December 2009 Læs om: WutomiAgri Idrætslinjen Livets skole
Klumme [ 2] Elevsnapshot side 3 ]Dagsordenen er sat, og der står Julehilsen side 4 klima på den. Nogle kirker ringer med klimaklokkerne, WutomiAgri side 6 og det vækker så meget debat, at jeg næsten ikke på denne plads tør Livets skole... side 8 mene noget om det. Men en præst skrev i en kronik i Jyllands Posten: Idrætslinjen side 11 mon ikke, han (Gud red.) nok selv skulle kunne tage hånd om sit skaberværk uden hjælp fra de miljøkorrekte DWEEB side 14 kristne. Hvis endelig han har besluttet, at tiden for dommedag er inde, så Førstehjælp side 16 burde kirkerne og præsterne vel nok være de sidste til at stritte imod. Ny lærer side 17 Det er jeg nødt til at mene noget om. Ikke fordi jeg er miljøkorrekt kristen. Praktik side 20 Jeg cykler ikke altid på arbejde, og jeg har engang spist noget af en ko. Telegrammer... 21 Men jeg tænker bare, at hvis præsten har ret, så kan Gud vel også selv tage Nye i bestyrelsen side 22 sig af min næste. Så kan Gud vel selv give en hånd til Afrika. Så kan Gud Kolofon side 23 vel også selv sørge for min familie, mine elever og mine kolleger. Er der Af Sten Mortensen, redaktør Gør det selv, Gud! så egentlig nogen grund til, at jeg tager mig af noget som helst? Så kan Gud vel også forkynde sit evangelium selv. Ingen mening Så kan jeg blive i min seng hver dag. Så er der vel ingen grund til at stå op. Jeg er pludselig kun til for min egen skyld, og det giver jo ligesom ikke rigtig mening, vel? Næste gang jeg møder et menneske, der har brug for omsorg, eller næste gang jeg finder affald på min vej, skal jeg da kigge mod himlen og sige: Gør det selv, Gud! Eller skal jeg bukke mig ned og samle op, mens jeg siger: Tak Gud, fordi der er mening med, at jeg er til! Så jeg vælger altså at hjælpe Gud med miljøet og de mange andre opgaver. Derimod dommedag den stritter jeg imod og siger: Gør det selv, Gud!
[ december 2009 ] Elev Simon er ordblind og går på Praktisk Hold snapshotaf Torben Linden, lærer Snapshot Hvem er du og hvor kommer du fra? Simon Schultz, jeg kommer fra Branderup i Sønderjylland, en lille by i nærheden Toftlund. Jeg er 16 år, og går på Praktisk Hold, det er mit andet år på SE. Hvorfor går du på Praktisk hold her på SE? Jeg er ordblind før jeg kom til SE, gik jeg på en specialskole i Toftlund. Hvordan foregår undervisningen på Praktisk hold? Vi laver egentlig almindelig undervisning, og bruger meget computer. Vi undervises i dansk og matematik og kristendom. Derudover er der en del undervisning, der foregår sammen med pedellerne, det kalder vi praktisk arbejde, der er jeg oftest udenfor og kører traktor. Endelig har vi projekttimer med Johannes, hvor vi snakker om sociale ting. Engang brugte vi timerne på at bage. Hvad kan du bedst lide ved undervisningen? At det er en lille klasse, med kun fem-seks elever. Så har lærerne meget tid til hver elev, og vi er alle nogenlunde på samme Simon er glad for at gå i en klasse med kun fem elever. Så bliver der god tid til alle. niveau. Vi har hver vores skrivebord, så kan vi sidde for os selv. Men engang i mellem går det galt, og vi laver lidt ballade, og så er det lige meget, at der er skillevægge mellem bordene Hvad kan du godt lide ved at går SE? SE er en god skole, og jeg mærker ikke, at der bliver gjort forskel på eleverne i 9. og 10. klasse og Praktisk Hold. Og det bedste på skolen er mekanikerlinien, hvor jeg arbejder med en traktor for tiden. Det er skolens gamle Ferguson, som jeg blandt andet har ordnet ledningsnettet på. Før det arbejdede jeg på min scooter, men den er kommet hjem til Branderup. Og så kan jeg selvfølgelig også godt lide det sociale liv på skolen. Har du planer for hvad du skal, når du er færdig her på SE til sommer? Jeg har allerede en læreplads på en maskinstation i Branderup, tæt på hvor jeg bor. Der er dog også nogle skoleophold i Beder oppe ved Århus. Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge al min tid på at arbejde med noget, jeg godt kan lide, og at arbejde med noget jeg er god til; nemlig at køre traktor og andre store maskiner. [ 3]
Julehilsen Taknemmelighed i Guds hænder [ 4] I august fik Sydvestjyllands Efterskole nyt forstanderpar. Efter de første seks måneder på posten er det taknemmelighed, der fylder. Sikke elever sikke medarbejdere sikke en opbakning fra baglandet! Det er taknemmelighed og glæde, der fylder os, når vi tænker tilbage på de første måneder af vores tid på SE. Det har på alle måder været en god oplevelse for os at komme til dette sted. Vores børn trives også i skole og børnehave, og vi er alle glade for at bo på hovedgården. Der er løbende en del udfordringer i et forstanderjob, og det var forventeligt, at der skal bruges mange kræfter på at sætte sig ind i tingene. Elevholdet er i skrivende stund stadig på de 122 elever, som vi har plads til, og det virker til, at de hver især har set det, som deres opgave at hjælpe os i gang her på skolen. Der er en rigdom af forskellige unge, som vi glæder os til at dele efterskoleliv med uanset om det så er gennem musik, gallakjolesyning, weekendvagt, lovsang, idræt, undervisning eller til måltiderne. Vi har allerede været med til adskillige arrangementer, som har givet gode oplevelser. I snarlig fremtid kan vi se frem til både Københavnertur før jul og skitur til Hafjell i januar. Skolen er gennemsyret af, at det er en kristen skole med holdning, og det varmer meget, at vi mærker en Der er en rigdom af forskellige unge glæde omkring troen på Jesus og en frihed til at vælge til og fra. Oven i alt dette er SE en skole i udvikling. Der er mange spændende tanker om fremtiden på tegnebrættet, og medarbejderstaben er alle optagede af at gøre SE til et spændende sted at være elev og medarbejder også i fremtiden. Tak for forbøn og omsorg gennem vores første SE-tid vi håber, at I vil fortsætte med at lægge skolen i Guds hænder. Kærligste hilsner Bente & Leif Kruse forstanderpar Sydvestjyllands Efterskole
[ december 2009 ] Gået over Af Bente og Leif Kruse, forstanderpar Julen er snublende nær. Alle går vi rundt med store forventninger til den store højtid. Men ind imellem kan man ikke undgå at overveje, om der er noget, der er ved at gå over gevind. Hvor mange julekalendere i tv kan man egentlig holde til at se hver dag? Hvor mange æbleskiver kan et menneske optage i sin krop? Hvor mange julegaver er det egentligt nødvendig at give for at vise sin kærlighed? Gud er anderledes Når mennesker opdager noget, der er godt, er der en tendens til, at vi går over gevind, så vi enten kvæles i det eller mister interessen for det. Så er det helt anderledes med Guds og hans kærlighed til os. Guds kærlig- gevind? hed til os er også gået over gevind positivt forstået på den måde, at det rækker ud over vores forstand. Guds kærlighed er evig og langt større end vi på nogen måde kan rumme. Julens budskab er, at Gud er gået over gevind og har givet os sin konkrete kærlighed gennem Jesus. Til frelse og fornyelse og evig glæde. Jesus blev menneske for at nå os, og siden for at dø for hvert enkelt menneske det er en helt urimelig stor kærlighed og i menneskelig forstand at gå over gevind. Men det er det, der skal til, for at nå os med sin evige kærlighed. Lad det bare sive ind i dig og glæd dig over, at Gud går over gevind i julen, fordi han elsker dig. Glædelig jul! [ 5]
Udsyn Signe og Dennis i en anden verden Af Signe Langdahl og Dennis Madsen, elever. Sponsoreret af: [ 6] WutomiAgri er et landbrugsprojekt i Mozambique, som i år er skolens missionsprojekt. For at eleverne skal forstå, hvad projektet går ud på, sendte vi to afsted derned. Hverken Signe eller jeg vidste, hvad det var vi egentlig sendte en ansøgning til, lørdag d. 22. august 2009. Vi havde hørt, at det var et landbrugsprojekt i Mozambique, med to af efterskolens gamle elever, Lisbet og Kurt Terp. Men ikke desto mindre sendte vi ansøgningen, med stor nysgerrighed, interesse for projektet, og en interesse for at hjælpe folk, som har brug for hjælp. Projektet går ud på at starte en landbrugsskole i landet, hvor Kurt vil prøve at lære landmændene og kvinderne i området, hvordan man dyrker sin jord, så man får mest muligt ud af det. Det er helt vildt, hvilken forskel det kan gøre for jordens ejere, at de forstår at dyrke jorden ordentlig, så de får mere udbytte af deres jord, og dermed kan få flere penge til deres familie. 19 havde søgt om at være med i dette projekt, seks blev kaldt ind til samtale, og det endte med, at vi blev kaldt ind på kontoret til Sten, for så at få at vide, at de havde valgt os til at tage til Afrika i 14 dage. Glade og nervøse Efter den meddelelse sad vi med en lidt blandet følelse. Selvfølgelig var vi enormt glade for, at de havde udvalgt os til opgaven, det var jo målet med ansøgningerne, for vi ville virkelig gerne derned. Men samtidig var vi vildt nervøse og spændte, for det er da godt nok ikke hver dag, man får tilbudt en tur til Afrika, hvor man endda skal bo sammen med to voksne, som man aldrig har mødt før! Vi havde heller ikke snakket sammen før den aften, så det var også lidt mærkeligt. Men efter at have snakket lidt med hinanden og forældrene, fik vi bragt nerverne i ro. Vi bestemte os for at indse, at der altså stadig var to måneder til at vi skulle af sted, og derfor ville vi først begynde at bekymre os om turen omkring 14 dage før rejsen, og ellers bare glæde os helt vildt indtil da! Tiden fløj af sted, og det blev den 22. oktober. Vi havde fået snakket sammen om turen, fået alle tre vaccinationer, mødt Lisbet Terp på skolen, og hørt lidt mere om turen. Rejsen startede klokken 17:45 i Billund lufthavn, hvor Sten og en bunke elever fra skolen kom og sagde farvel til os. Vi fløj først til Amsterdam, så den lange tur på otte timer til Kenya, og så en fire timers tur til Mozambiques hovedstad, Maputo. Gadeboder og gamle biler Vi kom ud af flyveren omkring klokken 10:00, lige ud i 22 graders varme, og jo, det var da lækkert nok! Vi fik mødt Kurt Terp, Lisbets mand, og
[ december 2009 ] Signe og Dennis var to uger i Mozambique, sponsoreret af arkitektfirmaet Ark-Mortensen. tog så den fire timers lange køretur fra Maputo til Xai Xai, som er den by, hvor Lisbet og Kurt bor. Det var virkelig en speciel tur, med alle de indtryk fra vejsiderne, alle de gadeboder, gamle biler, det at køre i venstre side, og alle de afrikanere som vi var havnet iblandt. Derefter begyndte oplevelserne så at komme. Vi var i afrikansk kirke om søndagen, en rigtig energisk og dejlig oplevelse, som bliver svær at efterligne herhjemme! Derefter brugte vi resten af dagen ved stranden, hvor vi i høj grad blev lagt mærke til, da vi vist var i den lidt blege ende, i hvert fald i forhold til resten. Resten af ugen gik bl.a. med at have en dag i byens sprogskole, hvor vi snakkede i to timer med klassens elever, som havde mange gode spørgsmål, og var rigtig interesserede i Danmark! Derefter tog vi hver især med en elev hjem, for at se, hvordan de bor og lever. Hele dagen snakkede vi selvfølgelig engelsk, så det var rigtig god træning for os! De næste tre dage brugte vi i Krüger Park, en safari park i Sydafrika, og det var virkelig også en stor oplevelse! Gudstjeneste med Dennis som trommeslager Om lørdagen skulle Dennis spille lovsangskoncert med et band fra byen. På trods af at han ikke rigtig havde øvet de 18 sange han skulle spille, gik det faktisk fint, og det var en helt fantastisk oplevelse af den stemning, som kun afrikanere kan skabe til sådan et arrangement! I den næste uge brugte vi bl.a. tiden på, at tage ud til en landsby, for at fortælle om landbrugsprojektet, til de måske kommende elever derfra. Om søndagen tog vi ud til Chicumbane hvor landbrugsskolen er i gang med at blive bygget nu her sidst i november. Lisbet og Kurt fortalte sammen med byens høvdinge om skolen, og hvordan det ville komme til at foregå. Der blev taget rigtig godt imod det, og det er vigtigt, da Lisbet og Kurt virkelig prøver at få mozambikanerne med på denne idé, så projektet vil lykkes. Onsdag tog vi igen til Maputo, hvor vi skulle overnatte de sidste to nætter. Vi var inde og se byen, vi besøgte et stort børnehjem, og nogle af Kurt og Lisbets venner. Og ja, så hurtigt kan to uger altså gå, for da vi sad i flyveren igen, gik det op for os, at 14 dage lige var fløjet forbi os. Det var virkelig gået stærkt, men vi blev hurtige enige om, at det havde været en helt uforglemmelig tur vi havde haft os, som vi følte gav os først og fremmest en bedre fornemmelse for projektet, men også i høj grad et større verdensudsyn! Turen har virkelig vist os, hvor meget bedre vi har det i Danmark på stort set alle punkter. Vi kom jo direkte ind i deres normale hverdag, så vi så præcis, hvordan de levede og fungerede. Dog kan vi konstatere efter de to uger, at afrikanere bare er mere venlige og udadvendte, og det mærkede vi på nærmeste hold. [ 7]
Dybdegående [ 8] Fra Livets Skole I en lille ældre bungalow i Astrup, nord for Skjern, strømmer det varme lys fra køkkenviduerne ud i det kolde decembermørke. Jeg når knapt at banke på hoveddøren, før en ung mand i Kansas-habit åbner, giver hånd og byder indenfor. Det er Ole Bertelsen, der bor her. Kendt på SE for tre år på Praktisk hold 1994-97. Af Sten Mortensen, redaktør En duft af friskbrygget kaffe møder mig. Det skulle vise sig at blive en travl aften for den skinnende sølvblanke Moccamaster, der ledsagede samtalen om gamle minder fra SE og om det spørgsmål, som jeg egentlig var kørt her ud på den jyske hede for at finde svar på: Kunne det bruges til noget i det virkelige liv, det som vi forsøgte at give drengene på Praktisk Hold med i bagagen? Da jeg træder ind i køkkenet, viser det sig, at nok er huset af ældre dato, men alt indvendigt er fuldstændigt nyt. Ja, der står en mur tilbage af det oprindelige hus herinde. Men ellers har vi kørt det hele ud og sat nyt ind overalt, siger Ole, og han er ikke genert ved at vise sin stolthed over, at han har gjort det hele selv. Jeg har haft en kammerat, der er elektriker, til lige at gå alt det elektriske igennem, for sådan noget må man jo ikke selv, siger han og smiler lidt smørret. I virkeligheden har han trukket alle rør selv, men et autoriseret firma har monteret stikdåser og tjekket, at alt er som det skal være. Nyt køkken, nye lofter, nye gulve med varme i, nyt alting. Treenhalv måned tog det. Der kom lige en finanskrise forbi, og så var der ikke mere arbejde til mig i firmaet Ja, så kunne jeg jo lige så godt give mig til at gøre noget ved det herhjemme. siger Ole. At han er arbejdsløs, skyldes en beslutning, som han har fortrudt. Efter seksethalvt års arbejde med foderstoffer på Vestjyllands Andel, syntes Ole, der skulle ske noget andet, og fik job på Hydra Grene A/S i Skjern. En beslutning han egentlig var glad ved, for arbejdet ved de CNC-styrede drejebænke var spændende. Men alligevel har han fortrudt det, for var han blevet hos I dag kommer man jo ingen vegne uden lidt skolegang Ole Bertelsen har sammen med sin Pia skabt en lille familie. Karoline på et år var med til bords. Elizabeth på fem, er puttet i seng. Vestjyllands Andel, så havde han været i arbejde endnu. Ole har hørt, at de gerne vil have ham tilbage, så han går og håber, at der snart bliver en stilling ledig. I mellemtiden har han travlt. To gamle Opeler fra 86 og 87 skal holdes kørende. Gamle traktorer skal rodes med. En gammel skolekammerat har jævnligt brug for Oles hjælp til et eller andet. Det er der også mange andre, der har. Ole spiller samme rolle, som den gamle landsbysmed gjorde i gamle dage, som ham der fikser alt. Så du går ikke og keder dig? Ole svarer med et par rullende øjne, der til sidst vender mod himlen. Hvor dum kan man spørge? Men der er også andet i Oles liv. Pia kommer ind og sætter kage og brød på bordet, og hun har lille Karoline på armen. Karoline er et år gammel, og hun er egentlig puttet i seng,
[ december 2009 ] men lidt kolik ødelægger søvnen, så hun får lov at være med til bords. Elizabeth på fem ligger derimod i sin seng og sover. Ole og Pia mødtes en nytårsaften hos nogle fælles bekendte. Siden den dag har værktøj og gamle maskiner ikke været det vigtigste for Ole. Pia er sygeplejerske på en kirurgisk afdeling på sygehuset i Herning. Pia nikker genkendende til alle minderne fra SE. Hun har hørt det hele før. Ole fortæller om tipvognen og foderhækken, som Praktisk hold lavede. Om de tonsvis af æbler, der blev kørt til mosteriet i Ribe. Om dengang køerne næsten løb helt til Gørding. Om ham Vagn, der var forstander og lidt striks, og som man alligevel godt kunne lave en masse sjov med. Og så videre, og så videre. Tankerne får lov at løbe tilbage. Hvad kom SE til at betyde for dig? Svaret skal findes i den langvarige stilhed, der følger spørgsmålet. Ordene vil ikke frem. Pia læser Oles tanker. Det var på SE, du lærte noget om sammenhold, siger hun. Indtil du kom på SE, var du blevet smidt ud alle de steder, hvor du havde været, forklarer hun. Ja, men jeg var jo også noget af en slagsbror du kan vist godt kalde mig en rigtig ballademager, siger Ole henvendt til mig. Men SE ville jeg bare ikke smides hjem fra man skulle bare følge skolens regler, slår han fast, men retter derefter sig selv. Man kunne måske godt gradbøje dem lidt, smiler han. Det var en dejlig tid, kommer det stille fra Ole. Alle burde en tur på efterskole. Man får nogle oplevelser og man får en kæmpe ballast. Og så opremser Ole ellers en række gevinster han fik med fra efterskolen: Kammeraterne fra efterskoletiden, som han stadig har kontakt med. Det at han fik lært at tage ansvar. Og selv om han var svært skoletræt, så var han alligevel også glad for undervisningstimerne. I dag kommer man jo ingen vegne uden lidt skolegang, siger han. Jeg blev rettet lidt af og fik lært lidt manerer. Det er der mange unge i dag, der godt kunne bruge lidt af, slår Ole fast. Hvad betød det for dig, at SE er en kristen efterskole? Ja, det var jo lidt noget nyt for mig, men det betød at skolen havde nogle holdninger til mange ting, og det er der jo aldrig nogen, der har taget skade af. Jeg kendte jo betingelserne på forhånd, siger Ole. Så du har ikke fortrudt dit efterskoleophold? Nej! Ole svarer med et eftertryk, der ikke er til at misforstå. Og Pia supplerer. Vi har sådan en konfirmationsopsparingskonto til pigerne, som vi sætter lidt ekstra ind på. På den måde får vi forhåbentlig råd til at give pigerne et efterskoleophold til den tid, siger hun. Så kan det jo være vi ser dine piger på efterskolen engang. Ja, hvis det står til mig, slutter Ole. Bedre svar på mit egentlige spørgsmål, kan jeg vel ikke finde. [ 9]
Idrætslinjen [ 10] Nye udfordringer på Idrætslinjen Adventurerace Pigen og de to drenge på hold fem cykler ud ad små markveje i mørket. De følger retningspilene på deres GPS, men kører af og til forkert alligevel Af Anders Poulsen, lærer Det er svært at orientere sig, når man kun kan se det, den smalle lysstråle lyser op. En halv time tidligere sad de i bålhytten og spiste en ordentlig omgang ris med kødsovs, men nu går det løs igen. Benene er trætte og bagdelen øm efter flere timer i sadlen på mountainbiken, og som om det ikke var nok, har de også løbet et orienteringsløb på over en time. Men de har også vist, at de kan samarbejde, da de på stranden blandt andet ved hjælp af tove flyttede hinanden i en stor A-formet trækonstruktion. Men nu cykler de igen, og de kan se på GPS en, at der kun er 3 km til destinationen i Blåbjerg Plantage, som også er løbets overnatningssted. Det skal blive dejligt at få lidt søvn Tidligt næste morgen skal de ud at ride på islænderheste i plantagen og prøve kræfter med en krævende geocaching-skat, men først efter fem timers tiltrængt søvn. Store forventninger Det var sidste års løb. Vi er allerede i gang med at planlægge dette skoleårs løb. Og eleverne glæder sig. Lena Vejen Knudsen og Rasmus Bundgaard siger: Forventningerne til dette års adventure-race er for vores vedkommende meget store. Det bliver forhåbentlig en fed og ny oplevelse, som vi ikke glemmer foreløbig. Vi forventer, at det bliver ekstremt udfordrende både fysisk og psykisk, og at vi muligvis får overskredet nogle grænser. Det skal være sjovt, men det vigtigste er jo selvfølgelig, at der er en masse holdånd og samarbejde. Så vi har noget at være stolt over bagefter.
[ december 2009 ] Tre på stribe Mandag den 5. oktober var Sydvestjyllands Efterskoles idrætslinje af sted på den hårde triatlon. Vi var tre piger, der oplevede noget helt ekstremt den dag. Af Line Lyskjær og Lotte Nielsen, elever Vi startede ud med at svømme 400 meter, hvorefter vi spurtede ud på cyklerne og var friske og parate til de 18 kilometer cykling, men sådan endte det desværre ikke. Efter cirka 10 kilometer, kom en varevogn drønende ind imod os bagfra og ramte Annies cykelstyr. Vognen dyttede frækt og Lotte blev så forskrækket, at hun fløj af cyklen, imens Annie væltede over i Lotte. Line, som var den tredje pige der var med, cyklede bagerst, og nåede ikke at bremse hårdt nok, så hun røg ind i Lotte bagfra. Lotte endte i grøften med slemme, dybe sår på hænderne og en forstuvet fod. En mand, havde set det hele bagfra og var kommet hurtigt frem til os. Han spurgte, om vi var okay, og om vi fik nummerpladen. Men ingen af vi piger, havde nået at se nummerpladen, vi var alle fuldstændige i chok over oplevelsen. Manden gav Lotte en T-shirt fra en triatlon i Skjern, fordi han selv cyklede meget. Han havde vundet T-shirten og forklarede os, at Lotte jo så havde gennemført et Triatlon. Vi fniste alle tre lidt forsigtigt og Line fik hurtigt ringet til Morten Bach & Thomas Holm. Stadig chokeret Efter omkring et kvarter nåede Thomas frem, og fik hentet Lotte op, hvorefter Annie og Line kæmpede hårdt videre, dog stadig chokeret. De gennemførte det hele på 1 time og 34 minutter, og det var en fin tid. Lotte kom hjem og endte på lærerværelset, med besked om at komme på skadestuen om aftenen. Hun kom over på værelset, hvor hendes rumbo Fie Noer og hendes veninde Lena Lund havde gjort hyggeligt og klar til at Lotte skulle komme hjem og hygge med dem. To uger på krykker Om aftenen kom Lotte på skadestuen, hvor Annie tog med. Der endte de med at sidde og vente i syv timer, heldigvis nogle hyggelige timer. Lotte sad i kørestol, så der var mange børn derude, der synes, at hun var meget spændende at snakke med. Oplevelsen kostede Lotte to uger på krykker, flere uger uden sport og ingen morgenløb. I dag kan Lotte sagtens cykle igen, men er dog stadigvæk skræmt over episoden. [ 11]
Idrætslinjen ] [ 12] Kajaktur Af Thomas Holm, lærer forbindelse med linjedagen den 24. I september drog idrætslinjen frejdigt ud til Karlsgårde sø for at teste talentet af i en kajak. Det startede med en lille bustur ud til søen, hvor vores DGI-instruktør stod og ventede på os. Han indledte dagen med noget teori omkring kajaksejlads og nogle opvarmningslege, inden vi kunne begive os ud i kajakkens balancekunst. Blæsten havde taget til over Karlsgårde sø, så det var ikke uden startvanskeligheder, at vi drog ud på eventyr. Især for os nybegynder var det en udfordring at skulle sidde i en 90-graders vinkel, holde balancen og navigere i den stærke vind. De fleste af eleverne fik dog hurtigt et godt tag på det, og på trods af lavvande blev det til en rigtig god og hyggelig kajaktur.
[ december 2009 ] [ 13] Overvindelser på moutainbike Af Annie Emanuelsen, elev Med idrætslinjen på SE var vi en af gangene ude og køre mountainbike. Det var super sjovt, og mega fedt. Det var vildt sjovt at få prøvet sine grænser af, og i nogles tilfælde få prøvet noget som man helt bestemt ikke havde troet, at man kunne. Og på nogle punkter var det en stor overvindelse. Bare det at køre så stærkt på en lille smal vej med træer på begge sider ned ad en stejl bakke, tror jeg for mange var en kæmpe udfordring og overvindelse. Men når man så havde gjort det, havde man en vildt sej fornemmelse i maven, lidt en jeg kunne jo sagtens - fornemmelse, og det var dejligt at vide, at man da egentligt godt kunne. Det var vildt sjovt at køre mountainbike, og det var faktisk også hyggeligt. Det er en oplevelse, man ikke lige sådan glemmer, måske også fordi man ikke lige går helt oprejst de næste par dage.. hahaha. Nej, men det var en KANON fed oplevelse, som helt klart kan anbefales, til de heldige der skal på idrætslinje næste år på Sydvestjyllands Efterskole.
Koncert Koncerten kom på sit højeste, da forsangeren hoppede ned blandt eleverne og skabte en stemning af at være i nuet. [ 14] De britiske drenge ankom i farvet tøj og selvlysende briller. Ingen af os kendte dem i forvejen, men sikken energi de spredte. Af Maria Christiansen og Malene Dideriksen, elever DWEEB gør indtryk Ingen kendte ikke rigtig til bandet DWEEB, som endte med at gøre stort indtryk på os. Bandet, som består af fire unge musikere fra Coventry i England, havde et budskab om at formidle Guds ord gennem musik. Sam- men med YFC rejste bandet rundt i Danmark og optrådte blandt andet på Sydvestjyllands Efterskole, som var det første sted, de har været i Danmark. Man kunne mærke på eleverne, at de var spændte på, hvem de var, og hvad de havde at bidrage med. De britiske drenge ankom i farvet tøj og selvlysende briller. Igennem lydprøverne blev eleverne introduceret for bandets musik, som gav en blandet begejstring. Da de fire mænd gik på scenen, spredte der sig en kæmpe energi
[ december 2009 ] blandt eleverne. Folk hoppede og dansede til den ukendte, men fede musik. Koncerten kom på sit højeste, da forsangeren hoppede ned blandt eleverne og skabte en stemning af at være i nuet. Eleverne flokkedes omkring ham, for det var noget, folk ikke havde oplevet før. Selvom man ikke kendte sangene, fik forsangeren os med på et par linjer, som gav følelsen af at være en del af bandet. Efter vidnesbyrdet fortsatte bandet med at spille, og stemningen kom hurtigt op på det høje niveau. Efter et par ekstranumre og koncerten var slut, var der muligheder for at købe deres cd og snakke lidt med dem. En tradition på skolen er, at vores musiklærer, Per-Arnt, giver is, hvis eleverne er hurtige til at rydde op. Som noget eksklusivt havde [ 15] Midt i den fantastiske koncert blev stemningen mere seriøs, da en ung mand stillede sig op på scenen og fortalte sit vidnesbyrd. Han fortalte om sit liv, sit misbrug, det at være fanget af dæmoner og sit møde med Gud. Her kunne man virkelig høre, at Gud havde handlet med det samme. Vidnesbyrdet virkede hudløst ærligt, og en følelse af forbløffelse bredte sig, da han fortalte, at han nu var kristen og færdig med sit misbrug. han i denne anledning lavet et væddemål med Dweeb, at hvis vi kunne rydde op på under en halv time, ville de skylde os is. Stemningen var nervøs, da de sidste sekunder talte, og med sved på panden blev vi færdig i sidste øjeblik. Vi nåede det lige og ser frem til den is, de nu skylder os. To uger efter ser vi tilbage på koncerten med et smil på læben og gode minder med i bagagen.
Valgfag Sjov og lærerig førstehjælp [ 16] For første gang på SE har man kunnet vælge valgfaget førstehjælp. På en sjov og spændende måde lærer eleverne, hvad man gør i en nødsituation. Af Lena Vejen Knudsen og Mille Katrine Sørensen, elever Vi var et hold på ca. 10 elever, og vi mødtes hver tirsdag eftermiddag i en time, for at lære om førstehjælp. Nogle elever havde selv været i en situation, hvor førstehjælp kunne have været nødvendigt, og var derfor meget interesseret i faget. Vi har fået snakket ud om egne oplevelser, nogle mere dramatiske end andre, men alle relevante for emnet. 1. Stands ulykken 2. Giv livredende førstehjælp 3. Ringe efter hjælp 4. Give almindelig førstehjælp. Dette var de fire punkter som vi var igennem. Ofte brugte vi den første halvdel af timen på teori, hvorefter vi blev delt ud i grupper for at lave små skuespil om situationer af ulykker, som vi kunne komme ud for i virkeligheden. Vi fik mulighed for selv at være offeret og livredderen. Denne metode, synes vi, var både sjov og lærerig. En af de helt store oplevelser i førstehjælp var, da Birthe havde taget en hjertemassage dukke (Elvis) med, som vi kunne udøve hjertelungeredning på. Det var en meget sjov og Mille og Lena synes, det er en dejlig fornemmelse at vide, at man kan hjælpe i en nødsituation lærerig oplevelse, som også gav et meget realistisk syn på, hvordan det er at give hjertemassage. Vi mener, det har været et vigtigt fag for os, og vi har fået meget ud af det. Vi føler, at vi nu har et bedre indblik i, hvordan vi kan hjælpe i en nødsituation. Det er en dejlig fornemmelse at vide, at man kan hjælpe. Vi synes, det er et meget relevant fag at have i 9. eller 10. klasse, og vi kan varmt anbefale andre at vælge dette valgfag.
[ december 2009 ] Praktikanten blev ansat Nyansat Af Torben Linden, lærer [ 17] Jeg er netop her i sommers blevet ansat som lærer på SE, alligevel er det nu to år siden, jeg skrev mit første indlæg til SE s skoleblad. Dengang var jeg i praktik og skulle skrive om, hvordan min tid som praktikant på SE havde været. Jeg sluttede dengang mit indlæg med ordene Ja, jeg vil være efterskolelærer. Nu er det lykkedes, jeg er blevet efterskolelærer, og indtil videre lever det fuldt ud op til mine forventninger. Jeg er årgang 75 og gift med Bettina og far til Signe og Samuel på seks år og Alfred på to år. Vi bor i Ribe. Jeg er oprindeligt fra Augustenborg på Als, og vi flyttede til Ribe for snart Torben Linden ville være efterskolelærer, og det blev han. Ja, jeg vil være efterskolelærer! Citat Torben Linden i Skolebladet december 2007 fem år siden, efter at vi havde boet i København i otte år. Jeg har virkelig set frem til at skulle i gang med arbejdet som efterskolelærer, og nu her snart fire måneder inde i skoleåret kan jeg se tilbage på nogle rigtig gode oplevelser med elever og lærere. Jeg glæder mig over den gode atmosfære, der er i undervisningen, og nyder at være sammen med eleverne og se dem arbejde med ihærdighed (det meste af tiden) og gåpåmod. Jeg underviser i dansk, kristendom, historie og samfundsfag i 9. Klasse og på idrætslinien.
Julemarked [ 18] [ - stemningen breder sig ]
[ december 2009 ] Julemarked [ 19] [ - stemningen breder sig ]
Praktik [ 20] I praktik på Tobakken Af Tove Mortensen, lærer Tobakken hvad er nu det for noget? Tobakken er et kulturhus, hvor der bliver spillet koncerter, lavet kunst og hvor man kan få musikundervisning. I november måned er 9. klasserne i praktik og i år har vi valgt at få Sebastian Vinter til at fortælle om sin praktik. Sebastian var i praktik på Tobakken som event-teknikker. Det er en ny uddannelse, der beskæftiger sig med lyd og lys ved koncerter og klargøring af mange andre ting frem mod arrangementer. Ugens forløb. Om onsdagen skulle der være en gymnasiefest, hvor 6 forskellige bands skulle spille, så mandag og tirsdag gik med at sætte scenen op og gøre klar med al mekanikken. Onsdag fik Sebastian lov til at være scenemand ham, der fjerner instrumenterne efter et band har spillet. Men torsdag blev det hele lidt sjovere. Om torsdagen, var Mike Tramp så i Tobakken, der fik jeg lavet meget. Jeg var med til at sætte scenen op, tage scenen ned igen, og så fik jeg lov til at styre lyset, der var ikke meget at styre, men det var alligevel ret fedt. Sebastian fik åbenbart vist sit værd, for om fredagen fik han igen lov til at styre lyset, og denne gang var der lidt mere at lave. Det var en koncert med Jooks. En del af et team Sebastian oplevede at blive en del af et kollegialt fællesskab. Èn af de ting, han nævner som positivt, er netop det at møde mange flinke medarbejdere, og så det at få de samme privilegier som de ansatte. Der blev serveret lækkert mad kun for ansatte og musikere! Så føler man sig jo som en del af teamet. Som i mange andre praktikpladser bliver der også en del kikke-på-tid. Eleverne er jo ikke uddannet endnu og kan ikke indgå på lige fod med uddannede, og det oplevede Sebastian også i de to første dage. Der var en del tid, hvor der ikke var så meget at lave. Fremtiden? På spørgsmålet om hvorvidt Sebastian nu har planer om at uddanne sig til event-teknikker, svarer han: - Ja og nej, jeg har overvejet det, fordi det er en meget spændende arbejdsplads, men jeg er ikke sikker på om det ville være noget, jeg gad hele mit liv. Men jeg har da stadig meget tid til at tænke over, hvad jeg vil. Så måske kunne det være
[ december 2009 ] 10. klasse - på en helt ny måde Fra næste skoleår har man som 10. klasseselev mulighed for at vælge en anderledes 10. klasse. En gruppe lærere har i længere tid arbejdet med dette, og først i det nye år vil vi løfte sløret for de nye planer. Telegrammer Volley boomer Valgfaget volleyball oplever et stort boom på Sydvestjyllands Efterskole. Mere end 50 elever har valgt dette fag, både drenge og piger. Ambitionsniveauet er højt, og de har allerede deltaget i flere volleystævner, hvor de har klaret sig godt. Med den styrkede interesse for volleyball på skolen er der sket en klar opprioritering af dette fag. [ 21] Annette er i telefonen igen Annette er i telefonen igen. Annette er vendt tilbage efter en veloverstået barselsorlov. Annette tager sig blandt andet af ventelisten, bogføring, skolepenge, og elevbank. Hvis man har spørgsmål vedrørende disse ting kan man med fordel ringe på hverdage mellem klokken 9 og 15, for da vil Annette normalt være ved telefonen. Hjemmesiden hitter Siden sommerferien er der på hjemmesiden skrevet 34 reportager fra dagligdagen og arrangementer på skolen. Vi kan se, at der er meget aktivitet på hjemmesiden, og den bliver flittigt brugt af forældre, elever og vores bagland. Klik ind på www.s-e.dk
Ny i bestyrelsen [ 22] Drømmen om SE Ja, det vil jeg gerne! Det krævede ingen betænkningstid, da jeg blev spurgt om at stille op til bestyrelsen for SE. Her så jeg muligheden for at give lidt tilbage set i lyset af alt det de unge (herunder mine børn) får af gode værdier og viden om livet. Det er mit håb at SE til stadighed kan udfordre de unge mennesker til at leve det fede liv, hvor efterskolens input består af inspirerende forbilleder, der bygger på den personlige tro på Jesus, og det at opdage og udnytte eget potentiale. Fra første dag har jeg oplevet skolen som stedet hvor drømme kan leves ud. Det gælder både de kreative drømme, sportslige ambitioner eller drømmen om at fyre den af på scenen til gallakoncert. Og det er måske i virkeligheden skolens sjæl at drømme skabes og leves ud! Det er også en drøm som forældre at komme på SE. Det er ikke kun for at se ens barn, men også for at blive smittet lidt af de unges begejstring og håb. Det giver energi at være på skolen. I bestyrelsen vil jeg arbejde på, at SE forsat kan tilbyde en imponerede skole og det vil bl.a. kræve udvikling af de fysiske rammer, så skolens fremragende medarbejdere har mulighed for udvikling. Lidt fakta: Jeg, 46 år, bor på landet i nærheden af Ry med min dejlige kone Inge og vore fire børn. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og driver virksomhed indenfor ejendomme, handel og produktion. Uddannelsesmæssigt er jeg cand. merc.aud fra Handelshøjskolen i Århus. Peter N. Andersen Fantastiske oplevelser Jeg er ny i Sydvestjyllands efterskoles bestyrelse, og det er den direkte årsag til, at jeg nu skal fortælle lidt om mig selv. Jeg er 48 år, gift med Karsten, bor på landet i Starup ved Grindsted, og arbejder som hjemmesygeplejerske i Varde kommune. Jeg har min baggrund i KFUM og KFUK, men er også glad for fællesskabet i Indre Mission i Starup. Herudover sidder jeg i menighedsrådet. Vi har tre børn: Bente og Søren, som begge er flyttet hjemmefra, og Simon, som også er flyttet, men kun til SE, hvor han går i 9. kl. Det giver lidt luft og overskud at være alene hjemme, og det er også en af grundene til, at jeg sagde ja til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Samtidig interesserer det mig, hvordan vi laver efterskole, så der både bliver fokuseret på det faglige, det sociale, det kulturelle og samfundsmæssige og ikke mindst det med at tro på Gud. Hvordan får vi alt det til at passe med vores kristne tro og menneskesyn? Vi har som forældre haft vores gang på både SE og Blaakilde og har haft fantastiske oplevelser begge steder. I øvrigt var jeg i mine unge dage køkkenpige på Blaakilde, - det er det nærmeste, jeg selv har været på efterskolelivet. Jeg ser positivt på arbejdet med at lægge rammerne for skolen, så både elever og medarbejdere trives, styrkes og udvikles, og er modtagelig for inspiration og ideer til arbejdet. Asta Schmidt
[ december 2009 ] [ Kolofon ] [ Kolofon ] [ 23] Skolebladet for Sydvestjyllands Efterskole Redaktør: Sten Mortensen Oplag: 1500 stk. DTP: Sten Mortensen og Johannes Pedersen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming Tlf.: 7517 4299 Fax: 7517 4545 E-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk www.s-e.dk
20. december - 3. januar Juleferie 17. - 23. januar Udlandstur til Hafjell, Norge 13. - 21. februar Vinterferie 22. - 26. februar Projektopgave Alle elever arbejder i denne uge med projektopgaven. 8. april Nye elevers aften Elevholdet 2010-11 mødes første gang 15. april Generalforsamling Skolekredsen afholder generalforsamling 13. maj Elevstævne 27. februar Forældresamtaler 19. - 20. marts Musical Forestillinger: 19. marts kl. 19.30 20. marts kl. 14.30 20. marts kl. 19.30 [ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside - www.s-e.dk ] Alle er velkommen!