Paulus og oprøret. Ugens vers

10 TIL SABBATTEN 5. MARTS 2016 Paulus og oprøret Ugens vers Introduktion Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret (1 Kor 15,54). Paulus skrifter gennemsyres af temaet om den store strid. Der er ingen tvivl om, at Paulus ikke alene troede på, at Satan var til, men også, at hans forførende og dødbringende arbejde var virkeligt. Mange steder advarer Paulus om Satans snigløb (Ef 6,11), hans mægtige bedrag (2 Kor 11,14) og til og med hans overnaturlige kræfter (2 Thess 2,9). Men enhver, der har læst Paulus, ved, at hans hovedvægt altid var Kristus og hans endelige sejr for os. Uanset hvor meget Satan var i stand til at forføre Guds pagtsfolk ned igennem århundrederne, led djævlen fuldstændigt nederlag over for Jesus. I Jesus er alle pagtsløfterne blevet opfyldt, og frelse er dermed sikret alle dem, der i tro og lydighed tager imod ham, jøder såvel som hedninger. Kristi troskab besegler også Satans endelige skæbne (Hebr 2,14) og garanterer en lykkelig afslutning på den store strid. I denne uge vil vi se på nogle af de billeder og metaforer, Paulus benytter for at forklare stridens virkelighed, og på, hvordan vi skal leve, idet vi som en kirke og et samfund af troende arbejder sammen om det gode i denne kosmiske kamp. Ugens tekster Rom 5,12-21 1 Kor 3,12-17 1 Kor 12,14-26 Ef 6,11-17 1 Kor 15,12-18 98

SØNDAG 28. FEBRUAR 2016 Adam og Jesus Selv om Paulus er bedst kendt for sin tydelige udlægning af evangeliet, er hans forklaring af den store strid også afgørende. Midt i sin undervisning af evangeliet opsummerer han sine hovedpunkter: vi er blevet gjort retfærdige af tro gennem Jesus (Rom 5,1); vi har direkte adgang til Gud, og vi er stolte af håbet (vers 2), og trængsler er ikke længere nogen bekymring for os (vers 3-5). Han giver os også løftet om, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (vers 8), og at vi nu frelses ved, at Jesu liv blev givet på korset i vores sted. Vi spares også for Guds sidste vrede over synden (vers 9-10) og fryder os over, at vi er blevet forligt med ham (vers 11). Rom 5,12-21 Hvordan kommer den store strid til udtryk i disse vers? Efter at have talt om alt det, Kristus har gjort for os, forklarer Paulus, hvordan Jesus gjorde det. Hvis ikke den skade, der skete på grund af Adam ved træet i haven, blev repareret, ville der ikke være noget håb om en evig fremtid, og Satan ville gå af med sejren i den store strid. Adam bragte død til alle på grund af det, han gjorde (Rom 5,12). Selv om Gud gav De Ti Bud på Sinaj, kunne det ikke standse syndens og dødens problem. Loven gjorde det bare tydeligt, hvad synd er. Den var ikke løsningen på problemet. Syndens og dødens problem kunne kun løses gennem Jesu offer. Jesus betalte gælden med sit eget livs nådegave (Rom 5,15-16). Nu kunne menneskeheden blive genoprettet. Ligesom døden havde hersket på grund af Adams synd, kunne retfærdighedens overvældende nåde og gave nu få herredømme på grund af Jesu troskab (Rom 5,17). Det synes uretfærdigt, at vi tabte Paradiset på grund af Adam. Vi havde ingen del i hans forkerte valg; men vi lider alligevel under følgerne. Men det er heller ikke retfærdigt, at vi genvinder Paradiset. Vi havde intet at gøre med det, Jesus gjorde for 2000 år siden. Paulus sammenfatter sit argument i Rom 5,18-21. Den første Adam bragte fordømmelse og død; den anden bragte forsoning og liv. Til at tænke over Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,8). Sæt dit eget navn ind i dette vers og tag løftet til dig. Hvilket håb giver det dig? 99

MANDAG 29. FEBRUAR 2016 Kirken, Guds bygning Hvor svækket og mangelfuld Kristi kirke end er, så er den det eneste på jorden, han viser sin allerstørste omsorg for. (Ellen White, In Heavenly Places, s. 284). Dette klassiske citat fra Ellen White illustreres godt i Paulus første brev til Korintherne. I 1 Kor 3 sammenligner Paulus kirken med en afgrøde, som forskellige mennesker arbejder med: en person planter, en anden vander; men Gud selv er ansvarlig for dens vækst og modenhed (1 Kor 3,4-9). Paulus uddyber sin pointe ved at beskrive kirken som en bygning. En lægger grundvolden, hvorefter mange andre bygger videre på den (1 Kor 3,10). Fordi Kristus er grundvolden (1 Kor 3,11), må de, der bygger videre, være omhyggelige med, hvilke byggematerialer de bruger. Den kommende dom vil skelne mellem godt eller dårligt byggemateriale (1 Kor 3,12-15). 1 Kor 3,12-15 Matt 7,24-27 Sammenlign de to tekster. Hvilke to ting afgør, hvis side i den store strid vi virkelig er på? Se nu på, hvordan Paulus fortsætter: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I (1 Kor 3,16-17). Der er to ting, vi bør lægge mærke til. For det første siges dette i sammenhæng med kirken, og hvordan den opbygges. Det taler ikke først og fremmest om sundhed. Gud ødelægger ikke mennesker, der misbruger deres krop gennem et dårligt livsstilsvalg; de ødelægger sig selv. Senere, i 1 Kor 6,15-20, taler Paulus i forbindelse med vores moralske valg om, at vores legeme er Helligåndens tempel. For det andet må vi huske, at der her tales om I, ikke du, flertal frem for ental. Der tales ikke til en enkeltperson, men til en gruppe. Hvis nogen altså gør noget for at ødelægge kirken, er han eller hun i store vanskeligheder. Gud advarer om, at han vil ødelægge det menneske, som forsøger at ødelægge kirken. Til at tænke over Hvordan kan vi sikre os, at vi i alt, hvad vi siger og gør, er med til at opbygge kirken i stedet for at rive den ned? 100

TIRSDAG 1. MARTS 2016 Kirken som et legeme Kirkens rolle og opgaver bliver tydeligt forklaret i 1. Korintherbrev kapitel 12. Her finder vi kirken sammenlignet med et legeme. Hver legemsdels opgave er tydeligt defineret, hvor alle samarbejder som en harmonisk enhed (1 Kor 12,12). 1 Kor 12,14-26 Hvad er hovedbudskabet i dette tekstafsnit? Paulus taler på en tilsyneladende latterlig måde, når han funderer på, hvad der ville ske, hvis en fod eller et øre sagde, at de ikke var en del af legemet. Paulus tænker videre på, hvad der ville ske, hvis hele legemet var et øje eller et øre (1 Kor 12,17). Forestil dig et stort øre flagre rundt i et værelse, mens det sagde hej til os. Men hvor latterligt det end måtte lyde, så sker det faktisk, når mennesker forsøger at kontrollere kirken, som om de var dens ejere. Paulus har netop skitseret forskellige aktiviteter i kirken og beskrevet hver af dem som en af Helligåndens gaver. Nogle taler med visdom, mens andre har stor kundskab, når det gælder Skriften (1 Kor 12,8). Nogle menneskers tro er en inspiration for alle; andre kan helbrede (1 Kor 12,9). Nogle kan udføre mirakler, andre har profetisk indsigt, nogle kan tydeligt skelne mellem godt og ondt, og andre kan nedbryde sprogbarrierer (1 Kor 12,10). Læg mærke til at mennesker ikke selv bestemmer, hvilke evner de har. Helligånden har håndplukket hver af dem fra forskellig baggrund for at opbygge og skabe enhed i legemet til kirken (1 Kor 12,11-12). For at understrege dette vigtige faktum gentager Paulus sig selv: Gud er den, der afgør, hvor hvert enkelt medlem passer ind (1 Kor 12,18). Det allervigtigste er, at selv om der er mange legemsdele, er der kun et legeme; hver legemsdel er forbundet med alle de andre, også dem der ikke regner sig selv for ret meget (1 Kor 12,20-24). Denne gensidige afhængighed er en indbygget beskyttelse for at sikre den enkeltes sikkerhed og velbefindende. Den gensidige afhængighed træder i kraft, når glæder og sorger deles (1 Kor 12,26). Til at tænke over Nogle legemer kæmper med autoimmune sygdomme, dvs. at en legemsdel angriber en anden del. Disse sygdomme kan forårsage store svækkelser, ja til og med døden. Når vi tænker over de bibelvers, vi har studeret i dag, hvordan arbejder fjenden for at underminere legemet (kirken), og hvordan kan vi bruges af Herren til at modarbejde disse angreb? 101

ONSDAG 2. MARTS 2016 Guds rustning Den store strids virkelighed, og det faktum, at vi befinder os i en bogstavelig kamp med en virkelig fjende (Ef 6,11), kommer tydeligt frem i Paulus brug af krigsbilledet i Efeserbrevets 6. kapitel Ef 6,11-17 Hvad fortæller disse vers om, hvor virkelig og personlig kampen er? Det drejer sig ikke om, hvad de forskellige dele af en rustning bruges til, men hvad de repræsenter i denne sammenhæng. Læg mærke til, at Paulus understreger, at vi har brug for at iføre os den fulde rustning, ikke kun udvalgte dele af den. Hvis vi gør det, kan vi bestå (Ef 6,13), et billede der i Bibelen bruges til at beskrive en, der er uskyldig i dommen (sml. Sl 1,5). Vi vil med andre ord vinde sejr. Det, der holder hele rustningen på plads, er bæltet, der bruges som et billede på sandheden (Ef 6,14). Sandheden er altså det, der holder alle vores åndelige forsvar på plads. Jesus talte ofte om sandhed (Joh 1,14.17; 4,24; 8,32; 14,6). Dernæst følger retfærdighedens brynje (Ef 6,14); retfærdighed er et andet nøgleord i Jesu taler (fx Matt 5,6.10; 6,33). I Det Gamle Testamente blev retfærdighed forstået som det at opretholde ret og sikre, at alle fik en tilfredsstillende behandling. De militære sko (Ef 6,15) er et billede på fredens evangelium, et udtryk lånt fra Es 52,7, som taler om folk, der går lange afstande for at lade folk i landflygtighed få at vide, at Jerusalem er blevet genopbygget, og at Gud har genoprettet sit folks frihed. Det er en anden måde at sige, at vores kamp imod det onde indebærer, at vi lader folk få at vide, at Gud allerede har vundet kampen, og at de nu kan leve i fred med sig selv, med andre og med Gud. Troens skjold (Ef 6,16) forhindrer de brændende pile i at nå deres mål og forårsage total ødelæggelse. Frelsens hjelm (Ef 6,17) er en parallel til den krone, Jesus deler med os (Åb 1,6; 2,10), og Åndens sværd (Guds ord) er vores eneste våben til selvforsvar, og de skal bruges på samme måde, som Jesus gjorde det, da han blev fristet af Djævelen (Matt 4,4.7.10). Til at tænke over Hvad fortæller rustningens helhed og omfang om vores totale afhængighed af Gud i den store strid? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke lader nogen del af os at være ubeskyttet? 102

TORSDAG 3. MARTS 2016 Den sidste fjende Nogle af medlemmerne i menigheden i Korinth var tydeligvis forvirrede med hensyn til opstandelsen. Paulus forklarer nøje dens betydning som et afgørende element i evangeliet (1 Kor 15,1-4). Der lader til at være bekymring mht. de troende, der er døde (1 Kor 15,6), og nogle har antydet, at de, som er døde, vil gå glip af Jesu genkomst (1 Kor 15,12). Dette minder om situationen i Thessalonika (1 Thess 4,13-17). 1 Kor 15,12-18 Hvad er konsekvenserne af at fornægte de dødes opstandelse? Paulus konkluderer med at sige: Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker (1 Kor 15,19). Men tværtimod er Kristus virkelig opstået og er blevet førstegrøden af dem, der er sovet hen (1 Kor 5,20). Paulus sammenligner Kristus med Adam: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus (1 Kor 15,22). Han angiver, hvornår denne generelle opstandelse vil finde sted: når han kommer (1 Kor 15,23). Senere i kapitlet fortsætter han med sammenligningen af de to Adam er (1 Kor 15,45-49). Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen, og en dag vil han også forvandle os (1 Kor 15,47-49). Hvad dette betyder forklares i en beskrivelse af, hvad der sker ved Jesu genkomst basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed (1 Kor 15,52-53). Selv om Adam oprindelig blev skabt til at leve evigt, svækkedes menneskeheden hurtigt, så de kun kom til at leve en meget kort tid. Når vi arver evigt liv, skyldes det, at Gud har genskabt os. Til at tænke over Læs 1 Kor 15,23-26. Selv om vi nu er dybt inde i den store strid, og selv om død og ondskab og vanhellige kræfter synes at dominere verden, fortæller disse vers, hvordan den store strid vil ende. Hvordan kan vi lære at se udover det, vi ser, og forsøge at fatte, hvad disse løfter betyder for hver eneste af os personligt? 103

FREDAG 4. MARTS 2016 Til videre studium Ikke kun menneskene, men også jorden var gennem synden kommet under den ondes kontrol og skulle blive genoprettet gennem frelsesplanen. Da Adam blev skabt, blev han sat til at herske over jorden. Men ved at give efter for fristelse, kom han under Satans magt, og det herredømme, han havde haft, blev nu overdraget til hans besejrer. På denne måde blev Satan denne verdens gud. Han havde tilranet sig det herredømme over jorden, som oprindeligt var givet til Adam. Men Kristus frelste ikke alene menneskene med sit offer, hvor han betalte syndens straf, han genvandt også det herredømme, han havde mistet. Alt det, der var gået tabt gennem den første Adam, vil blive genoprettet gennem den anden. (Ellen White, The Signs of the Times, 4. november 1908). Når vi ser på verden omkring os, er det let at glemme, at Satan er blevet besejret, og at hans tid er kort (Åb 12,12). Ondskab, død og lidelse gennemsyrer denne verden; men vi har fået løfte om, at alt dette vil blive udslettet på grund af Kristus. Disse ting kan ikke udslettes gennem noget, vi mennesker kan gøre, medmindre vi totalt ødelægger jorden og alt liv på den. Det ville vi måske gøre, hvis vi fik tid nok og Gud ikke holdt os tilbage. Kun Guds indgriben kan føre til de lovede forandringer. Vi er slet ikke i stand til selv at løse disse problemer. Spørgsmål til drøftelse 1. Selv om kirken er svækket og mangelfuld og i konstant behov for at blive advaret og rådgivet, er den ikke desto mindre genstand for Kristi allerstørste omsorg. Han foretager med sin nåde eksperimenter på menneskehjerter og opnår så store karakterforandringer, at englene forundres og udtrykker deres glæde gennem lovprisningssange. De glæder sig over tanken om, at der kan ske så store forvandlinger med syndige, fejlende væsener. (Ellen White, The Signs of Advance, The Advent Review and Sabbath Herald, 20. januar 1903). Nævn nogle af de forvandlinger, der sker med os gennem det, Jesus gør for os og i os. 104 2. Hvordan kommer den store strid til udtryk i menigheden, enten lokalt eller i kirken som et hele? Hvilke emner benyttes for at splitte os, svække os og forhindre os i at gøre det, vi er kaldt til at gøre? Hvordan kan vi bringe lægedom og enhed, når mennesker simpelthen ikke er enige om emner, vi måske anser som meget afgørende?

DIALOG TIL SABBATTEN 5. MARTS 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Få en håndværker/bygmester til at illustrere den forskel, de rette materialer kan gøre for en bygning! Læs i Paulus breve (brug evt. fodnoterne) og find eksempler, hvor Paulus forudsætter den store strid og kampen mellem godt og ondt på et mere kosmisk niveau. Find den måde, begrebet kirke defineres på i henholdsvis den apostolske og den augsburgske trosbekendelse, der begge hører til Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. - Hvor er vi som adventister enige? Hvor kunne der måske være uenighed? I dagens vestlige samfund lever vi i en kultur, der historisk set er enestående individualistisk. Det drejer sig alt sammen om mig som den enkelte, og de sociale forhold og økonomiske vilkår gør det muligt for mig at leve helt på min egen måde. Drøft de gode sider ved denne individualisme! - Hvilke ulemper har den? - Hvordan påvirker den vores opfattelse af kirken? Er kirkefællesskab med andre nødvendigt? Er kirkefællesskab mellem de enkelte kirker godt eller ligegyldigt? - Begrund dine/jeres svar. Drøft menighedens og specielt Adventistkirkens kollektive rolle i den store strid i lyset af frelseshistorien! - Hvori adskiller den sig og hvor ligner den andre kristne kirkers opgave? - Hvad er vigtigst ved vores kollektive opgave: det budskab og de læresætninger, vi fortæller om, eller det fællesskab og den indbyrdes kærlighed, vi udviser? Siden Augustin har den vestlige kirkes teologer generelt lært, at mennesket fødes med skyld! Mener du, at vi er født skyldige? Begrund dit svar. - Er der forskel på skyld og skyldfølelse eller følelsen af at være fremmedgjort? 105

DIALOG TIL SABBATTEN 5. MARTS 2016 Mødet med dagligdagen Baggrund Personligt kristenliv Det betyder Find eksempler fra din dagligdag, hvor fællesskab med andre er afgørende for din og andres trivsel. Del dem med din klasse. I det fjerde århundrede forsøgte en romersk kejser, Julian (senere kaldt den frafaldne), at genoplive det døende hedenskab for at dæmme op for den kristne kirkes fremgang. I forsøget på at reformere tilbedelsen i de hedenske templer krævede han bedre uddannelse af templernes præsteskab og indbyrdes kærlighed og hjælp til de fattige og syge, sådan som de kristne levede! Lever du og jeg sådan, også i vores kirkefælleskab, at andre mennesker vil ønske at få det, som vi har det? Ordet kirke kommer fra et græsk ord, som betyder tilhører Herren. Herren er på græsk kyrios, det ord som blev anvendt om Jesus og brugt som oversættelse af navnet for Gud, Jahve, i Det Gamle Testamente NOTER 106

NOTER TIL SABBATTEN 5. MARTS 2016 107