National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003

Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne informationsteknologi i det danske sundhedsvæsen er afgørende for at kunne imødekomme de voksende krav og politiske målsætninger om høj kvalitet, information, indflydelse og deltagelse i sundhedsvæsenet. Hertil kommer et krav om sammenhæng og koordinering mellem de personer og institutioner, der i stigende omfang samarbejder om den enkelte patients behandlingsforløb. Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet, som har til formål at skabe en fælles ramme for den fulde digitalisering af det danske sundhedsvæsen i perioden 2003-2007, afløser den hidtidige nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002. Arbejdet med at udarbejde den nye IT-strategi er foregået i regi af den nationale strategigruppe, der har haft til opgave at følge, formidle og udvikle den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet 2000-2002, og som består af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Kommunernes Landsforening. Den nationale IT-strategi har været udsendt i bred høring i sommeren 2002 og er efterfølgende bearbejdet til den foreliggende endelige strategi for perioden. Den nye strategi opstiller en række visioner og konkrete initiativer, som alle skal bidrage til, at vi i de kommende år for alvor høster de store gevinster, der er ved at anvende den moderne informationsteknologi i det danske sundhedsvæsen. IT-strategien tager afsæt i borgerens behov. Strategiens initiativer sigter således på at give den enkelte borger/patient en kvalitativt bedre og mere sammenhængende behandling. Samtidigt er det en klar målsætning at skabe fundamentet for at give den enkelte bedre muligheder for at få indflydelse på og at kunne deltage aktivt i egen behandling. Blandt fokusområderne er indførelsen af elektroniske patientjournaler i det danske sygehusvæsen, samt initiativer der skal skabe sammenhæng på tværs af sektor- og faggrænser i sundhedsvæsenet. Dermed banes vejen for at give den enkelte patient et optimalt og sammenhængende behandlingsforløb. 3 IT-strategi I Forord Lars Løkke Rasmussen

Forord................................................................ 3 Resume.............................................................. 6 1. Indledning............................................................ 11 1.1. De sundhedspolitiske målsætninger...................................... 11 1.2. IT-strategiens formål................................................... 13 2. Visioner og mål for brugen af IT i sundhedsvæsnet......................... 16 2.1. Visioner............................................................... 16 Borgerne............................................................. 16 De sundhedsprofessionelle.............................................. 19 Samfundet............................................................ 22 3. Status og forudsætninger............................................... 24 3.1. Status for IT-anvendelse i sundhedsvæsenet............................... 24 3.2. Anvendelsesmæssige forudsætninger..................................... 25 3.2.1 Brugernes IT-kompetence............................................... 25 3.2.2. Organisatoriske forandringer professionel håndtering og ledelse............. 25 3.3. Informatiske forudsætninger trin på vejen til visionen....................... 26 3.4. Integration mellem IT-systemer og arbejdssituation......................... 30 3.5. Økonomiske forudsætninger............................................. 31 3.6. Juridiske forudsætninger................................................ 32 4 4. Initiativer............................................................. 34 4.1. Kliniske arbejdspladser i sundhedsvæsnet................................. 34 4.1.1. Sygehuse............................................................. 34 4.1.1.1. Elektroniske patientjournaler............................................ 34 4.1.1.2. G-EPJ baserede journalsystemer et nationalt G-EPJ projekt................. 36 4.1.1.3. Et marked med flere leverandører........................................ 39 4.1.1.4. Erfaringsudveksling og metodeudvikling i forhold til EPJ...................... 40 4.1.1.5. Uddannelse af sygehuspersonale......................................... 41 4.1.2. Praksissektoren....................................................... 42 4.1.3. Det kommunale sundhedsvæsen......................................... 43 4.2. Landsdækkende registre og databaser.................................... 44 4.2.1. Landspatientregister.................................................... 44 4.2.2. Nationalt patientindeks................................................. 46 4.2.3. Elektronisk medicinprofil................................................ 47 4.2.4. Kvalitetsregistrering og serviceinformation................................. 48 4.3. Sammenhængende adgang til information................................. 50

4.3.1. Den fælles offentlige sundhedsportal...................................... 50 4.3.2. SUP-projektet (standardiseret udtræk af patientdata)........................ 52 4.3.3. Fælles begreber i sundhedsvæsenet...................................... 52 4.3.4. Sammenhæng mellem elektroniske omsorgsjournaler og elektroniske patientjournaler.......................................... 53 4.3.5. Klassifikationer........................................................ 54 4.3.5.1. Sygehusafdelingsklassifikationen......................................... 54 4.3.5.2. SKS sundhedsvæsenets klassifikations-system............................ 54 4.3.6. Det videre arbejde med G-EPJ............................................ 55 4.3.7. Informationssikkerhed.................................................. 56 4.3.8. Kommunikationsstandarder............................................. 57 4.3.9. Infrastruktur.......................................................... 58 4.3.10. Telemedicin........................................................... 59 4.3.11. International standardisering............................................ 60 4.4. Afhængigheder og sammenhæng mellem initiativernes projekter.............. 61 5. Opfølgning............................................................ 64 Oversigt over strategiens initiativer - ansvar og tidsplan..................... 65 Bilag: A. Mål for strategiens faser.............................................. 68 B. Status for opfølgning på nat. IT-strategi 2000-2002....................... 72 C. Integrationsformer.................................................. 77 Forkortelser.......................................................... 79 5 IT-strategi I Indhold

Resume Opfyldelsen af borgernes behov for sundhedsydelser forudsætter, at der fremskaffes, analyseres og formidles information om patienten. Et centralt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje består i at give svar på spørgsmålene om, hvad patienten fejler, og hvilken behandling og pleje patienten har brug for. En fornuftig håndtering af svarene på disse spørgsmål er derfor afgørende. Med en stigende grad af specialisering og arbejdsdeling mellem såvel offentlige som private parter i sundhedsvæsenet spiller det en øget rolle for sammenhængen i de ydelser patienterne modtager, at parterne deler og genbruger data. Denne opgave kan alene imødekommes med sammenhængende brug af digital informationsteknologi (IT). Centralt for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet er at sikre, at de rette informationer er til rådighed på rette tid og sted for såvel sundheds-professionelle som borgere og myndigheder. Det gælder både informationer om den enkelte patient og den faglige viden. Formålet er at sikre den højest mulige kvalitet i undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning. Brug af IT i sundhedsvæsenet vil derudover have en række afledte effekter i form af bedre udnyttelse af ressourcerne. 6 Formålet med denne strategi, der afløser den hidtidige nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002, er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at IT-anvendelsen i hele sundhedsvæsenet medvirker til at realisere de overordnede sundhedspolitiske mål for perioden 2003-2007 herunder: høj sundhedsfaglig kvalitet, klar besked og kortere ventetider, høj brugertilfredshed, bedre information om service og kvalitet, effektiv ressourceanvendelse samt frit valg. Strategien skal understøtte prioriteringen af sundhedsvæsenets IT-anvendelse og herunder: Bidrage direkte til forbedringer af kvalitet, service og sammenhæng i selve patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation mellem alle sundhedsvæsenets parter. Bidrage til at give den enkelte borger/patient hurtig og sikker adgang til egne journaloplysninger samt information om sundhedsvæsenets kvalitet og service. Være et redskab til at sikre en bedre administration og styring af sundhedsvæsenet. Sikre sammenhængen med de generelle målsætninger vedrørende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.

Arbejdet med at udarbejde den nye IT-strategi er foregået i regi af den nationale strategigruppe, der har haft til opgave at følge, formidle og udvikle den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet 2000-2002. Medlemmerne i den nationale IT-strategigruppe er: John Erik Pedersen, Kontorchef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand) Arne Kverneland, Kontorchef, Sundhedsstyrelsen Lars Hagerup, Kontorchef, Amtsrådsforeningen Henning Bruun-Schmidt, Amtssundhedsdirektør, Viborg Amt Vera Ibsen, Kontorchef, Vejle Amt Sten Christophersen, Informatikdirektør, Hovedstadens Sygehusfællesskab Vibeke Høeg, Chefkonsulent, Hovedstadens Sygehusfællesskab Søren Lippert, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Claus Nielsen, Konsulent, Kommunernes Landsforening Lisbeth Nielsen, Konsulent, Amtsrådsforeningen Anders Lundbergh, Fuldmægtig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Visioner og målsætninger I IT-strategiens kapitel 2 opstilles visioner og mål for informationsanvendelsen i sundhedsvæsenet. Der er tre interesser, IT kan være med til at tilgodese, nemlig borgernes interesse, de sundhedsprofessionelles og samfundsmæssige hensyn i bredere forstand. 7 Det er et mål for IT-udviklingen i sundhedsvæsenet, at medvirke til at give et bedre samspil mellem borgere og sundhedsvæsenet, og i det hele taget støtte den enkelte til i størst muligt omfang at tage vare på eget helbred og egen behandlingssituation. IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient, oplever ét kontinuert forløb, selv om de er i kontakt med flere dele af sundhedsvæsenet. Udveksling af patientdata skal derfor foregå gnidningsfrit. Endelig giver IT en række muligheder for, at borgerne/patienten mere direkte kan få indflydelse på og deltage aktivt i egen behandling. IT-strategi I Resume For de sundhedsprofessionelle skal IT primært være et redskab til at registrere og finde informationer, som er relevante for deres planlægning og de beslutninger, der træffes i forhold til patienter. Samtidig skal anvendelse af IT også være et redskab, der kan lette og supplere kommunikation med andre sundhedsprofessionelle internt i samme institution og på tværs af

institutioner og sektorer. Den bedre kommunikation vil samtidig kunne bidrage til en bedre kvalitet i behandlingen til gavn for den enkelte patient. Også fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv skal IT bidrage til at optimere udnyttelsen af de ressourcer, der er til rådighed i sundhedsvæsenet. IT er en løftestang til at modernisere arbejdsgange og arbejdsdeling på tværs af sektor og faggrænser. Der er en række gevinster at hente i form af øget faglig kvalitet og bedre styring og organisering af arbejdet ved at anvende IT. Status og forudsætninger Alle parter i sundhedssektoren anvender i dag IT som hjælpemiddel i et eller andet omfang. Samtidig hører Danmark til de lande, hvor elektronisk kommunikation mellem sundhedsvæsenets forskellige parter er mest omfattende. Kapitel 3 omfatter en kort status for IT-anvendelsen i det danske sundhedsvæsen, samt en gennemgang af de væsentligste forudsætninger for, at gevinsterne ved at anvende IT i sundhedsvæsenet kan realiseres og de skitserede visioner nås. 8 Helt centralt er, at brugerne gøres kompetente til at anvende de IT-systemer, de er i kontakt med, samt at der foretages de relevante organisationsforandringer og etableres samarbejdsrelationer som følge af de nye muligheder. Det er samtidig en klar forudsætning for samarbejdet mellem faggrupper og tværsektorielt, at helbredsoplysningerne dokumenteres i en fælles informationsstruktur, så de kan findes af alle relevante parter. Hertil kommer, at det er en forudsætning, at der allokeres de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. Endelig er det vigtigt, at der, i takt med de nye muligheder som anvendelsen af IT giver for at udveksle oplysninger mv., også findes en ensartet og administrativ løsning på, hvordan patienternes retsstilling fortsat sikres. IT-strategiens initiativer I strategien er beskrevet de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan i perioden 2003 til 2007. Strategiens initiativer skal styrke koordinering af IT-indsatsen på centralt niveau, men sigter samtidig på at skabe forudsætningerne for effektiv brug af IT i det udførende sundhedsvæsen, dvs. i sygehusvæsenet, praksissektoren og i det kommunale sundhedsvæsen. En målsætning er bl.a. at udnytte mulighederne for at dele data mellem de mange IT-løsninger, der i dag er i det danske sundhedsvæsen, sådan at det bliver muligt at opfylde de over-

ordnede sundhedspolitiske mål og de visioner, der er opstillet for borgere, sundhedsprofessionelle og samfundet i mere bred forstand. Vejen hen mod integrerede informationssystemer vil være storskala udvikling og ibrugtagning af elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder. Hovedparten af de initiativer, der er gældende for den første periode i IT-strategien (1. jan. 2003 31. december 2005 ), vedrører derfor udvikling og indførelse af EPJ, herunder med særligt fokus på initiativer, som sigter på at udvikle fælles standarder, begreber, klassifikationer m.v., samt initiativer der skal sikre en god integration mellem EPJ og de øvrige IT-systemer, som findes i sundhedsvæsenet. I økonomiaftalen for 2003 mellem regeringen og amterne er der aftalt en fælles målsætning om, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 har indført elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder. Udvikling af fælles standarder og begreber for journaler og IT-systemer skal medvirke til at sikre, at de effektivt kan understøtte tværfagligt kvalitetsbetonet arbejde, og at data kan deles. Formålet er samtidig at sikre, at det bliver muligt at kommunikere data mellem EPJ og andre IT-systemer uden at sundhedsvæsenets parter nødvendigvis skal have systemer fra den samme leverandør, men at der opretholdes en konkurrence og den ønskede specialisering på markedet. Et særligt væsentligt standardiseringsinitiativ er det nationale G-EPJ projekt (Grundstruktur for Elektroniske PatientJournaler), som med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens standardiseringsarbejde skal skabe grundlag for en koordineret udvikling af begrebsdannelsen i elektroniske patientjournaler i sygehusvæsenet. Ved samtidig at knytte sundhedsvæsenets IT-anvendelse op på en fælles arkitektur, vil det være muligt at skitsere en arbejdsdeling mellem centrale og decentrale parter, som gør det muligt at trække på en række fælles services. Eksempelvis autorisation af brugere, sikkerhed etc. 9 IT-strategi I Resume Ud over initiativerne relateret til EPJ-udviklingen indeholder strategien en række initiativer, som på andre niveauer generelt skal fremme anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet og kommunikationen internt og på tværs af sektorer, herunder i praksissektoren og i det kommunale sundhedsvæsen.

Som et centralt initiativ står den fælles offentlige sundhedsportal, der skal være den fælles ramme for kommunikation og information i et samarbejdende sundhedsvæsen, og som samtidig skal være borgernes elektroniske indgang til sundhedsvæsenet. Opfølgning på IT-strategien Til opfølgning på IT-strategien nedsættes en national strategigruppe for IT i sundhedsvæsenet med deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, H:S og Kommunernes Landsforening. Strategigruppen har ansvar for at følge og formidle initiativernes gennemførelse og for at udvikle strategien. For en række af IT-strategiens initiativer er der, eller vil der blive nedsat styregrupper eller projektorganisationer, som skal sørge for den konkrete opfølgning på et eller flere af initiativerne. 10

1. Indledning 1.1. De sundhedspolitiske målsætninger Et centralt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje i sundhedsvæsenet består i at fremskaffe, analysere og formidle information om patienten og faglig viden. Arbejdet i sundhedsvæsenet udføres i stigende grad af personer og institutioner i samarbejde, dels pga. tiltagende specialisering, dels fordi sammenhæng i ydelser og forløb er vigtige for kvaliteten af borgernes møde med sundhedsvæsenet. Effektiv udnyttelse af informationerne i sundhedsvæsnet medfører derfor voksende krav om kommunikation og koordinering mellem sundhedsvæsenets personer og parter. Disse krav kan alene imødekommes med sammenhængende brug af digital informationsteknologi. En øget IT-anvendelse er ikke et mål i sig selv. Tværtimod skal IT være et middel til at fremme overordnede mål for sundhedsvæsenet herunder: Høj sundhedsfaglig kvalitet Klar besked og korte ventetider Høj brugertilfredshed Bedre information om service og kvalitet Effektiv ressourceanvendelse Frit valg Høj sundhedsfaglig kvalitet er afgørende for borgerne, og kvaliteten af undersøgelser, behandling og pleje skal være optimal. Derfor er det besluttet, at der inden udgangen af 2006 skal indføres en fælles dansk model for kvalitet i sundhedsvæsenet, som har til opgave gennem systematisk kvalitetsvurdering at synliggøre og sikre en fortsat forbedring af ydelseskvaliteten i de danske sygehuse og på sigt også i de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Kvalitetsvurderingen skal ske ud fra fælles standarder og tilhørende indikatorer for den faglige kvalitet og for organisatoriske processer. Kvalitetsvurderingen skal fokusere på patientforløb på tværs af sektorer. Elektroniske patientjournaler og kliniske kvalitetsdatabaser er effektive midler til at understøtte og dokumentere en sådan systematisk kvalitetssikring af sundhedsvæsenets ydelser. EPJ har vist sig at medføre direkte kvalitetsforbedringer f.eks. i form af færre fejl i medicineringen, og vil endvidere kunne give bedre information om service og kvalitet til patienten. På længere sigt kan der integreres programmer til klinisk beslutningsstøtte i EPJ, som kan øge kvaliteten ved at vejlede personalet ud fra referenceprogrammer og standardiserede patientforløb. 11 IT-strategi I Indledning Høj kvalitet handler også om at sikre hurtig og sikker udveksling af data mellem de forskellige parter, der har med patienten at gøre. En fælles offentlig sundhedsportal skal være

platform for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og derved medvirke til at understøtte sammenhængende patientforløb i forbindelse med overleveringssituationer mellem sundhedsvæsenets parter. Herudover skal portalen bidrage til at kvalificere den kliniske beslutningsproces ved bl.a. at facilitere adgang til patienthistoriske oplysninger om tidligere behandlingsforløb i det behandlende sundhedsvæsen Klar besked og korte ventetider er to aspekter af sundhedsvæsenets service, som hænger tæt sammen. Korte ventetider er et centralt servicemål for det danske sundhedsvæsen. En bedre udnyttelse af IT kan afkorte ventetiderne og medvirke til, at patienterne får klar besked om deres behandlingstidspunkt. Elektronisk booking, advisering og nuanceret registrering af hvilken undersøgelse eller behandling patienterne er henvist til har vist sig at indebære fordele både i form af hurtig og præcis information til patienterne om, hvornår de kan komme til men også kortere ventetider gennem forbedringer i kapacitetsudnyttelsen. En række andre IT-systemer, herunder EPJ og digitale røntgensystemer, vil også bidrage til at informationer hurtigere er til rådighed, at specialister kan vurdere resultater uafhængigt af geografisk afstand, og at patienterne og personale venter mindre, også når de er på eks. sygehuset eller hos egen læge. 12 Sundhedsvæsenet er en serviceorganisation. Høj brugertilfredshed er en central målsætning. Det overordnede mål er, at Danmark fortsat skal være blandt de lande i EU, hvor borgerne er mest tilfredse med sundhedsvæsenet. Høj brugertilfredshed vil være afhængig af sundhedsvæsenets evne til at opfylde de overordnede målsætninger om høj kvalitet i service og behandling og inddragelse af patienterne i deres eget forløb. Sundhedsvæsenet skal med bedre information om kvalitet og service gøre det muligt for borgerne at være oplyste, selvhjulpne og kritiske brugere af sundhedsvæsenet. Med afsæt i den nationale strategi for kvalitetsudvikling (maj 2002) lægger sundhedsvæsenet sig på en linie med større åbenhed om kvalitet som basis for fortsat udvikling og for patientens frie valg. De to helt centrale temaer i strategien er patientsikkerhed og opbygning af en kvalitetskultur i sundhedsvæsenet, i retning af større åbenhed om fejl og næsten fejl, samt spørgsmålet om offentliggørelse af informationer om kvaliteten af de ydelser sundhedsvæsenet leverer. Regeringen og amterne har aftalt, at man i fællesskab vil offentliggøre en række informationer om kvalitet, servicemål, ventetider og patienttilfredshed for de enkelte sygehuse. Det er

ligeledes aftalt med de alment praktiserende læger, at der skal være flere informationer tilgængelige for borgerne om den enkelte læges kompetencer og tilbud til sine patienter. En fælles offentlig sundhedsportal skal være den samlede indgang til disse oplysninger med henblik på at understøtte borgerens frie valg og aktive involvering i egen behandling og pleje. Sundhedsvæsenet må oplyse borgerne om, hvorledes de bedst værner om deres helbred. Det sker naturligvis i kontakten med sundhedsvæsenet, men IT og specielt Internettet giver her nye muligheder, som bør udnyttes. En effektiv ressourceanvendelse er central, fordi borgerne har krav på ydelser af høj kvalitet med de lavest mulige omkostninger. Sundhedsvæsenet vil altid skulle løse sine opgaver inden for begrænsede økonomiske og personalemæssige rammer. En målrettet og hensigtsmæssig IT-anvendelse kræver investeringer, men kan bidrage til en mere effektiv ressourceanvendelse og derved frigøre ressourcer til at øge den sundhedsfaglige kvalitet og service. Med udvidelsen af reglerne for frit valg til også at omfatte private sygehuse m.v., når de offentlige sygehuse ikke inden for en bestemt frist kan tilbyde behandling, og med øget brug af frit valg i det hele taget, vil der i stadigt stigende omfang være behov for at sikre en hurtig adgang til informationer om patienterne (journaloplysninger) mellem sundhedsvæsenets forskellige parter. Hertil kommer, at såvel patienten og sundhedsprofessionelle i stadig større omfang vil have behov for at få hurtig og nem adgang til information vedrørende ventetider for undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet. 1.2. IT-strategiens formål Formålet med denne strategi, der afløser den hidtidige nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002, er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at hele sundhedsvæsenets IT-anvendelse kan understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål. 13 IT-strategi I Indledning Den nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 blev udsendt i december 1999. Strategien blev til i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Strategien omfattede konkrete initiativer inden for tre hovedområder, som direkte vedrører udviklingen og anvendelsen af ITsystemer. Centralt i strategien stod initiativer vedrørende udvikling og indførelse af

elektroniske patientjournaler i sygehusvæsenet. Herudover omfattede strategien initiativer vedrørende kommunikation på tværs mellem sundhedsvæsnets parter (patientindeks, Med- Com, telemedicin, booking og Sundhedsportal), samt initiativer vedrørende de organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for IT-anvendelsen i form af uddannelse, sikkerhed, integration og investeringer. Status for opfølgningen på initiativerne i den nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 fremgår af bilag B. I nærværende strategi er de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan i perioden 2003 til 2007 beskrevet. Strategiens initiativer skal styrke koordineringen af IT-indsatsen på centralt niveau, men sigter samtidig på at skabe forudsætningerne for effektiv brug af IT i det udførende sundhedsvæsen, dvs. i sygehusvæsenet, praksissektoren og i det kommunale sundhedsvæsen. 14 Strategien skal understøtte prioriteringen af sundhedsvæsenets IT-anvendelse og herunder: Bidrage direkte til forbedringer af kvalitet, samarbejde, service og sammenhæng i patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation mellem alle sundhedsvæsenets parter. Bidrage til at give den enkelte borger/patient hurtig og sikker adgang til egne journaloplysninger, samt information om sundhedsvæsenets kvalitet og service. Være et redskab til at sikre en bedre administration og styring af sundhedsvæsenet. Sikre sammenhængen med de generelle målsætninger vedrørende IT-anvendelsen i Danmark, med særlig vægt på målsætningen om digitalisering af den offentlige sektor. En målsætning er bl.a. at udnytte mulighederne for at dele data mellem de mange IT-løsninger, der i dag er i det danske sundhedsvæsen, sådan at det bliver muligt at opfylde de overordnede sundhedspolitiske mål og de visioner, som er opstillet for borgere, sundhedsprofessionelle og samfundet i mere bred forstand. Vejen til integrerede informationssystemer vil være storskala udvikling og ibrugtagning af elektroniske patientjournaler, der bygger på fælles standarder. Herudover står etableringen af en fælles offentlige sundhedsportal som et centralt initiativ. Portalen skal være den fælles ramme for kommunikation og information i et samarbejdende sundhedsvæsen, og skal samtidig være borgernes elektroniske indgang til sundhedsvæsenet.

Hovedparten af de initiativer, der er gældende for den første periode i IT-strategien (1. jan. 2003 31.december 2005 ), vedrører udvikling og indførelse af EPJ, herunder med særligt fokus på initiativer, som sigter på at udvikle fælles standarder, begreber, klassifikationer m.v., samt initiativer der skal sikre en god integration mellem EPJ og de øvrige IT-systemer, som findes i sundhedsvæsenet. I økonomiaftalen for 2003 mellem regeringen og amterne er der aftalt en fælles målsætning om, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 har indført elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder. Udvikling af fælles standarder og begreber for journaler og IT-systemer skal medvirke til at sikre, at de effektivt kan understøtte tværfagligt kvalitetsbetonet arbejde, og at data kan deles. Formålet er samtidig at sikre, at det bliver muligt at kommunikere data mellem EPJ og andre ITsystemer uden at sundhedsvæsenets parter nødvendigvis skal have systemer fra den samme leverandør, men at der opretholdes en konkurrence og den ønskede specialisering på markedet. Et særligt væsentligt standardiseringsinitiativ er det nationale G-EPJ projekt (Grundstruktur for Elektroniske PatientJournaler), som med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens standardiseringsarbejde skal skabe grundlag for en koordineret udvikling af begrebsdannelsen i elektroniske patientjournaler i sygehusvæsenet. Ved samtidig at knytte sundhedsvæsenets IT-anvendelse op på en fælles arkitektur, vil det være muligt at skitsere en arbejdsdeling mellem centrale og decentrale parter, som gør det muligt at trække på en række fælles services. Eksempelvis autorisation af brugere, sikkerhed etc. 15 Ud over initiativerne relateret til EPJ-udviklingen indeholder strategien en række initiativer, som på andre niveauer generelt skal fremme anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet og kommunikationen internt og på tværs af sektorer, herunder i praksissektoren og i det kommunale sundhedsvæsen. I erkendelse af at udviklingen inden for det informationsteknologiske område løbende medfører et behov for tilpasninger og justeringer, opdeles initiativerne i strategiens handlingsorienterede del (kapitel 4) i to faser (1. januar 2003-31. december 2005 og 1. januar 2006 31. december 2007). Enkelte initiativer vil strække sig over begge faser, mens hovedparten af de konkrete initiativer, der foreslås gennemført, efter et stykke tid vil have behov for at blive revideret. IT-strategi I Indledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil medio 2005 afslutte en revision af IT-strategiens initiativdel, sådan at denne er parat til IT-strategiens 2. fase.

2. Visioner og mål for brugen af IT i sundhedsvæsenet 2.1. Visioner Den overordnede vision for brugen af IT i sundhedsvæsenet er, at borgere, sundhedsprofessionelle, myndigheder og administratorer har adgang til tidstro og relevant information ad kanaler, som opleves uden unødvendige barrierer. IT er i denne sammenhæng et middel til at effektivisere informationsadgang, kommunikation og til kvalitetssikring bl.a. ved at opsamle information til brug for dokumentation på individniveau og for opfølgning på aggregeret niveau. Der er tre primære interesser, IT kan være med til at tilgodese: Borgernes interesse De sundhedsprofessionelles interesse Samfundsmæssige hensyn i bredere forstand Visionen er at tilgodese alle gruppers interesser, men samtidig står det klart, at de ikke altid er sammenfaldende eller lige relevante at imødekomme på en og samme gang. Et eksempel kan være de professionelles ønske om let adgang til flest mulige data om en patient og patientens ønske om fortrolighed. Et andet kan være overordnede ønsker om detaljering af data i modsætning til de professionelles ønske om simpel registrering. Borgerne 16 Borgerne har som patienter nogle berettigede forventninger til sundhedsvæsenet om: høj kvalitet og service sammenhængende forløb information valgmuligheder indflydelse Omdrejningspunktet er patientens indflydelse på egen behandling og egenomsorg det kan være i form af at tackle konkrete helbredsproblemer eller forebygge dem. Et godt samspil mellem patient og professionel er med til at højne den faglige kvalitet af et patientforløb. Borgerens adgang til at få og afgive relevant og individuelt tilpasset information er af afgørende betydning herfor. Anvendelsen af IT er et middel til at nå borgerne direkte og til bedre at udnytte den information, som borgerne selv kan bidrage med. Mulighederne for bl.a. via Internettet at kunne søge oplysninger om generel sundhedsinformation og forebyggelse, samt information om sundhedsvæsenet herunder f.eks. serviceinforma-

tion om ventetider, behandlingstilbud m.v. er gennem de seneste år blevet mere og mere udbredte, og hjælper borgerne som oplyste og selvhjulpne brugere af sundhedsvæsenets ydelser. De fleste kontakter mellem sundhedsvæsen og patient starter og slutter hos den praktiserende læge. Men en del kontakter er samtidig led i et forløb, som finder sted på et sygehus og i stigende grad omfatter ét eller flere sygehuse eller sygehusafdelinger. Patientforløb kan også ses bredere og omfatte forløb, der involverer flere institutionelle parter, f.eks. praktiserende læger, sygehuse/hospitaler, den kommunale hjemmepleje, speciallæger, etc. For patienten er der imidlertid tale om ét forløb, og det bør også kunne opleves sådan. Udveksling af patientdata mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet skal derfor foregå gnidningsfrit. Helt grundlæggende er det, at de relevante informationer genbruges på tværs af sundhedsvæsenet. Det skal ikke være nødvendigt at give de samme oplysninger, hver gang man møder en ny instans hverken internt på et sygehus, hvis man bliver overflyttet til eksempelvis en specialafdeling eller udskrives og overgår eksempelvis til sundhedsplejens regi. Det samme gælder for prøver og undersøgelser, som ikke bør gentages unødvendigt. Det fordrer naturligvis, at informationerne er aktuelle og troværdige og ikke mindst, at borgeren/patienten generelt godkender, at relevant information videregives, og naturligvis kan få indsigt i, hvilke oplysninger der udveksles. Herved tilvejebringes en nødvendig forudsætning for, at behandling, rehabilitering og pleje koordineres mellem sektorer det kan være mellem kommunal sygepleje, speciallæge, fysioterapeut, praktiserende læge, sygehus eller sociale institutioner. 17 Men perspektiverne rækker videre end dette. Ud over at styrke borgernes adgang til generel sundhedsinformation m.v. giver IT en række muligheder for at give borgerne/patienterne øget indflydelse og at være mere aktive i egen behandling. Ved anvendelse af IT vil der f.eks. kunne skabes mulighed for, at borgeren/patienten hjemmefra kan bestille tid hos læge, tandlæge m.v., forny recepter, stille spørgsmål om eget helbred (f.eks. e-mail konsultation til egen læge eller kommunikation med hjemmeplejen) osv. IT-strategi I Visioner og mål Indførelsen af elektroniske patientjournaler på sygehusene, i praksissektoren og elektroniske omsorgsjournaler i den kommunale hjemmepleje kombineret med udbredelsen af den digitale signatur vil gøre det muligt at give den enkelte borger sikker adgang til egne journal-

oplysninger. Allerede nu drages erfaringer med at give patienter (med f.eks. kroniske sygdomme) mulighed for at registrere data om sig selv, hvilket vil kunne være med til at støtte lægernes faglige vurdering og rådgivning til patienten, og ikke mindst være medvirkende til at få patienten til mere aktivt at deltage i egen behandling. Den fælles offentlige sundhedsportal vil indgå som et væsentligt element til at efterleve de ønsker og målsætninger, som borgerne/patienten har til sundhedsvæsenet. Ud over at fungere som kommunikationsredskab for sundhedsvæsenets professionelle parter skal portalen sikre borgerne en fælles indgang til det samlede sundhedsvæsen. Visionen med Sundhedsportalen er bl.a. at give borgerne overblik over sundhedsvæsenets organisering, informationer relateret til brugen af sundhedsvæsenet samt støtte til at patienten kan tage vare på eget helbred og egen behandlingssituation. Portalen skal samtidig fungere som bindeled og dialogredskab i forhold til sundhedsvæsenet, ligesom det er hensigten at facilitere sikker adgang til de oplysninger, der er registreret om den enkelte i sundhedsvæsenet. Kommunikationen mellem sygehuse, praksissektor og kommuner er et vigtigt fokusområde i den kommende periode, hvis visionerne skal blive en realitet. 18 Scenarier for borgernes/patienternes fremtidige muligheder: Borgere kan via Sundhedsportalen få målrettet information om, hvilke behandlingstilbud der findes i det offentlige sundhedssystem, valgmuligheder og eventuelle ventetider. De kan få information om, hvornår de skal bruge vagtlæge, skadestue eller egen læge og gode råd om sygdomsbekæmpelse eller forebyggelse. Alle borgere har adgang til deres personlige sundhedsprofil på den offentlige sundhedsportal med eksempelvis: - mulighed for at bestille tid, forny recepter, konsultere lægen via e-mail, kontakte vagtlæge, skadestue, sundhedsplejerske, hjemmepleje etc. - samlet oversigt over ordineret medicin - personlig sundhedskalender med tidligere og kommende aftaler med sundhedsvæsenet - mulighed for at modtage elektroniske påmindelser via e-mail og SMS - planer for forebyggelse, behandling eller genoptræning Med den digitale signatur får borgeren desuden mulighed for at få elektronisk adgang til egne journaloplysninger registreret i elektroniske patientjournaler.

Borgere informeres via et E-learning-program på Internettet om en kommende operation, forberedelse (f.eks. faste) og rehabilitering. Diabetikere får forslag til kost og kan indtaste blodsukkerdata, som praktiserende læge eller ambulatoriet løbende holder øje med, eller en klinisk diætist kan komme med ændringer i diæten. Via sundhedsportalen får borgeren mulighed for at forberede sig på den forestående undersøgelse ved at orientere sig om det konkrete forløb, ligesom patienten kan inddatere stamoplysninger og faktuelle oplysninger om livsstil og helbred forud for besøg hos egen læge eller på sygehuset. Patienten behøver kun at beskrive sit sygdomsforløb én gang, og de sundhedsprofessionelle, der løbende involveres i et patientforløb orienterer sig på forhånd om det hidtidige forløb, eksisterende planer og aftaler. Patienter udsættes ikke unødigt for de samme undersøgelser, prøver og indgreb, da de kan give de sundhedsprofessionelle adgang til hidtidige journaloplysninger, som er til rådighed elektronisk. Patienter oplever en glidende overgang, når de eksempelvis udskrives fra hospital til hjemmet eller indlægges, så medicinering, genoptræning, hjælpemidler og diæt fastholdes. De sundhedsprofessionelle 19 For de sundhedsprofessionelle er IT primært et redskab til at registrere og finde informationer, som er relevante for deres arbejde. Samtidig er IT også et redskab, der kan lette og supplere kommunikation med andre sundhedsprofessionelle internt i samme institution og på tværs af institutioner og sektorer. Det er et mål at tilbyde de sundhedsprofessionelle: brugervenlige og sammenkoblede IT-systemer valide og komplette (sammenhængende) informationer informationer uafhængige af tid og sted data indtastes kun én gang lettere arbejdsgange bedre adgang til viden og beslutningsstøtte kommunikation med andre sundhedspersoner og patienter IT-strategi I Visioner og mål

Overskriften for de sundhedsprofessionelles brug af IT er den kliniske arbejdsplads. Elektroniske patientjournaler eller omsorgssystemer skal udgøre de sundhedsprofessionelles indgang til de relevante informationer i den konkrete situation, og hvor intelligente værktøjer sørger for det optimale overblik og udnyttelse af allerede eksisterende information fra flere forskellige kilder. Udfordringen bliver i høj grad samtidig at sortere data og vælge hvilke informationer, der skal målrettes/sendes, og hvilke der skal være mulighed for at finde frem, så der ikke opstår et informationsoverflow. IT skal være med til at skabe attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet. Visionen er IT, der er let for personalet at bruge, giver adgang til de nødvendige informationer og letter registrering og dokumentation af det sundhedsfaglige arbejde. Det gælder både de konkrete systemer, eksempelvis elektroniske patientjournaler, omsorgssystemer og specialsystemer samt de redskaber i form af PC ere, mobile enheder og medicoteknisk udstyr, der skal anvendes. Målet er, at de sundhedsprofessionelle opfatter IT som en naturlig del af deres daglige arbejde og efterspørger IT-baserede løsninger. 20 Når indførelse og udbredelse af IT i sundhedsvæsenet har så stort et potentiale for at højne kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde, hænger det sammen med, at sundhedsvæsenet er en meget videnstung sektor. Informationer om patienter og planer for pleje, omsorg, behandling etc. deles ofte af et stort antal personer med forskellig faglig viden og ekspertise, der befinder sig forskellige geografiske steder. Derudover sker der typisk ændringer eller tilføjelser i informationerne over tid. Adgang til den rette dvs. valide og dækkende - information om en patient er derfor afgørende for, at der kan træffes velfunderede beslutninger i et patientforløb. Den papirbårne dokumentation har typisk været monofaglig læger, sygeplejersker og eksempelvis fysioterapeuter skriver og læser i hver deres journal. Visionen fremover er, at dokumentationen er tværfaglig og tager udgangspunkt i patientens problemer i stedet for fagpersonen. En tværfaglig journal vil højne de professionelles viden om det samlede patientforløb til glæde og gavn for patienten, ligesom det vil kunne opbløde faggrænser. For brugerne er det vigtigt, at der fokuseres på anvendelsen af data. Det er særligt muligheden for at finde, genbruge og sammenstille data, der kan give gevinster i det daglige arbejde. Blandt andet i form af at undgå dobbeltregistrering af oplysninger, adgang til data så snart de er registreret og mulighed for at sammenstille oplysninger på tværs af kronologi eller patienter med henblik på kvalitetsudvikling, forskning og planlægning. Både læger, patienter og apoteker kan mangle overblik over, hvilke lægemidler den enkelte patient har fået ordineret og faktisk anvender. En måde at bidrage til et sådant overblik er at

etablere sikker adgang til den personlige elektroniske medicinprofil via den offentlige sundhedsportal, hvor der vil være oplysninger om ordinerede lægemidler, dosering, indikation, udlevering m.v. Dette vil indebære en bedre lægemiddelanvendelse med afledte kvalitetsmæssige konsekvenser for det samlede sundhedsvæsen og dermed den offentlige økonomi. Det er derfor vigtigt, at informationer og data også kan anvendes på tværs af sektorer elektronisk og med en fælles forståelse af indholdet. En af de centrale udfordringer er at fortsætte arbejdet med at udvikle både begrebsmæssige og tekniske løsninger, som kan sammenbinde de forskellige IT-systemer, der i dag findes i sundhedsvæsenet, i integrerede informationssystemer. Et oplagt eksempel er mulighederne for at henvise, ordinere laboratorieprøver, medicin og booke undersøgelser direkte, hvilket letter arbejdsgangene for de sundhedsprofessionelle betydeligt og reducerer fejl ved overlevering af data. Scenarier for de sundhedsprofessionelles brug af IT: IT-systemerne er hurtige, intuitivt og let tilgængelige og kræver et minimum af oplæring ved skift mellem forskellige systemer. Det er hurtigt og enkelt at logge sig på systemerne, og et logon giver automatisk adgang til alle relevante data og funktioner. Oplysninger dokumenteres i vidt omfang samtidig med, at de skabes eksempelvis overføres relevante data fra ekg-målinger og overvågningsapparater direkte til journalen. Komplicerede operationer kan simuleres i et computerprogram vha. scanninger fra den aktuelle patient. 21 Sundhedsprofessionelle har via de kliniske informationssystemer og den fælles offentlige sundhedsportal adgang til et nationalt patientindeks, der indeholder oversigt over de patientforløb, som en given borger har været igennem samt referencer til konkrete journaloplysninger. Via patientindekset kan praktiserende læger, vagtlæger, hjemmepleje og sygehuse ligeledes få adgang til en opdateret medicinprofil, der viser, hvilken medicin der er ordineret og udleveret til en borger. IT-strategi I Visioner og mål Tilsvarende kan en borger give adgang til sine planer i andre dele af sundhedsvæsenet, så der kan sikres et koordineret, sammenhængende og fagligt optimalt forløb.

Det er muligt for den sundhedsprofessionelle at foretage elektronisk booking direkte i planlægningssystemerne på sygehuse, laboratorier, mv. Der er mulighed for opslag på tværs af sektorer i andre systemer med specialviden. Anvendelse af telemedicinske løsninger herunder f.eks. elektronisk overførsel af røntgenbilleder og elektrokardiogrammer muliggør, at der kan konsulteres med specialister, som geografisk befinder sig andre steder. Den praktiserende læge får via den offentlige sundhedsportal information om behandlings- og henvisningsmuligheder. Herudover er det muligt at sikre en faglig opkvalificering og professionel videndeling via specialiserede E-learningsprogrammer. Det er muligt at kommunikere elektronisk og sikkert med patienten om eksempelvis revision af genoptræningsplaner, ændring af medicinering eller indhente forhåndsoplysninger, som kan forkorte eller forbedre en senere direkte kontakt. Det elektroniske journalsystem kommer med reminders f.eks. om planlagte undersøgelser for patienter eller aftaler med andre faggrupper eksempelvis socialrådgivere, hjemmepleje og fysioterapeut. Der kan indberettes direkte og automatisk fra journalen til kliniske databaser, andre kvalitetssystemer og administrative systemer. 22 Samfundet Ud over patienternes og de sundhedsprofessionelles ønsker til IT-anvendelsen i sundhedsvæsenet, skal IT-anvendelse fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv bidrage til at optimere udnyttelsen af de ressourcer, der er til rådighed i sundhedsvæsenet. IT er en løftestang for modernisering af arbejdsgange og arbejdsdeling, og kan bidrage til at høste en række gevinster i form af øget faglig kvalitet og bedre styring og organisering af arbejdet. Helt afgørende er det, at ledelse og beslutningstagere engagerer sig i, anerkender og prioriterer den store udfordring det er at bryde med hidtidige måder at organisere og fordele arbejdet på. Lige så afgørende er det, at der afsættes de fornødne ressourcer til organisationsudvikling og samarbejde som til at anskaffe, vedligeholde og udvikle IT-systemer og udstyr.

Styringen i sundhedsvæsenet er i dag allerede i høj grad IT-baseret. Det gælder eksempelvis sygehusenes patientadministrative systemer og økonomisystemer, der giver ledelsesinformation om ventetider, resultatopnåelse, produktionens størrelse og omkostninger, personaleforbrug etc. Visionen er, at øget adgang til kliniske data f.eks. i form af analyser af patientforløb kan forbedre kvaliteten af data, der bruges til styring. De skal også bruges til kvalitetsudvikling f.eks. ved at målrette indsatsen for patienter, der hyppigt genindlægges eller til at tilrettelægge vagtplanlægning og minimere eventuelle flaskehalse i enhederne. Med en øget vægt på frit valg og aktivitetsafhængige bevillinger vil viden om omkostninger for forskellige patientforløb og aktiviteter også være afgørende for styringen af budgetter og økonomi. Scenarier for den bredere samfundsmæssige nytte af IT Kendskab til ordinationsmønstre kan bruges til at påvirke dem og dermed medicinforbruget kvalitativt og økonomisk. Mulighed for opslag i laboratoriesystemer og journaler kan hindre, at de samme prøver rekvireres flere gange eks. både hos egen læge og på sygehus. Mulighed for systematisk vurdering af outcome og kvaliteten af den behandling, der udføres. Mulighed for at indføre mere effektive arbejdsgange vedrørende planlægning og gennemførelse af behandling og pleje. 23 Mulighed for at konsultere ekspertise udenfor eget regi vha. overførelse af f.eks. ekg er eller røntgenbilleder kan reducere behovet for at have specialister på vagt/ansat. IT-strategi I Visioner og mål

3. Status og forudsætninger 3.1. Status for IT-anvendelse i sundhedsvæsenet Alle parter i sundhedssektoren anvender i dag IT som hjælpemiddel i et eller andet omfang. Samtidig hører Danmark til de lande, hvor elektronisk kommunikation mellem sundhedsvæsenets forskellige parter er mest omfattende. Det skyldes bl.a. sundhedsmyndighedernes og amterne/h:s fælles arbejde med at etablere det danske sundhedsdatanet til elektronisk kommunikation af de kliniske meddelelser, der hyppigst kommunikeres på tværs i sundhedssektoren. F.eks. recepten fra praktiserende læge til apotek, henvisningen fra praktiserende læge til sygehus, m.v. Ved udgangen af 2002 blev der således udvekslet omkring 2,4 mio. af disse meddelelser elektronisk om måneden i sundhedssektoren mellem mere end 2.500 parter herunder sygehuse, apoteker, laboratorier, lægepraksis m.v. IT-anvendelsen har også i vid udstrækning vundet indpas i de enkelte sektorer i sundhedsvæsenet. Til eksempel kan nævnes, at anvendelsen af elektroniske patientjournaler blandt de praktiserende læger i 2002 passerede 87 pct. I løbet af de seneste tre år har over 125 kommuner indført elektroniske omsorgssystemer til at styre logistik og planlægning i hjemmeplejen, sådan at omtrent halvdelen af landets kommuner i dag har en omsorgsløsning til at understøtte arbejdet med f.eks. journalføring, medicinadministration, dokumentation eller planlægningsopgaver. 24 I sygehusvæsenet eksisterer der i dag en række IT-systemer, som registrerer data om patienterne. Det drejer sig f.eks. om elektroniske patientjournaler, patientadministrative systemer, laboratoriesystemer, blodbanksystemer, systemer til billeddiagnostik, booking og medicoteknisk udstyr. Der findes herudover en række specialiserede faglige systemer. De patientadministrative systemer, som er udbredt i hele sygehusvæsenet leverer bl.a. data til en række i international sammenhæng unikke centrale registre (eksempelvis landspatientregistret, opgørelsen over aktiviteten i sygehusvæsenet og afregning mellem sygehuse). Det meste af kommunikationen i det kliniske arbejde er imidlertid papirbaseret. Samtidigt er IT systemerne i dag kun i få tilfælde forbundet, så de kan bruge fælles data. Det være sig internt på sygehusene og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Det er en meget omfattende og ofte yderst vanskelig opgave at sætte dem i stand til at genbruge hinandens data.

EPJ Observatoriet, der har til opgave at følge EPJ-udviklingen i det danske sygehusvæsen, anslår (EPJ Observatoriet, statusrapport 2002), at syv procent af sengene på de danske sygehuse var dækket af EPJ i april 2002. 3.2. Anvendelsesmæssige forudsætninger Der er flere væsentlige forudsætninger for, at gevinsterne ved at anvende IT i sundhedsvæsenet kan realiseres og de skitserede visioner opnås. Helt centralt er, brugervenlige og hurtige systemer, som brugerne gøres kompetente til at anvende. En anden vigtig forudsætning er, at der foretages de relevante organisationsforandringer som følge af de nye muligheder. Målet er som tidligere nævnt, at IT indgår som en integreret del af den kliniske arbejdsplads. 3.2.1. Brugernes IT-kompetencer Visionen er at bringe alle brugere til et niveau af forståelse og fortrolighed med IT, hvor de forventer, forlanger og vil vælge den IT-understøttede løsning. Det vil kræve væsentlige investeringer og løbende support, men er samtidig en forudsætning for fuldt ud at realisere gevinsterne ved IT. Før det mål er nået, er der en uddannelsesopgave, som skal varetages. Der er således tale om uddannelse i: Grundlæggende IT-kompetence/ basal betjening af PC Informationsbehandling og søgning i sundhedsvæsenet. Brug af konkrete systemer/produkter. En del af uddannelsesindsatsen vil skulle ske i form af efter- og videreuddannelse af det nuværende personale/brugere. Set i sammenhæng med regeringens generelle målsætninger for digital forvaltning må det være et mål i løbet af den kommende periode at sikre, at de generelle IT-kompetencer indgår som en del af grunduddannelserne og de særligt sundhedsinformatiske aspekter indgår i sundhedsuddannelserne, så det på sigt vil blive en mindre del af videre-/efteruddannelsen. Undervisning i brug af de konkrete systemer vil fortsat være en lokal opgave. Efter- og videreuddannelse af brugerne sker som regel i forbindelse med implementering af EPJ eller andre IT-systemer. Herved trækkes ressourcer ud af organisationen, da medarbejderne i et vist omfang uddannes og introduceres til systemerne uden for den kliniske dagligdag, ligesom der som regel er en tilvænningsperiode, hvor behovet for support er stort. 25 IT-strategi I Status og forudsætninger 3.2.2. Organisatoriske forandringer professionel håndtering og ledelse Sundhedsvæsenet er karakteriseret ved komplekse organisatoriske sammenhænge og mange aktører. Dette gælder særligt på sygehusene, men også samspillet mellem sygehuse,