Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion

Relaterede dokumenter
Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Energi- og klimahandlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Kommunens grønne regnskab 2011

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Kommunens grønne regnskab 2012

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Vejbelysning 6,5 ton 139 ton CO 2 Stor synlighed Nogen videndeling Effekten forventes at være Meget stor synlighed.

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Status og evaluering Agenda 21 handlingsplan 2009

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Handlingsplan for Hillerød Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

understøtte Herning Kommunes planer

UDKAST følger ikke designmanual

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

DET LANGE, SEJE TRÆK

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

Status på forandringer i Budget

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Klimaindsatsen i Roskilde Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Status på forandringer i Budget

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Fokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Energistrategi Evaluering 2013

Transkript:

Til: Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget Fra: By, Erhverv og Natur Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion Denne arbejdsplan indeholder forslag til væsentlige forebyggende klimainitiativer i 2010 med oversigt over, hvordan de bevilgede midler tænkes anvendt. Baggrund Den 26. november 2008 underskrev Furesø Kommune en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening med et mål om reduktion af CO 2 - udledningen med 2 % årligt for den kommunale virksomhed i perioden 2009-2013. Som klimakommune forpligter kommunen sig til at udarbejde og offentliggøre en CO 2 -handlingsplan, der beskriver, hvilke indsatser, der skal sættes i gang for at opfylde målet. Desuden skal kommunen årligt indsende et CO 2 - regnskab, der viser, hvor meget CO 2 -udledningen er reduceret. Slettet: Dato: 17-11-2009 17. november 2009 Sags id: 190-2009-31435 Dok.nr.: 190-2009-141597 By, Erhverv og Natur www.furesoe.dk Furesø Kommune har i Forslag til Agenda 21 handlingsplan besluttet, at der senest i 2012 skal opstilles et kvantitativt mål for CO 2 -reduktion fra den geografiske kommune. Klimaindsatsen i 2010 tænkes at falde inden for fire områder: 1. Konkrete initiativer 2. CO 2 -beregninger 3. Strategisk energiplanlægning 4. Udarbejdelse af Klimahandlingsplan 2010-2012 1 Konkrete initiativer Initiativer finansieret af Klimapulje 2010 Den årlige bevilling på 2 mio. kr. til klimainitiativer (Klimapuljen) tænkes anvendt til indsatser, der skaber et bredt engagement i befolkningen, og som på sigt vil give væsentlige reduktioner i CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område. Tanken er i 2010 at igangsætte initiativer inden for alle væsentlige sektorer. Nogle af initiativerne vil kunne afsluttes i 2010, mens andre har et flerårigt sigte.

De planlagte initiativer er oplistet i Bilag 1 med angivelse den forventede udgift i 2010. Der har ikke i 2009 været mulighed for at gennemføre alle planlagte tiltag. Såfremt det vedtages at overføre uforbrugte Klimapuljemidler fra 2009 til 2010, vil der i 2010 være ca. 2,5 mio. kr. til rådighed for klimaaktiviteter. Indsatsen i 2010 fordeler sig således på sektorer: Kommunen som virksomhed Borgerne og deres huse Erhvervslivet Transporten Vedvarende energiforsyning 900.000 kr. 750.000 kr. 200.000 kr. 350.000 kr. 300.000 kr. Alle større, udadvendte projekter vil blive forelagt udvalget, inden de sættes i gang. Muligheder for sam-finansiering og for at søge penge fra fonde og puljer vil blive undersøgt. Energirenovering af kommunale bygninger Hovedparten af kommunens eget energiforbrug og CO 2 -belastning kan henføres til kommunens bygninger, og det er også her mulighederne for at reducere forbruget er størst. Det foreslås derfor, at kommunen sigter på at opnå en årlig CO 2 -besparelse på mindst 2 % fra de kommunale bygninger. I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger. Investeringerne vil typisk gå til modernisering af belysning, udfasning af el-varme, styring af ventilationsanlæg og forbedringer på varmeanlæg. Indsatsen vil blandt andet tage udgangspunkt i de initiativer, som blev Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget tog til efterretning på mødet d. 3. november 2009. Projekterne vil blive udført i en rækkefølge, der sikrer, at de mest rentable CO 2 -reduktioner gennemføres først. De energibesparelser, der hermed opnås, ventes at svare til en reduktion af kommunens CO 2 -udledning med 2 % årligt i 2-3 år. Den tilhørende økonomiske besparelse vil være tilstrækkelig til at dække renter og afdrag på et eventuelt lån til investeringen. Investeringer i energibesparelser vil kunne reducere driftsomkostningerne til varme og energi. Den nuværende udgift til varme og energi i kommunens bygninger udgør ca. 30 mio. kr. om året. En investering på ca. 5 mio. kr. i de mest lønsomme forbedringer, vil med cirka 1 års forsinkelse - give en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. Efter ca. 5 år vil investeringen være betalt tilbage. Agenda 21-initiativer på klimaområdet Side 2 af 10

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat 1,1 mio. kr. pr. år til realisering af Agenda 21 handlingsplan 2009. Handlingsplanen omfatter klima, ressourceforbrug, naturforbedringer og bekæmpelse af invasive arter samt borgermedvirken. Klimadelen af Agenda 21 handlingsplan 2009 omfatter en række initiativer, som vil skulle indarbejdes i den kommende klimahandlingsplan, men som finansieres for Agenda 21-midler. I forbindelse med forhandlingerne om Budget 2010 blev det besluttet, at der ikke i 2010 gives særskilt bevilling til Agenda 21initiativerne Strategisk energiplanlægning og Indkøb af el-biler. Agenda 21 handlingsplanens initiativer om bl.a. klimaambassadører på skoler, fundraising og CO 2 reduktion i indkøb planlægges igangsat i 2010. Forvaltningen udarbejder sagsfremstilling for det nye byråd, som træffer beslutning om frigivelse af midlerne til realisering af de pågældende initiativer. Den samlede fordeling af de 1,1 mio. kr. pr. år til Agenda 21 aktiviteter vil ligeledes blive forelagt for det nye byråd i begyndelsen af 2010. 2 CO 2 -beregninger CO 2 -beregning for Furesø Kommune som virksomhed I begyndelsen af 2010 gennemføres en beregning af CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed i 2009. Beregningen skal give overblik over den kommunale virksomheds CO 2 -bidrag fordelt på sektorer og aktiviteter og skal sendes til Danmarks Naturfredningsforening. Beregningen skal gennemføres med baggrund i Danmarks Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner for klimakommuner og vil blive baseret på kommunens egne opgørelser over el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt forbrug af fossile brændsler til transport og opvarmning. Den samlede CO 2 -udledning for Furesø Kommune som virksomhed i 2008 er beregnet til 11.440 tons. I Bilag II er fordelingen af CO 2 -udledning fra de forskellige sektorer fra den kommunale virksomhed angivet for 2008. For at opfylde CO 2 -reduktionsmålet for kommunen som virksomhed skal kommunen frem til og med 2013 reducere sin CO 2 -udledning med 10 %, svarende til ca. 1.100 tons i forhold til 2008. CO 2 -beregning for Furesø Kommune som geografisk område I løbet af 2010 gennemføres en første beregning af CO 2 -udledningen fra Furesø Kommune som geografisk område. Beregningen skal give overblik over CO 2 - Side 3 af 10

bidraget fra hele kommunen, fordelt på sektorer. Den gennemføres på basis af Klima- og Energiministeriets og KL s metode til CO 2 -kortlægning. og vil omfatte alle væsentlige CO 2 -udledende sektorer og kilder: El, fjernvarme, transport og mobile kilder, individuel opvarmning og procesvarme samt affaldshåndtering og spildevand. I beregningen medregnes emissionen af alle væsentlige drivhusgasser, omregnet til CO 2 -ækvivalenter, som er forbundet med aktiviteter indenfor kommunen som geografisk område. 3 Strategisk energiplanlægning Furesø Byråd godkendte på sit møde den 28. oktober 2009 et oplæg om strategisk energiplanlægning. Det primære formål med planlægningen er at reducere den CO 2 -udledning, der knytter sig til produktion og distribution af energi, som forbruges i bygninger i Furesø Kommune. I planlægningen vil også blive inddraget hensyn som forsyningssikkerhed, fremme af vedvarende energi og øvrige miljøforhold. Energiplanen skal vil både skulle tage højde for, at der er nogle mål, der skal opnås inden for måske de første 20-30 år, og samtidigt være fleksibel nok til at imødekomme et forventet skift i energikilder i en 40-50 års horisont. Overordnet arbejdsplan Byrådet godkendte, at arbejdet opdeles i følgende fire faser: Fase 1. Kortlægning og status. Oplæg udarbejdes ultimo 2009. Fase 2. Idéfase. Der indhentes idéer og forslag fra energiselskaber/interessenter/borgere med hensyn til energistrategier. Udarbejdes i første halvdel af 2010. Fase 3. Formulering: Den konkrete strategi for den nære fremtid og den mere langsigtede strategi formuleres. Udarbejdes frem til første halvdel af 2011, hvor planen forventes vedtaget før sommerferien. Fase 4. Implementering. Strategien implementeres i 2011 og frem. Overordnede mål og rammer For at kunne udarbejde oplægget til fase 2 er det nødvendig at fastsætte overordnede mål og rammer for arbejdet. Målene skal samtidig understøtte kommunen som energimyndighed i arbejdet med de konkrete sager, der løbende skal håndteres i byggesager, ønsker om konvertering af opvarmningsformer etc. Side 4 af 10

Byrådet godkendte, at arbejdet med den strategiske energiplan skal udføres ud fra overordnede mål og rammer om følgende: Helhedsorienteret planlægning Fælles mål for energiforbruget i hele kommunen Understøtning af borgernes mulighed for et bredt valg af miljøvenlige varmekilder Sikring af dialog og samarbejde mellem kommunen, borgerne og de forskellige varme-/energiforsyningsaktører. 4 Udarbejdelse af Klimahandlingsplan 2010-12 Forvaltningen vil i 2010 udarbejde en flerårig klimahandlingsplan for Furesø Kommune. Klimahandlingsplan 2010-12 skal omfatte både den kommunale virksomhed og kommunen som geografisk område. Klimahandlingsplanen tager afsæt i og har overlap med Kommuneplan 2009 og Agenda 21 handlingsplan 2009. Formålet med Klimahandlingsplan 2010-12 for Furesø Kommune er: At planlægge initiativer, der tilsammen reducerer CO 2 -udledningen med mindst 2 % pr. år fra den kommunale virksomhed At planlægge initiativer, der væsentligt reducerer CO 2 -udledningen fra den geografiske kommune. Klimahandlingsplan 2010-12 skal henvende sig til alle i den geografiske kommune, og være overskueligt præsenteret. Handlingsplanen henvender sig særligt til den kommunale virksomhed, idet initiativerne i handlingsplanen overvejende skal udføres af kommunen selv. Forslag til borgerdialog i forbindelse med klimahandlingsplanen vil blive forelagt udvalget i begyndelsen af planudarbejdelsen. Indhold Som led i arbejdet med Klimahandlingsplanen vil det blive foreslået, at der fastsættes et CO 2 -reduktionsmål for den geografiske kommune. Initiativerne i handlingsplanen udvælges, så de: medfører væsentlig CO 2 -reduktion er synlige og har en afsmittende effekt overfor andre aktører har gode forudsætninger for stabil forankring hos de relevante aktørgrupper giver et godt resultat for pengene. Side 5 af 10

Initiativer med henblik på at nedbringe CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed vil bl.a. fokusere på investeringer i kommunale bygninger, gradvis udskiftning til mindre energikrævende it-udstyr, køleanlæg og køretøjer samt øget opfølgning på energireducerende adfærd og initiativer. Initiativer for den geografiske kommune vil bl.a. fokusere på at nedbringe CO 2 - udledningen i boligområder, i erhvervsområder og fra transport samt om gradvis overgang til mindre CO 2 -belastende energiformer. Initiativerne vil navnlig dreje sig om oplysning og tilbud til omverdenen og vil ske i samarbejde med bl.a. forsyningsselskaber, boligselskaber og virksomheder. Planen vil omfatte en strategi for den informationsindsats, der skal bakke op om de enkelte indsatser. Fokus I planlægningsfasen vil der blive fokuseret på at identificere CO 2 -reduktionsmuligheder og tilrettelægge initiativer, der medfører en væsentlig CO 2 -besparelse. Initiativerne skal udpeges, så det sikres, at kommunen kommer godt i gang med at implementere de mest oplagte muligheder for energibesparelser. Der vil i planperioden skulle gennemføres mere detaljerede analyser og beregninger, som kan afdække de reduktionspotentialer, som ikke er umiddelbart synlige. Planlægningshorisont Klimahandlingsplanen udarbejdes for 2010-12, så den følger planperioden for kommuneplan og Agenda 21 handlingsplan. Eventuelt vil den omfatte en perspektivdel med overvejelser om kommunens klimaarbejde efter 2012. Tidsplan Handlingsplanen foreslås vedtaget af Byrådet efteråret 2010. Finansiering Realiseringen af klimahandlingsplanen ventes at ske inden for de i Budget 2010 afsatte anlægsbevillinger på henholdsvis: Klimapuljen - 2 mio. kr. pr. år Energirenovering af kommunale bygninger - 5 mio. kr. pr. år Realisering af Agenda 21 handlingsplan 2009 del af 1,1 mio. kr. pr. år Side 6 af 10

Bilag 1 Initiativer finansieret af Klimapuljen i 2010. Initiativ 1. Kommunen som virksomhed (900.000 kr.) Medarbejderadfærd Gennemføre informationskampagner om, hvad kommunens medarbejdere selv kan gøre for at spare på energien. Reducere CO2 udledningen fra kommunal transport Motivere medarbejderne til at vælge at cykle i stedet for at tage bilen på korte tjenstlige ærinder. Stille tjenestecykler til rådighed. Motivere til brug af kollektiv transport mellem administrationebygningerne i Værløse og Farum. Kursus i energiøkonomisk og trafiksikker kørsel for de faste brugere af kommunale køretøjer. Vedvarende energi på Lyngholmskolen Undersøgelse, projektering, tilbudsindhentning og etablering af pilotprojekter med vedvarende energi, som kan indgå i undervisningen. Projektforslag fremlægges for MTF i 2010. Skoleprojekter Gennemføre energisparekampagnee på skolerne i samarbejde med Elsparefonden. Initiativet omfatter også udarbejdelse af undervisningsmateriale tilpasset alderstrinene, efteruddannelse af servicemedarbejdere og samarbejde med skolelederne. Grøn indkøbspolitik Stille energikrav ved udbud og indkøbsaftaler for energiforbrugende apparater og transportydelser. Fremme brugen af indkøbsaftalerne. 2. Borgerne og deres huse (750.000 kr.) Energibesparelser i forbindelse med nybyggeri Udarbejde folder eller tjeckliste med gode råd til energibesparelser både ved nybyggeri og renovering Krav om energiklasse 1 i lokalplaner og ved grundsalg Indskrive krav i lokalplaner og ved kommunalt grundsalg om, at nyt byggeri skal opføres i minimum lavenergiklasse 1 Synliggøre bygningernes energiforbrug I samarbejde med forsyningsselskaberne stille oplysninger Budget (kr.) 200.000 400.000 0 150.000 Side 7 af 10

om energiforbruget pr. etageareal til rådighed for grundejerne. Det kan ske ved sammenkøring af ejendomsdata og forbrugsdata og/eller ved termografering fra jorden/luften. Opfølgende tilbud om energirådgivning I samarbejde med forsyningsselskaberne tilbyde de mest energiforbrugende grundejere rådgivning om energibesparelser ved forbedringer af klimaskærmen og energisystemerne Samarbejde/partnerskaber med store boligejendomme/-selskaber Etablere samarbejder mellem kommunen, forsyningsselskaber og boligejendomme/-selskaber om energibesparelser og fremme af vedvarende energi. Klimainitiativpulje Oprette en klimainitiativpulje, hvor foreninger, organisationer og virksomheder kan søge tilskud til at sætte klimaaktiviteter i gang OBK Oplysning til Borgerne om Klimaet Oprette klimahjemmeside med oplysninger og gode råd om energibesparelser i bygninger og adfærd, links til relevante hjemmesider mv. Klimaguider Tilbyde den enkelte familie besøg af en klimaguide, som kan give konkrete råd om god energi- og klimaadfærd. Guiderne er studerende, som forinden gennemgår et særligt tilrettelagt kursus. 3. Erhvervslivet (200.000 kr.) Energibesparelser i virksomheder Etablere energivejledning for virksomheder i samarbejde med forsyningsselskaberne. Fremme erfaringsudveksling om energibesparelser mellem virksomheder i samme branche, evt. i samarbejde med den relevante brancheorganisation. Energibesparelser i detailhandlen Etablere netværk for Grønne butikker og rådgive om energibesparelser inden for el, vand og varme. Overveje et særligt mærke butikker, som har gennemført en vis energiindsats. 4. Transporten (350.000 kr.) Mere attraktiv cykelparkering ved stationer og busholdepladser Undersøgelse af nuværende cykelparkeringsforhold, fremtidige behov, ejerforhold, projektering af nye cykelparke- 150.000 50.000 150.000 50.000 200.000 Side 8 af 10

ringsforhold med henblik på realisering i 2011. Attraktive cykelstier/ -ruter Undersøge mulighederne for at gøre nuværende og fremtidige cykelstier mere attraktive, så flere vælger at bruge cyklen i stedet for bilen. Delebiler herunder flere reserverede p-pladser og informere om delebilordninger I samarbejde med delebilsordningerne udpege områder, hvor der er behov for opstribning og skiltning af P-pladser til delebiler. Informere borgerne om eksisterende delebilsordninger. 5. Vedvarende energiforsyning (300.000 kr.) Fremme lokal vedvarende energi gennem planlægning Undersøge mulighederne for gennem lokalplaner mv. at udpege områder, hvor der kan etableres forskellige former for vedvarende energi. Arbejde på at fjerne barrierer i lokalplaner vedr. små vedvarende energianlæg (solceller og solfangere) på tagflader i lokalområder. Etablering af lokal vedvarende energi Fremme etablering af lokal vedvarende energi ved at hjælpe med at etablere netværk/forening for interesserede parter og/eller ved at kommunen bidrager finansielt til projekterne. 50.000 200.000 Side 9 af 10

Bilag II CO 2 -udledning fra kommunal virksomhed 2008 Transport 557 tons Forsyning 1.826 tons Vejbelysning 1.181 tons Adm. & kultur 1.094 tons Daginsti. 1.294 tons Idræt & fritid 2.058 tons Skoler 3.113 tons Pleje & omsorg 317 tons Admin. & kultur Daginsti. Idræt & fritid Pleje & omsorg Skoler Forsyning Transport Vejbelysning Opgørelsen af CO 2 -bidrag fra Administration og kultur, Daginstitutioner, Idræt og fritid, Pleje og omsorg og Skoler kommer fra KeepFocus. Opgørelsen af CO 2 -bidrag fra Forsyning omfatter vandværker, pumpestationer og renseanlæg. Opgørelsen af CO 2 -bidrag fra Transport omfatter benzin- og dieselforbrug til kommunens køretøjer, samt kørsel i private biler 617.990 km, hvor det forudsættes, at der gennemsnitligt køres 14 km pr. liter benzin. Opgørelsen af CO 2 -bidrag fra Vejbelysning er oplyst af Dong. CO 2 -udledning fra affaldsindsamling og busdrift indgår ikke i opgørelsen. Side 10 af 10