndt i en sidebygning til bungalowen ca. 1956. Aarhus Amt mener derfor, at renseriet først er påbegyndt ca. 1956 i tilbygningen og ikke i 1949. Af Miljøklagenævnets telefonnotat af 8. februar 2007 fremgår det, at Ilse Rauhe s.d. oplyste til nævnet, at Ilse Rauhes svigerforældre drev renseriet i perioden 1956 til ca. 1986. I 1986 lejede en strygedame renseriet og drev det i lille format med sin svigerinde. I 1992 overtog Gheorghe Predut renseriet. I 1997 blev renseriet overtaget af Andrjus Pavilionis, der var meget aktiv og vist havde fem indleveringssteder. Han har bygget et skur i baghaven til opbevaring af kemikalier. I e-mail af 4. februar 2010 til Region Midtjylland oplyste Vagn Rauhe, som er Ilse Rauhes ægtefælle, bl.a. følgende: 1. Der har aldrig været og der er ikke renseri i kælderen under beboelsen. Lokalerne på 55 m 2 under boligen er lejet ud til Trio Renseriet til brug for kontor, lager og toilet. 2. Der er ingen udsugning opsat i disse lokaler, der er adskilt med en dør fra den del, der bruges til renseri. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5
Der har aldrig været renseri i den nordlige bygning, og bygningen har siden 1934 været anvendt til bolig og anvendes den dag i dag dertil. Derfor er den korrekte formulering Det i drift værende renseri, som er placeret i sidebygningen har i juni 2005 skiftet rensevæske fra chlorerede opløsningsmidler til kulbrinte-blanding. Samtidigt fik renseriet opsat udsugning alene i denne sidebygning på 68 m 2. Der er ikke etableret udsugning i forbindelse med renseridriften i kælderen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det var korrekt, at Aarhus Kommune ikke udstedte et påbud om undersøgelse eller oprensning i anledning af den konstaterede jordforurening på ejendommen under renseriet. Natur- og Miljøklagenævnets kompetence Aarhus Kommune har anført, at der ikke er grundlag i sagen for at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens 69, idet kommunen har vurderet, at kommunen ikke vil kunne løfte bevisbyrden for, at der af den nuværende driftsherre er udvist culpa i forbindelse med den konstaterede forurening af ejendommen. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 69 kan ikke påklages til nævnet, jf. stk. 3. Nævnet har derfor ingen bemærkninger til denne del af kommunens beslutning. Aarhus Kommune har endvidere anført, at kommunens beslutning om ikke at udstede et undersøgelses- eller oprensningspåbud efter jordforureningslovens 40 og 41 ikke udgør en afgørelse. Aarhus Kommunes beslutning om, at kommunen ikke vil udstede et påbud efter jordforureningslovens 40 og 41 udgør en ensidig tilkendegivelse fra myndighedens side om, hvad der ud fra de nævnte bestemmelser skal være ret i det foreliggende tilfælde. Beslutningen udgør derfor en afgørelse efter jordforureningslovens 40 og 41 i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen kan derfor påklages til nævnet, jf. jordforureningslovens 77, stk. 1, nr. 1. Nævnet har i det følgende primært undersøgt, om det var berettiget, at kommunen ikke meddelte påbud efter 40 om yderligere undersøgelser. I den forbindelse har nævnet tillige undersøgt, om det på forhånd kunne udelukkes, at der senere ville kunne udstedes oprensningspåbud efter 41. Påbud om yderligere undersøgelser Efter jordforureningslovens 40, stk. 1, kan Aarhus Kommune udstede påbud om yderligere undersøgelser, når en række betingelser er opfyldt. Aarhus Kommune har anført i sin afgørelse, at kommunen skønsmæssigt kan undlade at anvende bestemmelsen, idet der ikke i medfør af jordforureningsloven er en pligt for Aarhus Kommune til at meddele påbud. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker hertil, at det ved konstateringen af en forurening som den i sagen foreliggende, påhviler Aarhus Kommune at iværksætte en sagsbehandling, hvor muligheden for at meddele et oprensningspåbud til forureneren efter jordforureningslovens 41 vurderes. Der skal i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige officialprincip tilvejebringes fornøden dokumentation i sagen som grundlag for den konkrete risikovurdering, der skal foretages for at afgøre, om påbudsbetingelserne er opfyldt. Den fornødne dokumentation kan typisk tilvejebringes ved et undersøgelsespåbud fra kommunen til forureneren i medfør af lovens 40 eller ved kommunens egen foranstaltning. Nævnet bemærker imidlertid, at der, når der er konstateret en jordforurening, skal være sagligt grundlag for at undlade at påbyde denne forurening undersøgt af forureneren. Efter nævnets opfattelse er det bedst stemmende med jordforureningslovens formål og med forudsætningerne i jordforureningslovens forarbejder om, at forureneren skal betale, at forureneren i videst muligt omfang påbydes at undersøge og oprense forureningen, så påbudsmulighederne er udtømt, inden en sag overgår til offentlig indsats, se nærmere de specielle bemærkninger til lovforslagets 18, 19 og 20. Grundlag for at undlade at påbyde forureneren at undersøge forureningen kan f.eks. foreligge, hvor betingelserne for at meddele et senere oprensningspåbud ikke er til stede, se herom nærmere nedenfor i afsnittet om proportionalitet Forureningens karakter og kilder samt tidspunktet for forureningen Efter jordforureningslovens 40, stk. 2, 1. pkt., kan påbud om undersøgelser meddeles, uanset hvornår en mulig forurening er sket, dog ikke, hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992. Bestemmelsen i jordforureningslovens 40, stk. 1, finder således kun anvendelse, hvis en forurening er sket løbende og en del af denne løbende forurening er sket senere end 1. januar 1992, eller hvis en forurening er sket efter 1. januar 1992. Aarhus Kommune har bl.a. begrundet sin afgørelse af 17. juni 2005 med, at det ikke er muligt at bevise, hvornår den konstaterede forurening er sket. Det er ifølge kommunen således hverken muligt at konstatere, om forureningen er ophørt før den 1. januar 1992, eller om forureningen er sket den 1. januar 2001 eller senere. På baggrund af sagens oplysninger, herunder det daværende Aarhus Amts brev af 5. oktober 2006 til Miljøstyrelsen, lægger nævnet til grund, at renseriet har været i drift i perioden fra ca. 1956 og frem til konstateringstidspunktet for forureningen. Nævnet kan endvidere konstatere ud fra oplysninger i det centrale virksomhedsregister (CVR-registeret), at Trio Renseri fortsat driver renserivirksomhed fra ejendommen. For så vidt angår kilderne til den konstaterede forurening lægger nævnet til grund, at alene de to seneste renseriejere, Gheorghe Predut og Andrjus Pavilionis, har håndteret og haft oplag af rensevæsker m.m. udendørs bl.a. i et skur med en SF-stensbelægning, hvorigennem evt. spild og lækager umiddelbart vil nedtrænge og forårsage forurening i den underliggende jord og dermed udgør en forureningskilde. I overensstemmelse med tilsynsnotatet for tilsyn den 13. september 1995 lægger nævnet til grund, at renseriet på daværende tidspunkt havde affald stående fra de sidste to år, og at alt affaldet stod udendørs på jorden. En yderligere potentiel forureningskilde er håndtering og oplæg af rensevæsker - og evt. spild og lækager herfra - i den del af husets kælder, som er benyttet af renseriet. Nævnet lægger til grund, at alene de to seneste renseriejere, Gheorghe Predut og Andrjus Pavilionis, har benyttet kælderlokalerne til håndtering og oplag af rensevæsker. I overensstemmelse med Carl Bro A/S rapport lægger nævnet endvidere til grund, at spild ved håndtering af og oplag ved rensemaskine(r) samt afledning af kontaktvand og slam fra rensemaskine(r) via gulvafløb til kloak udgør forureningskilder. Nævnet lægger endvidere til grund, at der ikke er sket spild af PCE på ejendommen ved f.eks. større uheld eller andre større spildhændelser. Nævnet har herved henset til Aarhus Kommunes brev af 11. februar 2005, hvorefter der ikke foreligger oplysninger om, at der er sket spild af rensevæske på renseriet. Heller ikke grundejeren, Ilse Rauhe, eller de seneste to renseriejere er fremkommet med oplysninger om, at der f.eks. ved uheld er sket enkeltstående spild af rensevæske. Ud fra de foreliggende oplysninger og forureningsundersøgelsen fra Carl Bro A/S er det nævnets umiddelbare vurdering, at der lø- Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6
bende er sket forurening på ejendommen i hele den pågældende periode siden 1956. Nævnet lægger endvidere til grund, at samtlige renseriets ejere har benyttet PCE som rensevæske i hvert fald frem til juni 2005, hvor den seneste renseriejer, Andrjus Pavilionis, har erstattet perchlormaskinen med en rensemaskine, som benytter en kulbrinteblanding som rensevæske. Det vurderes således som overvejende sandsynligt, at navnlig spild ved håndtering og evt. oplag af rensevæsker ved rensemaskine(r) samt afledning af kontaktvand og slam fra rensemaskine(r) via gulvafløb til kloak har forekommet i hele renseriets driftsperiode fra 1956 og frem, og at dette er en årsag til forureningen. Nævnet lægger derfor til grund, at det må anses for overvejende sandsynligt, at der også er sket forurening fra renseriet i perioden efter 1. januar 1992. Forurenere Af jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1, fremgår, at som forurener anses den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Efter bemærkningerne til jordforureningslovens 40, jf. bem. til bestemmelsen i forslag (L 183) af 10. februar 1999 til lov om forurenet jord, kan et undersøgelsespåbud meddeles, når myndighederne har en begrundet mistanke om, at der er en forurening, der skal undersøges, og at den mulige forurening med overvejende sandsynlighed kan hidrøre fra den mulige forureners virksomhed eller anlæg. Det forhold, at der er tale om et undersøgelsespåbud i medfør af 40 indebærer således, at der kan meddeles påbud, selv om det ikke vides med sikkerhed, om adressaten opfylder betingelsen for at være forurener, jf. 41, stk. 3. Efter jordforureningslovens 44, 1. pkt., kan påbud efter 40 og 41 meddeles, uanset om forureneren har rådighed over den forurenede ejendom. Det følger imidlertid af jordforureningslovens 44, 2. pkt., at for forureninger, der er sket før den 1. januar 2000, kan påbud efter 40 om undersøgelser kun meddeles, hvis forureneren havde rådighed over den forurenede ejendom den 10. februar 1999 eller senere. Natur- og Miljøklagenævnet lægger som nævnt til grund, at der på ejendommen har været drevet renserivirksomhed med anvendelse af PCE i perioden fra ca. 1956 og i hvert fald frem til juni 2005. Der er usikkerhed om antallet af driftsansvarlige og driftsaktiviteten i denne periode. Efter det oplyste blev renseriet drevet af A. Rauhe Jørgensen fra 1956 og frem til ca. 1979, hvorefter driften overgik til Inge Hansen. Gheorghe Predut drev renseriet i perioden fra den 1. januar 1992 til den 1. november 1997, hvor driften af renseriet overgik til den nuværende ejer af renseriet, Andrjus Pavilionis. Som ovenfor anført må der efter nævnets opfattelse antages at være sket forurening løbende i hele renseriets driftsperiode som følge af navnlig spild ved håndtering og oplag af rensevæsker ved rensemaskine(r) samt afledning af kontaktvand og slam fra rensemaskine(r) via gulvafløb til kloak. Respektive dele af forureningen vil derfor kunne henføres til hver af de nævnte fire driftsansvarlige i renseriets samlede driftsperiode fra 1956 og frem. Gheorghe Predut eller tidligere driftsherrer har ikke haft rådighed over den forurenede ejendom efter 10. februar 1999. Den eneste mulige adressat for et evt. undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens 40 er derfor den nuværende ejer af renseriet, Andrjus Pavilionis. Et sådant undersøgelsespåbud rettet til Andrjus Pavilionis må i givet fald begrænses til at angå den del af forureningen, der kan henføres til hans drift af renseriet, idet den resterende del, for hvilken der ikke kan meddeles påbud, vil være omfattet af den offentlige indsats ifølge jordforureningslovens almindelige system. Proportionalitet Bestemmelsen i jordforureningslovens 42 fastsætter, at hvis en forurening, der er sket før den 1. januar 2001, fortsætter efter denne dato, finder bestemmelserne i 41 og 43 kun anvendelse, såfremt miljømyndigheden godtgør, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001. I en situation, hvor det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at vurdere, om den tidsmæssige betingelse for et senere oprensningspåbud efter 41 er opfyldt, vil det efter omstændighederne være relevant at meddele et undersøgelsespåbud efter 40, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det vil være i strid med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at meddele et undersøgelsespåbud, hvis det på forhånd kan udelukkes, at yderligere undersøgelser vil kunne afklare, hvorvidt den tidsmæssige betingelse for et oprensningspåbud efter lovens 41 er opfyldt. Nævnet har derfor foretaget en vurdering af, hvorvidt dette er tilfældet. Som anført ovenfor er det nævnets umiddelbare vurdering, at der løbende er sket forurening på ejendommen i hele renseriets driftsperiode siden 1956. Nævnet har identificeret fire potentielle forureningskilder, og det vurderes, at nogle af kilderne til forureningen har været til stede i hele renseriets driftsperiode, mens andre kun har været til stede ved de seneste to renseriejere. Nævnet har fundet det overvejende sandsynligt, at kilderne spild ved håndtering og evt. oplag af rensevæsker ved rensemaskine(r) samt afledning af kontaktvand og slam fra rensemaskine(r) via gulvafløb til kloak har forekommet i hele renseriets driftsperiode fra 1956 og frem, og at dette er en årsag til forureningen. Det er nævnets vurdering, at yderligere undersøgelser af forureningen nærmere vil kunne bestemme, i hvilket omfang de enkelte kilder har bidraget til forureningen, herunder særligt hvorvidt forureningskilderne spild ved håndtering og oplag i skuret ved tilbygningen samt ved håndtering af oplag i kælderlokaler er dominerende i forhold til de to øvrige forureningskilder. Det er imidlertid også nævnets vurdering, at yderligere undersøgelser ikke vil kunne afklare, hvorvidt de fire forskellige forureningskilder har forårsaget, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001. For så vidt angår forureningskilderne spild ved håndtering og evt. oplag af rensevæsker ved rensemaskine(r) samt afledning af kontaktvand og slam fra rensemaskine(r) via gulvafløb til kloak har nævnet henset til, at disse forureningskilder må antages at have været til stede i hele renseriets driftsperiode. For så vidt angår de resterende to forureningskilder bemærker nævnet, at disse alene angår de to seneste driftsherrer, dvs. perioden ca. 1993-2005, hvor anvendelse af PCE ophørte. Det er imidlertid heller ikke her ved yderligere undersøgelser teknisk muligt med den fornødne sikkerhed at tidsfæste den potentielle forurening. Der eksisterer ikke nævnet bekendt kommercielt tilgængelige undersøgelsesmetoder, hvorved forurening med PCE kan aldersdateres. Natur- og Miljøklagenævnet finder således, at det på forhånd kan udelukkes, at der senere vil kunne meddeles et oprensningspåbud efter jordforureningslovens 41 til én eller flere forurenere. Det er herefter nævnets opfattelse, at det vil stride mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at meddele undersøgelsespåbud til Andrjus Pavilionis. Med denne begrundelse kan nævnet stadfæste Aarhus Kommunes afgørelse af 17. juni 2005 om ikke at meddele påbud om yderligere undersøgelser eller oprensning af den pågældende jordforurening. Der er herefter ikke anledning for nævnet til at tage stilling til, hvilken andel af forureningen, der kan henføres til Andrjus Pavilionis drift. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 7
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den meget lange sagsbehandlingstid. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 8